Fremsat den 13. november 2019 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og
lov om socialtilsyn
(Sikring af borgernes retsstilling ved
indgåelse af aftaler med foreninger og private virksomheder
om overdragelse af arbejdsgiverfunktionen i ordninger efter
§§ 95 og 96 i lov om social service m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som
ændret ved § 1 i lov nr. 498 af 1. maj 2019 og § 15
i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 95, stk. 4, indsættes som
4. pkt.:
»En aftale
om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat
virksomhed er ikke bindende for tilskudsmodtageren, hvis foreningen
eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet
på tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis
foreningen eller den private virksomhed ikke på dette
tidspunkt gjorde tilskudsmodtageren bekendt med dette.«
2. I
§ 96, stk. 2, indsættes som
4. pkt.:
»En aftale
om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat
virksomhed er ikke bindende for borgeren, hvis foreningen eller den
private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på
tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller
den private virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde
borgeren bekendt med dette.«
3. I
§ 96 a indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Er der indgået aftale om, at tilskuddet til ansættelse
af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig
assistance efter § 96 skal overføres til en forening
eller privat virksomhed, kan kommunalbestyrelsen kun udbetale
tilskuddet til foreningen eller den private virksomhed, hvis
foreningen eller den private virksomhed er godkendt af
socialtilsynet.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
4. Tre
steder i § 151 b, stk. 2,
ændres »Socialstyrelsen« til:
»Sundhedsstyrelsen«.
§ 2
I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 18 b, stk. 4, indsættes
som 2. pkt.:
»Socialtilsynet underretter alle
kommuner om ophør af en godkendelse.«
2. I
§ 18 b indsættes efter stk.
4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Socialtilsynene offentliggør en fælles oversigt over
foreninger og private virksomheder, der er godkendt til at varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig
assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Oversigten opdateres løbende.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. § 1, nr. 1
og 2, finder ikke anvendelse for aftaler med en forening eller
privat virksomhed om overførsel af tilskud efter
§§ 95 og 96 i lov om social service, som er indgået
inden lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget vedrører borgernes retsstilling, når
de indgår aftaler med foreninger og private virksomheder om
overførsel af tilskuddet til dækning af udgifter til
ansættelse af hjælpere i henholdsvis ordninger med
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og ordninger
med borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i
lov om social service (herefter serviceloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 med senere
ændringer. Ved indgåelse af en sådan aftale
overdrages arbejdsgiveransvaret fra borgeren til en forening eller
privat virksomhed.
Lovforslaget udmønter dele af initiativet om "Styrkelse
af borgerens retsstilling i servicelovens hjælperordninger",
som indgår i den politiske aftale "Udmøntning af
satspuljen for 2019-2022 (Delaftale på børne- og
socialområdet)" indgået af den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti den 1. november 2018.
De gældende regler i serviceloven indebærer, at en
borger eller nærtstående kan indgå aftale om at
overføre sit tilskud til en forening eller privat
virksomhed, som er godkendt af socialtilsynet, hvorefter foreningen
eller den private virksomhed er arbejdsgiver for hjælperne i
en ordning efter servicelovens §§ 95 og 96. De
gældende regler i serviceloven regulerer ikke det
aftaleretlige forhold mellem borgeren eller den
nærtstående og foreningen eller den private virksomhed.
Hvis en forening eller privat virksomhed ikke er godkendt af
socialtilsynet vil foreningen eller den private virksomhed ikke
kunne varetage arbejdsgiverfunktionen i ordningen, og
kommunalbestyrelsen må derfor ikke udbetale tilskud dertil.
Dog kan aftalen mellem borgeren eller den nærtstående
og foreningen eller den private virksomhed om overførsel af
tilskuddet være af en sådan karakter, at aftalen er
bindende for borgeren eller den nærtstående, som
risikerer at hæfte for de udgifter, som tilskuddet skulle
have dækket. En aftale om overførsel af tilskuddet til
en forening eller privat virksomhed er en privatretlig aftale, som
reguleres af de almindelige aftaleretlige og erstatningsretlige
regler. Efter omstændighederne vil det kunne betyde, at
borgeren vil være bundet af aftalen, og kunne risikere at
hæfte økonomisk i overensstemmelse med aftalen med den
ikke-godkende forening eller private virksomhed.
Formålet med lovforslaget er for det første at
ændre bestemmelserne i servicelovens §§ 95, 96 og
96 a, der regulerer betingelserne for de to hjælperordninger.
Ændringerne vil indebære, at en aftale mellem en borger
eller den nærtstående og en ikke-godkendt forening
eller privat virksomhed om overførsel af tilskuddet, dvs.
overdragelse af arbejdsgiverfunktionen, ikke vil være
bindende for borgeren eller den nærtstående, hvis
foreningen eller den private virksomhed på tidspunktet for
aftalens indgåelse ikke var godkendt af socialtilsynet, og
ikke på dette tidspunkt gjorde borgeren bekendt med den
manglende godkendelse, idet godkendelsen er nødvendig for,
at kommunalbestyrelsen kan udbetale tilskuddet til foreningen eller
den private virksomhed.
Dermed vil forslaget bidrage til at øge borgernes eller
de nærtståendes tryghed ved indgåelse af aftaler
om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat
virksomhed, når den enkelte borger eller den
nærtstående ønsker aflastning i forhold til
varetagelse af de administrative og juridiske opgaver, der er
forbundet med at være arbejdsgiver.
For at understøtte, at borgere og nærtstående
ikke indgår aftaler med foreninger og private virksomheder,
der ikke er godkendt af socialtilsynet, er det for det andet
formålet med lovforslaget at indføre en forpligtelse i
lov om socialtilsyn (herefter socialtilsynsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019 for
socialtilsynene til at oprette og løbende opdatere en
offentligt tilgængelig oversigt over foreninger og private
virksomheder, som er godkendt til at varetage
arbejdsgiverfunktionen i ordninger med kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig
assistance efter servicelovens §§ 95 og 96. Hvis
socialtilsynet træffer afgørelse om ophør af en
sådan godkendelse, skal socialtilsynet underrette samtlige
kommuner herom, således at kommunerne er vidende om, at der
ikke må udbetales tilskud til den pågældende
forening eller private virksomhed.
Formålet med denne del af lovforslaget er, at borgere
eller nærtstående, der overvejer at indgå aftale
om overførsel af tilskud vil have mulighed for at sikre sig,
at foreningen eller den private virksomhed er godkendt af
socialtilsynet. På samme måde vil kommunalbestyrelsen
have mulighed for at sikre sig, at en forening eller en privat
virksomhed er godkendt, inden de udbetaler tilskuddet.
Herudover indeholder lovforslaget en mindre ændring for
så vidt angår henvisning til rette myndighed for
kommunalbestyrelsernes indberetning af påbud givet til
friplejeboligleverandører i forbindelse med levering af
hjælp efter serviceloven. Denne del af serviceloven
henhører under sundheds- og ældreministeren.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
De gældende regler om overførsel af tilskuddet i
ordninger med kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere og borgerstyret personlig assistance i §§
95 og 96 i serviceloven blev indført ved lov nr. 549 af 17.
juni 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009. Der er
sidenhen gennemført ændringer i reglerne ved lov nr.
660 af 8. juni 2017. Servicelovens § 96 a blev indsat ved lov
nr. 388 af 25. maj 2009.
Målgruppen for ordningerne med kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og
borgerstyret personlig assistance efter § 96 er borgere med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
har omfattende og massive hjælpebehov. Det overordnede
formål med begge ordninger er at give borgere inden for
målgruppen en særlig type hjælp i form af et
kontant tilskud, som skaber mulighed for fleksibilitet og en
helhedsorienteret løsning af den enkelte borgers
hjælpebehov.
Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 1, at hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige
hjælp til rådighed for en borger, der har behov for
personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens
§ 83 og afløsning/aflastning efter § 84, kan
kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp,
som den pågældende selv antager.
Efter servicelovens § 95, stk. 2, kan en borger med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte
til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
i mere end 20 timer ugentligt, vælge at få udbetalt et
kontant tilskud til hjælp, som den pågældende
selv antager. Efter § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i
særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter
§ 95, stk. 2, skal udbetales til en nærtstående
person, som helt eller delvis passer borgeren. Den
nærtstående vil herefter være tilskudsmodtager i
ordningen. Det følger af § 95, stk. 4, at det er en
betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter
bestemmelsens stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at
fungere som arbejdsleder for hjælperne.
Efter servicelovens § 96, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig
assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved
ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og
ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det
nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.
Det følger af § 96, stk. 2, at det er en betingelse for
tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at
borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for
hjælperne.
Uanset om en borger modtager kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere, jf. servicelovens § 95,
stk. 2, eller borgerstyret personlig assistance, jf. § 96,
stk. 1, eller om tilskuddet udbetales til en
nærtstående, jf. § 95, stk. 3, er det efter
servicelovens § 95, stk. 4, og § 96, stk. 2, en
betingelse, at borgeren eller den nærtstående er i
stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Dette
kan dog fraviges, hvis den pågældende indgår
aftale med en nærtstående eller med en af
socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om, at
tilskuddet overføres til den nærtstående,
foreningen eller den private virksomhed, der herefter i
ansættelsesretlig forstand er arbejdsgiver for
hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til
hjælperne vedrørende spørgsmål om
ansættelse og afskedigelse af hjælperne varetages i
så fald af den nærtstående, foreningen eller den
private virksomhed i samråd med den
pågældende.
Som udgangspunkt indebærer
arbejdsgiverfunktionen ansvaret for at administrere ydelsen og de
praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller
borgerstyret personlig assistance. Disse opgaver er blandt andet
ansættelse og afskedigelse af hjælpere, udarbejdelse af
ansættelsesbeviser til hjælperne samt udbetaling af
løn.
Det følger af henholdsvis § 95, stk. 4, og §
96, stk. 2, at det er borgeren, der vælger, om han eller hun
ønsker at være arbejdsgiver for hjælperne, eller
om borgeren i stedet vælger at indgå en aftale om at
overføre tilskuddet til en nærtstående eller til
en forening eller privat virksomhed, som er godkendt af
socialtilsynet, som skal varetage opgaven, inden for rammerne af
den kommunale udmåling af tilskud. Hvis det er en
nærtstående, som er tilskudsmodtager, jf. § 95,
stk. 2, vil den nærtstående kunne vælge at
indgå en sådan aftale om overførsel af
tilskuddet. Dette følger af servicelovens § 95, stk.
4.
Kommunalbestyrelsen vil dog, hvis det vurderes, at borgeren
eller den nærtstående ikke kan være arbejdsgiver
for hjælperne, kunne træffe afgørelse om kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret
personlig assistance under forudsætning af, at borgeren eller
den nærtstående indgår aftale med en
nærtstående eller en af socialtilsynet godkendt
forening eller privat virksomhed om at overføre
tilskuddet.
En aftale om overførsel af
tilskuddet vil ofte indeholde en beskrivelse af, hvilke opgaver den
nærtstående, foreningen eller virksomheden
påtager sig at udføre for borgeren eller den
nærtstående, levering af ydelserne og herunder
omkostningsstyring, regulering, regnskab og tilbagebetaling, m.v.,
forhold vedrørende arbejdsgiverens forpligtelser samt
fastsættelse af opsigelsesvarsel m.v. for aftalen.
Hvis borgeren eller den
nærtstående (kun i en ordning efter § 95) har
indgået en aftale om overførsel af tilskud til en
nærtstående, forening eller privat virksomhed, kan
kommunalbestyrelsen samtidig vælge at indgå en aftale
med denne. Aftalen kan f.eks. omhandle nærmere forhold
vedrørende afregning af tilskuddet, ophør af
ordninger i forbindelse med dødsfald og eventuelle
særlige aftaler om udbetaling af dele af tilskuddet, betaling
for og levering af arbejdsredskaber m.v. Aftalen kan ikke indeholde
særlige krav om likviditet. Borgeren eller den
nærtstående skal orienteres om indholdet af en
sådan aftale, der vedrører ordningen.
Det er ikke reguleret i serviceloven, hvilke elementer eller
indholdsmæssige krav, der bør indgå i en aftale
om overførsel af tilskuddet til en anden part. Der er
således tale om en privatretlig aftale, der indgås
mellem borgeren eller den nærtstående og foreningen
eller den private virksomhed. Det følger af henholdsvis
§ 95, stk. 4, og § 96, stk. 2, i serviceloven, at
borgeren eller den nærtstående ikke kan overføre
tilskuddet til foreninger eller private virksomheder, der ikke er
godkendt af socialtilsynet. En borger eller en
nærtstående vil imidlertid, afhængig af aftalens
nærmere indhold, kunne være bundet af en aftale om
overførsel af tilskuddet til en forening eller privat
virksomhed, selvom denne ikke er godkendt af socialtilsynet. Hermed
vil borgeren eller den nærtstående kunne risikere at
skulle hæfte økonomisk for udgifter, som
kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at udbetale tilskud til,
idet betingelserne for overførslen af tilskuddet ikke er
opfyldt. Hvis borgeren eller den nærtstående er af den
opfattelse, at aftalen om overførsel af tilskuddet ikke er
bindende, fordi foreningen eller den private virksomhed ikke er
godkendt af socialtilsynet, kan borgeren eller den
nærtstående indbringe spørgsmålet for
domstolene. En sådan sag vil skulle afgøres på
baggrund af de almindelige aftaleretlige og erstatningsretlige
regler.
Ordningen, hvorefter foreninger og private virksomheder, der
ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter
servicelovens §§ 95 og 96, skal være godkendt af
socialtilsynet, er indført ved lov nr. 660 af 8. juni 2017
om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Herefter kan foreninger og private virksomheder, der
ikke er godkendt af socialtilsynet, ikke varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§
95 og 96. Således kan borgeren eller den
nærtstående ikke overføre tilskuddet til
foreninger eller private virksomheder, der ikke er godkendt.
Hensigten med indførelsen af ordningen er, at det skal
være lettere for kommunerne at sikre, at det bevilgede
tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret
personlig assistance anvendes efter formålet. Endvidere er
formålet at øge borgernes og de
nærtståendes tryghed ved at indgå aftaler om
overførsel af tilskud, idet en sådan aftale alene kan
indgås med foreninger og private virksomheder, der er
godkendt til formålet.
De nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med
foreninger og private virksomheder, der kan varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§
95 og 96 følger af socialtilsynsloven.
Det fremgår af socialtilsynslovens § 18 b, stk. 2, at
socialtilsynets godkendelse er en betingelse for, at foreningen
eller den private virksomhed kan varetage arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96.
Det fremgår af socialtilsynslovens § 18 b, stk. 1, at
socialtilsynet kan træffe afgørelse om godkendelse af
en forening eller en privat virksomhed, hvis foreningen eller den
private virksomhed må anses for egnet til at varetage opgaven
og i øvrigt opfylder socialtilsynslovens regler om
indsendelse og godkendelse af budget samt indsendelse af regnskab,
jf. socialtilsynslovens § 18 g.
Socialtilsynets vurdering af, om foreningen eller den private
virksomhed må anses for egnet til at varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§
95 og 96 foretages på baggrund af en vurdering af foreningens
eller den private virksomheds økonomiske og
ledelsesmæssige forhold og ansættelsesretlige
kompetencer, jf. socialtilsynslovens § 18 b, stk. 1.
Socialtilsynet kan, jf. socialtilsynslovens § 18 b, stk. 3,
i forbindelse med deres godkendelse fastsætte vilkår,
hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse.
Når socialtilsynet har godkendt en forening eller en
privat virksomhed, fører socialtilsynet, jf.
socialtilsynslovens § 18 c, efterfølgende
driftsorienteret tilsyn med, at foreningen eller den private
virksomhed fortsat opfylder betingelserne for at være
godkendt. Hvis socialtilsynet vurderer, at det ikke er
tilfældet, kan socialtilsynet træffe afgørelse
om ophør af godkendelsen, jf. socialtilsynslovens § 18
b, stk. 4.
Endelig følger det af servicelovens § 96 a, stk. 1,
at social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til
borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af
udgifter til hjælpernes løn, udgifter til varetagelse
af arbejdsgiverfunktioner m.v. Endvidere fremgår det af
bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., at hvis der er indgået aftale
om, at tilskuddet overføres til en godkendt forening eller
privat virksomhed, udbetales tilskuddet månedsvis bagud.
Endelig følger det af servicelovens § 96 a, stk. 3, at
social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om udbetaling og regulering af tilskud,
regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud.
De nærmere regler for kommunernes udmåling af
tilskuddet følger af bekendtgørelse nr. 1246 af 13.
november 2017 om udmåling af tilskud til ansættelse af
hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter
serviceloven.
Af servicelovens § 96 a, stk. 2, fremgår, at
kommunalbestyrelsen udbetaler tilskud efter servicelovens
§§ 95 og 96 månedsvis forud, hvis borgeren selv
eller en nærtstående modtager tilskuddet, og
månedsvis bagud, hvis der er indgået aftale om, at
tilskuddet overføres til en godkendt forening eller privat
virksomhed. Af bekendtgørelsens § 12, stk. 2,
fremgår det, at hvis borgeren eller den
nærtstående har indgået aftale om at
overføre sit tilskud til en nærtstående, en
forening eller en privat virksomhed, udbetaler kommunalbestyrelsen
det udmålte tilskud hertil. Tilskud til dækning af
andre direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at
have hjælpere i og uden for hjemmet, jf.
bekendtgørelsens § 10, udbetales dog direkte til
borgeren eller den nærtstående.
2.2. Social- og Indenrigsministeriets
overvejelser
Partierne bag aftalen "Udmøntning af satspuljen for
2019-2022 (Delaftale på børne- og
socialområdet)" er enige om, at der er behov for at styrke
borgernes og de nærtståendes retsstilling, når
der indgås aftale om overdragelse af arbejdsgiverfunktioner
til foreninger og private virksomheder i hjælperordninger
efter servicelovens §§ 95 og 96. Aftalepartierne er enige
om, at det således er nødvendigt at sikre, at en
borger eller en nærtstående, der uvidende har
indgået aftale med en ikke-godkendt forening eller privat
virksomhed, ikke kommer til at lide tab som følge heraf.
Dette er ikke muligt efter de gældende regler, hvorefter
en aftale mellem en borger eller en nærtstående og en
forening eller privat virksomhed om overførsel af tilskud,
dvs. overdragelse af arbejdsgiverfunktionen, kan binde borgeren,
selvom det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens
udbetaling af tilskuddet, at den pågældende forening
eller private virksomhed er godkendt af socialtilsynet.
Social- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund, at
der er behov for at sikre, at borgere eller
nærtstående, der modtager tilskud til ansættelse
af hjælpere, ikke er bundet af en aftale om overførsel
af tilskuddet, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke er
godkendt af socialtilsynet og ikke havde oplyst tilskudsmodtageren
herom på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre sig, at foreningen
eller den private virksomhed er godkendt af socialtilsynet som
forudsætning for udbetaling af tilskud, skal fremgå
tydeligt af serviceloven, således at hverken borgeren, den
nærtstående, kommunalbestyrelsen eller foreningen eller
den private virksomhed kan være i tvivl om, at tilskuddet
ikke kan udbetales, hvis ikke der foreligger en godkendelse.
Dette vil også kunne indgå som led i den vejledning,
som kommunalbestyrelsen allerede efter gældende ret har pligt
til at yde til borgeren eller den nærtstående i
forbindelse med etableringen af en ordning med kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig
assistance, herunder om reglerne på området samt de
opgaver og det ansvar, der er forbundet med arbejdsgiverfunktionen
i en sådan ordning.
For at understøtte ovenstående vil det være
hensigtsmæssigt, at borgere, nærtstående og
kommuner har adgang til samlede, aktuelle oplysninger om, hvilke
foreninger og private virksomheder, der er godkendt til at varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§
95 og 96.
2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne i servicelovens § 95,
stk. 4, og § 96, stk. 2, ændres, således at det
indføjes, at en aftale mellem en borger eller en
nærtstående og en forening eller privat virksomhed om
overførsel af tilskud til ansættelse af hjælpere
ikke vil være bindende for borgeren eller den
nærtstående, hvis den pågældende forening
eller private virksomhed ikke på tidspunktet for aftalens
indgåelse var godkendt af socialtilsynet, og foreningen eller
den private virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde
borgeren eller den nærtstående bekendt med dette.
Herudover foreslås det, at der foretages en ændring
i § 96 a i serviceloven med indføjelse af et nyt stk.
2, hvori det vil blive tydeliggjort, at kommunalbestyrelsen kun
må udbetale tilskud til en forening eller privat virksomhed,
som er godkendt af socialtilsynet. Der er således tale om en
præcisering af allerede gældende regler om
udbetalingen.
For at understøtte de foreslåede ændringer af
serviceloven foreslås det endvidere at ændre
socialtilsynslovens § 18 b om socialtilsynets godkendelse af
foreninger og virksomheder, der varetager eller ønsker at
varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens
§§ 95 og 96. Med forslaget vil der blive indført
en forpligtelse for de fem socialtilsyn til at oprette og
offentliggøre en fælles oversigt over godkendte
foreninger og private virksomheder. Oversigten vil skulle opdateres
løbende, så både borgere,
nærtstående og kommuner vil have mulighed for at holde
sig orienterede om, hvilke foreninger og private virksomheder der
er godkendt af socialtilsynet. Hvis socialtilsynet træffer
afgørelse om ophør af en godkendelse, skal
socialtilsynet underrette samtlige kommuner herom, således at
kommunerne er vidende om, at der ikke må udbetales tilskud
til den pågældende forening eller private
virksomhed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat og
regioner.
Lovforslaget følger principperne om digitaliseringsklar
lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have positive administrative
konsekvenser for borgere, idet oplysningerne om godkendte
foreninger og private virksomheder gøres lettere
tilgængelige for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. august 2019
til den 25. september 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,
Det Centrale Handicapråd, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet - DUKH, DUOS, 3F - Fagligt
Fælles Forbund, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,
FOA - Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, LOBPA,
Olivia Danmark A/S, Rigsrevisionen, Sjældne Diagnoser,
Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord,
Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst og ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Forslaget indeholder flere tiltag, som har
positive konsekvenser for borgernes retssikkerhed. | Ingen |
|
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det følger af servicelovens § 95, stk. 1, at hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige
hjælp til rådighed for en borger, der har behov for
personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens
§ 83 og afløsning/aflastning efter § 84, kan
kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp,
som den pågældende selv antager.
Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en
borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsev?ne, der har behov for personlig hjælp og pleje og
for støtte til løsning af nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at
få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den
pågældende selv antager.
Efter servicelovens § 95, stk. 4, er det en betingelse for
tilskud til ansættelse af hjælpere efter bestemmelsens
stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som
arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at
tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for
hjælperne, medmindre den pågældende indgår
aftale med en nærtstående eller en forening eller en
privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at
tilskuddet overføres til den nærtstående,
foreningen eller den private virksomhed, der herefter er
arbejdsgiver for hjælperne.
Det er en betingelse for, at tilskuddet kan overføres, at
foreninger og private virksomheder, der skal varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens § 95,
er godkendt af socialtilsynet, jf. § 18 b, stk. 2, i
socialtilsynsloven. Det indebærer blandt andet, at
kommunalbestyrelsen ikke må udbetale tilskud til foreninger
og private virksomheder, der ikke er godkendt af
socialtilsynet.
En aftale om overførsel af tilskuddet til en forening
eller privat virksomhed, som ikke er godkendt af socialtilsynet,
vil i nogle tilfælde kunne binde borgeren eller den
nærtstående, og borgeren eller den
nærtstående vil kunne risikere at hæfte
økonomisk på grund af aftalen med den ikke-godkendte
forening eller private virksomhed.
Forslaget medfører alene ændringer i forhold til
aftaleindgåelsen mellem tilskudsmodtageren og en forening
eller privat virksomhed. Med det foreslåede § 95, stk.
4, 4. pkt., indføjes det i serviceloven, at en aftale om
overførsel af tilskuddet til en forening eller privat
virksomhed ikke er bindende for tilskudsmodtageren, hvis foreningen
eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet
på tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis
foreningen eller den private virksomhed ikke på dette
tidspunkt gjorde tilskudsmodtageren bekendt med dette.
Forslaget vil dermed indebære, at aftalen om
overførsel af tilskuddet mellem tilskudsmodtageren og en
forening eller privat virksomhed ikke vil være bindende for
tilskudsmodtageren, hvis den pågældende forening eller
private virksomhed ikke er godkendt af socialtilsynet til at
varetage arbejdsgiverfunktionen. Hertil forudsættes det, at
foreningen eller den private virksomhed ikke gjorde
tilskudsmodtageren bekendt med den manglende godkendelse på
tidspunktet for aftalens indgåelse. Det betyder, at aftalen
om overførsel af tilskuddet automatisk bortfalder uden, at
tilskudsmodtageren har gjort indsigelser. Herefter vil
tilskudsmodtageren ikke være bundet af aftalen, og foreningen
eller den private virksomhed vil ikke længere være
forpligtet til at stille hjælpere til rådighed, hvis
ikke udgifterne hertil allerede er dækket af et fejlagtigt
overført tilskud. I denne situation skal der tages hensyn
til, at den pågældende aftale afvikles på en
hensigtsmæssig måde, se nedenfor.
Da det er en betingelse for, at tilskuddet kan overføres,
at foreningen eller den private virksomhed, der skal varetage
arbejdsgiverfunktionen i ordningen, er godkendt af socialtilsynet,
vil ophør af godkendelsen efter aftaleindgåelsen
indebære, at foreningen eller den private virksomhed ikke har
krav på udbetaling af tilskuddet. Det vil i dette
tilfælde afhænge af en vurdering ud fra de almindelige
aftaleretlige og erstatningsretlige regler og principper, herunder
om bristede forudsætninger, om aftalen ikke er bindende.
Lovforslaget regulerer således ikke denne situation.
Der kan være nogle praktiske forhold i forbindelse med
afviklingen af aftalen om overførsel af
arbejdsgiverfunktionen, som kommunalbestyrelsen bør
være opmærksom på, når udbetalingen af
tilskuddet til en forening eller privat virksomhed standser
på baggrund af ophør af en godkendelse.
Kommunalbestyrelsen bør i disse tilfælde sikre sig, at
borgeren fortsat har mulighed for at modtage den nødvendige
hjælp og støtte i sin ordning efter § 95 i
serviceloven, således at borgeren ikke efterlades med et
udækket hjælpebehov.
For en aftale, der er indgået efter lovens
ikrafttræden vil en eventuel prøvelse af aftalens
gyldighed, såfremt disse spørgsmål rejses,
skulle behandles af domstolene på baggrund af den
foreslåede § 95, stk. 4, 4. pkt., samt de almindelige
aftaleretlige og erstatningsretlige regler og principper.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 96, stk. 1,
tilbyde borgerstyret personlig assistance. Ifølge
bestemmelsens stk. 2, er det en betingelse for tilskud, at borgeren
er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.
Herudover er det som udgangspunkt en betingelse, at borgeren kan
fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den
pågældende indgår aftale med en
nærtstående eller en forening eller en privat
virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet
overføres til den nærtstående, foreningen eller
den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for
hjælperne.
Det er en betingelse for, at tilskuddet kan overføres, at
foreninger og private virksomheder, der skal varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens § 96,
skal være godkendt af socialtilsynet, jf. § 18 b, stk.
2, i socialtilsynsloven. Det indebærer blandt andet, at
kommunalbestyrelsen ikke må udbetale tilskud til foreninger
og private virksomheder, der ikke er godkendt af
socialtilsynet.
En aftale om overførsel af tilskuddet til en forening
eller privat virksomhed, som ikke er godkendt af socialtilsynet,
vil i nogle tilfælde kunne binde borgeren, og borgeren vil
kunne risikere at hæfte økonomisk på grund af
aftalen med den ikke-godkendte forening eller private
virksomhed.
Forslaget medfører alene ændringer i forhold til
aftaleindgåelsen mellem borgeren og en forening eller privat
virksomhed. Med det foreslåede § 96, stk. 2, 4. pkt.,
indføjes det i serviceloven, at en aftale om
overførsel af tilskuddet til en forening eller privat
virksomhed ikke er bindende for borgeren, hvis foreningen eller den
private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på
tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller
den private virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde
tilskudsmodtageren bekendt med dette.
Forslaget vil dermed indebære, at aftalen om
overførsel af tilskuddet mellem borgeren og en forening
eller privat virksomhed ikke vil være bindende for borgeren,
hvis den pågældende forening eller private virksomhed
ikke er godkendt af socialtilsynet til at varetage
arbejdsgiverfunktionen. Hertil forudsættes det, at foreningen
eller den private virksomhed ikke gjorde borgeren bekendt med den
manglende godkendelse på tidspunktet for aftalens
indgåelse. Det betyder, at aftalen om overførsel af
tilskuddet automatisk bortfalder uden, at borgeren har gjort
indsigelser. Herefter vil borgeren ikke være bundet af
aftalen, og foreningen eller den private virksomhed vil ikke
længere være forpligtet til at stille hjælpere
til rådighed, hvis ikke udgifterne hertil allerede er
dækket af et fejlagtigt overført tilskud. I denne
situation skal der tages hensyn til, at den pågældende
aftale afvikles på en hensigtsmæssig måde, se
nedenfor.
Da det er en betingelse for, at tilskuddet kan overføres,
at foreningen eller den private virksomhed, der skal varetage
arbejdsgiverfunktionen i ordningen, er godkendt af socialtilsynet,
vil ophør af godkendelsen efter aftaleindgåelsen
indebære, at foreningen eller den private virksomhed ikke har
krav på udbetaling af tilskuddet. Det vil i dette
tilfælde afhænge af en vurdering ud fra de almindelige
aftaleretlige og erstatningsretlige regler og principper, herunder
om bristede forudsætninger, om aftalen ikke er bindende.
Lovforslaget regulerer således ikke denne situation.
Der kan være nogle praktiske forhold i forbindelse med
afviklingen af aftalen om overførsel af
arbejdsgiverfunktionen, som kommunalbestyrelsen bør
være opmærksom på, når udbetalingen af
tilskuddet til en forening eller privat virksomhed standser
på baggrund af ophør af en godkendelse.
Kommunalbestyrelsen bør i disse tilfælde sikre sig, at
borgeren fortsat har mulighed for at modtage den nødvendige
hjælp og støtte i sin ordning efter § 96 i
serviceloven, således at borgeren ikke efterlades med et
udækket hjælpebehov.
For en aftale, der er indgået efter lovens
ikrafttræden vil en eventuel prøvelse af aftalens
gyldighed, såfremt disse spørgsmål rejses,
skulle behandles af domstolene på baggrund af den
foreslåede tilføjelse til servicelovens § 96,
stk. 2, 4. pkt., samt de almindelige aftaleretlige og
erstatningsretlige regler og principper.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter servicelovens § 96 a, stk. 1, kan social- og
indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om
kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret
personlig assistance, herunder om dækning af blandt andet
udgifter til hjælpernes løn. Efter bestemmelsens
stk. 2, følger det, at hvis borgeren selv eller en
nærtstående modtager tilskuddet til ansættelse af
hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig
assistance efter § 96, udbetales tilskuddet månedsvis
forud. Endvidere følger det, at hvis der er indgået
aftale om, at tilskuddet overføres til en godkendt forening
eller privat virksomhed, udbetales tilskuddet månedsvis
bagud. De nærmere regler om udbetaling og regulering af
tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud
kan fastsættes af social- og indenrigsministeren, jf.
servicelovens § 96 a, stk. 3.
Det foreslås, at der indføjes et nyt stk. 2 i
servicelovens § 96 a, som vil medføre at, hvis der er
indgået aftale om, at tilskuddet til ansættelse af
hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig
assistance efter § 96 skal overføres til en forening
eller privat virksomhed, kan kommunalbestyrelsen kun udbetale
tilskuddet til foreningen eller den private virksomhed, hvis
foreningen eller den private virksomhed er godkendt af
socialtilsynet. Herved indføjes en tydeliggørelse af
gældende ret, idet der i de nugældende regler er krav
om, at foreningen eller den private virksomhed skal være
godkendt af socialtilsynet for at kunne varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§
95 og 96.
Forslaget vil hermed indebære, at kommunalbestyrelsen som
hidtil skal påse, at en forening eller privat virksomhed som
i en konkret ordning varetager arbejdsgiverfunktionen, også
har opnået godkendelse fra socialtilsynet, før
tilskuddet kan udbetales hertil. Kommunalbestyrelsen bør
således løbende sikre sig, at der foreligger en
godkendelse, når tilskuddet løbende afregnes mellem
kommunalbestyrelsen og arbejdsgiveren. Hertil vil
kommunalbestyrelsen kunne benytte sig af de foreslåede
oversigter, som socialtilsynet løbende vil skulle opdatere,
jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og bemærkningerne
dertil.
Såfremt kommunalbestyrelsen fremover bliver bekendt med,
at en borger eller en nærtstående har indgået en
aftale om overførsel af tilskuddet til en forening eller
privat virksomhed, som ikke er godkendt af socialtilsynet, skal
kommunalbestyrelsen orientere borgeren eller den
nærtstående herom hurtigst muligt. Herved vil borgeren
eller den nærtstående få mulighed for at tage de
fornødne forholdsregler samt få mulighed for at
indgå en aftale med en anden forening eller privat
virksomhed, som er godkendt af socialtilsynet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter servicelovens § 151 b, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen ved
tilsynsbesøget i friplejeboligerne konstaterer, at borgeren
ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen
har krav på, orientere borgeren og den kommune, der har
truffet afgørelse efter denne lov, hvis denne ikke er
identisk med beliggenhedskommunen.
Efter servicelovens § 151 b, stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen meddele friplejeboligleverandøren de
påbud, som er nødvendige for at sikre, at
hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen.
Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligleverandøren,
at undladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med
afgørelsen kan medføre indberetning til
Socialstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren ikke
efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks
forholdet til Socialstyrelsen. Kommunalbestyrelsen udarbejder
indstilling til brug for afgørelser, der træffes af
Socialstyrelsen.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om friplejeboliger,
at en friplejebolig er en udlejningsbolig uden for den kommunale
boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører
servicearealer for personer med behov for omfattende servi?ce
og pleje efter serviceloven. En friplejeboligleverandør er
en fysisk eller juridisk person, der driver
friplejeboligvirksomhed.
Det foreslås i servicelovens § 151 b, stk. 2, at
ændre Socialstyrelsen til Sundhedsstyrelsen, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligleverandøren,
at undladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med
afgørelsen kan medføre indberetning til
Sundhedsstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren ikke
efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks
forholdet til Sundhedsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen udarbejder
indstilling til brug for afgørelser, der træffes af
Sundhedsstyrelsen.
Baggrunden for ændringen er, at ressortansvaret for sager
vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om
personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse,
rehabilitering og genoptræning m.v., i 2015 overgik fra det
daværende Børne- og Socialministerium (nu Social- og
Indenrigsministeriet) til Sundheds- og Ældreministeriet. I
den forbindelse overgik opgaver i forbindelse med
kommunalbestyrelsernes indberetning af påbud givet til
friplejeboligleverandører i forbindelse med levering af
hjælp efter serviceloven fra Socialstyrelsen til
Sundhedsstyrelsen, som også i dag varetager opgaven.
Det er en fejl, at Socialstyrelsen ikke tidligere er blevet
ændret til Sundhedsstyrelsen i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring betyder, at Sundhedsstyrelsen
fremadrettet vil fremgå af serviceloven som rette myndighed
for kommunalbestyrelsernes indberetning af påbud givet til
friplejeboligleverandører i forbindelse med levering af
hjælp efter serviceloven.
Til §
2
Til nr. 1
Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør
af godkendelse af en forening eller privat virksomhed om
varetagelse af arbejdsgiverfunktionen i ordninger efter
servicelovens §§ 95 og 96, hvis foreningen eller den
private virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for
godkendelse.
Det foreslås med affattelse af et nyt 2. pkt. i §
18b, stk. 4, at socialtilsynet underretter alle kommuner om
ophør af en godkendelse. Således forpligtes
socialtilsynet, i forbindelse med en afgørelse om
ophør af godkendelsen, til at underrette samtlige kommuner
herom. Den enkelte kommune vil på denne baggrund kunne tage
de nødvendige skridt i forhold til tilskudsudbetalingen,
herunder standse udbetalingen, i en ordning, hvor den
pågældende forening eller private virksomhed varetager
arbejdsgiverfunktionen.
Den direkte underretning af kommunerne bør ske
umiddelbart efter, at en afgørelse om ophør af
godkendelsen er truffet.
Til nr. 2
Der er i dag ikke regler om, at det skal være offentligt
tilgængeligt, hvilke foreninger og private virksomheder der
er godkendt til at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger
efter servicelovens §§ 95 og 96.
For at understøtte de foreslåede ændringer af
servicelovens §§ 95 og 96, jf. lovforslagets § 1,
foreslås det at der indføjes et nyt stk. 5 i
socialtilsynslovens § 18 b, hvorefter socialtilsynene
løbende offentliggør en fælles oversigt over
foreninger og private virksomheder, der er godkendt til at varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig
assistance efter §§ 95 og 96 i serviceloven.
Der vil med hjemmel i socialtilsynslovens § 18 b, stk. 5,
der med lovforslagets § 2, nr. 2, vil blive stk. 6, hvorefter
der bl.a. er hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelsen og
ophøret af godkendelsen, blive fastsat nærmere regler
om udarbejdelse og offentliggørelse af oversigten herunder
om, at oversigten skal indeholde oplysninger om foreningernes og de
private virksomheders navne og adresser, om datoen for
socialtilsynets godkendelse, om der er fastsat vilkår for
godkendelsen samt om, hvorvidt der er truffet afgørelse om
ophør af foreningens eller den private virksomheds
godkendelse. Behandlingen af disse oplysninger skal ske i
overensstemmelse med reglerne i Databeskyttelsesforordningen og
Databeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
3
Det foreslås med lovforslagets §
3, stk. 1, at loven skal
træde i kraft den 1. januar 2020.
Dette betyder, at en aftale om overførsel af tilskud, som
er indgået den 1. januar 2020 eller senere mellem en
tilskud?smodtager/borger og en forening eller privat
virksomhed, som herefter varetager arbejdsgiverfunktionen i en
ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96, ikke er
bindende for tilskudsmodtager/borger, hvis den
pågældende forening eller private virksomhed ikke var
godkendt af socialtilsynet på tidspunktet for aftalens
indgåelse, og hvis foreningen eller den private virksomhed
ikke på dette tidspunkt gjorde tilskudsmodtager/borger
bekendt med dette.
Det foreslås i lovforslagets §
3, stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, ikke
finder anvendelse for aftaler med en forening eller privat
virksomhed om overførsel af tilskud efter servicelovens
§§ 95 og 96, som er indgået inden lovens
ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Ifølge disse regler kan
borgeren eller den nærtstående ikke overføre
tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter § 95
eller borgerstyret personlig assistance efter § 96 til en
forening eller privat virksomhed, der ikke er godkendt af
socialtilsynet. En prøvelse af om en sådan aftale er
bindende for borgeren eller kan erklæres ugyldig, hvis
foreningen eller den private virksomhed ikke er godkendt af
socialtilsynet, skal vurderes på baggrund af de almindelige
aftaleretlige og erstatningsretlige regler.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, fordi hverken lov om
social service eller lov om socialtilsyn gælder for
Færøerne og Grønland, jf. hhv. § 196 i lov
om social service og § 28 i lov om socialtilsyn.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som
ændret ved § 1 i lov nr. 498 af 1. maj 2019 og § 15
i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændringer: | | | | § 95.
--- | | | Stk. 2-3.
--- | | 1. I § 95, stk. 4, indsættes som 4. pkt.: | Stk. 4. Det er
en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere
efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som
arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at
tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for
hjælperne, medmindre den pågældende indgår
aftale med en nærtstående eller en forening eller
privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at
tilskuddet overføres til den nærtstående,
foreningen eller den private virksomhed, der herefter er
arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i
forhold til hjælperne vedrørende
spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af
hjælpere varetages i så fald af den
nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i
samråd med den pågældende. | | »En aftale om overførsel af
tilskuddet til en forening eller privat virksomhed er ikke bindende
for tilskudsmodtageren, hvis foreningen eller den private
virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på tidspunktet
for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller den private
virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde tilskudsmodtageren
bekendt med dette.« | Stk. 5.
--- | | | | | | § 96.
--- | | 2. I § 96, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: | Stk. 2. Det er
en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere
efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som
arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at
borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne,
medmindre den pågældende indgår aftale med en
nærtstående eller en forening eller privat virksomhed,
der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet
overføres til den nærtstående, foreningen eller
den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for
hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til
hjælperne vedrørende spørgsmål om
ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i
så fald af den nærtstående, foreningen eller den
private virksomhed i samråd med den
pågældende. | | »En aftale om overførsel af
tilskuddet til en forening eller privat virksomhed er ikke bindende
for borgeren, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var
godkendt af socialtilsynet på tidspunktet for aftalens
indgåelse, og hvis foreningen eller den private virksomhed
ikke på dette tidspunkt gjorde borgeren bekendt med
dette.« | Stk. 3-4.
--- | | | | | | § 96 a.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til
borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af
udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse
af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver m.v. samt andre
udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne
hjælp. | | 3. I § 96 a indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: | Stk. 2. Modtager
borgeren selv eller en nærtstående tilskuddet til
ansættelse af hjælpere efter § 95 eller
borgerstyret personlig assistance efter § 96, udbetales
tilskuddet månedsvis forud. Er der indgået aftale om,
at tilskuddet overføres til en godkendt forening eller
privat virksomhed, udbetales tilskuddet månedsvis
bagud. | | »Stk. 2.
Er der indgået aftale om, at tilskuddet til ansættelse
af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig
assistance efter § 96 skal overføres til en forening
eller privat virksomhed, kan kommunalbestyrelsen kun udbetale
tilskuddet til foreningen eller den private virksomhed, hvis
foreningen eller den private virksomhed er godkendt af
socialtilsynet.« | Stk. 3. Social-
og Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling og regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse og
tilbagebetaling af tilskud. | | Stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4. | | | | § 151 b.
--- | | | Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan meddele friplejeboligleverandøren de
påbud, som er nødvendige for at sikre, at
hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen.
Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligleverandøren,
at undladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med
afgørelsen kan medføre indberetning til
Socialstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren ikke
efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks
forholdet til Socialstyrelsen. Kommunalbestyrelsen udarbejder
indstilling til brug for afgørelser, der træffes af
Socialstyrelsen. | | 4. Tre steder
i § 151 b, stk. 2, ændres
»Socialstyrelsen« til:
»Sundhedsstyrelsen«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019, foretages
følgende ændringer: | | | | § 18 b.
--- | | | Stk. 2-3.
--- | | 1. I § 18 b, stk. 4, indsættes som
2. pkt.: | Stk. 4.
Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af
godkendelsen efter stk. 1, hvis foreningen eller den private
virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for
godkendelse. | | »Socialtilsynet underretter alle
kommuner om ophør af en godkendelse.« 2. I § 18 b indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke: | Stk. 5.
Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelsens tilrettelæggelse, om kriterier og
betingelser for godkendelsen, om ophør af godkendelsen og om
socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelsen og
ophøret af godkendelsen. | | »Stk. 5.
Socialtilsynene offentliggør en fælles oversigt over
foreninger og private virksomheder, der er godkendt til at varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig
assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Oversigten opdateres løbende.« | | | Stk. 5 bliver herefter stk. 6. |
|