Fremsat den 13. november 2019 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om kommunal indsats for unge under 25 år

(Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser)

§ 1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 16. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 8, indsættes efter »elever«: »samt for antal elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens 1. år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse.«

2. Efter § 62 a indsættes i kapitel 9:

»§ 62 b. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode godkende en institution til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. Godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne forudsætter, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af, og som har aktivitet på den pågældende uddannelse. I partnerskabsaftalen fastsættes, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse skal fungere for udbuddet.

Stk. 3. § 11 finder tilsvarende anvendelse for udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Stk. 4. Hvor tilskud til uddannelsen ikke følger af denne lov, følger de af lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen.

Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.«

§ 2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 16. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 19 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Staten kan yde et særligt tilskud på baggrund af antal elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens 1. år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af henviste elever.«

§ 3

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 14. august 2019, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:

»§ 3 a. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode godkende en institution til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. Godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne forudsætter, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af, og som har aktivitet på den pågældende uddannelse. I partnerskabsaftalen fastsættes, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse skal fungere for udbuddet.

Stk. 3. Regionsrådet afgiver indstilling om udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.«

2. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »offentlige forvaltning«: »og på institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

3. I § 8, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »offentlige forvaltning«: »og på institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

§ 4

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 7, 1. pkt., udgår »7,«.

§ 5

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 17. september 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017, § 1 i lov nr. 547 af 7. maj 2019 og § 21 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsuddannelsen« til: »en erhvervsuddannelse«.

2. I § 8 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan påbegyndes mere end én gang.«

3. I § 34, stk. 2, nr. 2, ændres »Forstanderkredsen for Produktionsskoler / Produktionshøjskoler« til: »FGU Danmark«.

4. I § 34, stk. 3, ændres »Håndværksrådet« til: »SMVdanmark«.

5. I § 34, stk. 4, 2. pkt., udgår »samt Produktionsskoleforeningen«.

6. I § 40, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Skoler godkendt til at udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne i medfør af § 62 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 3 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser nedsætter dog ikke lokale uddannelsesudvalg.«

7. I § 41, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Lokale uddannelsesudvalg yder tilsvarende rådgivning til institutioner, med hvem skolen har indgået en partnerskabsaftale efter § 62 b i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 3 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.«

§ 6

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 547 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 15 d, stk. 2, nr. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Oplysning om den unges afbrydelse af gymnasial uddannelse og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan endvidere videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af henvisningstaxameter.«

§ 7

I lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 14, ophæves.

2. I § 10, stk. 3, ændres »nr. 11-14« til: »nr. 11-13«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020. jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 2 finder anvendelse for elever, der er påbegyndt en gymnasial uddannelse august 2019.

Stk. 4. § 4, nr. 1, finder ikke anvendelse for elever på en institution efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der har påbegyndt uddannelsen til almen studentereksamen på en sådan institution før den 1. august 2020. For disse elever finder den hidtil gældende bestemmelse i § 25, stk. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, fortsat anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

1.2. Lovevaluering

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne på offentlige gymnasier og voksenuddannelsescentre

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne på private gymnasier

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Henvisningstaxameter

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Datagrundlag

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Optag på adgangskurser og grundforløb plus

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Omfanget af undervisning på adgangskurser

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Ændringer i indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

Den 26. april 2019 indgik Socialdemokratiet og den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale om øget udbud af erhvervsrettede uddannelser i hele Danmark og henvisningstaxameter.

Det fremgår af aftalen, at de unge skal vælge en uddannelse baseret på interesser, evner og ønsker. Det kræver først og fremmest, at den unge mødes af en bred vifte af forskellige og relevante uddannelsesmuligheder, der er geografisk tilgængelige. Det kræver også, at de unge ikke bare støttes i deres valg, men også i deres omvalg, hvis det viser sig, at de har valgt forkert.

Det er aftalepartiernes ambition, at det skal gøres nemmere for de unge at vælge og gennemføre den ungdomsuddannelse, der er rigtig for dem.

Partierne er derfor enige om en række initiativer, som skal bringe de erhvervsrettede uddannelser tættere på de unge og sikre, at afstand til en erhvervsuddannelse ikke afholder unge fra at vælge at gå den vej efter grundskolen.

Der er med aftalen tale om følgende initiativer:

- Oprettelse af ansøgningspulje på 25 millioner kroner i 2019-2020 til, at erhvervsskoler, almene gymnasier og voksenuddannelsescentre kan oprette nye uddannelsessatellitter (dvs. lokale uddannelsessteder) af erhvervsrettede uddannelser i de egne, hvor der ikke findes et udbud i forvejen.

- Etablering af mulighed for, at offentlige og private gymnasier samt voksenuddannelsescentre kan få en tidsbegrænset dispensation til at udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne. Muligheden vil som udgangspunkt højst omfatte fem institutioner inden 2022 og som udgangspunkt højst 10 institutioner samlet set i 2025.

- Etablering af et henvisningstaxameter, som skal belønne udbydere af gymnasiale uddannelser for at hjælpe elever videre til en erhvervsuddannelse i de tilfælde, hvor det viser sig, at en gymnasial uddannelse alligevel ikke var det rigtige valg for den unge.

- Afskaffelse af mulighed for på private gymnasier at udskifte oldtidskundskab på c-niveau, fordi faget bidrager til elevernes almene og demokratiske dannelse.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af den politiske aftale, som forudsætter lovændring.

Øvrige dele af den politiske aftale udmøntes på finansloven.

Lovforslaget indeholder på den baggrund tre hovedinitiativer vedrørende aftale af 26. april 2019 om øget udbud af erhvervsrettede uddannelser i hele Danmark og henvisningstaxameter: Initiativ vedrørende dispensation til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne på offentlige og private gymnasiale institutioner samt voksenuddannelsescentre, initiativ vedrørende oldtidskundskab på private gymnasier og initiativ vedrørende henvisningstaxameter.

I forhold til den ny udbudsmulighed på offentlige og private gymnasiale institutioner og voksenuddannelsescentre foreslås der med henblik på at styrke en bred uddannelsesdækning, herunder geografisk nærhed for unge i yderområder, givet mulighed for, at offentlige og private almengymnasiale institutioner samt voksenuddannelsescentre i særlige tilfælde kan udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne. Det er ikke muligt efter gældende regler.

I forhold til oldtidskundskab på private gymnasier foreslås kravene til private gymnasier skærpet, så muligheden for at udskifte oldtidskundskab på C-niveau på uddannelsen til almen studentereksamen afskaffes. Oldtidskundskab bliver dermed et obligatorisk fag på private gymnasier på linje med offentlige gymnasier.

I forhold til henvisningstaxameter foreslås, at dette skal kunne udbetales til udbydere af gymnasiale uddannelser (institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse) efter en takst fastsat på finansloven på baggrund af elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens 1. år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse. I forbindelse hermed foreslås etableret mulighed for, at oplysning om afbrud af gymnasial uddannelse og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan videregives fra det fælles datagrundlag om uddannelse og beskæftigelse (Ungedatabasen) til de respektive institutioner uden samtykke fra eleverne.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om at justere de almindelige bestemmelser om optag til erhvervsuddannelserne, idet disse i sammenhæng med de kommende bestemmelser om optag på adgangskurser og grundforløb plus (GF+) ikke er hensigtsmæssige i tilfælde, hvor ansøgeren ikke har besluttet sig for en specifik erhvervsuddannelse. I forbindelse hermed indeholder lovudkastet endvidere forslag om at tydeligøre, at et fag på et adgangskursus til erhvervsuddannelserne som udgangspunkt ikke kan påbegyndes mere end én gang.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om at ændre indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser som følge af etableringen af foreningen FGU Danmark og nedlæggelsen af Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler og Produktionsskoleforeningen.

1.2. Lovevaluering

Børne- og Undervisningsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en evaluering om erfaringerne med den nye lovgivning om udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne på gymnasier og voksenuddannelsescentre. Børne- og Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde en evaluering til Folketinget. En sådan evaluering vil forventeligt indeholde oplysninger om antallet af ansøgninger, antallet af udbudsgodkendelser, den geografiske fordeling af udbudsgodkendelserne og de godkendte udbuds elevgrundlag samt erfaringerne med ordningen siden ordningens ikrafttræden mv., herunder skal det bl.a. vurderes om forslaget har bidraget til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne (inden for områder, hvor der er behov for erhvervsuddannet arbejdskraft) i de pågældende geografiske områder, og at dette ikke er sket på bekostning af erhvervsskolerens elevgrundlag.

Børne- og Undervisningsministeriet vil til brug for evalueringen indhente oplysninger fra leder- og bestyrelsesforeningerne på området, som vil kunne bidrage med de almindelige erfaringer med hensyn til den nye lovgivning. Børne- og Undervisningsministeriet vil endvidere indhente bidrag fra øvrige interesseorganisationer, der har berøring med ordningen. Erfaringerne fra de berørte organisationer kan danne baggrund for overvejelser om et eventuelt behov for at præcisere eller ændre reglerne.

Det tilstræbes, at evalueringen kan blive oversendt til Folketinget tre år efter lovforslagets ikrafttræden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne på offentlige gymnasier og voksenuddannelsescentre

2.1.1. Gældende ret

Af § 1, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår, at institutionerne af børne- og undervisningsministeren kan godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-2006, A, L 183 som fremsat, side 6073, fremgår, at ministeren også vil kunne godkende de statslige selvejende institutioner til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse, f.eks. hhx eller htx og voksenuddannelse. Det fremgår endvidere, at ministeren derimod ikke vil kunne godkende, at de statslige selvejende institutioner udbyder andre ungdomsuddannelser end de gymnasiale.

På baggrund af lovbemærkningerne og efter fast praksis har det været en forudsætning for godkendelse til udbud af hhx og htx, at institutionen er godkendt til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne. Bestemmelsen om, at institutionerne af børne- og undervisningsministeren kan godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse og voksenuddannelse, har som følge heraf kun været anvendt i forbindelse med institutionssammenlægning, jf. § 6 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Af § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fremgår, at børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkender, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde grund- og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Af samme bestemmelses stk. 3 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Af § 35, stk. 1, nr. 20, i lov om erhvervsuddannelser, fremgår det, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau rådgiver børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om bl.a. godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.

Af § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til international baccalaureate.

Af 34 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår, at regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-5, nævnte uddannelser (dvs. uddannelsen til merkantil studentereksamen, uddannelsen til teknisk studentereksamen og grundforløbene i erhvervsuddannelserne) og for uddannelsen til international baccalaureate.

Af § 10, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og af § 34 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser.

Af § 13, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og af § 34 a, stk. 3-5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår, at institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelser i regionen, samarbejder med regionsrådet og andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om koordineringen. Koordineringen omfatter 1) Uddannelsen til almen studentereksamen, 2) Uddannelsen til hf-eksamen, 3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen, 4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen 5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

Der findes ingen særskilte bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der regulerer børne- og undervisningsministerens mulighed for at godkende partnerskabsaftaler mellem institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Socialdemokratiet og den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev ved aftale af 26. april 2019 enige om at etablere mulighed for, at offentlige og private gymnasier og voksenuddannelsescentre kan godkendes til at udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne.

På baggrund heraf foreslås det at etablere grundlag for, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode vil kunne godkende en institution for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne, når der måtte være et reelt behov herfor.

Efter forslaget vil godkendelse kun kunne ske i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode. Dette tjener til sikring af, at godkendelse kun gives, hvor der reelt er et lokalt behov for nye udbud.

Det foreslås endvidere, at en godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne skal være betinget af, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af og som har aktivitet på den pågældende uddannelse. Det foreslås, at partnerskabsaftalen skal indeholde aftale om, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse kan fungere for udbuddet.

Partnerskabsaftalen vil i forbindelse med godkendelsen til udbud indgå i godkendelsesgrundlaget. Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler for ved bekendtgørelse blandt andet at kunne fastsætte krav til indholdet af partnerskabsaftalen, herunder de særlige ressourcer, som de omfattede institutioner vil skulle stille til rådighed fagligt og pædagogisk for at understøtte udbuddet.

Det foreslås også, at regionsrådet skal afgive indstilling om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for sådanne udbud. Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget svarer til den allerede gældende procedure for så vidt angår placering af disse udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Børne- og undervisningsministeren vil skulle inddrage regionsrådets indstilling i sine overvejelser, inden afgørelsen træffes. Der vil ikke være krav om, at der foreligger en positiv indstilling fra regionsrådet. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers kompetence i forbindelse med udbudsplacering følger af lov om erhvervsuddannelser og vil være uændret, dvs. at rådet også vil skulle afgive indstilling i relation til godkendelse af en institution for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Det foreslås desuden fastsat, at tilskud til uddannelserne følger af lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Endelig foreslås det, at børne- og undervisningsministeren skal kunne fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen.

Det bemærkes, at det vil indgå i det igangsatte analysearbejde ("temperaturmåling") af institutionsudviklingen og eventuel opfølgende harmonisering af institutionslovene, om og eventuelt hvordan hovedforløb i erhvervsuddannelserne kan omfattes af muligheden.

Det bemærkes endvidere, at det på sigt er hensigten, at offentlige og private gymnasiale institutioner samt voksenuddannelsescentre også skal kunne søge om at få udbud af htx og hhx, når der udbydes relevante erhvervsuddannelsesgrundforløb på institutionen. En konkret model og kriterier herfor vil ligeledes indgå i det igangsatte analysearbejde ("temperaturmåling") af institutionsudviklingen og eventuel opfølgende harmonisering af institutionslovene.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne på private gymnasier

2.2.1. Gældende ret

Af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i uddannelsen til den almene studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Af § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fremgår, at børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkender, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde grund- og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Af samme bestemmelses stk. 3 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Af § 35, stk. 1, nr. 20, i lov om erhvervsuddannelser, fremgår det, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau rådgiver børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om bl.a. godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.

Af § 8, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser fremgår, at staten yder tilskud til skolerne og kurserne til delvis dækning af fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove og taxametertilskud, der ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove, som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den offentlige forvaltning. For enkeltfag fastsættes særlige takster.

Af § 8, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser fremgår det, at staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter. Tilskuddet ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den offentlige forvaltning. For enkeltfag fastsættes særlige takster.

Af § 17, stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser fremgår det, at skolen eller kurset skal have andre indtægter end statstilskuddene. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opkrævning af fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelser på hf-enkeltfag samt om tilmelding til disse uddannelser.

Bemyndigelsen i § 17, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., er udmøntet ved § 6 i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud til private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det fremgår her, at det er en forudsætning for at få tilskud, at institutionen ved elev/kursistbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning af institutionens driftsudgifter. Ansattes betaling for kost, lys og varme m.v. og lejeindtægter for ansattes leje af bolig kan ikke medregnes i egendækningen. Mindstegrænsen for egendækningen fastsættes på de årlige finanslove.

Der findes ingen særskilte bestemmelser i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der regulerer børne- og undervisningsministerens mulighed for at godkende partnerskabsaftaler mellem private institutioner for gymnasiale uddannelser og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Socialdemokratiet og den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev ved aftale af 26. april 2019 enige om at etablere mulighed for, at offentlige og private gymnasier og voksenuddannelsescentre skal kunne godkendes til at udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne.

På baggrund heraf foreslås det at etablere grundlag for, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode skal kunne godkende et privat gymnasium til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne, når der måtte være et reelt behov for et sådant udbud.

Efter forslaget vil godkendelse kun kunne ske i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode. Dette tjener til sikring af, at godkendelse kun gives, når der reelt er et lokalt behov for nye udbud.

Det foreslås endvidere, at en godkendelse af et privat gymnasium til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne skal være betinget af, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af og som har aktivitet på den pågældende uddannelse. Det foreslås, at partnerskabsaftalen skal indeholde aftale om, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse kan fungere for udbuddet.

Partnerskabsaftalen vil i forbindelse med godkendelsen til udbud indgå i godkendelsesgrundlaget. Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler for ved bekendtgørelse blandt andet at kunne fastsætte krav til indholdet af partnerskabsaftalen, herunder de særlige ressourcer, som de omfattede institutioner vil skulle stille til rådighed fagligt og pædagogisk for at understøtte udbuddet.

Det foreslås, at godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne skal forudsætte, at regionsrådet afgiver indstilling. Børne- og undervisningsministeren vil skulle inddrage indstillingen i sine overvejelser, inden afgørelsen træffes. Der vil ikke være krav om, at der foreligger en positiv indstilling fra regionsrådet. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers kompetence i forbindelse med udbudsplacering følger af lov om erhvervsuddannelser og vil være uændret, dvs. at rådet også vil skulle afgive indstilling i relation til godkendelse af et privat gymnasium til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Det foreslås desuden, at børne- og undervisningsministeren skal kunne fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen.

Det bemærkes, at inden for rammerne af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser vil deltagelse i et udbud af et grundforløb i erhvervsuddannelserne på en privat institution for gymnasiale uddannelser for eleven/forældrene være belagt med en vis egenbetaling på lige fod med de almengymnasiale uddannelser.

Der foreslås som følge heraf justeringer af tilskudsbestemmelserne, således at tilskud også kan ydes på baggrund af en andel af taksterne for den tilsvarende uddannelse på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det bemærkes, at det vil indgå i det igangsatte analysearbejde ("temperaturmåling") af institutionsudviklingen og eventuel opfølgende harmonisering af institutionslovene, om og eventuelt hvordan hovedforløb i erhvervsuddannelserne kan omfattes af muligheden.

Det bemærkes endvidere, at det på sigt er hensigten, at offentlige og private gymnasiale institutioner samt voksenuddannelsescentre også skal kunne søge om at få udbud af htx og hhx, når der udbydes relevante erhvervsuddannelsesgrundforløb på institutionen. En konkret model og kriterier herfor vil ligeledes indgå i det igangsatte analysearbejde ("temperaturmåling") af institutionsudviklingen og eventuel opfølgende harmonisering af institutionslovene.

Der henvises til lovforslagets § 3 samt bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 25 i lov om de gymnasiale uddannelser, hvilke fag og niveauer der er obligatoriske på uddannelsen til almen studentereksamen. Obligatoriske fag er bl.a. idræt på C-niveau, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 5, oldtidskundskab på C-niveau, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 7, et kunstnerisk fag på C-niveau (billedkunst, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik), jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 11, og to naturvidenskabelige fag på C-niveau (biologi, informatik, kemi eller naturgeografi), jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 12.

Det følger af lovens § 25, stk. 7, 1. pkt., at institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan lade deres elever udskifte fag nævnt i stk. 1, nr. 5, 7, 11 eller 12, med andre gymnasiale fag på C-niveau eller med et løft af niveau i et fag. Private gymnasieinstitutioner kan således vælge at lade deres elever udskifte enten idræt, oldtidskundskab, et kunstnerisk fag eller to naturvidenskabelige fag, alle på C-niveau, med et andet fag på C-niveau eller med løft af niveau i et fag.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De private gymnasieinstitutioners mulighed for at udskifte de obligatoriske fag med andre fag på C-niveau eller med løft af niveau i et fag fremgår af lovens § 25, stk. 7. Baggrunden for bestemmelsen var, at de private gymnasieinstitutioner skulle have mulighed for profilering i en bestemt faglig retning.

Formålet med faget oldtidskundskab på uddannelsen til almen studentereksamen er at bidrage til elevernes almendannelse, studiekompetence og demokratiske dannelse, idet det er hensigten, at eleverne gennem faget skal opnå viden og kundskaber om centrale dele af det europæiske og vestlige kulturgrundlag og dets betydning frem til i dag. Det er derfor Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der for faget oldtidskundskab bør være parallelitet mellem private og offentlige gymnasieinstitutioner, så faget oldtidskundskab også er obligatorisk for elever på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasieinstitutioner.

Det foreslås på den baggrund, at § 25, stk. 7, 1. pkt., ændres, så henvisningen til stk. 1, nr. 7, udgår.

Med forslaget vil institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser fremadrettet ikke have mulighed for at lade deres elever udskifte faget oldtidskundskab med andre gymnasiale fag på C-niveau eller med et løft af niveau i et fag.

Forslaget ændrer ikke ved de private gymnasieinstitutioners mulighed for at lade deres elever udskifte de obligatoriske fag idræt, et kunstnerisk fag eller to naturvidenskabelige fag med et andet fag på C-niveau eller med løft af niveau i et fag.

Der henvises til lovforslagets § 4 samt bemærkningerne hertil.

2.4. Henvisningstaxameter

2.4.1. Gældende ret

Af § 19, stk. 4, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fremgår det, at staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Af § 19, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fremgår det, at staten kan yde et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Af § 30, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at der på de årlige finanslove kan fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser og på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Der er hverken i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse bestemmelser, der regulerer muligheden for, at staten kan yde et særligt tilskud ved henvisning af elever fra en gymnasial uddannelse til en erhvervsuddannelse.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Taxametersystemet indebærer, som det er i dag, at den enkelte udbyder af en gymnasial uddannelse efter omstændighederne må undvære et betydeligt tilskud, når eleverne foretager et omvalg og fx i stedet påbegynder en erhvervsuddannelse. Hvis en elev på en gymnasial uddannelse eksempelvis udskrives før første tælledag for opgørelse af institutionens elever, og dermed inden grundforløbet er afsluttet, mister den pågældende udbyder af den gymnasiale uddannelse tilskud svarende til ca. 170.000 kr. - 215.000 kr. sammenlignet med den situation, hvor eleven fuldfører sin gymnasiale uddannelse. Tilskudssystemets strukturelle indretning giver således ikke udbydere af gymnasiale uddannelser et incitament til at hjælpe de unge, der har valgt forkert, videre på en erhvervsuddannelse, da tilskyndelsen til et sådant omvalg vil betyde et ringere økonomisk udgangspunkt for institutionen. Det gælder også i de tilfælde, hvor frafald og omvalg i en større samfundsøkonomisk kontekst må anses som positivt frafald, dvs. hvor en elev tidligt overgår til en erhvervsuddannelse, og således forbliver i uddannelsessystemet.

For at tilskynde institutionerne til at samarbejde med udgangspunkt i den unges behov foreslås der indført et henvisningstaxameter, som skal kompensere for det taxametertilskud, institutionen ikke vil få, når en elev falder fra en gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx og hf) før tælledag for i stedet at påbegynde en erhvervsuddannelse, og således reelt henvises videre i uddannelsessystemet.

Henvisningstaxametret foreslås at skulle udbetales til udbydere af gymnasiale uddannelser (institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse) som en takst fastsat på finansloven på baggrund af antal elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens 1. år forudsat, at eleven er indskrevet på en erhvervsuddannelse seks måneder efter. De seks måneder regnes fra den dato, hvor uddannelsesinstitutionen har registreret et afbrud af gymnasial uddannelse i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse (Ungedatabasen).

Med henvisningstaxametret vil de institutioner, der viser en elev videre fra en gymnasial uddannelse til en erhvervsuddannelse således få en økonomisk kompensation.

For så vidt angår opgørelse af aktivitet, tælleperiode m.v. henvises til afsnit 2.5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2 samt bemærkningerne hertil.

2.5. Datagrundlag

2.5.1. Gældende ret

Med afsæt i lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.) er der i 2010 etableret et fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse (Ungedatabasen). Det er Styrelsen for It og Læring, der som databehandler stiller det fælles datagrundlag til rådighed for kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats, mens kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 15 e i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Datagrundlaget sammenholder personoplysninger om 15-29 åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus fra forskellige offentlige registre til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og en arbejdsmarkedsrettet indsats, jf. § 15 c i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Oplysningerne kan også bruges til statistiske og videnskabelige undersøgelser om uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, jf. lovens § 15 d, stk. 3. Ovennævnte grundlag blev senest ændret ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).

Det fælles datagrundlag baserer sig på indberetninger af data fra forvaltninger, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat. Herudover indlæses der oplysninger om den unges beskæftigelsesforhold fra indkomstregistret for at afgøre, om den unge er i beskæftigelse eller modtager sociale ydelser.

Børne- og undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til det fælles datagrundlag, og om hvilke oplysninger myndighederne skal indberette, jf. lovens § 15 c, stk. 3. Ministeren kan også fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag, jf. lovens § 15 d, stk. 4. Bemyndigelserne på området er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1017 af 4. oktober 2019 (vejledningsbekendtgørelsen).

Det fremgår af lovens § 15 d, stk. 2, at oplysninger kun kan videregives fra det fælles datagrundlag i visse nærmere afgrænsede situationer. Dette gælder således til kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats og en arbejdsmarkedsrettet indsats, og til den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil. Oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeindsats kan dog videregives uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den unge. Oplysning om den unges afslutning eller afbrydelse af en forberedende grunduddannelse kan ligeledes videregives uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til dokumentation for udløsning af udslusningstaxameter.

Bestemmelsen, som afgrænser mulighederne for videregivelse af personoplysninger, er udtømmende.

Der er tale om en behandling af personoplysninger. Behandlingen af oplysningerne skal derfor ske i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslagets § 1, nr. 1, og § 2, foreslås indførelse af et henvisningstaxameter, som skal kompensere for mistede taxametertilskud, når en elev falder fra en gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx og hf) for i stedet at påbegynde en erhvervsuddannelse før tælledag. Udbetaling af taxametertilskud til uddannelser til institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet afhænger af tælleperioden, som er det antal undervisningsdage, der opgøres aktivitet for, når eleven har været optaget på uddannelsen på en på forhånd fastsat dag (tælledagen) i perioden. På fuldtidsuddannelserne indgår tælleperiode 1 (efterår) og tælleperiode 2 (forår). Tælleperioden for første semester af de gymnasiale fuldtidsuddannelser er den 60. undervisningsdag, mens det for andet semester er den 20. undervisningsdag. Henvisningstaxametret skal dække et eventuelt "mistet" undervisningstaxameter som følge af en elevs frafald, men er i øvrigt uafhængigt af, hvornår den almindelige tælledag er. Det vil således godt kunne forekomme, at en skole får både almindeligt tilskud og henvisningstaxameter.

Som anført ovenfor er der således i dag ingen bestemmelse, der regulerer de gymnasiale institutioners mulighed for at få adgang til at indhente oplysninger til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til dokumentation for udløsning af det foreslåede henvisningstaxameter, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2.

For systemteknisk at kunne understøtte forslagets § 1, nr. 1, og § 2 vil der i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse (Ungedatabasen) skulle implementeres en løsning, der gør det muligt for institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som en del af deres opgavevaretagelse at dokumentere, at elever, der tidligere har været tilmeldt en af institutionens gymnasiale uddannelser på den enkelte institution, inden seks måneder er overgået til en erhvervsuddannelse. En sådan systemteknisk løsning vil kunne ske ved forespørgsel via institutionens studieadministrative system om en persons uddannelsesmæssige tilknytning 6 måneder efter, at personen har afbrudt sin gymnasiale uddannelse. Løsningen vil indebære en behandling af personoplysninger.

Enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde skal ske på baggrund af mindst et lovligt behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af personoplysninger bl.a. lovlig, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt (litra e). Disse behandlingsgrundlag er direkte anvendelige, når den retlige forpligtelse eller opgave følger af fx national ret, om end det ikke nødvendigvis er et krav, at opgaven, som kræver behandling af personoplysninger, udtrykkeligt i lovgivningen er pålagt myndigheden, jf. Justitsministeriets Betænkning nr. 1565/2017 om Databeskyttelsesforordningen, afsnit 3.3.3, s. 130-132.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at disse behandlingsgrundlag er til stede, når det som anført er en nødvendig del af de enkelte institutioners opgavevaretagelse og retlige forpligtelse, at de for at opnå ret til henvisningstaxameter, skal kunne dokumentere oplysninger om de unges eventuelle afbrud af en gymnasial uddannelse og indskrivning på en erhvervsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e.

På området for den kommunale ungeindsats gælder dog som noget særligt den supplerende regel, at der kun kan ske videregivelse fra det fælles datagrundlag til en uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil, jf. § 15 d, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, medmindre samtykkekravet konkret er fraveget i loven. I disse situationer vil det således ikke være tilstrækkeligt, at et af de nævnte behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen er til stede, da kravet om samtykke vil være det nødvendige behandlingsgrundlag. Bestemmelsen herom er i lovforarbejderne (jf. Folketingstidende, 2017-2018, A, L 201 som fremsat) begrundet i dataetiske hensyn, henset til at den unge skal have mulighed for en frisk skolestart uden at opleve sig tynget af eventuelle tidligere udfordringer med skolevæsenet.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at dette krav om samtykke fra den enkelte elev eller kursist til videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag til den enkelte uddannelsesinstitution vil være unødigt procestungt i den situation, hvor en videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag alene sker med det formål, at institutionen kan dokumentere et krav på udbetaling af henvisningstaxameter. Ministeriet finder ikke, at det dataetiske hensyn taler herimod.

Det foreslås på den baggrund, at muligheden for videregivelse af oplysninger efter § 15 d, stk. 2, nr. 2, justeres, så videregivelse af oplysning om afbrud af gymnasial uddannelse og indskrivning på en erhvervsuddannelse lovligt kan ske fra det fælles datagrundlag om unges uddannelse og beskæftigelse (Ungedatabasen) til den enkelte uddannelsesinstitution uden samtykke fra eleven, når dette sker til brug for institutionens nødvendige opgavevaretagelse i forhold til dokumentation for udløsning af henvisningstaxameter.

Børne- og Undervisningsministeriet skal bemærke, at behandlingen af personoplysninger i nævnte forbindelse skal ske i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises endvidere til § 6 samt bemærkningerne hertil.

2.6. Optag på adgangskurser og grundforløb plus

2.6.1. Gældende ret

Det følger af 5 a, i lov om erhvervsuddannelse, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis vedkommende opfylder to betingelser. For det første skal ansøgeren have bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve (§ 5 a, stk. 1, nr. 1). For det andet er det et krav, at den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at vedkommende kan gennemføre den specifikt søgte erhvervsuddannelse (§ 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2).

Det fremgår af lovens § 5 d, stk. 1, at en ansøger, der efter lovens §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende er omfattet af en række specifikke undtagelser.

Det følger af lovens § 5 e, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter lovens § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter lovens § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede resultat (betinget optagelse).

Kravet i lovens § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, om, at skolen skal foretage en vurdering af, om ansøgeren kan gennemføre den specifikt søgte erhvervsuddannelse, blev indsat i 2016 som følge af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser, jf. herved § 9, nr. 4, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.). Det fremgik af aftalen, at der generelt skulle stilles større krav til elever ved optagelse til gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Kravet om den målrettede vurdering var en del af en samlet skærpelse af adgangskravene til ungdomsuddannelserne.

Indtil da indeholdt § 5 a stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lighed med, hvad der gælder for optag til erhvervsuddannelserne i andre sammenhænge, hvor ansøgeren ikke har direkte adgang, alene krav om, at den ansøgte skole på baggrund af en samtale og evt. en optagelsesprøve skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Der var således ikke krav om en målrettet vurdering, men alene krav om en vurdering af, om ansøgeren kunne gennemføre en erhvervsuddannelse i bred forstand.

Det fremgår af forarbejderne til § 9, nr. 4, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 59 som fremsat, side 50, at ændringen af »en erhvervsuddannelse« til »erhvervsuddannelsen« (dvs. skærpelsen fra en bred til en specifik vurdering) havde sammenhæng med, at grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i en bestemt uddannelses hovedforløb, og ikke alene består af introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning, som grundforløbets 1. del omfatter.

Det bemærkes, at kravet om den målrettede vurdering til en specifik erhvervsuddannelse først har fået virkning for optag til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse i august 2019, jf. herved § 24, stk. 2, jf. § 9, nr. 4, i lov nr. 1746 af 27. december 2016.

Om selve optagelsessamtalen med ansøgeren følger det supplerende af § 59, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 570 af 7. maj 2019 om erhvervsuddannelser, at denne har til formål at afdække ansøgerens specifikke faglige potentiale og som minimum bør afdække ansøgerens motivation for uddannelsen og lyst til læring, generelle viden om forventninger og krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen, selvstændighed og ansvarlighed, herunder om ansøgeren kan tage initiativ til opgaveløsninger, mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær, samarbejdsevner og respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker.

Bestemmelserne om optag på GF+ træder i kraft den 1. januar 2020. Bestemmelserne om optag på adgangskurser træder i kraft den 1. juli 2020.

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ministeriet er blevet opmærksomt på, at kombinationen af lov om erhvervsuddannelsers almindelige bestemmelser om optag til erhvervsuddannelserne og de to bestemmelser vedrørende optagelse på adgangskurser og GF+ ikke er hensigtsmæssig.

For at blive optaget til en erhvervsuddannelse skal ansøgere uden en uddannelsesaftale opfylde en række adgangskrav eller, hvis disse ikke er opfyldt, søge adgang til erhvervsuddannelserne via en samtale og eventuelt en optagelsesprøve på skolen. De to bestemmelser vedrørende optag på adgangskurser, jf. lovens § 5 e, og GF+, jf. lovens § 5 d, er knyttet tæt sammen med lovens almindelige bestemmelser om optag til erhvervsuddannelserne, herunder kravet i lovens § 5 a om en målrettet vurdering til en specifik erhvervsuddannelse forud for optag.

Det vurderes, at en del af ansøgerne til adgangskurser og GF+ ikke vil have besluttet sig for en specifik erhvervsuddannelse ved optagelsen. Det ligger i karakteren af såvel adgangskurserne som GF+, at de i et vist omfang er for kommende elever, som har behov for yderligere afklaring af deres endelige uddannelsesvalg, og som således også kan bruge et adgangskursus og/eller GF+ herpå.

Ansøgere til et adgangskursus eller til GF+ vil skulle søge optag efter lovens § 5 a i kombination med lovens § 5 e eller § 5 d.

I det omfang sådanne ansøgere ikke er afklarede om, hvilken specifik erhvervsuddannelse de i sidste ende ønsker, vil skolerne ikke have mulighed for at foretage den forudsatte målrettede vurdering til en specifik erhvervsuddannelse forud for optag på et adgangskursus eller på GF+.

Omvendt vurderes det hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt, at en sådan vurdering, som kan føre til afslag på en ønsket uddannelse, finder sted på et senere tidspunkt, dvs. efter at eleven har gennemført et adgangskursus og/eller GF+.

Skærpelsen fra 2016 forekommer generelt ikke at være fuldt ud konsistent. Bestemmelsen indebærer således, at elever, der skal begynde erhvervsuddannelsen på grundforløbets 2. del, og som ikke har direkte adgang til uddannelsen, skal vurderes i forhold til, om de kan gennemføre en helt specifik erhvervsuddannelse, mens det samme krav ikke gælder for elever, som kan eller skal begynde erhvervsuddannelsen på grundforløbets 1. del i tilfælde, hvor eleven ikke har direkte adgang til uddannelsen.

Den gennemførte skærpelse har dermed skabt en vilkårlighed i regelgrundlaget, som ikke fuldt ud synes retfærdiggjort af argumentet om, at der i grundforløbets 2. del indgår uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af overgangskravene til skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb al den stund, at dette også, men blot på et lidt senere tidspunkt, vil gælde for elever, som påbegynder erhvervsuddannelsen på grundforløbets 1. del.

Da kravet om den målrettede vurdering til en specifik erhvervsuddannelse først har fået virkning for optag til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse i august 2019, har ministeriet ikke på nuværende tidspunkt et fyldestgørende erfaringsgrundlag om bestemmelsens anvendelse i praksis. Som det fremgår af de beskrevne rammer for optagelsessamtalen i afsnit 2.6.1 ovenfor, jf. § 59 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, har samtalen på nuværende tidspunkt endvidere alene mere bredt til formål at afdække ansøgerens personlige og faglige potentiale, herunder eksempelvis ansøgernes motivation, selvstændighed og ansvarlighed, mødestabilitet og samarbejdsevner. Derimod indeholder de nuværende regler om samtalen ikke krav eller retningslinjer, som skolerne kan eller skal anvende med hensyn til den målrettede vurdering til en specifik erhvervsuddannelse.

Det foreslås på den anførte baggrund at tilbageføre kravet om den målrettede vurdering til en specifik erhvervsuddannelse til det, der var gældende før 2016, dvs. at alle ansøgere, som skal optages på en erhvervsuddannelse på baggrund af en optagelsessamtale, alene vil skulle vurderes med hensyn til, om de kan gennemføre en erhvervsuddannelse i bred forstand, dvs. en vurdering som ikke har til formål at identificere, om eller hvilke specifikke uddannelser, en ansøger er egnet eller ikke egnet til, men som sigter på at tilvejebringe et overordnet billede ansøgerens personlige og faglige potentiale og kompetencer.

Ud over at ligestille alle ansøgere, uanset på hvilket niveau de skal påbegynde deres erhvervsuddannelse, vil det foreslåede samtidig fjerne uhensigtsmæssigheden i relation til bestemmelserne om optag til adgangskurser og til GF+ for så vidt angår ansøgere, som ikke på optagelsestidspunktet har besluttet sig for en specifik erhvervsuddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.7. Omfanget af undervisning på adgangskurser

2.7.1. Gældende ret

Det følger af § 7 i lov om erhvervsuddannelser, at en skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9.-klasseafgangsprøve.

Efter lovens § 8, stk. 2, fastsætter børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan gennemføres.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 199 som fremsat, side 15, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, i hvilket omfang eleverne vil have mulighed for at tage de pågældende fag mere end én gang. Det fremgår, at bemyndigelsen i denne henseende blive anvendt til at fastlægge nærmere kriterier i forhold til at få en sådan dispensation, og at udgangspunktet herfor vil være et snævert anvendelsesområde.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 199 som fremsat, side 55, at der med bemyndigelsen vil kunne fastsættes nærmere regler om, at ansøgere, som optages på de foreslåede adgangskurser, og som derigennem samtidig optages betinget til erhvervsuddannelserne, som udgangspunkt alene vil have mulighed for at tage de pågældende fag én gang. Det fremgår endvidere af de pågældende bemærkninger, at bemyndigelsen i denne henseende vil blive anvendt til at fastlægge nærmere kriterier i forhold til at få en sådan dispensation. Udgangspunktet vil være et snævert anvendelsesområde. Reglerne forventes dog bl.a. at omfatte psykiske eller fysiske lidelser, andre helbredsmæssige forhold eller usædvanlige forhold i øvrigt, som efter erhvervsskolens vurdering har haft indflydelse på elevens forløb på adgangskurset. Der forventes derudover fastsat regler om, at den pågældende erhvervsskole skal have en klar forventning om, at yderligere undervisning vil føre til det ønskede resultat.

Bemyndigelsen efter lovens § 8, stk. 2, træder i kraft den 1. juli 2020.

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ministeriet er blevet opmærksomt på, at afgrænsningen af, hvornår en elev kan siges at have »gennemført« et adgangskursus, kan give anledning til usikkerhed, som ydermere kun vanskeligt kan afhjælpes via regler i en bekendtgørelse.

Efter de omtalte forarbejder til lovens § 8, stk. 2, har hensigten med bestemmelsen været, at det kun skulle være muligt at tage et fag én gang, dog med mulighed for at få dispensation i helt særlige tilfælde. Sigtet var således, at der ikke skulle være mulighed for at forlænge forløbene ved at tage fagene på adgangskurserne flere gange, fx hvis eleven ikke består prøven, eller hvis et igangværende kursus afbrydes inden prøve med det formål at tage et eller flere fag på ny.

Det foreslås på den baggrund at ændre det andet led i § 8, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser således, at ordet »gennemføres« ændres til »påbegyndes mere end én gang«. Med forslaget tydeliggøres intentionen om, at det som udgangspunkt kun skal være muligt at tage et fag én gang på et adgangskursus.

Det bemærkes, at det i denne henseende samtidig er nødvendigt at foretage en lovteknisk ophævelse af § 1, nr. 14, samt en tilhørende lovteknisk justering af § 10, stk. 3, i lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.).

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 2, og § 7 og bemærkningerne hertil.

2.8. Ændringer i indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

2.8.1. Gældende ret

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser blev oprettet ved lov nr. 211 af 5. april 1989 under navnet Erhvervsuddannelsesrådet. Ved lov nr. 297 af 30. april 2003 om ændring af lov om erhvervsuddannelser med flere love (Forenkling af uddannelsesråd m.v. og godkendelse af institutioner til landbrugsuddannelse) blev der gennemført en revision af den samlede rådsstruktur på Børne- og Undervisningsministeriets område. Ved den lejlighed fik rådet sin nuværende betegnelse, og § 34 lov om erhvervsuddannelser om rådets sammensætning fik sin nuværende form.

Rådet, som nedsættes af børne- og undervisningsministeren, rådgiver ministeren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på ministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til ministeren i forbindelse med regeldannelsen på uddannelsesområdet.

Rådet har endvidere til opgave at følge med i samfundets udvikling og påpege tendenser, som kan få betydning for erhvervsuddannelserne. Rådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren, hvis der opstår behov for at oprette nye erhvervsuddannelser eller for at omlægge eller nedlægge eksisterende uddannelser, ligesom rådet vurderer, om der er behov for bedre koordination af erhvervsuddannelserne, for eksempel ved at lægge forskellige uddannelser sammen til én uddannelse. Rådet kan endelig på eget initiativ drøfte og afgive udtalelser om alle spørgsmål, der efter rådets vurdering har betydning for uddannelserne.

Rådet er bredt sammensat af arbejdsmarkedets hovedorganisationer, fx DA og FH, og medlemsorganisationer, fx Dansk Industri og Dansk Metal. Derudover er Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, lærerorganisationer, skoleforeninger og elevorganisationer repræsenteret i rådet.

Rådets sammensætning afspejler endvidere rådets todelte formål, dvs. at rådet dels skal rådgive ministeren om erhvervsuddannelserne, herunder disses indhold, varighed, tilrettelæggelses m.v., dels være et forum for den overordnede koordinerede rådgivning inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Opgaven med at rådgive ministeren om erhvervsuddannelserne understøttes af indstillingsretten efter lovens § 34, stk. 1 og 2. Efter stk. 1 udpeges 24 af rådets medlemmer således efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer. Det følger endvidere af stk. 2, at rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges efter indstilling fra en række organisationer, herunder skolelederforeningerne på rådets område. Dette omfatter bl.a. 1 medlem efter indstilling fra Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler.

Den koordinerede overordnede rådgivning inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser understøttes af lovens § 34, stk. 4, hvorved rådet er givet en bredere sammensætning. Det følger således af bestemmelsen, at formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden stemmeret. Det fremgår endvidere, at foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser samt Produktionsskoleforeningen (som således repræsenterer uddannelsesinstitutionerne på området) kan deltage i rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret.

Efter § 44 i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, børne- og undervisningsministeren om undervisningstilbud efter loven og afgiver indstilling til ministeren om regler fastsat i medfør af loven, om formularen til indgåelse af praktikaftaler efter § 18, stk. 2, og om iværksættelse af forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde efter § 45.

Det indgik således i aftale om bedre veje til uddannelse og job af 13. oktober 2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som lå til grund for § 44 i lov om forberedende grunduddannelse, at den rådgivning, som rådet yder ministeren inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skulle udvides til at omfatte den samlede rådgivende kompetence på området, herunder også vejledningsområdet og det forberedende område. Aftalen og bestemmelsen tilsigtede at skabe grundlaget for en entydig og sammenhængende rådgivning af ministeren på tværs af uddannelsesområder i regi af rådet.

Det følger endelig af § 34, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at to af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis Håndværksrådet og Lederne.

2.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 31. juni 2019 udløb beskikkelsesperioden for formand, medlemmer, stedfortrædere og tilforordnede i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, og nybeskikkelse skulle ske for ny en fireårig periode med udløb den 30. juni 2023.

Den 1. august 2019 blev undervisningen på forberedende grunduddannelse påbegyndt på 27 nyoprettede institutioner med udbudssteder fordelt i hele landet. Forberedende grunduddannelse henvender sig til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Der er tale om et fleksibelt, erhvervsrettet uddannelsestilbud, som har afløst en række af de tidligere forberedende tilbud og uddannelser, herunder fuldt ud produktionsskoletilbud.

På denne baggrund meddelte såvel Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler som Produktionsskoleforeningen i forbindelse med nybeskikkelsen i sommeren 2019, at foreningerne ikke ønskede at foretage indstilling til rådet hhv. fremover deltage i rådets arbejde, idet begge foreninger ville blive nedlagt i forbindelse med påbegyndelsen af undervisningen på de nye institutioner for forberedende grunduddannelse.

Da etableringen af foreninger inden for den nye forberedende undervisningssektor endnu ikke var fuldt ud klarlagt, forblev Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskolers hhv. Produktionsskoleforeningens pladser i rådet ubesat i afventning af foreningsdannelsen i den nye undervisningssektor.

Der er nu etableret en forening ved navn FGU Danmark. Det fremgår af foreningens vedtægter, at FGU Danmark er en fælles forening for FGU-institutionernes bestyrelser og direktører/rektorer, som i foreningen kan drøfte fælles problemstillinger og tage fælles initiativer. Foreningen er i sin organisatoriske opbygning ledet af en bestyrelse, der afspejler bestyrelsessammensætningen for FGU-institutionerne. Det fremgår endvidere, at direktører og rektorer indgår i FGU Danmarks samarbejdsorganisation via et Direktør- og Rektorkollegium, og at princippet for arbejdsdelingen mellem Bestyrelsen og Direktør- og Rektorkollegiet er, at opgaver og ansvar fordeles efter samme principper som arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og den daglige leder på de enkelte FGU-institutioner. Endelig fremgår det, at der skal sikres en løbende koordinering mellem hhv. Bestyrelsen og Direktør- og Rektorkollegiet.

Lov om forberedende grunduddannelse har tillagt rådet rådgivende kompetence på det forberedende område, hvilket omfatter den nye FGU-sektor, som har afløst en række tidligere forberedende tilbud og uddannelser, herunder bl.a. produktionsskoletilbud, som således er fuldt ud integreret i den nye uddannelse.

De interesser, som FGU Danmark har til hensigt at varetage med hensyn til det nye forberedende undervisningstilbud, svarer til de interesser, som Produktionsskoleforeningen hhv. Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler hidtil har varetaget med hensyn til de tidligere produktionsskoletilbud.

På den baggrund foreslås det at ændre bestemmelsen om indstillingsret i § 34, stk. 2, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser således, at det fremgår, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tiltrædes af 1 medlem efter indstilling fra FGU Danmark.

Det foreslås endvidere at ændre lovens § 34, stk. 4, 2. pkt., så henvisningen til Produktionsskoleforeningen udgår. Hertil bemærkes, at Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler og Produktionsskoleforeningen var to selvstændige foreninger med egne vedtægter, som repræsenterede lederne af produktionsskolerne hhv. produktionsskolerne som sådan. FGU Danmark er derimod en fælles forening for FGU-institutionernes bestyrelser og disses direktører/rektorer. På den baggrund er hensynet til at sikre rådets todelte formål, som beskrevet i afsnit 2.8.1, tilgodeset allerede i kraft af forslaget om FGU Danmarks indstillingsret efter lovens § 34, stk. 2, nr. 2.

I efteråret 2017 skiftede små og mellemstore virksomheders hovederhvervsorganisation Håndværksrådet navn til SMVdanmark. På den baggrund foreslås det at ændre lovens § 34, stk. 3, med sigte på at afspejle denne organisationsændring.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 3-5, og bemærkningerne hertil.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Lovforslagets elementer vil kunne skabe mulighed for bredere uddannelsesdækning, herunder geografisk nærhed for unge i yderområder.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører, at godkendelse af nye udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne på de offentlige almene gymnasier skal følge ordningen for erhvervsskolerne i dag, dvs. at udbud skal godkendes af Børne- og Undervisningsministeriet, og der skal foreligge en indstilling fra regionsrådet.

Denne del af lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige merudgifter til administration som følge af et øget antal indstillinger og ansøgninger vedrørende uddannelsesudbud til regionsrådene og Børne- og Undervisningsministeriet. Vurderingen er baseret på, at de relevante administrative veje til godkendelse af de forskellige udbud ikke nødvendiggør nye instanser, procedurer eller behandlingsprocesser, da disse vil følge ordningen for erhvervsskolerne.

Denne del af lovforslaget forventes endvidere ikke at have konsekvenser for det samlede aktivitetsniveau og forventes derfor ikke at medføre mer- eller mindreudgifter til taxametertilskud for staten. Vurderingen er baseret på, at elever, der på baggrund af nye udbudsoprettelser tager en ungdomsuddannelse på en institution, som ikke tidligere leverede udbuddet, i langt de fleste tilfælde forventes alligevel at ville have taget en ungdomsuddannelse enten på samme institution eller andetsteds.

Det bemærkes, at opgaven med udbudsgodkendelse og tilsyn ikke vurderes at skulle gøres til genstand for automatisk sagsbehandling. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes således i så henseende ikke relevante.

Denne del af forslaget vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for kommunerne.

I forhold til forslaget om etablering af et henvisningstaxameter bemærkes, at der samlet set i dag er ca. 800 personer, som afbryder en gymnasial uddannelse i løbet af det første år, og hvor personen seks måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse. Med en henvisningstakst på ca. 17.500 kr. skønnes udgiften til henvisningstaxametret i 2020 derfor at være ca. 14 mio. kr.

Initiativet finansieres i 2020 af midler afsat til overgangen til et nyt taxameter- og tilskudssystem.

Der tages endelig stilling til henvisningstaxametrets udformning og takstens størrelse, herunder finansieringen, fra 2021 og frem i forbindelse med opfølgning på det eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet, som den tidligere regering har igangsat i forbindelse med udspillet »Mod på livet - vejene til uddannelse og job«.

Det bemærkes, at der i forhold til henvisningstaxametret vil skulle udarbejdes og implementeres en løsning i Ungedatabasen, der gør det muligt for de respektive institutioner med gymnasiale uddannelser som led i deres nødvendige opgavevaretagelse at kunne dokumentere et sikkert grundlag for udbetaling af henvisningstaxameter. Lovforslaget lægger op til, at denne dokumentationsopgave løftes via forespørgsel via institutionens studieadministrative systemer om en persons uddannelsesmæssige tilknytning på en specifik dato 6 måneder efter, at eleven har afbrudt sin gymnasiale uddannelse. Der vil i den forbindelse ligeledes skulle ske en tilpasning til en ny indberetningstype i Børne- og Undervisningsministeriets tilskudsadministrative system (CØSA). Tilpasningen i de studieadministrative systemer afhænger af den nye grænseflade i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse (Ungedatabasen).

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget i denne henseende efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Særligt i relation til princip nummer 4 om sammenhæng på tværs gennem genbrug af begreber, idet der søges tilvejebragt hjemmel til, at oplysninger om afbrud af gymnasial uddannelse og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan videregives til brug for institutionens dokumentation for udløsning af henvisningstaxameter.

Forslaget medfører ikke administrative merudgifter.

Denne del af forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommunerne og regionerne.

Lovforslagets elementer vedrørende optag på adgangskurser og grundforløb plus m.v. vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Disse dele af lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslagets elementer vedrørende sammensætningen af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser m.v. vurderes ikke at ville medføre mer- eller mindreudgifter for det offentlige. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for disse dele af lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. oktober 2019 til den 25. oktober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, AOF, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC (Bestyrelserne), Danske HF og VUC (Lederne), Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Datatilsynet, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ledernes Hovedorganisation, LOF, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark og UU Danmark.

Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af 30, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at der på de årlige finanslove kan fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser og på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Det foreslås at ændre § 30, stk. 8, således, at der efter »elever« indsættes »samt for antal elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens 1. år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse«. Således vil bemyndigelsen fremover komme til at lyde som følger: Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser og på baggrund af andelen af frafaldstruede elever samt for elever, der er der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens 1. år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse.

Der er med det foreslåede henvisningstaxameter tale om en ny type tilskud, der kan ydes til institutionerne.

Tilskuddet foreslås afgrænset til kun at omfatte omvalg, der finder sted i løbet af første år på den gymnasiale uddannelse, og det forudsættes kun udløst til den afgivende institution, hvis eleven overgår til en erhvervsuddannelse i forlængelse af det afbrudte forløb på den gymnasiale uddannelse. Derfor vil det være en betingelse, at eleven skal være indskrevet på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, seks måneder efter afbruddet af den gymnasiale uddannelse.

Taksten vil blive fastsat per elev, der i løbet af det første studieår afbryder en gymnasial uddannelse, og som seks måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse. Taksten foreslås i 2020 fastsat, så den svarer til 25 pct. af det samlede tilskud til en elev på den pågældende gymnasiale uddannelse i et år. På stx svarer det til en takst på ca. 17.000 kr., på hf en takst på ca. 20.000 kr., på hhx en takst på ca. 15.000 kr. og på htx en takst på ca. 19.000 kr. Takstniveauet skal ses i sammenhæng med det tilskud, som institutionen alternativt ville modtage, hvis eleven blev og fuldførte sin gymnasiale uddannelse.

Baggrunden for det foreslåede er at tilskynde institutionerne til at samarbejde med udgangspunkt i den unges behov og hjælpe den unge til omvalg, hvor det er relevant. Hensigten er, at institutionerne skal gøre dette uden at skæve til økonomiske konsekvenser for dem selv.

Det foreslåede nye henvisningstaxameter vil være omfattet af de almindelige regler i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., herunder lovens § 36, hvorefter statslige tilskud efter denne lov ikke ydes til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Efter bestemmelsen kompenserer børne- og undervisningsministeren institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes statslige tilskud m.v. efter loven.

Det foreslåede indebærer, at institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, der i løbet af den gymnasiale uddannelsens 1. år har udskrevet en elev, 6 måneder efter udskrivningen af eleven vil modtage et tilskud forudsat, at eleven er indskrevet på en erhvervsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til § 2 med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at institutionerne af børne- og undervisningsministeren kan godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Af 2. pkt. fremgår, at ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Det foreslås, at der efter § 62 a indsættes en ny § 62 b. Det foreslås i stk. 1, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode kan godkende en institution til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne forudsætter, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af, og som har aktivitet på den pågældende uddannelse. Det foreslås i 2. pkt., at partnerskabsaftalen skal indeholde aftale om, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse kan fungere for udbuddet. I stk. 3 foreslås, at § 11 finder tilsvarende anvendelse for udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne. I stk. 4 foreslås, at hvor tilskud til uddannelsen ikke følger af denne lov, følger de af lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det foreslås med stk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen, og med stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.

Der er med forslaget tale om en ny bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der i særlige tilfælde giver mulighed for at fravige lovens indledende formålsbestemmelser.

Baggrunden for forslaget er ønsket om at udbrede den geografiske dækning af erhvervsuddannelserne og give unge mulighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse i samme miljø som deres kammerater på de almengymnasiale uddannelser, herunder etablere mere fleksible regler for udbud af erhvervsuddannelser.

Med det foreslåede stk. 1 vil en institution for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode kunne godkendes til udbud af grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

Efter forslaget vil godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne således kun kunne ske i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode. Dette tjener til sikring af, at godkendelse kun gives, hvor der reelt er et lokalt behov for nye udbud.

Selve godkendelsen vil blive givet efter samme regler og procedurer, som gælder for institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. Børne- og undervisningsministeren vil skulle anvende samme kriterier, som anvendes ved vurdering af ansøgninger fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det vil i forbindelse med en godkendelse blive vurderet, om der er behov for nye udbud i lokalområdet, herunder i forhold til nærliggende institutioner og udviklingen i ungdomsårgangene. Der vil ligeledes blive lagt vægt på elevgrundlaget for det nye udbud, ligesom der vil blive foretaget en vurdering af, hvordan udbuddet kan medvirke til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne samt af risikoen for, om det nye udbud får konsekvenser for erhvervsskolernes elevgrundlag og arbejdsmarkedets behov. Godkendelse af et nyt udbud må således ikke forventes at medføre, at andre udbydere mister elevaktivitet i en sådan grad, at deres udbud ikke længere er fagligt eller økonomisk bæredygtigt. Det vil desuden blive vurderet, hvordan den gymnasiale institution eller voksenuddannelsescentret kan sikre et bæredygtigt fagligt miljø. Partnerskabsaftalen, jf. nedenfor, vil skulle bidrage til at sikre dette. Ved den konkrete godkendelse vil der blive taget stilling til udløbet af godkendelsen under hensyn til bl.a. uddannelsens længde, forventede lokale- og udstyrsinvesteringer, forventet demografi m.v. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at gymnasiet skal kunne optage elever over en tidsperiode, så antal af igangværende elever når en ligevægt. Børne- og undervisningsministeren vil efter forslaget træffe afgørelse om etablering af nye udbud ud fra en samlet vurdering.

Der vil endvidere i forbindelse med godkendelsesprocessen være en række trin, som også gælder i dag, herunder at regionsrådet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) vil skulle afgive indstilling.

Det bemærkes, at der ikke vil kunne ske godkendelse til uddannelser med dimensionering (dvs. uddannelser med begrænset adgang til skoleundervisning). Det indebærer, at alene uddannelser uden dimensionering på ansøgningstidspunktet vil kunne komme i betragtning. Hvis en uddannelse overvejes dimensioneret, vil der blive taget konkret stilling til, om eventuelle godkendelser til udbud skal opretholdes.

Det bemærkes, at der ikke forventes godkendt udbud, som stiller store krav til udstyr og fysiske rammer.

Et godkendt udbud vil skulle følge de i lov om erhvervsuddannelser fastsatte rammer for uddannelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet vil løbende følge institutionens evne til at opretholde udbuddet og tage stilling til, om udbuddet skal opretholdes. Det vil ske ud fra følgende kriterier: At have tilstrækkelig aktivitet til at sikre et bæredygtigt miljø, at kunne bringe eleverne videre i erhvervsuddannelsen fra grundforløbet, og at de kan bringe eleverne videre i praktikpladser fra grundforløbet, ikke har et højere frafald end på sammenlignelige erhvervsskoler med et tilsvarende udbud, har etableret samarbejde med det lokale erhvervsliv, og har etableret selvstændigt praktikpladsopsøgende arbejde - evt. som led i en partnerskabsaftale.

Efter det foreslåede stk. 2 forudsætter godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af og som har aktivitet på den pågældende uddannelse. Det vil være et krav, at partnerskabsaftalen indeholder aftale om, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse kan fungere for udbuddet. Eksempelvis hvordan det lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører den pågældende uddannelse, og hvordan det kan virke for samarbejdet i lokalområdet.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at en godkendelse til udbud af en erhvervsuddannelse vil være betinget af, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, som er godkendt til udbud af et relevant grundforløb i erhvervsuddannelserne og som også har aktivitet på den pågældende uddannelse. Kravet om, at partnerskabsaftalen indeholder aftale om, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse kan fungere for udbuddet, er en fravigelse af kravet i § 40 i lov om erhvervsuddannelser om, at hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder. Der henvises i denne henseende til lovforslagets § 5, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

I partnerskabsaftalerne kan herudover fx indgå, hvordan institutionerne vil samarbejde om at understøtte den faglige kvalitet af udbuddet, brug af lærerkræfter, som fx kan være aftale om, at lærere fra erhvervsskolen varetager undervisningen på almene gymnasier og voksenuddannelsescentre for bl.a. at sikre, at arbejdsmarkedskulturen fra erhvervsskolerne også er til stede på gymnasierne, almene gymnasier og voksenuddannelsescentrene, varetagelse af praktikpladsopsøgende arbejde og kontakt til det lokale erhvervsliv, overgang til hovedforløb på erhvervsskolen, m.v. Det er tanken, at samarbejdsaftalen bidrager til, at erhvervsuddannelsernes faglige kultur med tæt nærhed til arbejdsmarkedet kan overføres til det almene gymnasium/voksenuddannelsescenter. Det vil være op til de samarbejdende institutioner at fastlægge eventuelle økonomiske mellemværender institutionerne imellem. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede stk. 6, hvorefter børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.

Det vil være en forudsætning for godkendelsen til udbuddet, herunder godkendelsen af partnerskabsaftalen, at der er tale om institutioner i samme geografiske område. Der skal således være geografisk nærhed mellem institutionerne, som indgår partnerskabsaftalen set ud fra hvilken eller hvilke erhvervsuddannelser, der er tale om, da den geografiske spredning af udbudssteder varierer meget mellem de enkelte erhvervsuddannelser. Dette blandt andet for at sikre, at et reelt samarbejde kan finde sted, og for at opnå en hensigtsmæssig synergi lokalt om udbuddet af de berørte uddannelser.

Baggrunden for det foreslåede er hensynet til at sikre, at de særlige ressourcer, som kræves for at udbyde et grundforløb i en erhvervsuddannelse, herunder et grundforløb i eux, er til stede. Ansvaret for kvaliteten af udbuddet er hos den udbudsgodkendte institution.

Partnerskaberne mellem institutionerne indgås på frivillig basis. En erhvervsskole er således ikke forpligtet til at indgå en partnerskabsaftale, men en afvisning fra en erhvervsskole vil skulle bygge på saglige hensyn, som fx at institutionen er sat under skærpet økonomisk eller fagligt kvalitetstilsyn, tvivl om elevgrundlaget, herunder hvis erhvervsskolen kan påvise, at det nye udbud vil få konsekvenser for erhvervsskolernes elevgrundlag, eller at erhvervsskolen planlægger at nedlægge den relevante erhvervsuddannelse som følge af manglende aktivitet på uddannelsen.

Efter det foreslåede stk. 3 vil § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skulle finde tilsvarende anvendelse for udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Af § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til international baccalaureate.

Det foreslåede stk. 3 vil således indebære, at regionsrådene foruden at skulle afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til h-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til international baccalaureate også vil skulle afgive indstilling om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne. Dette svarer således til den opgave, regionsrådet i dag varetager med koordination af den samlede indsats for udbuddet af ungdomsuddannelser i regionen. Børne- og undervisningsministeren vil skulle inddrage indstillingen i sine overvejelser, inden afgørelsen træffes. Der vil ikke være krav om, at der foreligger en positiv indstilling fra regionsrådet.

Efter det foreslåede stk. 4 vil tilskud følge af lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvor tilskud til uddannelsen ikke følger af denne lov, dvs. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at der ikke er tvivl om, efter hvilket lovgrundlag tilskud til uddannelsen følger af.

Efter det foreslåede stk. 5 kan børne- og undervisningsministeren fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen.

Det foreslåede stk. 5 vil indebære en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren, som vil kunne anvendes i forbindelse med godkendelsen til at fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet. Bemyndigelsen omfatter ligeledes partnerskabsaftalen, således at børne- og undervisningsministeren også vil kunne fastsætte vilkår for denne i forbindelse med godkendelsen. Der vil i forbindelse med godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen, blandt andet blive set på institutionernes geografiske dækningsområde. Dette for at sikre, at et reelt samarbejde kan finde sted, og for at opnå en hensigtsmæssig synergi lokalt om udbuddet af de berørte uddannelser.

Efter det foreslåede stk. 6 kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.

Det foreslåede stk. 6 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftalerne. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte krav til indholdet af partnerskabsaftalen, herunder de særlige ressourcer, som institutionen og institutionen for erhvervsrettet uddannelse vil skulle stille til rådighed fagligt og pædagogisk for at understøtte udbuddet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 19, stk. 4, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Det følger at § 19, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at staten kan yde et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Det foreslås, at der som nyt stk. 6, 1. pkt., i § 19 indsættes, at staten kan yde et særligt tilskud på baggrund af antal elever, der er henvist til en erhvervsuddannelse i løbet af uddannelsens 1. år. Det foreslås i 2. pkt., at taksten fastsættes på finansloven, og i 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af henviste elever.

Der er med det foreslåede henvisningstaxameter tale om en ny type tilskud, der kan ydes til institutionerne.

Baggrunden for det foreslåede er at tilskynde institutionerne til at samarbejde med udgangspunkt i den unges behov og hjælpe den unge til omvalg, hvor det er relevant. Det vil de skulle gøre uden at skæve til økonomiske konsekvenser for dem selv.

Tilskuddet efter det foreslåede 1 pkt. foreslås afgrænset til kun at omfatte omvalg, der finder sted i løbet af første år på den gymnasiale uddannelse, og det forudsættes kun udløst til den afgivende institution, hvis eleven overgår til en erhvervsuddannelse i forlængelse af det afbrudte forløb på den gymnasiale uddannelse. Derfor vil det være en betingelse, at eleven skal være indskrevet på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, seks måneder efter afbruddet af den gymnasiale uddannelse.

Taksten efter det foreslåede 2. pkt. vil blive fastsat per elev, der i løbet af det første studieår afbryder en gymnasial uddannelse, og som seks måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse. Taksten forventes i 2020 fastsat, så den svarer til 25 pct. af det samlede tilskud til en elev på den pågældende gymnasiale uddannelse i et år. På stx svarer det til en takst på ca. 17.000 kr., på hf en takst på ca. 20.000 kr., på hhx en takst på ca. 15.000 kr. og på htx en takst på ca. 19.000 kr. Takstniveauet skal ses i sammenhæng med det tilskud, som institutionen alternativt ville modtage, hvis eleven blev og fuldførte sin gymnasiale uddannelse.

Det ny henvisningstaxameter er omfattet af de almindelige regler i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder lovens § 21 a, hvorefter statslige tilskud efter denne lov ikke ydes til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Efter bestemmelsen kompenserer børne- og undervisningsministeren institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes statslige tilskud m.v. efter loven.

Det foreslåede indebærer, at institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der i løbet af den gymnasiale uddannelses 1. år har udskrevet en elev, 6 måneder efter udskrivningen af eleven vil modtage et tilskud forudsat, at eleven er indskrevet på erhvervsuddannelsen.

Bemyndigelsen i det foreslåede 3. pkt. indebærer, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af henviste elever.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til § 1, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i uddannelsen til den almene studentereksamen, 2-årige uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Det foreslås, at der efter § 3 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og før kapitel 4 indsættes en ny § 3 a. Det foreslås i stk. 1, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode kan godkende en institution til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne. Det foreslås i stk. 2,1. pkt., at godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne forudsætter, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af, og som har aktivitet på den pågældende uddannelse. Det foreslås i 2. pkt., at partnerskabsaftalen skal indeholde aftale om, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse kan fungere for udbuddet. I stk. 3 foreslås det, at regionsrådet afgiver indstilling om udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne. Det foreslås i stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen for udbuddet, og i stk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.

Der er med forslaget tale om en ny bestemmelse i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der i særlige tilfælde giver mulighed for at fravige lovens indledende formålsbestemmelse.

Baggrunden for forslaget er ønske om at udbrede den geografiske dækning af erhvervsuddannelserne og give unge mulighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse i samme miljø som deres kammerater på de almengymnasiale uddannelser, herunder etablere mere fleksible regler for udbud af erhvervsuddannelser.

Efter det foreslåede stk. 1 vil private gymnasiale institutioner fremover i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode kunne godkendes til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Et privat gymnasium, som ønsker et nyt udbud af en erhvervsuddannelse, vil skulle søge om godkendelse til dette efter samme regler og procedurer, som gælder i dag for institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v.

Børne- og Undervisningsministeriet vil løbende følge institutionens evne til at opretholde udbuddet og tage stilling til, om udbuddet skal opretholdes. Det vil ske ud fra kriterierne at have tilstrækkelig aktivitet til at sikre et bæredygtigt miljø, at kunne bringe eleverne videre i erhvervsuddannelsen fra grundforløbet, og at de kan bringe eleverne videre i praktikpladser fra grundforløbet, ikke har et højere frafald end på sammenlignelige erhvervsskoler med et tilsvarende udbud, har etableret samarbejde med det lokale erhvervsliv, og har etableret selvstændigt praktikpladsopsøgende arbejde - evt. som led i en partnerskabsaftale.

Efter det foreslåede stk. 2 vil godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne forudsætte, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af og som har aktivitet på den pågældende uddannelse. Det vil være et krav, at partnerskabsaftalen indeholder aftale om, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse kan fungere for udbuddet. Eksempelvis hvordan det lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører den pågældende uddannelse, og hvordan det kan virke for samarbejdet i lokalområdet.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at en godkendelse til udbud af en erhvervsuddannelse vil være betinget af, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, som er godkendt til udbud af et relevant grundforløb i erhvervsuddannelserne, og som også har aktivitet på den pågældende uddannelse. Kravet om, at partnerskabsaftalen indeholder aftale om, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse kan fungere for udbuddet, er en fravigelse af kravet i § 40 i lov om erhvervsuddannelser om, at hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder. Der henvises i denne henseende til lovforslagets § 5, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

I partnerskabsaftalerne kan herudover fx indgå, hvordan institutionerne vil samarbejde om at understøtte den faglige kvalitet af udbuddet, brug af lærerkræfter, som fx kan være aftale om, at lærere fra erhvervsskolen varetager undervisningen på almene gymnasier og voksenuddannelsescentre for bl.a. at sikre, at arbejdsmarkedskulturen fra erhvervsskolerne også er til stede på gymnasierne, almene gymnasier og voksenuddannelsescentrene, varetagelse af praktikpladsopsøgende arbejde og kontakt til det lokale erhvervsliv, overgang til hovedforløb på erhvervsskolen, m.v. Det er tanken, at samarbejdsaftalen bidrager til, at erhvervsuddannelsernes faglige kultur med tæt nærhed til arbejdsmarkedet kan overføres til det almene gymnasium/voksenuddannelsescenter. Det vil være op til de samarbejdende institutioner at fastlægge eventuelle økonomiske mellemværender institutionerne imellem. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede stk. 5, hvorefter børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.

Det vil være en forudsætning for godkendelsen til udbuddet, herunder godkendelsen af partnerskabsaftalen, at der er tale om institutioner i samme geografiske område. Der vil således skulle være geografisk nærhed mellem institutionerne, som indgår partnerskabsaftalen set ud fra hvilken eller hvilke erhvervsuddannelser, der er tale om, da den geografiske spredning af udbudssteder varierer meget mellem de enkelte erhvervsuddannelser. Dette blandt andet for at sikre, at et reelt samarbejde kan finde sted, og for at opnå en hensigtsmæssig synergi lokalt om udbuddet af de berørte uddannelser.

Baggrunden for det foreslåede er hensynet til at sikre, at de særlige ressourcer, som kræves for at udbyde et grundforløb i erhvervsuddannelserne, herunder et grundforløb i eux, er til stede. Ansvaret for kvaliteten af udbuddet er hos den udbudsgodkendte institution.

Partnerskaberne mellem institutionerne vil skulle indgås på frivillig basis. En erhvervsskole er således ikke forpligtet til at indgå en partnerskabsaftale, men en afvisning fra en erhvervsskole vil skulle bygge på saglige hensyn, som fx at institutionen er sat under skærpet økonomisk eller fagligt kvalitetstilsyn, tvivl om elevgrundlaget, herunder hvis erhvervsskolen kan påvise, at det nye udbud vil få konsekvenser for erhvervsskolernes elevgrundlag, eller at erhvervsskolen planlægger at nedlægge den relevante erhvervsuddannelse som følge af manglende aktivitet på uddannelsen.

Udbuddet vil skulle godkendes af børne- og undervisningsministeren, bl.a. efter indstilling af regionsrådet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). REU afgiver indstilling i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Afgivelse af indstilling fra regionsrådet fremgår af det foreslåede stk. 3, og børne- og undervisningsministeren vil skulle inddrage høringen i sine overvejelser, inden afgørelsen træffes. Der vil ikke være krav om, at der foreligger en positiv indstilling fra regionsrådet.

Børne- og undervisningsministeren vil skulle anvende samme kriterier, som anvendes ved vurdering af ansøgninger fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v., herunder bærerdygtighed og eksisterende udbud. Det vil således i forbindelse med en godkendelse blive vurderet, om der er behov for nye udbud i lokalområdet, herunder i forhold til nærliggende institutioner og udviklingen i ungdomsårgangene. Der vil ligeledes blive lagt vægt på elevgrundlaget samt kvalitet m.v. for det nye udbud, ligesom der vil blive foretaget en vurdering af, hvordan udbuddet kan medvirke til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne samt af risikoen for, om det nye udbud får konsekvenser for erhvervsskolernes elevgrundlag og arbejdsmarkedets behov. Godkendelse af et nyt udbud må således ikke forventes at medføre, at andre udbydere mister elevaktivitet i en sådan grad, at deres udbud ikke længere er fagligt eller økonomisk bæredygtigt. Det vil desuden blive vurderet, hvordan den gymnasiale institution kan sikre et bæredygtigt fagligt miljø. Dette skal sikre, at der er et lokalt behov for nye udbud. Ved den konkrete godkendelse vil der blive taget stilling til udløbet af godkendelsen under hensyn til bl.a. uddannelsens længde, forventede lokale- og udstyrsinvesteringer, forventet demografi m.v. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at gymnasiet skal kunne optage elever over en tidsperiode, så antal af igangværende elever når en ligevægt. Børne- og undervisningsministeren vil efter forslaget træffe afgørelse om etablering af nye udbud ud fra en samlet vurdering.

Efter det foreslåede stk. 4 vil børne- og undervisningsministeren kunne fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren, som vil kunne anvendes til at fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelsen af udbuddet.

Det bemærkes, at der ikke vil kunne ske godkendelse til uddannelser med dimensionering (dvs. uddannelser med begrænset adgang til skoleundervisning). Det indebærer, at alene uddannelser uden dimensionering på ansøgningstidspunktet vil kunne komme i betragtning. Hvis en uddannelse overvejes dimensioneret, vil der blive taget konkret stilling til, om eventuelle godkendelser til udbud skal opretholdes.

Det bemærkes, at der ikke forventes godkendt udbud af erhvervsuddannelser, som stiller store krav til udstyr og fysiske rammer.

Et godkendt udbud vil skulle følge de i lov om erhvervsuddannelser fastsatte rammer for uddannelsen.

Efter det foreslåede stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.

Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftalerne. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte krav til indholdet af partnerskabsaftalen, herunder de særlige ressourcer, som institutionen og institutionen for erhvervsrettet uddannelse vil skulle stille til rådighed fagligt og pædagogisk for at understøtte udbuddet.

Det bemærkes, at tilskuddet til det private gymnasium til uddannelserne vil følge reglerne for tilskud i lov om private institutioner for gymnasiale institutioner. Der henvises for nærmere herom til lovforslagets § 3, nr. 2 og 3.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil således samtidig indebære, at udbud i grundforløb i erhvervsuddannelserne udbudt på et privat gymnasium, vil være belagt med egenbetaling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at staten yder tilskud til skolerne og kurserne til delvis dækning af fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove og taxametertilskud, der ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove, som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den offentlige forvaltning. For enkeltfag fastsættes særlige takster.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, 2. pkt., efter »offentlige forvaltning« indsættes »og på institutioner for erhvervsrettet uddannelse«, således at punktummet fremover kommer til at lyde som følger: Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove, som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den offentlige forvaltning og på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Baggrunden for forslaget er ønske om at udbrede den geografiske dækning af erhvervsuddannelserne og give unge mulighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse i samme miljø som deres kammerater på de almengymnasiale uddannelser, herunder etablere mere fleksible regler for udbud af erhvervsuddannelser.

Den foreslåede justering af tilskudsbestemmelserne indebærer, at tilskud fremover også kan ydes på baggrund af en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslåede er en konsekvens af, at der inden for rammerne af lov om private gymnasier er et krav om, at skolen eller kurset skal have andre indtægter end statstilskuddene, dvs. egenbetaling fra eleven/forældrene, hvorfor de private gymnasier som følge heraf modtager en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 8, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter. Tilskuddet ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den offentlige forvaltning. For enkeltfag fastsættes særlige takster.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 2, 2. pkt., efter »offentlige forvaltning« indsættes »og på institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

Baggrunden for forslaget er ønske om at udbrede den geografiske dækning af erhvervsuddannelserne og give unge mulighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse i samme miljø som deres kammerater på de almengymnasiale uddannelser, herunder etablere mere fleksible regler for udbud af erhvervsuddannelser.

Den foreslåede justering af tilskudsbestemmelserne indebærer, at tilskud fremover også kan ydes på baggrund af en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslåede er en konsekvens af, at der inden for rammerne af lov om private gymnasier er et krav om, at skolen eller kurset skal have andre indtægter end statstilskuddene, dvs. egenbetaling fra eleven/forældrene, hvorfor de private gymnasier som følge heraf modtager en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

§ 25 i lov om de gymnasiale uddannelser fastsætter hvilke fag og niveauer, der er obligatoriske på uddannelsen til almen studentereksamen. Obligatoriske fag er bl.a. idræt på C-niveau, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 5, oldtidskundskab på C-niveau, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 7, et kunstnerisk fag på C-niveau (billedkunst, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik), jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 11 og to naturvidenskabelige fag på C-niveau (biologi, informatik, kemi eller naturgeografi), jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 12.

Det følger af lovens § 25, stk. 7, 1. pkt., at institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan lade deres elever udskifte fag nævnt i stk. 1, nr. 5, 7, 11 eller 12, med andre gymnasiale fag på C-niveau eller med et løft af niveau i et fag. Private gymnasieinstitutioner kan således vælge at lade deres elever udskifte enten idræt, oldtidskundskab, et kunstnerisk fag eller to naturvidenskabelige fag, alle på C-niveau, med et andet fag på C-niveau eller med løft af niveau i et fag.

Det fremgår af bemærkningerne til § 25, stk. 7, i lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser (Folketingstidende, 2016-17, L 58, som fremsat, side 76), at baggrunden for, at de private gymnasieinstitutioner fik mulighed for at udskifte de obligatoriske fag, som fremgår af loven § 25, stk. 1, nr. 5, 7, 11 og 12, med andre fag på C-niveau eller med løft af niveau i et fag var, at de skulle have mulighed for profilering i en bestemt faglig retning.

Faget oldtidskundskab på uddannelsen til almen studentereksamen bidrager til elevernes almendannelse, studiekompetence og demokratiske dannelse, idet eleverne gennem faget opnår viden og kundskaber om væsentlige dele af det europæiske og vestlige kulturgrundlag. På den baggrund vurderes det, at der for faget oldtidskundskab bør være parallelitet mellem private og offentlige gymnasieinstitutioner, så faget oldtidskundskab også bør være obligatorisk for elever på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasieinstitutioner.

Det foreslås på den baggrund, at § 25, stk. 7, 1. pkt., ændres, så henvisningen til bestemmelsens stk. 1, nr. 7, udgår.

Med forslaget vil institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke fremadrettet have mulighed for at lade deres elever udskifte faget oldtidskundskab med andre gymnasiale fag på C-niveau eller med et løft af niveau i et fag.

Forslaget ændrer ikke ved de private gymnasieinstitutioners mulighed for fremadrettet at lade deres elever udskifte de obligatoriske fag idræt, et kunstnerisk fag eller to naturvidenskabelige fag med et andet fag på C-niveau eller med løft af niveau i et fag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 5 a, i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis vedkommende opfylder to betingelser. For det første skal ansøgeren have bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve (§ 5 a, stk. 1, nr. 1). For det andet er det et krav, at den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at vedkommende kan gennemføre den specifikt søgte erhvervsuddannelse (§ 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. 1. pkt.).

Det fremgår af lovens § 5 d, stk. 1, at en ansøger, der efter lovens §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende er omfattet af en række specifikke undtagelser.

Det følger af lovens § 5 e, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter lovens § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter lovens § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede resultat (betinget optagelse).

For at blive optaget til en erhvervsuddannelse skal ansøgere, som ikke har direkte adgang, således søge optagelse via en samtale og eventuelt en optagelsesprøve på den søgte erhvervsskole. Som det fremgår, er de to bestemmelser vedrørende optag på adgangskurser og GF+ knyttet tæt sammen med lovens almindelige bestemmelser om optag til erhvervsuddannelserne, herunder kravet i lovens § 5 a om en skolens målrettede vurdering til en specifik erhvervsuddannelse forud for optag.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ændre § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser således, at ordet »erhvervsuddannelsen« bliver til »en erhvervsuddannelse«.

Det foreslåede vil indebære, at alle ansøgere, som skal optages på en erhvervsuddannelse på baggrund af en optagelsessamtale, alene vil skulle vurderes med hensyn til, om de kan gennemføre en erhvervsuddannelse i bred forstand, dvs. en vurdering som ikke har til formål at identificere, om eller hvilke uddannelsesretninger, en ansøger er egnet eller ikke egnet til, men som sigter på at tilvejebringe et overordnet billede af ansøgerens personlige og faglige potentiale og kompetencer, jf. § 59 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Baggrunden for det foreslåede er, at kombinationen af lov om erhvervsuddannelsers nuværende almindelige bestemmelser om optag til erhvervsuddannelserne, herunder navnlig lovens § 5 a om en målrettet vurdering til en specifik erhvervsuddannelse forud for optag, og de kommende to bestemmelser vedrørende optagelse på adgangskurser og GF+ ikke er hensigtsmæssig.

Det vurderes, at en del af ansøgerne til adgangskurser og GF+ ikke vil have besluttet sig for en specifik erhvervsuddannelse. Det ligger således i karakteren af såvel adgangskurserne som GF+, at de i et vist omfang er for kommende elever, som har behov for yderligere afklaring af deres endelige uddannelsesvalg, og som således kan bruge et adgangskursus og/eller GF+ herpå.

Ansøgere til et adgangskursus eller til GF+ vil skulle søge optag efter lovens § 5 a i kombination med lovens § 5 e eller § 5 d.

I det omfang sådanne ansøgere ikke har besluttet sig for en specifik erhvervsuddannelse, vil skolerne ikke have mulighed for at foretage den forudsatte målrettede vurdering til en specifik erhvervsuddannelse forud for optag på et adgangskursus eller på GF+.

Det foreslåede vil på den baggrund ligestille alle ansøgere, uanset på hvilket niveau de skal påbegynde deres erhvervsuddannelse, og vil samtidig fjerne uhensigtsmæssigheden i relation til bestemmelserne om optag til adgangskurser og til GF+ for så vidt angår ansøgere, som ikke på optagelsestidspunktet har besluttet sig for en specifik erhvervsuddannelse.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at ansøgere dog vil skulle indikere, hvilket af erhvervsuddannelsernes hovedområde, der ønskes, hvorved de mulige skoler vises i Optagelse.dk. Eleven vil efter afslutning af forløbet fortsat have mulighed for at påbegynde en specifik erhvervsuddannelse inden for et andet hovedområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 8, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelse fastsætter undervisningsministeren (nu børne- og undervisningsministeren) efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter lovens § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan gennemføres.

Bestemmelsen blev indsat ved § 1, nr. 14, i lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.). Det følger af ændringslovens § 10, stk. 3, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Det foreslås, at der i § 8 i lov om erhvervsuddannelser indsættes et nyt stk. 2, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan påbegyndes mere end én gang.

Det bemærkes indledningsvis, at det foreslåede i forhold til den affattelse, som bestemmelsen fik ved § 1, nr. 14, i lov nr. 547 af 7. maj 2019, alene indebærer en ændring ordet »gennemføres« i slutningen af bestemmelsen, som forslås ændret til »påbegyndes mere end én gang«.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til i fornødent omfang at fastsætte regler om ansøgningsfrister, dokumentationskrav og frister herfor, om registrering af ansøgere, om udmeldelse af erhvervsuddannelsen på ny, hvis ikke alle adgangskrav opfyldes inden for de fastsatte frister og lignende praktiske forhold i relation til muligheden for betinget optagelse til erhvervsuddannelserne via adgangskurserne.

Bemyndigelsen forventes endvidere udmøntet således, at det i bekendtgørelsesform fastsættes, at undervisningen i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve vil tage udgangspunkt i læreplaner for forberedende grunduddannelse, som vil have et praksisfagligt indhold, og som er rettet mod erhvervsuddannelserne. Der forventes endvidere fastsat regler om, at adgangskursernes fag vil skulle have samme faste varighed og faglige niveau som de nuværende avu-fag. Det bemærkes, at adgangskurserne vil kunne gennemføres på fuld tid, herunder på kurser af kortere varighed end 3 måneder, men at de også vil kunne gennemføres på deltid.

Det er hensigten, at fagene skal kunne udbydes på G-niveau.

Bemyndigelsen vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om kravene til prøver og eksamen for adgangskursernes fag samt afholdelse og tilrettelæggelse heraf, herunder om aflæggelse af prøve i et fag som selvstuderende, om beviser og attestation samt eventuelt om løbende evaluering af elevernes progression som basis for at justere undervisningen.

Bemyndigelsen vil desuden indebære, at regeludstedelse vil ske på baggrund af indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Rådet afgiver efter § 35 i lov om forberedende grunduddannelse indstilling til ministeren om regler fastsat i medfør af loven. Det findes på den baggrund hensigtsmæssigt, at rådet også i forhold til de her foreslåede fag, der som nævnt vil være nært beslægtet med de tilsvarende fag på forberedende grunduddannelse, på samme måde gives mulighed for at afgive indstilling herom.

Med forslaget tydeliggøres endvidere intentionen om, at det som udgangspunkt kun skal være muligt at tage et fag på et adgangskursus én gang.

Det foreslåede vil i denne henseende indebære, at børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter lovens § 7 herefter vil give mulighed for at fastsætte regler om, at et fag alene vil kunne påbegyndes én gang. Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at denne begrænsning vil indgå i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, idet der samtidig vil indgå regler om, hvilke helt særlige omstændigheder som kan give anledning til dispensation. Den foreslåede bemyndigelse vil således i denne henseende blive anvendt til at fastlægge nærmere kriterier i forhold til at få en sådan dispensation. Udgangspunktet vil være et snævert anvendelsesområde. Reglerne forventes dog bl.a. at omfatte psykiske eller fysiske lidelser, andre helbredsmæssige forhold eller usædvanlige forhold i øvrigt, som efter erhvervsskolens vurdering har haft indflydelse på elevens forløb på adgangskurset. Der forventes derudover fastsat regler om, at den pågældende erhvervsskole skal have en klar forventning om, at yderligere undervisning vil føre til det ønskede resultat.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at afgrænsningen af, hvornår en elev kan siges at have »gennemført« et adgangskursus, kan give anledning til usikkerhed, som ydermere kun vanskeligt kan afhjælpes via regler i en bekendtgørelse.

Hensigten med den gældende bestemmelse har været, at det kun skulle være muligt at tage et fag én gang med mulighed for at få dispensation i helt særlige tilfælde. Sigtet med bestemmelsen er således, at der ikke skulle være mulighed for at forlænge forløbene ved at tage fagene på adgangskurserne flere gange, fx hvis eleven ikke består prøven, eller hvis et igangværende kursus afbrydes inden prøve med det formål at tage et eller flere fag på ny.

Det bemærkes, at det i denne henseende samtidig er nødvendigt at foretage en lovteknisk ophævelse af § 1, nr. 14, i lov nr. 547 af 7. maj 2019. Der henvises herom til lovforslagets § 7, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 34, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser tiltrædes Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser af 7 medlemmer, der udpeges efter indstilling fra en række øvrige organisationer på undervisningsområdet, herunder bl.a. 1 medlem efter indstilling fra Forstanderkredsen for Produktionsskoler / Produktionshøjskoler.

Det følger af § 44 i lov om forberedende grunduddannelse, at rådet har rådgivende kompetence og i en række tilfælde ret til at afgive indstilling vedrørende regler fastsat i medfør af loven.

Det foreslås at ændre § 34, stk. 2, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser således, at det fremgår, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tiltrædes af 1 medlem efter indstilling fra FGU Danmark (som erstatter Forstanderkredsen for Produktionsskoler / Produktionshøjskoler).

Det foreslåede vil indebære, at rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges efter indstilling fra en række øvrige organisationer på undervisningsområdet, herunder 1 medlem efter indstilling fra FGU Danmark.

Baggrunden for det foreslåede er etableringen af undervisningstilbuddet forberedende grunduddannelse og det samtidige bortfald af de tidligere produktionsskoletilbud. I lyset heraf er Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler nedlagt. I stedet er der etableret en forening ved navn FGU Danmark, som ifølge sine vedtægter er en fælles forening for FGU-institutionernes bestyrelser og direktører/rektorer.

De interesser, som FGU Danmark har til hensigt at varetage med hensyn til det nye forberedende undervisningstilbud, svarer til de interesser, som Produktionsskoleforeningen hhv. Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler hidtil har varetaget med hensyn til de tidligere produktionsskoletilbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 34, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at to af de medlemmer til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis Håndværksrådet og Lederne.

Det foreslås at ændre § 34, stk. 3, således, at »Håndværksrådet« erstattes af »SMVdanmark«.

Det foreslåede vil indebære, at to af de medlemmer til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis SMVdanmark og Lederne.

Det foreslåede indebærer ingen realitetsændring, men afspejler alene, at små og mellemstore virksomheders hovederhvervsorganisation, Håndværksrådet, i efteråret 2017 skiftede navn til SMVdanmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger § 34, stk. 4, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser samt Produktionsskoleforeningen kan deltage i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret.

Det foreslås at ændre § 34, stk. 4, 2. pkt., således, at ordene »samt Produktionsskoleforeningen« udgår.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 3, og er samtidig en konsekvens af det nydannede FGU Danmarks struktur. I modsætning til Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler og Produktionsskoleforeningen, der var to selvstændige foreninger med egne vedtægter, som repræsenterede lederne af produktionsskolerne hhv. produktionsskolerne som sådan, er FGU Danmark en fælles forening for FGU-institutionernes bestyrelser og direktører/rektorer. På den baggrund er hensynet til at sikre rådets todelte formål, som beskrevet i afsnit 2.8.1 - dvs. dels den specifikke uddannelsesrettede rådgivning, dels den koordinerede overordnede rådgivning inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser - tilgodeset allerede i kraft af forslaget om FGU Danmarks indstillingsret efter lovens § 34, stk. 2, nr. 2, jf. herved lovforslagets § 5, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 40, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder. En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.

Det foreslås, at det efter 2. pkt. i bestemmelsen indsættes et nyt pkt. (3. pkt.), hvorefter skoler godkendt til at udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne i medfør af § 62 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 3 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke nedsætter lokale uddannelsesudvalg.

Baggrunden for forslaget er en konsekvens af ønsket om etablering af en fleksibel ordning for institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der godkendes til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne efter forslagets § 1, nr. 2, og § 3, nr. 1.

Det foreslåede indebærer en fravigelse fra kravet i § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser om, at skolen skal nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder. Institutioner, der godkendes til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne efter forslagets § 1, nr. 2, og § 3, nr. 1, vil således i stedet skulle indgå aftale med den af aftalen omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse om, hvordan denne skoles lokale uddannelsesudvalg skal fungere for udbuddet.

I de tilfælde, hvor en institution omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser på baggrund af, at institutionen er en fusion mellem en institution for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse, og hvor det er blevet besluttet, at den fortsættende institution skal være omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er det uændret et krav, at den fortsættende institution nedsætter et uddannelsesudvalg.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 og 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til § 1, nr. 2, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 7, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 41, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Det foreslås, at det efter 1. pkt. i bestemmelsen indsættes som nyt pkt. (2. pkt.), at lokale uddannelsesudvalg yder tilsvarende rådgivning til institutioner, med hvem skolen har indgået en partnerskabsaftale efter § 62 b i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 3 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Baggrunden for forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 6, og af ønsket om etablering af en fleksibel ordning for institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der godkendes til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne efter forslagets § 1, nr. 2 og § 3, nr. 1.

Det foreslåede indebærer en udvidelse af virksomhedsområdet for det efter § 41 i lov om erhvervsuddannelser nedsatte lokale uddannelsesudvalgs til også at omfatte rådgivning af institutioner, med hvem skolen har indgået en partnerskabsaftale efter § 62 b i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 3 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. forslagets § 1, nr. 2 og § 3, nr. 1. Respektive lokale uddannelsesudvalg på institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil hermed ligeledes skulle virke for institutioner, der godkendes til udbud af grundforløb efter forslagets § 1, nr. 2 og § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 og 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til § 1, nr. 2, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af § 15 d, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, at oplysninger kun kan videregives fra det fælles datagrundlag til den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil. Oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeindsats kan dog videregives uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den unge. Oplysning om den unges afslutning eller afbrydelse af en forberedende grunduddannelse kan ligeledes videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af udslusningstaxameter.

Det foreslås, at der i § 15 d, stk. 2, nr. 2, efter 3 pkt. som nyt 4. pkt. indsættes, at oplysning om den unges afbrydelse af gymnasial uddannelse og indskrivning på en erhvervsuddannelse endvidere kan videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af henvisningstaxameter.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2 og den heri foreslåede indførelse af et henvisningstaxameter, som skal kompensere for "mistet" taxametertilskud, når en elev falder fra en gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx og hf) for i stedet at påbegynde en erhvervsuddannelse.

For løsningen gælder, at det er udbyderen af den gymnasiale uddannelse, som har ansvaret for at tilvejebringe den fornødne dokumentation. Baggrunden for forslaget er et ønske om systemteknisk at kunne understøtte dette.

Det foreslåede vil indebære, at institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen uddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, via deres studieadministrative system vil kunne forespørge om en persons uddannelsesmæssige tilknytning på en specifik dato 6 måneder efter, at personen har afbrudt sin gymnasiale uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 og 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til § 1, nr. 2, og § 2 med tilhørende bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Med § 1, nr. 14, i lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.), blev der med ikrafttræden den 1. juli 2020 indsat et nyt stk. 2 i § 8 i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter undervisningsministeren (nu børne- og undervisningsministeren) efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan gennemføres.

Det foreslås at ophæve § 1, nr. 14, i lov nr. 547 af 7. maj 2019,

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 2, hvor det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.), at bl.a. lovens § 1, nr. 11-14, træder i kraft den 1. juli 2020.

Det foreslås at ændre »nr. 11-14« til »nr. 11-13« i § 10, stk. 3, i lov nr. 547 af 7. maj 2019.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 1, hvorved § 1, nr. 14, i lov nr. 547 af 7. maj 2019 foreslås ophævet.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 5, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2020. Dette vil indebære, at den foreslåede nye affattelse af § 8, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser som hermed foreslås, vil få samme ikrafttrædelsestidspunkt, som var tiltænkt den udgave af § 8, stk. 2, som følger af § 1, nr. 14, i lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.), som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 2, og § 2 om, at staten kan udbetale et særligt tilskud på baggrund af elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens 1. år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse, finder anvendelse for elever, der er påbegyndt en gymnasial uddannelse august 2019. Bestemmelsen indebærer, at elever, der påbegynder deres gymnasiale uddannelse i august 2019, bliver den første årgang, der kan udløse henvisningstaxameter til institutionen.

Det foreslås med stk. 4, at den foreslåede ændring af § 25, stk. 7, 1. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser ikke finder anvendelse for elever på en institution efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, som har påbegyndt uddannelsen til almen studentereksamen på en sådan institution før den 1. august 2020. For disse elever finder den hidtil gældende bestemmelse i § 25, stk. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, fortsat anvendelse. Afskaffelse af muligheden for, at private gymnasieinstitutioner kan lade deres elever udskifte oldtidskundskab med et andet fag på C-niveau eller med løft af niveau i et fag, vil således ikke gælde for de elever, som har påbegyndt uddannelsen til almen studentereksamen på et privat gymnasium før 1. august 2020, men efter 1. august 2017, hvor bestemmelsen om udskiftning trådte i kraft.

De elever, som måtte være i gang med en uddannelse til almen studentereksamen, som er tilrettelagt uden at omfatte oldtidskundskab, vil dermed kunne afslutte deres uddannelse som planlagt, og de private gymnasieinstitutioner vil have mulighed for at indrette sig på, at der fra skoleåret 2020/21 ikke vil være mulighed for at lade eleverne udskifte oldtidskundskab med andre fag eller niveauer.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov