Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 11. december 2019

1. Ændringsforslag

Der er stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-11 og 13-24. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 12.

2. Udtalelse fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har sendt et bidrag til betænkningen, hvor de økonomiske konsekvenser for lovforslaget korrigeres, idet der er ændringer til de statslige udgifter i forbindelse med Udbetaling Danmarks behandling af ansøgninger til seniorpension i udlandet. Brevet med de økonomiske rettelser er omdelt på bilag 7.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag nr. 1-11 og 13-24. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 12.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at når man er syg eller nedslidt, skal det selvfølgelig være muligt at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. S støtter derfor lovforslaget, så der fra årsskiftet kan blive indført seniorpension for dem, der er så syge, at de ikke kan arbejde 15 timer om ugen. Det er en rigtig god ordning, som der er stort behov for. Seniorpensionen kan dog ikke stå alene. Der er også brug for en reel ret til tidligere tilbagetrækning for de nedslidte og dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. Når man har slidt og slæbt og bidraget til samfundet gennem et langt arbejdsliv, skal man have ret til en værdig tilbagetrækning. Alle fortjener gode år på pension med deres børn og børnebørn. Derfor vil S til foråret 2020 fremlægge en model for en ret til tidlig pension for de nedslidte. Seniorpension og en ret til tidlig pension skal supplere hinanden, for nu er det de syge og de nedslidtes tur.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget. Det har været et stort ønske for DF at få indført en seniorpension, der betyder, at dem, der har været på arbejdsmarkedet og er blevet slidt ned eller på grund af sygdom ikke er i stand til at arbejde mere end 15 timer om ugen, kan søge om seniorpension, 6 år før de når folkepensionsalderen. Det vil især have betydning for de mange, der er på sygedagpenge, i ressourceforløb, i jobafklaringsforløb eller er blevet afklaret til, at de ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen.

De kan nu søge om seniorpension og dermed trække sig tilbage i fred og ro, uden at de skal igennem et afklaringsforløb, da de skal bedømmes på speciallægeerklæringer og bedømmes i det job, de har haft, de sidste 12 måneder før de måtte forlade arbejdsmarkedet.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at seniorpensionen er en forbedring i forhold til den nuværende seniorførtidspension. Der er en klar forskel på, om man skal opfylde betingelser om, at man ikke må have nogen arbejdsevne tilbage, og så forslagets betingelser om, at man højst må have en arbejdsevne på 15 timer om ugen.

Men selv om seniorpensionen er en forbedring, så løser den langt fra de store problemer, der er opstået med den stigende folkepensionsalder og med en de facto afskaffelse af efterlønnen. Der mangler stadig væk en ret til tidligere tilbagetrækning for de mange, der ikke kan holde til at arbejde, til de når den stadigt stigende folkepensionsalder.

Der bør være en fast aldersgrænse for overgang til seniorpension, f.eks. 55 år, i stedet for en flydende og stigende aldersgrænse, der er bundet op på folkepensionsalderen. Derudover mener EL, at kravet om 20-25 års beskæftigelse er for vagt. Hvis 20 år er tilstrækkeligt, bør det være det gældende krav. Derudover skal der være klarhed over, om arbejdsløshedsperioder og sygeperioder inden for den samlede beskæftigelsesperiode tæller med som beskæftigelse.

Det er uklart, hvordan vurderingen af de højst 15 timers ugentlig arbejdsevne skal foregå. EL er helt enige i, at der skal lægges stor vægt på lægelige oplysninger, herunder bør speciallægeerklæringer også tillægges stor vægt; samtidig er det afgørende for retssikkerheden, at der bliver lagt stor vægt på borgerens egne oplysninger om sin helbredssi?tuation og på borgerens egen bedømmelse af sin nedsatte funktionsevne. Det kan være problematisk, at bedømmelsen af, om arbejdsevnen varigt er nedsat til 15 timer om ugen, skal ske i forhold til seneste job, og det rejser flere spørgsmål.

Det fremgår af bemærkningerne, at bedømmelsen skal ske i forhold til det seneste arbejde af mindst ca. 12 måneders varighed. Men der er mange lønmodtagere og freelancere, der aldrig har haft et sammenhængende arbejde på 12 måneder, selv om de har arbejdet hele deres liv. Det gælder f.eks. havnearbejdere, mange arbejdere inden for bygge- og anlægbranchen, vikarer, freelancere m.v.

Det er heller ikke sikkert, at det seneste arbejde er det mest retvisende at bedømme arbejdsevnen ud fra. Det er måske det forrige eller tredjeseneste arbejde, der giver det rigtige billede af ansøgerens faglige tilhørsforhold og de arbejdsbelastninger, han eller hun har været udsat for i sit arbejdsliv.

Da lovforslaget om seniorpension er en forbedring i forhold til den nuværende seniorførtidspension, vil EL stemme for lovforslaget, men EL vil fortsat arbejde for, at der sikres en langt bedre ret til tidligere tilbagetrækning for de mange, der har brug for det.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT):

1) I det under nr. 13 foreslåede kapitel 3 a ændres i § 26 a, stk. 2, nr. 1, »20-25« til: »20«.

[Den langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet fastsættes til mindst 20 år]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I det under nr. 13 foreslåede kapitel 3 a ændres i § 26 c, stk. 2, »den kliniske funktion« til: »regionens kliniske funktion«.

[Sproglig korrektion]

3) I den under nr. 25 foreslåede ændring af § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 18, 21, 26 d og 26 e« til: »§§ 18, 21 og 26 d«.

[Hvilende seniorpension til personer i udlandet]

Til § 2

4) Nr. 1 affattes således:

»1. § 116, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.««

[Lovteknisk præcisering]

5) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 126, stk. 1, nr. 4, ændres »førtidspension efter« til: »førtidspension eller seniorpension efter«.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 3

6) I indledningen indsættes efter »§ 5 i lov nr. 1110 af 13. november 2019,« ordene: »og som ændres ved det af Folketinget den 21. november 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.),«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

7) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 27 a, stk. 1, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«, og »førtidspensionen« ændres til: »førtidspensionen eller seniorpensionen«, i stk. 2, 2. pkt., ændres »førtidspensionen« til: »førtidspensionen eller seniorpensionen«, og »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«, og i stk. 2, 3. pkt., ændres »førtidspensionen« til: »førtidspensionen eller seniorpensionen«.«

[Konsekvens af det af Folketinget den 21. november 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.)]

Til § 4

8) I nr. 1 udgår »og § 77 a, stk. 2, nr. 1,«.

[Lovteknisk korrektion]

9) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 77 a, stk. 2, nr. 1, ændres »tilkendt førtidspension« til: »tilkendt førtidspension eller seniorpension«.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 5

10) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »førtidspension efter« til: »førtidspension eller seniorpension efter«.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 6

11) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 11 ændres »førtidspension efter« til: »førtidspension eller seniorpension efter«.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 7

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

12) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 29 indsættes i kapitel 9:

»§ 30. Ved ansøgning om seniorpension bevares retten til sygedagpenge, indtil ansøgningen om seniorpension er behandlet og endeligt afgjort.««

[Opretholdelse af ret til sygedagpenge under behandling af ansøgning om seniorpension]

Til § 8

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

13) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 1, nr. 16, indsættes efter »social pension«: », og efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, jf. § 48 i lov om social pension«.

[Konsekvensændring]

Til § 16

14) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d, ændres »førtidspension i« til: »førtidspension eller seniorpension i«.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 17

15) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 1, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 6. pkt., og § 2, stk. 2, 7. pkt., ændres »førtidspension efter« til: »førtidspension eller seniorpension efter«.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 18

16) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 7, nr. 23, ændres »modtager førtidspension« til: »modtager førtidspension eller seniorpension«.«

[Lovteknisk korrektion]

17) I nr. 1 udgår »§ 7, nr. 23, og«.

[Lovteknisk korrektion]

Til § 19

18) I nr. 1 ændres »§ 25, stk. 1, nr. 2,« til: »§ 25 A, stk. 7, nr. 3,«.

[Udbetalinger af kapitalopsparing i anledning af berettigelse til seniorpension anses ikke for at være en diskvalificerende pensionsudbetaling samt lovteknisk korrektion]

19) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »oppebære førtidspension« til: »oppebære førtidspension eller seniorpension«.«

[Lovteknisk korrektion]

Ny paragraf

20) Efter § 21 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 15, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) har fået tilkendt seniorpension i henhold til kapitel 3 a i lov om social pension,«.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.«

[Udbetaling af feriemidler efter ansøgning, når lønmodtageren får tildelt seniorpension]

Til § 22

21) Paragraffen affattes således:

Ȥ 22

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.«

[Samlet ikrafttrædelse for hele lovforslaget, inkl. reglerne om den obligatoriske pensionsordning]

Til § 23

22) I stk. 2 indsættes efter »§ 26 a i lov om social pension«: »som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13«.

[Lovteknisk præcisering]

23) I stk. 6 ændres i 4. pkt. »hvor der er ret til pension« til: »hvor den pågældende har ret til pension«.

[Sproglig præcisering]

24) I stk. 9 ændres i 2. pkt. »situationerne« til: »afgørelserne«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringen foreslås det, at den langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet nedsættes fra mindst 20-25 år til mindst 20 år.

Til nr. 2

Der er tale om en sproglig korrektion, så regionens kliniske funktion benævnes korrekt.

Til nr. 3

Det følger af lovforslaget, at Udbetaling Danmark skal administrere seniorpension på samme måde som førtidspension. Ved en fejl er der i lovforslagets § 1, nr. 25, indsat en henvisning til § 26 e i lov om social pension, således at reglerne om hvilende pension ikke finder anvendelse for seniorpensionister i udlandet. Dette har ikke været en tilsigtet ændring.

Det foreslås at ændre lovforslagets § 1, nr. 25, således at § 26 e tages ud af opremsningen i § 62, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension. Derved vil reglerne om hvilende pension finde anvendelse for seniorpensionister i udlandet på lige fod med hvilende pension for førtidspensionister i udlandet.

Til nr. 4

Det fremgår af § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft den 1. januar 2020, at fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det foreslås, at § 116, stk. 1, 1. pkt., i loven nyaffattes, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at blive visiteret til fleksjob, at seniorpensionister - i lighed med gældende regler for førtidspension - ikke modtager seniorpensi?on, idet det ikke er muligt at være i fleksjobordningen og samtidig modtage seniorpension, jf. princippet om dobbeltforsørgelse. Ved ansættelse i fleksjob skal seniorpensionen derfor gøres hvilende eller frakendes. Dette vil svare til gældende regler om overgang fra førtidspension til fleksjob.

Til nr. 5

Det fremgår af § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft den 1. januar 2020, at fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det foreslås, at § 116, stk. 1, 1. pkt., i loven nyaffattes, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at blive visiteret til fleksjob, at seniorpensionister - i lighed med gældende regler for førtidspension - ikke modtager seniorpensi-on, idet det ikke er muligt at være i fleksjobordningen og samtidig modtage seniorpension, jf. princippet om dobbeltforsørgelse. Ved ansættelse i fleksjob skal seniorpensionen derfor gøres hvilende eller frakendes. Dette vil svare til gældende regler om overgang fra førtidspension til fleksjob.

Til nr. 6

Som konsekvens af ændringsforslag nr. 7 foreslås det at ændre indledningen, således at der henvises til det af Folketinget den 21. november 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.), der endnu ikke er stadfæstet og bekendtgjort i Lovtidende som den seneste lovændring af lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 7

I det vedtagne forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.), der endnu ikke er stadfæstet og bekendtgjort i Lovtidende, blev § 27 a i lov om aktiv socialpolitik nyaffattet alene med det formål at præcisere reglen, således at praksis efter forslagets indhold er indarbejdet i reglens ordlyd og dermed kan læses direkte af reglen. Med nyaffattelsen af reglen sker der derfor ikke nogen ændringer af retstilstanden.

Som konsekvens heraf foreslås det at tilføje seniorpensi?on i de nyaffattede § 27 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, så reglerne om supplerende økonomisk hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik også vil komme til at gælde for modtagere af brøk- eller procentandele af seniorpension.

Til nr. 8 og 9

Det er i lovforslagets § 4, nr. 1, foreslået at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i § 56 a, stk. 4, 2. pkt., og § 77 a, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, ved at »førtidspension« ændres til »førtidspension eller seniorpension«.

Den foreslåede ligestilling af seniorpensionister med førtidspensionister i § 77 a, stk. 2, nr. 1, er imidlertid ikke entydig, idet ordet »førtidspension« fremgår to steder i bestemmelsen og kun skal ændres ét sted.

Det foreslås derfor med ændringsforslag nr. 8, at det upræcise forslag om ændring af ordet »førtidspension« til »førtidspension eller seniorpension« i § 77 a, stk. 2, nr. 1, udgår af lovforslagets § 4, nr. 1.

Det foreslås samtidig at indsætte et nyt nummer i lovforslagets § 4, jf. ændringsforslag nr. 9, således at ændringen af § 77 a, stk. 2, nr. 1, i lov om sygedagpenge gøres entydig.

Ændringsforslag nr. 8 og 9 har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 10

Det er i lovforslagets § 5, nr. 1, foreslået at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i § 31, stk. 2, nr. 1, i lov om fleksydelse, ved at »førtidspension« ændres til »førtidspension eller seniorpension«.

Den foreslåede ligestilling af seniorpensionister med førtidspensionister i § 31, stk. 2, nr. 1, er imidlertid ikke entydig, idet ordet »førtidspension« fremgår to steder i bestemmelsen og kun skal ændres ét sted.

Det foreslås derfor at ændre affattelsen af lovforslagets § 5, nr. 1, således at ændringen af bestemmelsen gøres entydig.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 11

Det er i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslået at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i § 11 i lov om delpension, ved at »førtidspension« ændres til »førtidspension eller seniorpension«.

Den foreslåede ligestilling af seniorpensionister med førtidspensionister i § 11 er imidlertid ikke entydig, idet ordet »førtidspension« fremgår to steder i bestemmelsen og kun skal ændres ét sted.

Det foreslås derfor at ændre affattelsen af lovforslagets § 6, nr. 1, således at ændringen af bestemmelsen gøres entydig.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 12

Med ændringsforslaget er det hensigten, at retten til sygedagpenge opretholdes i perioden fra ansøgning om seniorpension, og indtil der er truffet endelig afgørelse om seniorpension.

Til nr. 13

Den gældende § 3 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsloven) regulerer, hvilke offentlige ydelser der er omfattet af refusionsloven. Det fremgår af forslaget til bestemmelsens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. lovforslagets § 8, nr. 1, at seniorpension til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 26 a i lov om social pension, er omfattet af loven.

Det følger af den foreslåede ændring til § 8, nr. 1, at der i § 3, stk. 1, nr. 16, efter »lov om social pension« indsættes »samt efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, jf. § 48 i lov om social pension«.

Forslaget indebærer, at efterlevelsespension i form af seniorpension til den længstlevende pensionist, jf. § 48 i lov om social pension, medfinansieres på samme måde som seniorpension.

Det betyder, at personer, der modtager efterlevelseshjælp i form af folkepension, ikke vil være omfattet.

Til nr. 14

Det er i lovforslagets § 16, nr. 1, foreslået at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d, ved at »førtidspension« ændres til »førtidspension eller seniorpension«.

Den foreslåede ligestilling af seniorpensionister med førtidspensionister i § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d, er imidlertid ikke entydig, idet ordet »førtidspension« fremgår to steder i bestemmelsen og kun skal ændres ét sted.

Det foreslås derfor at ændre affattelsen af lovforslagets § 16, nr. 1, således at ændringen af bestemmelsen gøres entydig.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 15

Det er i lovforslagets § 17, nr. 1, foreslået at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i § 1, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 6. pkt., og § 2, stk. 2, 7. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi og miljøafgifter, ved at »førtidspension« ændres til »førtidspension eller seniorpension«.

Den foreslåede ligestilling af seniorpensionister med førtidspensionister i § 1, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 6. pkt., og § 2, stk. 2, 7. pkt., er imidlertid ikke entydig, idet ordet »førtidspension« fremgår to steder i hver bestemmelse og kun skal ændres det ene sted.

Det foreslås derfor at ændre affattelsen af lovforslagets § 17, nr. 1, således at ændringen af bestemmelsen gøres entydig.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 16 og 17

Det er i lovforslagets § 18, nr. 1, foreslået at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i ligningslovens § 7, nr. 23, og § 9 L, stk. 2, nr. 3, ved at »førtidspension« ændres til »førtidspension eller seniorpension«.

Den foreslåede ligestilling af seniorpensionister med førtidspensionister i § 7, nr. 23, er imidlertid ikke entydig, idet ordet »førtidspension« fremgår to steder i bestemmelsen og kun skal ændres ét sted.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt nummer i lovforslagets § 18, jf. ændringsforslag nr. 16, således at ændringen af ligningslovens § 7, nr. 23, gøres entydig.

Det foreslås samtidig med ændringsforslag nr. 17, at det upræcise forslag om ændring af ordet »førtidspension« til »førtidspension eller seniorpension« i ligningslovens § 7, nr. 23, udgår af lovforslagets § 4, nr. 1.

Ændringsforslag nr. 16 og 17 har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 18 og 19

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger eller indeksordninger - såkaldt diskvalificerende pensionsudbetalinger - betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede indbetalingsloft på 50.200 kr. (2020-niveau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.300 kr. (2020-niveau). Det er alene pensionsudbetalinger m.v., der sker fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, der fører til, at efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6.

Pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, angiver dog en række undtagelser hertil. Forskellige typer af pensionsudbetalinger anses således ikke som diskvalificerende pensionsudbetalinger, herunder udbetaling af en rateopsparing i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 3. Det betyder, at pensionsopsparerens mulighed for at foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede indbetalingsloft på 50.200 kr. (2020-niveau) ikke påvirkes af udbetalingen af rateopsparingen.

Det er i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslået at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, 3. pkt., § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., § 25, stk. 1, nr. 2, og § 49 B, stk. 2.

Ved en fejl er det dog i lovforslagets § 19, nr. 1, ikke foreslået at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 3.

Samtidig er den foreslåede ligestilling af seniorpensionister med førtidspensionister i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2, ikke entydig, idet ordet »førtidspension« fremgår to steder i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås derfor at ændre »§ 25, stk. 1, nr. 2,« til »§ 25 A, stk. 7, nr. 3,« i lovforslagets § 19, nr. 1, jf. ændringsforslag nr. 18.

Det betyder for det første, at udbetaling af en rateopsparing i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension, foreslås ikke at skulle anses som en diskvalificerende pensionsudbetaling. Dermed ligestilles udbetalinger af rateopsparing i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension, med udbetalinger af rateopsparing i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension, således at udbetalinger af rateopsparing i tilfælde af berettigelse til seniorpension ikke anses som en diskvalificerende pensi?onsudbetaling. Det vil betyde, at pensionsopsparerens mulighed for at foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede indbetalingsloft på 50.200 kr. (2020-niveau) ikke påvirkes af udbetalingen af rateopsparingen.

Ændringsforslag nr. 18 betyder for det andet, at det upræcise forslag om ændring af ordet »førtidspension« til »førtidspension eller seniorpension« udgår af lovforslagets § 19, nr. 1.

Samtidig hermed foreslås det at indsætte et nyt nummer i lovforslagets § 19, jf. ændringsforslag nr. 19, hvorefter »oppebære førtidspension« foreslås ændret til »oppebære førtidspension eller seniorpension«. Dermed vil den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2, blive entydig.

Ændringsforslag nr. 19 har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 20

Efter gældende § 15, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler kan Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) efter ansøgning udbetale tilgodehavende feriemidler i tilfælde, hvor lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet og har fået tildelt førtidspension i henhold til kapitel 3 i lov om social pension, efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring eller fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse, får udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller har taget varig bopæl i udlandet.

For at fonden kan udbetale tilgodehavende feriemidler i de nævnte tilfælde, vil en lønmodtager skulle ansøge om at få de tilgodehavende feriemidler udbetalt og skulle dokumentere, at arbejdsmarkedet er forladt, før lønmodtageren har ret til at få de tilgodehavende feriemidler udbetalt. For lønmodtagere, der har fået tildelt førtidspension, vil dokumentation kunne være en afgørelse om tilkendelse af førtidspension.

Det foreslås, at tildeling af seniorpension i henhold til kapitel 3 a i lov om social pension bliver tilføjet til listen i § 15, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler over tilfælde, hvor fonden efter ansøgning kan udbetale tilgodehavende feriemidler.

Det bemærkes, at en lønmodtager, for at fonden kan udbetale tilgodehavende feriemidler ved tilkendelse af seniorpension, vil skulle ansøge om at få de tilgodehavende feriemidler udbetalt og skulle dokumentere, at arbejdsmarkedet er forladt, før lønmodtageren har ret til at få de tilgodehavende feriemidler udbetalt. For lønmodtagere, der har fået tildelt seniorpension, vil dokumentation kunne være en afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

Med forslaget vil personer, der får tildelt seniorpension, få samme ret til at få udbetalt tilgodehavende feriemidler som personer, der får tildelt førtidspension.

Til nr. 21

Efter § 15 i den vedtagne lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) træder reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af førtidspension efter lov om social pension i kraft den 1. januar 2020.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lov nr. 339 af 2. april 2019 (L 143, folketingsåret 2018-19), at bemyndigelsesbestemmelsen i § 33 h i lov om social pension vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til indkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til Udbetaling Danmark.

Det fremgår herudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte en overgangsordning vedrørende implementering og administration af obligatorisk pension af førtidspension. Der er behov for at fastsætte en overgangsordning for førtidspension, fordi det forventes, at Udbetaling Danmark den 1. marts 2020 skal idriftsætte et nyt it-system på pensionsområdet, sammenholdt med at førtidspension udbetales som en foreløbig ydelse i løbet af året, hvorefter der sker efterregulering af ydelsen, når årsopgørelsen foreligger. Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til at fastsætte en ordning, hvor obligatorisk pension integreres delvis i Udbetaling Danmarks nye it-system på pensionsområde for 2020, hvor der i slutningen af 2020 indberettes og indbetales for hele 2020, og hvor obligatorisk pension fra og med 2021 implementeres fuldt ud. Denne løsning er valgt for at undgå, at der skal ske implementering i to it-systemer, og for at imødegå en forsinkelse af det nye it-system.

I lovforslagets § 1, nr. 21, er nyaffattet §§ 33 f-33 h i lov om social pension, således at seniorpension bliver omfattet af en obligatorisk pensionsordning. I lovforslagets § 22, som bliver nr. 23, er det foreslået i reglerne om obligatorisk pensionsordning i lovforslagets § 1, nr. 21, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 21, og at reglerne således ikke træder i kraft den 1. januar 2020. Baggrunden var, at it-systemerne til at administrere indbetalingerne ikke kan nå at blive klar til den 1. januar 2020.

Det foreslås med ændringsforslaget at fastholde ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om bidrag og administration af obligatorisk pensionsordning til den 1. januar 2020, og at ministeren i overensstemmelse med forarbejderne til § 33 h, vedtaget ved lov nr. 339 af 2. april 2019, bemyndiges til at fastsætte en overgangsordning vedrørende implementering og administration af den obligatoriske pensionsordning af førtidspension og seniorpension.

Det foreslås således, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Til nr. 22

Det foreslås at præcisere, at § 26 a i lov om social pension bliver affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 23

Det foreslås i § 23, stk. 6, 4. pkt., at præcisere, at det er pågældende, der skal have ret til pension.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 24

Det foreslås at ændre formuleringen fra »situationerne« til »afgørelserne«. Der er alene tale om en sproglig præcisering.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2019 og var til 1. behandling den 5. december 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 29. november 2019 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd. Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Nils Sjøberg (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.