Tillægsbetænkning afgivet af
Børne- og Undervisningsudvalget den 17. december 2019
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af
tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre og Dansk Folkeparti
Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget støtter lovforslaget som helhed, selv om regeringen
og et flertal af partierne i Folketinget (S, RV, SF, EL og ALT)
også under den fornyede udvalgsbehandling af lovforslaget har
afvist at sikre, at der med lovforslaget sikres en balance mellem
ind- og udbetalingerne i AUB-systemet. Flertallets afvisning er
sket, på trods af at Rigsrevisionen har åbnet en
undersøgelse på området. Det finder V og DF
bekymrende og uansvarligt. V og DF ønsker derudover at
henvise til de politiske bemærkninger fra V i udvalgets
betænkning og bemærkningerne til ændringsforslag
nr. 1 og 3 stillet af V og tiltrådt af DF, KF, NB og LA.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november
2019 og var til 1. behandling den 19. november 2019. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 12.
december 2019. Lovforslaget var til 2. behandling den 17. december
2019, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i
udvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1
møde.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af
betænkning er der omdelt 2 bilag på lovforslaget.
Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S)
Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Nils Sjøberg (RV) Anne Sophie Callesen (RV)
Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt
(SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai
Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Anni Matthiesen (V) Peter
Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Christoffer Aagaard
Melson (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF) Brigitte Klintskov Jerkel
(KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |