Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats
(Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders
valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens
overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af
privat inkassator til inddrivelse i udlandet og forældelse
m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet
m.v.)
Skatteministeriet
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 114 af 31. januar
2017, § 1 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 og § 1 i lov
nr. 258 af 10. april 2018 og senest ved § 3 i lov nr. 1310 af
6. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 1 a« til: »§§ 1 a og 1
b«.
2.
Efter § 1 a indsættes før overskriften før
§ 2:
»Kommunalt ejede
forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse
§ 1 b. En kommunalt ejet
forsyningsvirksomhed kan vælge, at ingen af
forsyningsvirksomhedens fordringer, der endnu ikke er eller har
været overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal
være omfattet af loven, jf. dog 4. pkt. og stk. 3. Valget
skal for at få gyldighed meddeles
restanceinddrivelsesmyndigheden senest den 1. juli 2020, dog senest
6 måneder fra forsyningsvirksomhedens opnåelse af
retsevne, og har virkning fra modtagelsesdatoen. Efter at
restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget denne meddelelse, kan
forsyningsvirksomhedens fordringer, der endnu ikke er eller har
været overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, ikke
overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. dog stk. 2.
Renter og gebyrer, der vedrører fordringer, der allerede er
eller har været overdraget til
restanceinddrivelsesmyndigheden, fordringer, som sådanne
gebyrer vedrører, og opskrivningsfordringer til disse
fordringer omfattes ikke af det valg, der kan foretages efter 1.
pkt.
Stk. 2.
Når der er gået 3 år eller mere fra
restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af meddelelsen i stk.
1, 2. pkt., kan den kommunalt ejede forsyningsvirksomhed ved en ny
meddelelse til restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, at
loven med virkning fra modtagelsen af meddelelsen skal gælde
for opkrævning og inddrivelse af fordringer, for hvilke den
seneste rettidige betalingsdag er dagen for modtagelsen af den ny
meddelelse eller senere, og som ikke vedrører
fordringer, der omfattes af et valg efter stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. §
2, stk. 3, 2. pkt., og § 11 og rentelovens §§ 9 a og
9 b finder anvendelse for fordringer, for hvilke en kommunalt ejet
forsyningsvirksomhed i medfør af stk. 1 har valgt, at loven
ikke skal gælde for opkrævning og
inddrivelse.«
3. I
§ 4, stk. 1, indsættes efter
»rækkefølge«: », jf. dog stk.
7«.
4. I
§ 4 indsættes efter stk. 6
som nyt stykke:
»Stk. 7.
Restanceinddrivelsesmyndighedens krav efter § 6 a, stk. 1, har
forrang i forhold til dækningen efter stk. 1-6.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
5. I
§ 4, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 1-6« til: »stk.
1-7«.
6. Overskriften før § 5 affattes
således:
»Rente og gebyr
m.v.«
7.
Efter § 6 indsættes før overskriften før
§ 7:
Ȥ 6 a. Skyldneren skal
betale restanceinddrivelsesmyndighedens rimelige omkostninger ved
udenretlig inddrivelse i udlandet gennem en privat inkassator, som
restanceinddrivelsesmyndigheden har antaget til at bistå med
inddrivelsen i udlandet. Dette gælder dog kun, i det omfang
inddrivelsen var retmæssig og relevant.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om
skyldnerens pligt til betaling af de i stk. 1, 1. pkt.,
nævnte omkostninger. Afgørelsen har virkning fra
afgørelsestidspunktet og er gyldig, selv om
afgørelsen ikke kan meddeles skyldneren.
Stk. 3. Kan
afgørelsen trods rimelige bestræbelser ikke meddeles
skyldneren, optages i Statstidende en meddelelse om, at der i
forhold til skyldneren er truffet en afgørelse, som
skyldneren kan få meddelt ved at rette henvendelse til
restanceinddrivelsesmyndigheden. Klagefristen, jf. § 17, stk.
1, 2. pkt., løber senest fra 1-årsdagen for
meddelelsen i Statstidende, medmindre særlige
omstændigheder taler for en fravigelse.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke omkostninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan kræve
betalt efter stk. 1.«
8. I
§ 18 d, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »hos
restanceinddrivelsesmyndigheden«: », herunder sager,
hvor den frivillige betaling er sket til fordringshaver eller den,
der på vegne af fordringshaver opkræver
fordringen,«.
9. I
§ 18 d, stk. 2, 2. pkt.,
udgår », og at et krav om tilbagebetaling af det
inddrevne eller modtagne beløb ikke er forældet, jf.
§ 18 e«.
10. I
§ 18 d, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 18 e.« til: »§ 18 e, 1.
pkt.«
11. I
§ 18 d indsættes efter stk.
3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden stiller ikke krav om
tilbagebetaling af beløb betalt til ikkestatslige
fordringshavere, hvis det i forbindelse med en genoptagelse efter
stk. 1 eller 2 viser sig, at beløbet er inddrevet eller
modtaget med urette. Restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagebetaler
til ikkestatslige fordringshavere beløb, som
restanceinddrivelsesmyndigheden har fået tilbagebetalt fra
disse fordringshavere, som følge af at
restanceinddrivelsesmyndigheden til en fysisk eller juridisk person
har måttet tilbagebetale beløbet, fordi det i
forbindelse med en genoptagelse som anført i stk. 1-3 har
vist sig, at beløbet blev inddrevet eller modtaget med
urette. Ved opgørelsen af det beløb, der
tilbagebetales efter 2. pkt., medregnes renter beregnet efter
rentelovens § 5, stk. 1. Renterne beregnes fra den dag, hvor
tilbagebetalingen blev opnået hos den ikkestatslige
fordringshaver.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
12. I
§ 18 e indsættes som 2. pkt.:
»Forældelse i sager omfattet af §
18 d, stk. 2, kan dog tidligst indtræde, når der er
gået 3 år fra den dag, hvor
restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse blev
truffet.«
§ 2
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19.
december 2017, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 84 af
30. januar 2019, foretages følgende ændring:
1. I
§ 35 ændres
»Beskæftigelsesministeriet« til:
»Udbetaling Danmark«.
Beskæftigelsesministeriet
§ 3
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats foretages følgende
ændring:
1. I
§ 125, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§ 18 a, stk. 2, 1. pkt.« til:
»§ 18 a, stk. 7, 1. pkt.«
Ikrafttræden m.v.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. § 1, nr. 7,
finder ikke anvendelse på omkostninger, der af en privat
inkassator er opkrævet hos restanceinddrivelsesmyndigheden
før den 1. januar 2020.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af § 4, stk. 7, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29
af 12. januar 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 4, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.