Betænkning afgivet af Social- og
Indenrigsudvalget den 16. januar 2020
1. Ændringsforslag
Social- og indenrigsministeren har stillet
7 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis, Det
Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget
konstaterer, at det er afgørende, jf. de svar, som social-
og indenrigsministeren har givet under lovbehandlingen, at en ny
portal til indsamling af vælgererklæringer
idriftsættes hurtigst muligt, således at den kommende
lovs bestemmelser og hensigter kan efterleves. Af den grund er det
vigtigt, at der løbende bliver fulgt op på udviklingen
af den nye portal. Der henvises til social- og indenrigsministerens
svar på spørgsmål 1 og 4. Samtidig er det
vigtigt for Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance, at den kommende lov ikke vil skabe
unødvendig gene, for hverken partier, der ønsker
opstilling til valg til Folketinget eller valg til
Europa-Parlamentet, eller borgere, der ønsker at afgive
vælgererklæringer. Der henvises til social- og
indenrigsministerens svar på spørgsmål 3.
Endvidere konstaterer Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance, at udvalget løbende vil
blive opdateret om udviklingen af
vælgererklæringsportalen hver anden måned frem
mod idriftsættelsen. Der henvises til ministerens svar
på spørgsmål 14. Endelig bemærker Venstre,
Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance,
at der ikke er afsat ressourcer til foretagelse af
stikprøvekontrol eller anden kontrol af, at der ikke
svindles med vælgererklæringer, jf. social- og
indenrigsministerens svar på spørgsmål 18. Dette
finder Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance ikke er hensigtsmæssigt.
4 Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af social- og
indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
12, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »3« til: »4«.«
[Konsekvensændring]
2) I
den under nr. 15 foreslåede § 12 b ændres i nr. 5 »stk. 15« til: »stk.
14«.
[Korrektion]
3) I
den under nr. 15 foreslåede § 12 b ændres i nr. 7 »nr. 7« til: »nr.
6«.
[Korrektion]
Til § 2
4)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
11, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »3« til: »4«.«
[Konsekvensændring]
5) I
den under nr. 15 foreslåede § 11 b ændres i nr. 5 »stk. 15« til: »stk.
14«.
[Korrektion]
6) I
den under nr. 15 foreslåede § 11 b ændres i nr. 7 »nr. 7« til: »nr.
6«.
[Korrektion]
Til § 4
7) Stk. 2, 2.
pkt., affattes således:
»Er en vælgererklæring
før lovens ikrafttræden endeligt afgivet til et parti,
der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før
lovens ikrafttræden, og som efter anmodning efter stk. 1
registreres i den digitale løsning, registrerer social- og
indenrigsministeren vælgererklæringen i den digitale
løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter denne lov, jf. dog stk. 3 og 4.«
[Sproglig justering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en ændring af en
henvisning som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4.
Efter folketingsvalglovens § 12, stk.
4, der med lovforslaget bliver stk. 5, kan den, der har fået
et partinavn godkendt, tidligst indgive ansøgning om
godkendelse af samme partinavn 1 år efter udløbet af
den tidligere godkendelse, hvis en partianmeldelse ikke er
foretaget inden for den periode, hvor godkendelsen af partiets navn
og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf. §
12, stk. 2 og 3.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, vil
folketingsvalglovens § 12, stk. 3, blive stk. 4. Henvisningen
til § 12, stk. 3, i folketingsvalglovens § 12, stk. 4,
der med lovforslaget bliver stk. 5, skal derfor rettelig være
en henvisning til § 12, stk. 4.
Der er alene tale om en
konsekvensændring.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en korrektion af
det foreslåede § 12 b, nr. 5, i folketingsvalgloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15, hvor der henvises til § 12,
stk. 15. Som det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, skal der rettelig henvises til § 12, stk.
14.
Der er alene tale om en korrektion af
redaktionel karakter.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en korrektion af
det foreslåede § 12 b, nr. 7, i folketingsvalgloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15, hvor der henvises til § 12 b,
nr. 7. Som det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, skal der rettelig henvises til § 12 b, nr.
6.
Der er alene tale om en korrektion af
redaktionel karakter.
Til nr. 4
Der er tale om en ændring af en
henvisning som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens §
11, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, kan den, der har
fået et partinavn godkendt, tidligst indgive ansøgning
om godkendelse af samme partinavn 1 år efter udløbet
af den tidligere godkendelse, hvis en partianmeldelse ikke er
foretaget inden for den periode, hvor godkendelsen af partiets navn
og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf. §
11, stk. 2 og 3.
Med lovforslagets § 2, nr. 4, vil
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, blive stk. 4.
Henvisningen til § 11, stk. 3, i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, skal derfor
rettelig være en henvisning til § 11, stk. 4.
Der er alene tale om en
konsekvensændring.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en korrektion af
det foreslåede § 11 b, nr. 5, i
Europa-Parlamentsvalgloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15,
hvor der henvises til § 11, stk. 15. Som det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, skal der rettelig henvises
til § 11, stk. 14.
Der er alene tale om en korrektion af
redaktionel karakter.
Til nr. 6
Ændringsforslaget er en korrektion af
det foreslåede § 11 b, nr. 7, i
Europa-Parlamentsvalgloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15,
hvor der henvises til § 11 b, nr. 7. Som det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, skal der rettelig henvises
til § 11 b, nr. 6.
Der er alene tale om en korrektion af
redaktionel karakter.
Til nr. 7
Ændringen er udelukkende en sproglig
justering med henblik på at øge læsevenligheden
af det foreslåede § 4, stk. 2, 2. pkt., og
indebærer således ingen indholdsmæssig
ændring.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november
2019 og var til 1. behandling den 26. november 2019. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Teknisk gennemgang
Social- og indenrigsministeren har den 17.
december 2019 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af
lovforslaget. Oplæg fra den tekniske gennemgang er omdelt som
bilag 4 på lovforslaget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-
og indenrigsministeren sendte den 23. september 2019 dette udkast
til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 74, folketingsåret
2018-19, 2. samling. Den 13. november 2019 sendte social- og
indenrigsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
18 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus
Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine
Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann
Andersen (SF) fmd. Pernille
Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT)
Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Stén Knuth (V)
Karina Adsbøl (DF) nfmd.
Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte
Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk
Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |