Skriftlig fremsættelse (13. november
2019)
Social- og
indenrigsminister (Astrid Krag):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
social service og lov om socialtilsyn (Sikring af borgernes
retsstilling ved indgåelse af aftaler med foreninger og
private virksomheder om overdragelse af arbejdsgiverfunktionen i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service
m.v.)
(Lovforslag nr. L 56)
Lovforslaget fremsættes som led i
udmøntningen af dele af et initiativ i aftalen mellem den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Alternativet, Det Ra?dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om
udmøntning af satspuljen for 2019-2022 på
børne- og socialområdet.
Formålet med lovforslaget er at sikre
borgernes og de nærtståendes retsstilling, når de
indgår aftale om overdra?gel?se af arbejdsgiverfunktioner til
foreninger eller private virksomheder i hjælperordninger
efter servicelovens §§ 95 og 96 (kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere og bor?gers?tyret personlig
assistance).
Med lovforslaget indføres der
regler, der vedrører aftaler om overførsel af tilskud
i hjælperordninger, som indgås mellem borgeren eller
den nærtstående og foreninger eller private
virksomheder, og i den forbindelse kommunernes overførsel af
tilskuddet i ordningerne. Herudover indføres der regler,
hvorefter socialtilsynet underretter alle kommu?ner om ophør
af godkendelse, og socialtilsynene offentliggør en
fælles oversigt over foreninger og private virksomheder, som
er godkendt af socialtilsynet til at varetage
ar?bejdsgiverfunktionen i hjælperordninger.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.