Fremsat den 14. november 2019 af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag

(Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler og kriterier for anvendelse af brødhvedenormen)

§ 1

I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 4, indsættes efter »om«: »kriterier,«.

2. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Virksomheden anvender reduktion af den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a.«

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

3. § 17, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En virksomhed får endvidere reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i følgende tilfælde:

1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden.

2) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af § 40.«

4. I § 17, stk. 3, ændres »§§ 38 eller 40« til: »denne lovs §§ 38, 39 a eller 40 eller § 2 i lov om Landdistriktsfonden«.

5. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Frivillige ordninger om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder og tilskud«

6. Efter § 39 indsættes i kapitel 5:

»§ 39 a. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler for en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, herunder om virkemidler der er omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for anvendelse af virkemidler og omregningsfaktorer, samt om ansøgning om deltagelse i ordningen og særlige frister herfor.«

7. I § 44, stk. 1, ændres »§ 4« til: »kapitel 4 og 5« og »og § 39« ændres til: »§ 39 og § 39 a«.

8. I § 47, stk. 1, ændres »§ 40« til: »§§ 39 a og 40«.

§ 2

I lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1518 af 18. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 11 a, stk. 1, ændres »,4 og 7« til: »og 4-7«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder

2.1.1. Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Indtegning i markkort af arealer omfattet af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3. Reduktion af kvælstofkvoten i forbindelse med frivillige ordninger om kvælstofreducerende virkemidler

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Kriterier for hvedesorter til brødfremstilling m.v.

2.2.1. Kriterier, som hvedesorter skal leve op til med henblik på anvendelse af brødhvedenormen

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Folketinget vedtog i marts måned 2019 en ny lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag (herefter gødskningsloven).

Efter lovens § 40 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Denne bemyndigelse har været anvendt til at fastsætte den tilskudsordning, der udgør den frivillige del af den målrettede regulering af landbrugernes forpligtelse til at etablere næringsstofreducerende tiltag. Bemyndigelsen er begrænset til at omfatte en tilskudsordning finansieret med nationale midler.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 147 som fremsat, side 131, at der på tidspunktet for fremsættelse var dialog med EU-kommissionen om, at tilskudsordningen fra 2020 skal kunne finansieres via midler fra Landdistriktsprogrammet. En sådan tilskudsordning var i lovforslaget ikke forudsat etableret med hjemmel i lovens § 40, men i stedet med hjemmel i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017 (herefter landdistriktsfondsloven).

EU-kommissionen har efterfølgende godkendt en ændring af Landdistriktsprogrammet vedrørende den frivillige indsats i den målrettede regulering. Ændringen muliggør, at den frivillige indsats i den målrettede regulering fra 2020 finansieres via midler fra Landdistriktsprogrammet, men det fremgår samtidig af programændringen, at to af de nuværende alternative kvælstofreducerende virkemidler (frivillig reduktion af kvælstofkvoten og forbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgødning) ikke kompenseres med landdistriktsstøtte, da det ikke vurderes muligt at etablere det kontrol-setup, der er påkrævet for landdistriktsstøtte for disse virkemidler.

Det vurderes ikke muligt at etablere en ordning for sådanne virkemidler, der ikke er støttet nationalt eller med landdistriktsstøtte, med hjemmel i gødskningslovens § 40 eller landdistriktsfondsloven.

Med henblik på at sikre en videreførelse af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler i forlængelse af programændringen, foreslås gødskningsloven derfor suppleret med en ny bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a til at fastsætte regler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Med forslaget bliver det muligt at etablere en ordning, hvor virksomheder kan anvende kvælstofreducerende virkemidler, selvom disse ikke kan opnå landdistriktsstøtte.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og afsnit 2.1.1.

Herudover indeholder lovforslaget ændringer af gødskningslovens § 17 om reduktion af virksomhedens kvote for kvælstof. De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede nye bestemmelse i gødskningsloven § 39 a, og de foretages for i videst muligt omfang at kunne videreføre elementerne i den gældende ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-4, og afsnit 2.1.3.

Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af gødskningslovens § 13, stk. 4, der skal muliggøre, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om kriterier, som hvedesorter skal leve op til med henblik på benyttelse af en kvælstofnorm for hvede til brødproduktion i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en udløber af Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med revision af brødhvedekriterierne, som er foregået i samarbejde med TystofteFonden, sortsanmeldere og grovvare- og handelsbranchen, med henblik på at få fastlagt tidssvarende og mere markedsorienterede kriterier.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og afsnit 2.2.1.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder

2.1.1. Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder

2.1.1.1. Gældende ret

Den målrettede regulering af landbrugets kvælstofudledning gennem kvælstofreducerende virkemidler består af en frivillig indsats, hvortil der ydes støtte, og en obligatorisk indsats, der ikke er støtteberettiget.

De obligatoriske krav i ordningen fastsættes med hjemmel i gødskningslovens § 38, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder, og herunder bl.a. i hvilke områder efterafgrøderne skal etableres. Efterafgrøder er en afgrøde, der dyrkes efter markens hovedafgrøde med det formål at optage og fastholde næringsstoffer. Endvidere kan ministeren med hjemmel i gødskningslovens § 39 etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38.

De obligatoriske krav i ordningen bliver kun iværksat, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning til den frivillige tilskudsordning til at håndtere det samlede indsatskrav.

Den frivillige del af den målrettede regulering er reguleret ved regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 40, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.

Bestemmelsen er for planperioden 2019/2020 udnyttet til at fastsætte en frivillig tilskudsordning, hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder i særlige områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i forhold til kystvand og grundvand, jf. bekendtgørelse nr. 739 af 12. juli 2019 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (herefter tilskudsbekendtgørelsen).

Bestemmelsen giver alene hjemmel til at fastsætte en national tilskudsordning. Som det fremgår ovenfor af afsnit 1, var Danmark på tidspunktet for fremsættelse af lovforslag nr. L 147 i dialog med EU-kommissionen om, at den tilskudsordning, der er en del af den målrettede regulering, fra 2020 skulle kunne finansieres via midler fra Landdistriktsprogrammet.

EU-kommissionen har efterfølgende på baggrund af dialogen godkendt en ændring af Landdistriktsprogrammet, hvorefter Danmark vil kunne yde støtte via Landdistriktsprogrammet fra 2020 til den del af den frivillige indsats i den målrettede regulering, der bidrager til at opfylde de danske forpligtelser efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet). Tilskudsordninger vedrørende tilskud, der ydes under EU's Landdistriktsprogram, etableres efter bemyndigelse i landdistriktsfondsloven.

Støtte til en indsats, der implementerer Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet), vil dog fortsat skulle ydes som national støtte med hjemmel i gødskningslovens § 40.

For så vidt angår to af de eksisterende kvælstofreducerende virkemidler (reduktion af kvælstofkvote og forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning), så fremgår det af programændringen, at disse virkemidler ikke kompenseres med landdistriktsstøtte, hvilket skyldes, at det er vurderet, at det ikke er muligt at etablere det kontrol-system, der er påkrævet for landdistriktsstøtte, ligesom virkemidlet reduktion af kvælstofkvote ikke opfylder bestemmelserne i artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1305/EU af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, ifølge hvilke der kun kan ske kompensation af indkomsttab på over 50 Euro pr. ha.

2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker, at elementerne i den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder videreføres i videst muligt omfang efter overgangen fra rent national finansiering til finansiering med midler fra landdistriktsprogrammet, og dermed ændring af det hjemmelmæssige ophæng af tilskudsordningen fra gødskningslovens § 40 til landdistriktsfondsloven.

Det er ministeriets vurdering, at det ikke er muligt inden for rammerne af landdistriktsfondsloven at fastsætte regler om anvendelse af virkemidler som en del af den frivillige indsats i den målrettede regulering, der ikke kompenseres økonomisk.

Med henblik på at sikre en videreførelse af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler, foreslås det derfor, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling med en ny bestemmelse bemyndiges til at fastsætte regler for en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, herunder om virkemidler der er omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for anvendelse af virkemidler og omregningsfaktorer, samt om ansøgning om deltagelse i ordningen og særlige frister herfor.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren i lighed med den gældende tilskudsordning fastsat i medfør af § 40 kan fastsætte en frivillig fokuseret indsats, som er målrettet områder, hvor der er størst behov for en kvælstofreducerende indsats. Ordningen, der kan fastsættes i medfør af den foreslåede § 39 a, indeholder dog ikke i sig selv mulighed for kompensation, men der vil med hjemmel i landdistriktsfondsloven kunne knyttes en støtteordning til en frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a.

En frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a vil - som det allerede i dag også er tilfældet for en national tilskudsordning etableret efter § 40 - kunne udgøre den frivillige del af den målrettede regulering. Det vil sige, at et obligatorisk krav fastsat efter gødskningslovens § 38 først vil blive iværksat, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning til den frivillige ordning efter den foreslåede § 39 a, til at håndtere det samlede indsatskrav.

En frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a vil i øvrigt kunne fungere sideløbende med en national tilskudsordning etableret efter den gældende § 40.

Det er hensigten, at Landbrugsstyrelsen som hidtil udpeger de særlige områder, der er omfattet af den frivillige ordning.

Det er ligeledes hensigten, at den frivillige ordning fastsat i medfør af § 39 a indrettes således, at der ansøges om deltagelse i ordningen med et nærmere angivet antal hektar målrettede efterafgrøder, der helt eller delvist kan erstattes af et eller flere alternative virkemidler.

Det er hensigten, at de krav til og betingelser for anvendelse af de kvælstofreducerende tiltag samt omregningsfaktorer m.v. der fastsættes i den frivillige ordning i medfør af den foreslåede § 39 a samt en hertil knyttet tilskudsordning fastsat i medfør af landdistriktsfondslovens § 2, som hidtil i videst muligt omfang lægger sig op ad de krav og betingelser m.v., der er fastsat for så vidt angår det pligtmæssige efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 38 og 39. Det pligtige krav er fastsat ved bekendtgørelse nr. 759 af 29. juli 2019 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020 (herefter plantedækkebekendtgørelsen).

Det drejer sig f.eks. om krav vedrørende etableringen af efterafgrøder, der fremgår af plantedækkebekendtgørelsens § 6, om frister for såning, og herunder mulighed for en fleksibel frist, der følger af plantedækkebekendtgørelsens § 7, og om destruktionsfrist, der følger af plantedækkebekendtgørelsens § 9.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at de virkemidler, der kan anvendes som alternative kvælstofreducerende virkemidler i stedet for udlægning af pligtige efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens § 38 og § 39, stk. 1, i videst muligt omfang også kan anvendes som alternative kvælstofreducerende virkemidler i den frivillige ordning fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om de virkemidler, der er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 3, og som bl.a. omfatter udlægning af mellemafgrøder, braklagte arealer etableret med græs og tidligt sået vinterafgrøde. Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før vintersædsafgrøder.

Det vil dog ikke være muligt at anvende overskydende arealer udlagt med efterafgrøder i tidligere planperioder i den frivillige ordning fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.

For at fastholde miljøeffekten af den frivillige ordning, er det som hidtil hensigten, at der fastsættes en omregningsfaktor mellem efterafgrøder og alternative virkemidler og andre konkrete betingelser for at sikre, at effekten af de alternative virkemidler modsvarer effekten af efterafgrøder.

De kvælstofreducerende virkemidler og kravene til disse kan som hidtil løbende ændres i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.

Hvis der på sigt etableres et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag om miljøeffekten af andre kvælstofreducerende virkemidler, vil det inden for rammerne af bemyndigelsen også være muligt at lade disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.

Det er hensigten at supplere den frivillige ordning etableret i medfør at den foreslåede § 39 a med en tilskudsordning med henblik på i videst muligt omfang at videreføre virksomhedernes mulighed for at opnå støtte til de virkemidler, som de deltager med i den frivillige ordning. Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.1.1.1, så er det hensigten at yde støtte via Landdistriktsprogrammet fra 2020, og den supplerende tilskudsordning vil som udgangspunkt blive etableret i medfør af landdistriktsfondsloven med de begrænsninger vedrørende to af de hidtidige alternative kvælstofreducerende virkemidler, som beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.1.1.

Med forslaget til § 39 a bliver det også muligt at etablere en ordning, så virksomheder kan anvende kvælstofreducerende virkemidler til opfyldelse af virksomhedens indsatsbehov i den målrettede regulering, selvom disse virkemidler ikke kan opnå landdistriktsstøtte.

Det er hensigten, at integrere den frivillige målrettede efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a, med den støtteordning, det er hensigten at etablere i medfør af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som én samlet løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved anvendelse af fællesskemaet indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger.

De afgørelser, som bliver truffet af Landbrugsstyrelsen i henhold til de to ordninger, integreres således, at virksomhederne vil modtage en samlet afgørelse om henholdsvis deltagelse i den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af den foreslåede ordning efter gødskningslovens § 39 a, og om tilsagn om tilskud til de kompenserede virkemidler efter regler fastsat i medfør af landdistriktsfondsloven. Afgørelser truffet i henhold til landdistriktsfondsloven eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1.

Da det således påtænkes at integrere afgørelserne efter de to ordninger, finder Miljø- og Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt, at det tillige bliver muligt at påklage den del af afgørelsen, der træffes i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a. Det foreslås derfor, at klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsat i gødskningslovens § 47, stk. 1, udvides, således at tillige klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 39 a, kan påklages Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Dermed vil afgørelser som led i den frivillige del af den målrettede regulering truffet med hjemmel i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 39 a kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som det også er tilfældet i dag for afgørelser truffet med hjemmel i regler udstedt i medfør af gødskningslovens § 40.

Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de afdelinger i Miljø- og Fødevarevareklagenævnet, som kan behandle klager over den integrerede afgørelse truffet i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a og lov om landdistriktsfonden, foreslås § 11 a, stk. 1, i lov om landdistriktsfonden tillige udvidet, således at også nævnets afdelinger, der udgøres af de medlemmer, der fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter nævnsloven), samt 2 sagkyndige i marine forhold, jf. nævnslovens § 3, stk. 1, nr. 5, eller 2 sagkyndige i ferskvandsforhold, jf. nævnslovens § 3, stk. 1, nr. 6, kan behandle den del af den integrerede afgørelse, der vedrører støtte fastsat i medfør af landdistriktsfondsloven.

2.1.2. Indtegning i markkort af arealer omfattet af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler

2.1.2.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 44, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, og § 39, samt indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.

Efter gødskningslovens § 4 omfatter lovens bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag i kapitel 4 (§§ 38 og 39), virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6. Ved opgørelsen af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Ministeren kan efter gødskningslovens § 44, stk. 2, 1. pkt., fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder om udformningen, indholdet og fristen for indgivelse. Efter § 44, stk. 2, 2. pkt., kan ministeren fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 44, stk. 2, 1. pkt., jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 147 som fremsat, side 209, at der i de senere år er oprettet flere nye efterafgrødeordninger, og Landbrugsstyrelsen har af hensyn til administrationen af og kontrollen med reglerne for de forskellige ordninger behov for en præcis angivelse af, hvor efterafgrøderne og alternativer hertil er placeret bl.a. i form af indberetning af virksomhedens arealer på markniveau.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen i § 44, stk. 2, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 147 som fremsat, side 210, at det er nødvendigt for at kunne foretage en effektiv kontrol og dermed sikre miljøeffekten af de udlagte efterafgrøder at kende både antallet af efterafgrøder og deres præcise placering på bedriften. Efterafgrøder etableret til opfyldelse af forskellige ordninger kan ikke skelnes fra hinanden på marken, idet kravene til afgrødetyper m.v. stort set er ens. Det er derfor vanskeligt at administrere, kontrollere og håndhæve reglerne, hvis der ikke foretages en præcis indberetning af, hvilke arealer etableret med efterafgrøder der skal anvendes til opfyldelse af de forskellige krav. Ministerens bemyndigelse i § 44, stk. 2, nr. 2, til at fastsætte krav om, at indberetningen skal tilknyttes et markkort, forudsættes anvendt i det omfang Landbrugsstyrelsen har behov for at kende efterafgrødernes præcise placering for at kunne foretage en effektiv kontrol.

Bemyndigelsen i § 44 er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 4.

Ministeren har i henhold til lovens § 40 etableret en tilskudsordning til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Ordningen er udmøntet ved tilskudsbekendtgørelsen.

Efter § 40, stk. 2, 2. pkt. er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, om udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. og om administration af tilskudsordningerne.

Bemyndigelsen i § 40, stk. 2, 2. pkt. er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om krav til ansøgning om tilskud i tilskudsbekendtgørelsens § 7.

2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af lovforslagets i § 1, nr. 6, hvorefter ministeren foreslås bemyndiget til at etablere en frivillig ordning om kvælstofreducerende tiltag i særlige område, der bl.a. vil indeholde regler om udlægning af målrettede efterafgrøder og andre typer af plantedække som kvælstofreducerende virkemiddel, foreslås ministerens bemyndigelse i § 44 udvidet. Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 44 indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af kapitel 4 og kapitel 5, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, § 39 og den foreslåede bestemmelse i gødskningsloven § 39 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Med forslaget sikres det, at det også fremover bliver muligt at foretage en effektiv kontrol af de forskellige efterafgrødeordninger og dermed sikre miljøeffekten af de kvælstofreducerende virkemidler.

Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.1.1.2, så er det hensigten, at integrere den frivillige målrettede efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a med den støtteordning, det er hensigten at etablere i medfør af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som én samlet løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved anvendelse af fællesskemaet, herunder markkortet, indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger. Dette gælder tillige indberetning af arealer omfattet af den frivillige ordning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede udvidelse af bestemmelsen i gødskningslovens § 44.

2.1.3. Reduktion af kvælstofkvoten i forbindelse med frivillige ordninger om kvælstofreducerende virkemidler

2.1.3.1 Gældende ret

Gødskningslovens § 17 indeholder regler om reduktion af en virksomheds samlede kvote for kvælstof for planperioden i en række tilfælde.

Efter gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, får en virksomhed reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til reduktion af den samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40. Når en ansøgning om tilskud er prioriteret, indebærer det, at der i ordningen er afsat penge til tilskud til den konkrete virksomhed. Virksomheden vil dog kun kunne få tilskuddet udbetalt, hvis den overholder betingelserne for ordningen.

Efter gødskningslovens § 17, stk. 2, får en virksomhed endvidere reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40.

Endeligt kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter gødskningslovens § 17, stk. 3, fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af bl.a. § 40.

Efter gødskningslovens § 17, stk. 4, kan ministeren fastsætte nærmere regler om reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder beregningen af reduktionen.

Ministerens bemyndigelser i § 17, stk. 3 og 4, er for planperioden 2019/2020 udnyttet ved § 10, stk. 1, nr. 3, og § 21 i tilskudsbekendtgørelsen.

2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre en videreførelse af elementerne i den gældende frivillige tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler, foreslås gødskningslovens § 17, stk. 1-3, om reduktion af virksomhedens kvote for kvælstof, udvidet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-4.

Det foreslås således som en ny bestemmelse i gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden anvender reduktion af den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.

Det foreslås endvidere, at gødskningslovens § 17, stk. 2, nyaffattes således, at en virksomhed efter det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden. Det foreslås derudover, at en virksomhed efter det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af § 40.

Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1, er nyt, og det er en konsekvens af den foreslåede § 39 a, hvorefter der indføres en ny hjemmel til at etablere en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler.

Bestemmelsen indebærer, at hvis virksomheder, der deltager med kvælstofreducerende virkemidler i en frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a, ikke overholder de betingelser, der er fastsat for ordningen, vil de få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Hvis der i tilknytning til den frivillige ordning er etableret en tilskudsordning efter reglerne i lov om Landdistriktsfonden, og hvis virksomheden ikke overholder betingelser for en sådan ordning, vil virksomheden endvidere få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Bestemmelsen medfører således de samme konsekvenser ved manglende overholdelse af betingelser i en frivillig ordning, som det er tilfældet for den gældende § 40, jf. den gældende § 17, stk. 2, men da hjemlen til at etablere den frivillige ordning og til at etablere en tilskudsordning er delt i henholdsvis gødskningsloven og lov om Landdistriktsfonden, har bestemmelsen en anden ordlyd.

Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2, er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 17, stk. 2.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsen i gødskningslovens § 17, stk. 3, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kan fastsætte nærmere regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 38 eller 40, udvides. Bestemmelsen foreslås udvidet således, at også virksomheder, der anvender en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder i den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler etableret i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a samt en hertil knyttet tilskudsordning fastsat i medfør af § 2 i landdistriktsfondsloven, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Reglerne om kvotereduktion i medfør af de foreslåede bestemmelser forventes i vidt omfang at svare til de regler, der gælder for virksomheder, der deltager i den gældende nationale tilskudsordning, der er etableret efter gødskningslovens § 40.

De foreslåede regler om kvotereduktion i forbindelse med en virksomheds deltagelse i en frivillig ordning etableret med hjemmel i den foreslåede § 39 a, vil både kunne omfatte kvotereduktion i forbindelse med virkemidler, der ikke er kompenserede, og virkemidler til hvilke der er fastsat en støtteordning for med hjemmel i landdistriktsfondsloven.

Formålet med de foreslåede regler om kvotereduktion er at fastholde miljøeffekten af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling foreslås bemyndiget til at fastsætte i medfør af § 39 a. Reduktionen vil forventeligt skulle ske i den planperiode, hvor efterafgrøderne skulle være udlagt.

Omregningsfaktorerne, der fastsættes i medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 17, stk. 4, skal sikre, at kvotereduktionen opnår samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder og alternative kvælstofreducerende virkemidler.

2.2. Kriterier for hvedesorter til brødfremstilling m.v.

2.2.1. Kriterier, som hvedesorter skal leve op til med henblik på anvendelse af brødhvedenormen

2.2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af gødskningslovens § 1, at loven bl.a. har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. Loven bidrager til opfyldelse af en række af Danmarks internationale forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

Efter gødskningslovens § 12 må forbruget af kvælstof til gødningsformål på en jordbrugsvirksomhed omfattet af loven i en planperiode ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof i en planperiode opgøres efter reglerne i gødningslovens §§ 13-17 og regler fastsat i medfør heraf.

Efter gødskningslovens § 13, stk. 1, beregnes virksomhedens kvote for kvælstof som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden, og markens kvote beregnes på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten (den afgrøde der er dyrket på marken året før) og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstype.

Efter gødskningslovens § 13, stk. 3, fastsætter ministeren kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder. Kvælstofnormerne er en central del af kvælstofreguleringen, og har til formål at begrænse udvaskningen af kvælstof fra markerne ved at begrænse den mulige kvælstoftilførsel til marken.

Bemyndigelsen i § 13, stk. 3, er anvendt til at fastsætte de kvælstofnormer, som fremgår af bilag 1, tabel 1, i bekendtgørelse nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020 (herefter gødskningsbekendtgørelsen). Kvælstofnormerne er udtryk for en økonomisk optimal kvælstoftildeling og indstilles af det udvalg vedrørende kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgødning (herefter Normudvalget), der er nedsat af Miljø- og Fødevareministeriet.

Økonomisk optimale kvælstofnormer er udtryk for den mængde kvælstof, der giver det økonomisk optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra det ekstra udbytte lige netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofholdig gødning. De økonomisk optimale normer fastsættes på baggrund af biologiske markforsøg, som undersøger sammenhængen mellem tilførsel af kvælstof og udbytte for den enkelte afgrøde. Denne sammenhæng justeres i forhold til en prisrelation mellem afgrødens afsætningspris og prisen på kvælstofholdig gødning.

Af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, fremgår der normer for henholdsvis vår- og vinterhvede til brødfremstilling. Dette skyldes, at det hidtil har været afgørende for værdien af det høstede udbytte af hvedesorter til brødfremstilling, at høsten har et proteinindhold på mindst 12 pct., og afgrødernes proteinindhold er afhængig af tilførslen af gødning. Kvælstofnormerne for brødhvede er derfor højere end kvælstofnormerne for hvede til andet formål.

Det er ikke alle sorter af vinterhvede, der egner sig til brødfremstilling, og som derfor kan berettige til anvendelse af den højere kvælstofnorm for brødhvede ved beregningen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings bemyndigelse i gødskningslovens § 13, stk. 3, til at fastsætte kvælstofnormer omfatter også hjemmel til at fastsætte kvælstofnormer for brødhvede. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er derudover i gødskningslovens § 13, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer. Bemyndigelsen er udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsens § 4 og § 5 til at fastsætte betingelser for anvendelse af normer til brødhvede.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, er det en betingelse for anvendelse af de fastsatte kvælstofnormer for brødhvede, at der dyrkes en af de hvedesorter, som fremgår af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 3. Listen omfatter alle vårhvedesorter, som er optaget på EU's sortsliste, og en nærmere opregnet liste over vinterhvedesorter, der efter en afprøvning er fundet interventionsegnede og særligt velegnede til brødfremstilling.

Sorter af vinterhvede skal være interventionsegnede (visse kvalitetskrav) under danske dyrkningsforhold eller dyrkningsforhold, der klimatisk og geografisk er sammenlignelige med dyrkningsforholdene i Danmark. Interventionskravet for proteinindhold er minimum 10,5 pct. ved normal tilførsel af kvælstof. Det skal sikre, at det ønskede niveau for protein på minimum 12 pct., som beskrevet i bemærkningerne til gødskningsloven opfyldes med tildeling af kvælstofnormen for brødhvede.

Sorter af vinterhvede anses for særligt velegnede ved at ligge på mindst 90 % af gennemsnittet for sorter optaget listen med hensyn til sedimentationsværdi og brødvolumen samt ved prøvebagning ikke at have klæbrig dej. Vurderingen af sortens særlige velegnethed gennemføres på basis af en prøvedyrkning med tildeling af kvælstof efter normen for hvede til brødfremstilling.

Det er en betingelse for optagelse på listen, at sorten af vinterhvede er under opformering i Danmark eller påtænkes markedsført i den efterfølgende vækstsæson på basis af en udenlandsk opformering og certificering.

2.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med TystofteFonden, der bl.a. udfører opgaver med at drive og udvikle virksomhed med sortsafprøvning, sortsanmeldere og grovvare- og handelsbranchen gennemgået de nuværende krav for optagelse af sorter af vinterhvede på brødhvedelisten med henblik på at få fastlagt tidssvarende og mere markedsorienterede kriterier for optagelse. Formålet med revisionen er at sikre:

- gennemsigtighed og objektivitet

- sorter med høj dyrkningsstabilitet og dermed høj sandsynlighed for afsætning af afgrøden som brødkorn

- mulighed for tildeling af kvælstof-tillæg til egnede sorter

- at dansk hvede indgår i melblandinger som en komponent på lige fod med kvalitetshvede indkøbt i udlandet

- en beskrivelse af de afprøvede sorters egnethed til brødproduktion.

Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med gennemgangen af kriterierne og med henblik på at fremme gennemsigtigheden fundet det hensigtsmæssigt, at der ved bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om, hvilke kriterier hvedesorter skal leve op til med henblik på benyttelse af de forhøjede kvælstofnormer for hvede til brødfremstilling.

Det foreslås derfor, at gødskningslovens § 13, stk. 4, ændres, så ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling med hjemmel i bestemmelsen også kan fastsætte regler om kriterier for anvendelse af visse kvælstofnormer.

Med den foreslåede ændring, udvides bemyndigelsen i gødskningslovens § 13, stk. 4, så ministeren med hjemmel i bestemmelsen kan fastsætte de kriterier, som hvedesorter skal leve op til, for at de kan anses for at være egnede til fremstilling af brød. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en jordbruger i en planperiode dyrker hvedesorter, som opfylder de pågældende kriterier, så kan jordbrugeren, ved beregning af sin samlede kvote for kvælstof for planperioden, benytte den højere kvælstofnorm for brødhvede, der fastsættes i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, såfremt de øvrige betingelser og dokumentationskrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 4, også er opfyldt.

I modsætning til den afprøvning, der foretages som grundlag for optagelse på sortsliste i henhold til bekendtgørelse nr. 1406 af 30. november 2018 om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten), findes der ikke harmoniserede regler vedrørende afprøvning af sorter med henblik på vurdering af disses særlige egnethed til brødfremstilling.

Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 13, stk. 4, til at fastsætte kriterier, der vedrører hvedesorternes dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til brødproduktion.

Ved dyrkningsstabilitet forstås i denne sammenhæng, at en given egenskab udtrykkes på et konstant niveau over lokaliteter og år. Kvalitet sikres ved at kræve, at både enkeltobservationer og gennemsnit af analyser og brødvolumen m.v. holder sig over et givent niveau.

Der vil også med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler om, hvordan afprøvningen af sorters egnethed til brødproduktion skal foregå, og herunder til kvalitetskrav i afprøvningen.

Der vil ligeledes med hjemmel i lovens § 13, stk. 4, kunne fastsættes regler om, at landbrugeren skal kunne dokumentere, at den sort, der anvendes med den højere brødhvedenorm, opfylder de kriterier til dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til brødproduktion m.v., der vil kunne fastsættes med hjemmel i bestemmelsen. Det er hensigten, at landbrugeren også skal kunne opfylde dokumentationskravet ved f.eks. at fremlægge dokumentation for, at der er lavet en generel afprøvning af sorten med et resultat, der opfylder de fastsatte kriterier, som det også kendes i dag.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget ikke i sig selv medfører økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. De vurderes endvidere, at udmøntning af de bemyndigelser, som ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling foreslås tillagt, ikke vil føre til øgede omkostninger for det offentlige i forhold til den nuværende administration.

De regler, der kan fastsættes med hjemmel i de foreslåede bestemmelser, vil indgå som en del af administrationen af reglerne i gødskningsloven, som allerede i høj grad hviler på en digitaliseret og automatiseret platform. Den frivillige ordning, der kan etableres efter den foreslåede § 39 a, vil således f.eks. indgå som en integreret del af en samlet afgørelse som led i den frivillige del af den målrettede regulering.

Lovforslaget medfører ikke implementeringskonsekvenser for det offentlige, og det vurderes derfor ikke relevant i forhold til de 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte kriterier, som sorter af hvede skal opfylde, for at de kan anvendes med den højere norm for hvede til brødproduktion. Nye hvedesorter skal også i dag opfylde visse kriterier for, at de kan optages på gødskningsbekendtgørelsens tabel over brødhvedesorter. Opfyldelse af kriterierne vil, som det ligeledes er tilfældet i dag, kunne dokumenteres ved en afprøvning. Det foreslåede § 1, stk. 1, medfører således ikke i sig selv nye afprøvningskrav, men det vil med den foreslåede ændring være landbrugeren, der ved kontrol skal kunne dokumentere, at den pågældende sort opfylder de fastsatte kriterier - f.eks. ved at der er foretaget en generel afprøvning af sorten, som det kendes i dag. Der henvises endvidere til pkt. 2.2.1.2. Det vurderes derfor, at erhvervet ved udmøntningen af den forslåede bemyndigelse, ikke vil blive pålagt nye byrder.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de 5 principper for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante i forhold til de ændringer, der med lovforslaget foreslås til gødskningsloven.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører EU-regulering.

Udmøntningen af den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i gødskningslovens § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil kunne nødvendiggøre underretning af EU-Kommissionen under iagttagelse af informationsproceduredirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. september 2019 til den 11. oktober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologiforbundet, Bornholms Landbrug, Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for Frø, Bæredygtigt Landbrug, Centrovice, DAKOFA, DAKOFO, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri (DI), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Sortsejere, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiavlerne, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Danmark, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (ENVINA), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder - levende land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Greenpeace, Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Institut for Plante- og Miljøvidenskab (Københavns Universitet), KL, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kopenhagen Fur, Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord, LandboForeningen Midtjylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning og Landskab, Landsforeningen, Rådgivningscenter Nord, SAGRO, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, SEGES Svineproduktion, Skov og Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening, Verdens Skove, Vestjysk Landboforening, Vkst, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening og Østdansk Landboforening.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 13, stk. 3, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag (gødskningsloven) fastsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder. Ministeren kan herunder fastsætte kvælstofnormer for brødhvede. Bemyndigelsen i § 13, stk. 3, er anvendt til at fastsætte de kvælstofnormer, som fremgår af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1.

Af bilag 1, tabel 1, i bkg. nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020 (gødskningsbekendtgørelsen) fremgår der normer for henholdsvis vår- og vinterhvede til brødfremstilling. Det er ikke alle sorter af vinterhvede, der egner sig til brødfremstilling, og som derfor kan berettige til anvendelse af en højere kvælstofnorm for brødhvede ved beregningen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 13, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer. Bemyndigelsen er udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsens §§ 4 og 5, jf. bilag 1, tabel 3, til at fastsætte betingelser for anvendelse af normer til brødhvede.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at gødskningslovens § 13, stk. 4, ændres, så ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling med hjemmel i bestemmelsen også kan fastsætte regler om kriterier for anvendelse af visse kvælstofnormer.

Med den foreslåede ændring kan ministeren med hjemmel i lovens § 13, stk. 4, også fastsætte de kriterier, som hvedesorter skal leve op til, for at de kan anses for at være egnede til fremstilling af brød. Udmøntning af den foreslåede ændring vil indebære, at en jordbruger, der i en planperiode dyrker hvedesorter, som opfylder de pågældende kriterier, ved beregningen af sin samlede kvote for kvælstof for planperioden, vil kunne benytte den højere kvælstofnorm for brødhvede, såfremt de øvrige betingelser og dokumentationskrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 4, ligeledes er opfyldt.

Der findes, i modsætning til den afprøvning, der foretages som grundlag for optagelse på sortsliste i henhold til bekendtgørelse nr. 1406 af 30. november 2018 om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten), ikke harmoniserede regler vedrørende afprøvning eller test af sorter med henblik på vurdering af disses særlige egnethed til brødfremstilling.

Det er aktuelt hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte kriterier, der vedrører hvedesorternes dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til brødproduktion.

Ved dyrkningsstabilitet forstås i denne sammenhæng, at en given egenskab udtrykkes på et konstant niveau over lokaliteter og år. Kvalitet sikres ved at kræve, at både enkeltobservationer og gennemsnit af forsøgssteder af analyser brødvolumen m.v. holder sig over et givent niveau.

Der vil ligeledes med hjemmel i lovens § 13, stk. 4, kunne fastsættes regler om, at landbrugeren skal kunne dokumentere, at den sort, der anvendes med den højere brødhvedenorm, opfylder de kriterier til dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til brødproduktion m.v., der vil kunne fastsættes med hjemmel i bestemmelsen. Det er hensigten, at landbrugeren skal kunne opfylde dokumentationskravet ved f.eks. at fremlægge dokumentation for, at der er lavet en generel afprøvning af sorten med et resultat, der opfylder de fastsatte kriterier, som det også kendes i dag.

Til nr. 2

Efter gødskningslovens § 17, stk. 1, får en virksomhed reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende reduktion af den samlede kvote for kvælstof som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 39, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, eller hvis virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til reduktion af den samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40, jf. § 17, stk. 1, nr. 2.

Idet der med den foreslåede § 39 a gives mulighed for, at ministeren kan etablere en ny frivillig ordning, foreslås gødskningslovens § 17, stk. 1, tilpasset.

Det foreslås, som en ny bestemmelse i gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden anvender reduktion af den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.

Ved en virksomheds samlede kvote for kvælstof forstås den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i løbet af planperioden.

Med den foreslåede ændring opnås samme mulighed for at lade reduktion af virksomhedens kvælstofkvote indgå som et frivilligt alternativt virkemiddel til efterafgrøder i en frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a, som det er tilfældet i dag for tilskudsordninger etableret efter gødskningslovens § 40, jf. den gældende § 17, stk. 1, nr. 2, der med lovforslaget rykker til nr. 3.

Til nr. 3

Efter gødskningslovens § 17, stk. 2, får en virksomhed reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40.

Når en ansøgning om tilskud er prioriteret, indebærer det, at der i ordningen er afsat penge til tilskud til den konkrete virksomhed. Virksomheden vil dog kun kunne få tilskuddet udbetalt, hvis den overholder betingelserne for ordningen.

Idet der med den foreslåede § 39 a gives mulighed for, at ministeren kan etablere en ny frivillig ordning, er der behov for at ændre gødskningslovens § 17, stk. 2.

Det foreslås derfor, at gødskningslovens § 17, stk. 2, nyaffattes således, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden, jf. det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1. En virksomhed for endvidere reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af § 40, jf. det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2.

Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1, er nyt, og det har sammenhæng til den foreslåede § 39 a, hvorefter der indføres en ny hjemmel til at etablere en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler.

Bestemmelsen indebærer, at hvis virksomheder der deltager med kvælstofreducerende virkemidler i en frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a, ikke overholder de betingelser, der er fastsat for ordningen, vil de få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Hvis der i tilknytning til den frivillige ordning er etableret en tilskudsordning efter reglerne i lov om Landdistriktsfonden, og hvis virksomheden ikke overholder betingelser for en sådan ordning, vil virksomheden endvidere få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Bestemmelsen medfører således de samme konsekvenser ved manglende overholdelse af betingelser i en frivillig ordning, som det er tilfældet for den gældende § 40, jf. den gældende § 17, stk. 2, men da hjemlen til at etablere den frivillige ordning og til at etablere en tilskudsordning er delt i henholdsvis gødskningsloven og lov om Landdistriktsfonden, har bestemmelsen en anden ordlyd.

Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2, er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 17, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, nr. 2, medfører fortsat, at hvis virksomheden i en frivillig ordning etableret efter gødskningslovens § 40 reducerer det ansøgte areal i ansøgningsskemaet efter ansøgningsfristens udløb, vil en sådan reduktion ikke samtidig formindske omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i virksomhedens kvælstofkvote. Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at størrelsen af det areal angivet i hektar efterafgrøder, som virksomheden har ansøgt om tilskud til, og som er prioriteret til tilskud, ved ansøgningsfristens udløb, bliver bindende i forhold til størrelsen på reduktionen i den samlede kvote for kvælstof efter bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den gældende § 17, stk. 2, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 147 som fremsat, side 166.

Til nr. 4

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan efter gødskningslovens § 17, stk. 3, fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af bl.a. gødskningslovens § 40.

Idet der med den foreslåede § 39 a gives mulighed for, at ministeren kan etablere en ny frivillig ordning, foreslås gødskningslovens § 17, stk. 3, tilpasset.

Det foreslås, at bemyndigelsen i gødskningslovens § 17, stk. 3, udvides, således at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af lovens §§ 38, 39 a eller 40 eller § 2 i lov om Landdistriktsfonden.

Reglerne om kvotereduktion i medfør af de foreslåede bestemmelser forventes i vidt omfang at svare til de regler, der gælder for virksomheder, der deltager i den gældende nationale tilskudsordning, der er etableret efter gødskningslovens § 40.

Formålet med de foreslåede regler om kvotereduktion er at fastholde miljøeffekten af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling foreslås bemyndiget til at fastsætte i medfør af § 39 a.

Omregningsfaktoren mellem det manglende antal hektar etableret med efterafgrøder og den reduktion, som skal foretages i virksomhedens kvote for kvælstof for planperioden, der fastsættes i medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 17, stk. 4, skal sikre, at der med kvotereduktionen opnås samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder og alternative kvælstofreducerende virkemidler.

Til nr. 5

Det foreslås, at overskriften til gødskningslovens kapitel 5 om tilskudsordninger ændres til "frivillige ordninger om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder og tilskud".

Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, om indsættelse af en § 39 a i gødskningsloven, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte regler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, med henblik på i videst muligt omfang at videreføre elementerne i den gældende frivillige tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, efter overgangen fra national finansiering til finansiering med midler fra landdistriktsprogrammet.

Til nr. 6

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan efter gødskningslovens § 40, stk. 1, yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Bestemmelsen er for planperioden 2019/2020 udnyttet til at fastsætte en frivillig tilskudsordning, hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder i særlige områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i forhold til kystvand og grundvand. Tilskudsordningen indgår som et element i den målrettede regulering.

Den målrettede regulering af landbrugets kvælstofudledning gennem kvælstofreducerende virkemidler består af en frivillig indsats, hvortil der ydes støtte, og en obligatorisk indsats, der ikke er støtteberettiget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.

Bestemmelsen i gødskningslovens § 40 giver alene hjemmel til at fastsætte en national tilskudsordning. Danmark var på tidspunktet for fremsættelse af forslaget til ny gødskningslovi dialog med EU-kommissionen om, at den tilskudsordning, der er en del af den målrettede regulering, fra 2020 skulle kunne finansieres via midler fra Landdistriktsprogrammet, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 147 som fremsat, side 131.

EU-kommissionen har efterfølgende på baggrund af dialogen godkendt en ændring af Landdistriktsprogrammet, der indebærer, at Danmark vil kunne yde støtte via Landdistriktsprogrammet fra 2020 til den del af den frivillige indsats i den målrettede regulering, der implementerer vandrammedirektivet. Tilskudsordninger vedrørende tilskud, der ydes under EU's Landdistriktsprogram, etableres efter bemyndigelse i landdistriktsfondsloven.

For så vidt angår to af de eksisterende kvælstofreducerende virkemidler (reduktion af kvælstofkvote og forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning), så fremgår det af programændringen, at disse virkemidler ikke kompenseres med landdistriktsstøtte, hvilket skyldes, at det er vurderet, at det for disse virkemidler bl.a. ikke er muligt at etablere det kontrol-setup, der er påkrævet for landdistriktsstøtte.

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling med en ny bestemmelse i gødskningslovens § 39 a bemyndiges til at fastsætte regler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, herunder om hvilke virkemidler der er omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for anvendelse af virkemidlerne og omregningsfaktorer, og om ansøgning om deltagelse i ordningen og særlige frister herfor.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren i lighed med den gældende tilskudsordning fastsat i medfør af § 40 kan fastsætte en frivillig fokuseret indsats, som er målrettet områder, hvor der er størst behov for en kvælstofreducerende indsats. Ordningen, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 39 a, indeholder dog ikke i sig selv mulighed for kompensation. Der kan dog i tilknytning til en frivillig ordning fastsat efter den foreslåede § 39 a fastsættes en kompensationsordning efter reglerne herom i landdistriktsfondsloven.

Det er hensigten, at den frivillige ordning fastsat i medfør af § 39 a indrettes således, at der ansøges om deltagelse i ordningen med et nærmere angivet antal hektar målrettede efterafgrøder, der helt eller delvist kan erstattes af et eller flere alternative virkemidler.

Det er endvidere hensigten, at de krav til og betingelser for anvendelse af de kvælstofreducerende tiltag samt omregningsfaktorer m.v. der fastsættes i den frivillige ordning i medfør af den foreslåede § 39 a samt en hertil knyttet tilskudsordning fastsat i medfør af landdistriktsfondslovens § 2, som hidtil i videst muligt omfang lægger sig op ad de krav og betingelser m.v., der er fastsat for så vidt angår det pligtmæssige efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 38 og 39, som udmøntet ved plantedækkebekendtgørelsen.

Et alternativt virkemiddel kan f.eks. være mellemafgrøder, braklagte arealer eller tidligt såede vinterafgrøder. For så vidt angår nye virkemidler, som kan anvendes som alternativ til udlægning af målrettede efterafgrøder, så er det som hidtil en forudsætning for iværksættelse af disse alternative ordninger, at der er tilstrækkelig viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel.

Det er også hensigten at fastsætte regler om, at de virkemidler, der kan anvendes som alternative kvælstofreducerende virkemidler i stedet for udlægning af pligtige efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens § 38 og § 39, stk. 1, i videst muligt omfang også kan anvendes som alternative kvælstofreducerende virkemidler i den frivillige ordning fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a. Det er dog fortsat ikke hensigten, at det skal være muligt at anvende overskydende arealer udlagt med efterafgrøder i tidligere planperioder i den frivillige ordning fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.

For at sikre miljøeffekten af den frivillige ordning, er det som hidtil hensigten, at der fastsættes en omregningsfaktor ved brug af de alternative virkemidler, ligesom der kan stilles andre konkrete betingelser for at sikre, at effekten af de alternative virkemidler modsvarer effekten af efterafgrøder.

Hvis der på sigt etableres et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag om miljøeffekten af andre kvælstofreducerende virkemidler, vil det inden for rammerne af bemyndigelsen også være muligt at lade disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.

Det er hensigten, at supplere den frivillige ordning etableret i medfør at den foreslåede § 39 a med en tilskudsordning, med henblik på i videst muligt omfang at videreføre virksomhedernes mulighed for at opnå støtte til virkemidlerne i den frivillige ordning. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1, så er det hensigten, at yde støtte via Landdistriktsprogrammet fra 2020 og den supplerende tilskudsordning vil blive etableret i medfør af landdistriktsfondsloven med de begrænsninger vedrørende to af hidtidige alternative kvælstofreducerende virkemidler, som beskrevet afsnit 2.1.1.1.

Med forslaget til § 39 a bliver det endvidere muligt at etablere en ordning, så virksomheder kan ansøge om at deltage med kvælstofreducerende virkemidler i den frivillige del af den målrettede regulering, uanset om disse kan opnå landdistriktsstøtte, eller om de er ukompenserede. Virksomheder der deltager i en ordning etableret efter den foreslåede § 39 a vil, som det også er tilfældet i dag for ordninger etableret efter lovens § 40, kunne fradrage den frivillige indsats i et eventuelt obligatorisk krav om etablering af målrettede efterafgrøder eller alternativer hertil, fastsat efter lovens §§ 38 og 39.

Det er hensigten at integrere den frivillige målrettede efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a med den støtteordning, det er hensigten at etablere i medfør af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som én samlet løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved anvendelse af fællesskemaet indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger.

Til nr. 7

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 44, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, og § 39, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.

Efter gødskningslovens § 4 omfatter lovens bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag i kapitel 4 (§§ 38 og 39), virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6. Ved opgørelsen af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Ministeren kan efter gødskningslovens § 44, stk. 2, 1. pkt., fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder om udformningen, indholdet og fristen for indgivelse. Efter § 44, stk. 2, 2. pkt. kan ministeren fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.

Bemyndigelsen i § 44 er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 4.

Ministeren har i henhold til lovens § 40 etableret en tilskudsordning til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Ordningen er udmøntet ved tilskudsbekendtgørelsen.

Efter § 40, stk. 2, 2. pkt., er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, om udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. og om administration af tilskudsordningerne.

Bemyndigelsen i § 40, stk. 2, 2. pkt., er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om krav til ansøgning om tilskud i tilskudsbekendtgørelsens § 7, hvor der som følge af at ansøgning med visse undtagelser indgives efter bestemmelserne i bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, stilles krav om indtegning af de ansøgte arealer.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 6, hvorefter ministeren foreslås bemyndiget til at etablere en frivillig ordning om kvælstofreducerende tiltag i særlige områder, der bl.a. vil indeholde regler om udlægning af efterafgrøder som led i den målrettede regulering af landbrugets kvælstofudledning gennem kvælstofreducerende virkemidler, foreslås ministerens bemyndigelse i § 44 udvidet. Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 44 indebærer, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af kapitel 4 og kapitel 5, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, § 39 og den foreslåede bestemmelse i gødskningsloven § 39 a.

Med forslaget sikres det, at det også fremover bliver muligt at foretage en effektiv kontrol af de forskellige efterafgrødeordninger og dermed sikre miljøeffekten af de kvælstofreducerende virkemidler. Det er hensigten at integrere den frivillige målrettede efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a, med den støtteordning, det er hensigten at etablere i medfør af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som én samlet løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved anvendelse af fællesskemaet, herunder markkortet, indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger. Dette vil tillige gælde krav om indberetning af arealer omfattet af den frivillige ordning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede udvidelse af bestemmelsen i gødskningslovens § 44.

Til nr. 8

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 40 bemyndiget til at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Efter § 47, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 40 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet

I § 1, nr. 6, foreslås ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling som en ny bestemmelse bemyndiget til at fastsætte regler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Det er hensigten, at den frivillige ordning, der etableres i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovens § 39 a, suppleres af en støtteordning etableret i medfør af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som én samlet løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved anvendelse af fællesskemaet indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger. Afgørelser truffet i henhold til landdistriktsfondsloven eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1.

Da det påtænktes at integrere afgørelserne efter de to ordninger, finder Miljø- og Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt, at det tillige bliver muligt at påklage den del af afgørelsen, der træffes i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a.

Det foreslås derfor, at klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsat i gødskningslovens § 47, stk. 1, udvides, således at tillige klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 39 a, kan påklages Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forslaget indebærer, at afgørelser om deltagelse i den frivillige ordning og om tilskud efter landdistriktsfondsloven, samlet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forslaget indebærer også, at afgørelse om deltagelse i ordningen med virkemidler, der ikke samtidig er omfattet af en støtteordning etableret i medfør af regler i landdistriktsfondsloven, også kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Til § 2

Til nr. 1

Efter landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, 4 og 7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter § 3, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, inddeles nævnet i ni afdelinger, der udgøres af medlemmerne nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og derudover af følende medlemmer i de enkelte afdelinger:

1) 2 sagkyndige i industriforhold,

2) 2 sagkyndige i jordforureningsforhold,

3) 2 sagkyndige i grundvands- og vandforsyningsforhold,

4) 2 sagkyndige i jordbrugsforhold,

5) 2 sagkyndige i marine forhold,

6) 2 sagkyndige i ferskvandsforhold,

7) 2 sagkyndige i fødevareforhold,

8) 2 sagkyndige i veterinærforhold eller

9) 4 læge medlemmer.

Bestemmelsen har sammenhæng til lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter der gives mulighed for at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 39 a, således at både disse afgørelser og afgørelser truffet i medfør af en dertil knyttet støtteordning fastsat efter reglerne i landdistriktsfonden, kan påklages til nævnet.

Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de afdelinger i Miljø- og Fødevarevareklagenævnet, som kan behandle klager over den integrerede afgørelse truffet i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a og lov om landdistriktsfonden, foreslås landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, udvidet, således at nævnet også efter loven kan behandle en klage i nævnets afdelinger, der fremgår af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 5 og 6.

Efter den foreslåede ændring, kan afgørelser truffet i henhold til landdistriktsfondsloven eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 4-7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2020.

Det bemærkes, at loven ikke vil kunne gælde for Færøerne og Grønland, da hverken gødskningsloven eller landdistriktsfondsloven gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov