Fremsat den 13. november 2019 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

(Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 268 af 26. marts 2019 og § 1 i lov nr. 950 af 17. september 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 2, og § 13, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 12« til: »§§ 12-12 b«.

2. I § 12, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Erklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.«

3. I § 12, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »udløbet« til: »dagen for udløbet«.

4. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Enhver, der har valgret til Folketinget, kan få godkendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der udstedes af social- og indenrigsministeren. Ansøgningen skal indeholde oplysning om navn og personnummer på ansøgeren og navn og personnummer på en eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet. Social- og indenrigsministeren registrerer snarest det godkendte partinavn i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt. Social- og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

5. I § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., ændres »ved udløbet« til: »på dagen for udløbet«.

6. I § 12 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker:

»Stk. 6. Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk. 7. Vælgeren kan kun afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf. dog stk. 7. Vælgererklæringen kan kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10. En vælgererklæring er kun gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

Stk. 7. Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren. Vælgere, der er omfattet af § 2, og som er optaget på valglisten, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren. En vælgererklæring, der er afgivet efter 1. eller 2. pkt., skal være forsynet med de oplysninger, der forlanges på papirformularen, herunder vælgerens fulde navn og personnummer, og skal være dateret og underskrevet af vælgeren. Social- og indenrigsministeren registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1. pkt. Stk. 6, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

7. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »ved erklæringens afgivelse« til: »ved erklæringens registrering i den digitale løsning,«.

8. I § 12 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 8, som nyt stykke:

»Stk. 9. En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

9. § 12, stk. 6, der bliver stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning. Vælgererklæringen er dog kun gyldig, så længe godkendelsen af partiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4. En vælger kan trække sin erklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Vælgererklæringen er herefter ikke gyldig. Har partiet anmeldt sig for social- og indenrigsministeren, og er vælgererklæringen efter 1.-4. pkt. gyldig på tidspunktet for partianmeldelsen, vedbliver vælgererklæringen at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. En vælger kan ikke afgive erklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig. En vælgererklæring forbliver registreret i den digitale løsning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig. En vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, slettes i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.«

10. I § 12, stk. 7, der bliver stk. 11, indsættes som 2. pkt.:

»Et parti kan i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke trække sin anmeldelse tilbage eller indgive fornyet anmeldelse af partiet.«

11. I § 12 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 11, som nyt stykke:

»Stk. 12. Et parti, der er anmeldt efter stk. 1, kan, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, jf. stk. 11, få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med henblik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Godkendelsen kan forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk. 4. Partiet kan kun efter Valgnævnets godkendelse foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.

12. § 12, stk. 8, der bliver stk. 13, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 13.

13. I § 12 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 13, som nyt stykke:

»Stk. 14. Social- og indenrigsministeren offentliggør løbende i den digitale løsning antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.«

14. § 12, stk. 10 og 11, ophæves.

15. Efter § 12 a indsættes:

»§ 12 b. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om

1) udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt.,

2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring,

3) kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for denne kontrol,

4) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og, som afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.,

5) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i § 12, stk. 15,

6) midlertidig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor, og

7) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.«

16. I § 17, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 12, stk. 2 og 3« til: »§ 12, stk. 2 og 4«, og »§ 11, stk. 2 og 3« ændres til: »§ 11, stk. 2 og 4«.

§ 2

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 7. februar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 950 af 17. september 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, ændres »§ 11« til: »§§ 11-11 b«.

2. I § 11, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Erklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.«

3. I § 11, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »udløbet« til: »dagen for udløbet«.

4. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet, kan få godkendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der er udstedt af social- og indenrigsministeren. Ansøgningen skal indeholde oplysning om navn og personnummer på ansøgeren og navn og personnummer på en eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet. Social- og indenrigsministeren registrerer snarest det godkendte partinavn i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt. Social- og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

5. I § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., ændres »ved udløbet« til: »på dagen for udløbet«.

6. I § 11 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker:

»Stk. 6. Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk. 7. Vælgeren kan kun afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf. dog stk. 7. Vælgererklæringen kan kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10. En vælgererklæring er kun gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

Stk. 7. Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren. Vælgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a eller 3 b i denne lov eller § 2 i lov om valg til Folketinget, og som er optaget på valglisten, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren. Statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren. En vælgererklæring, der er afgivet efter 1., 2. eller 3. pkt., skal være forsynet med de oplysninger, der forlanges på papirformularen, herunder vælgerens fulde navn og personnummer, og skal være dateret og underskrevet af vælgeren. Social- og indenrigsministeren registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1. pkt. Stk. 6, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

7. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »ved erklæringens afgivelse« til: »ved erklæringens registrering i den digitale løsning,«.

8. I § 11 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 8, som nyt stykke:

»Stk. 9. En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

9. § 11, stk. 6, der bliver stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning. Vælgererklæringen er dog kun gyldig, så længe godkendelsen af partiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4. En vælger kan trække sin erklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Vælgererklæringen er herefter ikke gyldig. Har partiet anmeldt sig for social- og indenrigsministeren, og er vælgererklæringen efter 1.-4. pkt. gyldig på tidspunktet for partianmeldelsen, vedbliver vælgererklæringen at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. En vælger kan ikke afgive erklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig. En vælgererklæring forbliver registreret i den digitale løsning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig. En vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, slettes i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.«

10. I § 11, stk. 7, der bliver stk. 11, indsættes som 2. pkt.:

»Et parti kan i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke trække sin anmeldelse tilbage eller indgive fornyet anmeldelse af partiet.«

11. I § 11 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 11, som nyt stykke:

»Stk. 12. Et parti, der er anmeldt efter stk. 1, kan, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, jf. stk. 11, få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med henblik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Godkendelsen kan forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk. 4. Partiet kan kun efter Valgnævnets godkendelse foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.

12. § 12, stk. 8, der bliver stk. 13, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 13.

13. I § 11 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 13, som nyt stykke:

»Stk. 14. Social- og indenrigsministeren offentliggør løbende i den digitale løsning antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.«

14. § 11, stk. 10 og 11, ophæves.

15. Efter § 11 a indsættes:

»§ 11 b. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om

1) udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt.,

2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring,

3) kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) og Udenrigsministeriets protokol til brug for denne kontrol,

4) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og, som afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.,

5) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i § 11, stk. 15,

6) midlertidig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor, og

7) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.«

§ 3

Social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte, at bestemmelserne helt eller delvis træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 4

Stk. 1. Et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, kan uanset § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4, registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov. Registrering efter 1. pkt. kan kun ske efter anmodning fra partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig, fra dennes værge. Et parti, der er registreret efter 1. pkt., kan foretage indsamling af vælgererklæringer efter denne lov. Registreringen af partinavnet efter 1. pkt. gælder kun, så længe godkendelsen af partiets navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gældende regler. Social- og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af det registrerede partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.

Stk. 2. Social- og indenrigsministeren registrerer partinavn og vælgererklæringer for partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, så længe partianmeldelsen er gyldig. Social- og indenrigsministeren registrerer endvidere vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter anmodning efter stk. 1 registreres i den digitale løsning, i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, jf. dog stk. 3 og 4. Vælgererklæringer, der er omfattet af 1. og 2. pkt., mister ikke deres gyldighed som følge af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår en anmodning efter stk. 1 om registrering af partinavnet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, senest skal være ministeriet i hænde med henblik på registrering af vælgererklæringer, der er endeligt afgivet til partiet før lovens ikrafttræden. Er anmodningen efter stk. 1 ikke ministeriet i hænde senest på dagen for udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af 1. pkt., kan vælgererklæringer, der er endeligt afgivet til partiet før lovens ikrafttræden, ikke registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte, hvorvidt og hvorledes partier, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår partiet senest skal indlevere vælgererklæringer, der er omfattet af 1. pkt. Indleverer partiet ikke senest på dagen for udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af 2. pkt., de vælgererklæringer, som skal indleveres i overensstemmelse med social- og indenrigsministerens bestemmelse i medfør af 1. pkt., kan sådanne vælgererklæringer ikke registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Stk. 5. De vælgererklæringer, der efter stk. 3 og 4 ikke kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, er ugyldige og slettes i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren har stillet til rådighed efter de hidtil gældende regler, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, skal tilintetgøres.

Stk. 6. § 1, nr. 3 og 4, og § 2, nr. 3 og 4, finder anvendelse for ansøgninger om godkendelse af et partinavn, der er indgivet, men ikke godkendt, før lovens ikrafttræden. § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5, finder anvendelse for ansøgninger om forlængelse af godkendelsen af et partinavn, der er indgivet, men ikke godkendt, før lovens ikrafttræden.

Stk. 7. § 1, nr. 10 og 11, og § 2, nr. 10 og 11, finder anvendelse på partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, og de forskrifter, der udstedes i medfør heraf, finder anvendelse på vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og som registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Efter de gældende regler skal nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, indsamle vælgererklæringer gennem den digitale løsning vælgererklæring.dk.

Den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik den 22. marts 2019 en politisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet om en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale. Lovforslaget vil hermed skabe det nødvendige lovgrundlag for, at der kan idriftsættes en ny portal til brug for indsamling af vælgererklæringer. Se nærmere afsnit 3.1 samt afsnit 3.2.2 og 3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Derudover indeholder lovforslaget for at sikre klare regler og gennemskuelige procedurer en række teknisk prægede justeringer af reglerne for godkendelse af partinavne med henblik på opstilling til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Se nærmere afsnit 3.2.1, 3.2.4 og 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

For at sikre, at loven træder i kraft på det tidspunkt, hvor den nye digitale løsning er klar til idriftsættelse, foreslås det, at loven træder i kraft efter ministerens nærmere bestemmelse herom.

2. Baggrund

Ved lov nr. 312 af 29. marts 2014 om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (bemyndigelse til digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer m.v.) blev der etableret hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren, nu social- og indenrigsministeren, kunne fastsætte regler om bl.a. digital indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Denne hjemmel blev udnyttet ved bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer (vælgererklæringsbekendtgørelsen). Den digitale løsning vælgererklæring.dk til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer blev idriftsat den 12. januar 2016.

I 2018 kunne det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium, nu Social- og Indenrigsministeriet, konstatere, at der blev indsamlet vælgererklæringer i den digitale løsning vælgererklæring.dk, hvor den procedure, der var forudsat i lov om valg til Folketinget (folketingsvalgloven, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019) henholdsvis lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-Parlamentsvalgloven, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 140 af 7. februar 2019) og fastsat i vælgererklæringsbekendtgørelsen, ikke havde været fulgt.

På den baggrund indgik den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) den 22. marts 2019 en politisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet om en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.

Aftalepartierne fandt, at den nuværende procedure for indsamling af vælgererklæringer burde ændres, så proceduren ikke kunne omgås i strid med reglerne. Aftalepartierne lagde desuden vægt på, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer blev mere brugervenlig for både vælgerne og partierne. Aftalepartierne var derfor enige om, at indsamling af vælgererklæringer som noget nyt skulle ske ved brug af et portalsystem.

Som det fremgår af aftalen, vil de nye partiers indsamling af vælgererklæringer med et portalsystem fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet (en portal). På denne portal vil vælgerne kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, identificere sig med NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) og bekræfte deres støtte til det pågældende parti. Efter en eftertænksomhedsperiode på 7 dage skal vælgeren på ny bekræfte sin støtte til det pågældende parti med NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel), hvis vælgeren fortsat ønsker at afgive en vælgererklæring. Når vælgeren har gjort dette, vil der være afgivet en gyldig vælgererklæring.

Det følger af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer - ud over den ovenfor beskrevne proces - skal foregå med udgangspunkt i følgende nye vilkår:

Som noget nyt fastsættes det i lovgivningen, at indehaveren af et partinavn skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Som noget nyt skal det fulde navn på en af de ansvarlige personer, der står bag partiets indsamling af vælgererklæringer, og kontaktoplysninger på partiet offentliggøres, hvilket vil ske direkte på portalen.

Som noget nyt vil det være tilladt for nye partier via deres eventuelle hjemmeside, sociale medier, ved e-mailinvitationer m.v. at linke til den nye portal, således at partierne kan lede vælgerne ind til det første skridt i proceduren, dvs. det skridt, hvor vælgerne første gang skal bekræfte deres støtte til det pågældende parti.

Som noget nyt vil de aktuelle tal for partiernes indsamling af vælgererklæringer blive gjort offentligt tilgængelige, hvilket vil ske direkte på portalen.

Der fastsættes en overgangsordning, hvor de vælgererklæringer, der er indsamlet efter den hidtidige procedure, kan regnes med i partiernes indsamling af vælgererklæringer. Det skal desuden sikres, at vælgerne fortsat kun kan afgive vælgererklæring til ét parti ad gangen, uanset om en vælgererklæring er afgivet i det nye eller det gamle system.

Endvidere følger det af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer fortsat skal foregå med udgangspunkt i følgende vilkår:

Der skal som hidtil i forbindelse med den digitale underskrift automatisk kunne foretages en kontrol af, at den person, der ønsker at afgive en vælgererklæring, har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Der skal fortsat forløbe en periode (en eftertænksomhedsperiode) på 7 dage mellem vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et parti og vælgerens anden bekræftelse af sin støtte til det pågældende parti.

En vælgererklæring skal fortsat være gyldig i 18 måneder fra afgivelsen, og vælgerne skal fortsat kunne trække deres vælgererklæring tilbage, hvis partiet endnu ikke har anmeldt sig som opstillingsberettiget.

Vælgerne skal fortsat kunne afgive en vælgererklæring efter en papirbaseret metode, hvis de har behov herfor.

Der ændres ikke på antallet af vælgererklæringer, der skal indsamles, for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg (1/175 af samtlige gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg) henholdsvis Europa-Parlamentsvalg (2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg).

En partianmeldelse til folketingsvalg vil fortsat være gyldig frem til førstkommende folketingsvalg, dog i mindst 18 måneder fra anmeldelsens dato. En partianmeldelse til Europa-Parlamentsvalg vil fortsat være gyldig frem til førstkommende Europa-Parlamentsvalg.

Endelig fremgår det af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at portalsystemet skal evalueres tre år efter, at systemet er idriftsat, særligt i forhold til den teknologiske udvikling og eventuelle forsøg på omgåelse af proceduren for indsamling af vælgererklæringer.

Lovforslaget skal udmønte elementerne i denne aftale. Mere teknisk prægede dele af aftalen vil blive udmøntet af social- og indenrigsministeren efter bemyndigelse fastsat i denne lov. Herudover indeholder lovforslaget en række teknisk prægede justeringer af reglerne for godkendelse af partinavne med henblik på opstilling til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.

Med henblik på at sikre mod omgåelse eller manipulation af proceduren for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg har Folketinget desuden vedtaget regeringens lovforslag nr. L 1 af 13. august 2019 om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer), jf. Folketingstidende 2018-19 (2. samling), A, L 1. Med loven (lov nr. 950 af 17. september 2019) kan det sanktioneres, hvis proceduren for indsamling af vælgererklæringer omgås eller manipuleres, også inden det nye portalsystem for vælgererklæringer er klar til idriftsættelse. Reglerne i lov nr. 950 af 17. september 2019 vil fortsat stå ved magt som et supplement til herværende lovforslag.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.

3.1.1. Gældende ret

Reglerne om indsamling af vælgererklæringer til brug for opstilling til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg følger af folketingsvalglovens § 12 og Europa-Parlamentsvalglovens § 11 samt vælgererklæringsbekendtgørelsen.

Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for social- og indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før dagen for folketingsvalg henholdsvis senest kl. 12 otte uger før dagen for Europa-Parlamentsvalg. Med anmeldelsen skal (bortset fra anmeldelse fra det tyske mindretals parti ved folketingsvalg) følge erklæringer fra et antal vælgere, der ved folketingsvalg mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg og ved Europa-Parlamentsvalg mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Se folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, skal et nyt parti, inden partiet påbegynder indsamling af vælgererklæringer, have partiets navn godkendt af Valgnævnet. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. Valgnævnet kan efter nærmere betingelser forlænge godkendelsen af partinavnet for 1 år, se nærmere folketingvalgslovens § 12, stk. 3, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3.

Vælgeren skal ved erklæringens afgivelse opfylde betingelserne for valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 5, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5.

En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. En vælger kan ikke afgive erklæring for et andet parti, så længe vælgererklæringen er gyldig, eller, når partiet er anmeldt som opstillingsberettiget, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig. En vælger kan frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin vælgererklæring tilbage. Se folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1., 3. og 4. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 1., 3. og 4. pkt.

En anmeldelse af et parti til deltagelse i folketingsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7. En anmeldelse af et parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende valg til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7.

En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, skal opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 8, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8. Tilsvarende skal en vælgererklæring, hvis gyldighedsperiode er udløbet, tilintetgøres, medmindre partiet er anmeldt som opstillingsberettiget, og anmeldelsen af partiet stadig gælder, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 2. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 2. pkt. En vælgererklæring, som vælgeren har trukket tilbage, skal ligeledes tilintetgøres, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 5. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 5. pkt.

Vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, må ikke anvendes til andet formål, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 9, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9.

Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier og kan i tilknytning til sådanne regler fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler om blandt andet forløbet af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af vælgererklæringen, jf. nærmere folketingsvalglovens § 12, stk. 10 og 11, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10 og 11.

Denne hjemmel blev udnyttet ved bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer (vælgererklæringsbekendtgørelsen). Vælgererklæringsbekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler for den tekniske indretning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed via vaelgererklaering.dk, og reglerne for partiernes brug heraf.

Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 5 fastsætter fremgangsmåden for afgivelse af en digital vælgererklæring. Efter vælgererklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal en vælger, der ønsker at afgive en vælgererklæring ved brug af den digitale løsning, først afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælgerens e-mailadresse. Støttetilkendegivelsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal sikre, at oplysninger om vælgeren behandles efter reglerne i persondataloven (nu databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven), herunder at vælgeren ved afgivelse af støttetilkendegivelsen samtidig giver udtrykkeligt samtykke til, at partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere dem i den digitale løsning. Efter § 5, stk. 2, i vælgererklæringsbekendtgørelsen skal partiet registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning. Når der er forløbet 7 dage fra registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale løsning. Denne periode er i bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for lov nr. 312 af 29. marts 2014 (bemyndigelse til digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 124, side 7, 2. spalte), omtalt som eftertænksomhedsperioden. § 5, stk. 2, 3. pkt., i vælgererklæringsbekendtgørelsen fastsætter, at e-mailen skal indeholde et link, der sammen med vælgerens digitale signatur skal benyttes for at få adgang til løsningen. Efter § 5, stk. 3, i vælgererklæringsbekendtgørelsen kan vælgeren afgive en vælgererklæring for det parti, som vælgeren har afgivet sin støttetilkendegivelse til, når vælgeren har fået adgang til den digitale løsning. Vælgererklæringen kan dog ikke afgives, hvis vælgeren ikke opfylder betingelserne for valgret til Folketinget henholdsvis valgret til Europa-Parlamentet. Vælgererklæringen kan endvidere ikke afgives, hvis vælgeren allerede har afgivet en gyldig vælgererklæring for det pågældende parti eller et andet parti, der indsamler vælgererklæringer til samme type valg. Ved kontrol af vælgerens valgret indhenter løsningen oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Hvis vælgererklæringen ikke kan afgives, modtager vælgeren en meddelelse fra løsningen med oplysning om årsagen hertil via Digital Post. Efter § 5, stk. 4, i vælgererklæringsbekendtgørelsen modtager vælgeren en kvittering fra den digitale løsning via Digital Post, når en vælgererklæring er afgivet. Efter § 5, stk. 5, i vælgererklæringsbekendtgørelsen kan vælgeren trække sin støttetilkendegivelse tilbage i den digitale løsning, såfremt vælgeren ikke ønsker at afgive en vælgererklæring til partiet. Støttetilkendegivelsen og alle øvrige oplysninger om vælgeren bliver herefter slettet i løsningen. Når vælgeren har trukket sin støttetilkendegivelse tilbage, modtager vælgeren en kvittering fra løsningen via Digital Post. Efter § 5, stk. 6, i vælgererklæringsbekendtgørelsen gælder, at såfremt vælgeren hverken trækker sin støttetilkendegivelse tilbage eller afgiver vælgererklæring, bliver støttetilkendegivelsen og alle øvrige oplysninger om vælgeren slettet i den digitale løsning efter en af social- og indenrigsministeren nærmere fastsat periode.

Efter de gældende regler kan enhver vælger, der ønsker det, afgive en papirbaseret vælgererklæring. Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 7 fastsætter den nærmere procedure for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring. En vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring, skal først afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælgerens CPR-nummer. Partiet skal registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning. Når der er forløbet en periode på 7 dage fra registreringen, afsendes der fra løsningen en papirbaseret formular til vælgererklæringen til vælgeren med almindelig post. Vælgeren underskriver og daterer vælgererklæringen og sender denne til partiet. Når partiet har modtaget vælgererklæringen, skal partiet registrere vælgererklæringen i den digitale løsning. Ved kontrol af vælgerens valgret indhenter løsningen oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Hvis vælgererklæringen ikke er gyldig, modtager vælgeren en skriftlig meddelelse fra løsningen med oplysning om årsagen hertil med almindelig post. Når en gyldig vælgererklæring er registreret, modtager vælgeren en kvittering fra løsningen med almindelig post.

Vælgererklæringsbekendtgørelsens §§ 6 og 8 fastsætter de nærmere regler for tilbagetrækning af en digital henholdsvis en papirbaseret vælgererklæring.

Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 15, stk. 1-4, fastsætter de nærmere regler for afgivelse af vælgererklæring fra vælgere, der alene har valgret til Europa-Parlamentet efter § 3, stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentsvalgloven (EU-bosatte danskere). Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 15, stk. 6, fastsætter de nærmere regler for afgivelse af vælgererklæring fra vælgere, der alene har valgret til Europa-Parlamentet efter § 3, stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentsvalgloven (EU-bosatte danskere), og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol. Vælgererklæringerne skal afgives ved en papirbaseret proces på en særlig formular, som Social- og Indenrigsministeriet udarbejder og stiller til rådighed.

Efter vælgererklæringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., skal anmeldelse for social- og indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, ske ved brug af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed via www.vaelgererklaering.dk, jf. dog § 14, stk. 1. Efter vælgererklæringsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, kan social- og indenrigsministeren i tilfælde, hvor den digitale løsning ikke er funktionsdygtig, hvis ministeren finder dette hensigtsmæssigt, bestemme, at de fremgangsmåder, som er fastlagt i bekendtgørelsens § 14, stk. 2-6 eller i enkelte af disse stykker, i stedet skal benyttes. Efter vælgererklæringsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, kan anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg i det i stk. 1 nævnte tilfælde ske ved skriftlig meddelelse herom til social- og indenrigsministeren.

I bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for lov nr. 312 af 29. marts 2014 (bemyndigelse til digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 124, side 18), er det præciseret, at social- og indenrigsministeren efter folketingsvalglovens § 12, stk. 10, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, kan fastsætte regler om en manuel procedure for indsamling af vælgererklæringer i tilfælde, hvor et digitalt system ikke er tilgængeligt, f.eks. ved nedbrud i systemet eller lignende. På den baggrund er det i vælgererklæringsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, fastsat, at i tilfælde, hvor den digitale løsning ikke er funktionsdygtig, kan social- og indenrigsministeren, hvis ministeren finder dette hensigtsmæssigt, bestemme, at de fremgangsmåder, som er fastlagt i bekendtgørelsens § 14, stk. 2-6 eller i enkelte af disse stykker, i stedet skal benyttes. Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 14, stk. 2-6, fastsætter de nærmere procedurer for alternativ anmeldelse og indsamling af vælgererklæringer i tilfælde, hvor den digitale løsning ikke er funktionsdygtig.

Endelig er det ikke i de gældende regler fastsat, at antallet af partiernes indsamlede vælgererklæringer offentliggøres. Social- og Indenrigsministeriet udleverer på baggrund af reglerne i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) efter anmodning oplysning om antallet af vælgererklæringer, et parti har indsamlet. Efter fast praksis offentliggør Social- og Indenrigsministeriet endvidere i starten af hver måned på ministeriets hjemmeside en oversigt over partiernes aktuelle antal indsamlede vælgererklæringer.

3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Indsamling af vælgererklæringer ved brug af et portalsystem

Social- og Indenrigsministeriet anser det for afgørende, at vælgerne har tillid til de offentlige it-systemer, der understøtter valghandlingerne og de processer, der knytter sig dertil. Hertil kommer, at it-systemerne skal være brugervenlige for vælgerne og partierne.

Opstilling af partier til Folketinget og Europa-Parlamentet og de nærmere regler for indsamling af vælgererklæringer har afgørende betydning for, hvordan valg til Folketinget og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet afvikles, og dermed hvordan demokratiet i bredere forstand fungerer. Med henblik på at understøtte dette er det efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse væsentligt at sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlighed i valghandlingerne og i de processer, der knytter sig dertil.

På den baggrund - og på baggrund af erfaringerne med den gældende procedure for indsamling af vælgererklæringer og den nuværende it-løsning til brug herfor - er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at proceduren bør ændres og som noget nyt foregå ved brug af et portalsystem. Med et portalsystem vil de nye partiers indsamling af vælgererklæringer fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet (en portal). På denne portal vil vælgerne frit kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, og påbegynde processen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti. Det vil således ikke længere være nødvendigt - som det er tilfældet efter den gældende procedure - at vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte proceduren for afgivelse af en vælgererklæring.

De foreslåede ændringer af reglerne vedrører alene proceduren for indsamling af vælgererklæringer og har ikke i øvrigt betydning for reglerne om godkendelse af partinavne ud over de teknisk prægede justeringer af reglerne om godkendelse af partinavne, der er beskrevet i afsnit 3.2. Valgnævnet vil derfor fortsat skulle godkende et nyt partis navn i overensstemmelse med de gældende regler herom, før partiet kan begynde at indsamle vælgererklæringer.

Lovforslaget indebærer endvidere ikke ændringer i det antal vælgererklæringer, der kræves for, at et nyt parti kan blive opstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, eller i fristerne for anmeldelse af et nyt parti til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, jf. afsnit 3.1.1 om gældende ret. Når et nyt parti har indsamlet et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 henholdsvis 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, kan partiet følgelig anmeldes for social- og indenrigsministeren til deltagelse i valg til Folketinget henholdsvis valg til Europa-Parlamentet. Anmeldelsen skal ved folketingsvalg ske senest kl. 12 femten dage før valgdagen og ved Europa-Parlamentsvalg senest kl. 12 otte uger før valgdagen.

Lovforslaget indebærer endvidere ikke ændringer i længden af den periode, hvor en anmeldelse af et nyt parti til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg er gyldig, jf. afsnit 3.1.1 om gældende ret. En partianmeldelse til folketingsvalg vil fortsat være gyldig frem til førstkommende folketingsvalg, dog i mindst 18 måneder fra anmeldelsens dato. En partianmeldelse til Europa-Parlamentsvalg vil fortsat være gyldig frem til førstkommende Europa-Parlamentsvalg.

Lovforslaget indebærer heller ikke ændringer i længden af den periode, hvor en vælgererklæring er gyldig, jf. afsnit 3.1.1 om gældende ret. En vælgererklæring skal fortsat være gyldig i 18 måneder. Vælgererklæringen vil endvidere kun være gyldig, så længe godkendelsen af partinavnet er gyldig eller, hvis partiet er anmeldt, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig. Efter denne periode slettes vælgererklæringen i den digitale løsning.

En vælger skal endvidere fortsat kunne trække deres vælgererklæring tilbage, dog kun frem til det tidspunkt, hvor partiet anmelder sig som opstillingsberettiget. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage. En vælgererklæring, der bliver trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning og er ikke gyldig.

Der foreslås dog den tekniske justering i lovforslaget, at vælgererklæringens gyldighedsperiode fremover bliver regnet fra vælgererklæringens registrering i det digitale system og ikke fra dens afgivelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og § 2, nr. 9. Herved kan der sikres et mere præcist tidspunkt, hvorfra vælgererklæringens gyldighedsperiode beregnes.

Efter den foreslåede nye procedure for indsamling af vælgererklæringer vil vælgernes afgivelse af vælgererklæring skulle ske gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministeren skal stille til rådighed umiddelbart for vælgerne. Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren skal stille til rådighed, vil blive udformet som en portal, dvs. at de nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet. På denne portal vil vælgerne frit kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer. Alle vælgererklæringer, der bliver afgivet for et parti, skal registreres i den digitale løsning, uanset om de bliver afgivet efter den digitale procedure, jf. nærmere afsnit 3.1.2.2, eller efter en papirbaseret procedure, jf. nærmere afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver afgivet i overensstemmelse med reglerne herom, jf. afsnit 3.1.2.1-3.1.2.5, og bliver registreret i den digitale løsning.

Det digitale portalsystem, som Social- og Indenrigsministeriet efter lovforslaget skal tilvejebringe, er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse for Folketinget under udvikling. Lovforslaget beskriver derfor de overordnede krav og procedurer, som det kommende portalsystem vil skulle overholde. Social- og indenrigsministeren vil efterfølgende ved bekendtgørelse fastsætte de nærmere regler for funktionaliteten, udformningen og anvendelsen af den nye digitale løsning.

Social- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med udviklingen af den digitale løsning sikre, at løsningen udarbejdes i overensstemmelse med lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. I lovens § 3, stk. 1, fastsættes, at offentlige organer skal sikre, at deres websteder og mobilapplikationer er mere tilgængelige, ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste ved at opfylde de standarder eller tekniske specifikationer, som fastsættes i medfør af bestemmelsens stk. 4. I lovens § 3, stk. 4, fastsættes, at ministeren for offentlig innovation, nu finansministeren, fastsætter, hvilke standarder eller tekniske specifikationer der skal være opfyldt, for at et websted eller en mobilapplikation formodes at være i overensstemmelse med krav om tilgængelighed i lovens § 3, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 197 af 1. marts 2019 om fastsættelse af standard for tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at offentlige organers websteder og mobilapplikationer anses for at være i overensstemmelse med kravet om tilgængelighed i § 3, stk. 1, i lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, hvis de opfylder den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 V2. 1.2 (2018-08). Standarden fremgår af Europa-Kommissionen i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2048 af 20. december 2018 om den harmoniserede standard for websteder og mobilapplikationer.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet tilrettelægge udviklingen af portalsystemet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der henvises til afsnit 3.3.1 og 3.3.2 for en nærmere gennemgang heraf.

Om lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning henvises til afsnit 4.

Det foreslås, at loven træder i kraft efter ministerens nærmere bestemmelse herom. Hermed kan det sikres, at den nuværende procedure og den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer kan forblive i drift, indtil det nye portalsystem er klar til idriftsættelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt.), og § 2, nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 1. pkt.), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.2. Afgivelse af vælgererklæring efter en digital procedure

Med lovforslaget foreslås det, at vælgerne frit skal kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, direkte på det digitale portalsystem, som Social- og Indenrigsministeriet efter lovforslaget skal tilvejebringe, jf. afsnit 3.1.2.1. Ved denne procedure vil vælgeren først skulle afgive en støttetilkendegivelse for partiet gennem den digitale løsning. Vælgeren vil kun kunne afgive en støttetilkendegivelse, såfremt vælgeren har identificeret sig ved NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) gennem den digitale løsning. Vælgeren vil kun kunne afgive støttetilkendegivelse for ét parti. En vælger vil kunne trække sin støttetilkendegivelse tilbage, såfremt vælgeren f.eks. ønsker at støtte et andet parti i stedet.

Når der er gået 7 dage fra vælgerens støttetilkendegivelse, vil vælgeren kunne afgive vælgererklæring til det samme parti gennem den digitale løsning, såfremt vælgeren på ny identificerer sig ved NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel). Vælgeren vil i sin offentlige Digitale Postkasse (f.eks. e-Boks) modtage information om, at de 7 dage er gået, og at vedkommende derfor nu vil kunne afgive vælgererklæring.

For at kunne afgive vælgererklæring er det en betingelse, at vælgeren har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, at vælgeren mindst 7 dage forinden har afgivet en støttetilkendegivelse til det samme parti, og at vælgeren ikke har afgivet en vælgererklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens vælgererklæring er gyldig, eller, når partiet er anmeldt, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig. Kontrollen af de nævnte betingelser er nærmere beskrevet under afsnit 3.1.2.8.

Social- og indenrigsministeren vil herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løsning. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registreret i den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet efter den digitale procedure vil være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning. Efter denne periode vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren. Udløber godkendelsen af partiets navn før vælgererklæringens gyldighedsperiode, vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning ved udløbet af godkendelsen af partinavnet. Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, vil vælgererklæringen forblive registreret, så længe anmeldelsen af partiet gælder, hvorefter vælgererklæringen bliver slettet i den digitale løsning.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning og er ikke gyldig.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 6), og § 2, nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6), samt § 1, nr. 9 (folketingsvalglovens § 12, stk. 10) og § 2, nr. 9 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.3. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for vælgere, der er bopælsregistreret i CPR, og som er fritaget for Digital Post

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan it-sårbare vælgere, der f.eks. ikke har NemID, kan afgive en vælgererklæring. Det er indgået i disse overvejelser, at proceduren for afgivelse af vælgererklæring bør tilrettelægges med en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at proceduren ikke kan omgås. Desuden viser de hidtidige erfaringer med afgivelse af digitale vælgererklæringer - hvor der med den nuværende procedure er fri adgang til at afgive en papirbaseret vælgererklæring - at under 1 pct. af de afgivne vælgererklæringer er afgivet efter den papirbaserede procedure de seneste to år. Endvidere følger det af principperne for digitaliseringsklar lovgivning, at særhensyn i lovgivningen skal stå mål med konsekvenserne.

Af Digitaliseringsstyrelsens statistik om Digital Post fra 2. kvartal 2019 fremgår det, at 401.390 borgere er fritaget for obligatorisk Digital Post, og at 4.454.701 borgere er tilmeldt Digital Post. Antallet af personer, der har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og som er fritaget henholdsvis tilmeldt obligatorisk Digital Post, vil dog være mindre end de nævnte tal, da ikke alle borgere, der er bopælsregistreret i Danmark, vil have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

På den baggrund - og på baggrund af erfaringerne med den gældende papirbaserede procedure for indsamling af vælgererklæringer - er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at adgangen til at benytte den papirbaserede procedure for afgivelse af vælgererklæring for vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), bør afgrænses til vælgere, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post.

Efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, fastsætter finansministeren regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Heri er det fastsat, at en fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital Post, hvis personen ved personligt fremmøde, jf. bekendtgørelsens § 4, afgiver en underskrevet erklæring om at være omfattet af mindst én af de følgende fritagelsesgrunde, jf. bekendtgørelsens § 3. For det første, hvis personen har en kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det andet, hvis personen har en fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det tredje, hvis personen har manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Med manglende adgang til computer sidestilles det forhold, at personen ikke i eget hjem eller opholdssted har adgang til at bruge en computer. For det fjerde, hvis personen er registreret i CPR som udrejst af Danmark. For det femte, hvis personen ikke længere er registreret med fast bopæl eller fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, men er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4. For det sjette, hvis sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk gør det svært for personen at anvende Digital Post-løsningen. For det syvende, hvis personen har praktiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID (f.eks. på grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID kan udleveres). For det ottende, hvis personens bopæl er beliggende i et område, hvor der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.

På denne baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den nævnte gruppe af borgere, der efter anmodning kan fritages fra tilslutning til Digital Post, er så bredt afgrænset, at det ikke forekommer betænkeligt at afgrænse gruppen af borgere, der kan afgive en vælgererklæring efter en papirbaseret erklæring, i overensstemmelse hermed.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at vælgere, der er bopælsregistreret i CPR, og som er fritaget for Offentlig Digital Post, skal kunne afgive en vælgererklæring efter en papirbaseret procedure.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks. vil kunne ske pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Det kontrolleres, at vælgeren er bopælsregistreret i CPR, og at vælgeren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post. Endvidere kontrolleres det, at vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vil vælgeren blive vejledt om, hvordan en vælgererklæring trækkes tilbage. Vælgeren vil i givet fald få tilsendt en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til sin adresse. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular vil også skulle undergives eftertænksomhedsperioden og vil derfor kun være gyldig, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af sin vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren har anmodet om at afgive en vælgererklæring.

Social- og indenrigsministeren vil herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løsning. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registreret i den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet efter den papirbaserede procedure vil være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. Efter denne periode vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren. Udløber godkendelsen af partiets navn før vælgererklæringens gyldighedsperiode, vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort. Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, vil vælgererklæringen forblive registreret, så længe anmeldelsen af partiet gælder, hvorefter vælgererklæringen vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter den papirbaserede procedure, at trække sin vælgererklæring tilbage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigsministeriet. Vælgeren vil derefter få tilsendt en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til sin adresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der bliver trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 7, 1. pkt.), og § 2, nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, 1. pkt.), samt § 1, nr. 9 (folketingsvalglovens § 12, stk. 10), og § 2, nr. 9 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.4. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for udlandsdanskere

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan det bedst sikres, at alle udlandsdanskere, der bevarer deres valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, kan afgive en vælgererklæring.

Efter § 3, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere er det alene fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, der skal tilsluttes Digital Post. En person kan fritages for obligatorisk tilslutning til Digital Post efter lovens § 5, stk. 1 og 3. Personer, der i CPR registreres som udrejst af Danmark, vil som udgangspunkt forblive tilsluttet Digital Post, men de kan anmode om fritagelse herfra og vil i givet fald altid blive fritaget, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 3, stk. 4, og § 5, stk. 1, 2. pkt. Endvidere vil vælgere, der er udrejst, før lov om Digital Post fra offentlige afsendere trådte i kraft den 1. marts 2014, alene være tilsluttet Digital Post, hvis de har anmodet herom. Fysiske personer, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, kan frivilligt tilslutte sig postløsningen, hvis de har en digital signatur, der giver adgang hertil, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 4, stk. 1. Har vedkommende ikke bopæl eller fast ophold i Danmark, er det tillige en betingelse, at vedkommende er tildelt personnummer, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 4, stk. 2.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter den foreslåede procedure beskrevet under afsnit 3.1.2.2 er det en forudsætning, at vælgeren har et NemID. Har vælgere, der er registreret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kunne afgive en digital vælgererklæring gennem portalløsningen. Har disse udlandsdanskere ikke en Digital Postkasse, og er deres aktuelle udlandsadresse ikke angivet i CPR, vil de dog hverken kunne modtage en påmindelse om, at der er forløbet 7 dage siden deres afgivelse af støttetilkendegivelse eller kunne modtage en kvittering for den endelige afgivelse af vælgererklæring. Har disse vælgere ikke et NemID, vil de i stedet kunne afgive en vælgererklæring efter en papirbaseret procedure.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det derfor nødvendigt at overveje en papirbaseret fremgangsmåde for afgivelse af vælgererklæring for udlandsdanskere, der bevarer deres valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Med lovforslaget foreslås det, at personer, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2 og er optaget på valglisten, skal kunne afgive vælgererklæring til folketingsvalg efter en papirbaseret procedure.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at personer, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2 eller Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b og er optaget på valglisten, skal kunne afgive vælgererklæring til Europa-Parlamentsvalg efter en papirbaseret procedure.

For afgivelse af vælgererklæring til begge valgtyper bliver det dermed gjort til en betingelse, at den pågældende vælger er optaget på valglisten til den relevante valgtype. Herved sikres, at den kompetente danske myndighed ved optagelsen på valglisten har taget stilling til, at vedkommende har valgret, og at det er markeret i CPR, at vedkommende er optaget på valglisten. I alle tilfælde kræver det, at den pågældende ansøger herom.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter folketingsvalglovens § 2, dvs. for personer med dansk indfødsret, der, uanset at de opholder sig i udlandet, har bevaret en sådan ganske særlig tilknytning til riget, at de anses for at have fast bopæl i riget i grundlovens forstand, kan indgives til hver en tid i forhold til folketingsvalget, blot afgørelsen om optagelse træffes 7 dage før valget, jf. nærmere folketingsvalglovens § 18, stk. 6, og bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Afgørelse om optagelse på denne valgliste træffes af den kommune, hvor ansøgeren var bopælsregistreret i CPR forud for udrejsen, henholdsvis af Valgnævnet, hvis ansøgeren har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt betingelserne i § 2 er opfyldt, jf. nærmere folketingsvalglovens § 16. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund af oplysningerne i CPR.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, for vælgere, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk indfødsret, som har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande (den såkaldte Københavnervalgliste, der føres af Københavns Kommune), kunne til det senest afholdte Europa-Parlamentsvalg indgives tidligst fra den 26. november 2018, dvs. et halvt år før valgdagen for valg til Europa-Parlamentet. Dette følger af § 2, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1254 af 31. oktober 2018 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, 2. pkt. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund af oplysningerne i CPR.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b for vælgere, der er omfattet af lovens § 3 a eller § 3 b, dvs. personer med dansk indfødsret, som midlertidigt har taget ophold på Færøerne, i Grønland eller i et land uden for EU, kan tidligst indgives den 1. august i det andet år forud for det år, hvor der skal afholdes valg til Europa-Parlamentet (den såkaldte Nordatlantvalgliste henholdsvis Tredjelandsvalgliste, der føres af Københavns Kommune). Dette følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2019 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg og visse folkeafstemninger af personer, der har valgret uanset ophold i et land uden for riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredjeland), på Færøerne eller i Grønland, der er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 5. Valglisterne udarbejdes maskinelt på baggrund af oplysningerne i CPR.

Da en ansøgning om optagelse på valglisten for personer, der er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a og 3 b, efter de gældende regler er tidsmæssigt begrænset, forventer Social- og Indenrigsministeriet at udstede nye bekendtgørelser, således at ansøgning om optagelse på valglisten for personer, der er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a og 3 b, kan indgives når som helst. Det tilstræbes, at de nye bekendtgørelser er udstedt, senest når denne lov træder i kraft, jf. lovforslagets § 3.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt udlandsdanskere, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Det vil således f.eks. kunne ske pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Det kontrolleres ved opslag i CPR, at vælgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2 eller Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a eller 3 b, og er optaget på valglisten. Opfylder vælgeren betingelserne, vil vælgeren få tilsendt en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til sin udlandsadresse. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular vil også skulle undergives eftertænksomhedsperioden og vil derfor kun være gyldig, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af sin vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren har anmodet om at afgive en vælgererklæring.

Social- og indenrigsministeren vil herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løsning. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet efter den papirbaserede procedure vil være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. Efter denne periode vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren. Udløber godkendelsen af partiets navn før vælgererklæringens gyldighedsperiode, vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort ved udløbet af godkendelsen af partinavnet. Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, vil vælgererklæringen forblive registreret, så længe anmeldelsen af partiet gælder, hvorefter vælgererklæringen vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter den papirbaserede procedure, at trække sin vælgererklæring tilbage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigsministeriet. Vælgeren vil i det tilfælde få tilsendt en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til sin adresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der bliver trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 7, 2. pkt.), og § 2, nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, 2. pkt.), samt § 1, nr. 9 (folketingsvalglovens § 12, stk. 10), og § 2, nr. 9 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.5. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for herboende EU-borgere, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan det sikres, at herboende statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater), kan afgive vælgererklæring til Europa-Parlamentsvalg. Disse personer har valgret til Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3. Disse personer har ikke valgret til Folketinget og skal dermed ikke have mulighed for at afgive vælgererklæring til folketingsvalg.

Personer, der har valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret i CPR, og som er registeret i Udenrigsministeriets protokol, optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de lovligt har bopæl, jf. § 14 a, stk. 1, 2. pkt. Disse vælgere optages manuelt på valglisten i den kommune, hvor de lovligt har bopæl. Dette skyldes, at de pågældende vælgere ikke er bopælsregistreret i CPR og derfor ikke kan indgå i det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for valglisten. De pågældende personer er tildelt et såkaldt administrativt personnummer af Udenrigsministeriet i forbindelse med registrering i protokollen.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter proceduren beskrevet under afsnit 3.1.2.2 er det en forudsætning, at den digitale løsning ved opslag i CPR kan kontrollere, om den pågældende person har valgret. Eftersom valgretten for denne persongruppe ikke kan kontrolleres ved automatisk opslag i CPR, kan denne gruppe ikke afgive vælgererklæring gennem den digitale løsning, uanset om de har et NemID og er tilsluttet Digital Post.

På den baggrund foreslås det, at herboende statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, skal kunne afgive vælgererklæring til Europa-Parlamentsvalg efter en papirbaseret procedure, der er beskrevet nærmere i det følgende.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Det vil derfor f.eks. kunne ske pr. e-mail, brev eller via telefonen.

Herefter vil Social- og Indenrigsministeriet rette henvendelse til Udenrigsministeriet med henblik på at kontrollere, at den pågældende person er registreret i Udenrigsministeriets protokol. Opfylder vælgeren betingelsen, vil vælgeren få tilsendt en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til den adresse, hvor den pågældende har sin private bolig. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og administrative personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular vil også skulle undergives eftertænksomhedsperioden og vil derfor kun være gyldig, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af sin vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren har anmodet om at afgive en vælgererklæring.

Social- og indenrigsministeren vil herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løsning. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet efter den papirbaserede procedure vil være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. Efter denne periode vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren. Udløber godkendelsen af partiets navn før vælgererklæringens gyldighedsperiode, vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort ved udløbet af godkendelsen af partinavnet. Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, vil vælgererklæringen forblive registreret, så længe anmeldelsen af partiet gælder, hvorefter vælgererklæringen vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter den papirbaserede procedure, at trække sin erklæring tilbage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigsministeriet. Vælgeren vil i det tilfælde få tilsendt en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til sin adresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der bliver trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, 3. pkt.) og § 2, nr. 9 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.6. Afgivelse af vælgererklæring for herboende EU-borgere, der endnu ikke er bopælsregistreret i CPR

Social- og Indenrigsministeriet har endvidere overvejet, om herboende statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som lovligt har bopæl i Danmark uden at være bopælsregistreret i CPR eller registreret i Udenrigsministeriets protokol, bør kunne afgive en vælgererklæring til et parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, også før disse personer bliver bopælsregistreret i CPR og dermed kan søge om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, 1. pkt.

Social- og indenrigsministeriet har imidlertid fundet, at en række tungtvejende administrative og kontrolmæssige hensyn tilsiger, at der ikke etableres en særordning for denne meget begrænsede gruppe af EU-borgere. Herved fraviges det EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i artikel 18 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten). Forbuddet i artikel 18 er imidlertid ikke absolut, og ministeriet har fundet, at afgrænsningen er saglig og proportional. En særordning vil således både være vanskelig at administrere og vil have en række kontrolmæssige udfordringer. Da en person, der lovligt har ophold i Danmark uden at være bopælsregistreret i CPR, ikke nødvendigvis har fået tildelt et personnummer, vil det være særdeles vanskeligt at skabe et tilstrækkeligt sikkert værn mod, at den samme person får adgang til at afgive vælgererklæring mere end én gang til støtte for et eller flere partier, der ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg. Endvidere vil det være meget ressourcekrævende at administrere en kontrolordning, der baserer sig på andre oplysninger end CPR-oplysningerne. Derudover vil der alene være tale om, at de pågældende personer vil være afskåret fra at afgive vælgererklæring, indtil de er blevet bopælsregistreret i overensstemmelse med reglerne i CPR-lovens § 16. Dette skal særligt ses i lyset af, at valg til Europa-Parlamentet afholdes hvert femte år på datoer, der kendes i god tid inden valgdagen, og fristen for at anmelde sig som nyt parti otte uger før valgdagen. På den baggrund foreslår ministeriet, at der i lovforslaget ikke fastsættes en særordning for den nævnte gruppe, men at den nævnte gruppe henvises til at søge den kompetente danske myndighed (for tiden Styrelsen for International Rekruttering og Integration) om dokumentation for, at de er omfattet af EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed, og på dette grundlag blive bopælsregistreret i CPR, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Der henvises endvidere til pkt. 8 i de almindelige bemærkninger om forholdet til EU-retten.

3.1.2.7. Fastholdelse af eftertænksomhedsperioden

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan proceduren for afgivelse af vælgererklæring i det nye portalsystem mest hensigtsmæssigt tilrettelægges.

Formålet med reglerne om indsamling af vælgererklæringer er bl.a. at sikre, at kun de partier, der har en vis vælgermæssig opbakning og dermed en reel chance for at opnå valg til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, kan blive opstillingsberettiget. Reglerne om indsamling af vælgererklæringer har dermed en afgørende betydning for, hvordan valg til Folketinget og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet afvikles, og dermed hvordan demokratiet i bredere forstand fungerer.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det er væsentligt at sikre balancen mellem på den ene side, at portalen skal være brugervenlig for partierne og vælgerne, og på den anden side, at det ikke bliver så let at afgive en vælgererklæring, at det ikke står klart for vælgeren, at der er tale om en bindende handling, der afskærer vælgeren fra at støtte andre partier og danner grundlag for et partis anmeldelse som opstillingsberettiget over for social- og indenrigsministeren.

På den baggrund foreslås det, at der fortsat skal forløbe en periode (en eftertænksomhedsperiode) på 7 dage mellem vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et parti og vælgerens anden bekræftelse af sin støtte til det pågældende parti, som beskrevet i afsnit 3.1.2.2-3.1.2.5. Det foreslås, at eftertænksomhedsperioden fastsættes i loven som en gyldighedsbetingelse og ikke som hidtil i vælgererklæringsbekendtgørelsen. Dette skal gælde, uanset om en vælgererklæring er afgivet ved brug af NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) direkte i det digitale system eller efter en papirbaseret procedure som beskrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5. Uden overholdelse af eftertænksomhedsperioden vil en vælgererklæring ikke gyldigt kunne afgives og registreres i det nye digitale system.

De nærmere regler for afgivelse af vælgererklæring og overholdelse af eftertænksomhedsperioden vil blive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i denne lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og § 2, nr. 8, med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.8. Kontrol af vælgererklæringen

Før en vælgererklæring, der registreres i den digitale løsning, vil kunne betragtes som gyldig, skal der ske en kontrol af, at vælgeren opfylder de nedenfor beskrevne betingelser for afgivelse af vælgererklæring. Kontrollen vil skulle ske i den digitale løsning for hver enkelt vælgererklæring i forbindelse med, at vælgererklæringen registreres i den digitale løsning. Opfylder vælgeren betingelserne, og er eftertænksomhedsperioden på 7 dage forløbet, vil vælgererklæringen herefter være endelig og vil indgå i antallet af indsamlede vælgererklæringer til brug for anmeldelse af det nye parti.

Det er som hidtil en betingelse, at vælgeren har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Det foreslås dog som en konsekvens af oprettelsen af den nye digitale løsning, at tidspunktet for, hvornår vælgeren skal have valgret, bliver præciseret til at være det tidspunkt, hvor vælgererklæringen registreres i den nye digitale løsning. Betingelserne for valgret til Folketinget fremgår af § 1 i folketingsvalgloven, og betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet fremgår af §§ 3, 3 a og 3 b i Europa-Parlamentsvalgloven.

For vælgererklæringer afgivet i den digitale løsning skal systemet i forbindelse med vælgerens støttetilkendegivelse og efterfølgende afgivelse af vælgererklæring med NemID kunne indhente de nødvendige oplysninger i CPR for at kontrollere, at denne betingelse er opfyldt.

For vælgererklæringer afgivet efter en papirbaseret procedure vil det skulle kontrolleres, at vælgeren har valgret, både når vælgeren anmoder om at få tilsendt en papirformular og i forbindelse med, at den udfyldte papirformular ved modtagelsen i udfyldt stand registreres i den digitale løsning. For EU-diplomater vil kontrollen af, om vælgeren er optaget i Udenrigsministeriets protokol og dermed har valgret, alene ske i forbindelse med vælgerens anmodning om at få tilsendt en papirformular.

En vælger skal alene kunne afgive vælgererklæring for ét parti ad gangen, jf. § 12, stk. 6, 3. pkt., i folketingsvalgloven og § 11, stk. 6, 3. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven. Den digitale løsning vil derfor skulle kontrollere, at vælgeren ikke tidligere har afgivet en digital eller papirbaseret vælgererklæring, der stadig er gyldig og ikke er trukket tilbage, for et parti, der endnu ikke er anmeldt over for social- og indenrigsministeren, og at vælgeren heller ikke har afgivet vælgererklæring for et anmeldt parti, hvor anmeldelsen stadig er gyldig. Har vælgeren allerede afgivet en vælgererklæring i de nævnte tilfælde, skal den digitale løsning ikke give vælgeren mulighed for at afgive endnu en vælgererklæring, hverken som en digital eller som en papirbaseret vælgererklæring.

Den digitale løsning vil endelig skulle kontrollere, om eftertænksomhedsperioden er overholdt. Dette vil være en gyldighedsbetingelse for, at vælgererklæringen kan afgives og registreres i den digitale løsning, jf. afsnit 3.1.2.7.

Såfremt vælgeren i de nævnte tilfælde ikke kan afgive vælgererklæring, skal den digitale løsning kunne give vælgeren oplysning om, at vælgererklæringen ikke kan afgives, og om årsagen hertil. Har vælgeren anmodet om at afgive en papirbaseret vælgererklæring, skal Social- og Indenrigsministeriet give den nævnte meddelelse. I tilfælde, hvor vælgeren allerede har afgivet en vælgererklæring for et parti, der endnu ikke er anmeldt, skal systemet kunne give vælgeren oplysning om, hvordan vælgeren kan trække sin afgivne vælgererklæring tilbage, såfremt vælgeren ikke længere ønsker at støtte dette parti.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 3. pkt.), og § 1, nr. 7, samt § 2, nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 3. pkt.), og § 2, nr. 7, med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.9. Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert parti på portalen

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der med henblik på at sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlighed i partiernes arbejde for at blive opstillingsberettiget bør ske en løbende offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti i den digitale løsning.

Det foreslås på den baggrund, at social- og indenrigsministeren løbende i den digitale løsning skal offentliggøre antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti. Dette vil gælde for ethvert parti, der indsamler eller har indsamlet vælgererklæringer, og dermed også for partier, der har anmeldt sig som opstillingsberettigede. Enhver, herunder vælgerne, partierne og Social- og Indenrigsministeriet, vil dermed kunne følge med i det aktuelle antal vælgererklæringer for hvert enkelt parti til henholdsvis folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg på portalen. Dette vil gælde for både digitale og papirbaserede vælgererklæringer. Derimod vil antallet af støttetilkendegivelser, dvs. antallet af personer, der har gennemført den første del af proceduren for afgivelse af digital vælgererklæring, hvor de har bekræftet støtten til partiet en gang med NemID, men ikke endeligt afgivet vælgererklæringen, ikke umiddelbart blive offentliggjort på portalen, men social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler herom, jf. nedenfor. For papirprocedurerne vil vælgerne ikke ved anmodningen om papirformularen skulle oplyse Social- og Indenrigsministeriet om, hvilket parti de ønsker at støtte, og derfor vil en sådan papirbaseret støttetilkendegivelse for partiet ikke kunne registreres eller offentliggøres.

Partierne får ikke som i dag adgang til systemet, og de vil derfor alene kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den offentligt tilgængelige portal ligesom alle andre.

Det foreslås, at social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end antallet af vælgererklæringer. Det kunne f.eks. være antallet af støtteerklæringer i situationer med mistanke om et partis omgåelse af reglerne.

Der henvises til § 1, nr. 13, og § 1, nr. 15 (folketingsvalglovens § 12 b, nr. 5), samt § 2, nr. 13, og § 2, nr. 15 (folketingsvalglovens § 11 b, nr. 5), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.10. Anmeldelse af et nyt parti

Når et nyt parti har indsamlet et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 henholdsvis 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, kan partiet anmeldes for social- og indenrigsministeren til deltagelse i valg til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Som en konsekvens af det foreslåede krav om, at vælgererklæringer for at være gyldige skal være registreret i den nye digitale løsning, foreslås det, at vælgererklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den nye digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne.

I den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer skal partiet anmelde sig gennem den digitale løsning.

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt anmeldelsen af et parti fortsat skal foretages gennem den digitale løsning, eller om anmeldelsen skal foregå uden for systemet.

Hvis partierne skal anmelde sig gennem den nye portalløsning, vil det først og fremmest kræve, at partierne har en systemadgang til systemet. En sådan systemadgang vil komplicere systemdesignet og dermed fordyre og forsinke udviklingen. Adgangen vil desuden alene skulle bruges til at anmelde partiet, idet partierne ikke længere skal facilitere vælgernes adgang til systemet.

Henset til det begrænsede antal partier, der anmelder sig om året, og det forhold, at partierne ikke i øvrigt er tiltænkt en rolle i systemet, har Social- og Indenrigsministeriet vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at partianmeldelsen skal foregå uden for systemet.

Det foreslås på den baggrund, at anmeldelsen af et parti ikke længere skal ske gennem den digitale løsning, men ved, at partiet på anden vis skal kontakte Social- og Indenrigsministeriet, når partiet ønsker at anmelde sig for social- og indenrigsministeren.

Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg vil dog fortsat skulle ske ved en aktiv handling fra partiets side. Der vil således ikke automatisk ske anmeldelse af partiet, når det nødvendige antal vælgererklæringer til anmeldelse er opnået. Dette skyldes, at partiet selv skal kunne beslutte, hvornår det vil foretage anmeldelse, og dermed fra hvilket tidspunkt gyldighedsperioden for anmeldelsen på 18 måneder skal regnes.

Det foreslås, at der ikke skal gælde særlige formkrav for indgivelse af partianmeldelsen. Partianmeldelsen forudsættes dog som hidtil at ske skriftligt med henblik på dokumentation for såvel partiet som Social- og Indenrigsministeriet. En partianmeldelse skal desuden som hidtil indgives af en person, der kan henregnes til partiet, og som er berettiget til at handle på partiets vegne.

Partierne vil alene kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den offentligt tilgængelige portal - ligesom alle andre - da de ikke vil få systemadgang eller blive tildelt andre rettigheder til portalen i øvrigt. Det vil således være på baggrund af disse offentligt tilgængelige oplysninger, at partierne skal beslutte, hvornår de vil anmelde sig. Det vil tilkomme partierne at dokumentere, at de på tidspunktet for anmeldelsen havde det fornødne antal vælgererklæringer. Dette vil f.eks. kunne ske ved et skærmprint af partiets indsamling af vælgererklæringer på portalen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.11. Bemyndigelse til at sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af drift

Efter de foreslåede regler vil en vælgererklæring kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registreret i den digitale løsning. Endvidere vil vælgererklæringen skulle afgives efter procedurerne i de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk. 6 og 7, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6 og 7, og de regler, der fastsættes i medfør af de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 12 b, nr. 1-4, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11 b, nr. 1-4.

Indsamling af vælgererklæringer har stor betydning for, hvordan det danske demokrati fungerer i bredere forstand, og det er derfor afgørende, at partiernes indsamling af vælgererklæringer sker på retmæssig vis, og at de fastsatte procedurer overholdes.

Imidlertid kan det ikke udelukkes, at forskellige faktorer kan påvirke funktionaliteten af de fastsatte procedurer. Der kan f.eks. være tale om, at portalsystemet i en konkret situation viser sig fejlbehæftet, mærkbart ustabilt eller i øvrigt ikke fungerer hensigtsmæssigt, eller at procedurerne for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring ikke fungerer efter hensigten.

Derudover kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor der kan konstateres forsøg på snyd med den digitale løsning eller en papirbaseret procedure for afgivelse af vælgererklæring, uden at det kan henregnes til et parti, der dermed vil kunne sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis systemet eller anden kritisk infrastruktur, som systemet anvender, f.eks. CPR eller offentlig Digital Post (f.eks. e-Boks), er under angreb fra hackere eller på anden vis er udsat for manipulation eller omgåelse. Endvidere vil det kunne være tilfældet, hvor statens servere eller anden væsentlig offentlig infrastruktur er udsat for angreb eller nedbrud på en måde, der skaber mistillid til systemet. Endvidere kan det være aktuelt i tilfælde, hvor en handling kan henregnes til et parti, men hvor retsbruddet hverken er groft eller gentagent og dermed ikke er tilstrækkeligt grundlag til at sanktionere det pågældende parti efter folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, eller hvor et stort antal partier på samme tid foretager indsamling af vælgererklæringer på en måde, der kan sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a.

I de nævnte tilfælde er det Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det er nødvendigt, at ministeriet får hjemmel til midlertidigt at suspendere den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed, som beskrevet i afsnit 3.1.2.1, og/eller procedurerne for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular, som beskrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5, hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension.

Det foreslås derfor, at social- og indenrigsministeren skal kunne fastsætte regler om midlertidig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed, eller af proceduren for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular, hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor. Det foreslås desuden, at social- og indenrigsministeren skal kunne fastsætte regler om midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, hvor ministeren har suspenderet den digitale løsning eller en eller flere af procedurerne for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.

Hvis social- og indenrigsministeren suspenderer den digitale løsning eller en eller flere af papirprocedurerne, vil det imidlertid være forudsat, at ministeren iværksætter en anden midlertidig fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer. Dette er begrundet i, at det er afgørende for funktionaliteten og ikke mindst tilliden til det demokratiske system, at nye partier har adgang til at indsamle vælgererklæringer kontinuerligt.

Det er desuden forudsat, at social- og indenrigsministeren vil orientere Folketinget om eventuelle beslutninger om at sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af drift, medmindre der er tale om en korterevarende suspension af den digitale løsning, f.eks. i forbindelse med løbende systemopdateringer af den digitale løsning m.v.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 (folketingsvalglovens § 12 b, nr. 6 og 7), og § 2, nr. 15 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11 b, stk. 6 og 7), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.12. Overgangsordning for godkendte partier og igangværende indsamlinger

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan overgangen fra det nuværende system til det nye portalsystem til brug for indsamling af vælgererklæringer bedst tilrettelægges for partierne, vælgerne og ministeriet.

Det foreslås, at social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette foreslås med henblik på at sikre, at den nye digitale løsning er klar til idriftsættelse, når loven træder i kraft, og for at sikre, at vælgerne kontinuerligt kan afgive vælgererklæring, således at der ikke opstår en periode mellem, at det nuværende system tages ud af drift, og det nye portalsystem kan idriftsættes.

Af hensyn til kontrollen med de enkelte vælgererklæringer - og særligt med henblik på at sikre, at hver vælger kun kan afgive én vælgererklæring til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, er det nødvendigt, at de vælgererklæringer, som partierne har indsamlet i det nuværende system - og som fortsat er gyldige - kan blive overført til det nye portalsystem. De hidtidigt indsamlede vælgererklæringer mister ikke deres gyldighed som følge af kravet om overførsel. Af hensyn til Social- og Indenrigsministeriets sagsbehandling og med henblik på at kunne lukke helt ned for det nuværende system er det endvidere væsentligt, at overførslen af partiernes vælgererklæringer så vidt muligt kan foretages samlet. Af hensyn til den bredere offentlighed, partiernes egen orientering og for at vælgerne kan kontrollere, om de har en aktiv vælgererklæring, er det derudover væsentligt, at portalen vil angive et retvisende antal vælgererklæringer for de enkelte partier, og at overførslen sker senest i forbindelse med idriftsættelsen af portalløsningen.

På den baggrund foreslås det, at et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden, kan blive oprettet i den nye portalløsning, såfremt godkendelsen af partiets navn fortsat gælder. Dette skal gælde, uanset om partiindehaveren ikke lever op til de nye krav om valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, der er beskrevet i afsnit 3.2.2.

Det foreslås derudover, at et partinavn, der er godkendt før lovens ikrafttræden - og dermed partiets indsamling af vælgererklæringer - og som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, kun kan blive overført til den nye portalløsning, hvis partiindehaveren anmoder herom. Dette skyldes, at der aktuelt er et større antal partier, der er oprettet i vælgererklæringssystemet, men som ikke aktivt indsamler vælgererklæringer. Er partiindehaveren umyndig, kan partiets indsamling af vælgererklæringer kun blive overført til den nye portalløsning, hvis partiindehaverens værge anmoder herom.

Endvidere foreslås det, at vælgererklæringer, som før lovens ikrafttræden er indsamlet af et parti, hvis partinavn er overført til den nye portalløsning, bliver overført og registreret i den nye portalløsning, således at disse vælgererklæringer dermed vil kunne anvendes til anmeldelse af nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Dette skal både gælde vælgererklæringer, der er afgivet digitalt, og vælgererklæringer, der er afgivet ved den papirbaserede procedure.

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør det fulde navn på partiindehaveren eller det fulde navn på en eventuel repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet parallelt med hvad der efter lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, foreslås at gælde for nye partier.

Det foreslås endvidere, at det fastsættes i loven, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår anmodningen fra partiindehaveren eller dennes værge om registrering af partinavnet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, senest skal være Social- og Indenrigsministeriet i hænde med henblik på registrering af vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden. Med henvisning til de ovenfor nævnte hensyn skal dette navnlig sikre, at Social- og Indenrigsministeriet kan planlægge en samlet overførsel af partiernes indsamlede vælgererklæringer fra det nuværende system til den nye portalløsning til brug for indsamling af vælgererklæringer på en hensigtsmæssig måde. Fremsætter partiindehaveren eller dennes værge først anmodning om registrering af partinavnet i den digitale løsning efter den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat, kan partiets vælgererklæringer, der er indsamlet i det nuværende system, ikke registreres i den nye portalløsning og vil blive slettet som ugyldige, men partiet vil efter at være oprettet i den nye portalløsning fremadrettet kunne indsamle vælgererklæringer i løsningen efter den nye procedure, så længe godkendelsen af partiets navn fortsat gælder.

Endelig foreslås det, at det fastsættes i loven, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte, hvorvidt og hvorledes partierne til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler, og at social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår partiet senest skal indlevere disse vælgererklæringer. Dette foreslås af hensyn til at samle vælgererklæringer afgivet på en papirformular i Social- og Indenrigsministeriet, således at vælgernes personoplysninger ikke opbevares hos partierne, og for at sikre dokumentationen for de papirerklæringer, der er registreret i det nuværende system. Såfremt partiet ikke indleverer de vælgererklæringer, der er afgivet på en papirformular, vil partierne være forpligtet til at tilintetgøre papirformularerne. Sådanne vælgererklæringer vil desuden blive slettet i vælgererklæringssystemet og er ikke gyldige. Pligten til at indlevere vælgererklæringer gælder dog ikke for partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, da sådanne partier i forbindelse med anmeldelsen efter de gældende regler skal indlevere vælgererklæringer, der er afgivet på en papirformular.

Med loven ændres gyldigheden af vælgererklæringerne ikke, og vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, vil derfor fortsat være gyldige i 18 måneder fra afgivelsen. Er vælgererklæringen afgivet for et parti til folketingsvalg, der indgiver anmeldelse, vil partianmeldelsen og dermed også vælgererklæringen være gyldig indtil det førstkommende valg til Folketinget, dog i mindst 18 måneder fra anmeldelsens dato. Er vælgererklæringen afgivet for et parti til Europa-Parlamentsvalg, der indgiver anmeldelse, vil partianmeldelsen og dermed også vælgererklæringen være gyldig indtil det førstkommende valg til Europa-Parlamentet.

Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 1-5 og 8 med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.13. Evaluering af den nye procedure for indsamling af vælgererklæringer og af portalsystemet

Det foreslås, at det nye portalsystem til brug for indsamling af vælgererklæringer skal evalueres tre år efter idriftsættelsen. Evalueringen skal tage udgangspunkt i den teknologiske udvikling og særligt undersøge, om sikkerheden i systemet er tilstrækkelig, og om der er behov for ændringer i lyset af eventuelle forsøg på omgåelse af proceduren for indsamling af vælgererklæringer. Derudover skal evalueringen afdække brugeroplevelsen hos brugerne ved at inddrage vælgerne, partierne og leverandøren af løsningen. Folketingets partier vil blive informeret om resultatet af evalueringen.

Social- og Indenrigsministeriet vil endvidere have et stort fokus på også løbende at opdage og udbedre eventuelle fejl og andre problemer på et så tidligt tidspunkt som muligt og i øvrigt foretage en løbende videreudvikling af systemet ud fra de indhøstede erfaringer.

3.2. Øvrige nye regler vedrørende godkendelse af partinavne

3.2.1. Obligatorisk anvendelse af ansøgningsskema for ansøgning om godkendelse af navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg

3.2.1.1. Gældende ret

Reglerne om godkendelse af partinavne til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg findes i folketingsvalglovens § 12 henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11.

Det er ikke i de gældende regler fastsat, at ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der er udstedt af social-og indenrigsministeren. Der gælder dermed ingen formkrav for indgivelse af en sådan ansøgning.

3.2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg indgives til Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet, der sekretariatsbetjener Valgnævnet. Ansøgning indgives i praksis på almindelig e-mail, via den offentlige Digitale Post-løsning (f.eks. e-Boks) samt i enkelte tilfælde over telefonen. Social- og Indenrigsministeriet har på sin hjemmeside stillet et ansøgningsskema til rådighed med henblik på at gøre sagsbehandlingen mere smidig, både for ansøgeren og ministeriet, således at det så vidt muligt sikres, at ministeriet får alle de fornødne oplysninger med det samme.

Med de foreslåede nye regler om, at navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne vil blive offentliggjort, har Social- og Indenrigsministeriet vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte, at det skal være obligatorisk for ansøgeren at anvende et ansøgningsskema, som er udstedt af social- og indenrigsministeren. For det første med henblik på at sikre, at ansøgeren er indforstået med, at godkendelse af et partinavn indebærer, at navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. For det andet med henblik på at sikre, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen modtager vejledning i sikker kommunikation. For det tredje med henblik på at sikre, at Valgnævnets sekretariat får de fornødne oplysninger i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen.

Det foreslås på den baggrund, at ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der er udstedt af social og indenrigsministeren.

Personer, der ønsker at ansøge om godkendelse af et partinavn, skal efter den foreslåede bestemmelse anvende ansøgningsskemaet til ansøgning om et partinavn og vil ikke længere kunne indgive en ansøgning på en almindelig, formløs e-mail eller ved en telefonopringning.

Dette ansøgningsskema skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige til behandlingen af sagen, herunder bl.a. personnummer på ansøgeren med henblik på kontrol af ansøgerens valgret og til brug for sikker kommunikation, navnet på ansøgeren og kontaktoplysninger. Hvis det i stedet for ansøgerens navn er navnet på en repræsentant for partiet, der skal offentliggøres, skal ansøgningsskemaet desuden indeholde navn, personnummer og underskrift fra vedkommende. Derudover skal ansøgningsskemaet fra Social- og Indenrigsministeriets side indeholde eller bilægges en vejledning om udfyldelse af skemaet og om sikker kommunikation med Social- og Indenrigsministeriet samt indeholde en orientering om behandling af personoplysninger.

Social- og Indenrigsministeriet vil gøre ansøgningsskemaet frit tilgængeligt på sin hjemmeside.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.

3.2.2. Partiindehaveren skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet og kan kun få godkendt et partinavn

3.2.2.1. Gældende ret

Reglerne om godkendelse af partinavne til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg findes i folketingsvalglovens § 12 henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11.

Der er hverken i folketingsvalgloven eller Europa-Parlamentsvalgloven nærmere regler om, hvem der kan få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Personer, der ikke har valgret til Folketinget eller Europa-Parlamentet, kan således efter gældende lovgivning få godkendt et partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer til brug for partianmeldelsen.

Efter Valgnævnets faste praksis kan en person ikke få godkendt mere end ét partinavn. Den nævnte praksis er begrundet i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere end ét parti eller én kandidatliste, jf. folketingsvalglovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk. 1.

3.2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i Valgnævnets behandling af ansøgninger om godkendelse af partinavne med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg eksempler på, at personer helt ned til 14 år har søgt om godkendelse af et partinavn. Endvidere er der eksempler på, at udlandsdanskere, der ikke er optaget på valglisten, eller personer, der ikke har dansk indfødsret, har søgt om godkendelse af et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg.

Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund overvejet, om adgangen til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg bør begrænses. Formålet med at få et partinavn godkendt er at indsamle vælgererklæringer med henblik på, at partiet kan blive opstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, og at partiet herefter kan få indvalgt kandidater i Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Valgbar til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret til det pågældende valg. Betingelserne for valgret og valgbarhed til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet følges på den måde ad. På den baggrund anser ministeriet det for naturligt, at reglerne om adgang til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg følger reglerne om valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at enhver, der har valgret til Folketinget, kan få godkendt højst et partinavn med henblik på opstilling til valg til Folketinget. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold, anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand. Det gælder bl.a. personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet og f.eks. er udsendt for at gøre tjeneste for en dansk hjælpeorganisation eller opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde m.v.

Endvidere foreslås det, at enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet, kan få godkendt højst et partinavn med henblik på opstilling til valg til Europa-Parlamentet. For det første har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgdagen enten har valgret til Folketinget eller har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. For det andet har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol. For det tredje har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der uden at være omfattet af ovenstående har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark.

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet. Personer, der har dansk indfødsret og har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, kan dog efter nogle nærmere angivne betingelser bevare deres valgret til Europa-Parlamentet. Udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.

De foreslåede bestemmelser vil dermed indebære, at man kun kan få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, hvis man har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås det også, at hver person kun kan få godkendt ét partinavn til hver valgtype. Der er tale om en lovfæstelse af Valgnævnets faste praksis. Den nævnte praksis er begrundet i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere end ét parti eller én kandidatliste, jf. folketingsvalglovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk. 1. På denne baggrund ses der ikke at være reelle hensyn, der tilsiger, at den samme person skal kunne have flere igangværende indsamlinger af vælgererklæringer med henblik på opstilling til det samme valg. Derimod er det rimeligt, at den samme person vil have adgang til at indsamle vælgererklæringer, evt. under forskellige partinavne, til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, såfremt der er et ønske herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.

3.2.3. Offentliggørelse af navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysninger på partiet

3.2.3.1. Gældende ret

Reglerne om godkendelse af partinavne til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg findes i folketingsvalglovens §§ 12 og 13 henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens §§ 11 og 12, jf. folketingsvalglovens § 13.

I folketingsvalglovens § 13, stk. 4, er det fastsat, at Valgnævnet fører en fortegnelse over de navne, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-6, og som ikke er tilbagekaldt efter lovens § 13, stk. 3. Fortegnelsen benævnes »Partinavneregistret«. Folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, opregner alle de navne, som et nyt parti ikke kan få godkendt som navn, dvs. alle de partinavne, som aktuelt er godkendt som partinavne, eller som tidligere har deltaget i valg, og hvor en nærmere fastsat karensperiode endnu ikke er udløbet.

Partinavneregistret er offentligt tilgængeligt på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside, således at vælgerne kan orientere sig om, hvilke partinavne der er godkendt, og således at personer, der ønsker at ansøge om et nyt partinavn, kan orientere sig om, hvilke partinavne der allerede er godkendt. Imidlertid indeholder registret ikke navnet på partiindehaveren eller kontaktoplysninger på partiet i øvrigt.

Social- og Indenrigsministeriets adgang til at udlevere oplysningen om navnet på partistifteren eller en eventuel efterfølgende partiindehaver er underlagt reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27 og reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer). Social- og Indenrigsministeriet anser oplysningen om navnet på partistifteren eller en eventuel efterfølgende partiindehaver som udtryk for den pågældende persons politiske overbevisning, og den pågældende oplysning er dermed efter ministeriets opfattelse beskyttet efter reglerne om tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Den pågældende oplysning er dermed som udgangspunkt undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, om en persons private forhold. Fremgår det af offentligt tilgængelige kilder, f.eks. en hjemmeside på internettet, at den pågældende person er tilknyttet det pågældende politiske parti, har ministeriet imidlertid ikke fundet, at oplysningen kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen.

Social- og Indenrigsministeriet udleverer dermed alene oplysning om navnet på partiindehavere efter en konkret vurdering på baggrund af reglerne i offentlighedsloven.

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør endvidere ikke partiernes kontaktoplysninger, og udlevering heraf vil ligeledes blive vurderet på baggrund af reglerne i offentlighedsloven.

3.2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Godkendelse af partinavn og indsamling af vælgererklæringer sker med henblik på, at partiet kan blive opstillingsberettiget til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og må i øvrigt antages at ske med henblik på at deltage i den offentlige politiske debat. På den baggrund må det anses for naturligt, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der står bag et parti - også for, at de kan tage stilling til, om de ønsker at støtte det pågældende parti ved at afgive en vælgererklæring til partiet.

Forslaget om at offentliggøre navnet på partiindehaverne beror på en afvejning mellem på den ene side hensynet til beskyttelsen af oplysninger om en persons politiske overbevisning, hvilket i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er karakteriseret som en følsom personoplysning, og på den anden side hensynet til, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der står bag et parti, f.eks. med henblik på at afgive vælgererklæring for det pågældende parti og med henblik på at kunne stille personerne bag en indsamling af vælgererklæringer til ansvar for partiets politik og partiets kommunikation med vælgerne.

Uanset at oplysning om navnet på en partiindehaver må anses for at være en følsom personoplysning, er der således efter Social- og Indenrigsministeriets vurdering tungtvejende hensyn, der taler for, at navnet på en partiindehaver eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. Formålet bag at erklære sig som opstillingsberettiget parti må netop være at stille op til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet og dermed at stille sig til rådighed for vælgerne.

Endelig forekommer det hensigtsmæssigt, at kontaktoplysninger på partiet ligeledes offentliggøres, særligt med henblik på at vælgerne kan kontakte partiet, f.eks. i forbindelse med vælgerens overvejelse om afgivelse af en vælgererklæring, eller at andre partier kan søge kontakt, f.eks. med henblik på samarbejde eller sammenlægning af partier.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at social- og indenrigsministeren skal offentliggøre det fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysninger på partiet.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at hvis en repræsentant, der er udpeget af partiindehaveren, er indforstået med at fremstå offentligt som repræsentant for partiet, vil navnet på partiindehaveren ikke blive offentliggjort. Angiver partiindehaveren ikke en repræsentant på ansøgningsskemaet, eller har repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på partiindehaveren, der vil blive offentliggjort.

De foreslåede bestemmelser indebærer dermed, at det er et vilkår for at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, at navnet på indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysninger på partiet offentliggøres. Er ansøgeren ikke indforstået hermed, eller giver ansøgeren ikke de oplysninger, der kræves, må ansøgeren henvises til at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse.

I forbindelse med indgivelse af ansøgningen om godkendelse af partinavn vil der ske behørig vejledning om ovenstående. Der henvises til afsnit 3.2.1 om obligatorisk anvendelse af ansøgningsskema for ansøgning om godkendelse af navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.

Endelig bemærkes, at det alene vil være en betingelse, at partiindehaveren har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og at der således ikke vil blive stillet krav om, at den repræsentant, som partiindehaveren eventuelt har udpeget, ligeledes skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Der henvises til afsnit 3.2.2 om, at partiindehaveren skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

De foreslåede bestemmelser indebærer desuden, at kontaktoplysninger på partiet vil blive offentliggjort. Det kan være i form af f.eks. en e-mailadresse eller en fysisk postadresse samt eventuelt et telefonnummer. Et telefonnummer vil ikke i sig selv blive anset for at være tilstrækkeligt.

For så vidt angår forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i forhold til offentliggørelse af navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne henvises til afsnit 3.3.3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.

3.2.4. Ny godkendelse af partinavn ved ny indsamling af vælgererklæringer

3.2.4.1. Gældende ret

Det følger af folketingsvalglovens § 12, stk. 2, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, at et nyt partis navn skal godkendes af Valgnævnet, inden partiet påbegynder en indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. Et parti, hvis partinavn godkendes, er beskyttet mod, at andre partier kan få samme eller et hermed forveksleligt navn godkendt.

En anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7. En anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7. Gyldighedsperioden af en partianmeldelse efter folketingsvalglovens § 12, stk. 7, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, er absolut, og hverken folketingsvalgloven eller Europa-Parlamentsvalgloven indeholder hjemmel til at afkorte eller forlænge partianmeldelsen.

Det fremgår ikke direkte af ordlyden af folketingsvalgloven henholdsvis Europa-Parlamentsvalgloven, om en partianmeldelse kan tilbagekaldes eller fornyes, herunder hvorvidt og under hvilke betingelser et anmeldt parti kan foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer med henblik på en ny partianmeldelse.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse af den gældende lovgivning, at et parti, der har anmeldt sig som opstillingsberettiget parti for social- og indenrigsministeren, ikke kan afkorte eller forlænge anmeldelsesperioden efter folketingsvalglovens § 12, stk. 7, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, ved at tilbagekalde partianmeldelsen eller indgive en ny partianmeldelse i anmeldelsesperioden.

Det er endvidere Social- og Indenrigsministeriets opfattelse af den gældende lovgivning, at påbegyndelsen af en ny indsamling af vælgererklæringer kræver en fornyet godkendelse af partinavnet. En godkendelse af et partinavn sker med henblik på partiets indsamling af vælgererklæringer frem til partiets indgivelse af partianmeldelse. Godkendelsen af partinavnet har således udtømt sit formål, når partianmeldelsen er indgivet. Et parti skal derfor, uanset om partianmeldelsen stadig er gyldig, have partiets navn godkendt af Valgnævnet, før partiet kan starte en fornyet indsamling af vælgererklæringer.

3.2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et parti, der har anmeldt sig som opstillingsberettiget parti for social- og indenrigsministeren, ikke bør kunne afkorte eller forlænge anmeldelsesperioden efter folketingsvalglovens § 12, stk. 7, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, ved at tilbagekalde partianmeldelsen eller indgive en ny partianmeldelse i anmeldelsesperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, jf. afsnit 3.2.4.1.

Et parti med en gyldig partianmeldelse kan dog have en berettiget interesse i at igangsætte en ny indsamling af vælgererklæringer allerede før den dag, hvor anmeldelsen udløber, og hvor partiet dermed ikke længere er opstillingsberettiget. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at reglerne i folketingsvalglovens § 12 henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11 ikke er til hinder for, at et opstillingsberettiget parti, i den periode hvor partianmeldelsen er gyldig, påbegynder en ny indsamling af vælgererklæringer.

Det er dog Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at påbegyndelsen af en ny indsamling af vælgererklæringer bør kræve en fornyet godkendelse af partinavnet. En godkendelse af et partinavn sker med henblik på partiets indsamling af vælgererklæringer frem til partiets indgivelse af partianmeldelse. Godkendelsen af partinavnet har således udtømt sit formål, når partianmeldelsen er indgivet. Et parti bør derfor, uanset om partianmeldelsen stadig er gyldig, have partiets navn godkendt af Valgnævnet, før partiet kan starte en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, jf. afsnit 3.2.4.1.

Dette sikrer, at alle indsamlinger af vælgererklæringer sker under samme tidsmæssige forudsætninger, nemlig inden for gyldighedsperioden for godkendelsen af partinavnet, således at et partis fornyede indsamling af vælgererklæringer ikke afbrydes ved udløbet af den aktuelle godkendelsesperiode eller ved udløbet af en eventuel forlængelse af den aktuelle godkendelsesperiode. Med en eventuel ny godkendelse af partinavnet fra Valgnævnet kan partiet således påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer inden for en ny treårig periode.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse bør den beskrevne retsopfattelse lovfæstes, under hensyn til at der i alle forhold omkring valg til Folketinget og Europa-Parlamentet bør herske den størst mulige klarhed.

Der er med de foreslåede ændringer således ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, og § 2, nr. 10 og 11, med tilhørende bemærkninger.

3.2.5. Rettidig indgivelse af ansøgning om godkendelse og forlængelse af godkendelse af partinavn

3.2.5.1. Gældende ret

De gældende regler om godkendelse og forlængelse af godkendelse af et nyt partinavn i folketingsvalglovens § 12, stk. 2-4, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2-4, indeholder en række frister for rettidig indgivelse af ansøgning.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, kan en ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan godkendes, tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Herved opnås, at partinavnet bliver stillet til fri afbenyttelse for dem, der på dette tidspunkt har aktuel interesse i at gøre brug af partinavnet, ligesom det undgås, at andre end den, der i første omgang har fået et partinavn godkendt, kan lægge beslag på partinavnet ved at indgive ansøgning om godkendelse i selve godkendelsesperioden, før partinavnet eventuelt bliver ledigt.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 3, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, kan Valgnævnet efter ansøgning forlænge godkendelsen af et partinavn for 1 år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere godkendelse af partinavnet. Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest ved udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. Ansøgning om forlængelse kan indgives fra og med 30.-dagen før godkendelsens udløb.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 4, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 4, kan ansøgning om generhvervelse af samme partinavn som udgangspunkt tidligst indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Formålet er på den ene side at undgå, at inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder lægger beslag på »gode« partinavne, og på den anden side, at en tidligere inaktiv partistifter ikke for altid skal afskæres fra på ny at få godkendt partinavnet.

I forarbejderne til folketingsvalglovens § 12, stk. 2-4, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2-4, der blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 som fremsat, side 672), fremgår, at ansøgninger anses for indgivet den dag, hvor ansøgninger pr. post, pr. bud, pr. telefax, pr. e-post eller på anden måde inden kontortids ophør modtages af Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet. Ansøgninger, der modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, anses først for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Reglerne om frister for ansøgning om godkendelse og forlængelse af godkendelse af partinavn trådte i kraft den 1. juli 2008.

Ved lov om Offentlig Digital Post, nu lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, der trådte i kraft den 1. juli 2012, indførtes postløsningen Digital Post til kommunikation mellem borgere og offentlige afsendere. Det følger af lovens § 10, at meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.

Det følger af almindelige lovfortolkningsprincipper, at en nyere lov går forud for en ældre lov (lex posterior), og at en specialregel går forud for en generel regel (lex specialis). Lov om Digital Post fra offentlige afsendere må således antages at gå forud for lovgrundlaget i folketingsvalgloven, for så vidt angår ansøgninger indgivet med Digital Post.

De to forskellige regelsæt indebærer den forskel, at en ansøgning, der indgives ved brug af Digital Post, og som modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, anses for indgivet den pågældende dag. Derimod vil en ansøgning, der indgives ved brug af e-mail eller fysisk post, og som modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, først blive anset for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Udløber en tidligere meddelt godkendelse af et partinavn f.eks. på en lørdag, søndag eller helligdag, anses ansøgninger om forlængelse efter folketingsvalglovens § 12, stk. 3, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, der modtages denne dag, dermed for at være indgivet for sent, såfremt den er indgivet med almindelig e-mail, mens den anses for rettidigt indgivet, såfremt den er indgivet med Digital Post. Dette skyldes, at lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke gælder for andet end digital kommunikation, der sendes ved brug af Digital Post, og at fristen i alle andre tilfælde derfor beregnes efter reglerne i folketingsvalgloven henholdsvis Europa-Parlamentsvalgloven.

3.2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende retstilstand, hvor beregningen af fremkomsttidspunktet for en ansøgning om godkendelse af et partinavn og en ansøgning om forlængelse af godkendelse af et partinavn er forskellig, afhængigt af om ansøgningen indgives ved brug af Digital Post eller ved brug af andet digitalt kommunikationsmiddel, forekommer ikke hensigtsmæssig.

Den foreslåede ændring har derfor til formål at harmonisere beregningen af fremkomsttidspunktet og at sikre ens frister, uanset hvilket digitalt kommunikationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår fristerne i folketingsvalgloven henholdsvis Europa-Parlamentsvalgloven falder. Med den foreslåede ordning vil en ansøgning om forlængelse således som hidtil skulle være indgivet inden udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller forlængelse af godkendelse af partinavnet. Ansøgning om forlængelse af godkendelse kan indgives fra og med 30.-dagen før godkendelsens udløb. En ansøgning om godkendelse af navnet for et nyt parti, kan indgives fra og med 30.-dagen før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. En ansøgning om generhvervelse af et partinavn kan tidligst indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Disse frister gælder som hidtil, også hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag.

Med lovforslaget foreslås det, at en ansøgning, der bliver modtaget digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil blive anset for indgivet den pågældende dag. En ansøgning, der bliver modtaget fysisk efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 3 og 5, med tilhørende bemærkninger.

3.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.3.1. Hjemmel til behandling af oplysninger

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt den behandling af personoplysninger, som lovforslaget forudsætter i forbindelse med vælgernes afgivelse af vælgererklæring ved brug af den digitale løsning eller ved brug af papirprocedurerne, kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningen og lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018), eller om det er nødvendigt at fastsætte en national særregel herom.

Det drejer sig om behandling af oplysninger om personer, der afgiver støttetilkendegivelse og/eller vælgererklæring for et parti. I den forbindelse er det nødvendigt at behandle oplysninger om den pågældende persons personnummer, valgret og politiske tilhørsforhold.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Endvidere følger det af forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (princippet om dataminimering).

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, følger det, at almindelige personoplysninger lovligt kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan almindelige personoplysninger ligeledes lovligt behandles, hvis behandlingen er nødvendig til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Der henvises tillige til databeskyttelseslovens § 6, stk. 1.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, følger det, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af denne forordnings bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c) og e) (det såkaldte nationale råderum). Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c) og e), fremgå af a) EU-retten eller b) medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Denne lov må anses for en præcisering inden for det såkaldte nationale råderum.

Efter forordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af personoplysninger om bl.a. politisk overbevisning forbudt.

Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om politisk overbevisning, kan dog lovligt behandles, hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan gøres gældende eller forsvares, eller når domstolene handler i egenskab af domstol, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f. Der henvises tillige til databeskyttelseslovens § 7, stk. 1.

En oplysning om, at en person har afgivet støttetilkendegivelse eller vælgererklæring for et parti, er en oplysning om den pågældende persons politiske overbevisning, uanset at det ikke nødvendigvis er udtryk for, at vælgeren vil stemme på det pågældende parti til det kommende valg. Oplysningen er derfor omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.

Med loven pålægges Social- og Indenrigsministeriet at behandle oplysninger om personer, der afgiver støttetilkendegivelse og/eller vælgererklæring for et parti, der indsamler vælgererklæringer til brug for anmeldelse som nyt parti til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at denne behandling af oplysninger om personer, der afgiver støttetilkendegivelse og/eller vælgererklæring for et parti, er inden for det såkaldte nationale råderum og dermed i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, idet behandlingen er nødvendig for, at der kan føres en effektiv kontrol med, at betingelserne for afgivelse af vælgererklæring er overholdt. Det vurderes på den baggrund, at den nævnte behandling af oplysninger om de pågældende personers politiske overbevisning lovligt kan ske med hjemmel i forordningens artikel 9, stk. 2, litra f. Med henvisning til den samme hjemmel anser Social- og Indenrigsministeriet endvidere den behandling af personoplysninger, der skal finde sted som følge af registreringen af vælgererklæringer, der er indsamlet før denne lovs ikrafttræden, i det nye system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, som værende inden for det såkaldte nationale råderum og dermed i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Det vurderes endvidere, at den nævnte behandling for så vidt angår oplysninger af ikkefølsom karakter, herunder oplysninger om valgret, og fritagelse for Digital Post fra CPR, som følger af lovforslaget, kan ske med hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1. litra c og e.

For så vidt angår Social- og Indenrigsministeriets behandling af oplysninger om vælgerens personnummer findes hjemlen i databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Behandling af vælgerens personnummer finder sted i forbindelse med vælgerens log-in i systemet og underskrivelse med NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) både ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring.

De foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, samt de bestemmelser, som forventes fastsat i medfør heraf, fastlægger rammerne for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med afgivelse af vælgererklæring og/eller støttetilkendegivelse for et parti, jf. herved databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 2 og 3.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den behandling af personoplysninger, som lovforslaget indebærer i forbindelse med vælgeres afgivelse af støttetilkendegivelse og/eller vælgererklæring, er saglig og nødvendig for at sikre, at de pågældende personer opfylder betingelserne for at afgive støttetilkendegivelse henholdsvis vælgererklæring, og at behandlingen står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges med lovforslaget.

Det bemærkes endvidere, at Social- og Indenrigsministeriet skal iagttage de øvrige databeskyttelsesregler, herunder reglerne om de registreredes rettigheder (bl.a. reglerne om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14) i forbindelse med behandlingen af personoplysninger om personer, der har afgivet støttetilkendegivelse og/eller vælgererklæring for et parti.

På den baggrund er det samlet set Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den behandling af personoplysninger, der som følge af lovforslaget er nødvendig, og som skal ske i forbindelse med vælgeres afgivelse af støttetilkendegivelse og vælgererklæring gennem den digitale løsning eller ved brug af en papirbaseret procedure for afgivelse af vælgererklæring, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 9 (der bliver stk. 13), og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9 (der bliver stk. 13), må vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, ikke anvendes til andet formål. Disse bestemmelser opretholdes med dette lovforslag. Som anført i bemærkningerne til bestemmelserne jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 124, side 7, 1. spalte, forhindres det hermed, at vælgererklæringerne kan anvendes til andet formål, herunder forskning og statistik, uanset om dette ville være lovligt efter databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven. Vælgererklæringerne vil dog også kunne anvendes som led i kontrollen af, at en vælger ikke kan afgive erklæring for et andet parti, så længe erklæringen henholdsvis anmeldelsen af partiet er gyldig.

3.3.2. Databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter

Social- og Indenrigsministeriet skal som dataansvarlig for den digitale portalløsning bl.a. sikre, at kravene til behandling af persondata i forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger m.v. (databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)) er overholdt. Det gælder herunder særligt kravene om databeskyttelse gennem design og standardindstillinger (databeskyttelsesforordningens artikel 25) og behandlingssikkerhed (databeskyttelsesforordningens artikel 32).

Den kommende portalløsning vil indeholde oplysninger om navngivne personer, der støtter et nyt politisk parti, hvilket er en følsom personoplysning. Oplysningerne skal bl.a. sikres mod at komme til uvedkommendes kendskab og mod uautoriseret ændring eller tilintetgørelse.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, at under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder gennemfører den dataansvarlige og databehandleren passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici, herunder bl.a. alt efter hvad der er relevant: a) pseudonymisering og kryptering af personoplysninger, b) evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og -tjenester, c) evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse og d) en procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssikkerhed.

Den ovenfor angivne opregning er ikke udtømmende. Det skal ses som eksempler på foranstaltninger, som det kan være relevant at indføre afhængig af behandlingsaktiviteten og de afdækkede risici ved behandlingen.

Efter artiklens stk. 2 skal der ved vurderingen af, hvilket sikkerhedsniveau der er passende, navnlig tages hensyn til de risici, som behandling udgør, navnlig ved hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet.

Databeskyttelsesforordningen kræver dermed, at en behandling af personoplysninger skal have et passende sikkerhedsniveau. Forordningen fastsætter ikke, hvilke præcise foranstaltninger der skal træffes for at imødekomme forordningens krav om behandlingssikkerhed. Det er dermed op til den dataansvarlige at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau ud fra en konkret vurdering af de risici, som behandlingen udgør. Et passende sikkerhedsniveau vil afhænge af oplysningernes karakter og, hvilke og hvor store risici der er for sikkerhedsbrud og dermed for, at fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder krænkes.

Personoplysninger skal som en del af de tekniske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger både beskyttes mod, at uvedkommende eksterne får adgang, og også at uvedkommende interne får adgang til oplysninger. I den forbindelse bemærkes det endvidere, at alene de medarbejdere i den dataansvarliges eller databehandlerens organisation, der har behov for adgang til oplysningerne, skal have adgang til oplysningerne.

Social- og Indenrigsministeriet vil sikre, at det digitale portalsystem tilrettelægges på en sådan måde, at det mest muligt begrænses, hvem der internt i ministeriet og hos ministeriets databehandler får adgang til systemet, og at systemet i øvrigt tilrettelægges, så den administrative adgang for ministeriets ansatte begrænses til det strengt nødvendige.

Kravene til behandlingssikkerhed efter artikel 32 og de grundlæggende databeskyttelsesprincipper efter artikel 5 skal bl.a. sikres efterlevet via databeskyttelse gennem design og standardindstillinger, jf. forordningens artikel 25, stk. 1 og 2.

Vælgererklæringerne vil blive lagret i portalsystemet på en sådan måde, at Social- og Indenrigsministeriet ikke kan få adgang til oplysninger om, hvilket parti den enkelte vælger har afgivet støttetilkendegivelse eller vælgererklæring til. Ministeriet vil alene få adgang til oplysninger om, at der er afgivet en støttetilkendegivelse eller vælgererklæring fra det pågældende personnummer, og hvornår støttetilkendegivelsen henholdsvis vælgererklæringen er afgivet. Disse oplysninger er nødvendige for, at det system, som ministeriet er ansvarligt for, løbende kan foretage kontrol af, om der er afgivet en gyldig vælgererklæring fra det pågældende personnummer, og for, at ministeriet kan vejlede vælgerne om brugen af systemet. Dette vil gælde for de støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er afgivet digitalt igennem systemet. En anmodning om afgivelse af vælgererklæring efter en af de papirbaserede procedurer beskrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5 kan ikke på samme måde anonymiseres i systemet, da ministeriet skal registrere de relevante oplysninger om vælgererklæringen i systemet, herunder hvilket parti vælgererklæringen er afgivet til. I det nuværende system til brug for indsamling af vælgererklæringer - hvor der er fri adgang til at afgive en papirbaseret vælgererklæring - afgives under 1 pct. af vælgererklæringerne ved brug af den papirbaserede procedure. I det nye portalsystem - hvor adgangen til at afgive vælgererklæring efter en papirbaseret procedure vil være afgrænset til bestemte persongrupper - forventes det, at antallet af vælgererklæringer afgivet ved brug af en af papirprocedurerne højst vil være på det samme niveau.

Partierne vil ikke få adgang til løsningen og de vil derfor ikke have adgang til oplysninger om de enkelte vælgeres afgivelse af vælgererklæring. Alle vælgere vil derimod få adgang til at logge ind med NemID med henblik på at kunne se, hvilket parti de selv har afgivet støttetilkendegivelse og vælgererklæring til.

For så vidt angår de digitalt afgivne vælgererklæringer får Social- og Indenrigsministeriet først adgang til oplysninger om, hvem der har afgivet vælgererklæring for et parti, hvis partiet anmelder sig over for ministeriet med henblik på at blive opstillingsberettiget til valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet. For så vidt angår de papirbaserede vælgererklæringer vil det blive sikret, at papirformularerne - når oplysningerne derfra er registreret i systemet og dermed undergivet samme sikkerhed som de digitalt afgivne - bliver opbevaret aflåst og sikret mod uvedkommendes adgang.

Social- og Indenrigsministeriet vil endvidere sammen med leverandøren af løsningen i forbindelse med udviklingen af portalsystemet og ved udmøntningen af bemyndigelsen i det foreslåede § 12 b i folketingsvalgloven og 11 b i Europa-Parlamentsvalgloven, der nærmere fastsætter indretningen af løsningen og de nærmere skridt i proceduren, sikre, at der foretages passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Blandt andet vil systemet blive tilrettelagt sådan, at der udelukkende anvendes sikre forbindelser (kryptering) til transmission af følsomme personoplysninger. Dette gælder også ved den digitale kommunikation mellem systemet og borgeren, der ud over den direkte kommunikation i systemet forventes håndteret ved brug af Digital Post.

Med den foreslåede nye procedure for indsamling af vælgererklæringer vil partierne ikke få en rolle i forbindelse med vælgernes afgivelse af vælgererklæring, hverken i forbindelse med den digitale eller den papirbaserede procedure. Partierne skal dermed ikke længere - som med den nuværende procedure og i det nuværende system - håndtere vælgernes personoplysninger. Dermed styrkes beskyttelsen af vælgernes persondata i forhold til det nuværende system.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 4, skal den dataansvarlige og databehandleren tage skridt til at sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmindre behandling kræves i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

Social- og Indenrigsministeriet vil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28 indgå en databehandleraftale med den leverandør, der skal drifte den kommende portalløsning til brug for indsamling af vælgererklæringer. Databehandleraftalen skal sikre, at leverandøren behandler personoplysninger i overensstemmelse med reglerne, og at vælgernes personoplysninger behandles på betryggende vis.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet med henblik på at sikre, at databeskyttelsesforordningens krav efterleves i forbindelse med udviklingen af portalen til brug for indsamling af vælgererklæringer, bl.a. inddrage vejledningen om behandlingssikkerhed og databeskyttelse gennem design og standardindstillinger, som er udgivet af Datatilsynet, Justitsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen.

Derudover vil Social- og Indenrigsministeriet sikre, at udviklingen og driften af det kommende portalsystem vil efterleve ISO 27001, der er en standard til etablering af et ledelsessystem for informationssikkerhed. Standarden er en international sikkerhedsstandard, der er obligatorisk at følge for statslige institutioner. Den tager udgangspunkt i en risikobaseret tilgang til styring af informationssikkerhed.

Endelig vil Social- og Indenrigsministeriet - særligt med henvisning til den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed 2018-2021 - i relevant omfang samarbejde med Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen med henblik på at sikre det nødvendige cybersikkerhedsniveau og imødegå sikkerhedsmæssige trusler i øvrigt.

3.3.3. Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i øvrigt

Social- og Indenrigsministeriet har i øvrigt overvejet, hvorvidt den behandling af personoplysninger, der følger af lovforslaget i øvrigt, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det drejer sig om offentliggørelse af det fulde navn på en partiindehaver eller en repræsentant udpeget af denne, jf. herom afsnit 3.2.3.2. Oplysning om det fulde navn på en partiindehaver i tilknytning til oplysning om det pågældende parti må anses for at være en oplysning om den pågældende persons politiske overbevisning.

Efter forordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af personoplysninger om politisk overbevisning forbudt.

Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om politisk overbevisning, kan dog lovligt behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Der henvises tillige til databeskyttelseslovens § 7, stk. 4.

Med loven pålægges Social- og Indenrigsministeriet at offentliggøre oplysninger om det fulde navn på partiindehavere eller på en eventuel repræsentant udpeget af indehaveren, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (det foreslåede § 12, stk. 3, 5. pkt., i folketingsvalgloven), og § 2, nr. 4 (det foreslåede § 11, stk. 3, 5. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven). Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at denne offentliggørelse af det fulde navn på partiindehavere er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, idet der er et berettiget hensyn til, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der står bag et parti, f.eks. med henblik på at afgive vælgererklæring for det pågældende parti og med henblik på at kunne stille personerne bag en indsamling af vælgererklæringer til ansvar for partiets politik og partiets kommunikation med vælgerne. Det vurderes således, at offentliggørelsen af oplysning om de pågældende personers politiske overbevisning lovligt kan ske med hjemmel i databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Offentliggørelse af det fulde navn på en eventuel repræsentant for et parti, jf. herom afsnit 3.2.3.2, må ligeledes anses for at være en oplysning om den pågældendes politiske overbevisning, der som udgangspunkt er forbudt at behandle, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 1.

Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om politisk overbevisning, kan dog lovligt behandles, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til et eller flere specifikke formål, medmindre det i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke kan hæves ved den registreredes samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a. Et sådant samtykke skal være en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres genstand for behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11.

Det er på den baggrund Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at denne offentliggørelse af det fulde navn på en eventuel repræsentant for et parti er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, idet der vil blive indhentet samtykke til offentliggørelsen. Ministeriet anser det for væsentligt, at offentliggørelsen af det fulde navn på en eventuel repræsentant sker på baggrund af repræsentantens samtykke, da det er væsentligt, at repræsentanten har adgang til at trække sit samtykke tilbage, eftersom repræsentanten - i modsætning til partiindehaveren - ikke har mulighed for at nedlægge partiet og dermed få sit navn slettet i portalløsningen. Det vurderes på den baggrund, at offentliggørelsen af oplysning om de pågældende personers politiske overbevisning lovligt kan ske med hjemmel i forordningens artikel 9, stk. 2, litra a.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har økonomiske og administrative konsekvenser for staten, idet den nye procedure for indsamling af vælgererklæringer, som er beskrevet i afsnit 3.1.2.1, indebærer, at der skal udvikles et nyt it-system, der kan erstatte det nuværende. Staten skal således afholde omkostninger til forundersøgelse, etablering, drift og vedligeholdelse til et nyt digitalt portalsystem.

På baggrund af Social- og Indenrigsministeriets forundersøgelser anslås det, at etableringsomkostningerne til et nyt it-system vil udgøre ca. 6,6 mio. kr. For så vidt angår driftsomkostninger vurderes de til ca. 1,5 mio. kr. årligt ud over den eksisterende bevilling på finansloven for finansåret 2019.

Indførelse af en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer og et nyt portalsystem til brug herfor vil indebære, at Social- og Indenrigsministeriet vil skulle varetage flere opgaver i tilknytning til systemet, end det er tilfældet i det nuværende system. Dette skyldes bl.a., at partierne ikke får adgang til det kommende system, og at Social- og Indenrigsministeriet på den baggrund overtager en række opgaver fra partierne. Dette gælder f.eks. opgaver vedrørende vejledning af vælgerne om anvendelsen af systemet, udsendelse af formularer til afgivelse af papirvælgererklæring til vælgere, der anmoder herom, opbevaring og registrering af papirvælgererklæringerne i løsningen m.v. Derudover indebærer de foreslåede regler, at der skal gennemføres flere kontroller, bl.a. med hensyn til, om den pågældende vælger er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, eller om den pågældende er registreret i Udenrigsministeriets protokol m.v.

Endelig forventer Social- og Indenrigsministeriet, at det nye portalsystem, der skal stilles direkte til rådighed for vælgerne, og som bliver mere brugervenligt, vil øge interessen for at afgive vælgererklæring og stifte et parti, der kan indsamle vælgererklæringer, og at den øgede aktivitet vil medføre en stigning i henvendelser fra vælgere vedrørende anvendelsen af systemet og flere ansøgninger om godkendelse af partinavne.

På baggrund af ovenstående forventer Social- og Indenrigsministeriet, at det nye portalsystem vil medføre et mærkbart øget ressourceforbrug i ministeriet. Dette merforbrug, der skønsmæssigt udgør 1-2 årsværk, vil blive medtaget i opgørelsen af driftsomkostningerne.

Social- og Indenrigsministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af de overordnede formål, der forfølges med lovforslaget, bl.a. med henvisning til, at partiernes indsamling af vælgererklæringer med den nye portalløsning fremover vil fremgå af en samlet oversigt på en hjemmeside på internettet, og at det i øvrigt er hensigten, at den nye procedure for indsamling af vælgererklæringer bliver mere brugervenlig for både partierne og vælgerne.

Princip nr. 2 om digital kommunikation er relevant i forhold til, hvordan den digitale procedure tilrettelægges. Det forudsættes, at al kommunikation mellem systemet og borgeren vil foregå gennem systemet eller via Digital Post. Med den foreslåede ordning har Social- og Indenrigsministeriet endvidere lagt op til, at den papirbaserede procedure for afgivelse af vælgererklæring afgrænses på baggrund af en behovsmæssig vurdering, således at den kun tilbydes de grupper, der ikke kan anvende den digitale procedure, enten fordi de ikke er tilmeldt Digital Post, eller fordi deres valgret ikke kan kontrolleres ved automatisk opslag i CPR.

Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling i stor udstrækning efterleves, da den foreslåede ordning i lovforslaget er baseret på, at de alternative papirprocedurer begrænses mest muligt af hensyn til, at der kan ske automatisk sagsbehandling, bl.a. i forhold til automatiske meddelelser til brugerne osv.

For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data er den foreslåede ordning i lovforslaget baseret på eksisterende begreber og genbrug af data. F.eks. er valgret til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg knyttet op på regulering om bopælsregistrering i lov om Det Centrale Personregister.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling henvises til afsnit 3.3.1 og 3.3.2 om hjemmel til behandling af oplysninger henholdsvis databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter. Endvidere bemærkes, at det i lovforslaget foreslås, at der fastsættes hjemmel til midlertidigt at suspendere den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed, eller af en eller flere af procedurerne for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring, som beskrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5, hvis afgørende hensyn taler herfor. En sådan suspension kan f.eks. være nødvendig, hvis der er risiko for kompromittering af vælgernes persondata eller lignende. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 (folketingsvalglovens § 12 b, nr. 4 og 7), og § 2, nr. 15 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11 b, nr. 6 og 7), med tilhørende bemærkninger.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det forudsat i lovforslaget, at den nye portalløsning til brug for indsamling af vælgererklæringer i stor udstrækning vil benytte eksisterende fællesoffentlig infrastruktur, herunder CPR, NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) og Digital Post.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er efterlevet, idet formålet med lovforslaget er at etablere et nyt portalsystem til brug for indsamling af vælgererklæringer, der følger de nyeste standarder for it-sikkerhed og i øvrigt understøtter proceduren for indsamling af vælgererklæringer på en sådan måde, at snyd og omgåelse kan undgås. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.3.2 om databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

De nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil efter idriftsættelsen af en ny portalløsning fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet (en portal), hvor vælgerne vil kunne vælge det parti, de ønsker at støtte. Det vil herefter være muligt for vælgerne at afgive vælgererklæring for et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, uden at komme direkte i kontakt med partiet.

Dette kan potentielt indebære, at et parti kan indsamle vælgererklæringer uden at skulle gøre en aktiv indsats selv. Såfremt et parti skal indsamle det krævede antal vælgererklæringer til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, må det dog fortsat i praksis forudsætte, at partiet yder en særdeles aktiv indsats for at oplyse vælgerne om deres politik og arbejde for at blive opstillingsberettiget til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Det vurderes, at det for vælgerne vil være mere gennemskueligt, hvordan de afgiver vælgererklæring i den nye portalløsning, idet proceduren for afgivelse af vælgererklæring i højere grad vil ligne en offentlig underskriftsindsamling. Derudover må det formodes, at vælgernes vil opleve portalløsningen som mere tilgængelig end det nuværende system, idet vælgerne selv kan foretage alle skridt i proceduren uden at skulle henvende sig til partiet.

Omvendt kan det for vælgerne, der afgiver vælgererklæring digitalt gennem løsningen, opleves som omstændeligt, at de fremover skal bekræfte deres støtte til det pågældende parti to gange med NemID, før der er afgivet en gyldig vælgererklæring. Denne løsning er valgt for at sikre, at der forløber en eftertænksomhedsperiode mellem vælgerens første støttetilkendegivelse og vælgerens efterfølgende bekræftelse af vælgererklæringen, og at denne del af proceduren ikke kan omgås.

Det vurderes dog, at indførelse af en ny portalløsning til brug for indsamling af vælgererklæringer både for vælgerne og partierne samlet set vil blive oplevet som en administrativ lettelse for borgerne i forhold til det nuværende system.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Valg af medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret af artikel 20, stk. 2, litra b, artikel 22, stk. 2, og artikel 223, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten). EUF-Traktatens artikel 22, stk. 2, er udmøntet ved Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, og Rådets direktiv nr. 2013/1/EU af 20. december 2012 om ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår de nærmere regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. EUF-Traktatens artikel 223, stk. 1, er udmøntet ved akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet knyttet til Rådets afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) af 20. september 1976, som ændret ved Rådets afgørelse (93/81/EKSF, EØF, Euratom) af 1. februar 1993 og Rådets afgørelse af 13. juli 2018.

Ingen af de nævnte retsforskrifter regulerer proceduren for afgivelse af vælgererklæringer. Dette spørgsmål er undergivet hver medlemsstats nationale forskrifter.

Som anført under pkt. 3.1.2.6 i de almindelige bemærkninger foreslås det med lovforslaget, at der fastsættes særlige regler om, at såkaldte EU-diplomater er fritaget for - som betingelse for at afgive en vælgererklæring - at være registreret i CPR.

Social- og Indenrigsministeriet har imidlertid ikke fundet grundlag for at fastsætte en særordning for indgivelse af vælgererklæringer for herboende statsborgere fra en af de andre medlemsstater i EU, der lovligt har bopæl i Danmark uden (endnu) at være bopælsregistreret i CPR. Det indebærer, at sådanne statsborgere fra andre EU-lande først kan indgive en vælgererklæring, når de har modtaget et registreringsbevis og er blevet bopælsregistreret i CPR. Dette kan bevirke en udskydelse af tidspunktet for, hvornår de kan afgive en vælgererklæring.

Der er som beskrevet i pkt. 3.1.2.6 tungtvejende kontrolmæssige og administrative hensyn, som taler imod at etablere en særordning for denne gruppe. Det er vurderingen, at disse hensyn - hvis adgangen til at afgive en vælgererklæring kan anses for omfattet af EU-retten - med vægt taler for, at det kan anses for sagligt og proportionalt efter EU-retten ikke at oprette en sådan særordning. Det bemærkes i den forbindelse, at afgivelse af vælgererklæringer - modsat valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg - ikke er omtalt i EUF-traktaten artikel 20, stk. 2, litra b, og 22, stk. 2.

Derudover er der i direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer samt den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 V2. 1.2 (2018-08), der fremgår af Europa-Kommissionen i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2048 af 20. december 2018 om den harmoniserede standard for websteder og mobilapplikationer, fastsat en række tekniske krav til offentlige organers websteders og mobilapplikationers tilgængelighed. Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, at offentlig organers websteder og mobilapplikationer gøres mere opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste ved at opfylde kravene i den harmoniserede europæiske standard. Social- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med udviklingen af den digitale løsning sikre, at løsningen udarbejdes i overensstemmelse med den nævnte harmoniserede europæiske standard.

Lovforslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med EU-retten.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2019 til den 21. oktober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Dansk Blindesamfund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, DI-ITEK, DIT - Dansk IT, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, IT-politisk forening, ITU, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KL, Københavns Universitet (Datalogisk Institut og Institut for Statskundskab), PROSA, Rådet for Digital sikkerhed, Teknologirådet, Valgnævnet, Ældre Sagen og Aarhus Universitet (Institut for Datalogi og Statskundskab).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 11, stk. 2, har nye partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren efter reglerne i § 12, ret til at deltage i folketingsvalg. Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 13, stk. 3, kan Valgnævnet tilbagekalde godkendelsen af et partinavn, hvis det viser sig, at det ved endelig dom er fastslået, eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til et navn, som Valgnævnet har godkendt som navn for et nyt parti, og indehaveren af eneretten ikke samtykker i partiets brug af navnet. Er partiet anmeldt for social- og indenrigsministeren efter § 12, bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg.

Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 11, stk. 2, og § 13, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at henvisningen til § 12 i begge bestemmelser udvides til også at omfatte §§ 12 a og 12 b.

§ 12 a blev indsat i folketingsvalgloven ved lov nr. 950 af 17. september 2019, jf. Folketingstidende 2018-19 (2. samling), A, L 1. Det er fastsat i § 12 a, stk. 1, at Valgnævnet efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Valgnævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder indtil afslutningen af den resterende del af den periode eller de perioder, hvor partinavnet er godkendt som navnet på et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Efter § 12 a, stk. 2, kan Valgnævnet efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af en begrundet mistanke om grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer træffe afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer med henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter stk. 1, 1. pkt. Valgnævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller indtil Valgnævnet har truffet beslutning om at indstille undersøgelsen. Bestemmelsens stk. 3-6 fastsætter de nærmere procedureregler m.v. for Valgnævnets undersøgelser og afgørelser efter stk. 1 og 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at der med et nyt § 12 b i folketingsvalgloven fastsættes en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrørende proceduren for afgivelse af vælgererklæring og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor. Af bestemmelsens nr. 1-5 følger det, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring, kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for denne kontrol, udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., og offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i § 12, stk. 15. I bestemmelsens nr. 6 og 7 fastsættes en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at suspendere den digitale eller de papirbaserede procedurer til indsamling af vælgererklæring og iværksættelse af en midlertidig fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer. For det nærmere indhold af det foreslåede § 12 b i folketingsvalgloven henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, med tilhørende bemærkninger.

§ 12 a og det foreslåede § 12 b vedrører således også reglerne for anmeldelse af nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg. Henvisningen i folketingsvalglovens § 11, stk. 2, og § 13, stk. 3, 2. pkt., bør derfor udvides til også at omfatte § 12 a og det foreslåede § 12 b.

Den foreslåede ændring i § 11, stk. 2, og § 13, stk. 3, 2. pkt., vil på den baggrund indebære, at henvisningen til folketingsvalglovens § 12 ændres til §§ 12-12 b.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 1, skal nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, anmeldes for social- og indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Ved anmeldelse fra det tyske mindretals parti kræves ikke vælgererklæringer.

Der er ikke i den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 1, noget krav om, at vælgererklæringerne skal være registreret i en digital løsning, men dette følger af valglovgivningen i øvrigt.

I bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer (vælgererklæringsbekendtgørelsen), der bl.a. er udstedt med hjemmel i folketingsvalglovens § 12, stk. 10 og 11, er der bl.a. fastsat regler om opbevaring af vælgererklæringer. Af vælgererklæringsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, fremgår det, at en efter §§ 5, 7 og 18 gyldigt afgivet eller registreret vælgererklæring opbevares i den digitale løsning indtil det tidspunkt, hvor f.eks. gyldigheden af vælgererklæringen udløber, jf. § 11, stk. 1, eller gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg udløber. Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at vælgererklæringer omfattet af stk. 1 opbevares i den digitale løsning indtil det tidligste af de tidspunkter, der er fastlagt i stk. 1, nr. 1-4. Er partiet anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, opbevares vælgererklæringerne dog i løsningen indtil det i stk. 1, nr. 5, fastlagte tidspunkt.

Efter de gældende regler er det således fastsat, at alle vælgererklæringer er registreret i den digitale løsning.

Med henvisning til, at det i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at det udtrykkeligt fastsættes i det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, vurderes det at være hensigtsmæssigt, at det i § 12, stk. 1, om anmeldelse for social- og indenrigsministeren som en konsekvens heraf præciseres, at de vælgererklæringer, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning.

Det foreslås på den baggrund, at det i § 12, stk. 1, tilføjes, at vælgererklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt.

I den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer skal partiet anmelde sig gennem den digitale løsning.

Henset til det begrænsede antal partier, der anmelder sig om året, og det forhold, at partierne ikke i øvrigt er tiltænkt en rolle i systemet, har Social- og Indenrigsministeriet vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at partianmeldelsen foregår uden for systemet.

Det foreslås på den baggrund, at anmeldelsen af et parti ikke længere skal ske gennem den digitale løsning, men ved, at partiet på anden vis skal kontakte Social- og Indenrigsministeriet, når partiet ønsker at anmelde sig for social- og indenrigsministeren efter folketingsvalglovens § 12, stk. 1.

Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg vil fortsat skulle ske ved en aktiv handling fra partiets side. Der vil således ikke automatisk ske anmeldelse af partiet, når det nødvendige antal vælgererklæringer til anmeldelse er opnået. Dette skyldes, at partiet selv skal kunne beslutte, hvornår det vil foretage anmeldelse, og dermed, fra hvilket tidspunkt gyldighedsperioden for anmeldelsen på 18 måneder skal regnes, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 10.

Det foreslås, at der ikke skal gælde særlige formkrav for indgivelse af partianmeldelsen. Partianmeldelsen forudsættes dog som hidtil at ske skriftligt, f.eks. pr. e-mail, med henblik på dokumentation for såvel partiet som Social- og Indenrigsministeriet. En partianmeldelse skal desuden som hidtil indgives af en person, der kan henregnes til partiet, og som er berettiget til at handle på partiets vegne.

Partierne vil alene kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den offentligt tilgængelige portal - ligesom alle andre - da de ikke får systemadgang eller tildeles andre rettigheder til portalen i øvrigt. Det er således på baggrund af disse offentligt tilgængelige oplysninger, at partierne skal beslutte, hvornår de vil anmelde sig.

Når partiet over for Social- og Indenrigsministeriet har meddelt, at partiet ønsker at anmelde sig, vil ministeriet inden for almindelig kontortid straks foretage en teknisk spærring i den digitale løsning, så vælgererklæringerne ikke længere mister deres gyldighed som følge af det foreslåede § 12, stk. 10, 1. pkt., og for at vælgerne ikke længere kan trække deres vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt.

Almindelig kontortid anses her for at være almindelige hverdage i tidsrummet kl. 8.30-16.

Meddeler partiet Social- og Indenrigsministeriet uden for almindelig kontortid, at partiet ønsker at anmelde sig, vil ministeriet foretage en teknisk spærring i den digitale løsning, straks ministeriet bliver bekendt hermed og senest den førstkommende almindelige hverdag. Herved sikres partierne imod, at vælgerne efter partiets anmeldelse kan tilbagekalde vælgererklæringer til partiet, jf. den foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Det vil tilkomme partierne at dokumentere, at de på tidspunktet for anmeldelsen havde det fornødne antal vælgererklæringer, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt. Dette vil f.eks. kunne ske ved et skærmprint af partiets indsamling af vælgererklæringer på portalen.

Om anmeldelse af et nyt parti henvises til afsnit 3.1.2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 3. pkt., kan en ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan godkendes, tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Herved stilles partinavnet til fri afbenyttelse for dem, der på dette tidspunkt har aktuel interesse i at gøre brug af partinavnet. Efter den gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 4, 1. pkt., kan en ansøgning om generhvervelse af samme partinavn tidligst indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Herved undgås, at inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder kan lægge beslag på særligt eftertragtede partinavne. Efter den gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 4, 2. pkt., kan den, der har fået partiets navn godkendt, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse, dog indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet. Et nyt parti kan efter de nævnte bestemmelser i § 13 ikke få godkendt et navn, som er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget, medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, eller som er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, medmindre der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg, eller såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag har eneret til navnet, medmindre indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet.

Det følger af forarbejderne til § 12, stk. 2 og 4, der blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, L 18 som fremsat, side 674), at ansøgninger indgivet med e-mail, fysisk post eller på anden måde efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel herfra skal fremkomsttidspunktet for en ansøgning, som indgives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, hvorefter en ansøgning, som modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet den pågældende dag.

Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt., vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning modtages digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, blive anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post anses for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløsningen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 med en senere ændring). En ansøgning, der modtages fysisk efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, 3. pkt., vil hermed indebære, at en ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan godkendes, tidligst vil kunne indgives 30 dage før dagen for udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 5, 1. pkt., vil indebære, at den, der har fået et partinavn godkendt, tidligst vil kunne indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn 1 år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 5, 2. pkt., vil indebære, at den, der har fået partiets navn godkendt, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, dog kan indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet.

Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere beregningen af fremkomsttidspunktet, så fremkomsttidspunktet beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt kommunikationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår regelsættets frister falder. Med den foreslåede ændring vil en ansøgning om godkendelse af navnet for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, efter § 12, stk. 2, således som hidtil tidligst kunne indgives fra og med 30.-dagen før dagen for udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Tilsvarende vil en ansøgning om generhvervelse af samme partinavn efter § 12, stk. 4, tidligst kunne indgives et år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Fristerne vil som hidtil også gælde, hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag.

Indgives en ansøgning efter § 12, stk. 2, eller § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, før den dag, hvor ansøgningen tidligst kan indgives, vil Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet oplyse ansøgeren om, hvilken dag ansøgningen tidligst vil kunne indgives. Er en ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn indgivet kort før 30.-dagen før godkendelsens udløb, og er det derfor ikke muligt før den dag, hvor ansøgningen tidligst kan indgives, at give ansøgeren oplysning herom, vil ansøgningen i stedet blive betragtet som indgivet den dag, hvor ansøgningen efter § 12, stk. 2, tidligst kan indgives. Dette vil gælde tilsvarende for en ansøgning om generhvervelse af samme partinavn.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det er ikke i de gældende regler fastsat, at ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der er udstedt af social- og indenrigsministeren, eller i øvrigt, hvem der kan få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg. Personer, der ikke har valgret til Folketinget, kan således efter gældende lovgivning få godkendt et partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer til brug for partianmeldelsen.

Efter Valgnævnets faste praksis kan en person ikke få godkendt mere end ét partinavn. Den nævnte praksis er begrundet i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere end ét parti, jf. folketingsvalglovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Der er endvidere ikke fastsat regler om at offentliggøre oplysninger om indehaveren af et partinavn eller kontaktoplysninger på partiet. Disse oplysninger udleveres efter anmodning på baggrund af en vurdering af reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer). Reglerne i offentlighedsloven indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan ske udlevering af de nævnte oplysninger, der - medmindre de er offentliggjort af den pågældende selv - må anses for fortrolige.

Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., kan enhver, der har valgret til Folketinget, få godkendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Denne ændring vil indebære, at enhver, der har valgret til Folketinget, kan få godkendt højst ét partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer for et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg.

Formålet med at få et partinavn godkendt er, at partiet kan indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg, og at partiet herefter kan opstille og få indvalgt kandidater i Folketinget. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, idet den pågældende dog samtidig skal opfylde et værdighedskrav, som først påses af Folketinget efter et folketingsvalg, jf. grundlovens § 30, stk. 1, og § 33. På den baggrund anser Social- og Indenrigsministeriet det for naturligt, at reglerne om adgang til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg følger reglerne om valgret til Folketinget.

I den foreslåede bestemmelse foreslås det, at kun personer, der har valgret til Folketinget, kan få godkendt et partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold, anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand, og de pågældende vil på den baggrund bevare deres valgret efter § 1. Af folketingsvalglovens § 2 følger det af stk. 1, at personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Endvidere følger det af stk. 2, at følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening, 2) personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, 3) personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation, 4) personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed, 5) personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde, og 6) personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5. Det er en betingelse for valgret efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at udlandsopholdet er midlertidigt. Valgnævnet har opstillet den retningslinje, at personer, der opholder sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke overstiger 8 år, kan optages på valglisten. Ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år, vil derfor som udgangspunkt ikke blive optaget på valglisten. Derudover følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, at personer, der opholder sig i udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Endelig følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, at en person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

Personer, der er registreret i det færøske folkeregister med bopæl på Færøerne eller er bopælsregistreret i CPR med en adresse i Grønland, har ikke valgret til Folketinget i Danmark, idet de pågældende personer er omfattet af lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 9. januar 2019, henholdsvis lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 26. juni 2018, og således optages på valglisten til folketingsvalg i den del af riget, hvor de har bopæl.

Ansøgeren vil skulle have valgret på ansøgningstidspunktet, og kontrollen heraf vil blive foretaget på dette tidspunkt. Der vil på den baggrund ikke uden særlig grund blive foretaget en kontrol af, om ansøgeren fortsat har valgret på afgørelsestidspunktet. Bliver Valgnævnet dog på afgørelsestidspunktet bekendt med, at ansøgeren ikke længere har valgret, kan nævnet give afslag på ansøgningen på den baggrund. Hvis ansøgningen imødekommes, vil der endvidere ikke ske en løbende kontrol af, om partinavneindehaveren fortsat har valgret.

Kontrollen af, om ansøgeren har valgret, vil ske ved, at Valgnævnet eller dettes sekretariat vil foretage opslag i CPR for at kontrollere, om vedkommende opfylder de almindelige valgretsbetingelser (dansk indfødsret, myndighed og bopælsregistrering i CPR), eller om vedkommende er optaget på valglisten som følge af en afgørelse herom i henhold til folketingsvalglovens § 2. En vælger, som hævder at være omfattet af folketingsvalglovens § 2, men som ikke er optaget på valglisten efter reglerne herom i lovens § 16, må henvises til at indgive ansøgning herom til de myndigheder, der træffer afgørelse om optagelse på valglisten og afvente afgørelse heraf, inden den pågældende kan få godkendt et partinavn.

For personer, der er registreret som udrejst i Det Centrale Personregister (CPR), vil det således være forudsætning, at de er optaget på valglisten efter reglerne i folketingsvalglovens § 16, stk. 1. Ellers vil det ikke være muligt at konstatere, at de har valgret, da personer, der udrejser af Danmark, som udgangspunkt mister deres valgret til Folketinget. Kun efter ansøgning og afgørelse fra ansøgerens tidligere bopælskommune eller Valgnævnet kan de pågældende personer optages på valglisten. De nærmere regler for optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, fremgår af bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 12, stk. 2, at Valgnævnet træffer afgørelse om godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg. Reglerne om Valgnævnets virksomhed fremgår af folketingsvalglovens § 17. Social- og Indenrigsministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Valgnævnet.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås det også, at hver person kun kan få godkendt ét partinavn til folketingsvalg. Dette er begrundet i, at der ikke ses at være hensyn, der tilsiger, at den samme person kan have flere igangværende indsamlinger af vælgererklæringer med henblik på opstilling til det samme valg. Ingen kan således opstille til folketingsvalg for mere end ét parti.

Ønsker den pågældende person også at få godkendt et partinavn efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 1. pkt., med henblik på at deltage i Europa-Parlamentsvalg, vil den pågældende dog kunne få godkendt forskellige partinavne til de to valgtyper, hvis den pågældende person ønsker dette, og hvis partinavnene i øvrigt kan godkendes efter de øvrige regler herom i folketingsvalglovens §§ 12 og 13 og Europa-Parlamentsvalglovens § 12, jf. folketingsvalglovens § 13.

Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., skal en ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, indgives på et ansøgningsskema, der er udstedt af social- og indenrigsministeren. Derudover følger det af det foreslåede stk. 3, 3. pkt., at ansøgningen skal indeholde oplysning om navn og personnummer på ansøgeren og navn og personnummer på en eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet.

Med den foreslåede regel i § 12, stk. 3, 5. pkt., om, at navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne skal offentliggøres, vurderes det, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er obligatorisk for ansøgeren at anvende et ansøgningsskema, som er udstedt af social- og indenrigsministeren. For det første med henblik på at sikre, at ansøgeren er klar over, at godkendelse af et partinavn indebærer, at navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. For det andet med henblik på at sikre, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen modtager vejledning i sikker kommunikation. For det tredje med henblik på at sikre, at Valgnævnets sekretariat får de fornødne oplysninger i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen.

Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg skal indgives til Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet, der sekretariatsbetjener Valgnævnet. Ansøgning kan indgives via sikker digital post (f.eks. via e-Boks), almindelig fysisk post eller via almindelig e-mail. Ansøgningen anses for indgivet, når den er modtaget i ministeriet. Social- og Indenrigsministeriet vil gøre ansøgningsskemaet frit tilgængeligt på sin hjemmeside.

Ansøgningsskemaet vil skulle indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige til behandlingen af sagen, herunder bl.a. personnummer på ansøgeren med henblik på kontrol af ansøgerens valgret og til brug for sikker kommunikation, navn på ansøgeren, ansøgerens underskrift og ansøgerens kontaktoplysninger. Hvis det i stedet for ansøgerens navn er navnet på en repræsentant for partiet, der skal offentliggøres, skal ansøgningsskemaet desuden indeholde navn, personnummer og underskrift fra vedkommende. Af hensyn til, at uvedkommende ikke skal få adgang til oplysninger om andre personer, vil repræsentanten kunne vælge at indsende sit personnummer separat, f.eks. via sikker post (f.eks. e-Boks), i stedet for at angive dette på ansøgningsskemaet, hvis vedkommende ønsker dette. Repræsentanten vil blive vejledt herom. Derudover skal ansøgningsskemaet fra Social- og Indenrigsministeriets side indeholde eller bilægges en vejledning om udfyldelse af skemaet og om sikker kommunikation med Social- og Indenrigsministeriet samt indeholde en orientering om behandling af personoplysninger.

Angivelsen af oplysninger, som ansøgningen skal indeholde, i det foreslåede stk. 3, 3. pkt., er ikke udtømmende. Ansøgningsskemaet kan dermed angive andre typer af oplysninger, som ansøgeren skal give for at kunne få sin sag behandlet.

Modtager Valgnævnet en ansøgning, der ikke er indgivet på ansøgningsskemaet, kan Valgnævnets sekretariat afvise at behandle sagen og henvise ansøgeren at indgive ansøgningen på ansøgningsskemaet.

Har ansøgeren ikke udfyldt alle skemaets felter og dermed givet alle de oplysninger, som ansøgningsskemaet forudsætter, eller har ansøgeren givet forkerte eller ufuldstændige oplysninger, kan Valgnævnets sekretariat meddele den pågældende, at behandlingen af sagen ikke kan påbegyndes eller fortsættes, før ansøgeren har givet de manglende eller rettet de fejlagtige oplysninger. Det kan f.eks. være ufuldstændige kontaktoplysninger, forkert angivelse af personnummer m.v. Er der alene tale om bagatelagtige fejl, kan Valgnævnet behandle ansøgningen, hvis ansøgningen er underskrevet, og nævnet i øvrigt vurderer, at oplysningerne er tilstrækkelige.

Efter det foreslåede stk. 3, 4. pkt., registrerer social- og indenrigsministeren snarest det godkendte partinavn i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter § 12, stk. 6, 1. pkt.

Det ses i praksis, at mange af de personer, der får godkendt et partinavn af Valgnævnet, ikke begynder at indsamle vælgererklæringer. Imidlertid er formålet med reglerne om godkendelse af partinavne, at partierne kan indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget til Folketinget, og at partierne og vælgerne kan være sikre på, at hvis partiet opnår at blive opstillingsberettiget, kan dets navn ikke forveksles med navnet på et andet opstillingsberettiget parti. Af hensyn til det samlede overblik for vælgerne - og at formålet med reglerne om godkendelse af partinavne er at indsamle vælgererklæringer - vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at alle godkendte partinavne automatisk registreres i den digitale løsning.

Dette vil indebære, at når Valgnævnet har godkendt et partinavn efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1. pkt., vil Social- og Indenrigsministeriet efterfølgende af egen drift registrere partinavnet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Partiindehaveren vil herefter få en bekræftelse på, at partinavnet er oprettet i løsningen. Partiindehaverens samtykke til registreringen af partinavnet i løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte Social- og Indenrigsministeriet at registrere partinavnet. I givet fald må partiindehaveren henvises til at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse.

Social- og Indenrigsministeriet skal efter bestemmelsen foretage denne registrering af partinavnet »snarest«. Det forudsættes, at registreringen sker snarest efter, at Valgnævnet har truffet afgørelse. Det vil som udgangspunkt kunne lade sig gøre inden for en uge.

Meddeler partiindehaveren over for Social- og Indenrigsministeriet, at partiet er nedlagt, vil ministeriet slette partiet i løsningen, og alle de støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er afgivet til partiet, vil blive slettet. Eventuelle papirformularer, hvorpå vælgererklæringerne er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede stk. 3, 5. pkt., offentliggør social- og indenrigsministeren det fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.

Uanset at oplysning om navnet på en partiindehaver må anses for at være en følsom personoplysning, er der tungtvejende hensyn, der taler for, at navnet på en partiindehaver eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. Formålet med at erklære sig som opstillingsberettiget parti må netop være at stille op til Folketinget og dermed at stille sig til rådighed for vælgerne. På den baggrund må det anses for naturligt, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der står bag et parti - også for, at de kan tage stilling til, om de ønsker at støtte det pågældende parti ved at afgive en vælgererklæring til partiet.

Med den foreslåede bestemmelse vil navnet på partiindehaveren blive offentliggjort, medmindre der i stedet er en repræsentant, der er udpeget af partiindehaveren, som gennem sin underskrift på ansøgningsskemaet har samtykket til at fremstå offentligt som repræsentant for partiet. Angiver partiindehaveren ikke en repræsentant på ansøgningsskemaet, eller har repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på partiindehaveren, der vil blive offentliggjort. Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at det er et vilkår for at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg, at navnet på indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysninger på partiet offentliggøres. Er ansøgeren ikke indforstået hermed, må ansøgeren henvises til at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse. Trækker en repræsentant udpeget af en partiindehaver sit samtykke til offentliggørelse af sit navn tilbage, vil navnet på partiindehaveren i stedet blive offentliggjort. Partiindehaverens samtykke til offentliggørelse af vedkommendes navn i løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte Social- og Indenrigsministeriet at offentliggøre navnet. Giver ansøgeren ikke de oplysninger, der kræves, vil der skulle meddeles afslag på ansøgningen om godkendelse af et partinavn som følge af, at ansøgningen ikke indeholder de oplysninger, der kræves for at behandle ansøgningen, jf. det foreslåede § 12, stk. 3, 3. pkt. I forbindelse med indgivelse af ansøgningen om godkendelse af partinavn vil der ske behørig vejledning om ovenstående.

Endelig bemærkes, at det alene er en betingelse, at partiindehaveren har valgret til Folketinget, og at der således ikke stilles krav om, at den repræsentant, som partiindehaveren eventuelt har udpeget, ligeledes skal have valgret til Folketinget.

Det fulde navn på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne skal forstås som den pågældendes juridiske navn, dvs. alle vedkommendes for- og mellemnavne samt vedkommendes efternavn i den form og udstrækning, dette er registreret i CPR. Dette navn kan være forskelligt fra vedkommendes adresseringsnavn.

De foreslåede bestemmelser indebærer desuden, at kontaktoplysninger på partiet vil blive offentliggjort. Det kan være i form af f.eks. en e-mailadresse eller en fysisk postadresse samt eventuelt et telefonnummer. Et telefonnummer vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt.

Alle de nævnte oplysninger vil blive offentliggjort i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 4, henvises til afsnit 3.2.1-3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 3, kan Valgnævnet efter ansøgning forlænge godkendelsen af et partinavn for 1 år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere godkendelse af partinavnet. Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest ved udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Det fremgår af forarbejderne til den gældende § 12, stk. 3, der blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 som fremsat, side 674), at en ansøgning om forlængelse indgivet med e-mail, fysisk post eller på anden måde efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel herfra skal fremkomsttidspunktet for en ansøgning om forlængelse, som indgives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, hvorefter en ansøgning om forlængelse, som modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet den pågældende dag.

Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer af § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., vil indebære, at en ansøgning om forlængelse af godkendelse af et nyt partinavn, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest vil kunne indgives på dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, og at godkendelsen, såfremt ansøgning om forlængelse af godkendelse indgives senest på dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Med de foreslåede ændringer af § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning modtages digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, blive anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post anses for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløsningen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 med en senere ændring). En ansøgning, der bliver modtaget fysisk efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere beregningen af fremkomsttidspunktet, så fremkomsttidspunktet beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt kommunikationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår regelsættets frister falder. Med den foreslåede ændring skal ansøgning om forlængelse således som hidtil være indgivet inden udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller forlængelse af godkendelse af partinavnet. Fristerne vil som hidtil også gælde, hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren med hjemmel i folketingsvalglovens § 12, stk. 11, 1. pkt., i tilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10 fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. I bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer er det i § 2, stk. 1, fastsat, at anmeldelse for social- og indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal ske ved brug af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed via www.vaelgererklaering.dk, jf. dog § 14, stk. 1.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det væsentligt at sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlighed i valghandlingerne og i de processer, der knytter sig dertil. På den baggrund - og på baggrund af erfaringerne med den gældende procedure for indsamling af vælgererklæringer og den nuværende it-løsning til brug herfor - er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at proceduren bør ændres og som noget nyt foregå ved brug af et portalsystem.

Dette portalsystem vil udelukke den form for omgåelse af den såkaldte eftertænksomhedsperiode, der har fundet sted i flere tilfælde.

På den baggrund foreslås det i § 12, stk. 6, 1. pkt., at vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk. 7.

Efter den foreslåede bestemmelse vil partiernes indsamling af vælgererklæringer herefter skulle ske ved anvendelse af et digitalt system, som stilles til rådighed af social- og indenrigsministeren. Dette indebærer bl.a., at social- og indenrigsministeren i henhold til lovforslagets § 3 efter lovens ikrafttræden ikke uden en lovændring kan tage et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer ud af drift uden at erstatte det med et andet, uden for de tilfælde, der er omfattet af det foreslåede § 12 b, nr. 6 og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Med henblik på at sikre, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer ikke kan omgås i strid med reglerne, foreslås det, at den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren skal stille til rådighed for vælgerne, udformes som en portal. Dette vil indebære, at de nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet.

Den digitale løsning skal stilles til rådighed umiddelbart for vælgerne. Dette vil indebære, at vælgerne frit vil kunne tilgå portalen og kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, og påbegynde processen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti. Det er således ikke længere nødvendigt - som det er tilfældet efter den gældende procedure - at vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte proceduren for afgivelse af en vælgererklæring.

Partierne får ikke adgang til systemet, og de vil derfor ikke som i dag kunne invitere vælgerne til at afgive vælgererklæring gennem systemet. Partierne vil dog kunne henvise digitalt til portalen på partiets egen hjemmeside, sociale medier, via e-mailinvitationer eller lignende.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 er det en forudsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der er registreret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kunne afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Er disse udlandsdanskere ikke tilsluttet Digital Post, og er deres aktuelle udlandsadresse ikke angivet i CPR, vil de dog hverken kunne modtage en påmindelse om, at der er forløbet 7 dage siden deres afgivelse af støttetilkendegivelse eller kunne modtage en kvittering for den endelige afgivelse af vælgererklæring.

Efter den foreslåede bestemmelse skal vælgerens afgivelse af vælgererklæring ske gennem en digital løsning, medmindre vælgeren er omfattet af det foreslåede stk. 7. Efter det foreslåede stk. 7 vil vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, kunne afgive en vælgererklæring på en papirformular. Endvidere vil vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som er optaget på valglisten, kunne afgive vælgererklæring på en papirformular. Er vælgeren ikke omfattet af det foreslåede stk. 7, vil vælgeren således alene kunne afgive vælgererklæring gennem den digitale løsning. Loven fraviger hermed på dette punkt den forvaltningsretlige grundsætning om formfrihed for borgerene ved deres henvendelser til offentlige myndigheder.

Social- og Indenrigsministeriet forventer at indgå aftale med en it-leverandør om levering og løbende vedligeholdelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer. For så vidt angår databehandleraftale henvises til afsnit 3.3.2.

Alle vælgererklæringer, der afgives for et parti, skal være registreret i den digitale løsning, uanset om de afgives efter den digitale procedure, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt., eller efter en papirbaseret procedure, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. stk. 6, 4. pkt. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er afgivet i overensstemmelse med reglerne i de foreslåede stk. 8-10.

De nærmere regler for funktionaliteten, udformningen og anvendelsen af den nye digitale løsning vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b, nr. 1, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt.

Efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt., kan vælgeren kun afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf. dog stk. 7.

For at en vælgererklæring kan afgives digitalt efter det foreslåede § 12, stk. 6, er det et krav efter det foreslåede § 12, stk. 9, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. Når der er gået 7 dage fra vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse, vil vælgeren med Digital Post modtage en påmindelse om, at vedkommende nu kan afgive sin vælgererklæring.

Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 1. pkt., vil på den baggrund indebære, at vælgeren ved afgivelse af en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal identificere sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren vil skulle identificere sig gennem den digitale løsning første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen.

Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske ved brug af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard, f.eks. National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS), der har til formål at skabe en fælles ramme for tillid til digitale identiteter og digitale identitetstjenester.

Efter den foreslåede bestemmelse vil vælgerens afgivelse af vælgererklæring skulle ske gennem en elektronisk identifikation i den digitale løsning, medmindre vælgeren er omfattet af adgangen til at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7.

Den elektroniske identifikation vil ikke være den eneste betingelse for at få registreret en gyldig vælgererklæring, idet den digitale løsning i forbindelse med registreringen også skal foretage en kontrol af, om vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10, jf. det foreslåede stk. 6, 3. pkt.

Efter det foreslåede stk. 6, 3. pkt., kan vælgererklæringen kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.

Bestemmelsen forudsætter, at den digitale løsning i forbindelse med registreringen vil foretage en kontrol af, om vælgeren efter stk. 8-10 kan afgive en gyldig vælgererklæring. Kontrollen vil også skulle ske i forbindelse med den efterfølgende registrering af en vælgererklæring, der er afgivet efter den papirbaserede procedure efter det foreslåede stk. 7.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver stk. 8, skal vælgeren ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning opfylde betingelserne for valgret til Folketinget. Det foreslåede § 12, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, lovfæster den såkaldte eftertænksomhedsperiode. Bestemmelsen fastsætter, at vælgeren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen enten har afgivet en støttetilkendegivelse gennem den digitale løsning eller over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular. I det foreslåede § 12, stk. 10, 6. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, fastsættes, at en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. I det foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, fastsættes, at en vælger kan trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Er betingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, overholdt, og er der sket den fornødne identifikation af vælgeren, jf. stk. 6, 2. pkt., registreres vælgererklæringen i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Denne registrering af vælgererklæringen i den digitale løsning er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Efter det foreslåede stk. 6, 4. pkt., er en vælgererklæring kun gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede stk. 6, 2. og 3. pkt., vil indebære, at en vælgererklæring kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning eller gennem den papirbaserede procedure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter det foreslåede stk. 8-10.

Efter det foreslåede § 12 b, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, vil social- og indenrigsministeren kunne fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt.

Det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede § 6, 3. pkt., og § 12 b, nr. 3, vil på den baggrund indebære, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i overensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, samt de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 12 b, nr. 3, ikke anses for gyldig og dermed ikke kan medregnes i det antal gyldige vælgererklæringer, et parti skal indlevere i forbindelse med en anmeldelse efter § 12, stk. 1, for social- og indenrigsministeren.

Efter det foreslåede stk. 7, 1. pkt., kan vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der er bopælsregistreret i CPR. Se det foreslåede stk. 7, 2. pkt., om vælgere, der er udrejst af landet og har valgret efter folketingsvalglovens § 2. Enhver form for bopælsregistrering er omfattet af bestemmelsen, herunder registrering af fast opholdssted og registrering på høj vejkode, jf. nærmere CPR-lovens § 6, stk. 2 og 4.

Baggrunden for udformningen af bestemmelsen har været, at proceduren for afgivelse af vælgererklæring bør tilrettelægges med en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at proceduren ikke kan omgås. Desuden viser de hidtidige erfaringer med afgivelse af digitale vælgererklæringer - hvor der med den nuværende procedure er fri adgang til at afgive en papirbaseret vælgererklæring - at under 1 pct. af de afgivne vælgererklæringer er afgivet efter den papirbaserede procedure de seneste to år.

På baggrund af erfaringerne med den gældende papirbaserede procedure for indsamling af vælgererklæringer og for at sikre en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at proceduren ikke kan omgås, er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at adgangen til at benytte den papirbaserede procedure for afgivelse af vælgererklæring for vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), bør afgrænses til vælgere, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post.

På den baggrund er det efter bestemmelsen alene vælgere, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, der kan afgive vælgererklæring efter denne procedure.

Efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, fastsætter finansministeren regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Heri er det fastsat, at en fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital Post, hvis personen ved personligt fremmøde, jf. bekendtgørelsens § 4, afgiver en underskrevet erklæring om at være omfattet af mindst én af de følgende fritagelsesgrunde, jf. bekendtgørelsens § 3. For det første, hvis personen har en kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det andet, hvis personen har en fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det tredje, hvis personen har manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Med manglende adgang til computer sidestilles det forhold, at personen ikke i eget hjem eller opholdssted har adgang til at bruge en computer. For det fjerde, hvis personen er registreret i CPR som udrejst af Danmark. For det femte, hvis personen ikke længere er registreret med fast bopæl eller fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, men er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4. For det sjette, hvis sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk gør det svært for personen at anvende Digital Post-løsningen. For det syvende, hvis personen har praktiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID (f.eks. på grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID kan udleveres). For det ottende, hvis personens bopæl er beliggende i et område, hvor der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b, nr. 4, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede § 12, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil en vælger kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller via telefonen.

Social- og Indenrigsministeriet vil kontrollere, at vælgeren er bopælsregistreret i CPR, og at vælgeren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post. Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælgeren om, hvordan en vælgererklæring kan trækkes tilbage.

Opfylder vælgeren ovenstående betingelser, vil Social- og Indenrigsministeriet sende en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til vælgerens adresse. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren vil have pligt til at benytte den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har godkendt, ved afgivelsen af vælgererklæringen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet skal herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 4. pkt. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 1. pkt., at trække sin vælgererklæring tilbage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet vil derefter sende en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til vælgerens adresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede stk. 7, 2. pkt., kan vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2 (udlandsdanskere), og som er optaget på valglisten, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 vil det være en forudsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der er registreret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kunne afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Er disse udlandsdanskere ikke tilsluttet Digital Post, og er deres aktuelle udlandsadresse ikke angivet i CPR, vil de dog hverken kunne modtage en påmindelse om, at der er forløbet 7 dage siden deres afgivelse af støttetilkendegivelse, eller kunne modtage en kvittering for den endelige afgivelse af vælgererklæring.

Har disse vælgere ikke et NemID, vil de være afskåret fra at afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning. Det er på den baggrund nødvendigt at fastsætte en papirbaseret fremgangsmåde for afgivelse af vælgererklæring for udlandsdanskere, der bevarer deres valgret til Folketinget.

På den baggrund er det efter den foreslåede bestemmelse alene vælgere, der har valgret efter folketingsvalglovens § 2, jf. § 1, der vil kunne afgive vælgererklæring efter denne procedure.

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold, anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand, og de pågældende vil på den baggrund bevare deres valgret efter § 1. Af folketingsvalglovens § 2 følger det af stk. 1, at personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Endvidere følger det af stk. 2, at følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening, 2) personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, 3) personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation, 4) personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed, 5) personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde, og 6) personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5. Det er en betingelse for valgret efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at udlandsopholdet er midlertidigt. Valgnævnet har opstillet den retningslinje, at personer, der opholder sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke overstiger 8 år, kan optages på valglisten. Ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år, vil derfor som udgangspunkt ikke blive optaget på valglisten. Derudover følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, at personer, der opholder sig i udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Endelig følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, at en person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

For afgivelse af vælgererklæring til folketingsvalg vil det være en betingelse for udlandsdanskere, at den pågældende vælger er optaget på folketingsvalglisten. Herved sikres, at den kompetente danske myndighed ved optagelsen på valglisten har taget stilling til, at vedkommende har valgret, og at det er markeret i CPR, at vedkommende er optaget på valglisten. I alle tilfælde vil det kræve, at den pågældende har ansøgt herom.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter folketingsvalglovens § 2, dvs. for personer med dansk indfødsret, der, uanset at de opholder sig i udlandet, har bevaret en sådan ganske særlig tilknytning til riget, at de anses for at have fast bopæl i riget i grundlovens forstand, kan indgives til hver en tid i forhold til folketingsvalget, blot afgørelsen om optagelse træffes 7 dage før valget, jf. nærmere folketingsvalglovens § 18, stk. 6, og bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Afgørelse om optagelse på denne valgliste træffes af den kommune, hvor ansøgeren var bopælsregistreret i CPR forud for udrejsen, henholdsvis af Valgnævnet, hvis ansøgeren har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt betingelserne i § 2 er opfyldt, jf. nærmere folketingsvalglovens § 16. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund af oplysningerne i CPR.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., vil en vælger kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller via telefonen.

Social- og Indenrigsministeriet vil gennem opslag i CPR kontrollere, at vælgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2 og er optaget på valglisten. Er vælgeren ikke optaget på valglisten, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælgeren om processen herfor.

Opfylder vælgeren ovenstående betingelser, vil Social- og Indenrigsministeriet sende en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til vælgerens udlandsadresse. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren vil have pligt til at benytte den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har godkendt, ved afgivelsen af vælgererklæringen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 4. pkt. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælgeren om, hvordan en vælgererklæring trækkes tilbage.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 2. pkt., at trække sin vælgererklæring tilbage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet skal derefter sende en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til vælgerens udlandsadresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b, nr. 4, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Efter det foreslåede stk. 7, 3. pkt., skal en vælgererklæring, der er afgivet efter 1. eller 2. pkt., være forsynet med de oplysninger, der forlanges på papirformularen, herunder vælgerens fulde navn og personnummer, og skal være dateret og underskrevet af vælgeren.

Det foreslåede stk. 7, 3. pkt., vil således udgøre den fornødne hjemmel til, at Social- og Indenrigsministeriet stiller krav om, at vælgeren skal oplyse sit fulde navn og personnummer som betingelse for, at vedkommende kan afgive en papirbaseret vælgererklæring. Disse oplysninger vil være nødvendige for at sikre, at der gennem den nye digitale løsning sker den fornødne identifikation af vælgeren.

Vælgeren vil selv skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, på formularen.

Angivelsen af oplysninger, som formularen kan indeholde, i det foreslåede stk. 7, 3. pkt., er ikke udtømmende. Formularen kan dermed angive andre typer af oplysninger, som vælgeren skal give for at kunne afgive vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Modtager Social- og Indenrigsministeriet en formular, hvor ikke alle de fornødne oplysninger er angivet, vil ministeriet kunne afvise at registrere vælgererklæringen efter det foreslåede stk. 7, 4. pkt. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor angivelsen af navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, er tvetydig, eller der er angivet mere end ét partinavn.

Vælgeren vil selv skulle underskrive formularen, hvorpå en vælgererklæring afgives. En underskrift i hånden eller en underskrift via en digital signatur, der entydigt identificerer underskriveren, vil opfylde kravet. Underskrift via fuldmagt vil ikke være tilstrækkelig. En formular, der ikke er underskrevet, vil ikke blive behandlet.

Efter det foreslåede stk. 7, 4. pkt., registrerer social- og indenrigsministeren herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1. pkt.

Bestemmelsen vil både gælde for vælgererklæringer afgivet efter det foreslåede stk. 7, 1. og 2. pkt.

Med udtrykket »herefter« menes, at Social- og Indenrigsministeriets registrering af vælgererklæringen i den digitale løsning først vil kunne finde sted, når vælgererklæringen er afgivet under iagttagelse af den procedure, der er fastlagt i stk. 7 og i de regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 12 b, jf. § 1, nr. 15.

Efter det foreslåede stk. 7, 5. pkt., finder stk. 6, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

Efter det foreslåede stk. 6, 3. pkt., kan en vælgererklæring kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.

Henvisningen til det foreslåede stk. 8-10 i det foreslåede stk. 6, 3. pkt., vil indebære, at vælgeren ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning skal opfylde betingelserne for valgret til Folketinget, jf. det foreslåede § 12, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Derudover vil det indebære, at vælgeren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular, jf. det foreslåede § 12, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Endelig vil det indebære, at en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter § 12, stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. § 12, stk. 11, og at en vælger kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet kan trække sin vælgererklæring tilbage, jf. det foreslåede § 12, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Er betingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, overholdt, og er der sket den fornødne identifikation af vælgeren, jf. stk. 6, 2. pkt., vil vælgererklæringen blive registreret i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt.

Efter det foreslåede stk. 6, 4. pkt., vil en vælgererklæring kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning. Dette vil også gælde for papirbaserede vælgererklæringer.

Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede stk. 6, 2. og 3. pkt., vil indebære, at en vælgererklæring kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning eller gennem den papirbaserede procedure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter det foreslåede stk. 8-10.

Efter det foreslåede § 12 b, nr. 3, kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt.

Det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede § 6, 3. pkt., og § 12 b, nr. 3, vil på den baggrund indebære, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i overensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, samt de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 12 b, nr. 3, ikke anses for gyldig og dermed ikke vil kunne medregnes i det antal gyldige vælgererklæringer, et parti skal indlevere i forbindelse med en anmeldelse efter § 12, stk. 1, for social- og indenrigsministeren.

En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

De foreslåede ændringer af reglerne vil alene vedrøre proceduren for indsamling af vælgererklæringer og vil ikke i øvrigt have betydning for reglerne om godkendelse af partinavne ud over de teknisk prægede justeringer af reglerne om godkendelse af partinavne, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 6, henvises til afsnit 3.1.2.1-3.1.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 5, skal vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylde betingelserne for valgret til Folketinget.

Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 12, stk. 5, der bliver stk. 8, vil indebære, at ordene »ved erklæringens afgivelse« ændres til »ved erklæringens registrering i den digitale løsning«. Tidspunktet for, hvornår vælgeren skal opfylde betingelsen om valgret, vil hermed blive ændret fra ved vælgererklæringens afgivelse til ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning. Dette skyldes, at det i det foreslåede § 12, stk. 6, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun kan registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., til stk. 8, vil indebære, at vælgeren skal opfylde betingelsen om valgret, for at vælgererklæringen kan registreres i den digitale løsning. På den baggrund forekommer det hensigtsmæssigt at fastsætte, at kontrollen heraf skal ske på tidspunktet for registreringen.

Det foreslås på den baggrund, at § 12, stk. 5, der bliver stk. 8, bliver ændret, så det følger af bestemmelsen, at vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning skal opfylde betingelserne for valgret til Folketinget.

I praksis vil den digitale løsning til indsamling af vælgererklæringer blive tilrettelagt sådan, at kontrollen af, om vælgeren har valgret, vil blive foretaget både på tidspunktet for vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og på tidspunktet for registrering af vælgerens endelige afgivelse af vælgererklæring. Dette sker med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt flow for vælgeren, således at vedkommende ikke oplever at kunne afgive støttetilkendegivelse til et parti, men senere bliver nægtet at afgive endelig vælgererklæring, når dette kunne have været undgået ved at foretage en kontrol af valgret på tidspunktet for afgivelse af støttetilkendegivelsen. Af samme hensyn vil der også blive foretaget en kontrol af vælgerens valgret på tidspunktet for vælgerens anmodning om at afgive en vælgererklæring efter en af de papirbaserede procedurer i det foreslåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 7, henvises til afsnit 3.1.2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren med hjemmel i folketingsvalglovens § 12, stk. 11, nr. 2, fastsætte regler om forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt. Ved bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer er det for afgivelse af en digital vælgererklæring fastsat i § 5, stk. 2, at partiet skal registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, og når der er forløbet 7 dage fra registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale løsning. E-mailen indeholder et link, der sammen med vælgerens digitale signatur skal benyttes for at få adgang til løsningen. Tilsvarende er det for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring fastsat i § 7, stk. 2, at en vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring, først skal afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælgerens CPR-nummer. Støttetilkendegivelsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal sikre, at oplysninger om vælgeren behandles efter reglerne i persondataloven, nu databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder at vælgeren ved afgivelse af støttetilkendegivelsen samtidig giver udtrykkeligt samtykke til, at partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere dem i den digitale løsning.

Det foreslås, at der i § 12 indsættes et nyt stk. 9, der fastsætter, at en vælger kun kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger vil kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Dette vil indebære, at der skal forløbe en periode (en eftertænksomhedsperiode) på 7 dage mellem vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et parti og vælgerens anden bekræftelse af sin støtte til det pågældende parti, og at der skal gælde en eftertænksomhedsperiode både ved digitalt og papirmæssigt afgivne vælgererklæringer.

Herved sikres, at det står klarere for vælgeren, at der er tale om en bindende handling, der afskærer vælgeren fra at støtte andre partier og danner grundlag for et partis anmeldelse som opstillingsberettiget over for social- og indenrigsministeren.

For en vælgererklæring afgivet digitalt efter det foreslåede § 12, stk. 6, vil overholdelsen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode skulle sikres ved, at vælgeren efter det foreslåede stk. 9, 1. pkt., to gange med mindst 7 dages mellemrum skal identificere sig gennem løsningen. Vælgeren skal identificere sig gennem den digitale løsning første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen. Når der er gået 7 dage fra vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse, vil vælgeren med Digital Post modtage en påmindelse om, at vedkommende nu kan afgive sin vælgererklæring.

Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske ved brug af NemID (eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS)).

For en vælgererklæring afgivet efter en papirbaseret procedure i det foreslåede § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., vil overholdelsen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode skulle sikres ved, at vælgeren efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæring har anmodet Social- og Indenrigsministeriet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring.

De nærmere regler for overholdelse af eftertænksomhedsperioden fastsættes i bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b, nr. 4, efter hvilken social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Det følger af det foreslåede § 12, stk. 6, 3. og 4. pkt., at en vælgererklæring kun vil kunne registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun vil være gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registreret i den digitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 12, stk. 6, 3. pkt., til det foreslåede stk. 9 vil dermed indebære, at en vælgererklæring kun vil kunne registreres i den digitale løsning og kun vil være gyldig, hvis eftertænksomhedsperioden som fastlagt i stk. 9 har været overholdt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 8, henvises til afsnit 3.1.2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at inden et nyt parti påbegynder indsamling af vælgererklæringer, skal partiets navn godkendes af Valgnævnet. Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 2. pkt., gælder godkendelsen i 3 år regnet fra godkendelsens dato. Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt., kan Valgnævnet efter ansøgning forlænge godkendelsen af partinavnet for 1 år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 2. pkt., kan forlængelse i helt særlige tilfælde ske flere gange.

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt., er en vælgererklæring gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. Efter denne periode skal vælgererklæringen tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf. stk. 8. En vælger kan ikke afgive vælgererklæring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter stk. 6, 1. pkt., er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7. En vælger kan dog frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin vælgererklæring tilbage. En vælgererklæring, der efter stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal tilintetgøres.

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 7, er en anmeldelse af et parti gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato.

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

De gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk. 6 og 8, foreslås nyaffattet og sammenskrevet som § 12, stk. 10, i folketingsvalgloven.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 1. pkt., at en vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning.

Bestemmelsen vil indebære, at tidspunktet for, hvornår gyldighedsperioden for vælgererklæringen begynder at løbe, vil blive ændret fra datoen for afgivelsen til datoen for registreringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. I det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun vil være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning. På den baggrund forekommer det hensigtsmæssigt at fastsætte, at gyldighedsperioden for vælgererklæringen vil begynde at løbe fra dette tidspunkt. Dette vil endvidere indebære, at gyldighedsperioden for digitale og papirbaserede vælgererklæringer ensrettes, idet bestemmelsen vil gælde for alle vælgererklæringer, uanset om de er afgivet digitalt eller ved brug af en papirbaseret metode.

For så vidt angår længden af gyldighedsperioden af en vælgererklæring, er der tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt., hvoraf det følger, at en vælgererklæring ikke kan medregnes, såfremt den er afgivet 18 måneder eller mere før anmeldelsen af partiet.

Vælgererklæringens gyldighed vil indebære, at vælgererklæringen i tilfælde af partiets foretagelse af partianmeldelse vil kunne medregnes i det antal vælgererklæringer, en partianmeldelse skal ledsages med for, at partiet kan stille op til folketingsvalg, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 1, at vælgeren, så længe vælgererklæringen er gyldig, ikke vil kunne afgive erklæring for et andet parti, jf. det foreslåede stk. 10, 6. pkt., og at vælgererklæringen, så længe vælgererklæringen er gyldig, vil forblive registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 10, 7. pkt. Efter udløbet af vælgererklæringens gyldighed vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort, jf. det foreslåede stk. 10, 8. pkt.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 2. pkt., at vælgererklæringen dog kun er gyldig, så længe godkendelsen af partiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, hvorefter en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at gyldighedsperioden for vælgererklæringen på 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning, jf. 1. pkt., vil blive afkortet, såfremt gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn udløber før 18 måneder fra datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løsning. Bestemmelsen er alene en bestemmelse om afkortning af vælgererklæringens gyldighedsperiode. Udløber gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn efter 18 måneder fra datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, vil vælgererklæringens gyldighedsperiode fortsat udløbe 18 måneder efter datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løsning.

Gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn er fastsat i folketingsvalglovens § 12, stk. 2, og § 12, stk. 3, der med lovforslagets § 1, nr. 4, bliver til § 12, stk. 4. Gyldighedsperioden er 3 år regnet fra godkendelsens dato med mulighed under visse betingelser for forlængelse for 1 år, i helt særlige tilfælde flere gange.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 3. pkt., at en vælger kan trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Der er tale om en videreførelse af det gældende § 12, stk. 6, 4. pkt., idet det dog med tilføjelsen af »dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet« er tydeliggjort, at der kun vil være mulighed for at trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Efter det foreslåede stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis, vil en vælger hermed ikke kunne afgive vælgererklæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og hvis anmeldelsen stadig er gyldig, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11. I denne situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer.

Muligheden for at trække en vælgererklæring tilbage indtil tidspunktet for anmeldelsen af partiet vil gælde, uanset om vælgererklæringen er afgivet digitalt gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., eller om den er afgivet efter en af de papirbaserede procedurer i det foreslåede § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 4. pkt., at vælgererklæringen herefter ikke er gyldig.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende ret. En vælgererklæring, der efter § 12, stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal tilintetgøres, jf. § 12, stk. 6, 5. pkt.

Bestemmelsen vil sammenholdt med det foregående 3. pkt. indebære, at vælgererklæringen ikke er gyldig, når vælgeren har benyttet sig af adgangen til efter 3. pkt. at trække vælgererklæringen tilbage. Tilbagetrækning af vælgererklæringen efter 3. pkt. vil kun kunne ske frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Med bestemmelsen bliver det fastslået, at vælgererklæringen, når vælgererklæringen er trukket tilbage, ikke længere vil være gyldig. At vælgererklæringen ikke længere er gyldig, vil indebære, at vælgererklæringen i tilfælde af partiets foretagelse af partianmeldelse ikke vil kunne medregnes i det antal vælgererklæringer, en partianmeldelse skal ledsages af, for at partiet kan stille op til folketingsvalg, at vælgeren frit vil kunne afgive erklæring for et andet parti, jf. det foreslåede stk. 10, 6. pkt., modsætningsvis, og at vælgererklæringen vil blive slettet i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort, jf. det foreslåede stk. 10, 8. pkt.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 5. pkt., at såfremt partiet har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren, og såfremt vælgererklæringen efter 1.-4. pkt. er gyldig på tidspunktet for partianmeldelsen, vedbliver vælgererklæringen at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende ret. Efter udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode (18 måneder fra vælgererklæringens afgivelse i den digitale løsning) vil vælgererklæringen skulle tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf. det gældende § 12, stk. 6, 2. pkt. En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, vil skulle opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og tilintetgøres derefter, jf. det gældende § 12, stk. 8.

Det vil være en betingelse for vælgererklæringens fortsatte gyldighed, at partiet har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren med det antal fornødne vælgererklæringer, som kræves efter folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og at vælgererklæringen efter det foreslåede stk. 10, 1.-4. pkt. stadig er gyldig på anmeldelsestidspunktet. Der må på anmeldelsestidspunktet ikke være forløbet mere end 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, Valgnævnets godkendelse af partiets navn må ikke være udløbet, jf. § 12, stk. 2 og 4, og vælgererklæringen må i den forløbne periode ikke være trukket tilbage af vælgeren.

Det fastslås under disse betingelser, at vælgererklæringen vil vedblive at være gyldig, dvs. at vælgererklæringen fortsat er forsynet med den gyldighed, vælgererklæringen havde på anmeldelsestidspunktet. Om retsvirkningen af vælgererklæringens gyldighed henvises til bemærkningerne til 1. pkt.

Vælgererklæringen vil efter det foreslåede 5. pkt. kun bevare sin gyldighed, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, dvs. frem til afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med forslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 6. pkt., at en vælger ikke kan afgive erklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af det gældende § 12, stk. 6, 3. pkt., hvorefter en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7.

Bestemmelsen vil indebære, at vælgeren bliver bundet af sin vælgererklæring på tidspunktet for registreringen i den digitale løsning. En vælger vil dermed kun kunne deltage i anmeldelsen af ét parti pr. valgtype ad gangen.

Vælgeren vil dog frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet kunne trække sin erklæring tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 3. pkt., se ovenfor. Er det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring for, ikke anmeldt som opstillingsberettiget til folketingsvalg, vil vælgeren således kunne trække sin vælgererklæring tilbage. Har vælgeren imidlertid ikke trukket sin vælgererklæring tilbage, vil vælgeren være bundet af sin vælgererklæring og vil være afskåret fra at afgive vælgererklæring for et andet parti.

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 6. pkt., vil indebære, at en vælger, der har afgivet vælgererklæring for et parti, ikke kan afgive vælgererklæring for et andet parti, hvis der endnu ikke er forløbet 18 måneder siden vælgererklæringens registrering i det digitale system, hvis Valgnævnets godkendelse af partiets navn stadig gælder, og hvis vælgeren ikke har trukket sin vælgererklæring tilbage.

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 6. pkt., vil desuden indebære, at en vælger ikke vil kunne afgive vælgererklæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og hvis anmeldelsen stadig er gyldig, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger vil således ikke kunne afgive vælgererklæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren allerede har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til folketingsvalg, og hvis anmeldelsen fortsat er gyldig. I denne situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer.

Endvidere vil en vælger ikke efter det foreslåede stk. 10, 6. pkt., kunne afgive vælgererklæring for det samme parti, så længe der endnu ikke er forløbet 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i det digitale system, jf. § 12, stk. 10, 1. pkt., og partiet endnu ikke er anmeldt som opstillingsberettiget til folketingsvalg, medmindre vælgeren trækker sin vælgererklæring tilbage.

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 6. pkt., vil herudover indebære, at en vælger ikke vil kunne afgive vælgererklæring for det samme parti, hvis partiet er anmeldt efter § 12, stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger vil således heller ikke kunne afgive vælgererklæring for det samme parti, hvis partiet er anmeldt efter § 12, stk. 1, og har startet en ny indsamling af vælgererklæringer, jf. det foreslåede § 12, stk. 12, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 11. I denne situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, da partiet har anmeldt sig som opstillingsberettiget til folketingsvalg, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 3. pkt. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer, og at anmeldelsen fortsat er gyldig, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11.

Vælgeren vil i alle tilfælde alene kunne have én gyldig vælgererklæring ad gangen registreret i den digitale løsning, uanset om den er afgivet digitalt eller ved brug af en af de papirbaserede procedurer.

Det følger modsætningsvis af bestemmelsen, at vælgeren frit vil kunne afgive erklæring for et andet parti, når der enten er forløbet 18 måneder efter vælgererklæringens registrering i det digitale system, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig, eller når godkendelsen af partiets navn ikke længere er gyldig, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig, eller når vælgeren forinden en eventuel partianmeldelse har trukket vælgererklæringen tilbage, eller når partianmeldelsen ikke længere gælder.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 7. pkt., at en vælgererklæring forbliver registreret i den digitale løsning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig.

Bestemmelsen er en præcisering af gældende ret. Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, der med lovforslagets § 1, nr. 11, bliver til stk. 13, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. det gældende stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at en vælgererklæring vil forblive registreret i den digitale løsning, så længe der endnu ikke er forløbet 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, så længe godkendelsen af partiets navn gælder, og så længe vælgeren ikke i mellemtiden har trukket vælgererklæringen tilbage. Er partiet inden da anmeldt efter § 12, stk. 1, vil vælgererklæringen dog forblive registreret i den digitale løsning, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig.

Bestemmelsen vil hermed for partier, der ikke er anmeldt efter folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., indebære, at en vælgererklæring ikke kan forblive registreret i en længere periode end 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 10, 1. pkt., og vælgererklæringens registreringsperiode vil blive afbrudt, såfremt perioden for godkendelse eller forlængelse af godkendelse af partinavnet er udløbet, jf. det foreslåede 2. pkt., eller såfremt vælgeren inden udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode har trukket vælgererklæringen tilbage, jf. det foreslåede 3. pkt.

Bestemmelsen vil hermed endvidere indebære, at hvis partiet er anmeldt efter folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., vil vælgererklæringen skulle forblive registreret i den digitale løsning, så længe anmeldelsen af partiet gælder. Dette vil gælde, uanset om vælgererklæringens gyldighedsperiode efter det foreslåede § 12, stk. 10, 1. pkt., er udløbet, og uanset om perioden for godkendelse eller forlængelse af godkendelse af partinavnet er udløbet. Anmeldelsen af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger vil ikke kunne trække en vælgererklæring tilbage, der er afgivet for et parti, der har anmeldt sig efter § 12, stk. 1, 1. pkt., jf. det foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 8. pkt., at en vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, slettes i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.

Bestemmelsen er en præcisering af gældende ret. Efter udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode (18 måneder fra vælgererklæringens afgivelse i den digitale løsning) skal vælgererklæringen tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf. den gældende bestemmelse i § 12, stk. 6, 2. pkt. En vælgererklæring, der efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal tilintetgøres, jf. den gældende bestemmelse i § 12, stk. 6, 4. pkt. Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at en vælgererklæring vil skulle slettes i den digitale løsning, når der er forløbet 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig som opstillingsberettiget, jf. det foreslåede 1. pkt. sammenholdt med 5. pkt. En vælgererklæring vil endvidere skulle slettes i den digitale løsning, når godkendelsen af partiets navn udløber inden udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig som opstillingsberettiget, jf. det foreslåede 1. og 2. pkt. sammenholdt med 5. pkt. En vælgererklæring vil desuden skulle slettes i den digitale løsning, når vælgeren inden anmeldelsen af partiet trækker vælgererklæringen tilbage, jf. det foreslåede 3. pkt. En vælgererklæring vil endelig skulle slettes i den digitale løsning, når anmeldelsen af partiet ikke længere er gyldig, jf. det foreslåede 5. pkt.

Der er herved tale om en fravigelse af offentlighedslovens § 15 om pligt for forvaltningsmyndigheder til at journalisere dokumenter, der modtages eller afsendes som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt.

I de tilfælde, hvor en vælgererklæring bliver slettet i den digitale løsning, vil bestemmelsen indebære, at en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., påtænkes indrettet sådan, at systemet i videst muligt omfang automatisk vil slette vælgererklæringen, når vælgererklæringen ikke længere er gyldig efter det foreslåede stk. 10.

Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt efter, at godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet er udløbet, eller efter at vælgeren har trukket sin vælgererklæring tilbage, tilintetgøre den papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet. Vælgeren vil dog kunne påbegynde processen for afgivelse af en ny vælgererklæring, straks den tidligere vælgererklæring er slettet i den digitale løsning, selv om Social- og Indenrigsministeriet eventuelt ikke endnu har tilintetgjort den papirformular, hvorpå den tidligere vælgererklæring var afgivet.

Nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af vælgererklæringer kan fastsættes af social- og indenrigsministeren ved bekendtgørelse efter det foreslåede § 12 b. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 9, henvises til afsnit 3.1.2.2-3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende § 12, stk. 7, der bliver stk. 11, er en anmeldelse af et parti gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst 18 måneder fra anmeldelsens dato. Det fremgår ikke direkte af ordlyden af bestemmelsen eller andre steder i folketingsvalgloven, om en partianmeldelse kan tilbagekaldes eller fornyes. Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse kan et parti, der har anmeldt sig som opstillingsberettiget parti for social- og indenrigsministeren, efter de gældende regler ikke tilbagekalde partianmeldelsen eller indgive en ny partianmeldelse.

Med den foreslåede ændring vil det blive lovfæstet udtrykkeligt i folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der bliver stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Det forhold, at en partianmeldelse ikke kan tilbagekaldes, vil ikke ændre ved, at et parti, der har foretaget partianmeldelse, men som ikke ønsker at stille op til folketingsvalg, kan undlade at stille kandidater op til valg efter reglerne i folketingsvalglovens kapitel 6. Et parti, der har foretaget partianmeldelse, men som ikke ønsker at stille op til folketingsvalg, vil således ikke behøve at tilbagekalde partianmeldelsen.

Med den foreslåede ændring vil det endvidere blive lovfæstet udtrykkeligt i folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der bliver stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke vil kunne indgive en ny partianmeldelse. Partiet vil dog kunne påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer i anmeldelsesperioden med henblik på at indgive en ny partianmeldelse efter udløbet af den tidligere partianmeldelse. Om reglerne for påbegyndelse af en ny indsamling af vælgererklæringer for et parti, der allerede har en gyldig partianmeldelse, henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, med tilhørende bemærkninger.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal et nyt partis navn godkendes af Valgnævnet, inden partiet påbegynder en indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. En anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der bliver stk. 11.

Det er i den gældende lovgivning ikke udtrykkeligt fastsat, om et parti, der er anmeldt efter § 12, stk. 1, kan foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer i anmeldelsesperioden. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et anmeldt parti kan påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer. Påbegyndelsen af en ny indsamling af vælgererklæringer kræver dog en fornyet godkendelse af partinavnet, idet en godkendelse af et partinavn sker med henblik på partiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelsen af en partianmeldelse og således har udtømt sit formål, når partianmeldelsen er indgivet.

Med det foreslåede § 12, stk. 12, vil det blive udtrykkeligt lovfæstet, at et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, kan få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med henblik på at påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer inden for en ny treårig periode. Godkendelsen vil kunne forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Det foreslåede § 12, stk. 12, vil indebære, at et anmeldt parti kun efter en ny godkendelse af partinavnet kan påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer, uanset om den tidligere godkendelse af partinavnet endnu ikke er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på den situation, hvor et nyt parti på grundlag af en indgivet partianmeldelse har stillet op til et folketingsvalg, men ikke er blevet repræsenteret i Folketinget. I den situation kan partiet have en berettiget interesse i at sikre sig, at partiet ikke først den dag, hvor anmeldelsen udløber, kan igangsætte en ny indsamling.

Idet partiet har foretaget en partianmeldelse, vil reglerne om karenstid i folketingsvalglovens § 12, stk. 4, 1. pkt., ikke finde anvendelse i denne situation, og reglerne om karenstid vil dermed ikke være til hinder for, at partiet kan få samme partinavn godkendt på ny uden at afvente en periode på 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

De gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk. 6 og 8, foreslås nyaffattet og sammenskrevet som § 12, stk. 10, i folketingsvalgloven, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 13

Det er ikke i det gældende regelsæt fastsat, at antallet af partiernes indsamlede vælgererklæringer offentliggøres.

Det nuværende it-system til brug for indsamling af vælgererklæringer er ikke rettet mod offentligheden, og det fremgår hverken, hvilke partier der indsamler vælgererklæringer, eller det antal gyldige vælgererklæringer, de aktuelt har indsamlet.

Social- og Indenrigsministeriet udleverer på baggrund af reglerne i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) efter anmodning oplysning om antallet af vælgererklæringer, et parti har indsamlet. Efter fast praksis offentliggør Social- og Indenrigsministeriet endvidere i starten af hver måned på ministeriets hjemmeside en oversigt over partiernes aktuelle antal indsamlede vælgererklæringer.

Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti har til formål at sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlighed i partiernes arbejde for at blive opstillingsberettiget.

På den baggrund foreslås det, at der i § 12 indsættes et nyt stk. 14, der vil fastsætte, at social- og indenrigsministeren løbende i den digitale løsning offentliggør antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti. Med bestemmelsen vil det blive sikret, at der gennem den digitale løsning vil ske offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert parti.

Efter det foreslåede § 12, stk. 14, vil der herefter i den digitale løsning blive offentliggjort det aktuelle antal vælgererklæringer for hvert parti, hvis partinavn er registreret i den digitale løsning, herunder for partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren efter § 12, stk. 1, og for partier, der slet ikke har indsamlet nogen vælgererklæringer endnu. Offentliggørelsen vil ske løbende, dvs. med så hurtige intervaller, som den digitale løsning muliggør.

Enhver vil dermed kunne følge med i det aktuelle antal vælgererklæringer for hvert enkelt parti til folketingsvalg på portalen. Dette vil gælde for både digitale og papirbaserede vælgererklæringer for hvert enkelt parti, men opgjort som et samlet antal vælgererklæringer for partiet. Derimod vil antallet af støttetilkendegivelser, dvs. antallet af personer, der har gennemført den første del af proceduren for afgivelse af digital vælgererklæring, hvor de har bekræftet støtten til partiet en gang med NemID, men ikke endeligt afgivet vælgererklæringen, ikke umiddelbart blive offentliggjort på portalen, jf. dog nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 15. For papirprocedurerne vil vælgerne i forbindelse med anmodningen om papirformularen ikke skulle oplyse Social- og Indenrigsministeriet om, hvilket parti de ønsker at støtte, og derfor vil en sådan papirbaseret støttetilkendegivelse for partiet ikke kunne registreres eller offentliggøres.

Partierne får ikke adgang til systemet, og de vil derfor alene kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den offentligt tilgængelige portal ligesom alle andre.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, at der i folketingsvalgloven indsættes en ny § 12 b, hvor det i nr. 5 fastsættes, at social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end antallet af vælgererklæringer. Andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer kunne f.eks. være oplysning om antallet af støttetilkendegivelser afgivet til partiet og oplysning om andelen af et partis indsamling af vælgererklæringer, der er afgivet efter en papirbaseret procedure m.v.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 13, henvises til afsnit 3.1.2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, fastsætter social- og indenrigsministeren regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 11, kan social- og indenrigsministeren i tilknytning til regler fastsat i medfør af § 12, stk. 10, fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system, 2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale system, herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), og 5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.

Den foreslåede ophævelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 10 og 11, er en konsekvensændring som følge af det foreslåede § 1, nr. 15, hvor det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrørende procedurerne for afgivelse af vælgererklæring og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor udskilles som en særskilt bestemmelse i § 12 b i folketingsvalgloven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, for så vidt angår det nærmere indhold af bemyndigelsen i det foreslåede § 12 b i folketingsvalgloven.

Til nr. 15

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, fastsætter social- og indenrigsministeren regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 11, kan social- og indenrigsministeren i tilknytning til regler fastsat i medfør af § 12, stk. 10, fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system, 2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale system, herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), og 5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.

Med det foreslåede § 1, nr. 15, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrørende fremgangsmåden for afgivelse af vælgererklæring og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor udskilles som en særskilt bestemmelse, der indsættes i folketingsvalgloven som § 12 b.

Social- og indenrigsministeren vil ikke være forpligtet til at udnytte bemyndigelsen i alle dets enkelte elementer. Det vurderes, når den nye digitale løsninger blevet teknisk udviklet, og tiden er inde til ibrugtagningen af den nye digitale løsning. Det forudsættes, at de fornødne regler, særligt med hensyn til de nærmere procedurer for kontrol, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, er udstedt i medfør af bemyndigelsen, når social- og indenrigsministeren vælger at sætte de relevante bestemmelser i loven i kraft, jf. lovens § 3.

Bemyndigelsen skal udnyttes i overensstemmelse med de øvrige foreslåede bestemmelser i loven.

Efter det foreslåede nr. 1 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt.

Med udtrykket »udformning« sigtes til indretningen af den digitale løsning med henblik på betjening af de vælgere og partiindehavere, der ønsker at benytte løsningen, og håndtering, opbevaring og sletning af de oplysninger, som brugerne indtaster i løsningen. Bemyndigelsen vil omfatte løsningens tekniske specifikationer og de enkelte skridt i den procedure, der skal følges for at benytte løsningen, såvel for registrering af partinavn som registrering af en støttetilkendegivelse, vælgererklæring og tilbagetrækning af vælgererklæring, jf. herved også nr. 4.

Det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne, skal udformes som en portal, således at samtlige nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet, som vælgerne frit kan tilgå, og hvor vælgerne frit kan vælge det parti, de ønsker at støtte, og påbegynde processen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti.

Vælgerens afgivelse af vælgererklæring vil efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., skulle ske gennem den digitale løsning, medmindre vælgeren er omfattet af det foreslåede stk. 7, hvorefter vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, og vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som er optaget på valglisten, kan afgive vælgererklæring på en papirformular.

Med henblik på at kunne håndtere sikkerhedsmæssige udfordringer eller generelt videreudvikle den digitale løsning i takt med den teknologiske udvikling er det afgørende, at Social- og Indenrigsministeriet kan foretage tekniske justeringer af løsningen uden at skulle ændre lovgrundlaget. Den nærmere udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., er dermed ikke egnet til at blive fastsat direkte i loven. Dette gælder f.eks. reguleringen af de enkelte skridt i proceduren for afgivelse af en digital vælgererklæring og de tekniske specifikationer for løsningen. Social- og Indenrigsministeriet vurderer på den baggrund, at det er væsentligt, at de nærmere regler for udformningen af den digitale løsning fastsættes ved bekendtgørelse.

Efter det foreslåede nr. 2 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring.

Det foreslåede § 12, stk. 6, 2. pkt., og § 12, stk. 9, 1. pkt., vil indebære, at vælgeren ved afgivelse af en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal identificere sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren vil skulle identificere sig gennem den digitale løsning, første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen.

Med henblik på at kunne håndtere eventuelle sikkerhedsmæssige udfordringer er det afgørende, at Social- og Indenrigsministeriet kan ændre måden, hvorpå vælgeren elektronisk skal identificere sig i løsningen.

Social- og indenrigsministeren vil efter det foreslåede § 12 b, nr. 2, kunne fastsætte regler om identifikationen af vælgeren både ved vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og ved vælgerens afgivelse af vælgererklæring. Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske ved brug af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS).

Efter det foreslåede nr. 3 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for denne kontrol.

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver stk. 8, vil vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning skulle opfylde betingelserne for valgret til Folketinget.

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold, anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand. Det gælder bl.a. personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet og f.eks. er udsendt for at gøre tjeneste for en dansk hjælpeorganisation eller opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde m.v. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, skal indberettes til CPR i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens§ 12, stk. 9, der lovfæster den såkaldte eftertænksomhedsperiode, vil vælgeren kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen enten har afgivet en støttetilkendegivelse gennem den digitale løsning eller over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular.

Efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, 1. pkt., vil en vælgererklæring være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning. Efter det foreslåede stk. 10, 2. pkt., vil vælgererklæringen dog kun være gyldig, så længe godkendelsen af partiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4. Efter det foreslåede stk. 10, 3. og 4. pkt., vil en vælger kunne trække sin erklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, og vælgererklæringen vil herefter ikke være gyldig. Efter det foreslåede stk. 10, 5. pkt., vil gælde, at hvis partiet har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren på et tidspunkt, hvor vælgererklæringen stadig er gyldig, vedbliver vælgererklæringen at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. Efter det foreslåede stk. 10, 6. pkt., vil en vælger ikke kunne afgive erklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig. Efter det foreslåede stk. 10, 7. pkt., vil en vælgererklæring forblive registreret i den digitale løsning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig. Efter det foreslåede stk. 10, 8. pkt., vil en vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, blive slettet i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede nr. 3 vil social- og indenrigsministeren kunne fastsætte regler om udformningen og fremgangsmåden for kontrollen af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt. Bemyndigelsen omfatter såvel fastsættelsen af kontrolforanstaltninger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, som fastsættelsen af kontrolforanstaltninger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt. Bemyndigelsen omfatter også fastsættelsen af kontrolforanstaltninger for afgivelsen af en støttetilkendegivelse, jf. også herved nr. 4.

Til brug for kontrollen af, om valgretsbetingelsen i § 12, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver stk. 8, er opfyldt, kan der indhentes oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Efter det foreslåede nr. 3 vil social- og indenrigsministeren også kunne fastsætte regler om den indhentelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), der skal ske til brug for den ovennævnte kontrol.

Med bestemmelsen bliver social- og indenrigsministeren dermed bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om opslag i Det Centrale Personregister (CPR) i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system. Bemyndigelsen vil både omfatte den kontrol af valgret, der skal foretages for digitale vælgererklæringer afgivet efter det foreslåede § 12, stk. 6, og den kontrol, der skal ske af papirbaserede vælgererklæringer afgivet efter det foreslåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt. Bemyndigelsen vil også omfatte fremgangsmåden for og indholdet af den kontrol, der skal ske i forbindelse med afgivelse af en støttetilkendegivelse, jf. herved også nr. 4.

Om baggrunden for det foreslåede § 12 b, nr. 3, henvises til afsnit 3.1.2.8 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede nr. 4 kan social- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og som afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Bemyndigelsen vil både omfatte vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt. Bemyndigelsen vil også omfatte støttetilkendegivelser, der afgives efter det foreslåede § 12, stk. 9, dvs. både støttetilkendegivelser, der afgives digitalt, og støttetilkendegivelser, der i form af en anmodning til Social- og Indenrigsministeriet om en papirformular afgives som led i den papirbaserede procedure.

Bemyndigelsen vil omfatte regler om udformningen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, herunder hvilke oplysninger disse skal indeholde, i hvilken rækkefølge oplysningerne skal afgives, og om fremgangsmåden for afgivelsen af disse oplysninger.

Bemyndigelsen vil omfatte regler om håndtering og behandling af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, dvs. regler om enhver disposition i forbindelse med håndteringen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer. Bemyndigelsen omfatter såvel dispositioner, der foretages i selve løsningen, som dispositioner, der foretages af de aktører, der betjener løsningen.

Bemyndigelsen vil dermed omfatte enhver form for behandling, som udtrykket er defineret i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2, dvs. enhver aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse. Bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af det foreslåede § 12 b, vil dermed præcisere behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af det nationale råderum.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale system, herunder de oplysninger der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), jf. herved også det foreslåede § 12 b, nr. 3. Se nærmere om hjemmel til den behandling af personoplysninger, som vil finde sted ved indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system, i afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om kontrollen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er afgivet efter den digitale eller papirbaserede procedure. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om indholdet af og fremgangsmåden for kontrollen, herunder om kontrollen af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder om indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), jf. herved nr. 3.

Social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for opbevaring af vælgererklæringer i overensstemmelse med reglerne i det foreslåede § 12, stk. 10, hvorefter en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, vil skulle opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder. For så vidt angår de papirbaserede vælgererklæringer skal reglerne fastsat i medfør heraf sikre, at papirformularerne - når oplysningerne derfra er registreret i systemet og dermed undergivet samme sikkerhed som de digitalt afgivne - bliver opbevaret aflåst og sikret mod uvedkommendes adgang.

Social- og indenrigsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om fremgangsmåden for, hvordan en vælger, der har afgivet en digital vælgererklæring efter det foreslåede § 12, stk. 6, eller en papirbaseret vælgererklæring efter det foreslåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt., kan trække sin vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt.

Social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for sletning af vælgererklæringer i den digitale løsning i overensstemmelse med reglerne i det foreslåede § 12, stk. 10, dvs. i de tilfælde, hvor der enten er forløbet 18 måneder fra datoen for erklæringens afgivelse, eller godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet ikke længere gælder, eller vælgeren har trukket sin vælgererklæring tilbage.

Social- og indenrigsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for tilintetgørelse af de papirformularer, hvorpå vælgererklæringer efter det foreslåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt., er afgivet. For så vidt angår de papirbaserede vælgererklæringer skal reglerne fastsat i medfør heraf så vidt muligt sikre, at papirformularerne afgives direkte fra den enkelte vælger til Social- og Indenrigsministeriet. Social- og indenrigsministeren vil dog i den forbindelse kunne pålægge partierne at foretage tilintetgørelse af de papirformularer, som partierne tilfældigvis måtte være i besiddelse af.

Efter det foreslåede nr. 5 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i det foreslåede § 12, stk. 14.

Efter det foreslåede § 12, stk. 14, skal social- og indenrigsministeren løbende i den digitale løsning offentliggøre antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.

Andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer kunne f.eks. være oplysning om antallet af støttetilkendegivelser afgivet til partiet, oplysning om andelen af et partis indsamling af vælgererklæringer, der er afgivet efter en papirbaseret procedure m.v.

Efter det foreslåede nr. 6 kan social- og indenrigsministeren endvidere fastsætte regler om midlertidig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor.

Sådanne afgørende hensyn kan f.eks. være til stede, hvis portalsystemet i en konkret situation viser sig fejlbehæftet, mærkbart ustabilt eller i øvrigt ikke fungerer hensigtsmæssigt, eller at procedurerne for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring ikke fungerer efter hensigten.

Der vil også kunne være tale om tilfælde, hvor der kan konstateres forsøg på snyd med den digitale løsning eller en papirbaseret procedure for afgivelse af vælgererklæring, uden at det kan henregnes til et parti, der dermed vil kunne sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis systemet eller anden kritisk infrastruktur, som systemet anvender, f.eks. CPR eller offentlig Digital Post (f.eks. e-Boks), er under angreb fra hackere eller på anden vis er udsat for manipulation eller omgåelse. Endvidere vil det kunne være tilfælde, hvor statens servere eller anden væsentlig offentlig infrastruktur er udsat for angreb eller nedbrud på en måde, der skaber mistillid til systemet. Endvidere kan det være aktuelt i tilfælde, hvor en handling kan henregnes til et parti, men hvor retsbruddet hverken er groft eller gentagent og dermed ikke er tilstrækkeligt grundlag til at sanktionere det pågældende parti efter folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, eller hvor et stort antal partier på samme tid foretager indsamling af vælgererklæringer på en måde, der kan sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a.

I de nævnte tilfælde vil social- og indenrigsministeren efter det foreslåede nr. 6 have hjemmel til midlertidigt at suspendere den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed, og/eller procedurerne for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular, hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension. Det kan f.eks. være nødvendigt af hensyn til vælgernes tillid til portalsystemet til brug for indsamling af vælgererklæringer og dermed det danske demokrati i bredere forstand.

Om baggrunden for det foreslåede § 12 b, nr. 6, henvises til afsnit 3.1.2.11 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede nr. 7 kan social- og indenrigsministeren endelig fastsætte regler om midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 6, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.

Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren vil udnytte bemyndigelsen i det foreslåede nr. 7 til at etablere en alternativ fremgangsmåde i de tilfælde, der er nævnt i nr. 6.

Det er desuden forudsat, at social- og indenrigsministeren vil orientere Folketinget om eventuelle beslutninger om at sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af drift, medmindre der er tale om en korterevarende suspension af den digitale løsning, f.eks. i forbindelse med løbende systemopdateringer af den digitale løsning m.v.

Om baggrunden for det foreslåede § 12 b, nr. 7, henvises til afsnit 3.1.2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 4, nedsætter social- og indenrigsministeren et valgnævn, der træffer afgørelse om godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 3, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og 3, og § 12 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Den foreslåede ændring i § 17, stk. 1, nr. 4, er en konsekvensændring som følge af det foreslåede nye stk. 3 i folketingsvalglovens § 12 og i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, der med lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, indsættes i de nævnte love. Konsekvensændringen i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 4, vil indebære, at henvisningen til folketingsvalglovens § 12, stk. 2 og 3, ændres til § 12, stk. 2 og 4, og at henvisningen til Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2 og 3, ændres til § 11, stk. 2 og 4.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2, har nye partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren efter reglerne i § 11, ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2, indebærer, at henvisningen til § 11 udvides til også at omfatte §§ 11 a og 11 b.

§ 11 a blev indsat i Europa-Parlamentsvalgloven ved lov nr. 950 af 17. september 2019, jf. Folketingstidende 2018-19 (2. samling), A, L 1. Det er fastsat i § 11 a, stk. 1, at Valgnævnet efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Valgnævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder indtil afslutningen af den resterende del af den periode eller de perioder, hvor partinavnet er godkendt som navnet på et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Efter § 11 a, stk. 2, kan Valgnævnet efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af en begrundet mistanke om grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer træffe afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer med henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter stk. 1, 1. pkt. Valgnævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller indtil Valgnævnet har truffet beslutning om at indstille undersøgelsen. Bestemmelsens stk. 3-6 fastsætter de nærmere procedureregler m.v. for Valgnævnets undersøgelser og afgørelser efter stk. 1 og 2.

Med lovforslagets § 2, nr. 15, foreslås det, at der med et nyt § 11 b i Europa-Parlamentsvalgloven fastsættes en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrørende proceduren for afgivelse af vælgererklæring og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor. Af bestemmelsens nr. 1-5 følger det, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring, kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for denne kontrol, udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., og offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i § 11, stk. 15. I bestemmelsens nr. 6 og 7 fastsættes en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at suspendere den digitale eller de papirbaserede procedurer til indsamling af vælgererklæring og iværksættelse af en midlertidig fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer. For det nærmere indhold af det foreslåede § 11 b i Europa-Parlamentsvalgloven henvises til lovforslagets § 2, nr. 15, med tilhørende bemærkninger.

§ 11 a og det foreslåede § 11 b vedrører således også reglerne for anmeldelse af nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Henvisningen i Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2, bør derfor udvides til også at omfatte § 11 a og det foreslåede § 11 b.

Den foreslåede ændring i § 10, stk. 2, vil på den baggrund indebære, at henvisningen til Europa-Parlamentsvalglovens § 11 ændres til §§ 11-11 b.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, skal nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, anmeldes for social- og indenrigsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.

Der er ikke i den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, noget krav om, at vælgererklæringerne skal være registreret i en digital løsning, men dette følger af valglovgivningen i øvrigt.

I bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer (vælgererklæringsbekendtgørelsen), der bl.a. er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10 og 11, er der bl.a. fastsat regler om opbevaring af vælgererklæringer. Af vælgererklæringsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, fremgår det, at en efter §§ 5, 7 og 18 gyldigt afgivet eller registreret vælgererklæring opbevares i den digitale løsning indtil det tidspunkt, hvor f.eks. gyldigheden af vælgererklæringen udløber, jf. § 11, stk. 1, eller gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg udløber, jf. § 12, stk. 1. Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at vælgererklæringer omfattet af stk. 1 opbevares i den digitale løsning indtil det tidligste af de tidspunkter, der er fastlagt i stk. 1, nr. 1-4. Er partiet anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, opbevares vælgererklæringerne dog i løsningen indtil det i stk. 1, nr. 5, fastlagte tidspunkt.

Efter de gældende regler er det således fastsat, at alle vælgererklæringer er registreret i den digitale løsning.

Med henvisning til, at det i lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås, at det udtrykkeligt fastsættes i det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, vurderes det at være hensigtsmæssigt, at det i § 11, stk. 1, om anmeldelse for social- og indenrigsministeren som en konsekvens heraf præciseres, at de vælgererklæringer, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning.

Det foreslås på den baggrund, at det i § 11, stk. 1, tilføjes, at vælgererklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt.

I den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer skal partiet anmelde sig gennem den digitale løsning.

Henset til det begrænsede antal partier, der anmelder sig om året, og det forhold, at partierne ikke i øvrigt er tiltænkt en rolle i systemet, har Social- og Indenrigsministeriet vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at partianmeldelsen foregår uden for systemet.

Det foreslås på den baggrund, at anmeldelsen af et parti ikke længere skal ske gennem den digitale løsning, men ved, at partiet på anden vis skal kontakte Social- og Indenrigsministeriet, når partiet ønsker at anmelde sig for social- og indenrigsministeren efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1.

Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg vil fortsat skulle ske ved en aktiv handling fra partiets side. Der vil således ikke automatisk ske anmeldelse af partiet, når det nødvendige antal vælgererklæringer til anmeldelse er opnået. Dette skyldes, at partiet selv skal kunne beslutte, hvornår det vil foretage anmeldelse.

Det foreslås, at der ikke skal gælde særlige formkrav for indgivelse af partianmeldelsen. Partianmeldelsen forudsættes dog som hidtil at ske skriftligt, f.eks. pr. e-mail, med henblik på dokumentation for såvel partiet som Social- og Indenrigsministeriet. En partianmeldelse skal desuden som hidtil indgives af en person, der kan henregnes til partiet, og som er berettiget til at handle på partiets vegne.

Partierne vil alene kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den offentligt tilgængelige portal - ligesom alle andre - da de ikke får systemadgang eller tildeles andre rettigheder til portalen i øvrigt. Det er således på baggrund af disse offentligt tilgængelige oplysninger, at partierne skal beslutte, hvornår de vil anmelde sig.

Når partiet over for Social- og Indenrigsministeriet har meddelt, at partiet ønsker at anmelde sig, vil ministeriet inden for almindelig kontortid straks foretage en teknisk spærring i den digitale løsning, så vælgererklæringerne ikke længere mister deres gyldighed som følge af det foreslåede § 11, stk. 10, 1. pkt., og for at vælgerne ikke længere kan trække deres vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt.

Almindelig kontortid anses her for at være almindelige hverdage i tidsrummet kl. 8.30-16.

Meddeler partiet Social- og Indenrigsministeriet uden for almindelig kontortid, at partiet ønsker at anmelde sig, vil ministeriet foretage en teknisk spærring i den digitale løsning, straks ministeriet bliver bekendt hermed og senest den førstkommende almindelige hverdag. Herved sikres partierne imod, at vælgerne efter partiets anmeldelse kan tilbagekalde vælgererklæringer til partiet, jf. den foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Det vil tilkomme partierne at dokumentere, at de på tidspunktet for anmeldelsen havde det fornødne antal vælgererklæringer, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt. Dette vil f.eks. kunne ske ved et skærmprint af partiets indsamling af vælgererklæringer på portalen.

Om anmeldelse af et nyt parti henvises til afsnit 3.1.2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 3. pkt., kan en ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan godkendes, tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Herved stilles partinavnet til fri afbenyttelse for dem, der på dette tidspunkt har aktuel interesse i at gøre brug af partinavnet. Efter den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk. 4, 1. pkt., kan en ansøgning om generhvervelse af samme partinavn tidligst indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Herved undgås, at inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder kan lægge beslag på særligt eftertragtede partinavne. Efter den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk. 4, 2. pkt., kan den, der har fået partiets navn godkendt, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse, dog indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 12, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet. Et nyt parti kan efter de nævnte bestemmelser i folketingsvalglovens § 13 ikke få godkendt et navn, som er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget, medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, eller som er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, medmindre der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg, eller såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag har eneret til navnet, medmindre indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet.

Det følger af forarbejderne til Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2 og 4, der blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 som fremsat, side 685), at ansøgninger indgivet med e-mail, fysisk post eller på anden måde efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel herfra skal fremkomsttidspunktet for en ansøgning, som indgives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, hvorefter en ansøgning, som modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet den pågældende dag.

Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt., vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning modtages digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, blive anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post anses for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløsningen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 med en senere ændring). En ansøgning, der modtages fysisk efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, 3. pkt., vil hermed indebære, at en ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan godkendes, tidligst vil kunne indgives 30 dage før dagen for udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, 1. pkt., der med lovforslagets § 2, nr. 4, bliver stk. 5, 1. pkt., vil indebære, at den, der har fået et partinavn godkendt, tidligst vil kunne indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn 1 år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslagets § 2, nr. 4, bliver stk. 5, 2. pkt., vil indebære, at den, der har fået partiets navn godkendt, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, dog kan indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 12, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet.

Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere beregningen af fremkomsttidspunktet, så fremkomsttidspunktet beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt kommunikationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår regelsættets frister falder. Med den foreslåede ændring vil en ansøgning om godkendelse af navnet for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, efter § 11, stk. 2, således som hidtil tidligst kunne indgives fra og med 30.-dagen før dagen for udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Tilsvarende vil en ansøgning om generhvervelse af samme partinavn efter § 11, stk. 4, tidligst kunne indgives et år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Fristerne vil som hidtil også gælde, hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag.

Indgives en ansøgning efter § 11, stk. 2, eller § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, før den dag, hvor ansøgningen tidligst kan indgives, vil Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet oplyse ansøgeren om, hvilken dag ansøgningen tidligst vil kunne indgives. Er en ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn indgivet kort før 30.-dagen før godkendelsens udløb, og er det derfor ikke muligt før den dag, hvor ansøgningen tidligst kan indgives, at give ansøgeren oplysning herom, vil ansøgningen i stedet blive betragtet som indgivet den dag, hvor ansøgningen efter § 11, stk. 2, tidligst kan indgives. Dette vil gælde tilsvarende for en ansøgning om generhvervelse af samme partinavn.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det er ikke i de gældende regler fastsat, at ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der er udstedt af social- og indenrigsministeren, eller i øvrigt, hvem der kan få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i Europa-Parlamentsvalg. Personer, der ikke har valgret til Europa-Parlamentet, kan således efter gældende lovgivning få godkendt et partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer til brug for partianmeldelsen.

Efter Valgnævnets faste praksis kan en person ikke få godkendt mere end ét partinavn. Den nævnte praksis er begrundet i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere end én kandidatliste, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk. 1, 1. pkt.

Der er endvidere ikke fastsat regler om at offentliggøre oplysninger om indehaveren af et partinavn eller kontaktoplysninger på partiet. Disse oplysninger udleveres efter anmodning på baggrund af en vurdering af reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer). Reglerne i offentlighedsloven indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan ske udlevering af de nævnte oplysninger, der - medmindre de er offentliggjort af den pågældende selv - må anses for fortrolige.

Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., kan enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet, få godkendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Denne ændring vil indebære, at enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet, kan få godkendt højst ét partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer for et nyt parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Formålet med at få et partinavn godkendt er, at partiet kan indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, og at partiet herefter kan opstille og få indvalgt kandidater i Europa-Parlamentet. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret til dette, idet den pågældende dog samtidig skal opfylde et værdighedskrav, som først påses af Folketinget efter et Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, § 37, stk. 3, og § 41. På den baggrund anser Social- og Indenrigsministeriet det for naturligt, at reglerne om adgang til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i Europa-Parlamentsvalg følger reglerne om valgret til Europa-Parlamentet.

I den foreslåede bestemmelse foreslås det, at kun personer, der har valgret til Europa-Parlamentet, kan få godkendt et partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg. For det første har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgdagen har valgret til Folketinget. For det andet har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgdagen har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. For det tredje har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol. For det fjerde har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der uden at være omfattet af nr. 1, dvs. have valgret til Folketinget, har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark.

For så vidt angår afgrænsningen af de vælgere, der har valgret til Folketinget, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4 (folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt.).

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet. Personer, der har dansk indfødsret og har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, kan dog efter nogle nærmere angivne betingelser bevare deres valgret til Europa-Parlamentet. Udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Ansøgeren vil skulle have valgret på ansøgningstidspunktet, og kontrollen heraf vil blive foretaget på dette tidspunkt. Der vil på den baggrund ikke uden særlig grund blive foretaget en kontrol af, om ansøgeren fortsat har valgret på afgørelsestidspunktet. Bliver Valgnævnet dog på afgørelsestidspunktet bekendt med, at ansøgeren ikke længere har valgret, kan nævnet give afslag på ansøgningen på den baggrund. Hvis ansøgningen imødekommes, vil der endvidere ikke ske en løbende kontrol af, om partinavneindehaveren fortsat har valgret.

Kontrollen af, om ansøgeren har valgret, vil ske ved, at Valgnævnet eller dettes sekretariat vil foretage opslag i CPR for at kontrollere, om vedkommende opfylder de almindelige valgretsbetingelser (dansk indfødsret og bopælsregistrering i CPR), eller om vedkommende er optaget på valglisten som følge af en afgørelse herom i henhold til Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 2 (udlandsdanskere med valgret til Folketinget), eller Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3 (EU-bosatte danskere), § 14 a, stk. 1 eller 2 (herboende EU-borgere), eller § 14 b (danskere midlertidigt bosiddende på Færøerne, i Grønland eller i et land uden for EU). En vælger, som hævder at være omfattet af en af de nævnte bestemmelser, men som ikke er optaget på valglisten efter reglerne herom, må henvises til at indgive ansøgning herom og afvente afgørelse heraf, inden den pågældende kan få godkendt et partinavn.

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, at Valgnævnet træffer afgørelse om godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Reglerne om Valgnævnets virksomhed fremgår af folketingsvalglovens § 17. Social- og Indenrigsministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Valgnævnet.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås det også, at hver person kun kan få godkendt ét partinavn til Europa-Parlamentsvalg. Dette er begrundet i, at der ikke ses at være hensyn, der tilsiger, at den samme person kan have flere igangværende indsamlinger af vælgererklæringer med henblik på opstilling til det samme valg. Ingen kan således opstille til Europa-Parlamentsvalg for mere end ét parti (én kandidatliste).

Ønsker den pågældende person også at få godkendt et partinavn efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1. pkt., med henblik på at deltage i folketingsvalg, vil den pågældende dog kunne få godkendt forskellige partinavne til de to valgtyper, hvis den pågældende person ønsker dette, og hvis partinavnene i øvrigt kan godkendes efter de øvrige regler herom i folketingsvalglovens §§ 12 og 13 og Europa-Parlamentsvalglovens § 12, jf. folketingsvalglovens § 13.

Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., skal en ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, indgives på et ansøgningsskema, der er udstedt af social- og indenrigsministeren. Derudover følger det af det foreslåede stk. 3, 3. pkt., at ansøgningen skal indeholde oplysning om navn og personnummer på ansøgeren og navn og personnummer på en eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet.

Med den foreslåede regel i § 11, stk. 3, 5. pkt., om, at navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne skal offentliggøres, vurderes det, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er obligatorisk for ansøgeren at anvende et ansøgningsskema, som er udstedt af social- og indenrigsministeren. For det første med henblik på at sikre, at ansøgeren er klar over, at godkendelse af et partinavn indebærer, at navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. For det andet med henblik på at sikre, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen modtager vejledning i sikker kommunikation. For det tredje med henblik på at sikre, at Valgnævnets sekretariat får de fornødne oplysninger i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen.

Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på deltagelse i Europa-Parlamentsvalg skal indgives til Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet, der sekretariatsbetjener Valgnævnet. Ansøgning kan indgives via sikker digital post (f.eks. via e-Boks), almindelig fysisk post eller via almindelig e-mail. Ansøgningen anses for indgivet, når den er modtaget i ministeriet. Social- og Indenrigsministeriet vil gøre ansøgningsskemaet frit tilgængeligt på sin hjemmeside.

Ansøgningsskemaet vil skulle indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige til behandlingen af sagen, herunder bl.a. personnummer på ansøgeren med henblik på kontrol af ansøgerens valgret og til brug for sikker kommunikation, navn på ansøgeren, ansøgerens underskrift og ansøgerens kontaktoplysninger. Hvis det i stedet for ansøgerens navn er navnet på en repræsentant for partiet, der skal offentliggøres, skal ansøgningsskemaet desuden indeholde navn, personnummer og underskrift fra vedkommende. Af hensyn til, at uvedkommende ikke skal få adgang til oplysninger om andre personer, vil repræsentanten kunne vælge at indsende sit personnummer separat, f.eks. via sikker post (f.eks. e-Boks), i stedet for at angive dette på ansøgningsskemaet, hvis vedkommende ønsker dette. Repræsentanten vil blive vejledt herom. Derudover skal ansøgningsskemaet fra Social- og Indenrigsministeriets side indeholde eller bilægges en vejledning om udfyldelse af skemaet og om sikker kommunikation med Social- og Indenrigsministeriet samt indeholde en orientering om behandling af personoplysninger.

Angivelsen af oplysninger, som ansøgningen skal indeholde, i det foreslåede stk. 3, 3. pkt., er ikke udtømmende. Ansøgningsskemaet kan dermed angive andre typer af oplysninger, som ansøgeren skal give for at kunne få sin sag behandlet.

Modtager Valgnævnet en ansøgning, der ikke er indgivet på ansøgningsskemaet, kan Valgnævnets sekretariat afvise at behandle sagen og henvise ansøgeren at indgive ansøgningen på ansøgningsskemaet.

Har ansøgeren ikke udfyldt alle skemaets felter og dermed givet alle de oplysninger, som ansøgningsskemaet forudsætter, eller har ansøgeren givet forkerte eller ufuldstændige oplysninger, kan Valgnævnets sekretariat meddele den pågældende, at behandlingen af sagen ikke kan påbegyndes eller fortsættes, før ansøgeren har givet de manglende eller rettet de fejlagtige oplysninger. Det kan f.eks. være ufuldstændige kontaktoplysninger, forkert angivelse af personnummer m.v. Er der alene tale om bagatelagtige fejl, kan Valgnævnet behandle ansøgningen, hvis ansøgningen er underskrevet, og nævnet i øvrigt vurderer, at oplysningerne er tilstrækkelige.

Efter det foreslåede stk. 3, 4. pkt., registrerer social- og indenrigsministeren snarest det godkendte partinavn i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter § 11, stk. 6, 1. pkt.

Det ses i praksis, at mange af de personer, der får godkendt et partinavn af Valgnævnet, ikke begynder at indsamle vælgererklæringer. Imidlertid er formålet med reglerne om godkendelse af partinavne, at partierne kan indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, og at partierne og vælgerne kan være sikre på, at hvis partiet opnår at blive opstillingsberettiget, kan dets navn ikke forveksles med navnet på et andet opstillingsberettiget parti. Af hensyn til det samlede overblik for vælgerne - og at formålet med reglerne om godkendelse af partinavne er at indsamle vælgererklæringer - vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at alle godkendte partinavne automatisk registreres i den digitale løsning.

Dette vil indebære, at når Valgnævnet har godkendt et partinavn efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 1. pkt., vil Social- og Indenrigsministeriet efterfølgende af egen drift registrere partinavnet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 6. Partiindehaveren vil herefter få en bekræftelse på, at partinavnet er oprettet i løsningen. Partiindehaverens samtykke til registreringen af partinavnet i løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte Social- og Indenrigsministeriet at registrere partinavnet. I givet fald må partiindehaveren henvises til at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse.

Social- og Indenrigsministeriet skal efter bestemmelsen foretage denne registrering af partinavnet »snarest«. Det forudsættes, at registreringen sker snarest efter, at Valgnævnet har truffet afgørelse. Det vil som udgangspunkt kunne lade sig gøre inden for en uge.

Meddeler partiindehaveren over for Social- og Indenrigsministeriet, at partiet er nedlagt, vil ministeriet slette partiet i løsningen, og alle de støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er afgivet til partiet, vil blive slettet. Eventuelle papirformularer, hvorpå vælgererklæringerne er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede stk. 3, 5. pkt., offentliggør social- og indenrigsministeren det fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.

Uanset at oplysning om navnet på en partiindehaver må anses for at være en følsom personoplysning, er der tungtvejende hensyn, der taler for, at navnet på en partiindehaver eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. Formålet med at erklære sig som opstillingsberettiget parti må netop være at stille op til Europa-Parlamentet og dermed at stille sig til rådighed for vælgerne. På den baggrund må det anses for naturligt, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der står bag et parti - også for, at de kan tage stilling til, om de ønsker at støtte det pågældende parti ved at afgive en vælgererklæring til partiet.

Med den foreslåede bestemmelse vil navnet på partiindehaveren blive offentliggjort, medmindre der i stedet er en repræsentant, der er udpeget af partiindehaveren, som gennem sin underskrift på ansøgningsskemaet har samtykket til at fremstå offentligt som repræsentant for partiet. Angiver partiindehaveren ikke en repræsentant på ansøgningsskemaet, eller har repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på partiindehaveren, der vil blive offentliggjort. Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at det er et vilkår for at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i Europa-Parlamentsvalg, at navnet på indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysninger på partiet offentliggøres. Er ansøgeren ikke indforstået hermed, må ansøgeren henvises til at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse. Trækker en repræsentant udpeget af en partiindehaver sit samtykke til offentliggørelse af sit navn tilbage, vil navnet på partiindehaveren i stedet blive offentliggjort. Partiindehaverens samtykke til offentliggørelse af vedkommendes navn i løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte Social- og Indenrigsministeriet at offentliggøre navnet. Giver ansøgeren ikke de oplysninger, der kræves, vil der skulle meddeles afslag på ansøgningen om godkendelse af et partinavn som følge af, at ansøgningen ikke indeholder de oplysninger, der kræves for at behandle ansøgningen, jf. det foreslåede § 11, stk. 3, 3. pkt. I forbindelse med indgivelse af ansøgningen om godkendelse af partinavn vil der ske behørig vejledning om ovenstående.

Endelig bemærkes, at det alene er en betingelse, at partiindehaveren har valgret til Europa-Parlamentet, og at der således ikke stilles krav om, at den repræsentant, som partiindehaveren eventuelt har udpeget, ligeledes skal have valgret til Europa-Parlamentet.

Det fulde navn på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne skal forstås som den pågældendes juridiske navn, dvs. alle vedkommendes for- og mellemnavne samt vedkommendes efternavn i den form og udstrækning, dette er registreret i CPR. Dette navn kan være forskelligt fra vedkommendes adresseringsnavn.

De foreslåede bestemmelser indebærer desuden, at kontaktoplysninger på partiet vil blive offentliggjort. Det kan være i form af f.eks. en e-mailadresse eller en fysisk postadresse samt eventuelt et telefonnummer. Et telefonnummer vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt.

Alle de nævnte oplysninger vil blive offentliggjort i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 4, henvises til afsnit 3.2.1-3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, kan Valgnævnet efter ansøgning forlænge godkendelsen af et partinavn for 1 år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere godkendelse af partinavnet. Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest ved udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Det fremgår af forarbejderne til den gældende § 11, stk. 3, der blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 som fremsat, side 685), at en ansøgning om forlængelse indgivet med e-mail, fysisk post eller på anden måde efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel herfra skal fremkomsttidspunktet for en ansøgning om forlængelse, som indgives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, hvorefter en ansøgning om forlængelse, som modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet den pågældende dag.

Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., vil indebære, at en ansøgning om forlængelse af godkendelse af et nyt partinavn, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest vil kunne indgives på dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, og at godkendelsen, såfremt ansøgning om forlængelse af godkendelse indgives senest på dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Med de foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., der med lovforslagets § 2, nr. 4, bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning modtages digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, blive anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post anses for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløsningen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 med en senere ændring). En ansøgning, der bliver modtaget fysisk efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere beregningen af fremkomsttidspunktet, så fremkomsttidspunktet beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt kommunikationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår regelsættets frister falder. Med den foreslåede ændring skal ansøgning om forlængelse således som hidtil være indgivet inden udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller forlængelse af godkendelse af partinavnet. Fristerne vil som hidtil også gælde, hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11, 1. pkt., i tilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10 fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. I bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer er det i § 2, stk. 1, fastsat, at anmeldelse for social- og indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal ske ved brug af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed via www.vaelgererklaering.dk, jf. dog § 14, stk. 1.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det væsentligt at sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlighed i valghandlingerne og i de processer, der knytter sig dertil. På den baggrund - og på baggrund af erfaringerne med den gældende procedure for indsamling af vælgererklæringer og den nuværende it-løsning til brug herfor - er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at proceduren bør ændres og som noget nyt foregå ved brug af et portalsystem.

Dette portalsystem vil udelukke den form for omgåelse af den såkaldte eftertænksomhedsperiode, der har fundet sted i flere tilfælde.

På den baggrund foreslås det i § 11, stk. 6, 1. pkt., at vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk. 7.

Efter den foreslåede bestemmelse vil partiernes indsamling af vælgererklæringer herefter skulle ske ved anvendelse af et digitalt system, som stilles til rådighed af social- og indenrigsministeren. Dette indebærer bl.a., at social- og indenrigsministeren i henhold til lovforslagets § 3 efter lovens ikrafttræden ikke uden en lovændring kan tage et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer ud af drift uden at erstatte det med et andet, uden for de tilfælde, der er omfattet af det foreslåede § 11 b, nr. 6 og 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 15.

Med henblik på at sikre, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer ikke kan omgås i strid med reglerne, foreslås det, at den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren skal stille til rådighed for vælgerne, udformes som en portal. Dette vil indebære, at de nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet.

Den digitale løsning skal stilles til rådighed umiddelbart for vælgerne. Dette vil indebære, at vælgerne frit vil kunne tilgå portalen og kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, og påbegynde processen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti. Det er således ikke længere nødvendigt - som det er tilfældet efter den gældende procedure - at vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte proceduren for afgivelse af en vælgererklæring.

Partierne får ikke adgang til systemet, og de vil derfor ikke som i dag kunne invitere vælgerne til at afgive vælgererklæring gennem systemet. Partierne vil dog kunne henvise digitalt til portalen på partiets egen hjemmeside, sociale medier, via e-mailinvitationer eller lignende.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 er det en forudsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der er registreret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kunne afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Er disse udlandsdanskere ikke tilsluttet Digital Post, og er deres aktuelle udlandsadresse ikke angivet i CPR, vil de dog hverken kunne modtage en påmindelse om, at der er forløbet 7 dage siden deres afgivelse af støttetilkendegivelse eller kunne modtage en kvittering for den endelige afgivelse af vælgererklæring.

Efter den foreslåede bestemmelse skal vælgerens afgivelse af vælgererklæring ske gennem en digital løsning, medmindre vælgeren er omfattet af det foreslåede stk. 7. Efter det foreslåede stk. 7 vil vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, kunne afgive en vælgererklæring på en papirformular. Endvidere vil vælgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b i denne lov eller § 2 i lov om valg til Folketinget, og som er optaget på valglisten, kunne afgive vælgererklæring på en papirformular. Det samme gælder herboende EU-diplomater registreret i Udenrigsministeriets protokol. Er vælgeren ikke omfattet af det foreslåede stk. 7, vil vælgeren således alene kunne afgive vælgererklæring gennem den digitale løsning. Loven fraviger hermed på dette punkt den forvaltningsretlige grundsætning om formfrihed for borgerne ved deres henvendelser til offentlige myndigheder.

Social- og Indenrigsministeriet forventer at indgå aftale med en it-leverandør om levering og løbende vedligeholdelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer. For så vidt angår databehandleraftale henvises til afsnit 3.3.2.

Alle vælgererklæringer, der afgives for et parti, skal være registreret i den digitale løsning, uanset om de afgives efter den digitale procedure, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt., eller efter en papirbaseret procedure, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. stk. 6, 4. pkt. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er afgivet i overensstemmelse med reglerne i de foreslåede stk. 8-10.

De nærmere regler for funktionaliteten, udformningen og anvendelsen af den nye digitale løsning vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 1, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt.

Efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt., kan vælgeren kun afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf. dog stk. 7.

For at en vælgererklæring kan afgives digitalt efter det foreslåede § 11, stk. 6, er det et krav efter det foreslåede § 11, stk. 9, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8, at vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. Når der er gået 7 dage fra vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse, vil vælgeren med Digital Post modtage en påmindelse om, at vedkommende nu kan afgive sin vælgererklæring.

Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 1. pkt., vil på den baggrund indebære, at vælgeren ved afgivelse af en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal identificere sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren vil skulle identificere sig gennem den digitale løsning første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen.

Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske ved brug af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard, f.eks. National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS), der har til formål at skabe en fælles ramme for tillid til digitale identiteter og digitale identitetstjenester.

Efter den foreslåede bestemmelse vil vælgerens afgivelse af vælgererklæring skulle ske gennem en elektronisk identifikation i den digitale løsning, medmindre vælgeren er omfattet af adgangen til at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7.

Den elektroniske identifikation vil ikke være den eneste betingelse for at få registreret en gyldig vælgererklæring, idet den digitale løsning i forbindelse med registreringen også skal foretage en kontrol af, om vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10, jf. det foreslåede stk. 6, 3. pkt.

Efter det foreslåede stk. 6, 3. pkt., kan vælgererklæringen kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.

Bestemmelsen forudsætter, at den digitale løsning i forbindelse med registreringen vil foretage en kontrol af, om vælgeren efter stk. 8-10 kan afgive en gyldig vælgererklæring. Kontrollen vil også skulle ske i forbindelse med den efterfølgende registrering af en vælgererklæring, der er afgivet efter den papirbaserede procedure efter det foreslåede stk. 7.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 6, bliver stk. 8, skal vælgeren ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. Det foreslåede § 11, stk. 9, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, lovfæster den såkaldte eftertænksomhedsperiode. Bestemmelsen fastsætter, at vælgeren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen enten har afgivet en støttetilkendegivelse gennem den digitale løsning eller over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular. I det foreslåede § 11, stk. 10, 6. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9, fastsættes, at en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. I det foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9, fastsættes, at en vælger kan trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Er betingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, overholdt, og er der sket den fornødne identifikation af vælgeren, jf. stk. 6, 2. pkt., registreres vælgererklæringen i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Denne registrering af vælgererklæringen i den digitale løsning er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Efter det foreslåede stk. 6, 4. pkt., er en vælgererklæring kun gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede stk. 6, 2. og 3. pkt., vil indebære, at en vælgererklæring kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning eller gennem den papirbaserede procedure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter det foreslåede stk. 8-10.

Efter det foreslåede § 11 b, nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, vil social- og indenrigsministeren kunne fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt.

Det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede § 6, 3. pkt., og § 11 b, nr. 3, vil på den baggrund indebære, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i overensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, samt de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 11 b, nr. 3, ikke anses for gyldig og dermed ikke kan medregnes i det antal gyldige vælgererklæringer, et parti skal indlevere i forbindelse med en anmeldelse efter § 11, stk. 1, for social- og indenrigsministeren.

Efter det foreslåede stk. 7, 1. pkt., kan vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der er bopælsregistreret i CPR. Se det foreslåede stk. 7, 2. og 3. pkt., om vælgere, der er udrejst af landet eller ikke er bopælsregistreret i Danmark i CPR. Enhver form for bopælsregistrering er omfattet af bestemmelsen, herunder registrering af fast opholdssted og registrering på høj vejkode, jf. nærmere CPR-lovens § 6, stk. 2 og 4.

Baggrunden for udformningen af bestemmelsen har været, at proceduren for afgivelse af vælgererklæring bør tilrettelægges med en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at proceduren ikke kan omgås. Desuden viser de hidtidige erfaringer med afgivelse af digitale vælgererklæringer - hvor der med den nuværende procedure er fri adgang til at afgive en papirbaseret vælgererklæring - at under 1 pct. af de afgivne vælgererklæringer er afgivet efter den papirbaserede procedure de seneste to år.

På baggrund af erfaringerne med den gældende papirbaserede procedure for indsamling af vælgererklæringer og for at sikre en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at proceduren ikke kan omgås, er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at adgangen til at benytte den papirbaserede procedure for afgivelse af vælgererklæring for vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), bør afgrænses til vælgere, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post.

På den baggrund er det efter bestemmelsen alene vælgere, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, der kan afgive vælgererklæring efter denne procedure.

Efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, fastsætter finansministeren regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Heri er det fastsat, at en fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital Post, hvis personen ved personligt fremmøde, jf. bekendtgørelsens § 4, afgiver en underskrevet erklæring om at være omfattet af mindst én af de følgende fritagelsesgrunde, jf. bekendtgørelsens § 3. For det første, hvis personen har en kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det andet, hvis personen har en fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det tredje, hvis personen har manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Med manglende adgang til computer sidestilles det forhold, at personen ikke i eget hjem eller opholdssted har adgang til at bruge en computer. For det fjerde, hvis personen er registreret i CPR som udrejst af Danmark. For det femte, hvis personen ikke længere er registreret med fast bopæl eller fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, men er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4. For det sjette, hvis sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk gør det svært for personen at anvende Digital Post-løsningen. For det syvende, hvis personen har praktiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID (f.eks. på grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID kan udleveres). For det ottende, hvis personens bopæl er beliggende i et område, hvor der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 4, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede § 11, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8, vil en vælger kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller via telefonen.

Social- og Indenrigsministeriet vil kontrollere, at vælgeren er bopælsregistreret i CPR, og at vælgeren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post. Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælgeren om, hvordan en vælgererklæring kan trækkes tilbage.

Opfylder vælgeren ovenstående betingelser, vil Social- og Indenrigsministeriet sende en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til vælgerens adresse. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren vil have pligt til at benytte den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har godkendt, ved afgivelsen af vælgererklæringen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet skal herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 1. pkt., at trække sin vælgererklæring tilbage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet vil derefter sende en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til vælgerens adresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede stk. 7, 2. pkt., kan vælgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b i Europa-Parlamentsvalgloven eller § 2 i lov om valg til Folketinget (udlandsdanskere m.v.), og som er optaget på valglisten, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 vil det være en forudsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der er registreret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kunne afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Er disse udlandsdanskere ikke tilsluttet Digital Post, og er deres aktuelle udlandsadresse ikke angivet i CPR, vil de dog hverken kunne modtage en påmindelse om, at der er forløbet 7 dage siden deres afgivelse af støttetilkendegivelse, eller kunne modtage en kvittering for den endelige afgivelse af vælgererklæring.

Har disse vælgere ikke et NemID, vil de være afskåret fra at afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning. Det er på den baggrund nødvendigt at fastsætte en papirbaseret fremgangsmåde for afgivelse af vælgererklæring for udlandsdanskere, der bevarer deres valgret til Europa-Parlamentet.

På den baggrund er det efter den foreslåede bestemmelse alene vælgere, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a eller 3 b eller folketingsvalglovens § 2, der vil kunne afgive vælgererklæring efter denne procedure.

Valgret til Folketinget - og dermed også til Europa-Parlamentet - har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold, anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand, og de pågældende vil på den baggrund bevare deres valgret efter § 1. Af folketingsvalglovens § 2 følger det af stk. 1, at personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Endvidere følger det af stk. 2, at følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening, 2) personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, 3) personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation, 4) personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed, 5) personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde, og 6) personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5. Det er en betingelse for valgret efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at udlandsopholdet er midlertidigt. Valgnævnet har opstillet den retningslinje, at personer, der opholder sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke overstiger 8 år, kan optages på valglisten. Ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år, vil derfor som udgangspunkt ikke blive optaget på valglisten. Derudover følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, at personer, der opholder sig i udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Endelig følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, at en person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

Valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, har enhver, der har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (EU-bosatte danskere).

Efter lovens §§ 3 a og 3 b kan personer med dansk indfødsret, som opholder sig på Færøerne, i Grønland eller i et land uden for EU af nogle nærmere angivne grunde, bevare deres valgret til Europa-Parlamentet under betingelser svarende til dem, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, jf. ovenfor.

For afgivelse af vælgererklæring til Europa-Parlamentsvalg vil det være en betingelse for udlandsdanskere m.v., at den pågældende vælger er optaget på valglisten. Herved sikres, at den kompetente danske myndighed ved optagelsen på valglisten har taget stilling til, at vedkommende har valgret, og at det er markeret i CPR, at vedkommende er optaget på valglisten. I alle tilfælde vil det kræve, at den pågældende har ansøgt herom.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter folketingsvalglovens § 2, dvs. for personer med dansk indfødsret, der, uanset at de opholder sig i udlandet, har bevaret en sådan ganske særlig tilknytning til riget, at de anses for at have fast bopæl i riget i grundlovens forstand, kan indgives til hver en tid i forhold til folketingsvalget, blot afgørelsen om optagelse træffes 7 dage før valget, jf. nærmere folketingsvalglovens § 18, stk. 6, og bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Afgørelse om optagelse på denne valgliste træffes af den kommune, hvor ansøgeren var bopælsregistreret i CPR forud for udrejsen, henholdsvis af Valgnævnet, hvis ansøgeren har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt betingelserne i § 2 er opfyldt, jf. nærmere folketingsvalglovens § 16. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund af oplysningerne i CPR.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, for vælgere, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk indfødsret, som har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande (den såkaldte Københavnervalgliste, der føres af Københavns Kommune), kunne til det senest afholdte Europa-Parlamentsvalg indgives tidligst fra den 26. november 2018, dvs. et halvt år før valgdagen for valg til Europa-Parlamentet. Dette følger af § 2, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1254 af 31. oktober 2018 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund af oplysningerne i CPR.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b for vælgere, der er omfattet af lovens § 3 a eller § 3 b, dvs. personer med dansk indfødsret, som midlertidigt har taget ophold på Færøerne, i Grønland eller i et land uden for EU, kan tidligst indgives den 1. august i det andet år forud for det år, hvor der skal afholdes valg til Europa-Parlamentet (den såkaldte Nordatlantvalgliste henholdsvis Tredjelandsvalgliste, der føres af Københavns Kommune). Dette følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2019 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg og visse folkeafstemninger af personer, der har valgret uanset ophold i et land uden for riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredjeland), på Færøerne eller i Grønland, der er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 5. Valglisterne udarbejdes maskinelt på baggrund af oplysningerne i CPR.

Da en ansøgning om optagelse på valglisten for personer, der er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a og 3 b, efter de gældende regler er tidsmæssigt begrænset, forventer Social- og Indenrigsministeriet at ændre de nævnte bekendtgørelser, således at ansøgning om optagelse på valglisten for personer, der er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a og 3 b, kan indgives når som helst. Det tilstræbes, at denne ændring er foretaget, senest når denne lov træder i kraft, jf. lovforslagets § 3.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., vil en vælger kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller via telefonen.

Social- og Indenrigsministeriet vil gennem opslag i CPR kontrollere, at vælgeren er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b eller folketingsvalglovens § 2 og er optaget på valglisten. Er vælgeren ikke optaget på valglisten, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælgeren om processen herfor.

Opfylder vælgeren ovenstående betingelser, vil Social- og Indenrigsministeriet sende en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til vælgerens udlandsadresse. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren vil have pligt til at benytte den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har godkendt, ved afgivelsen af vælgererklæringen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælgeren om, hvordan en vælgererklæring trækkes tilbage.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 2. pkt., at trække sin vælgererklæring tilbage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet skal derefter sende en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til vælgerens udlandsadresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 4, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Efter det foreslåede stk. 7, 3. pkt., kan statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 vil det være en forudsætning, at vælgeren har et NemID. Det er endvidere i praksis en forudsætning, at personens valgret kan kontrolleres ved opslag i CPR.

Personer, der har valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret i CPR, og som er registeret i Udenrigsministeriets protokol, optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de lovligt har bopæl, jf. lovens § 14 a, stk. 1, 2. pkt. Disse vælgere optages manuelt på valglisten i den kommune, hvor de lovligt har bopæl. Dette skyldes, at de pågældende vælgere ikke er bopælsregistreret i CPR og derfor ikke kan indgå i det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for valglisten.

Eftersom valgretten for denne persongruppe således ikke kan kontrolleres ved automatisk opslag i CPR, kan denne gruppe ikke afgive vælgererklæring gennem den digitale løsning, uanset om de har et NemID.

På den baggrund foreslås det, at herboende statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, vil kunne afgive vælgererklæring til Europa-Parlamentsvalg efter en papirbaseret procedure.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den nævnte gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Det kan derfor f.eks. ske pr. e-mail eller brev eller via telefonen.

Herefter vil Social- og Indenrigsministeriet rette henvendelse til Udenrigsministeriet med henblik på at kontrollere, at den pågældende person er registreret i Udenrigsministeriets protokol. Opfylder vælgeren betingelsen, vil vælgeren få tilsendt en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til den adresse, hvor den pågældende har sin private bolig. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og administrative personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren vil have pligt til at benytte den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har godkendt, ved afgivelsen af vælgererklæringen.

I modsætning til de persongrupper, der er omfattet af det foreslåede stk. 7, 1. og 2. pkt., vil der ikke blive stillet krav om, at de herboende EU-diplomater registreret i Udenrigsministeriets protokol omfattet af 3. pkt. skal være optaget på valglisten. Det vurderes navnlig af praktiske grunde ikke hensigtsmæssigt at indføre et sådant krav for denne gruppe. Dette skyldes, at de pågældende personer optages manuelt på valglisten, som først foreligger umiddelbart før et Europa-Parlamentsvalg. Et krav om optagelse på valglisten - med deraf følgende pligt for kommunerne til at behandle ansøgningerne mellem valgene - ville dermed også indebære, at kommunerne skulle føre oversigter over EU-diplomater, som ved næste valg skal optages manuelt på valglisten. Der er desuden tale om en meget lille persongruppe, og et sådant krav vurderes derfor uproportionalt.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., vil en vælger kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller via telefonen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet vil herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælgeren om, hvordan en vælgererklæring trækkes tilbage.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 3. pkt., at trække sin vælgererklæring tilbage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet skal derefter sende en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til den adresse, hvor den pågældende har sin private bolig. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 4, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Efter det foreslåede stk. 7, 4. pkt., skal en vælgererklæring, der er afgivet efter 1., 2. eller 3. pkt., være forsynet med de oplysninger, der forlanges på papirformularen, herunder vælgerens fulde navn og personnummer, og skal være dateret og underskrevet af vælgeren.

Det foreslåede stk. 7, 4. pkt., vil således udgøre den fornødne hjemmel til, at Social- og Indenrigsministeriet stiller krav om, at vælgeren skal oplyse sit fulde navn og personnummer som betingelse for, at vedkommende kan afgive en papirbaseret vælgererklæring. Disse oplysninger vil være nødvendige for at sikre, at der gennem den nye digitale løsning sker den fornødne identifikation af vælgeren.

Vælgeren vil selv skulle angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, på formularen.

Angivelsen af oplysninger, som formularen kan indeholde, i det foreslåede stk. 7, 4. pkt., er ikke udtømmende. Formularen kan dermed angive andre typer af oplysninger, som vælgeren skal give for at kunne afgive vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Modtager Social- og Indenrigsministeriet en formular, hvor ikke alle de fornødne oplysninger er angivet, vil ministeriet kunne afvise at registrere vælgererklæringen efter det foreslåede stk. 7, 5. pkt. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor angivelsen af navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, er tvetydig, eller der er angivet mere end ét partinavn.

Vælgeren vil selv skulle underskrive formularen, hvorpå en vælgererklæring afgives. En underskrift i hånden eller en underskrift via en digital signatur, der entydigt identificerer underskriveren, vil opfylde kravet. Underskrift via fuldmagt vil ikke være tilstrækkelig. En formular, der ikke er underskrevet, vil ikke blive behandlet.

Efter det foreslåede stk. 7, 5. pkt., registrerer social- og indenrigsministeren herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1. pkt.

Bestemmelsen vil både gælde for vælgererklæringer afgivet efter det foreslåede stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.

Med udtrykket »herefter« menes, at Social- og Indenrigsministeriets registrering af vælgererklæringen i den digitale løsning først vil kunne finde sted, når vælgererklæringen er afgivet under iagttagelse af den procedure, der er fastlagt i stk. 7 og i de regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 11 b, jf. § 1, nr. 15.

Efter det foreslåede stk. 7, 6. pkt., finder stk. 6, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

Efter det foreslåede stk. 6, 3. pkt., kan en vælgererklæring kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.

Henvisningen til det foreslåede stk. 8-10 i det foreslåede stk. 6, 3. pkt., vil indebære, at vælgeren ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning skal opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet, jf. det foreslåede § 11, stk. 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 7. Derudover vil det indebære, at vælgeren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular, jf. det foreslåede § 11, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Endelig vil det indebære, at en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter § 11, stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. § 11, stk. 11, og at en vælger kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet kan trække sin vælgererklæring tilbage, jf. det foreslåede § 11, stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Er betingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, overholdt, og er der sket den fornødne identifikation af vælgeren, jf. stk. 6, 2. pkt., vil vælgererklæringen blive registreret i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt.

Efter det foreslåede stk. 6, 4. pkt., vil en vælgererklæring kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning. Dette vil også gælde for papirbaserede vælgererklæringer.

Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede stk. 6, 2. og 3. pkt., vil indebære, at en vælgererklæring kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning eller gennem den papirbaserede procedure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter det foreslåede stk. 8-10.

Efter det foreslåede § 11 b, nr. 3, kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt.

Det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede § 6, 3. pkt., og § 11 b, nr. 3, vil på den baggrund indebære, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i overensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, samt de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 11 b, nr. 3, ikke anses for gyldig og dermed ikke vil kunne medregnes i det antal gyldige vælgererklæringer, et parti skal indlevere i forbindelse med en anmeldelse efter § 11, stk. 1, for social- og indenrigsministeren.

En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

De foreslåede ændringer af reglerne vil alene vedrøre proceduren for indsamling af vælgererklæringer og vil ikke i øvrigt have betydning for reglerne om godkendelse af partinavne ud over de teknisk prægede justeringer af reglerne om godkendelse af partinavne, der foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 6, henvises til afsnit 3.1.2.1-3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, skal vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, der bliver stk. 8, vil indebære, at ordene »ved erklæringens afgivelse« ændres til »ved erklæringens registrering i den digitale løsning«. Tidspunktet for, hvornår vælgeren skal opfylde betingelsen om valgret, vil hermed blive ændret fra ved vælgererklæringens afgivelse til ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning. Dette skyldes, at det i det foreslåede § 11, stk. 6, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun kan registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., til stk. 8, vil indebære, at vælgeren skal opfylde betingelsen om valgret, for at vælgererklæringen kan registreres i den digitale løsning. På den baggrund forekommer det hensigtsmæssigt at fastsætte, at kontrollen heraf skal ske på tidspunktet for registreringen.

Det foreslås på den baggrund, at § 11, stk. 5, der bliver stk. 8, bliver ændret, så det følger af bestemmelsen, at vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning skal opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.

I praksis vil den digitale løsning til indsamling af vælgererklæringer blive tilrettelagt sådan, at kontrollen af, om vælgeren har valgret, vil blive foretaget både på tidspunktet for vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og på tidspunktet for registrering af vælgerens endelige afgivelse af vælgererklæring. Dette sker med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt flow for vælgeren, således at vedkommende ikke oplever at kunne afgive støttetilkendegivelse til et parti, men senere bliver nægtet at afgive endelig vælgererklæring, når dette kunne have været undgået ved at foretage en kontrol af valgret på tidspunktet for afgivelse af støttetilkendegivelsen. Af samme hensyn vil der også blive foretaget en kontrol af vælgerens valgret på tidspunktet for vælgerens anmodning om at afgive en vælgererklæring efter en af de papirbaserede procedurer i det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 7, henvises til afsnit 3.1.2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11, nr. 2, fastsætte regler om forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt. Ved bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer er det for afgivelse af en digital vælgererklæring fastsat i § 5, stk. 2, at partiet skal registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, og når der er forløbet 7 dage fra registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale løsning. E-mailen indeholder et link, der sammen med vælgerens digitale signatur skal benyttes for at få adgang til løsningen. Tilsvarende er det for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring fastsat i § 7, stk. 2, at en vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring, først skal afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælgerens CPR-nummer. Støttetilkendegivelsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal sikre, at oplysninger om vælgeren behandles efter reglerne i persondataloven, nu databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder at vælgeren ved afgivelse af støttetilkendegivelsen samtidig giver udtrykkeligt samtykke til, at partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere dem i den digitale løsning.

Det foreslås, at der i § 11 indsættes et nyt stk. 9, der fastsætter, at en vælger kun kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger vil kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Dette vil indebære, at der skal forløbe en periode (en eftertænksomhedsperiode) på 7 dage mellem vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et parti og vælgerens anden bekræftelse af sin støtte til det pågældende parti, og at der skal gælde en eftertænksomhedsperiode både ved digitalt og papirmæssigt afgivne vælgererklæringer.

Herved sikres, at det står klarere for vælgeren, at der er tale om en bindende handling, der afskærer vælgeren fra at støtte andre partier og danner grundlag for et partis anmeldelse som opstillingsberettiget over for social- og indenrigsministeren.

For en vælgererklæring afgivet digitalt efter det foreslåede § 11, stk. 6, vil overholdelsen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode skulle sikres ved, at vælgeren efter det foreslåede stk. 9, 1. pkt., to gange med mindst 7 dages mellemrum skal identificere sig gennem løsningen. Vælgeren skal identificere sig gennem den digitale løsning første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen. Når der er gået 7 dage fra vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse, vil vælgeren med Digital Post modtage en påmindelse om, at vedkommende nu kan afgive sin vælgererklæring.

Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske ved brug af NemID (eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS)).

For en vælgererklæring afgivet efter en papirbaseret procedure i det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., vil overholdelsen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode skulle sikres ved, at vælgeren efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæring har anmodet Social- og Indenrigsministeriet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring.

De nærmere regler for overholdelse af eftertænksomhedsperioden fastsættes i bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 4, efter hvilken social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Det følger af det foreslåede § 11, stk. 6, 3. og 4. pkt., at en vælgererklæring kun vil kunne registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun vil være gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registreret i den digitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 11, stk. 6, 3. pkt., til det foreslåede stk. 9 vil dermed indebære, at en vælgererklæring kun kan registreres i den digitale løsning og kun vil være gyldig, hvis eftertænksomhedsperioden som fastlagt i stk. 9 har været overholdt.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 8, henvises til afsnit 3.1.2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at inden et nyt parti påbegynder indsamling af vælgererklæringer, skal partiets navn godkendes af Valgnævnet. Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 2. pkt., gælder godkendelsen i 3 år regnet fra godkendelsens dato. Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, 1. pkt., kan Valgnævnet efter ansøgning forlænge godkendelsen af partinavnet for 1 år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, 2. pkt., kan forlængelse i helt særlige tilfælde ske flere gange.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 1. pkt., er en vælgererklæring gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. Efter denne periode skal vælgererklæringen tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf. stk. 8. En vælger kan ikke afgive vælgererklæring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter stk. 6, 1. pkt., er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7. En vælger kan dog frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin vælgererklæring tilbage. En vælgererklæring, der efter stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal tilintetgøres.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, er en anmeldelse af et parti gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

De gældende bestemmelser i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6 og 8, foreslås nyaffattet og sammenskrevet som § 11, stk. 10, i Europa-Parlamentsvalgloven.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 1. pkt., at en vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning.

Bestemmelsen vil indebære, at tidspunktet for, hvornår gyldighedsperioden for vælgererklæringen begynder at løbe, vil blive ændret fra datoen for afgivelsen til datoen for registreringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. I det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun vil være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning. På den baggrund forekommer det hensigtsmæssigt at fastsætte, at gyldighedsperioden for vælgererklæringen vil begynde at løbe fra dette tidspunkt. Dette vil endvidere indebære, at gyldighedsperioden for digitale og papirbaserede vælgererklæringer ensrettes, idet bestemmelsen vil gælde for alle vælgererklæringer, uanset om de er afgivet digitalt eller ved brug af en papirbaseret metode.

For så vidt angår længden af gyldighedsperioden af en vælgererklæring, er der tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 1. pkt., hvoraf det følger, at en vælgererklæring ikke kan medregnes, såfremt den er afgivet 18 måneder eller mere før anmeldelsen af partiet.

Vælgererklæringens gyldighed vil indebære, at vælgererklæringen i tilfælde af partiets foretagelse af partianmeldelse vil kunne medregnes i det antal vælgererklæringer, en partianmeldelse skal ledsages med for, at partiet kan stille op til Europa-Parlamentsvalg, jf. den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, at vælgeren, så længe vælgererklæringen er gyldig, ikke vil kunne afgive erklæring for et andet parti, jf. det foreslåede stk. 10, 6. pkt., og at vælgererklæringen, så længe vælgererklæringen er gyldig, vil forblive registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 10, 7. pkt. Efter udløbet af vælgererklæringens gyldighed vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort, jf. det foreslåede stk. 10, 8. pkt.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 2. pkt., at vælgererklæringen dog kun er gyldig, så længe godkendelsen af partiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8, hvorefter en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at gyldighedsperioden for vælgererklæringen på 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning, jf. 1. pkt., vil blive afkortet, såfremt gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn udløber før 18 måneder fra datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løsning. Bestemmelsen er alene en bestemmelse om afkortning af vælgererklæringens gyldighedsperiode. Udløber gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn efter 18 måneder fra datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, vil vælgererklæringens gyldighedsperiode fortsat udløbe 18 måneder efter datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løsning.

Gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn er fastsat i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, og § 12, stk. 3, der med lovforslagets § 2, nr. 4, bliver til § 11, stk. 4. Gyldighedsperioden er 3 år regnet fra godkendelsens dato med mulighed under visse betingelser for forlængelse for 1 år, i helt særlige tilfælde flere gange.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 3. pkt., at en vælger kan trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Der er tale om en videreførelse af det gældende § 11, stk. 6, 4. pkt., idet det dog med tilføjelsen af »dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet« er tydeliggjort, at der kun vil være mulighed for at trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Efter det foreslåede stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis, vil en vælger hermed ikke kunne afgive vælgererklæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, og hvis anmeldelsen stadig er gyldig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11. I denne situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer.

Muligheden for at trække en vælgererklæring tilbage indtil tidspunktet for anmeldelsen af partiet vil gælde, uanset om vælgererklæringen er afgivet digitalt gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., eller om den er afgivet efter en af de papirbaserede procedurer i det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 4. pkt., at vælgererklæringen herefter ikke er gyldig.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende ret. En vælgererklæring, der efter § 11, stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal tilintetgøres, jf. § 11, stk. 6, 5. pkt.

Bestemmelsen vil sammenholdt med det foregående 3. pkt. indebære, at vælgererklæringen ikke er gyldig, når vælgeren har benyttet sig af adgangen til efter 3. pkt. at trække vælgererklæringen tilbage. Tilbagetrækning af vælgererklæringen efter 3. pkt. vil kun kunne ske frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Med bestemmelsen bliver det fastslået, at vælgererklæringen, når vælgererklæringen er trukket tilbage, ikke længere vil være gyldig. At vælgererklæringen ikke længere er gyldig, vil indebære, at vælgererklæringen i tilfælde af partiets foretagelse af partianmeldelse ikke vil kunne medregnes i det antal vælgererklæringer, en partianmeldelse skal ledsages af, for at partiet kan stille op til folketingsvalg, at vælgeren frit vil kunne afgive erklæring for et andet parti, jf. det foreslåede stk. 10, 6. pkt., modsætningsvis, og at vælgererklæringen vil blive slettet i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort, jf. det foreslåede stk. 10, 8. pkt.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 5. pkt., at såfremt partiet har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren, og såfremt vælgererklæringen efter 1.-4. pkt. er gyldig på tidspunktet for partianmeldelsen, vedbliver vælgererklæringen at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende ret. Efter udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode (18 måneder fra vælgererklæringens afgivelse i den digitale løsning) vil vælgererklæringen skulle tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf. det gældende § 11, stk. 6, 2. pkt. En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, vil skulle opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og tilintetgøres derefter, jf. det gældende § 11, stk. 8.

Det vil være en betingelse for vælgererklæringens fortsatte gyldighed, at partiet har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren med det antal fornødne vælgererklæringer, som kræves efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, og at vælgererklæringen efter det foreslåede stk. 10, 1.-4. pkt. stadig er gyldig på anmeldelsestidspunktet. Der må på anmeldelsestidspunktet ikke være forløbet mere end 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, Valgnævnets godkendelse af partiets navn må ikke være udløbet, jf. § 11, stk. 2 og 4, og vælgererklæringen må i den forløbne periode ikke være trukket tilbage af vælgeren.

Det fastslås under disse betingelser, at vælgererklæringen vil vedblive at være gyldig, dvs. at vælgererklæringen fortsat er forsynet med den gyldighed, vælgererklæringen havde på anmeldelsestidspunktet. Om retsvirkningen af vælgererklæringens gyldighed henvises til bemærkningerne til 1. pkt.

Vælgererklæringen vil efter det foreslåede 5. pkt. kun bevare sin gyldighed, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, dvs. frem til afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med forslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 6. pkt., at en vælger ikke kan afgive erklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af det gældende § 11, stk. 6, 3. pkt., hvorefter en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7.

Bestemmelsen vil indebære, at vælgeren bliver bundet af sin vælgererklæring på tidspunktet for registreringen i den digitale løsning. En vælger vil dermed kun kunne deltage i anmeldelsen af ét parti pr. valgtype ad gangen.

Vælgeren vil dog frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet kunne trække sin erklæring tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 3. pkt., se ovenfor. Er det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring for, ikke anmeldt som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, vil vælgeren således kunne trække sin vælgererklæring tilbage. Har vælgeren imidlertid ikke trukket sin vælgererklæring tilbage, vil vælgeren være bundet af sin vælgererklæring og vil være afskåret fra at afgive vælgererklæring for et andet parti.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 6. pkt., vil indebære, at en vælger, der har afgivet vælgererklæring for et parti, ikke kan afgive vælgererklæring for et andet parti, hvis der endnu ikke er forløbet 18 måneder siden vælgererklæringens registrering i det digitale system, hvis Valgnævnets godkendelse af partiets navn stadig gælder, og hvis vælgeren ikke har trukket sin vælgererklæring tilbage.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 6. pkt., vil desuden indebære, at en vælger ikke vil kunne afgive vælgererklæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, og hvis anmeldelsen stadig er gyldig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger vil således ikke kunne afgive vælgererklæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren allerede har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, og hvis anmeldelsen fortsat er gyldig. I denne situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer.

Endvidere vil en vælger ikke efter det foreslåede stk. 10, 6. pkt., kunne afgive vælgererklæring for det samme parti, så længe der endnu ikke er forløbet 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i det digitale system, jf. § 11, stk. 10, 1. pkt., og partiet endnu ikke er anmeldt som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, medmindre vælgeren trækker sin vælgererklæring tilbage.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 6. pkt., vil herudover indebære, at en vælger ikke vil kunne afgive vælgererklæring for det samme parti, hvis partiet er anmeldt efter § 11, stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger vil således heller ikke kunne afgive vælgererklæring for det samme parti, hvis partiet er anmeldt efter § 11, stk. 1, og har startet en ny indsamling af vælgererklæringer, jf. det foreslåede § 11, stk. 12, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 11. I denne situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, da partiet har anmeldt sig som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 3. pkt. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer, og at anmeldelsen fortsat er gyldig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11.

Vælgeren vil i alle tilfælde alene kunne have én gyldig vælgererklæring ad gangen registreret i den digitale løsning, uanset om den er afgivet digitalt eller ved brug af en af de papirbaserede procedurer.

Det følger modsætningsvis af bestemmelsen, at vælgeren frit vil kunne afgive erklæring for et andet parti, når der enten er forløbet 18 måneder efter vælgererklæringens registrering i det digitale system, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig, eller når godkendelsen af partiets navn ikke længere er gyldig, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig, eller når vælgeren forinden en eventuel partianmeldelse har trukket vælgererklæringen tilbage, eller når partianmeldelsen ikke længere gælder.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 7. pkt., at en vælgererklæring forbliver registreret i den digitale løsning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig.

Bestemmelsen er en præcisering af gældende ret. Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8, der med lovforslagets § 2, nr. 11, bliver til stk. 13, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. det gældende stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at en vælgererklæring vil forblive registreret i den digitale løsning, så længe der endnu ikke er forløbet 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, så længe godkendelsen af partiets navn gælder, og så længe vælgeren ikke i mellemtiden har trukket vælgererklæringen tilbage. Er partiet inden da anmeldt efter § 11, stk. 1, vil vælgererklæringen dog forblive registreret i den digitale løsning, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig.

Bestemmelsen vil hermed for partier, der ikke er anmeldt efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, 1. pkt., indebære, at en vælgererklæring ikke kan forblive registreret i en længere periode end 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 10, 1. pkt., og vælgererklæringens registreringsperiode vil blive afbrudt, såfremt perioden for godkendelse eller forlængelse af godkendelse af partinavnet er udløbet, jf. det foreslåede 2. pkt., eller såfremt vælgeren inden udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode har trukket vælgererklæringen tilbage, jf. det foreslåede 3. pkt.

Bestemmelsen vil hermed endvidere indebære, at hvis partiet er anmeldt efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, 1. pkt., vil vælgererklæringen skulle forblive registreret i den digitale løsning, så længe anmeldelsen af partiet gælder. Dette vil gælde, uanset om vælgererklæringens gyldighedsperiode efter det foreslåede § 11, stk. 10, 1. pkt., er udløbet, og uanset om perioden for godkendelse eller forlængelse af godkendelse af partinavnet er udløbet. Anmeldelsen af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger vil ikke kunne trække en vælgererklæring tilbage, der er afgivet for et parti, der har anmeldt sig efter § 11, stk. 1, 1. pkt., jf. det foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis.

Det følger af det foreslåede stk. 10, 8. pkt., at en vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, slettes i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.

Bestemmelsen er en præcisering af gældende ret. Efter udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode (18 måneder fra vælgererklæringens afgivelse i den digitale løsning) skal vælgererklæringen tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf. den gældende bestemmelse i § 11, stk. 6, 2. pkt. En vælgererklæring, der efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal tilintetgøres, jf. den gældende bestemmelse i § 11, stk. 6, 4. pkt. Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at en vælgererklæring vil skulle slettes i den digitale løsning, når der er forløbet 18 måneder fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig som opstillingsberettiget, jf. det foreslåede 1. pkt. sammenholdt med 5. pkt. En vælgererklæring vil endvidere skulle slettes i den digitale løsning, når godkendelsen af partiets navn udløber inden udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig som opstillingsberettiget, jf. det foreslåede 1. og 2. pkt. sammenholdt med 5. pkt. En vælgererklæring vil desuden skulle slettes i den digitale løsning, når vælgeren inden anmeldelsen af partiet trækker vælgererklæringen tilbage, jf. det foreslåede 3. pkt. En vælgererklæring vil endelig skulle slettes i den digitale løsning, når anmeldelsen af partiet ikke længere er gyldig, jf. det foreslåede 5. pkt.

Der er herved tale om en fravigelse af offentlighedslovens § 15 om pligt for forvaltningsmyndigheder til at journalisere dokumenter, der modtages eller afsendes som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt.

I de tilfælde, hvor en vælgererklæring bliver slettet i den digitale løsning, vil bestemmelsen indebære, at en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., påtænkes indrettet sådan, at systemet i videst muligt omfang automatisk vil slette vælgererklæringen, når vælgererklæringen ikke længere er gyldig efter det foreslåede stk. 10.

Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt efter, at godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet er udløbet, eller efter at vælgeren har trukket sin vælgererklæring tilbage, tilintetgøre den papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet. Vælgeren vil dog kunne påbegynde processen for afgivelse af en ny vælgererklæring, straks den tidligere vælgererklæring er slettet i den digitale løsning, selv om Social- og Indenrigsministeriet eventuelt ikke endnu har tilintetgjort den papirformular, hvorpå den tidligere vælgererklæring var afgivet.

Nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af vælgererklæringer kan fastsættes af social- og indenrigsministeren ved bekendtgørelse efter det foreslåede § 11 b. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 9, henvises til afsnit 3.1.2.2-3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende § 11, stk. 7, der bliver stk. 11, er en anmeldelse af et parti gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg. Det fremgår ikke direkte af ordlyden af bestemmelsen eller andre steder i Europa-Parlamentsvalgloven, om en partianmeldelse kan tilbagekaldes eller fornyes. Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse kan et parti, der har anmeldt sig som opstillingsberettiget parti for social- og indenrigsministeren, efter de gældende regler ikke tilbagekalde partianmeldelsen eller indgive en ny partianmeldelse.

Med den foreslåede ændring vil det blive lovfæstet udtrykkeligt i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der bliver stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Det forhold, at en partianmeldelse ikke kan tilbagekaldes, vil ikke ændre ved, at et parti, der har foretaget partianmeldelse, men som ikke ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, kan undlade at stille kandidater op til valg efter reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens kapitel 6. Et parti, der har foretaget partianmeldelse, men som ikke ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, vil således ikke behøve at tilbagekalde partianmeldelsen.

Med den foreslåede ændring vil det endvidere blive lovfæstet udtrykkeligt i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der bliver stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke vil kunne indgive en ny partianmeldelse. Partiet vil dog kunne påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer i anmeldelsesperioden med henblik på at indgive en ny partianmeldelse efter udløbet af den tidligere partianmeldelse. Om reglerne for påbegyndelse af en ny indsamling af vælgererklæringer for et parti, der allerede har en gyldig partianmeldelse, henvises til lovforslagets § 2, nr. 11, med tilhørende bemærkninger.

Den foreslåede ændring svarer til lovforslagets § 1, nr. 10, der finder anvendelse på partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg efter reglerne i folketingsvalglovens § 12. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at bestemmelsen navnlig vil være relevant i forhold til partier, der er anmeldt som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg. Af hensyn til at opretholde ensartetheden i regelsættene i folketingsvalgloven og Europa-Parlamentsvalgloven foreslås ændringen også fastsat i Europa-Parlamentsvalgloven. Hertil kommer imidlertid, at ændringen udelukker, at et parti ved at indgive flere overlappende partianmeldelser kan lægge en unødvendig begrænsning på de pågældende vælgeres adgang til at afgive vælgererklæringer til fordel for andre partier.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal et nyt partis navn godkendes af Valgnævnet, inden partiet påbegynder en indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til Europa-Parlamentsvalg. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. En anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalgloven § 11, stk. 7, der bliver stk. 11.

Det er i den gældende lovgivning ikke udtrykkeligt fastsat, om et parti, der er anmeldt efter § 11, stk. 1, kan foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer i anmeldelsesperioden. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et anmeldt parti kan påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer. Påbegyndelsen af en ny indsamling af vælgererklæringer kræver dog en fornyet godkendelse af partinavnet, idet en godkendelse af et partinavn sker med henblik på partiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelsen af en partianmeldelse og således har udtømt sit formål, når partianmeldelsen er indgivet.

Med det foreslåede § 11, stk. 12, vil det blive udtrykkeligt lovfæstet, at et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, kan få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med henblik på at påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer inden for en ny treårig periode. Godkendelsen vil kunne forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Det foreslåede § 11, stk. 12, vil indebære, at et anmeldt parti kun efter en ny godkendelse af partinavnet kan påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer, uanset om den tidligere godkendelse af partinavnet endnu ikke er udløbet.

Idet partiet har foretaget en partianmeldelse, vil reglerne om karenstid i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 4, 1. pkt., ikke finde anvendelse i denne situation, og reglerne om karenstid vil dermed ikke til hinder for, at partiet kan få samme partinavn godkendt på ny uden at afvente en periode på 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

De gældende bestemmelser i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6 og 8, foreslås nyaffattet og sammenskrevet som § 11, stk. 10, i Europa-Parlamentsvalgloven, jf. forslagets § 2, nr. 9.

Den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 11, stk. 10, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 13

Det er ikke i det gældende regelsæt fastsat, at antallet af partiernes indsamlede vælgererklæringer offentliggøres.

Det nuværende it-system til brug for indsamling af vælgererklæringer er ikke rettet mod offentligheden, og det fremgår hverken, hvilke partier der indsamler vælgererklæringer, eller det antal gyldige vælgererklæringer, de aktuelt har indsamlet.

Social- og Indenrigsministeriet udleverer på baggrund af reglerne i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) efter anmodning oplysning om antallet af vælgererklæringer, et parti har indsamlet. Efter fast praksis offentliggør Social- og Indenrigsministeriet endvidere i starten af hver måned på ministeriets hjemmeside en oversigt over partiernes aktuelle antal indsamlede vælgererklæringer.

Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti har til formål at sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlighed i partiernes arbejde for at blive opstillingsberettiget.

På den baggrund foreslås det, at der i § 11 indsættes et nyt stk. 14, der vil fastsætte, at social- og indenrigsministeren løbende i den digitale løsning offentliggør antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti. Med bestemmelsen vil det blive sikret, at der gennem den digitale løsning vil ske offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert parti.

Efter det foreslåede § 11, stk. 14, vil der herefter i den digitale løsning blive offentliggjort det aktuelle antal vælgererklæringer for hvert parti, hvis partinavn er registreret i den digitale løsning, herunder for partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren efter § 11, stk. 1, og for partier, der slet ikke har indsamlet nogen vælgererklæringer endnu. Offentliggørelsen vil ske løbende, dvs. med så hurtige intervaller, som den digitale løsning muliggør.

Enhver vil dermed kunne følge med i det aktuelle antal vælgererklæringer for hvert enkelt parti til Europa-Parlamentsvalg på portalen. Dette vil gælde for både digitale og papirbaserede vælgererklæringer for hvert enkelt parti, men opgjort som et samlet antal vælgererklæringer for partiet. Derimod vil antallet af støttetilkendegivelser, dvs. antallet af personer, der har gennemført den første del af proceduren for afgivelse af digital vælgererklæring, hvor de har bekræftet støtten til partiet en gang med NemID, men ikke endeligt afgivet vælgererklæringen, ikke umiddelbart blive offentliggjort på portalen, jf. dog nedenfor om lovforslagets § 2, nr. 15. For papirprocedurerne vil vælgerne i forbindelse med anmodningen om papirformularen ikke skulle oplyse Social- og Indenrigsministeriet om, hvilket parti de ønsker at støtte, og derfor vil en sådan papirbaseret støttetilkendegivelse for partiet ikke kunne registreres eller offentliggøres.

Partierne får ikke adgang til systemet, og de vil derfor alene kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den offentligt tilgængelige portal ligesom alle andre.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 15, at der i Europa-Parlamentsvalgloven indsættes en ny § 11 b, hvor det i nr. 5 fastsættes, at social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end antallet af vælgererklæringer. Andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer kunne f.eks. være oplysning om antallet af støttetilkendegivelser afgivet til partiet og oplysning om andelen af et partis indsamling af vælgererklæringer, der er afgivet efter en papirbaseret procedure m.v.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 13, henvises til afsnit 3.1.2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, fastsætter social- og indenrigsministeren regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11, kan social- og indenrigsministeren i tilknytning til regler fastsat i medfør af § 11, stk. 10, fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system, 2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale system, herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), og 5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.

Den foreslåede ophævelse af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10 og 11, er en konsekvensændring som følge af det foreslåede § 2, nr. 15, hvor det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrørende procedurerne for afgivelse af vælgererklæring og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor udskilles som en særskilt bestemmelse i § 11 b i Europa-Parlamentsvalgloven.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 15, for så vidt angår det nærmere indhold af bemyndigelsen i det foreslåede § 11 b i Europa-Parlamentsvalgloven.

Til nr. 15

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, fastsætter social- og indenrigsministeren regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11, kan social- og indenrigsministeren i tilknytning til regler fastsat i medfør af § 11, stk. 10, fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system, 2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale system, herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), og 5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.

Med det foreslåede § 11, nr. 15, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrørende fremgangsmåden for afgivelse af vælgererklæring og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor udskilles som en særskilt bestemmelse, der indsættes i Europa-Parlamentsvalgloven som § 11 b.

Social- og indenrigsministeren vil ikke være forpligtet til at udnytte bemyndigelsen i alle dets enkelte elementer. Det vurderes, når den nye digitale løsninger blevet teknisk udviklet, og tiden er inde til ibrugtagningen af den nye digitale løsning. Det forudsættes, at de fornødne regler, særligt med hensyn til de nærmere procedurer for kontrol, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, er udstedt i medfør af bemyndigelsen, når social- og indenrigsministeren vælger at sætte de relevante bestemmelser i loven i kraft, jf. lovens § 3.

Bemyndigelsen skal udnyttes i overensstemmelse med de øvrige foreslåede bestemmelser i loven.

Efter det foreslåede nr. 1 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt.

Med udtrykket »udformning« sigtes til indretningen af den digitale løsning med henblik på betjening af de vælgere og partiindehavere, der ønsker at benytte løsningen, og håndtering, opbevaring og sletning af de oplysninger, som brugerne indtaster i løsningen. Bemyndigelsen vil omfatte løsningens tekniske specifikationer og de enkelte skridt i den procedure, der skal følges for at benytte løsningen, såvel for registrering af partinavn som registrering af en støttetilkendegivelse, vælgererklæring og tilbagetrækning af vælgererklæring, jf. herved også nr. 4.

Det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne, skal udformes som en portal, således at samtlige nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet, som vælgerne frit kan tilgå, og hvor vælgerne frit kan vælge det parti, de ønsker at støtte, og påbegynde processen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti.

Vælgerens afgivelse af vælgererklæring vil efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., skulle ske gennem den digitale løsning, medmindre vælgeren er omfattet af en af persongrupperne i det foreslåede stk. 7, 1.-3. pkt., der uanset stk. 6, 2. pkt., kan afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

Med henblik på at kunne håndtere sikkerhedsmæssige udfordringer eller generelt videreudvikle den digitale løsning i takt med den teknologiske udvikling er det afgørende, at Social- og Indenrigsministeriet kan foretage tekniske justeringer af løsningen uden at skulle ændre lovgrundlaget. Den nærmere udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., er dermed ikke egnet til at blive fastsat direkte i loven. Dette gælder f.eks. reguleringen af de enkelte skridt i proceduren for afgivelse af en digital vælgererklæring og de tekniske specifikationer for løsningen. Social- og Indenrigsministeriet vurderer på den baggrund, at det er væsentligt, at de nærmere regler for udformningen af den digitale løsning fastsættes ved bekendtgørelse.

Efter det foreslåede nr. 2 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring.

Det foreslåede § 11, stk. 6, 2. pkt., og § 11, stk. 9, 1. pkt., vil indebære, at vælgeren ved afgivelse af en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal identificere sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren vil skulle identificere sig gennem den digitale løsning, første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen.

Med henblik på at kunne håndtere eventuelle sikkerhedsmæssige udfordringer er det afgørende, at Social- og Indenrigsministeriet kan ændre måden, hvorpå vælgeren elektronisk skal identificere sig i løsningen.

Social- og indenrigsministeren vil efter det foreslåede § 11 b, nr. 2, kunne fastsætte regler om identifikationen af vælgeren både ved vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og ved vælgerens afgivelse af vælgererklæring. Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske ved brug af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS).

Efter det foreslåede nr. 3 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for denne kontrol.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 6, bliver stk. 8, vil vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning skulle opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.

For det første har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgdagen har valgret til Folketinget. For det andet har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgdagen har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. For det tredje har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol. For det fjerde har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der uden at være omfattet af nr. 1, dvs. have valgret til Folketinget har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark. For så vidt angår afgrænsningen af de vælgere, der har valgret til Folketinget, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4 (folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt.).

Efter den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9, der lovfæster den såkaldte eftertænksomhedsperiode, vil vælgeren kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen enten har afgivet en støttetilkendegivelse gennem den digitale løsning eller over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular.

Efter den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, 1. pkt., vil en vælgererklæring være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning. Efter det foreslåede stk. 10, 2. pkt., vil vælgererklæringen dog kun være gyldig, så længe godkendelsen af partiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4. Efter det foreslåede stk. 10, 3. og 4. pkt., vil en vælger kunne trække sin erklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, og vælgererklæringen vil herefter ikke være gyldig. Efter det foreslåede stk. 10, 5. pkt., vil gælde, at hvis partiet har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren på et tidspunkt, hvor vælgererklæringen stadig er gyldig, vedbliver vælgererklæringen at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. Efter det foreslåede stk. 10, 6. pkt., vil en vælger ikke kunne afgive erklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig. Efter det foreslåede stk. 10, 7. pkt., vil en vælgererklæring forblive registreret i den digitale løsning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig. Efter det foreslåede stk. 10, 8. pkt., vil en vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, blive slettet i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede nr. 3 vil social- og indenrigsministeren kunne fastsætte regler om udformningen og fremgangsmåden for kontrollen af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt. Bemyndigelsen omfatter såvel fastsættelsen af kontrolforanstaltninger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, som fastsættelsen af kontrolforanstaltninger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2., eller 3. pkt. Bemyndigelsen omfatter også fastsættelsen af kontrolforanstaltninger for afgivelsen af en støttetilkendegivelse, jf. også herved nr. 4.

Til brug for kontrollen af, om valgretsbetingelsen i § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 6, bliver stk. 8, er opfyldt, kan der indhentes oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Efter det foreslåede nr. 3 vil social- og indenrigsministeren også kunne fastsætte regler om den indhentelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), der skal ske til brug for den ovennævnte kontrol.

Med bestemmelsen bliver social- og indenrigsministeren dermed bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) og Udenrigsministeriets protokol i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system. Bemyndigelsen vil både omfatte den kontrol af valgret, der skal foretages for digitale vælgererklæringer afgivet efter det foreslåede § 11, stk. 6, og den kontrol, der skal ske af papirbaserede vælgererklæringer afgivet efter det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.

Bemyndigelsen vil også omfatte fremgangsmåden for og indholdet af den kontrol, der skal ske i forbindelse med afgivelse af en støttetilkendegivelse, jf. herved også nr. 5.

Om baggrunden for det foreslåede § 11 b, nr. 3, henvises til afsnit 3.1.2.8 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede nr. 4 kan social- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og som afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Bemyndigelsen vil både omfatte vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt. Bemyndigelsen vil også omfatte støttetilkendegivelser, der afgives efter det foreslåede § 11, stk. 9, dvs. både støttetilkendegivelser, der afgives digitalt, og støttetilkendegivelser, der i form af en anmodning til Social- og Indenrigsministeriet om en papirformular afgives som led i den papirbaserede procedure.

Bemyndigelsen vil omfatte regler om udformningen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, herunder hvilke oplysninger disse skal indeholde, i hvilken rækkefølge oplysningerne skal afgives, og om fremgangsmåden for afgivelsen af disse oplysninger.

Bemyndigelsen vil omfatte regler om håndtering og behandling af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, dvs. regler om enhver disposition i forbindelse med håndteringen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer. Bemyndigelsen omfatter såvel dispositioner, der foretages i selve løsningen, som dispositioner, der foretages af de aktører, der betjener løsningen.

Bemyndigelsen vil dermed omfatte enhver form for behandling, som udtrykket er defineret i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2, dvs. enhver aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse. Bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af det foreslåede § 11 b, vil dermed præcisere behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af det nationale råderum.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale system, herunder de oplysninger der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), jf. herved også det foreslåede § 11 b, nr. 3. Se nærmere om hjemmel til den behandling af personoplysninger, som vil finde sted ved indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system, i afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om kontrollen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er afgivet efter den digitale eller papirbaserede procedure. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om indholdet af og fremgangsmåden for kontrollen, herunder om kontrollen af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder om indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), jf. herved nr. 3.

Social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for opbevaring af vælgererklæringer i overensstemmelse med reglerne i det foreslåede § 11, stk. 10, hvorefter en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, vil skulle opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder. For så vidt angår de papirbaserede vælgererklæringer skal reglerne fastsat i medfør heraf sikre, at papirformularerne - når oplysningerne derfra er registreret i systemet og dermed undergivet samme sikkerhed som de digitalt afgivne - bliver opbevaret aflåst og sikret mod uvedkommendes adgang.

Social- og indenrigsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om fremgangsmåden for, hvordan en vælger, der har afgivet en digital vælgererklæring efter det foreslåede § 11, stk. 6, eller en papirbaseret vælgererklæring efter det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., kan trække sin vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 11, stk. 10, 4. og 5. pkt.

Social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for sletning af vælgererklæringer i den digitale løsning i overensstemmelse med reglerne i det foreslåede § 11, stk. 10, dvs. i de tilfælde, hvor der enten er forløbet 18 måneder fra datoen for erklæringens afgivelse, eller godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet ikke længere gælder, eller vælgeren har trukket sin vælgererklæring tilbage.

Social- og indenrigsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for tilintetgørelse af de papirformularer, hvorpå vælgererklæringer efter det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., er afgivet. For så vidt angår de papirbaserede vælgererklæringer skal reglerne fastsat i medfør heraf så vidt muligt sikre, at papirformularerne afgives direkte fra den enkelte vælger til Social- og Indenrigsministeriet. Social- og indenrigsministeren vil dog i den forbindelse kunne pålægge partierne at foretage tilintetgørelse af de papirformularer, som partierne tilfældigvis måtte være i besiddelse af.

Efter det foreslåede nr. 5 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i det foreslåede § 11, stk. 14.

Efter det foreslåede § 11, stk. 14, skal social- og indenrigsministeren løbende i den digitale løsning offentliggøre antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.

Andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer kunne f.eks. være oplysning om antallet af støttetilkendegivelser afgivet til partiet, oplysning om andelen af et partis indsamling af vælgererklæringer, der er afgivet efter en papirbaseret procedure m.v.

Efter det foreslåede nr. 6 kan social- og indenrigsministeren endvidere fastsætte regler om midlertidig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor.

Sådanne afgørende hensyn kan f.eks. være til stede, hvis portalsystemet i en konkret situation viser sig fejlbehæftet, mærkbart ustabilt eller i øvrigt ikke fungerer hensigtsmæssigt, eller at procedurerne for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring ikke fungerer efter hensigten.

Der vil også kunne være tale om tilfælde, hvor der kan konstateres forsøg på snyd med den digitale løsning eller en papirbaseret procedure for afgivelse af vælgererklæring, uden at det kan henregnes til et parti, der dermed vil kunne sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis systemet eller anden kritisk infrastruktur, som systemet anvender, f.eks. CPR eller offentlig Digital Post (f.eks. e-Boks), er under angreb fra hackere eller på anden vis er udsat for manipulation eller omgåelse. Endvidere vil det kunne være tilfælde, hvor statens servere eller anden væsentlig offentlig infrastruktur er udsat for angreb eller nedbrud på en måde, der skaber mistillid til systemet. Endvidere kan det være aktuelt i tilfælde, hvor en handling kan henregnes til et parti, men hvor retsbruddet hverken er groft eller gentagent og dermed ikke er tilstrækkeligt grundlag til at sanktionere det pågældende parti efter folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, eller hvor et stort antal partier på samme tid foretager indsamling af vælgererklæringer på en måde, der kan sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a.

I de nævnte tilfælde vil social- og indenrigsministeren efter det foreslåede nr. 6 have hjemmel til midlertidigt at suspendere den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed, og/eller procedurerne for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular, hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension. Det kan f.eks. være nødvendigt af hensyn til vælgernes tillid til portalsystemet til brug for indsamling af vælgererklæringer og dermed det danske demokrati i bredere forstand.

Om baggrunden for det foreslåede § 11 b, nr. 6, henvises til afsnit 3.1.2.11 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede nr. 7 kan social- og indenrigsministeren endelig fastsætte regler om midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 6, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.

Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren vil udnytte bemyndigelsen i det foreslåede nr. 7 til at etablere en alternativ fremgangsmåde i de tilfælde, der er nævnt i nr. 6.

Det er desuden forudsat, at social- og indenrigsministeren vil orientere Folketinget om eventuelle beslutninger om at sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af drift, medmindre der er tale om en korterevarende suspension af den digitale løsning, f.eks. i forbindelse med løbende systemopdateringer af den digitale løsning m.v.

Om baggrunden for det foreslåede § 11 b, nr. 8, henvises til afsnit 3.1.2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det fastsættes i § 3, 1. pkt., at social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skaber det nødvendige lovgrundlag for, at der kan idriftsættes en ny portal til brug for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Se afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.

Lovforslaget indeholder andre bestemmelser, der ikke vedrører det lovmæssige grundlag for den nye portalløsning, men justeringer i proceduren for godkendelse af partinavne. Der henvises nærmere til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Da den nye digitale løsning til indsamling af vælgererklæringer endnu ikke er udviklet, kan tidspunktet for, hvornår den digitale løsning er klar til ibrugtagning, ikke på nuværende tidspunkt fastlægges. For at sikre, at de dele af lovens bestemmelser, der vedrører det lovmæssige grundlag for den nye digitale løsning, træder i kraft på det tidspunkt, hvor den nye digitale løsning er klar til ibrugtagning, foreslås det derfor, at loven træder i kraft efter ministerens nærmere bestemmelse herom. Herved tages der højde for den fornødne tid til udvikling, etablering og test af det nye digitale system. Hermed kan det videre sikres, at den nuværende procedure og den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer kan forblive i drift, indtil den nye digitale løsning er klar til idriftsættelse.

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg vil blive underrettet om datoen for ibrugtagningen af det nye digitale system.

Det fastsættes i § 3, 2. pkt., at social- og indenrigsministeren kan fastsætte, at bestemmelserne helt eller delvis træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Bemyndigelsen omfatter alle lovens bestemmelser, der kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Også overgangsbestemmelsen i § 4 er omfattet. Bestemmelsen giver adgang til, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, at dele af lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Der er ingen regulering af, hvor mange forskellige tidspunkter lovens bestemmelser kan sættes i kraft på. Dette vil afhænge af, hvad der skønnes hensigtsmæssigt bl.a. ud fra behovet for ikraftsættelse af den enkelte bestemmelse i lovforslaget og sammenhængen mellem de forskellige bestemmelser. Bemyndigelsen kan tidsmæssigt udnyttes på en gang, men kan også, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, udnyttes, efterhånden som behovene melder sig for at sætte de forskellige dele af loven i kraft.

Med bemyndigelsen sikres, at de dele af lovens bestemmelser, der vedrører det lovmæssige grundlag for den nye portalløsning, kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter, f.eks. med henblik på en gradvis ibrugtagning af den nye digitale løsning. F.eks. vil bestemmelserne i §§ 1 og 2 vedrørende ibrugtagningen af den nye digitale løsning kunne sættes i kraft på andre - tidligere eller senere - tidspunkter end lovens øvrige bestemmelser. Herved sikres, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, at reglerne i f.eks. § 4, stk. 3, om registrering af de hidtidigt registrerede vælgererklæringer i det nye digitale system kan træde i kraft, førend bestemmelserne vedrørende den endelige ibrugtagning af den nye portalløsning er sat i kraft, og den nye digitale løsning kan modtage nye registreringer.

Med bemyndigelsen sikres, at de dele af lovens bestemmelser, der ikke vedrører det lovmæssige grundlag for den nye portalløsning, men justeringer i proceduren for godkendelse af partinavne, kan sættes i kraft, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, på forskellige andre tidspunkter end det ikrafttrædelsestidspunkt, som fastsættes for de dele af lovens bestemmelser, der vedrører det lovmæssige grundlag for den nye portalløsning.

Bestemmelserne om udløbstidspunktet for fristerne for ansøgning om godkendelse og forlængelse af godkendelse af partinavne, jf. § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 3 og 5, vil finde anvendelse, uanset om fristernes begyndelsestidspunkt måtte ligge før lovens ikrafttræden.

En ikraftsættelse af bestemmelserne om afgivelse og registrering af digitale og papirbaserede vælgererklæringer i den nye portalløsning, jf. § 1, nr. 6, og § 2, nr. 6, indebærer, at den nye digitale løsning som led i kontrollen af de vælgererklæringer, der efter lovens ikrafttræden afgives og registreres i den nye løsning, kan inddrage oplysninger i CPR, der er registrerede i CPR forud for lovens ikrafttræden, om f.eks. vælgerens valgret, statsborgerskab og bopælsregistrering her i landet, samt at den nye digitale løsning som led i denne kontrol kan inddrage vælgererklæringer, der forud for lovens ikrafttræden er registreret i den hidtidige digitale løsning og herefter blevet registreret i den nye digitale løsning, jf. § 4, stk. 3.

Bestemmelserne om, at den, der afgiver vælgererklæringen, fremover skal have valgret ved erklæringens registrering i den digitale løsning og mindst 7 dage forinden gennem den nye digitale løsning skal have afgivet en støttetilkendegivelse for partiet, jf. § 1, nr. 7 og 8, og § 2, nr. 7 og 8, gælder for vælgererklæringer, der afgives og registreres i det nye digitale system efter bestemmelsernes ikrafttræden. Også støttetilkendegivelsen skal være afgivet gennem det nye digitale system. En ikraftsættelse af denne bestemmelse forudsætter, at bestemmelserne om det nye digitale system er sat i kraft.

Bestemmelserne om vælgererklæringens gyldighedsperiode gælder for vælgererklæringer, der afgives og registreres i det nye digitale system efter bestemmelsernes ikrafttræden.

Bestemmelserne om vælgererklæringens sletning og tilintetgørelse gælder for vælgererklæringer, hvis gyldighedsperiode udløber efter bestemmelsernes ikrafttræden, herunder også for vælgererklæringer for et parti, der før lovens ikrafttræden har indsamlet vælgererklæringer, men ikke har indgivet partianmeldelse, og som registreres i den nye digitale løsning, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.

Forbuddet mod, at en vælger afgiver erklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring er gyldig, eller, når partiet er anmeldt, så længe partianmeldelsen er gyldig, jf. de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9, gælder, selv om gyldighedsperioden for vælgerens erklæring eller partiets anmeldelse måtte være påbegyndt forud for bestemmelsernes ikrafttræden.

En ikraftsættelse af bestemmelserne om løbende offentliggørelse i den digitale løsning af antallet af vælgererklæringer for hvert parti, jf. § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13, indebærer, at også antallet af vælgererklæringer, der forud for lovens ikrafttræden er registreret i den hidtidige digitale løsning og herefter registreret i den nye digitale løsning, jf. § 4, stk. 3, indgår i den løbende offentliggørelse.

Til § 4

Det fastsættes i stk. 1, 1. pkt., at et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, uanset § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4, kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Bestemmelsen knytter sig til, at det i denne lovs § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, som noget nyt fastsættes, at enhver, der har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, kan få godkendt højst et partinavn med henblik på at stille op til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, 1. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4.

Bestemmelsen indebærer, at også et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, og som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren skal stille til rådighed efter denne lov. Registrering kan således ske, uanset at indehaveren af det partinavn, der er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, ikke har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Registrering af partinavnet for et parti, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, er ikke omhandlet i stk. 1, men i stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter derimod partier, der har indgivet partianmeldelse, men hvis partianmeldelse er afvist som følge af, at der ikke er indsamlet det krævede antal vælgererklæringer. Sådanne partier anses ikke som anmeldte. Dette skyldes, at en partianmeldelse alene kan ske, hvis anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal vælgererklæringer, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1.

Det fastsættes i stk. 1, 2. pkt., at registrering efter 1. pkt. dog kun kan ske efter anmodning fra partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig, fra dennes værge. Registrering af partinavnet kan ikke ske på social- og indenrigsministerens egen foranledning.

Det fastsættes i stk. 1, 3. pkt., at et parti, der er registreret efter 1. pkt., kan foretage fremtidig indsamling af vælgererklæringer efter denne lov. Registrering af partinavnet indebærer, at et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, kan fortsætte indsamlingen af vælgererklæringer. Den fortsatte indsamling af vælgererklæringer vil ske gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov. Indsamling af vælgererklæringer gennem den digitale løsning vil efter lovens ikrafttræden kun kunne ske efter registrering af partinavnet og dermed først efter anmodning fra partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig, efter anmodning fra partiindehaverens værge.

Adgangen til registrering af vælgererklæringer, der er afgivet før lovens ikrafttræden for de i stk. 1 registrerede partier, er ikke omhandlet i stk. 1, men i stk. 2, 2. pkt.

Det fastsættes i stk. 1, 4. pkt., at registreringen af partinavnet efter 1. pkt. kun gælder, så længe godkendelsen af partiets navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gældende regler. Valgnævnets godkendelse af et partinavn gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godkendelsen af partinavnet for 1 år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. Se nærmere den gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 2 og 3.

Det fastsættes i stk. 1, 5. pkt., at social- og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af det registrerede partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet. Offentliggørelse skal kun ske, hvis partiet efter 1. pkt. registreres i den digitale løsning, jf. udtrykket »indehaveren af det registrerede partinavn«, og offentliggørelse skal dermed kun ske, hvis indehaveren af det godkendte partinavn har anmodet om registrering efter 1. pkt.

De oplysninger, der skal offentliggøres efter bestemmelsen, er som angivet i bestemmelsen det fulde navn på indehaveren af det registrerede partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet. Dette skal forstås på samme måde som den foreslåede bestemmelse til folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og den foreslåede bestemmelse til Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, 5. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Det fastsættes i stk. 2, 1. pkt., at social- og indenrigsministeren registrerer partinavn og vælgererklæringer for partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, så længe partianmeldelsen er gyldig.

Stk. 2, 1. pkt., finder anvendelse på partier, hvis partianmeldelse er indgivet før lovens ikrafttræden, og hvis partianmeldelse er godkendt af social- og indenrigsministeren (eller tidligere vedkommende ressortminister) før lovens ikrafttræden eller godkendes af social- og indenrigsministeren efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden. For et sådant parti gælder bestemmelserne i stk. 2, 2. pkt.

For partier, der er omfattet af stk. 2, 1. pkt., fastsættes det i bestemmelsen, at social- og indenrigsministeren, så længe partianmeldelsen er gyldig, registrerer partinavn og vælgererklæringer i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov. Bestemmelsen finder anvendelse for de vælgererklæringer, som på tidspunktet for partianmeldelsen før lovens ikrafttræden er afgivet for sådanne partier efter de hidtidigt gældende regler.

Herved sikres, at der gennem den nye digitale løsning sker en registrering af partinavn og vælgererklæringer, således at vælgeren ikke, så længe partianmeldelsen og vælgererklæringen er gyldig, kan afgive vælgererklæring for andre partier.

Social- og indenrigsministeren foretager registreringen efter stk. 2, 1. pkt., af partinavn og vælgererklæringer i den nye digitale løsning af egen drift, dvs. uafhængigt af, om partiindehaveren har anmodet om registreringen eller ej. Af ovennævnte kontrolhensyn vil vælgererklæringer for partier, der er anmeldt før lovens ikrafttræden, og hvis partianmeldelse er godkendt før lovens ikrafttræden eller godkendes efterfølgende, derfor blive overført til den nye portalløsning, uanset om partiindehaveren frabeder sig registrering i den nye digitale løsning.

Der skal ikke i forbindelse med registreringen af partinavnet for partier, der har indgivet partianmeldelse før lovens ikrafttræden, ske offentliggørelse af det fulde navn på indehaveren af det registrerede partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.

Det er alene, så længe partianmeldelsen er gyldig, at social- og indenrigsministeren skal registrere vælgererklæringerne i den nye digitale løsning. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med forslagets § 1, nr. 10, bliver til § 12, stk. 7, 1. pkt. For partianmeldelser til Europa-Parlamentsvalg er en anmeldelse gyldig indtil afholdelse af førstkommende valg til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 10, bliver til § 11, stk. 7, 1. pkt. Er partianmeldelsen ikke længere gyldig, må partiet henvises til at ansøge om fornyet godkendelse af sit partinavn med henblik på fornyet indsamling af vælgererklæringer for at få vælgererklæringer registreret i den nye digitale løsning.

Da partiet efter de hidtil gældende regler i forbindelse med indgivelsen af partianmeldelsen, som partiet har foretaget før lovens ikrafttræden, skal indlevere eventuelle papirformularer, hvorpå gyldige vælgererklæringer, som vælgeren ikke har trukket tilbage, er afgivet, jf. vælgererklæringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, stilles der ikke krav om, at partiet indleverer vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet, jf. stk. 4.

Såfremt partiet efter social- og indenrigsministerens godkendelse af partianmeldelsen ønsker en fornyet godkendelse af partinavnet med henblik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer, kan sådanne vælgererklæringer i givet fald indsamles i overensstemmelse med § 1, nr. 11, og § 2, nr. 11.

Det fastsættes i stk. 2, 2. pkt., at social- og indenrigsministeren endvidere registrerer vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter anmodning efter stk. 1 registreres i den digitale løsning, i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2, 2. pkt., gælder alene for partier, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden. For partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, gælder stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2, 2. pkt., gælder alene for vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter anmodning efter stk. 1 registreres i den digitale løsning. Om et sådant partis adgang til fremadrettet at indsamle vælgererklæringer henvises til stk. 1, 3. pkt.

Stk. 2, 2. pkt., gælder endvidere alene for partier, som efter anmodning efter stk. 1 registreres i den digitale løsning. Et parti kan kun få registreret vælgererklæringer, der er endeligt afgivet før lovens ikrafttræden, hvis partiet anmoder om at få sit partinavn registreret i den digitale løsning efter stk. 1. Om adgangen for social- og indenrigsministeren til at fastsætte en frist for denne anmodning henvises til stk. 3.

Det er Social- og Indenrigsministeriet, der af egen drift drager omsorg for, at vælgererklæringer, som før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der efter anmodning efter stk. 1 registreres i den digitale løsning, efter stk. 2, 2. pkt., registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Vælgererklæringen skal før lovens ikrafttræden være endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler og forskrifter fastsat i medfør heraf for at kunne registreres i den nye digitale løsning efter stk. 2, 2. pkt., jf. ordene »vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet«.

At vælgererklæringen er endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, vil sige, at vælgererklæringen skal være registreret i den hidtil anvendte digitale løsning, der skal have kontrolleret, om vælgeren har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og om vælgeren tidligere har afgivet en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage. Se reglerne i den hidtil gældende vælgererklæringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016).

Er vælgererklæringen før lovens ikrafttræden ikke endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler og forskrifter fastsat i medfør heraf, dvs. er vælgererklæringen før lovens ikrafttræden ikke registreret i den hidtil anvendte digitale løsning, kan vælgererklæringen kun afgives i overensstemmelse med reglerne i denne lov og forskrifter fastsat i medfør heraf. Fremgangsmåden for afgivelse af støtteerklæring og vælgererklæringen skal således påbegyndes på ny, uanset hvor langt i processen støtteerklæringen og vælgererklæringen er nået efter den hidtil gældende lovgivning.

Det fastsættes i stk. 2, 3. pkt., at vælgererklæringer, der er omfattet af 1. og 2. pkt., ikke mister deres gyldighed som følge af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2, 3. pkt., indebærer, at gyldigheden af vælgererklæringer for et parti, der er anmeldt før lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, 1. pkt., og gyldigheden af vælgererklæringer, som før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, 2. pkt., vil skulle afgøres efter de hidtil gældende regler, og at disse vælgererklæringer ikke vil miste deres gyldighed som følge af kravet efter denne lov om registrering i den nye digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed.

At social- og indenrigsministeren registrerer vælgererklæringer, som sådanne partier har indsamlet før lovens ikrafttræden, i den nye digitale løsning, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt., indebærer således ikke, at vælgererklæringer, der (endnu) ikke er registreret i den nye digitale løsning, er ugyldige. Registreringen efter stk. 2, 1. og 2. pkt., af vælgererklæringerne i den nye digitale løsning er dermed ikke nogen gyldighedsbetingelse. Er vælgererklæringen endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, dvs. den hidtil gældende lov og forskrifter fastsat i medfør heraf, og dermed registreret i den hidtil anvendte digitale løsning, er vælgererklæringen gyldig, uanset at vælgererklæringen endnu ikke er registreret i den nye digitale løsning.

Det er derfor ikke hensigten, at der i forbindelse med registreringen efter stk. 2, 1. og 2. pkt., af vælgererklæringen i den nye digitale løsning skal foretages en fornyet kontrol fra løsningens side af, om vælgererklæringen er gyldig. Denne kontrol er i overensstemmelse med den hidtil gældende lovgivning foretaget i forbindelse med registreringen af vælgererklæringen i den hidtil anvendte digitale løsning.

At vælgererklæringer efter denne lov fremover kun gyldigt kan afgives, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den nye digitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen, eller ved papirbaserede vælgererklæringer, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen har anmodet social- og indenrigsministeren om en papirformular, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 9, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 9, henholdsvis § 2, nr. 9, påvirker således ikke gyldigheden af de vælgererklæringer, som et parti har indsamlet før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Der gælder en række undtagelser fra bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., om, at vælgererklæringer, som et parti, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, har indsamlet før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, og fra bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., om, at sådanne vælgererklæringer ikke mister deres gyldighed som følge af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, jf. ordene i stk. 2, 2. pkt.: »jf. dog stk. 3 og 4« og i stk. 2, 3. pkt.: »jf. dog stk. 3-5«.

Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter stk. 1 har anmodet om at blive registreret i det nye digitale løsning, vil således kun kunne ske, såfremt anmodningen efter stk. 1 er Social- og Indenrigsministeriet i hænde inden for den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat, jf. nærmere stk. 3. Ellers er vælgererklæringen ugyldig, jf. stk. 5.

Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, men som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, vil endvidere kun kunne ske, hvis partiet til Social- og Indenrigsministeriet inden for den frist, social- og indenrigsministeren har fastsat, har indleveret vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet (papirbaserede vælgererklæringer), jf. nærmere stk. 4. Ellers er vælgererklæringen ugyldig, jf. stk. 5.

Det fastsættes i stk. 3, 1. pkt., at social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår en anmodning efter stk. 1 om registrering af partinavnet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, senest skal være ministeriet i hænde med henblik på registrering af vælgererklæringer, der er endeligt afgivet til partiet før lovens ikrafttræden.

Det følger af stk. 1, at et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, uanset § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4, kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov. Registreringen efter stk. 1, 1. pkt., kan kun ske efter anmodning fra partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig, fra dennes værge. Det er denne anmodning efter stk. 1, som social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for.

Bestemmelsen i stk. 3 gælder dermed ikke for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden. For et sådant parti gælder bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt.

Formålet med fristen er at sikre, at der ikke i den hidtidige digitale løsning vedbliver at være registreret vælgererklæringer, hvis registrering i den nye digitale løsning afventer en anmodning efter stk. 1 fra partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig, dennes værge.

Fristen vil blive fastsat ved en skrivelse fra ministeriet til de pågældende partiindehavere.

Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren fastsætter en rimelig frist for partiets anmodning efter stk. 1, og at social- og indenrigsministeren imødekommer rimeligt begrundede anmodninger fra partiindehaveren om en kortere udsættelse af fristen. Fristen kan godt være forskellig i forhold til de enkelte partiindehavere. Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren ved beslutningen om, hvilken længde fristen skal have, tager hensyn til på den ene side behovet for en ibrugtagning af vælgererklæringsportalen og på den anden side partiets mulighed for at tage stilling til og indgive en anmodning efter stk. 1.

Det fastsættes i stk. 3, 2. pkt., at såfremt anmodningen efter stk. 1 ikke er ministeriet i hænde senest på dagen for udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af 1. pkt., kan vælgererklæringer, der er endeligt afgivet til partiet før lovens ikrafttræden, ikke registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter stk. 1 har anmodet om at blive registreret i det nye digitale løsning, vil således kun kunne ske, såfremt anmodningen efter stk. 1 er Social- og Indenrigsministeriet i hænde inden for den frist, som social- og Indenrigsministeren har fastsat.

Stk. 3 er dermed en undtagelse fra stk. 2, 2. pkt., hvorefter social- og indenrigsministeren registrerer vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter anmodning efter stk. 1 registreres i den digitale løsning, i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Stk. 3, 2. pkt., vedrører både den situation, hvor anmodning efter stk. 1 om registrering af partiet i den nye digitale løsning slet ikke afgives, uanset at fristen efter stk. 3, 1. pkt., er overskredet, og den situation, hvor anmodning efter stk. 1 først kommer Social- og Indenrigsministeriet i hænde efter udløbet af fristen efter stk. 3, 1. pkt.

Det er en betingelse, at fristen, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 3, 1. pkt., er overskredet, dvs. at anmodningen efter stk. 1 om registrering af partiet i den nye digitale løsning først er Social- og Indenrigsministeriet i hænde efter dagen for udløbet af denne frist.

Fristen anses for overskredet, hvis Social- og Indenrigsministeriet ikke senest ved udløbet af fristens seneste dag ved brug af Digital Post, ved e-mail, ved papirpost eller ved personlig aflevering har modtaget anmodningen efter stk. 1. Digital Post og e-mail, der senest ved døgnets afslutning er tilgængelig for ministeriet i ministeriets postløsning, jf. herved for så vidt angår Digital Post § 10, nr. 1, i lov om Digital Post, anses for modtaget den pågældende dag. Digital Post og e-mail anses for rettidigt modtaget, hvis Digital Post og e-mail modtages senest ved døgnets afslutning den dag, fristen udløber. Dette gælder også, hvis fristen udløber på en lørdag, søndag eller helligdag. Papirpost anses for rettidigt modtaget, hvis papirpost senest ved kontortids ophør den dag, fristen udløber, eller den seneste arbejdsdag før den dag, fristen udløber, er indleveret i ministeriets postkasse. Papirpost, der indleveres efter kontortids ophør, anses for modtaget den følgende arbejdsdag (mandag - fredag). Papirpost, der indleveres efter kontortids ophør den dag, fristen udløber, anses for modtaget den følgende arbejdsdag og er dermed for sent indgivet. Udløber fristen på en lørdag, søndag eller helligdag, anses papirpost, der indleveres efter kontortids ophør den seneste arbejdsdag forud for lørdagen, søndagen eller helligdagen, for modtaget den førstkommende arbejdsdag efter lørdagen, søndagen eller helligdagen og er dermed for sent indgivet.

Efter stk. 3, 2. pkt., indebærer en overskridelse af fristen i stk. 3, 1. pkt., for afgivelse af anmodning efter stk. 1 om registrering af partiet i den nye digitale løsning, at vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før lovens ikrafttræden, slet ikke kan registreres i den nye digitale løsning, uanset at anmodningen efter stk. 1 kommer Social- og Indenrigsministeriet i hænde efter udløbet af fristen efter stk. 3, 1. pkt. Har social- og indenrigsministeren ikke meddelt udsættelse af fristen, og er fristen overskredet, vil det hermed gælde undtagelsesfrit, at vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før lovens ikrafttræden, ikke registreres i den nye digitale løsning.

De vælgererklæringer, der efter stk. 3, 2. pkt., ikke registreres i den nye digitale løsning, er vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtidigt gældende regler. Vælgererklæringer, der afgives i overensstemmelse med denne lov, efter at anmodningen efter stk. 1 om registrering af partiet i den nye digitale løsning er Social- og Indenrigsministeriet i hænde, kan fortsat indsamles, så længe godkendelsen af partiets navn gælder efter de hidtidige regler, jf. stk. 1, 3. og 4. pkt. Vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden ikke er endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, kan kun afgives i overensstemmelse med reglerne i denne lov og forskrifter fastsat i medfør heraf, da det kun er vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden endeligt er afgivet til partiet, der registreres efter stk. 2, 2. pkt.

Det fastslås i stk. 4, 1. pkt., at social- og indenrigsministeren kan fastsætte, hvorvidt og hvorledes til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler. Ved udtrykket »de hidtil gældende regler« forstås den hidtil gældende lov og de forskrifter, der er fastsat i medfør heraf.

Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden. For et sådant parti gælder bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt. Da partiet efter de hidtil gældende regler i forbindelse med indgivelsen af partianmeldelsen skal indlevere eventuelle papirformularer, hvorpå gyldige vælgererklæringer, som vælgeren ikke har trukket tilbage, er afgivet, jf. vælgererklæringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, stilles der ikke krav om, at partiet indleverer vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det efter de foreslåede regler i denne lov bliver Social- og Indenrigsministeriet, der gennem den nye digitale løsning varetager indsamlingen af vælgererklæringer, og som modtager vælgererklæringer, der er afgivet på en papirformular (papirbaserede vælgererklæringer). Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med, at vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før lovens ikrafttræden, ikke mister deres gyldighed som følge af de foreslåede regler i denne lov og registreres i den nye digitale løsning, jf. § 2, 3. pkt. Bestemmelsen i stk. 4 skal sikre, at partierne ikke bliver ved med at ligge inde med de papirbaserede vælgererklæringer, som partierne efter de hidtil gældende regler har modtaget før lovens ikrafttræden, og at der foreligger den fornødne dokumentation for vælgerens afgivelse af papirvælgererklæringen, inden denne registreres i den nye digitale løsning.

Social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til både at fastsætte, hvorvidt partierne til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet, og at fastsætte, hvorledes indleveringen skal ske. Social- og indenrigsministeren kan således fastsætte bestemmelser om den nærmere fremgangsmåde for indleveringen.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte dette ved en skrivelse fra ministeriet til de pågældende partiindehavere.

Det fastslås i stk. 4, 2. pkt., at social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår partiet senest skal indlevere vælgererklæringer, der er omfattet af 1. pkt.

Fristen kan fastsættes ved en skrivelse fra ministeriet til de pågældende partiindehavere.

Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren fastsætter en rimelig frist for partiets indlevering af papirbaserede vælgererklæringer, og at social- og indenrigsministeren imødekommer rimeligt begrundede anmodninger fra partiindehaveren om en udsættelse af fristen. Fristen kan godt være forskellig i forhold til de enkelte partiindehavere. Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren ved beslutningen om, hvilken længde fristen skal have, tager hensyn til på den ene side behovet for en ibrugtagning af vælgererklæringsportalen og på den anden side partiets mulighed for at fremskaffe de papirbaserede vælgererklæringer.

Det fastslås i stk. 4, 3. pkt., at såfremt partiet ikke senest på dagen for udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af 2. pkt., indleverer de vælgererklæringer, som skal indleveres i overensstemmelse med social- og indenrigsministerens bestemmelse i medfør af 1. pkt., kan sådanne vælgererklæringer ikke registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter stk. 1 har anmodet om at blive registreret i det nye digitale løsning, vil således kun kunne ske, såfremt partiet til Social- og Indenrigsministeriet inden for den frist, social- og indenrigsministeren har fastsat for, hvornår indlevering senest skal ske, har indleveret vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet (papirbaserede vælgererklæringer).

Bestemmelsen i stk. 4 er dermed en undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., om, at vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter anmodning efter stk. 1 registreres i den digitale løsning, registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov. Stk. 4, 3. pkt., gælder både i den situation, hvor et parti slet ikke indleverer partiets papirbaserede vælgererklæringer, og i den situation, hvor partiet for sent indleverer partiets papirbaserede vælgererklæringer.

Det er en betingelse, at fristen, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 4, 2. pkt., er overskredet, dvs. at partiets papirbaserede vælgererklæringer først indleveres efter dagen for udløbet af denne frist. Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren efter stk. 4, 2. pkt., fastsætter en rimelig frist for indlevering af partiets papirbaserede vælgererklæringer, og at social- og indenrigsministeren imødekommer rimeligt begrundede anmodninger fra partiindehaveren om en udsættelse af fristen.

I den situation, hvor partiet kun indleverer nogle af partiets papirbaserede vælgererklæringer senest på dagen for udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 4, 2. pkt., vil alene de papirbaserede vælgererklæringer, som partiet rettidigt har indleveret, kunne registreres i den digitale løsning, jf. stk. 4, 3. pkt., modsætningsvis.

En manglende eller for sen indlevering af partiets papirbaserede vælgererklæringer berører ikke partiets adgang til fortsat at indsamle vælgererklæringer gennem det nye digitale system, social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, jf. stk. 1, 3. og 4. pkt., hvis partiindehaveren har fremsat anmodning efter stk. 1.

Fristen anses for overskredet, hvis Social- og Indenrigsministeriet ikke senest ved udløbet af fristens seneste dag ved brug af Digital Post, ved e-mail, ved papirpost eller ved personlig aflevering har modtaget de papirbaserede vælgererklæringer efter stk. 4, 1. pkt. Digital Post og e-mail, der senest ved døgnets afslutning er tilgængelig for ministeriet i ministeriets postløsning, jf. herved for så vidt angår Digital Post § 10, nr. 1, i lov om Digital Post, anses for modtaget den pågældende dag. Digital Post og e-mail anses for rettidigt modtaget, hvis Digital Post og e-mail modtages senest ved døgnets afslutning den dag, fristen udløber. Dette gælder også, hvis fristen udløber på en lørdag, søndag eller helligdag. Papirpost anses for rettidigt modtaget, hvis papirpost senest ved kontortids ophør den dag, fristen udløber, eller den seneste arbejdsdag før den dag, fristen udløber, er indleveret i ministeriets postkasse. Papirpost, der indleveres efter kontortids ophør, anses for modtaget den følgende arbejdsdag (mandag - fredag). Papirpost, der indleveres efter kontortids ophør den dag, fristen udløber, anses for modtaget den følgende arbejdsdag og er dermed for sent indgivet. Udløber fristen på en lørdag, søndag eller helligdag, anses papirpost, der indleveres efter kontortids ophør den seneste arbejdsdag forud for lørdagen, søndagen eller helligdagen, for modtaget den førstkommende arbejdsdag efter lørdagen, søndagen eller helligdagen og er dermed for sent indgivet.

Efter stk. 4, 3. pkt., indebærer en overskridelse af fristen, som social- og indenrigsministeren har fastsat efter stk. 4, 2. pkt., for indlevering af partiets papirbaserede vælgererklæringer, at sådanne papirbaserede vælgererklæringer, som Social- og Indenrigsministeriet slet ikke har modtaget eller har modtaget for sent efter fristens udløb, ikke kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov. Dette betyder, at social- og indenrigsministeren ikke - selv om partiets papirbaserede vælgererklæringer i overensstemmelse med de hidtidigt gældende regler er registreret i den hidtidige digitale løsning - kan registrere disse vælgererklæringer i den nye digitale løsning i overensstemmelse med stk. 2.

Det fastsættes i stk. 5, at vælgererklæringer, der efter stk. 3 og 4 ikke kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, er ugyldige og slettes i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren har stillet til rådighed efter de hidtil gældende regler, og at en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, skal tilintetgøres.

Bestemmelsen omfatter for det første de vælgererklæringer, der efter stk. 3 ikke kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov. Bestemmelsen indebærer hermed, at de vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der før lovens ikrafttræden ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren, bliver ugyldige og skal slettes fra den hidtidige digitale løsning i den situation, hvor partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig, dennes værge ikke har fremsat anmodning om registrering af partinavnet i den nye digitale løsning. Er vælgererklæringen afgivet på en papirformular, skal vælgererklæringen tilintetgøres.

Bestemmelsen omfatter for det andet de vælgererklæringer, der efter stk. 4 ikke kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov. Bestemmelsen indebærer hermed, at partiets vælgererklæringer, som før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler, hvor partiet ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og hvor partiets papirbaserede formularer ikke er indleveret til Social- og Indenrigsministeriet senest ved udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat efter stk. 4, 2. pkt., bliver ugyldige og skal slettes fra den hidtidige digitale løsning, og at vælgererklæringens papirformular skal tilintetgøres.

At vælgererklæringen er ugyldig, indebærer bl.a., at vælgererklæringen ikke kan tjene som grundlag for en eventuel partianmeldelse, og at vælgeren frit kan afgive vælgererklæring for et andet parti.

Social- og Indenrigsministeriet drager omsorg for sletningen for den hidtidige digitale løsning, så snart dette er teknisk muligt.

Tilintetgørelsen af vælgererklæringens papirformular sørger Social- og Indenrigsministeriet for, forudsat at Social- og Indenrigsministeriet er i besiddelse af denne. Er vælgererklæringens papirformular ikke indleveret til ministeriet i overensstemmelse med social- og indenrigsministerens bestemmelse herom, jf. stk. 4, 1. pkt., sørger partiet for tilintetgørelsen af vælgererklæringens papirformular. Partiet skal også tilintetgøre alle øvrige oplysninger om vælgerens afgivelse af vælgererklæring, som partiet måtte opbevare. Det forudsættes, at den, der er i besiddelse af den slettede vælgererklærings papirformular, så hurtigt som muligt efter vælgererklæringens sletning sørger for tilintetgørelsen af vælgererklæringens papirformular.

Det fastsættes i stk. 6, 1. pkt., at denne lovs § 1, nr. 3 og 4, og § 2, nr. 3 og 4, finder anvendelse på ansøgninger om godkendelse af et partinavn, der er indgivet, men ikke godkendt før lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen knytter sig for det første til de foreslåede nye regler i denne lovs § 1, nr. 3, og § 2, nr. 3, om harmonisering af beregningen for fristen for, hvornår en ansøgning om godkendelse af partinavn tidligst kan indgives efter udløbet af den periode, hvor partinavnet ikke kan godkendes af hensyn til andre partier, jf. den gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 2, 3. pkt., og den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk. 2, 3. pkt., eller efter udløbet af den tidligere godkendelse, jf. den gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 4, 1. pkt. og den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk. 4, 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at de foreslåede nye regler om beregningen af disse frister også finder anvendelse for ansøgninger om godkendelse af partinavn, der indgives, men ikke godkendes før lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen sikres, at ansøgninger om godkendelse af partinavn, der godkendes af Valgnævnet efter lovens ikrafttræden, undergives den samme fristberegning, uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen knytter sig for det andet til de nye regler i denne lovs § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, om betingelserne for og fremgangsmåden ved godkendelse af partinavne, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 3, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, som indsat ved denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at ansøgninger om godkendelse af partinavn, der indgives, men ikke godkendes, før lovens ikrafttræden, omfattes af kravet om, at indehaveren af partinavnet skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og om, at enhver kun kan få godkendt højst et partinavn, og kan meddeles afslag på godkendelse af partinavn, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at ansøgninger om godkendelse af partinavn, der indgives, men ikke godkendes, før lovens ikrafttræden, omfattes af kravet om, at ansøgningen skal indgives på et ansøgningsskema, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, og at ansøgeren, uagtet at ansøgningen før lovens ikrafttræden blev indgivet uden benyttelse af det ansøgningsskema, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, kan blive afkrævet at indgive ansøgningen på ny ved benyttelse af det ansøgningsskema, der er godkendt hertil, og kan blive afkrævet oplysning om navn og personnummer på ansøgeren og navn og personnummer på en eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet. At bestemmelsen finder anvendelse, indebærer imidlertid alene, at Valgnævnet er berettiget, men ikke forpligtet til at afkræve ansøgeren at indgive ansøgningen på ny ved benyttelse af ansøgningsskemaet. Har Valgnævnet således de oplysninger, nævnet skal bruge, er det ikke fornødent at forlange brug af ansøgningsskema.

Bestemmelsen indebærer desuden, at social- og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af partinavnet eller en repræsentant udpeget af partiet samt kontaktoplysninger på partiet i forhold til ansøgninger om godkendelse af partinavn, der indgives før lovens ikrafttræden, men først godkendes efter lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen sikres, at ansøgninger om godkendelse af partinavn, der godkendes af Valgnævnet efter lovens ikrafttræden, undergives de samme betingelser, den samme fremgangsmåde og det samme krav til offentliggørelse, uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter lovens ikrafttræden.

Det fastsættes i stk. 6, 2. pkt., at denne lovs § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5, finder anvendelse for ansøgninger om forlængelse af godkendelsen af et partinavn, der er indgivet, men ikke godkendt, før lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen knytter sig til de foreslåede nye regler i denne lovs § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5, om harmonisering af beregningen for fristen for indgivelse af en ansøgning om forlængelse af godkendelse af et partinavn i forhold til udløbet af den tidligere godkendelse, jf. den gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 3, 3. pkt., der med denne lov bliver stk. 4, 3. pkt., og den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk. 3, 3. pkt., der med denne lov bliver stk. 4, 3. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at de foreslåede nye regler om beregningen af disse frister også finder anvendelse på ansøgninger om forlængelse af godkendelsen af et partinavn, der er indgivet, men ikke godkendt, før lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen sikres, at ansøgninger om forlængelse af godkendelse af partinavn, der godkendes af Valgnævnet efter lovens ikrafttræden, undergives den samme fristberegning, uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter lovens ikrafttræden.

Det fastsættes i stk. 7, at § 1, nr. 10 og 11, og § 2, nr. 10 og 11, finder anvendelse på partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen, som kodificerer gældende ret, indebærer, at et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, ikke efter lovens ikrafttræden vil kunne trække sin anmeldelse tilbage eller indgive fornyet anmeldelse af partiet i den periode efter lovens ikrafttræden, hvor anmeldelsen er gyldig.

Bestemmelsen, som kodificerer gældende ret, indebærer endvidere, at et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig efter lovens ikrafttræden, kan få godkendt partiets navn af Valgnævnet efter lovens ikrafttræden med henblik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Har et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, ikke ved lovens ikrafttræden opnået Valgnævnets godkendelse til en fornyet indsamling af vælgererklæringer, kan partiet kun efter Valgnævnets godkendelse foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer efter lovens ikrafttræden.

Det fastsættes i stk. 8, at § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, og de forskrifter, der udstedes i medfør heraf, finder anvendelse på vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og som registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at den bemyndigelse, som social- og indenrigsministeren efter § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, tillægges til at fastsætte regler om udformningen af den nye digitale løsning, den nærmere behandling af og kontrollen med de digitale og papirbaserede vælgererklæringer, som afgives gennem den digitale løsning, offentliggørelse af oplysninger om et partis indsamling, midlertidig suspension og iværksættelse af alternative procedurer, jf. nærmere folketingsvalglovens § 12 b og Europa-Parlamentsvalglovens § 11 b, og de forskrifter, som social- og indenrigsministeren udsteder i medfør af bemyndigelsen, også gælder for vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og som i medfør af stk. 3 registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Social-og indenrigsministeren får efter bestemmelsen bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for alle eller bestemte typer af vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og som registreres i den digitale løsning.

Social- og indenrigsministeren er ikke forpligtet til at fastsætte regler eller særlige regler for vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og som registreres i den digitale løsning.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Folketingsvalgloven og Europa-Parlamentsvalgloven indeholder ikke en territorialbestemmelse og gælder følgelig for Færøerne og Grønland. Der afholdes imidlertid ikke valg efter disse hovedlove på Færøerne og i Grønland. Lovene gælder dermed alene, i det omfang det følger af reglernes karakter, navnlig derved, at lovene indeholder en bestemmelse om de færøske og grønlandske folkeregistres medvirken ved brevstemmeafgivning ved valg i Danmark.

Ingen af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af folketingsvalgloven og Europa-Parlamentsvalgloven skal have retsvirkning for Færøerne eller Grønland. Der er derfor ikke foreslået hjemmel til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov