Skriftlig fremsættelse (2. oktober
2019)
Kirkeministeren
(Joy Mogensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
folkekirkens økonomi (Finansiering af pensionsforpligtelsen
vedrørende tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og
investeringspolitik for pensionsformuen)
(Lovforslag nr. L 6)
Formålet med lovforslaget er at
fastholde kirkekassernes pensionsbidrag for tjenestemandsansatte
kirkefunktionærer på det nuværende niveau
på 18,4 pct. og lade folkekirkens fællesfond
(folkekirkens fælleskasse) dække den resterende del af
forpligtelsen. Med lovforslaget sikres således en solidarisk
løsning på en byrde, der er skævt fordelt mellem
landets menighedsråd.
Den del af pensionsudgifterne, som fremover
finansieres af fællesfonden, vil skulle dækkes af
landskirkeskatten, fællesfondens frie midler eller af
kompenserende besparelser på fællesfondens
øvrige udgiftsposter.
Til finansiering af pensionsudgifter for
nuværende og tidligere tjenestemandsansatte
kirkefunktionærer har kirkekasserne siden 2007 indbetalt et
pensionsbidrag på 18,4 pct. til fællesfonden. Det var i
lovforslaget fra 2007 forudsat, at pensionsbidraget skulle
dække finansieringen af de fremtidigt optjente
pensionsforpligtelser. For den anden del af pensionen, der var
optjent før 1. januar 2007, har fællesfonden fortsat
haft den fulde forpligtelse. Denne del er siden 2007 blevet
finansieret ved pensionshensættelser på
fællesfondens budget, dvs. gennem landskirkeskatten.
En ny aktuarberegning i 2018 af
fællesfondens pensionsforpligtelse for nuværende og
tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer viser
imidlertid, at pensionsforpligtelsen er markant større end
hidtil antaget, både for pensionsforpligtelsen optjent hhv.
før og efter 1. januar 2007. Baggrunden er især
længere levealder og lavere forrentning af pensionsmidler end
hidtil antaget. Ordningen har derfor været underfinansieret,
og det vil kræve en markant forøgelse af
kirkekassernes pensionsbidrag, hvis pensionsforpligtelserne (siden
2007) skal kunne dækkes fuldt ud af pensionsbidraget.
Lovforslaget præciserer på den
baggrund, at det er kirkeministeren, der fastsætter
størrelsen på kirkekassernes pensionsbidrag,
således at pensionsbidraget kan fastholdes på det
nuværende niveau på 18,4 pct. af den pensionsgivende
løn til tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Det
foreslås som nævnt samtidig, at den del af
pensionsforpligtelsen, der ikke dækkes af det fastsatte
pensionsbidrag, finansieres af fællesfonden.
Fællesfonden har med den
nugældende lovgivning ikke hjemmel til at føre en
aktiv investeringspolitik for pensionsformuen. Med lovforslaget
sikres det derfor samtidig, at den voksende pensionsformue kan
forvaltes gennem en aktiv investeringspolitik inden for de regler,
kirkeministeren bliver bemyndiget til at fastsætte.
Lovforslaget bemyndiger således
kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler om
anbringelse af fællesfondens likviditet, forsikringsreserve
og pensionshensættelse mv. Det er hensigten at anvende
hjemlen til at fastsætte regler, der muliggør, at
fællesfonden gennem aktive investeringer kan sikres bedst
mulig forrentning af indbetalte pensionsbidrag. Det er i den
sammenhæng naturligt, at investeringen sker på etisk og
socialt forsvarligt grundlag, med hensyntagen til at
indbetalingerne til pensionsformuen er finansieret af kirkeskatten
og hermed af folkekirkens medlemmer.
Lovforslaget udmønter en indstilling
fra Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden
om den fremtidige håndtering af pensionsforpligtelsen for
tjenestemandsansatte kirkefunktionærer.
Budgetfølgegruppen består af repræsentanter for
folkekirkens økonomiske interessenter og rådgiver
kirkeministeren om budgettet for fællesfonden. Der har
således både i udarbejdelse af løsningen og i
forbindelse med høringen over lovforslaget været bred
opbakning blandt folkekirkens myndigheder og interessenter til
løsningen.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.