Skriftlig fremsættelse (6. november
2019)
Skatteministeren
(Morten Bødskov):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven,
skattekontrolloven og forskellige andre love
(Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav
til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af
fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske
datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for
skønsmæssige ansættelser ved transfer
pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode
for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.)
(Lovforslag nr. L 48)
Lovforslaget skal sikre, at den danske
selskabsskattelovgivning på en række områder
lever op til de internationale forpligtelser, der bl.a.
fremgår af EU´s skatteundgåelsesdirektiv,
OECD´s regler og EU-Domstolens praksis.
Lovforslagets ændring af CFC-reglerne
skal sikre en afbalanceret implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes
CFC-regler. CFC-reglerne er værnsregler, der skal hindre
flytning af mobil indkomst til datterselskaber ("Controlled Foreign
Companies" - CFC) i lavskattelande.
Regeringen har ved forslagets udformning
søgt en balance, der sikrer, at Danmark fortsat har en
robust selskabsskattebase, men som samtidig søger at mindske
de administrative og økonomiske konsekvenser for helt
almindelige virksomheder.
På den ene side er det hensigten at
sætte barren højere end direktivets minimumskrav.
Danmark er - og skal fortsat være - foregangsland i kampen
mod skatteundgåelse, og en minimumsimplementering ville
indebære en svækkelse af gældende danske
regler.
Det er baggrunden for, at det
foreslås at implementere direktivets krav, uden at der
ændres på den danske model for CFC-beskatning, hvor
reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er
beliggende. Ellers ville reglerne inden for EU/EØS kun kunne
anvendes på datterselskaber uden substans, hvilket ville
udgøre en væsentlig svækkelse af værnet.
En sådan implementering vurderes at indebære et markant
mindreprovenu, der kan udgøre et milliardbeløb.
På den anden side er det vigtigt, at
Danmark som en lille og åben økonomi ikke
unødigt stiller danske virksomheder dårligere
konkurrencemæssigt. Ved lovforslaget har regeringen derfor
lagt vægt på, at almindelige danske virksomheder ikke
rammes unødigt. Derved sikres fundamentet for mange danske
arbejdspladser - uden at svække reglernes
beskyttelsesniveau.
Dette er navnlig afspejlet i lovforslagets
regler om, at CFC-beskatning af indkomst fra immaterielle aktiver
målrettes, således at der til datterselskabets
CFC-indkomst kun skal medregnes indkomst fra immaterielle aktiver i
netop de situationer, hvor en sådan beskatning er
nødvendig for at varetage værnshensynet bag
regelsættet.
Lovforslaget vedrører desuden en
justering af reglerne om fast driftssted, der har til formål
at implementere OECD's anbefalinger om fast driftssted,
således at de interne danske regler bringes i
overensstemmelse med de seneste internationale standarder på
området.
Justeringen indebærer, at
virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter ikke
kunstigt skal kunne organisere sig således, at de
undgår etablering af et fast driftssted og dermed beskatning
i de lande, de opererer i. Herved sikres lige
konkurrencevilkår, uanset hvor den fysiske eller juridiske
person, der udøver erhvervsvirksomhed i Danmark, er
skattemæssigt hjemmehørende.
Dernæst indeholder lovforslaget
bestemmelser om, at danske selskaber har adgang til at foretage
fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber, faste
driftssteder og vedrørende fast ejendom. Formålet med
disse bestemmelser er at bringe selskabsskattelovens regler i
overensstemmelse med EU-retten. Indførelse af et
sådant fradrag vil være en fordel for danske
virksomheder, der ejer fast ejendom i udlandet, eller som
udøver erhvervsvirksomhed i udlandet gennem datterselskaber
eller faste driftssteder. Ændringen er nødvendiggjort
af en dom fra EU-Domstolen.
Endelig har tydeliggørelsen af
skønsadgangen ved transfer pricing-forhøjelser til
formål at sikre skatteforvaltningens adgang til at
skønne, når dokumentation ikke foreligger rettidigt.
Samtidig foreslås, at transfer pricing-dokumentationen skal
indgives senest 60 dage efter fristen for indgivelse af
oplysningsskemaet. Dette vil fjerne risikoen for, at der kan
opstå tvivl om, hvorvidt dokumentationen er rettidig eller
ej.
Derudover indeholder lovforslaget visse
mindre justeringer.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2020. Lovforslaget er omfattet af de
fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.