Fremsat den 13. november 2019 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

(Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v. samt konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.)

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer:

1. I § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, indsættes efter »digitalt«: », jf. dog stk. 2«.

2. § 34, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3. Derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.«

3. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes kommuner skal forholde sig til tidligere opholdskommuners planlagte indsats for en tilflyttet person, herunder regler om afholdelse af udgifter for tilbud, som er igangsat af tidligere opholdskommuner.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

4. I § 56, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 2-5, 9 og 10« til: »§ 6, nr. 2-5 og 7-10«.

5. I § 132, stk. 2, ændres »Perioden i stk. 1« til: »Perioden nævnt i stk. 1«.

6. Efter § 138 indsættes før overskriften før § 139:

»Bidrag til den obligatoriske pensionsordning

§ 138 a. For følgende personer indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension:

1) Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123.

2) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 126.

3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 136.

Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 138 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde og personens ATP-bidrag efter § 137. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i tilskuddet. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

§ 138 b. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.«

7. Efter § 141 indsættes i kapitel 20:

»§ 141 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.«

8. I § 164 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, gives tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, om jobsøgningskurser og opkvalificering efter kapitel 14.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. § 189, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

10. I § 189, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »§ 126, stk. 5, § 133, stk. 3, og § 136, stk. 2« til: »§ 133, stk. 3«.

11. Efter § 189 indsættes:

»§ 189 a. Beløbene efter § 123, stk. 2, § 126, stk. 5, og § 136, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

12. I § 204, stk. 2, ændres »og 88« til: », 88 og 94«.

13. I § 206 indsættes efter »§ 6, nr. 1-5,«: »7, 8 og 12,«.

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 339 af 2. april 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 80 a indsættes i kapitel 9:

»Bidrag til den obligatoriske pensionsordning

§ 80 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 og 27 a, §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1-4, og § 74 a, stk. 2 og 3, indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i § 13 g, § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-43, 68 a, 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, 73 f og 73 g, § 74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b og efter fradrag for personens ATP-bidrag efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

§ 80 c. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

§ 80 d. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.«

2. I § 109, stk. 2, ændres »§ 127, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 189 a«.

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 339 af 2. april 2019 og senest ved § 9 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 5 d indsættes:

»Kapitel 5 e

Den obligatoriske pensionsordning

§ 17 s. Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af følgende ydelser:

1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven.

5) Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.

6) Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse.

7) Førtidspension, jf. § 33 f i lov om social pension og § 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

8) Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

9) Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

10) Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

11) Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

12) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

13) Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

14) Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

15) Flekslønstilskud, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

16) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013 efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

17) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 efter § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

18) Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Indbetales bidrag ikke rettidigt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, finder reglerne i § 17, stk. 2, 3 og 6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 fradrages et beløb efter reglerne i § 16, inden bidraget anvendes til erhvervelse af ret til pension efter reglerne i § 8 c.

Stk. 4. Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

Stk. 5. Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i §§ 9, 9 a og 10, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Stk. 6. For bidrag efter stk. 1 optjenes ret til udbetaling af ydelser ved dødsfald efter §§ 14 b og 14 e. Bidrag indbetalt på baggrund af indberetning i henhold til stk. 1 omregnes til årsbidrag, jf. § 15, stk. 1, og sammenlægges med antallet af eventuelle tidligere indbetalte årsbidrag, jf. § 15, indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter reglerne i § 8 c. Det samlede udregnede årsbidrag anvendes til opfyldelse af kravet om indbetaling af to årsbidrag i § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3. Kravet om medlemskab i 2 år, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter den 1. januar 2002, hvor der enten er indbetalt bidrag til ATP Livslang Pension eller til den obligatoriske pensionsordning.

Stk. 7. Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning efter samme regler og inden for de samme områder, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel 9.

Stk. 8. I det omfang Finanstilsynet er tillagt beføjelser eller bemyndigelser over for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne lov, gælder de samme beføjelser og bemyndigelser i forhold til bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning.«

§ 4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. § 48 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, modtager uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.«

§ 5

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 705 af 8. juni 2017, § 10 i lov nr. 699 af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, og senest ved lov nr. 513 af 1. maj 2019 foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, indsættes efter »revalidender«: », ledige selvforsørgende, nyuddannede ikke-forsikrede personer med handicap, som er ansat med løntilskud,«.

2. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, ændres »og førtidspensionister« til: », førtidspensionister og unge under 18 år«, og efter »uddannelse,« indsættes: »personer ansat i fleksjob og personer, som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

3. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, indsættes efter »jobrotationsydelse«: »samt hjælpemidler til ikke-forsikrede personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed«.

§ 6

I lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster), foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 2, og § 8, nr. 4 og 7, ophæves.

2. § 15 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1 og 5-7.

§ 16

§ 4, nr. 1 og 5-7, har virkning for personer, der har fået udbetalt dagpenge efter lov om sygedagpenge, og arbejdsgivere, der har fået udbetalt refusion efter lov om sygedagpenge, i perioden fra den 6. januar 2020 til ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1 og 5-7.«

§ 7

I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 98, ophæves.

§ 8

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at sikre, at reglerne om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud og af tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende kan træde i kraft den 1. januar 2020.

Lovforslaget har også til formål at harmonisere beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning af sociale ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, så beregningen af bidrag til den obligatoriske pensionsordningen sker på grundlag af hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter samt efter nedsættelse af hjælpen på grund af sanktioner.

Endvidere har lovforslaget til formål at give mulighed for, at administrationen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter lov om sygedagpenge samt tillæg til refusionen til arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom, kan sættes i værk på et tidspunkt efter den 1. januar 2020.

Derudover har lovforslaget til formål at fastsætte regler om påløb af rente ved for sen indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning.

Lovforslaget har også til formål at foretage tilretninger, berigtigelser og præciseringer af lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder give jobcenteret mulighed for at indkalde visse målgrupper til første jobsamtale og udvide muligheden til flere målgrupper for at give tilbud, hvori der indgår kortvarige ophold i udlandet. Endvidere foretages ændringer i budgetgarantien med henblik på en forenklet registrering af kommunernes udgifter i beskæftigelsesindsatsen.

Lovforslaget har endelig til formål at videreføre en ordning fra Trepartsaftale II om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft (2016), hvor dagpengemodtagere, der tager et uddannelsesløft inden for et mangelområde, kan få 100 pct. i dagpengesats fremfor 80 pct. af den hidtidige sats.

Det bemærkes, at beskrivelsen af gældende ret om den obligatoriske pensionsordning - lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 9-11, og §§ 2 og 3 - og om tilretninger, berigtigelser og præciseringer af lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovforslagets § 1, nr. 1-5, 8, 12 og 13 - som beskrives nedenfor, tager udgangspunkt i regler, som først træder i kraft den 1. januar 2020. De pt. og indtil da gældende regler - i det omfang der er gældende regler - beskrives af lovtekniske årsager som udgangspunkt ikke nærmere, da disse ikke vil være relevante på det tidspunkt, hvor dette lovforslag træder i kraft.

2. Baggrund

2.1. Obligatorisk pensionsordning

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 30. november 2018 Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet tiltrådte aftalen den 21. december 2018.

Aftalen blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster).

Der blev herunder fastsat regler om beregning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud samt tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som hhv. er bevilget før den 1. januar 2013 eller den 1. januar 2013 eller senere. Af lovtekniske årsager blev reglerne indsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, selvom lovforslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats blev fremsat få dage inden vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats (Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 209 som fremsat):

"Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med Lovforslag L 143, fremsat den 30. januar 2019: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster). Der henvises til Folketingstidende 2018-2019, tillæg A. Lovforslaget forventes at blive vedtaget i slutningen af marts 2019.

Med lovforslaget indføres der betaling af bidrag til en obligatorisk pensionsordning af forskellige overførselsindkomster, herunder af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Derudover ændres satsreguleringen af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende således, at tilskuddet fremover ikke længere reguleres med satsreguleringsprocenten. I stedet vil tilskuddene årligt blive reguleret med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten.

Da nærværende lovforslag forventes fremsat den 27. marts 2019, og L 143 forventes vedtaget i slutningen af marts 2019, har det ikke været muligt at indarbejde ændringerne i nærværende lovforslag. Der vil i efteråret blive fremsat forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som indarbejder bestemmelserne om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt satsreguleringen af tilskuddene. "

Indarbejdelsen af reglerne om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud og af tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats sker dermed for at sikre, at reglerne kan træde i kraft den 1. januar 2020. Indarbejdelsen medfører ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til de regler, der fremgår af lov nr. 339 af 2. april 2019.

Efter vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 om bl.a. ændring af lov om sygedagpenge har der vist sig behov for dels at udskyde iværksættelsen af administrationen af indbetaling m.v. til den obligatoriske pensionsordning af sygedagpenge, dels at harmonisere beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning af sociale ydelser, således at bidraget af alle ydelser efter lov om aktiv socialpolitik beregnes efter fradrag for arbejde og indtægter, samt sanktioner og efter fradrag for borgerens eget bidrag til ATP.

2.2. Justeringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gennemførte aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fra august 2018, træder i kraft den 1. januar 2020. Loven, som er en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er en gennemskrivning og forenkling af de gældende regler og gennemfører blandt andet et nyt og forenklet kontaktforløb, hvor flere målgrupper får pligt til selv at booke jobsamtaler.

Efter lovens vedtagelse har der vist sig et behov for at foretage ændringer, der præciserer eller retter op på uklarheder i forhold til den nævnte lov samt nogle konsekvensændringer. Disse ændringer er i overensstemmelse med den indgåede aftale.

2.3. Ændringer i budgetgarantien

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (udligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017 med senere ændringer, er der fastsat regler om den kommunale budgetgaranti. Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder en række forsørgelsesydelser og aktiveringsudgifter. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.

I Aftale om kommunernes økonomi for 2019 (ØA19) mellem KL og den tidligere regering, blev det aftalt, at der skal ske en enklere registrering af kommunernes udgifter i beskæftigelsesindsatsen.

Som konsekvens heraf foreslås der visse tilretninger og præciseringer i udligningsloven, så udgifter til hjælpemidler m.v. til visse målgrupper og løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap bliver omfattet af budgetgarantien. De foreslåede lovændringer er en forudsætning for en systematisk forenkling af registrering af udgifter og opgørelse af budgetgarantien.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud m.v.

3.1.1. Gældende ret

Efter den vedtagne § 115 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som blev indsat ved § 9, nr. 3, i lov nr. 339 af 2. april 2019, indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for følgende personer:

1) Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 70 f.

2) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. lovens § 70 g.

3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. lovens § 75.

Efter lovens § 70 f udbetaler kommunen fleksløntilskud til personer ansat i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver.

Selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g omfatter personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som

- har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,

- udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

- er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

- ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og

- forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Tilskuddet efter lovens § 70 g omfatter personer, der har fået tilkendt tilskuddet efter den 1. januar 2013.

Selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 75 omfatter personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed.

Tilskuddet efter § 75 omfatter personer, der har fået tilkendt tilskuddet før den 1. januar 2013.

Efter den vedtagne § 115 b, stk. 2, beregnes bidraget med den procentsats, der er nævnt i § 115 c. Procentsatsen, der er nævnt i lovens § 115 c, er i 2020 på 0,3 pct. og den stiger i de følgende år til og med 2030 årligt med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes på grundlag af ydelsen efter fradrag for arbejde og personens eget bidrag til ATP Livslang Pension. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.

Der er ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag, og bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter § 115 b, stk. 3, medfører bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke fradrag i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

I den vedtagne § 115 c er de procentsatser, som bidraget til den obligatoriske pensionsordning skal beregnes med opregnet. Som nævnt er procentsatsen i 2020 på 0,3 pct. og den stiger i de følgende år til og med 2030 årligt med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.

Det følger af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at aftaleparterne senest i 2029 skal tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Efter den vedtagne § 115 d er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til den obligatoriske pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale tilskud efter lovens § 70 f, 70 g eller 75 tilbage til kommunen.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

På baggrund heraf foreslås det, at reglerne om beregning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud samt af tilskud til at bevare beskæftigelsen i egen selvstændige virksomhed, som hhv. er bevilget før den 1. januar 2013 eller den 1. januar 2013 eller senere, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås således, at kommunen skal indbetale et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for følgende personer:

1) Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 126 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 136 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af ydelsen efter fradrag for arbejde og personens eget ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 6.

3.2. Regulering af satser i forbindelse med fleksløntilskud m.v.

3.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 127 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, reguleres følgende beløb én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:

1) løntilskuddet efter § 63,

2) beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013) og § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013)

3) beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats) og

4) jobrotationsydelse efter § 98 a.

De nævnte beløb er ikke omfattet af den afdæmpede regulering, hvorefter satsreguleringen nedsættes med 0,75 pct. i årene fra 2020-2023.

Efter den vedtagne lov nr. 339 af 2. april 2019 ændres satsreguleringen fra den 1. januar 2020 af:

1) Grænsebeløbet for, hvornår fradrag i fleksløntilskud for lønindtægt beregnes med den lave sats (30 pct. af), jf. lovens § 70 f, stk. 2.

2) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g, stk. 5, kan ydes med.

3) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 75, stk. 2, kan beregnes af.

Reguleringen skal ske én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent:

Tilskudsbeløb m.v. reguleres efter lovens § 63, § 71, stk. 3, og § 98 a vil fortsat blive reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen af følgende beløb fastsættes i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats:

1) Grænsebeløbet for, hvornår fradrag i fleksløntilskud for lønindtægt beregnes med den lave sats (30 pct. af), jf. lovens § 123, stk. 2.

2) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 126, stk. 5, kan ydes med.

3) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 136, stk. 2, kan beregnes af.

Indarbejdelsen af reglerne om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud og af tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats sker for at sikre, at reglerne kan træde i kraft den 1. januar 2020. Indarbejdelsen medfører ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til de regler, der fremgår af lov nr. 339 af 2. april 2019.

3.3. Beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse

3.3.1. Gældende ret

Efter den vedtagne § 80 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat ved § 8, nr. 4, i lov nr. 339 af 2. april 2019, skal kommunen indbetale bidrag til den obligatoriske pensionsordning for personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 og 27 a (uddannelses- og kontanthjælp), § 52, stk. 1, (revalideringsydelse) §§ 68 og 69 j (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb hhv. ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb) og § 74 a, stk. 2 og 3, (ledighedsydelse). Kommune skal indbetale bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 80 b, stk. 2, beregnes bidraget med den procentsats, der er nævnt i § 80 c.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i lovens §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3. Dette grundlag er det samme, som gælder for vurderingen af, om der skal indbetales bidrag til ATP Livslang Pension af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Det vil sige, at beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp er hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter og sanktioner, og at beregningsgrundlaget for bidrag af revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse er hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter, men før fradrag for sanktioner.

Derudover beregnes bidraget til den obligatoriske pensionsordning efter fradrag for personens bidrag til ATP Livslang Pension efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2.

Der er ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag, og bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter § 80 b, stk. 3, medfører bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

I den vedtagne § 80 c er de procentsatser, som bidraget til den obligatoriske pensionsordning skal beregnes med, opregnet. Som nævnt er procentsatsen i 2020 på 0,3 pct. og den stiger i de følgende år til og med 2030 årligt med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.

Det følger af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at aftaleparterne senest i 2029 skal tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Efter § 80 c er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til den obligatoriske pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen, hvoraf der er beregnet bidrag til den obligatoriske pensionsordning, helt eller delvist tilbage til kommunen.

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har ikke været hensigten, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal beregnes på et forskelligt grundlag.

Det foreslås derfor, at beregningsgrundlaget harmoniseres således, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp (§§ 23-25), hjælp til personer efter § 27 a, revalideringsydelse (§ 71, stk. 1-4), ressourceforløbsydelse under ressourceforløb (§ 68), ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (§ 69) og ledighedsydelse (§ 74 a, stk. 2 og 3), i lov om aktiv socialpolitik beregnes på grundlag af hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter samt efter nedsættelse af hjælpen på grund af sanktioner.

3.4. Senere iværksættelse af administrationen af den obligatoriske pensionsordning i forbindelse med sygedagpenge

3.4.1. Gældende ret

Efter den vedtagne § 15 i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) træder reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af overførselsindkomster i kraft den 1. januar 2020, herunder bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter lov om sygedagpenge. Da sygedagpenge beregnes pr. uge, vil der blive beregnet bidrag til den obligatoriske pensionsordning fra den første mandag i året.

Det vil sige, at kommunerne skal kunne beregne bidragets størrelse for de enkelte dagpengemodtagere, indberette bidraget til eIndkomstregistret og indbetale bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension fra den 6. januar 2020.

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I løbet af 2019 og første halvdel af 2020 vil kommunerne få implementeret et nyt IT-system på sygedagpengeområdet. En iværksættelse af administrationen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter sygedagpengeloven fra den 6. januar 2020 vil betyde, at der vil skulle foretages IT-implementering af ordningen dels i det IT-system på sygedagpengeområdet, der er under udfasning, dels i det IT-system, der er på vej til at blive implementeret. Dette vurderes at medføre betragtelige økonomiske og administrative konsekvenser for implementeringen af det nye IT-system på sygedagpengeområdet.

Det foreslås derfor, at iværksættelsen af administrationen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter sygedagpengeloven udsættes til det nye IT-system på sygedagpengeområdet er implementeret, hvilket forventes at ske i første halvår af 2020.

Det foreslås, at dette gennemføres ved, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter lov om sygedagpenge og af reglerne om betaling af tillæg til refusionen til arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom.

Det foreslås også, at der fastsættes en virkningsbestemmelse om, at beregning m.v. af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter sygedagpengeloven og tillæg til refusionen til arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom, vil få virkning for personer, der har fået udbetalt dagpenge efter lov om sygedagpenge, og arbejdsgivere, der har fået udbetalt refusion efter lov om sygedagpenge, i perioden fra den 6. januar 2020 til ikrafttrædelsen af reglerne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 6, nr. 2.

3.5. Rente ved for sen indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning

3.5.1. Gældende ret

Efter den vedtagne § 17 s, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension modtage bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af de ydelser, som fremgår af § 17 s, stk. 1, nr. 1-18. Det betyder, at det er den myndighed, der udbetaler ydelsen til den enkelte ydelsesmodtager, som skal indbetale bidraget til den obligatoriske pensionsordning efter de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter herom.

Efter § 17 s, stk. 2, skal bidragsbeløb, som overføres til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes efter fradrag af beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til erhvervelse af pensionsret på samme vilkår og tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer. I forhold til § 16 anses medlemmerne af den obligatoriske pensionsordning som bidragsbetalende medlemmer.

Efter § 17 s, stk. 3, skal overførte bidrag til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med den øvrige formue. Herved sikres en enkel og omkostningseffektiv administration - også i forhold til eventuelle små pensionsbidrag, idet 98-99 pct. af de kommende medlemmer, som vil modtage bidrag til den obligatoriske pensionsordning, tillige forventes at være omfattet af ATP Livslang Pension.

Den obligatoriske pensionsordning bliver dermed integreret i det eksisterende formuefællesskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, og hvor omkostninger, investeringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

Efter § 17 s, stk. 4, skal udbetaling af ATP Livslang Pension optjent på baggrund af bidrag til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension følge reglerne ved udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag. Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet. Hvis et medlem af den obligatoriske pensionsordning samtidig har ret til udbetaling af pension fra ATP Livslang Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister vil de optjente pensionsrettigheder blive lagt sammen og udbetalt samlet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb, jf. regler herom fastsat i medfør af lovens § 9. Engangsbeløbet beregnes som kapitalværdien af alle de fremtidige egenpensionsrettigheder. Beløbsgrænsen for, hvornår den optjente pensionsret udbetales som et engangsbeløb eller som en løbende månedlig pension, fastsættes jf. § 9 af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.

Udbetalingen af pensionen kan udskydes jf. § 9 a. Et medlem kan vælge at udskyde udbetalingen af sin pension udover opnået pensionsalder. For hver måned udbetalingen udskydes, får medlemmet forhøjet sin årlige optjente pension i overensstemmelse med den gældende tarif. Hvis et medlem vælger at udskyde udbetalingen af sin pension, omfatter udskydelsen også eventuelle udbetalinger af pension fra ATP Livslang Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.

Efter § 17 s, stk. 5, skal de indbetalte bidrag til den obligatoriske pensionsordning indgå i optjeningen af ret til dødsfaldsdækningen i ATP Livslang Pension. Risikobidraget, jf. § 16 fratrækkes det samlede bidrag, som består af eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension tillagt bidraget til den obligatoriske pensionsordning.

I forbindelse med vurderingen af om kravet om indbetaling af 2 årsbidrag, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3, er opfyldt, foretages en separat beregning for eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension samt en separat beregning for bidragene til den obligatoriske pensionsordning. Det er således det samlede antal udregnede årsbidrag, som lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt kravet om indbetaling af 2 årsbidrag er opfyldt.

I karensoptjeningen i henhold til § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3, indgår et krav om, at der er indbetalt et beløb svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 15. De indbetalte bidrag til den obligatoriske pensionsordning omregnes til bidrag i henhold til § 15, stk. 1, som omhandler bidrag til ATP Livslang Pension med A-sats. Anvendelse af A-satsen er hovedreglen i ATP Livslang Pension.

Efter § 17 s, stk. 6, skal de beføjelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har over for Arbejdsmarkedets Tillægspension også gælde i forhold til bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning. Dette er en følge af integrationen af den obligatoriske pensionsordning i ATP Livslang Pension.

Efter § 17 s, stk. 7, skal Finanstilsynet føre tilsyn med de finansielle forhold for bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning på samme måde som Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til ATP Livslang Pension.

Efter gældende regler er Finanstilsynet i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tillagt en række bemyndigelser og beføjelser med henblik på dels at fastsætte regler om en række forhold, f.eks. regler om regnskab, dels at kunne udøve sine tilsynsbeføjelser, f.eks. gennem inspektioner, anmodning om information og tilsynsreaktioner.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 3, nr. 1.

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved udarbejdelsen af reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af forskellige overførselsindkomster har det været hensigten, at administrationen af reglerne om den obligatoriske pensionsordning så vidt muligt skal svare til administrationen af reglerne om ATP.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om betaling af rente i § 17 s, stk. 2, der svarer til den, der gælder for indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension.

Det vil sige, at hvis myndigheden ikke indbetaler bidrag rettidig, skal myndigheden betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb.

De øvrige regler i § 17 s videreføres i øvrigt uden indholdsmæssige ændringer.

3.6. Indkaldelse til første jobsamtale for visse målgrupper

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af den vedtagne § 31, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020, og som viderefører den gældende § 20, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, at første jobsamtale for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet skal holdes senest 1 uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp.

Fra 1. januar 2020 får jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt personer i jobafklaringsforløb pligt til selv at booke jobsamtaler. Dermed skal jobcenteret ikke længere indkalde personer i disse målgrupper til jobsamtaler. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet fremgår det af den vedtagne § 208, stk. 2, at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af pligt til selv at booke jobsamtaler og kan i den forbindelse fastsætte, at pligten til selv at booke jobsamtaler skal have virkning fra forskellige tidspunkter for de omfattede målgrupper.

3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås som noget nyt, at jobcenteret indkalder til den første jobsamtale, der skal holdes senest 1 uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp. Forslaget vedrører kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Som følge af forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for pligt til selvbooking for de målgrupper, hvor første jobsamtale skal holdes senest 1 uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp i den vedtagne lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft den 1. januar 2020, får forslaget virkning fra forskellige tidspunkter. For jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet får det foreslåede virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2020. Det skyldes, at disse målgrupper fra den 1. januar 2020 får pligt til selv at booke jobsamtaler i kontaktforløbet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet får, når ministeren har sat den vedtagne lovs § 34, stk. 3, i kraft, og ministeren har fastsat virkningstidspunktet for den enkelte målgruppe pligt til selv at booke jobsamtaler i kontaktforløbet. Det foreslåede får således betydning for disse målgrupper, når pligt til selvbooking får virkning for den enkelte målgruppe, idet jobcenteret med det foreslåede også skal indkalde disse målgrupper til den første jobsamtale.

Baggrunden for forslaget er, at det for de målgrupper, der med den vedtagne lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, får pligt til selvbooking af jobsamtaler, ikke vil være muligt at nå at booke den første jobsamtale, da jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det skyldes, at der administrativt er fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at fristen for at selvbooke en jobsamtale skal være minimum 8 dage, og at jobsamtalen herefter skal holdes senest 7 dage efter fristens udløb. Disse regler forventes videreført på bekendtgørelsesniveau.

Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler om, at jobcenteret skal indkalde personen til denne første jobsamtale.

I tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med en persons tilmelding i jobcenteret er aftalt eller holdt en jobsamtale efter § 31, stk. 3, anses denne samtale som en jobsamtale, der er blevet indkaldt til.

3.7. Bemyndigelsesbestemmelse til regler i forbindelse med flytning

3.7.1. Gældende ret

Det fremgår af den vedtagne § 47 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan«. Det fremgår ikke af bestemmelsen, at der skal kunne fastsættes regler om, hvad der skal ske med den indsats, som en tidligere opholdskommune har planlagt og igangsat, når en person skifter opholdskommune.

Det fremgår af den gældende § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om lovens kapitel 9 om »Min Plan«, rehabiliteringsplan og en helhedsorienteret plan.

Med hjemmel i den gældende § 31 er der i § 56 i bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018 om en aktiv beskæftigelsesindsats udmøntet regler om, hvordan tilflytterkommuner skal forholde sig til tidligere kommuners planlagte og igangsatte indsats, som fremgår af personens »Min Plan«.

Det er således fastsat i bekendtgørelsen, at jobcenteret i den nye opholdskommune sammen med personen skal vurdere, om indsatsen, som fremgår af »Min Plan«, skal revideres. Ligeledes er det fastsat, at hvis en person har en helhedsorienteret plan, skal jobcenteret i den nye opholdskommune sammen med personen vurdere, om planens beskæftigelsesrettede indsats skal revideres.

Det er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen, at hvis personen har en aftale med et jobcenter om et konkret tilbud, bevarer personen ved flytning så vidt muligt retten til tilbuddet. Hvis personen gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med jobcenteret i fraflytterkommunen, skal udgifterne hertil afholdes af jobcenteret i den nye opholdskommune.

For revalidender er det fastsat i bekendtgørelsens § 57, at ved flytning til en anden opholdskommune bevarer personen retten til et aftalt tilbud efter »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan efter loven. Personens »Min Plan« eller helhedsorienterede plan skal dog revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvorledes kommuner for en tilflyttet person skal forholde sig til tidligere opholdskommuners planlagte indsats, herunder regler om afholdelse af udgifter til tilbud, som er igangsat af tidligere opholdskommuner.

Bemyndigelsen foreslås anvendt til at fastsætte regler svarende til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der forventes en udmøntning svarende til den gældende dog således, at det tydeliggøres, at udgifter, der vedrører perioden efter fraflytningen, afholdes af jobcenteret i den nye opholdskommune. Ligeledes forventes det i udmøntningen tydeliggjort ved en henvisning til retssikkerhedsloven på det sociale områdes gældende regler om mellemkommunal refusion, at tilflytterkommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne i visse situationer, hvor fraflytterkommunen har medvirket til personens flytning. Det kan f.eks. være udgifterne til aktivering, hvor en fraflytterkommune har medvirket til en persons flytning til en boform i den nye kommune.

3.8. Udvidelse af mulighed for tilbud med kortvarige ophold i udlandet

3.8.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at deltagelse i tilbud i udlandet for personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 7, 12 og 13, kan ske i henhold til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen vedrører kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.

Bestemmelsen videreføres indholdsmæssigt i den vedtagne § 56, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020. Ordlyden i § 56, stk. 1, er ændret således, at det fremgår, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og 10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i det omfang, der er mulighed for at bevare retten til hjælp i særlige tilfælde under kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen omfatter de samme målgrupper som hidtil.

Det fremgår af § 5 i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter denne lov. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 5 i lov om aktiv socialpolitik indeholder således ikke begrænsninger i forhold til, hvilke målgrupper der kan få tilladelse til ophold i udlandet efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen i § 56, stk. 1, betyder, at for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender vil deltagelse i tilbud i udlandet kunne ske efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det følger heraf, at jobcenteret kan tillade kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der i øvrigt foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.

Der kan f.eks. være tale om et tilbud bestående af et projektforløb med job eller uddannelse som det langsigtede mål. I projektet kan f.eks. indgå praktik og træning, hvor forløbet slutter med en cykeltur til udlandet.

3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 56, stk. 1, udvides således, at også personer i jobafklarings- og ressourceforløb omfattes af bestemmelsen med den konsekvens, at personer i disse målgrupper også vil kunne få tilbud, hvori der indgår kortvarige ophold i udlandet, og hvor de samtidig bevarer retten til hjælp.

Reglerne har ikke tidligere åbnet mulighed for, at disse målgrupper i loven på lige fod med kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender, kan få tilbud, hvori der indgår kortvarige ophold i udlandet. Det må antages, at der kan være tilbud også for disse målgrupper, hvor det kan være relevant med et tilbud, hvori der indgår kortvarige ophold i udlandet.

Det antages dog at være et fåtal, hvor det vil være relevant med et sådant tilbud, hvorfor ændringen antages at have begrænset virkning.

Med justeringen kommer der til at gælde ens regler for alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der modtager en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som har mulighed for i særlige tilfælde at bevare retten til hjælp under kortvarige ophold i udlandet, hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.9. Præcisering af reglerne om varslingspuljen

3.9.1. Gældende ret

Det fremgår af den vedtagne § 164 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020, at jobcenteret inden for varslingspuljen i opsigelsesperioden for beskæftigede og for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der har været omfattet af større afskedigelser, til den enkelte person blandt andet kan tilbyde jobsøgningskurser og opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse.

Bestemmelsen giver mulighed for at yde tilskud til vejledning og opkvalificering efter opsigelsesperioden til personer, der overgår til at blive dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og er en videreførelse af gældende regler, hvor mulighed for at give indsats i forbindelse med varslingsreglerne i ledighedsperioden fremgår af den gældende § 32 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 164 præciseres således, at det fremgår af bestemmelsen, at jobsøgningskurser og opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse gives som tilbud efter kapitel 14 til de personer i målgruppen, der overgår til at blive ledige. Dette svarer til gældende regler.

Dermed tydeliggøres det, at indsatsen til ledige gives som tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14, når indsatsen gives inden for varslingspuljen.

3.10. Præcisering af reglerne om klage over konkurrenceforvridning

3.10.1. Gældende ret

Det fremgår af den vedtagne § 204, stk. 1, i lov nr. 548 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020, og som viderefører § 128, stk. 1, i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det fremgår videre af den vedtagne § 204, stk. 2, som viderefører § 128, stk. 2, i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører, og at klagen - for så vidt angår afgørelser om konkurrenceforvridning, jf. §§ 64, 80 og 88, - tillige kan indbringes af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. De nævnte bestemmelser §§ 64, 80 og 88 handler om virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats.

Det betyder, at klager over konkurrenceforvridning i forbindelse med disse tilbud også kan indbringes af andre end den, som afgørelsen vedrører, dvs. af andre med en væsentlig interesse i afgørelsen. Her tænkes f.eks. på fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, pkt. 2.34.2. (Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 209 som fremsat), at der ikke er tilsigtet en ændring af retstilstanden. Dog fremgår det ikke af den vedtagne § 204, stk. 2, at også for særligt tilrettelagte projekter kan klagen indbringes af andre med en væsentlig interesse i afgørelsen. Dette fremgår derimod af den gældende lovs § 128, stk. 2. Dermed ændres retstilstanden utilsigtet.

3.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 204, stk. 2, berigtiges således, at reglen om, at klager over konkurrenceforvridning også kan indbringes af andre med en væsentlig interesse i afgørelsen, også gælder for særligt tilrettelagte projekter. Dermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse med § 128, stk. 2, i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket har været intentionen med bestemmelsen. Der er således alene tale om en videreførelse af gældende regler og ikke om en udvidelse af, hvilke typer klagesager der efter gældende regler kan indbringes af andre med væsentlig interesse i afgørelsen.

3.11. Ændring af klageregler over arbejdsgivers beregning ved ansættelse med løntilskud

3.11.1. Gældende ret

Det fremgår af den vedtagne § 206 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020, og som viderefører § 131 i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at dagpenge-, kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan klage til jobcenteret over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden i forbindelse med ansættelse med løntilskud.

Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige. Arbejdstiden beregnes og fastlægges herefter således, at lønnen for dagpengemodtagere svarer til personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og for ydelsesmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik herunder personer i jobafklarings- og ressourceforløb skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp.

For selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, svarer lønnen til 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.

3.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 206 udvides således, at personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, også får mulighed for at klage over en arbejdsgivers beregning af arbejdstiden i forbindelse med ansættelse med løntilskud. Disse målgrupper fremgår ikke af de gældende regler, og det foreslåede er derfor en udvidelse i forhold til gældende regler.

Det skyldes, at arbejdstiden for disse målgrupper beregnes og fastlægges ud fra forholdet mellem overenskomstmæssig løn og personens ydelsesniveau. For personer i jobafklarings- og ressourceforløb er ydelsesniveauet den individuelle hjælp, de har ret til efter lov om aktiv socialpolitik. For selvforsørgende beregnes og fastlægges arbejdstiden, så lønnen samlet svarer til 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.

Da der kan være uenighed mellem den person, der ansættes med løntilskud og arbejdsgiveren om beregningen af arbejdstiden, foreslås det at udvide bestemmelsen om klageadgang således, at disse målgrupper får mulighed for at klage over en arbejdsgivers beregning af arbejdstiden.

3.12. Dagpenge under deltagelse i uddannelsesløft

3.12.1. Gældende ret

Efter den gældende § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret inden for en pulje, der fastsættes ved finansloven, give dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, tilbud i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, eller hvis personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Uddannelsesløftet i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 33 a kan gives allerede fra starten af ledighedsperioden, og uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år.

Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan kun gives efter aftale mellem jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har således ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Når tilbuddet er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har dagpengemodtageren pligt til at påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet.

En dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 33 a, er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter den gældende § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats.

Efter den gældende § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har en dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats med et fradrag på 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

Efter den gældende § 48 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. får en dagpengemodtager, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019, dog dagpenge med et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (positivlisten).

En dagpengemodtager, der før 1. januar 2020 påbegynder et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med sin hidtidige dagpengesats efter § 48 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bevarer retten til sin hidtidige dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2019. Det følger af pkt. 2.1.3.2. i de almindelige bemærkninger til lov nr. 173 af 20. februar 2017 og af bemærkningerne til § 2, nr. 2, i loven.

Positivlisten regulerer ikke, hvilke erhvervsuddannelser der kan gives som uddannelsesløft, men alene hvilke uddannelser, der giver mulighed for at bevare den hidtidige dagpengesats under deltagelse i uddannelsen. Der kan således gives tilbud om uddannelsesløft til alle erhvervsuddannelser, hvis betingelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i øvrigt er opfyldt.

Efter den gældende § 75 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har en dagpengemodtager, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i loven, ikke mulighed for at låne et beløb under deltagelse i uddannelsesløftet.

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, fremgår muligheden for inden for en pulje at give tilbud i form af et uddannelsesløft af lovens § 96, der er en videreførelse af den gældende § 33 a.

3.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Muligheden for, at dagpengemodtagere i en periode kan påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse med bevarelse af pågældendes hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af positivlisten, er indført ved lov nr. 173 af 20. februar 2017. Loven udmøntede dele af en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser, som den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (DA, FA, Lederne, LO, FTF, AC, KL og Danske Regioner) indgik den 19. august 2016.

Formålet med ordningen er at gøre det mere attraktivt for ledige over 30 år at tage en erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft inden for fag med mangel på arbejdskraft.

Fra marts 2017 til juni 2019 har ca. 1.150 dagpengemodtagere påbegyndt et uddannelsesløft. Af disse har knap 45 pct. benyttet sig af den midlertidige ordning og taget en uddannelse fra positivlisten, mens de modtager dagpenge med deres hidtidige sats.

Tilbagemeldingen fra jobcentre og uddannelsesambassadører er, at positivlisten fungerer som et godt redskab til at vejlede om uddannelser, hvor der er gode forudsætninger for efterfølgende ansættelse.

Positivlisten er fra 2017. Den er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Det er en landsdækkende liste med erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen blev udarbejdet med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen, hvor der findes en prioriteret liste over de stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft, som har størst rekrutteringsudfordringer målt som andelen af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af personer i arbejdskraftsreserven. Listen omfatter maksimalt uddannelser, der tilsammen udgør op til 20 pct. af den samlede uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne. Listen er offentliggjort på STAR's hjemmeside.

Det foreslås derfor at lave en midlertidig ordning for 2020, hvorefter en dagpengemodtager, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, kan deltage i uddannelsen med bevarelse af sin hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af positivlisten.

Formålet med forslaget er at gøre det mere attraktivt at deltage i et tilbud om uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse, som fremgår af positivlisten.

Forslaget betyder, at en dagpengemodtager under deltagelse i uddannelsesløftet kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil, og at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2020.

Der er således tale om en undtagelse til hovedreglen om deltagelse i et uddannelsesløft efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at en dagpengemodtager alene kan modtage et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats.

Det forslås, at positivlisten, der er gældende for ordningen med mulighed for at deltage i uddannelsesløft med bevarelse af hidtidig dagpengesats i perioden 1. marts 2017 til 31. december 2019, anvendes uændret for den foreslåede ordning i 2020.

Forslaget indebærer, at en dagpengemodtager, der i 2020 påbegynder et uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse, som fremgår af positivlisten, ikke har mulighed for at låne et beløb under deltagelse i uddannelsesløftet.

Forslaget har ikke betydning for dagpengemodtagere, der før 1. januar 2020 er påbegyndt et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i den indtil den 31. december 2019 gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da disse kan gennemføre uddannelsesforløbet på de hidtidige vilkår uanset, at det først færdiggøres efter 2019.

3.13. Ændringer i budgetgarantien

3.13.1. Gældende ret

I udligningsloven, er der fastsat regler om den kommunale budgetgaranti. Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder en række forsørgelsesydelser og aktiveringsudgifter. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i udligningsloven, omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til en række forsørgelsesydelser, tillægsydelser og indsatser som led i beskæftigelsesindsatsen.

Bestemmelsen omfatter endvidere kommunale udgifter til bl.a. danskundervisning til udlændinge samt ydelser og aktivering efter integrationsloven, visse kommunale indtægter og tilskud efter integrationslovens kapitel 9 og udgifter til erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.

Med lov nr. 1527 af 18. december 2018 blev udligningsloven ændret som følge af, at alle driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter nu er omfattet af budgetgaranti, selv hvor der ikke er refusion.

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, i udligningsloven omfatter den kommunale budgetgaranti kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, integrationsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender og sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge. Derudover er udgifter til aktivering af ledige selvforsørgende og unge under 18 år indfortolket i bestemmelsen og dermed omfattet af budgetgarantien.

Ved udgifter til aktivering forstås f.eks. driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens § 172, partnerskabsaftaler efter lovens § 15 og opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161, udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 samt udgifter til befordring og hjælpemidler, jf. lovens kapitel 27.

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i udligningsloven, omfatter den kommunale budgetgaranti kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige og førtidspensionister samt driftsudgifter i forbindelse med jobrettet uddannelse.

Ved driftsudgifter forstås her udgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens § 172, partnerskabsaftaler efter lovens § 15 og opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161.

Derimod omfatter det ikke udgifter til befordringsgodtgørelse og hjælpemidler til dagpengemodtagere, fordi disse udgifter er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud (bortset fra undervisningsmaterialer, som er omfattet af budgetgarantien). Udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter dagpengemodtagere og nyuddannede forsikrede ledige med handicap i løntilskudsjob, er heller ikke omfattet af budgetgarantien, da de også er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, jf. § 23 a, stk. 3, i udligningsloven. Ligeledes er udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter førtidspensionister i løntilskudsjob (skånejob), ikke omfattet af budgetgarantien.

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i udligningsloven, omfatter den kommunale budgetgaranti kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til mentorstøtte og jobrotationsydelse.

Dette omfatter udgifter til mentorstøtte til alle persongrupper, der kan få mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens kapitel 26 samt udgifter til jobrotationsydelse efter lovens kapitel 22. Derudover er der udgifter til hjælpemidler m.v. til visse målgrupper og udgifter til løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap ansat med løntilskud, som hverken er omfattet af budgetgarantien eller det særlige beskæftigelsestilskud. Disse udgifter kompenseres via bloktilskuddet som øvrige overførselsudgifter, der ikke er omfattet af budgetgarantien og indgår dermed i den samlede kommunale økonomi.

3.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Aftale om kommunernes økonomi for 2019 (ØA19) mellem KL og den tidligere regering, blev det aftalt, at der skal ske en enklere registrering af kommunernes udgifter i beskæftigelsesindsatsen. Som konsekvens heraf foreslås der visse tilretninger og præciseringer i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (udligningsloven), så udgifter til hjælpemidler m.v. til visse målgrupper og løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap bliver omfattet af budgetgarantien.

Lovændringerne er en forudsætning for en systematisk forenkling af registrering af udgifter og opgørelse af budgetgarantien. De fleste udgifter til hjælpemidler m.v. og løntilskud er omfattet af budgetgarantien, men ikke alle.

Med den foreslåede lovændring, hvor disse udgifter omfattes af budgetgarantien, kan kommunerne registrere og opgøre alle udgifter hertil på samme forenklede måde. Derved bliver det enklere for kommunerne og staten at opgøre udgifterne, som er omfattet af budgetgarantien. Det understøtter, at f.eks. kommunerne lettere kan foretage en løbende opfølgning og en simplere årlig opgørelse.

For at understøtte og muliggøre ovennævnte enklere registrering og opgørelse af udgifter, som er omfattet af budgetgarantien, foreslås det derfor, at budgetgarantien fremover fuldt ud kommer til at omfatte kommunernes mer- eller mindreudgifter til hjælpemidler m.v. og visse løntilskud.

Det drejer sig om udgifter til hjælpemidler m.v. til visse målgrupper og udgifter til løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap ansat med løntilskud. Dette er svarende til, at hjælpemidler m.v. og løntilskud for andre målgrupper også er omfattet af budgetgarantien; også for målgrupper, hvor ydelsen ikke er omfattet af budgetgarantien, f.eks. sygedagpengemodtagere.

Det foreslås således, at budgetgarantien fremover skal omfatte aktiveringsudgifter til nyuddannede ikke-forsikrede personer med handicap, som er ansat med løntilskud.

Det foreslås videre, at budgetgarantien fremover omfatter driftsudgifter for personer ansat i fleksjob og personer som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås desuden, at budgetgarantien fremover også omfatter udgifter til hjælpemidler til ikke-forsikrede personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed.

Der foreslås endelig enkelte tilføjelser i udligningsloven for at sikre, at der ikke er tvivl om omfanget af budgetgarantien. Det foreslås således præciseret, at aktiveringsudgifter til ledige selvforsørgende og driftsudgifter ved aktivering af unge under 18 år er omfattet af budgetgarantien. Det omfatter dog ikke udgifter til godtgørelse til særligt udsatte unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats efter § 62, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er i overensstemmelse med gældende fortolkning af reglerne.

3.14. Forholdet til frikommuneforsøgene

Der vil blive iværksat en proces, der tilstræber at sikre, at de igangværende frikommuneforsøg kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende lovforslag.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Ændringer i relation til den obligatoriske pensionsordning

4.1.1. Obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud m.v.

Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer, hvorfor det ikke vurderes at have økonomiske konsekvenser.

4.1.2. Satsregulering af satser i forbindelse med fleksløntilskud m.v.

Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer, hvorfor det ikke vurderes at have økonomiske konsekvenser.

4.1.3. Beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning af forskellig forsørgelsesydelser

Forslaget medfører, at reglerne om beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter harmoniseringen vil være i overensstemmelse med beregningsforudsætningerne, der dannede grundlag for de økonomiske konsekvenser i lov nr. 339 af 2. april 2019, hvorfor der ikke vurderes at være økonomiske konsekvenser udover, hvad der er beskrevet i ovenstående lov.

4.1.4. Senere iværksættelse af administrationen af den obligatoriske pensionsordning i forbindelse med sygedagpenge

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser, da beregning m.v. af bidrag til den obligatoriske pensionsordning stadig vil have virkning fra den 1. januar 2020.

4.1.5. Rente ved for sen indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

4.2. Ændringer til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslagene vedrører hovedsagligt ændringer, der præciserer eller retter op på uklarheder i forhold til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

4.2.1. Indkaldelse til første jobsamtale for visse målgrupper

Forslaget indebærer, at jobcentret indkalder til den første jobsamtale for de målgrupper, som skal have den første jobsamtale senest 1 uge efter den første henvendelse til kommunen om hjælp. Dette vedrører følgende målgrupper; kontanthjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt åbenlyst uddannelsesparate. Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet der er taget højde for første samtaler i forbindelse med økonomien bag loven, der udmønter aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

4.2.2. Bemyndigelsesbestemmelser til regler i forbindelse med flytning

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser, da der er tale om en bemyndigelsesbestemme, der forventes udmøntet svarende til gældende lovgivning med en enkelt tydeliggørelse.

4.2.3. Udvidelse af mulighed for tilbud med kortvarige ophold i udlandet

Der foreslås en udvidelse af målgruppen for tilbud, hvori der indgår kortvarige ophold i udlandet, uden at dette har konsekvenser for retten til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, således at også personer i jobafklaring og ressourceforløb fremover vil blive omfattet. Da det skønnes, at udvidelsen kun vil medføre at få en helt begrænset virkning, er de økonomiske konsekvenser vurderet at være ubetydelige.

4.2.4. Præcisering af reglerne om varslingspuljen

Der er tale om en præcisering, hvorfor forslaget ikke vurderes at have økonomiske konsekvenser.

4.2.5. Ændring af klageregler over arbejdsgivers beregning ved ansættelse med løntilskud

Der er tale om en tilføjelse, således at også personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse får mulighed for at klage over en arbejdsgivers beregning af arbejdstiden ved ansættelse i løntilskud. Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

4.3. Dagpenge under deltagelse i uddannelsesløft

Det foreslås at etablere en midlertidig ordning for 2020, hvorefter en dagpengemodtager, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, kan deltage i uddannelsen med bevarelse af sin hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af den liste, der er udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i den indtil 1. januar 2020 gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at en dagpengemodtager under deltagelse i uddannelsesløftet kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil, og at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2020.

Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 3,8 mio. kr. i hvert af årene 2020 og 2021. Heraf vil staten årligt have merudgifter på 1,3 mio. kr. i 2020 og 2021, og kommunerne vil årligt have merudgifter på 2,5 mio. kr. i 2020 og 2021. Merudgifterne vedrører, at for perioden 2020-2021 vil sammenlagt ca. 170 fuldtidspersoner få øget dagpengesatsen fra 80 pct. til 100 pct. af den hidtidige dagpengesats.

Merudgiften udgør efter skat og tilbageløb 1,8 mio. kr. årligt i 2020 og 2021. Merudgifterne efter skat og tilbageløb finansieres ved en tilsvarende reduktion af puljen til uddannelsesløft.

4.4. Ændringer i budgetgarantien

Lovændringerne forventes ikke at påvirke kommunernes incitamenter til at tildele hjælpemidler m.v. og visse løntilskud, hvorfor der ikke forventes merudgifter. Der er tale om, at udgifter, der i dag ikke er omfattet af budgetgarantien eller det særlige beskæftigelsestilskud, vil blive omfattet af budgetgarantien, og ikke længere skal indgå som øvrige overførselsudgifter i forbindelse med opgørelsen af kommunernes indtægter og udgifter til bloktilskuddet.

Med lovændringen vil udgifterne blive omfattet af efterreguleringen af budgetgarantien. Udgifter der allerede er kompenseret som øvrige overførsler via bloktilskuddet, vil blive modregnet via lov- og cirkulæreprogrammet, når de omfattes af budgetgarantien.

4.5. Implementeringskonsekvenser

Forslaget får implementeringskonsekvenser for kommunerne, idet forslagets § 2, nr. 1, indebærer kommunale omkostninger til tilpasning af it-løsninger for indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning til modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og sygedagpenge. Derudover skal kommunerne etablere en it-løsning til betaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under sygefravær.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og § 2, nr. 1, understøtter, at administrationen af indberetning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed.

Indberetning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning er tilrettelagt så det i videst muligt omfang svarer til de gældende procedurer for indberetning og indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension af overførselsindkomster. Det indebærer, at der anvendes fællesoffentlig infrastruktur til administration af ordningen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag, bortset fra lovforslagets § 4, har i perioden fra den 5. september 2019 til og med den 2. oktober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frikommunerne (Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Brønderslev Kommune, Favrskov Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast-Brande Kommune, Jammerbugt Kommune, Københavns Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Roskilde Kommune, Thisted Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune), Frie Funktionærer, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Et udkast til lovforslagets § 4 har i perioden fra den 7. oktober 2019 til den 14. oktober 2019 været sendt i supplerende høring hos ovennævnte myndigheder og organisationer m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den vedtagne § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og personer i jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den vedtagne § 34, stk. 3, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Bestemmelsen vedrører aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, samt revalidender.

Det foreslås, at der i den vedtagne § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, efter »digitalt« indsættes », jf. dog stk. 2«.

Dermed vil fremgå klart af stykkerne, at stk. 2 indeholder en undtagelse fra pligten til selv at booke jobsamtaler.

Det betyder, at det klart vil fremgå af den vedtagne § 34, hvornår en jobsamtale skal henholdsvis selvbookes eller indkaldes til.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår det af den vedtagne § 31, stk. 3, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at første jobsamtale for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Bestemmelsen vedrører kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Derudover fremgår det af den vedtagne § 34, stk. 1, i samme lov, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt personer i jobafklaringsforløb.

Derudover fremgår det af den vedtagne § 34, stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Bestemmelsen vedrører aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt personer i ressourceforløb.

Det fremgår af den vedtagne § 208, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for den vedtagne § 34, stk. 3, og at bestemmelsen får virkning for den enkelte målgruppe i bestemmelsen ved ministerens beslutning.

Videre fremgår det af den vedtagne § 34, stk. 2, at jobcenteret kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Det foreslås, at den vedtagne § 34, stk. 2, affattes på ny, så det fremgår, at jobcenteret indkalder til jobsamtalen efter § 31, stk. 3, og at jobcenteret derudover kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Det foreslås, at det af § 34, stk. 2, 1. pkt. fremgår at, jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3.

Den foreslåede § 34, stk. 2, 1. pkt., vil betyde, at jobcenteret vil skulle indkalde til første jobsamtale, når jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Det vil også gælde, selv om det er en person i målgruppen for pligt til selvbooking af jobsamtaler. Det vil fra den 1. januar 2020 sige jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate. Derudover vil bestemmelsen få virkning for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, når ministeren har sat den vedtagne lovs § 34, stk. 3, i kraft, og ministeren har fastsat virkningstidspunktet for den enkelte målgruppe pligt til selv at booke jobsamtaler i kontaktforløbet. Det foreslåede får således betydning for disse målgrupper, når pligt til selvbooking får virkning for den enkelte målgruppe, idet jobcenteret med det foreslåede også skal indkalde disse målgrupper til den første jobsamtale.

Baggrunden for forslaget er, at de omfattede personer ikke vil kunne nå at selvbooke den første jobsamtale, inden der er gået 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Det skal derfor være muligt for jobcenteret at indkalde til denne jobsamtale.

I tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med en persons tilmelding i jobcenteret er aftalt eller holdt en jobsamtale efter § 31, stk. 3, anses denne samtale som en jobsamtale, der er blevet indkaldt til.

Det foreslås, at det af § 34, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at jobcenteret derudover kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Den foreslåede § 34, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af, at jobcenteret i øvrigt kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Der henvises til almindelige bemærkninger punkt 3.6.1. og 3.6.2.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om lovens kapitel 9 om »Min Plan«, rehabiliteringsplan og en helhedsorienteret plan.

Med hjemmel heri er der i §§ 56 og 57 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, hvordan en tilflytterkommune skal forholde sig til den tidligere kommunes planlagte og igangsatte indsats, som fremgår af »Min Plan«.

Af den vedtagne § 47 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, fremgår bemyndigelsesbestemmelserne for planer m.v. Det fremgår ikke heraf, at der som hidtil skal kunne fastsættes regler om, hvad der skal ske med den indsats, som en tidligere opholdskommune har planlagt og igangsat, når en person skifter opholdskommune.

Det foreslås, at der som et nyt § 47, stk. 2, indsættes, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes en kommune skal forholde sig til en tidligere opholdskommunes planlagte indsats for en tilflyttet person, herunder regler om afholdelse af udgifter for tilbud, som er igangsat af den tidligere opholdskommune.

Der forventes en udmøntning på bekendtgørelsesniveau svarende til den gældende dog således, at det klart fremgår af bekendtgørelsen, at udgifter, der vedrører perioden efter fraflytningen, afholdes af jobcenteret i den nye opholdskommune. Derudover forventes det tydeliggjort ved en henvisning til retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion, at tilflytterkommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne i visse situationer, hvor fraflytningskommunen har medvirket til personens flytning. Det kan f.eks. være udgifterne til aktivering, hvor en fraflytningskommune har medvirket til en persons flytning til en boform i den nye kommune.

Om den gældende udmøntning henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.7.1.

Til nr. 4

Det fremgår af den vedtagne § 56, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og 10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i det omfang, der er mulighed for at bevare retten til hjælp i særlige tilfælde under kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen vedrører kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.

Det foreslås, at § 56, stk. 1, ændres således, at der i bestemmelsen også henvises til personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8. Ændringen vil have den virkning, at det også bliver muligt for personer i jobafklarings- og ressourceforløb at få tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori der indgår kortvarige ophold i udlandet uden, at de dermed mister retten til hjælp. Dermed vil jobcenteret kunne tillade kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der i øvrigt foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.

Det vil f.eks. kunne være tilbud om virksomhedspraktik, hvori der indgår et besøg hos en leverandør til virksomheden, som er bosiddende i udlandet.

Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger punkt 3.8.1. og 3.8.2.

Til nr. 5

Det fremgår af den vedtagne § 132, stk. 2, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Det foreslås, at § 132, stk. 2, ændres således, at det kommer til at fremgå, at det er perioden nævnt i stk. 1, der regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Der er tale om en sproglig præcisering af, at den periode, der er tale om, er den, der fremgår af stk. 1.

Til nr. 6

Ved § 9, nr. 3, i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indføres der fra den 1. januar 2020 regler om beregning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter den vedtagne § 115 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som blev indsat ved § 9, nr. 3, i lov nr. 339 af 2. april 2019, skal kommunen indbetale et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for følgende personer:

1) Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 70 f.

2) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. lovens § 70 g.

3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. lovens § 75.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med en fastsat procentsats på grundlag af ydelsen efter fradrag for arbejde og personens eget bidrag til ATP Livslang Pension.

For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Det foreslås, at reglerne om beregning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud samt af tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som hhv. er bevilget før den 1. januar 2013 eller den 1. januar 2013 eller senere, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 138 a, stk. 1, at kommunen skal indbetale et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for følgende personer:

1) Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 126 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 136 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 138 a, stk. 2, at bidraget vil blive beregnet med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 138 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde og personens bidrag til ATP Livslang Pension efter § 137.

Eksempel 1 (i 2019-niveau):

Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2020 får personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. Bidraget til ATP Livslang Pension af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 0,3 pct.= 45,87 kr., som afrundes til nærmeste hele krone.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts 2020 dermed 687 kr., hvoraf bidraget til den obligatoriske pensionsordning udgør 46 kr. og det samlede bidrag til ATP Livslang Pension, dvs. personens bidrag og kommunens bidrag, udgør 641 kr.

Eksempel 2 (i 2019-niveau):

Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2030 får personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. Bidraget til ATP Livslang Pension af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 3,3 pct.= 504,54 kr., som afrundes til nærmeste hele krone.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts 2030 dermed 1.140 kr., hvoraf bidraget til den obligatoriske pensionsordning udgør 505 kr. og det samlede bidrag til ATP Livslang Pension, dvs. personens bidrag og kommunens bidrag, udgør 635 kr.

Der vil ikke blive fastsat en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der vil således kunne indbetales ned til 1 kr. i bidrag til den obligatoriske pensionsordning for en uge.

Bidraget for en måned skal afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension.

Det foreslås i § 138 a, stk. 3, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke vil blive fradraget i tilskuddet, og at bidraget til den obligatoriske pensionsordning skal betales af staten.

Det foreslås i § 138 b, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning vil blive beregnet med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, vil den blive bevaret på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Til nr. 7

Efter den vedtagne § 115 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som indsat ved lov nr. 339 af 2. april 2019 om bl.a. ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 141 a, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til den obligatoriske pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale tilskud efter lovens §§ 123, 126 eller 136 tilbage til kommunen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Til nr. 8

Det fremgår af den vedtagne § 164 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at jobcenteret inden for varslingspuljen i opsigelsesperioden for beskæftigede og for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, der har været omfattet af større afskedigelser, kan tilbyde jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger, opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i sammenlagt op til 8 uger og udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Det foreslås, at der i den vedtagne § 164 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at der til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, gives tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, om jobsøgningskurser og opkvalificering efter bestemmelserne i lovens kapitel 14 om vejledning og opkvalificering.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Med forslaget vil det klart fremgå af bestemmelsen, at jobcenteret giver jobsøgningskurser og vejledning og opkvalificering som tilbud efter kapitel 14 til de personer, der overgår fra at være varslede og til at blive ledige, når indsatsen gives inden for varslingspuljen.

Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen, og det svarer til de gældende bestemmelser.

Til nr. 9

Efter den gældende § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, reguleres beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats) én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet efter § 70 f, stk. 2, er ikke omfattet af den afdæmpede regulering, hvorefter satsreguleringen nedsættes med 0,75 pct. i årene fra 2020-2023.

Efter lov nr. 339 af 2. april 2019 ændres fra den 1. januar 2020 satsreguleringen af grænsebeløbet efter lovens § 70 f, stk. 2, til én gang om året pr. 1. januar at blive reguleret med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen, som blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en konsekvens af den foreslåede § 189 a, som affattet ved § 1, nr. 5, foreslås det, at § 189, stk. 1, nr. 3, som henviser til § 123, stk. 2, ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Til nr. 10

Efter den gældende § 127, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, reguleres følgende beløb én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:

1) Beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere).

2) Beløbet efter § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013).

3) Beløbet efter § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013).

De nævnte beløb er ikke omfattet af den afdæmpede regulering, hvorefter satsreguleringen nedsættes med 0,75 pct. i årene fra 2020-2023.

Efter lov nr. 339 af 2. april 2019 ændres satsreguleringen fra den 1. januar 2020 af:

1) Beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere).

2) Beløbet efter § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013).

Reguleringen skal ske én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet efter lovens § 71, stk. 3, vil fortsat blive reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen, som blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en konsekvens af den foreslåede § 189 a, som affattet ved § 1, nr. 5, foreslås det, at henvisningerne i § 189, stk. 1, nr. 4, til § 126, stk. 5, og § 136, stk. 2, udgår.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Til nr. 11

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af den obligatoriske pensionsordning reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten.

Dette er gennemført i § 9, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019, hvor det er fastsat i § 127 a, at beløbene efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats), § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) og § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013) skal reguleres én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen, som blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås således i § 189 a, at satsreguleringen af § 123, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats), § 126, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) og § 136, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013) skal ske én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Til nr. 12

Det fremgår af den vedtagne § 204, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020, og som viderefører den gældende § 128, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det fremgår videre af den vedtagne § 204, stk. 2, som viderefører den gældende § 128, stk. 2, at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører, og at klagen tillige - for så vidt angår afgørelser om konkurrenceforvridning, jf. §§ 64, 80 og 88, - kan indbringes af andre, der har en væsentlig interesse i afgørelsen. De nævnte bestemmelser §§ 64, 80 og 88 handler om virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats.

Det foreslås, at § 204, stk. 2, berigtiges således, at reglen om, at klager over konkurrenceforvridning kan indbringes af andre med en væsentlig interesse i afgørelsen, gælder for spørgsmål om konkurrenceforvridning efter §§ 64, 80, 88 og 94.

Med forslaget udvides bestemmelsen til også at gælde særligt tilrettelagte projekter under vejledning og opkvalificering i kapitel 14. Præciseringen sker ved at der indsættes en henvisning til lovens § 94, hvorved bestemmelsen bringes i overensstemmelse med intentionen og svarer til de gældende regler.

Ændringen indebærer, at også for de særligt tilrettelagte projekter kan klager over konkurrenceforvridning indbringes af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, hvilket svarer til den gældende lovs § 128, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.10.2.

Til nr. 13

Det fremgår af den vedtagne § 206, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 72, stk. 4, for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbegyndelse kan indbringes for jobcenteret.

Bestemmelsen vedrører dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Personer omfattet af disse målgrupper har mulighed for at klage til jobcenteret over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden i forbindelse med ansættelse med løntilskud.

Det foreslås, at § 206 udvides med personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 12, som indeholder personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse. Dermed får personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse også mulighed for at klage over en offentlig arbejdsgivers beregning af arbejdstiden i forbindelse med ansættelse med løntilskud.

For personer i jobafklarings- og ressourceforløb beregnes og fastlægges arbejdstiden ud fra forholdet mellem overenskomstmæssig løn og den individuelle hjælp, de har ret til efter lov om aktiv socialpolitik. For selvforsørgende beregnes og fastlægges arbejdstiden, så lønnen samlet svarer til 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.

Dermed vil de målgrupper i loven, hvor der skal foretages en beregning af arbejdstiden alle få mulighed for at klage til jobcenteret over arbejdsgiverens beregning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.11.2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den vedtagne § 80 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som er indsat ved § 8, nr. 4, i lov nr. 339 af 2. april 2019, skal kommunen indbetale bidrag til den obligatoriske pensionsordning for personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 og 27 a (uddannelses- og kontanthjælp), § 52, stk. 1, (revalideringsydelse) §§ 68 og 69 j (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb hhv. ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb) og § 74 a, stk. 2 og 3, (ledighedsydelse). Kommunen skal indbetale bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 80 b, stk. 2, beregnes bidraget med den procentsats, der er nævnt i § 80 c. Procentsatsen, der er nævnt i § 80 c, er i 2020 på 0,3 pct. og den stiger i de følgende år til og med 2030 årligt med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3. Dette grundlag er det samme, som gælder for vurderingen af, om der skal indbetales bidrag til ATP Livslang Pension af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Det vil sige, at beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp er hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter og sanktioner, og at beregningsgrundlaget for bidrag af revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse er hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter, men før fradrag for sanktioner.

Derudover beregnes bidraget til den obligatoriske pensionsordning efter fradrag for personens bidrag til ATP Livslang Pension efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2.

For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det har ikke været hensigten, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal beregnes på et forskelligt grundlag. Det foreslås derfor, at beregningsgrundlaget harmoniseres.

Det foreslås i § 80 b, stk. 1, at kommunen skal indbetale bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 (uddannelses- og kontanthjælp) og § 27 a (supplerende hjælp til brøkpension), §§ 68 og 69 j (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløb under jobafklaringsforløb), § 71, stk. 1-4, (revalideringsydelse) og § 74 a, stk. 2 og 3 (ledighedsydelse).

Det foreslås i § 80 b, stk. 2, at bidraget vil blive beregnet med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i § 13 g, § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-43 og 68 a, §§ 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, §§ 73 f og 73 g, § 74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b. Det vil sige at bidraget til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse beregnes på grundlag af hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter samt efter nedsættelse af hjælpen på grund af sanktioner.

Derudover vil bidraget blive beregnet til den obligatoriske pensionsordning efter fradrag for personens bidrag til ATP Livslang Pension efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for en måned vil blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i § 80 b, stk. 3, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke fradrages i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

Det foreslås i § 80 c, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning vil blive beregnet med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 80 d, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til den obligatoriske pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til kommunen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik reguleres niveauet for det beløb, som fremgår af lovens § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.

Efter § 8, nr. 7, i lov nr. 339 af 2. april 2019, som ændrer § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bliver henvisningen til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 1. januar 2020 ændret til § 127 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som en konsekvens af § 9, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019.

Efter § 2, nr. 98, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.), bliver henvisningen til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 1. januar 2020 ændret til § 189 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det at ændre henvisningen i § 109, stk. 2, til den foreslåede § 189 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaring med lav fradragssats skal ske én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det bemærkes, at § 8, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019, ophæver den gældende § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og indsætter i stedet et nyt stk. 1 og 2. Ændringen indeholder således en rykningsklausul, der medfører, at § 109, stk. 2, bliver til § 109, stk. 3. Rykningsklausulen træder i kraft og får virkning samme dag som nærværende ændringslov.

Til § 3

Til nr. 1

I § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af bl.a. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med ikrafttræden den 1. januar 2020, er der fastsat regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal modtage bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af en række overførselsindkomster, som er opregnet i bestemmelsen. Det fremgår blandt andet af bestemmelsen, at bidrag til den obligatoriske pensionsordning administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvori der fastsættes en rentebestemmelse, der svarer til den, der gælder for indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 17 s, stk. 2. Af lovtekniske årsager affattes de øvrige bestemmelser i § 17 s på ny.

Det foreslås i § 17 s, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal modtage bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af følgende ydelser:

1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven.

5) Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.

6) Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse.

7) Førtidspension, jf. § 33 f i lov om social pension og § 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

8) Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

9) Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

10) Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

11) Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

12) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

13) Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

14) Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

15) Flekslønstilskud, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

16) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013 efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

17) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 efter § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

18) Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det betyder, at det er den myndighed, der udbetaler ydelsen til den enkelte ydelsesmodtager, som skal indbetale bidraget til den obligatoriske pensionsordning efter de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter herom.

Forslaget svarer til gældende regler om indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 2, at der indsættes en bestemmelse om, at hvis bidrag ikke indbetales rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2, 3 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse. Efter § 17, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter. Efter § 17, stk. 3, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, indbetaling af bidrag ikke sker rettidigt. Efter § 17, stk. 6, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag, hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives.

Det betyder, at hvis myndigheden ikke indbetaler bidrag rettidig, vil myndigheden skulle betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb.

Det foreslås i stk. 3, at bidragsbeløb, som overføres til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anvendes, efter fradrag af beløb efter § 16, til erhvervelse af pensionsret på samme vilkår og tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer. I forhold til § 16 anses medlemmerne af den obligatoriske pensionsordning som bidragsbetalende medlemmer.

Det foreslås i stk. 4, at overførte bidrag til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med den øvrige formue. Herved sikres en enkel og omkostningseffektiv administration - også i forhold til eventuelle små pensionsbidrag, idet 98-99 pct. af de kommende medlemmer, som vil modtage bidrag til den obligatoriske pensionsordning, tillige forventes at være omfattet af ATP Livslang Pension.

Forslaget indebærer, at den obligatoriske pensionsordning bliver integreret i det eksisterende formuefællesskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, og hvor omkostninger, investeringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

Integration af den obligatoriske pensionsordning i ATP Livslang Pension vil indebære, at ydelsesmodtagerne, for hvem der indbetales obligatoriske pensionsbidrag, vil blive pålagt omkostninger på lige fod med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer. Omkostninger afholdes kollektivt via Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale, hvorved medlemmernes andel af omkostningerne svarer til deres andel af de samlede rettigheder, uanset om rettighederne er en del af den obligatoriske pensionsordning, ATP Livslang Pension eller Supplerende Arbejdsmarkedspension.

Bidrag til obligatorisk pensionsordning vil blive administreret som bidrag til ATP Livslang Pension, hvor pt. 80 pct. af bidraget går til garanterede pensioner (garantibidrag), mens 20 pct. går til bonuspotentialet (bonusbidrag). Der opnås samme pension for hver krone i garantibidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension i det enkelte år uanset, om garantibidraget indbetales til den obligatoriske pensionsordning, ATP Livslang Pension eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Bonusbidraget forventes over tid at vende tilbage til medlemmerne i form af bonus. Bidrag til den obligatoriske pensionsordning vil indgå i de samme investerings- og afdækningsporteføljer, der er i ATP Livslang Pension.

Ligesom på ATP Livslang Pension er der tale om en livrente, hvor medlemmet får udbetalt en løbende pension fra folkepensionsalderen og resten af livet. Udbetalingstidspunkterne vil følge udbetalingstidspunkterne for ATP Livslang Pension. Ved udbetaling afregnes der indkomstskat på individuelt niveau. PAL-beskatning sker på det samlede investeringsafkast inden beregning af pensionsret.

Pensionen udbetales tidligst fra folkepensionsalderen. Indbetalinger bliver omregnet til pensionsret ved indberetningstidspunktet. Det vil sige, at borgerne ikke får noget depot i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er dermed ikke muligt at udbetale de indbetalte midler før opnåelse af folkepensionsalderen. Det er således heller ikke muligt at søge om udbetaling i særlige situationer såsom udrejse, sygdom, førtidspensionering mv., da det kræver en konto-ordning.

Det foreslås i stk. 5, at udbetaling af ATP Livslang Pension optjent på baggrund af bidrag til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil følge reglerne ved udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag. Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet. Hvis et medlem af den obligatoriske pensionsordning samtidig har ret til udbetaling af pension fra ATP Livslang Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister vil de optjente pensionsrettigheder blive lagt sammen og udbetalt samlet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb, jf. regler herom fastsat i medfør af § 9. Engangsbeløbet beregnes som kapitalværdien af alle de fremtidige egenpensionsrettigheder. Beløbsgrænsen for, hvornår den optjente pensionsret udbetales som et engangsbeløb eller som en løbende månedlig pension, fastsættes, jf. § 9, af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.

Udbetalingen af pensionen kan udskydes, jf. § 9 a. Et medlem kan vælge at udskyde udbetalingen af sin pension udover opnået pensionsalder. For hver måned udbetalingen udskydes, får medlemmet forhøjet sin årlige optjente pension i overensstemmelse med den gældende tarif. Hvis et medlem vælger at udskyde udbetalingen af sin pension, omfatter udskydelsen også eventuelle udbetalinger af pension fra ATP Livslang Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.

Det foreslås i stk. 6, at de indbetalte bidrag til den obligatoriske pensionsordning vil indgå i optjeningen af ret til dødsfaldsdækningen i ATP Livslang Pension. Risikobidraget, jf. § 16, fratrækkes det samlede bidrag, som består af eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension tillagt bidraget til den obligatoriske pensionsordning.

I forbindelse med vurderingen af om kravet om indbetaling af 2 årsbidrag, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3, er opfyldt, foretages en separat beregning for eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension samt en separat beregning for bidragene til den obligatoriske pensionsordning. Det er således det samlede antal udregnede årsbidrag, som lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt kravet om indbetaling af 2 årsbidrag er opfyldt.

Ved at integrere dødsfaldsdækningerne for de to ordninger sikres ved medregningen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning i beregningen af bidragskarens på de 2 årsbidrag, at medlemmer i højere grad er sikret at modtage en dødsfaldsudbetaling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I karensoptjeningen i henhold til § 14 b, stk. 4, og § 14 e stk. 3, indgår et krav om, at der er indbetalt et beløb svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 15. Det foreslås, at de indbetalte bidrag til den obligatoriske pensionsordning omregnes til bidrag i henhold til § 15, stk. 1, som omhandler bidrag til ATP Livslang Pension med A-sats. Anvendelse af A-satsen er hovedreglen i ATP Livslang Pension.

Kravet om medlemskab i 2 år, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter 1. januar 2002, hvor der enten er indbetalt bidrag til ATP Livslang Pension eller til den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i stk. 7, at som følge af integrationen af den obligatoriske pensionsordning i ATP Livslang Pension, vil de beføjelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har over for Arbejdsmarkedets Tillægspension også gælde i forhold til bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i stk. 8, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med de finansielle forhold for bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning på samme måde som Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til ATP Livslang Pension.

Baggrunden herfor er, at indbetalte bidrag til den obligatoriske pensionsordning skal administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ordningen integreres i det eksisterende formuefællesskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension med ATP Livslang Pension, således at der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, hvor omkostninger, investeringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

De tilsynsområder, som Finanstilsynet fører tilsyn med for Arbejdsmarkedets Tillægspension, fremgår af § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og dækker en række bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions governance og ledelse samt kapitel 6 om pensions- og hensættelsesgrundlag, kapitel 7 a om regnskab og revision og kapitel 8 om fondsanbringelse.

Efter gældende regler er Finanstilsynet i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tillagt en række bemyndigelser og beføjelser med henblik på dels at fastsætte regler om en række forhold, f.eks. regler om regnskab, dels at kunne udøve sine tilsynsbeføjelser, f.eks. gennem inspektioner, anmodning om information og tilsynsreaktioner.

Som følge af integrationen af den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås det i stk. 8, at de beføjelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har over for Arbejdsmarkedets Tillægspension også skal gælde i forhold til bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.5.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsesløft), 80 pct. af højeste dagpengesats, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, mens pågældende deltager i uddannelsen.

Efter den gældende § 48 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. får en dagpengemodtager, der påbegynder et tilbud om uddannelsesløft i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019, dog dagpenge med et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (positivlisten).

Der henvises til punkt 3.12.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 48 a, stk. 2, affattes på ny således, at en dagpengemodtager, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse (uddannelsesløft) efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, modtager dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af den liste, der er udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i den før 1. januar 2020 gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (positivlisten).

Forslaget betyder, at en dagpengemodtager, som i 2020 påbegynder et tilbud om uddannelsesløft, under deltagelse i uddannelsen vil kunne modtage dagpenge med sin hidtidige sats, hvis den uddannelse, dagpengemodtageren deltager i, fremgår af positivlisten.

Det betyder, at dagpengemodtageren kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil.

Forslaget betyder også, at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2020.

Der er således tale om en undtagelse til bestemmelsen i § 48 a, stk. 1, i loven om, at en dagpengemodtager under deltagelse i et uddannelsesløft efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats.

Forslaget betyder, at en dagpengemodtager, der deltager i uddannelsesløft med bevarelse af sin hidtidige dagpengesats, ikke kan låne et beløb under deltagelse i uddannelsesløftet, jf. § 75 i, stk. 2, i loven.

Forslaget betyder endvidere, at positivlisten, der er gældende for ordningen med mulighed for at deltage i uddannelsesløft med bevarelse af hidtidig dagpengesats i perioden 1. marts 2017 til 31. december 2019, anvendes uændret for den foreslåede ordning i 2020.

Forslaget har ikke betydning for dagpengemodtagere, der før 1. januar 2020 har påbegyndt et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i den indtil den 31. december 2019 gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da disse kan gennemføre uddannelsesforløbet på de hidtidigt gældende vilkår uanset, at det først færdiggøres efter 2019.

Til § 5

Til nr. 1

Efter den gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, integrationsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender og sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge. Derudover har udgifter til aktivering af ledige selvforsørgende været indfortolket under budgetgarantien.

Ved udgifter til aktivering forstås f.eks. driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens § 172, partnerskabsaftaler efter lovens § 15 og opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161, udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 samt udgifter til befordring og hjælpemidler, jf. lovens kapitel 27. Der henvises her og efterfølgende til reglerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020.

Det foreslås at udvide bestemmelsen, så udgifter til aktivering af ledige selvforsørgende og nyuddannede ikke-forsikrede personer med handicap, som er ansat med løntilskud også omfattes.

I forhold til udvidelsen med aktiveringsudgifter til ledige selvforsørgende er der tale om en præcisering, som er i overensstemmelse med gældende fortolkning af reglerne.

Formålet med at udvide bestemmelsen med aktiveringsudgifter til nyuddannede ikke-forsikrede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, er at opnå en enklere registrering af udgifter til hjælpemidler m.v. og løntilskud samt opgørelse af udgifter omfattet af budgetgarantien.

Med de foreslåede ændringer vil bestemmelsen for de omfattede persongrupper fremover omfatte udgifter til aktivering, f.eks. driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens § 172, partnerskabsaftaler efter lovens § 15, opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161, opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob efter lovens § 162, udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12, og udgifter til hjælpemidler, særlige udgifter, befordring og merudgiftsgodtgørelsen, jf. lovens kapitel 27 og § 179. Herudover omfattes også visse ordninger fra lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet udgifter til tilbud med løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap efter lovens kapitel 5, opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter lovens kapitel 5 a og udgifter til hjælpemidler og særlige udgifter, jf. lovens §§ 15 f, 15 g og 15 j omfattes.

Til nr. 2

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige og førtidspensionister samt driftsudgifter i forbindelse med jobrettet uddannelse. Derudover har driftsudgifter til aktivering af unge under 18 år været indfortolket under budgetgarantien.

Ved driftsudgifter forstås her udgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter § 172 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, partnerskabsaftaler efter lovens § 15, og opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161. Der henvises her og efterfølgende til reglerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft den 1. januar 2020.

Derimod omfatter det ikke udgifter til befordringsgodtgørelse og hjælpemidler til dagpengemodtagere, fordi disse udgifter er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud (bortset fra undervisningsmaterialer, som er omfattet af budgetgarantien). Udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter dagpengemodtagere i løntilskudsjob, er heller ikke omfattet af budgetgarantien, da de er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, jf. § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Ligeledes er udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter førtidspensionister i løntilskudsjob (skånejob), ikke omfattet af budgetgarantien.

Det foreslås at udvide bestemmelsen, så driftsudgifter til unge under 18 år eksplicit fremgår af bestemmelsen og omfattes af budgetgarantien. Der er tale om en præcisering, som er i overensstemmelse med gældende fortolkning af reglerne.

Det foreslås videre at udvide bestemmelsen, så driftsudgifter til personer ansat i fleksjob og personer som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også omfattes.

Formålet med at udvide bestemmelsen med driftsudgifter til personer ansat i fleksjob og personer som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er, at opnå en enklere registrering af udgifter til hjælpemidler m.v. og opgørelse af udgifter omfattet af budgetgarantien.

Driftsudgifter for personer ansat i fleksjob eller som får tilskud til selvstændig virksomhed omfatter bl.a. udgifter til kortvarige kurser efter § 162 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælpemidler efter lovens kapitel 28.

Derimod vil selve løntilskuddet til fleksjob, hvad enten det er løntilskud til arbejdsgiveren efter den gamle ordning eller tilskud til personen ansat i fleksjob efter den nye ordning, fortsat ikke være omfattet af budgetgarantien i overensstemmelse med førtidspensions-/fleksjobreformen. Ligeledes skal heller ikke selve tilskuddet til selvstændig virksomhed være omfattet af budgetgaranti.

Med de foreslåede ændringer vil bestemmelsen for de omfattede persongrupper fremover omfatte driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens § 172, partnerskabsaftaler efter lovens § 15, opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161, kortvarige kurser efter § 162, udgifter til hjælpemidler og befordring (bortset fra disse udgifter til dagpengemodtagere, som fortsat er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud) og merudgiftsgodtgørelsen, jf. lovens kapitel 27 og § 179. Herudover omfattes også visse ordninger fra lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet udgifter til hjælpemidler og særlige udgifter, jf. lovens §§ 15 f og 15 g, omfattes.

Til nr. 3

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til mentorstøtte og jobrotationsydelse.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides, så udgifter til hjælpemidler til ikke-forsikrede personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed, fremover omfattes af budgetgarantien.

Formålet med at udvide bestemmelsen er et ønske om en enklere registrering af udgifter til hjælpemidler m.v. og opgørelse af udgifter omfattet af budgetgarantien.

Det omfatter hjælpemidler efter § 178 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ikke-forsikrede personer ansat uden løntilskud eller som driver selvstændig virksomhed eller som er ansat i seniorjob. Der henvises her og efterfølgende til reglerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020.

Udgifter til forsikrede personer ansat uden løntilskud eller som driver selvstændig virksomhed er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud.

Med de foreslåede ændringer vil bestemmelsen fremover omfatte mentorstøtte til alle persongrupper, der kan få mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens kapitel 26, udgifter til jobrotationsydelse efter lovens kapitel 22 samt udgifter til hjælpemidler til ikke-forsikrede personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed, jf. lovens § 178. Herudover omfattes også visse ordninger fra lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v., jf. lovens § 15 i, omfattes.

Til § 6

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af bl.a. lov om arbejdsmarkedets Tillægspension er der i § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indsat en bestemmelse om udvidelse af medlemskredsen af Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension til også at omfatte bidrag til den obligatoriske pensionsordning.

Ved § 8, nr. 4, i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af bl.a. lov om aktiv socialpolitik er der i lov om aktiv socialpolitik fastsat regler om beregning m.v. af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse.

Efter § 8, nr. 7, i lov nr. 339 af 2. april 2019 ændres henvisningen i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik til reguleringsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er indsat ved § 9, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019.

Det foreslås, at § 1, nr. 2, og § 8, nr. 4 og 7, ophæves. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og § 3.

Til nr. 2

Efter § 15 i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) træder reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af overførselsindkomster i kraft den 1. januar 2020, herunder bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter lov om sygedagpenge. Da sygedagpenge beregnes pr. uge, vil der blive beregnet bidrag til den obligatoriske pensionsordning fra den første mandag i året.

Det vil sige, at kommunerne skal kunne beregne bidragets størrelse for de enkelte dagpengemodtagere, indberette bidraget til eIndkomstregistret og indbetale bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension fra den 6. januar 2020.

I løbet af 2019 og første halvdel af 2020 vil kommunerne få implementeret et nyt IT-system på sygedagpengeområdet. En iværksættelse af administrationen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter sygedagpengeloven fra den 1. januar 2020 vil betyde, at der vil skulle foretages IT-implementering af ordningen dels i det IT-system på sygedagpengeområdet, der er under udfasning, dels i det IT-system, der er på vej til at blive implementeret. Dette vurderes at medføre betragtelig negativ betydning for implementeringen af det nye IT-system på sygedagpengeområdet.

Det foreslås derfor, at iværksættelsen af administrationen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter sygedagpengeloven udsættes til det nye IT-system på sygedagpengeområdet er implementeret i første halvår af 2020.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at ikrafttrædelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 fastsættes til den 1. januar 2020.

Det foreslås dog i § 15, stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter lov om sygedagpenge og af reglerne om betaling af tillæg til refusionen til arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom.

Det foreslås i § 16, at reglerne om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter lov om sygedagpenge, samt tillæg til refusionen til arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom, også får virkning for personer, der har fået udbetalt dagpenge efter lov om sygedagpenge, og arbejdsgivere, der har fået udbetalt refusion efter lov om sygedagpenge, i perioden fra den 6. januar 2020 til ikrafttrædelsen af reglerne.

Det betyder, at de får den samme retsstilling som de ville have efter den vedtagne lov nr. 339 af 2. april 2019.

Til § 7

Til nr. 1

Efter § 2, nr. 98, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres henvisningen i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik til reguleringsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er fastsat ved § 189 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at § 2, nr. 98, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ophæves. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov