Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. december 2019

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Dansk Folkeparti

Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at andelen af avancerede biobrændstoffer nedsættes, idet ministeren vurderer, at avancerede biobrændstoffer bliver uforholdsmæssigt dyre i 2020, jf. biobrændstofslovens § 3, stk. 10, nr. 2. V og DF havde gerne set et højere krav til andelen af avancerede biobrændstoffer, og på trods af flere spørgsmål har ministeren i sine svar ikke klart kunnet redegøre for, hvorfor avancerede biobrændstoffer forventes at blive uforholdsmæssigt dyrere, og for beregninger af de økonomiske konsekvenser for det specifikke iblandingskrav. I den forbindelse udtrykker V og DF kritik af, at processen har været præget af mangelfulde og ufuldstændige oplysninger, særlig med hensyn til tilgængeligheden af avancerede biobrændstoffer.

V og DF udtrykker desuden undren over, at ministeren på trods af opfordringer hertil ikke sideløbende med nærværende lovgivning har indkaldt til forhandlinger om en langsigtet plan for alternative brændstoffer i transportbranchen efter 2020.

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender, at nærværende lovgivning sker for at indfri Danmarks forpligtigelse i VE-direktivet om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020, men anser den aktuelle løsning som værende beklagelig og en konsekvens af den tidligere regerings manglende rettidige indsats for at elektrificere transporten. RV og SF ønsker at understrege, at dette lovforslag ikke er at betragte som en holdbar løsning for den grønne omstilling af transporten. Derfor bør arbejdet med en mere langsigtet løsning med hensyn til anvendelsen af VE-brændstoffer i transportsektoren for den efterfølgende periode med fokus på CO2-fortrængning ske hurtigst muligt.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget vedstår gerne, at efterlevelse af VE-direktivet med 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren er en del af energiaftalen fra 2012, som Enhedslisten er med i.

Enhedslisten kan konstatere, at den tidligere regering fra 2015 til 2019 intet har gjort for at sikre en bæredygtig udvikling af transportsektoren, herunder at sikre en øget elektrificering af den kollektive trafik og bilparken. Tværtimod lempede den tidligere regering registreringsafgifterne på store diesel- og benzinbiler med den konsekvens, at CO2-udslippet fra nyindregistrerede biler er steget fra 105 g pr. kilometer i januar 2017 til 113 g pr. kilometer i august 2019. Samtidig efterlader den tidligere regering en ubetalt regning på 300 mio. kr. som følge af de lavere registreringsafgifter.

Sidste svigt i den tidligere regerings manglende bestræbelser på at leve op til VE-direktivets målsætninger skete i oktober-november 2018, hvor forhandlinger om fremme af lavemissionsbiler og forhøjelser af iblandingskravet blev afviklet, og hvor der på trods af stor velvilje og iderigdom til konkrete løsninger fra mange partier ingen fremskridt skete i forhold til opfyldelse af VE-direktivet.

Derfor har den nuværende regering arvet en dårlig sag. Det har betydet, at der 14 dage før nytår er fremlagt en hovsaløsning på VE-direktivet, hvor iblanding af førstegenerationsbiobrændstoffer øges i 2020.

Dette lovforslag øger med stor sandsynlighed CO2-belastningen på globalt niveau, og da den såkaldte løsning kun gælder i 2020, er det bogstavelig talt penge ud af vinduet.

Det er vigtigt, at der udvikles bæredygtige andengenerationsbiobrændstoffer. Dette lovforslag sinker den udvikling ved direkte at sænke iblandingskravet for netop andengenerationsbiobrændstoffer fra 0,9 pct. til 0,15 pct. i 2020.

Enhedslisten mener, at Folketinget i tide skulle have prioriteret elektrificering af transportsektoren, både den kollektive og den individuelle, for derigennem at leve op til VE-direktivet. I stedet har skiftende regeringers manglende indsats resulteret i en løsning, der direkte forsinker den grønne omstilling.

Samtidig vælges der en finansiering, som tager 40 mio. kr. fra puljer, der kunne være gået til at fremme bæredygtige løsninger, og derudover lånes der 27 mio. kr. fra puljen til grøn transport i 2020, som reducerer mulighederne for at støtte den nødvendige omstilling af transportsektoren næste år.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. § 5, stk. 1, affattes således:

»Virksomheden sender årligt en rapport til klima-, energi- og forsyningsministeren som dokumentation for, at virksomheden det foregående kalenderår har opfyldt forpligtelsen efter § 3, stk. 1 og 3, § 3 b, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 10, eller § 3 b, stk. 2-4.««

[Ændring af henvisninger]

Til § 2

2) I nr. 1 ændres »og 10-14,« til: », 10-14, 16 og 17,«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 3

3) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2«.

[Lovteknisk ændring]

4) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 9, i biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 17. januar 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 11, i biobrændstofloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.«

[Lovteknisk ændring]

Til bilag 1

5) Del A, litra n, affattes således:

»n) Kolber, som er renset for majskerner«.

[Lovteknisk ændring]

6) I Del A indsættes efter litra o som nyt litra:

»p) Andet celluloseholdigt nonfoodmateriale, jf. artikel 2, stk. 2, litra s«.

[Ændring af fejl i bilag]

7) Fodnoten til Del B, litra b, affattes således:

»(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1069/2009/EF af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning nr. 1774/2002/EF (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).«

[Lovteknisk præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indeholder en nyaffattelse af biobrændstoflovens § 5, stk. 1. Forslaget om nyaffattelse skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 2.

Ved en fejl henvises der i § 5, stk. 1, til § 3, stk. 8, der med L 51 bliver til § 3, stk. 10. Henvisningen forslås derfor ændret til § 3, stk. 10. Med L 51 foreslås biobrændstoflovens § 11 ophævet; derfor foreslås det endvidere, at henvisningen til § 11 i § 5, stk. 1, udgår. Endelig indeholder nyaffattelsen den ændring i § 5, stk. 1, som blev vedtaget med § 1, nr. 16, i lov nr. 1754 af 27. december 2016 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport. § 1, nr. 16, indeholder en ændring i biobrændstoflovens § 5, stk. 1, hvor en henvisning til § 3, stk. 1, ændres til også at omfatte stk. 3. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1754 af 27. december 2016. Ændringen i § 1, nr. 16, er stadig relevant og foreslås derfor at indgå i nyaffattelsen af § 5, stk. 1.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indeholder en ophævelse af § 1, nr. 16 og 17, i lov nr. 1754 af 27. december 2016 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport.

§ 1, nr. 16, indeholder en ændring i biobrændstoflovens § 5, stk. 1, hvor en henvisning til § 3, stk. 1, ændres til også at omfatte stk. 3. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1754 af 27. december 2016.

§ 1, nr. 17, indeholder en ændring i biobrændstoflovens § 5, stk. 1, hvor en henvisning til § 3, stk. 8, ændres til § 3, stk. 9. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1754 af 27. december 2016.

Ophævelsen af § 1, nr. 16 og 17, skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1, hvor det foreslås, at § 5, stk. 1, nyaffattes. Nyaffattelsen af § 5, stk. 1, indeholder ændringen som vedtaget i § 1, nr. 16, mens § 1, nr. 17, ikke længere er relevant, da det gældende § 3, stk. 8, med L 51 bliver § 3, stk. 10.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indeholder en ændring, da der i stk. 1 i ikrafttrædelsesbestemmelsen (§ 3) i L 51, henvises til »jf. dog stk. 2-4«, hvoraf stk. 3 og 4 ikke er undtagelsesbestemmelser til stk. 1. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres til »jf. dog stk. 2«.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indeholder en ændring af en henvisning. Med ændringsforslaget tydeliggøres det, at der i § 3, stk. 4, henvises til § 3, stk. 11, som affattet med den foreslåede ændring af biobrændstofloven (L 51).

Til nr. 5

Ændringsforslaget indeholder en ændring i bilag 1, Del A, litra n, der indeholder en fejlhenvisning.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indeholder en indsættelse af litra p i bilagets Del A, der ved en fejl ikke er medtaget i bilaget.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indeholder en ændring i fodnoten til bilag 1, Del B, litra b, der indeholder en fejlhenvisning.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2019 og var til 1. behandling den 21. november 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 31. oktober 2019 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 41. Den 18. november 2019 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputati?oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i et lukket samråd. Ministeren har efterfølgende sendt det talepapir, der dannede grundlag for ministerens mundtlige besvarelse, til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 26 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Tanja Larsson (S) Henrik Møller (S) Jesper Petersen (S) Jens Joel (S) Orla Hav (S) Ida Auken (RV) fmd. Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Thomas Danielsen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Tommy Ahlers (V) Carsten Kissmeyer (V) nfmd. Morten Messerschmidt (DF) Liselott Blixt (DF) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.