Betænkning afgivet af Børne-
og Undervisningsudvalget den 12. december 2019
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget. Børne- og undervisningsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 2. Venstres medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1 og 3.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af børne- og
undervisningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet
vil stemme imod de af Venstre stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (V, DF, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet og Radikale
Venstre
Socialdemokratiets og Radikale Venstres
medlemmer af udvalget bemærker, at der efter
fremsættelsen af L 60 har været rejst
spørgsmål om behovet for at adressere den strukturelle
ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
AUB spiller en central rolle i forhold til
at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser og dermed
bidrage til, at der også fremadrettet uddannes dygtige
faglærte.
Det er uholdbart, at der fortsat er et
årligt overskud i AUB på ca. 1 mia. kr., som siden 2016
har betydet, at AUB's opsparing er vokset markant og forventes at
udgøre ca. 4 mia. kr. ultimo 2019. Det strider mod hensigten
med AUB, at der løbende opkræves større bidrag,
end det kræves for at dække ordningens udgifter.
Socialdemokratiet og Radikale Venstre har
noteret sig tilkendegivelserne fra bl.a. arbejdsmarkedets parter om
behovet for at drøfte AUB, og at regeringen i oktober 2019
har tilkendegivet over for arbejdsmarkedets parter, at man efter
afslutningen af overenskomstforhandlingerne i 2020 vil tage
initiativ til en drøftelse af, hvordan udfordringerne i AUB
kan håndteres.
Socialdemokratiet og Radikale Venstre er
på den baggrund enige om, at indtægter og udgifter i
ordningen hurtigst muligt skal bringes i balance.
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget, for vi skal i den grad have skabt
flere praktikpladser, og støtter fuldt ud den
trepartsaftale, som Venstreregeringen i 2016 indgik med
arbejdsmarkedets parter, og som dette lovforslag er en årlig
udløber af. Vi glæder os over, at de første
måltal er nået på rejsen mod op til 10.000 ekstra
praktikpladser, der blev aftalt med trepartsaftalen i 2016. Det er
væsentligt med en reel praktikpladssikkerhed, hvis vi skal
sikre, at flere unge går den erhvervsfaglige vej.
Venstre finder det dog meget problematisk,
at regeringen har afvist at støtte, at der med lovforslaget
tages hånd om problemerne med manglende balance i
AUB-systemet. Det er, som det fremgår af bemærkningerne
til de af Venstre stillede ændringsforslag, en meget
problematisk situation, som ikke bliver mindre grel af, at
regeringen både indregner de overopkrævede penge, som
det fremgår af svarene fra finansministeren, og også
fastholder en ganske uholdbar situation, på trods af at
Rigsrevisionen har åbent en undersøgelse af
området.
Venstre havde også gerne set en mere
konstruktiv tilgang fra regeringen, når det handler om de
problemer, der har været påpeget fra såvel de
små erhverv som fra en række brancher såsom
beredskaberne, erhvervsfiskererhvervet m.fl., der ofte har ansatte
med flere faglige uddannelser i bagagen. Venstre ser dog positivt
på, at regeringen med ministerens svar har tilkendegivet, at
der i de kommende trepartsdrøftelser vil blive set på
behovet for justeringer af ordningen.
Venstre ønsker at gøre
opmærksom på L 60 - svar på
spørgsmål 2-6, 8, 9 og 15-20 som en del af
betænkningsafgivelsen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF, KF,
NB og LA):
1) I
undertitlen indsættes efter
»justering af« ordene: »AUB-bidraget
og«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
Til § 1
Af børne- og
undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I §
17 b, 1. pkt., ændres »kapitel 3,
mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og præmie og
bonus efter kapitel 5 b« til: »kapitel 3 og
mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4«.
02. I
§ 18, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »4, 4 a og 5 b« til: »4 og 4
a«.«
[Konsekvensændringer]
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF, KF,
NB og LA):
3)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
18, stk. 1, 6. pkt., ændres »2.312 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og
-lønniveau« til: »1.828 kr. årligt pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris- og
-lønniveau«.«
[Nedsættelse af
AUB-bidraget]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3
Som følge af en akkumuleret
opsparing ved udgangen af 2019 på samlet 4 mia. kr. i AUB,
hvilket står i modstrid med princippet om at ind- og
udbetalingerne skal balancere, foreslås hermed en
nedsættelse af arbejdsgivernes bidrag med 640 kr. pr.
fuldtidsansat om året, svarende til godt 26 pct. af det
beløb, som arbejdsgiverne årligt betaler pr.
fuldtidsansat til AUB-ordningen. Det skal skabe mere rimelighed i
arbejdsgivernes indbetaling til ordningen. Siden 2016 er
arbejdsgiverne årligt blevet opkrævet 1-1,5 mia. kr.
for meget til ordningen, hvilket har skabt den store opsparing.
Det løbende overskud i AUB skyldes,
at arbejdsgivernes AUB-bidrag i 2011 blev hævet substantielt
af Folketinget - alene for at få AUB's økonomi i
balance efter en periode med underskud som følge af den
tidligere præmieringsordning. Denne midlertidige
forhøjelse blev de følgende år
videreført.
Da gælden i AUB blev afviklet i
løbet af 2016, blev bidragsforhøjelsen ikke
afskaffet. Dermed indbetaler arbejdsgiverne i dag fortsat 1-1,5
mia. kr. mere i bidrag årligt, end der er udgifter i
ordningen. Konkret betalte virksomhederne i 2018 ca. 1,4 mia. kr.
mere til ordningen, end der var udgifter i ordningen. Og det er,
til trods for at virksomhederne i 2018 etablerede ca. 40 pct. flere
praktikpladser end trepart?saftalens målsætning om
flere praktikpladser for 2018. Der forventes et tilsvarende
overskud i 2019 og i 2020. I 2020 er der budgetteret med et
overskud på ca. 1,4 mia. kr.
Statsrevisorerne har tidligere kritiseret
den store opsparing i voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU),
jf. henholdsvis Statsrevisorernes beretning om revision af
statsregnskabet for 2013 (28/2013) og Statsrevisorernes beretning
om revision af statsregnskabet for 2015 (25/2015). Situationen med
opsparingen i AUB-systemet har nu antaget et lignende niveau og
problem, hvorfor der med disse ændringsforslag sikres, at der
med sænkelsen af det fremadrettede bidrag i 2020 ikke sker en
yderligere akkumulering af opsparede penge i AUB-systemet.
Der ændres med de stillede
ændringsforslag ikke ved det allerede opsparede overskud, da
en ændring af dette vil påvirke den generelle
offentlige økonomi og derfor på lignende vis, som det
var tilfældet med VEU-opsparingen, må håndteres i
et særskilt partsforhandlingsforløb.
AUB-bidraget og dets niveau er ikke fastsat
eller omfattet i tidligere trepartsaftaler. I forbindelse med
trepartsaftalen om flere praktikpladser m.v. fra 2016 blev der
etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag er dog et særskilt
lukket system, der ikke er direkte er knyttet op på AUB.
Dette ændres ikke med dette ændringsforslag, der dermed
ikke griber ind i eksisterende trepartsaftaler eller foregriber
kommende.
Arbejdsmarkedets parter gennem FH og DA har
også i fællesskab tidligere henvendt sig til
undervisningsministeren for at gøre opmærksom på
problemstillingen med den voksende opsparing. Den daværende
undervisningsminister gav i 2018 tilsagn om at se på
problemstillingen efter endt justeringen af EUD-reformen. Den brede
politiske aftale herom er nu gennemført, hvorfor
ændringsforslagene er en naturlig opfølgning
herpå.
Til nr. 2
Det følger af § 17 b, 1. pkt.,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til
udenlandske elever er en betingelse for at opnå
lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter til
elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud
til befordringsudgifter efter kapitel 3, mobilitetsfremmende
ydelser efter kapitel 4 og præmie og bonus efter kapitel 5 b,
at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19,
stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og
6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Det følger af § 18, stk. 1, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle
arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af
kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør
af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder
administrationsudgifter.
Det foreslås, at der indsættes
to nye numre efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1.
Det foreslås herved, at
henvisningerne til lovens kapitel 5 b om præmie og bonus i
§ 17 b, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgår.
Ændringsforslaget er en lovteknisk
konsekvens af § 1, nr. 1, i det fremsatte lovforslag, hvori
det foreslås, at lovens kapitel 5 b ophæves.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november
2019 og var til 1. behandling den 19. november 2019. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring. Den 13.
november 2019 sendte børne- og undervisningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
15 spørgsmål til børne- og
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret, og 5 spørgsmål til finansministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S)
Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Nils Sjøberg (RV) Anne Sophie Callesen (RV)
Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt
(SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai
Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Anni Matthiesen (V) Peter
Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Christoffer Aagaard
Melson (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF) Brigitte Klintskov Jerkel
(KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |