Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord­ning

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord­ning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven­ser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs­livet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Som led i udmøntningen af trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (trepartsaftalen fra 2016), som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), blev der med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Et element i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er, at arbejdsgivere, hvis uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiv­erens måluddannelsesratio, skal betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Ved denne årlige opgørelse vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Denne modelparameter udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller fald­ende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elev­er, som der forventes øget efterspørgsel efter.

Modelparameteren for de enkelte erhvervsuddannelser genberegnes årligt af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevæg­elsens Hovedorganisation. På denne baggrund forventes der således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere bilag 1 til loven hvert år. Nærværende lovforslag vil indebære forslag om et nyt bilag 1 til loven, hvor modelparametrene foreslås opdateret på baggrund af den årlige genberegning af mis-match modellen. Modellen angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år. Bilaget foreslås herudover opdateret ift. nedlagte uddannelser og uddannelser, der har ændret navn.

Med trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) (trepartsaftalen fra 2017) er der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgiv­ernes indbetalinger af VEU-bidrag, så indbetalingerne svar­er til de forventede udgifter til VEU-godtgørelse m.v. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag blev udmøntet ved lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.).

Det foreslås, at VEU-bidraget sættes ned fra 451 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2019 til 323 kr. i 2020 pr. fuldtidsbeskæftig­et. Den foreslåede nedjustering af VEU-bidraget fra 2019 til 2020 kan primært tilskrives en lavere aktivitetsforventning i 2020 i forhold til 2019 samt indregning af 183 mio. kr., som arbejdsgiverne indbetalte i VEU-bidragsmidler i 2018 ud over det faktiske udgiftsniveau i 2018.

Lovforslaget vil indebære forslag om et nyt bilag 1 til loven, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag samt forslag til mindre justeringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. dog § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever, og § 21 i om fritagelse for merbidrag for private leverandører af visse ydelser på det sociale område. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-11.

Merbidraget for bidragsåret 2019 opkræves med forfaldsdato den 1. juli 2020. Størrelsen af merbidraget i bidragsåret kan først beregnes i året efter bidragsåret, da merbidraget afhænger af den enkelte arbejdsgivers opfyldelse af sin måluddannelsesratio samt mulighed for fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3, 1. pkt.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

Det følger af § 21 h, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårs­elever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år, jf. ovenstående.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af en vægtet ratio bestående af summen af en brancheratio (bestemmelsens litra a), som udgør 25 pct., og en uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (bestemmelsens litra b), som udgør 75 pct. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktik­årselever med deres respektive modelparametre, jf. stk. 6.

Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at den vægtede ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Efter bestemmelsen fordeles de forventede udbetalinger mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. herved § 21 a, stk. 11, som summen af de budgetterede udgifter efter 1. pkt. i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårs­elever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det samme vil være tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannelser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at børne- og undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med trepartsaftalen fra 2016 nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer til brug for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene til brug for 2020. Modelparametrene for 2020 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har ikke haft bemærkninger til de foreslåede modelparametre.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1 Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2020 (in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag for 2022 (in casu). Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2020 (in casu) er lavere end prognosen, vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2022 (in casu).

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 451 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2019-pris- og -lønniveau.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Parallel­affattelsen af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr. 1. januar 2022 er en følge af, at trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021. Det følger af forarbejderne til § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over L 107, side 3, at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. og 3 pkt., at bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Det følger videre af § 18, stk. 2, 4 og 5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 3, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med trepartsaftalen fra 2017 er der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger, så indbetalingerne svarer til de forventede udgifter til VEU-godtgørelse m.v.

Med aftalen blev den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og arbejdsmarkedets parter enige om, at VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved lov skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbetalinger.

Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil i relation til nærværende lovforslag indebære, at bidraget foreslås sat ned med (451-323) = 128 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2020 i forhold til satsen for VEU-bidraget for 2019, svarende til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 246 mio. kr. sammenlignet med 2019. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag omfatter såvel offentlige som private arbejdsgivere. Bidraget i 2020 vil fortsat være lavere end før trepartsaftalen fra 2017.

Den foreslåede nedsættelse af bidragssatsen skyldes en forventet lavere aktivitetsudvikling på AMU i 2020, end der blev lagt til grund for beregningen af bidragssatsen for 2019. Endvidere er der indregnet 183 mio. kr. i overskydende VEU-bidragsindbetalinger fra 2018 til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Indregningen af VEU-bidragsindbetaling­erne udgør knap 75 pct. af den samlede bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne i 2020.

Det foreslås på denne baggrund, at størrelsen på VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes således, at alle arbejdsgivere årligt skal betale et bidrag på 323 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2020-pris- og lønniveau. Forslaget vil indebære en nedsættelse af bidraget. I henhold til den aftalte model for VEU-bidraget vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2020.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil indebære en bidragsnedsættelse for de offentlige arbejdsgivere på 78 mio. kr. som følge af, at VEU-bidraget foreslås nedsat med 128 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2020 i forhold til satsen for VEU-bidraget for 2019.

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1, nr. 4, på samme måde som arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 11), men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes i den forbindelse, at parternes beregning af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til loven ikke vil kunne automatiseres yderligere. Dette skyldes, at mens modellen er baseret på objektive data, består selve beregningen hos parterne af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til loven af flere elementer, der ikke umiddelbart vil kunne automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, om hhv. justering af satsen for VEU-bidraget og nyt bilag 1 til loven ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering. Lovforslagets § 1, nr. 1, om ophævelse af bonusordningen i lovens kapitel 5 b vil ikke medføre yderligere systemændringer hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, idet de nødvendige systemændringer allerede er gennemført som følge af, at de tidsbegrænsede ordninger er afviklet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil indebære en bidragsnedsættelse for erhvervslivet på 168 mio. kr. som følge af, at VEU-bidraget foreslås nedsat med 128 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2020 i forhold til satsen for VEU-bidraget for 2019.

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lovforslagets § 1, nr. 4, på samme måde som arbejdsgivere i det offentlige. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 11), men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke vil have indflydelse på virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller. For så vidt angår princip 5 for agil erhvervsrettet regulering ("Sikrer brugervenlig digitalisering") bemærkes, at den foreslåede fastsættelse af hhv. modelparametre og VEU-bidrag for 2020 vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. De til enhver tid gældende modelparametre og størrelsen på VEU-bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning (det praktikpladsafhængige AUB-bidrag) og modtager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. VEU-bidrag i sin digitale postkasse. Lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september 2019 til den 27. september 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SOSU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DOF, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, FSR - danske revisorer, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lederne, LOF, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet og UU Danmark.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med kapitel 5 b (§§ 15 c og 15 d) i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret en midlertidig ordning med tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse m.v.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder i henhold til § 15 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag præmie og bonus til de i lovens § 2, stk. 1, nævnte arbejdsgivere for elever, der har uddannelsesaftaler inden for de i lovens § 4, stk. 1, nævnte uddannelser, dvs. erhvervsuddannelser og sidestillede uddannelser (erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen). Uddannelsesaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til præmie og bonus. Der ydes ikke præmie og bonus for elever, der på datoen for uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år. Uddannelsesaftalen skal være indgået i 2013 for at medføre ret til præmie og bonus.

Det følger af § 15 c, stk. 2, at præmien udgør 2.800 kr. for hver 30 dage, hvor en elev er i praktik i prøvetiden, dog højst 8.400 kr. pr. elevansættelse. Skoleperioder i løbet af praktikopholdet indgår ikke i opgørelsen af de 30 dage. Ophører uddannelsesaftalen, inden eleven har været 30 dage i praktik, udbetales ikke præmie for denne periode. Præmie for den sidste 30-dages-periode udbetales efter prøvetidens udløb.

Det følger videre af § 15 c, stk. 3, at bonus udgør 24.600 kr. pr. elev. Bonus udbetales i fire lige store rater. Arbejdsgiveren opnår efter ansøgning ret til udbetaling af første rate 90 dage efter prøvetidens udløb, såfremt uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Arbejdsgiveren opnår efter ansøgning ret til de to følgende rater med intervaller på 90 dage regnet fra den første rates udbetaling, såfremt uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Arbejdsgiveren opnår efter ansøgning ret til den fjerde rate 630 dage efter prøvetidens udløb, såfremt uddannelsesaftalen fortsat er i kraft.

Det følger af § 15 c, stk. 4, at en ansøgning om udbetaling af præmie efter stk. 2 og bonus efter stk. 3 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Efter § 15 c, stk. 5, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om præmiens beregning og om udbetaling af præmie og bonus, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.

Bemyndigelsen er anvendt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at udstede bekendtgørelse nr. 129 af 30. januar 2013 om udbetaling af præmie, løntilskud og bonus fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder i henhold til § 15 d, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilskud til løn til de i § 2, stk. 1, nævnte arbejdsgivere i de første 7 måneder af en praktikaftale indgået i 2013 om erhvervsgrunduddannelse. Praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til løntilskud. Der ydes ikke løntilskud for elever, der på datoen for praktikaftalens indgåelse er fyldt 25 år.

Det følger videre af § 15 d, stk. 2, at løntilskuddet udgør 14 kr. i timen for den i praktikaftalen aftalte arbejdstid. Tilskuddet udbetales månedsvis bagud.

Efter § 15 d, stk. 3, skal ansøgning om udbetaling af løntilskud indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Endelig følger det af § 15 d, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om tilskuddets beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.

Bemyndigelsen er anvendt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at udstede bekendtgørelse nr. 129 af 30. januar 2013 om udbetaling af præmie, løntilskud og bonus fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere.

Det foreslås, at kapitel 5 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves. Med den foreslåede ophævelse af lovens kapitel 5 b vil bekendtgørelse nr. 129 af 30. januar 2013 om udbetaling af præmie, løntilskud og bonus fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere bortfalde uden videre.

Baggrunden for det foreslåede er, at ordningerne efter kapitel 5 b er afgrænset til uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelse indgået i 2013 og praktikaftaler om erhvervsgrunduddannelse indgået i 2013. Ordningerne er ikke blevet forlænget, og der findes ikke længere uddannelses- eller praktik­aftaler, der kan udløse ydelser efter kapitlet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetalte de sidste ydelser efter lovens kapitel 5 b den 14. juli 2018. Endvidere bemærkes, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. er ophævet pr. 1. august 2019, jf. § 30, stk. 5, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).

Der er med det foreslåede alene tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 2

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2020 (in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag for 2022 (in casu). Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2020 (in casu) er lavere end prognosen, vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2022 (in casu).

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 451 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2019-pris- og -lønniveau.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Parallelaffattelsen af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr. 1. januar 2022 er en følge af, at trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det aktivitets­afhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021. Det følger af forarbejderne til § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over L 107, side 3, at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. og 3 pkt., at bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Det følger videre af § 18, stk. 2, 4 og 5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 3, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at beløbet i lovens § 18, stk. 2, ændres fra »451 kr.« til »323 kr.«, og at »2019-pris- og -lønniveau« ændres til »2020-pris- og lønniveau«.

Baggrunden for det foreslåede er modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. VEU-bidraget fastsættes efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Den konkrete model for beregning af fremadrettet bidrag og fremsættelse af lovforslag er således som følger (idet år n er år nul):

År n-1: Medio året forberedes lovændring, hvor størrelsen på VEU-bidraget i år n fastsættes ud fra aktivitets- og udgiftsprognoserne udarbejdet i forbindelse med finanslovsforberedelserne for år n. Lovforslag fremsættes for Folketinget i efteråret.

År n: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

År n+1: Regnskabet over indbetalinger af VEU-bidrag og udbetalinger til VEU-godtgørelse i år n opgøres. VEU-bidragets størrelse reguleres fremadrettet via lovændring, jf. beskrivelsen under år n-1, så der tages højde for ny prognose i år n+2 samt evt. over- eller underskud i år n.

År n+2: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ved lov, jf. beskrivelsen under år n-1 om fremadrettet regulering, er reguleret for over- eller underskud fra år n og tager højde for prognosen for år n+2.

År n+x: Osv

Det foreslåede bidrag for 2020 er således baseret på prognosen for finanslovsåret 2020 samt det samlede overskud fra 2018. Ifølge prognosen for 2020 forventes den samlede AMU-aktivitet for beskæftigede at blive 5.183 årselever. Det er 380 årselever færre end prognosen for 2019, der ligger til grund for VEU-bidragssatsen for 2019. På finansloven for 2018 forventedes en AMU-aktivitet for beskæftigede svarende til 5.274 årselever i 2018, men den realiserede aktivitet blev kun 4.804 årselever. Som følge af, at AMU-aktiviteten i 2018 blev lavere end forventet, indbetalte arbejdsgiverne, hvad der svarer til 183 mio. kr. mere i VEU-bidrag i 2018, end der blev udbetalt i VEU-godtgørelse i 2018 (in casu år n). De 183 mio. kr. blev opgjort ved afslutning af regnskabet for 2018 primo 2019 (in casu år n+1). Som anført i modellen for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, er arbejdsgivernes overskydende bidragsindbetalinger for 2018 derfor modregnet ved beregningen af VEU-bidraget i 2020 (in casu år n+2).

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 21 a, stk. 9, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0. Bestemmelsen anvendes ved beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det foreslås, at ordlyden i § 21 a, stk. 9, ændres fra »højeste« til »højest«.

Der er alene tale om en sproglig korrektion af bestemmelsen med henblik på at ensrette sprogbrugen i lovens bestemmelser om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. således § 21 h, 1. og 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Til nr. 4

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. dog § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever og § 21 i om fritagelse for merbidrag for private leverandører af visse ydelser på det sociale område. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-11.

Merbidraget opkræves for bidragsåret 2018 med forfaldsdato den 1. juli 2019. Størrelsen af merbidraget i bidragsåret kan først beregnes i året efter bidragsåret, da merbidraget afhænger af den enkelte arbejdsgivers opfyldelse af sin måluddannelsesratio samt mulighed for fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3, 1. pkt.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

Det følger af § 21 h, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund af forholdet mellem antallet af praktik­årselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af en vægtet ratio bestående af summen af en brancheratio (bestemmelsens litra a), som udgør 25 pct., og en uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (bestemmelsens litra b), som udgør 75 pct. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparametre, jf. stk. 6.

Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at den vægtede ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Efter bestemmelsen fordeles de forventede udbetalinger mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. herved § 21 a, stk. 11, som summen af de budgetterede udgifter efter 1. pkt. i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det samme vil være tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannelser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at børne- og undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

Det bemærkes, at det i afrapporteringen fra den tekniske arbejdsgruppe, som blev nedsat i forbindelse med trepartsaftalen fra 2016, er forudsat, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Modelparameteren for de enkelte uddannelser vil skulle beregnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation og oversendes til børne- og undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren vil herefter sende modelparametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene til brug for 2020. Modelparametrene for 2020 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har ikke haft bemærkninger til de foreslåede modelparametre.

Det foreslås således at indsætte et nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med sigte på at fastsætte de modelparametre, der skal være gældende for 2020. Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt., anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametres forventninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser ikke vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som højeste fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil i relation til lovforslagets § 1, nr. 4, indebære, at arbejdsgiverne vil kende den vægtning af erhvervsuddannelser, som efter forslaget vil ligge til grund ved beregning af flere elementer i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for 2020.

Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov