L 46 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love.

(Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.).

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 28-11-2019

Afgivet: 28-11-2019

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 28. november 2019

20191_l46_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 28. november 2019

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Erhvervsministeren har i orientering af 25. november 2019, jf. L 46 - bilag 9 til udvalget, anmodet om, at der dispenseres fra reglen i Folketingets forretningsorden om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse til dets vedtagelse, jf. Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1.

Udvalget indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er optagede af at sikre den bedste konkurrence, og at konkurrencereglerne samtidig fremmer innovation og udvikling af nye produkter. Derfor er det vigtigt, at konkurrencesituationen ikke vurderes for et meget snævert defineret marked, men for et marked af forskellige produkter og løsninger. Det er vigtigt for V og KF, at den kommende analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretages på et objektivt og uvildigt grundlag, og at den tager fremtidige markedsudviklinger i betragtning og ikke baseres udelukkende på historiske forhold. V og KF ser frem til yderligere drøftelser med aftalepartnerne, når analysen præsenteres i sommeren 2020.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at hvad angår lovforslaget i sin helhed, henviser EL til partiets egne bemærkninger i salen under førstebehandlingen. EL er positivt indstillet over for hovedindholdet i lovforslaget, heriblandt delene om direkte debiteringsløsninger, whistleblowerordning, den politiske aftale om det konkursramte Qudos Insurance A/S og ikke mindst forpligtelsen for udbydere af boliglån til at udlevere standardiserede nøgletalsskemaer. Men EL er betænkelig ved - og vil gerne markere et forbehold over for - den del, som omhandler tavshedspligt for personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til lov om EKF Danmarks Eksportkredit. I en tid, hvor andre OECD-landes eksportkreditvirksomheder arbejder på at øge transparensen, er det uhensigtsmæssigt, at EKF Danmarks Eksportkredit gør det stik modsatte. Det synes EL er stærkt bekymrende, især i en tid, hvor det bør være muligt for myndighederne, pressen og offentligheden at monitorere EKF's projektfinansieringer. Ud fra en samlet bedømmelse mener EL ikke desto mindre, at de øvrige elementer i lovforslaget er for vigtige, til at lovforslaget forkastes. Derfor indstiller EL lovforslaget til vedtagelse.

Liberal Alliance

Liberal Alliances medlem af udvalget bemærker, at LA ikke tilslutter sig lovforslaget, da LA mener, at lovforslaget bryder med danske virksomheders retssikkerhed, og at lovforslaget vil kunne påvirke markedsudviklingen negativt. Lovforslaget bunder i et politisk ønske fra regeringen om at sænke prisen for produktet Betalingsservice, som vurderes at eksistere på et fiktivt selvstændigt marked for direkte debitering. LA kan konstatere, at lovforslaget bygger på en udokumenteret påstand fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at konkurrencesituationen på betalingsmarkedet ikke har ændret sig siden 2014. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens notat fra den 10. september 2019 refererer således til en analyse, der er baseret på data for perioden 2009-2012. LA kan konstatere, at konkurrenceloven allerede i dag giver mulighed for, at konkurrencemyndighederne kan gribe ind i markedet, hvis en dominerende virksomhed misbruger sin stilling ved eksempelvis at opkræve for høje priser. LA finder det stærkt kritisabelt, at lovforslaget nu giver myndighederne mulighed for at diktere priser i markedet uden at åbne en konkurrencesag, eller uden at der er tale om virksomheder eller produkter med dominerende stilling. LA vurderer ligeledes, at lovforslaget sender et ærgerligt signal til virksomheder, der ønsker at investere i Danmark, og at forslaget kan bremse fremtidig innovation og konkurrence inden for betalingsindustrien og bidrage til at fastholde den eksisterende markedsstruktur. LA kan derfor ikke støtte lovforslaget.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 167, stk. 5, 1. pkt., ændres »251« til: »251, stk. 1,«.«

[Konsekvensrettelse på grund af det foreslåede § 1, nr. 13]

2) I den under nr. 15 foreslåede § 347 d ændres »§ 64, stk. 1-5« til: »§ 64, stk. 1-4«.

[Lovteknisk korrektion]

Til § 7

3) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 1, stk. 7, 1. pkt., ændres », 50-59, 81,« til: »og 50-59, § 81, stk. 1-4, §§«.«

[Lovteknisk korrektion]

4) Nr. 10 affattes således:

»10. § 145, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Virksomheder har dog ret til egenacces i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter stk. 1, jf. § 8 i lov om offentlighed i forvaltningen.««

[Lovteknisk korrektion]

Til § 19

5) I stk. 6 indsættes efter »i lov om betalinger«: », jf. denne lovs § 7, nr. 5«.

[Lovteknisk korrektion]

6) Stk. 7 affattes således:

»Stk. 7. Erhvervsministeren fremsætter senest i folketingsåret 2021-22 forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.«

[Lovteknisk justering af bestemmelsen om lovrevision]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås i § 1, nr. 13, i det fremsatte lovforslag at indsætte et stk. 2 i § 251 i lov om finansiel virksomhed.

I § 167, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed er der en henvisning til § 251. Med indsættelse af et stk. 2 i § 251 i lov om finansiel virksomhed skal denne henvisning rettelig være § 251, stk. 1, således at der ikke skabes tvivl om, hvilken bestemmelse der henvises til.

Som konsekvens heraf ændres henvisningen i § 167, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fra § 251 til § 251, stk. 1.

Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 2

Det foreslås i § 1, nr. 15, i det fremsatte lovforslag at indsætte en § 347 d i lov om finansiel virksomhed. I den foreslåede bestemmelse henvises til § 64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed.

§ 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed blev ophævet ved lov nr. 552 af 7. maj 2019.

Med ændringsforslaget ændres henvisningen fra § 64, stk. 1-5, til § 64, stk. 1-4.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 3

Det foreslås i § 7, nr. 1, i det fremsatte lovforslag at præcisere en henvisning fra § 81 til § 81, stk. 1-4.

I forbindelse med udformningen af lovforslaget er der ikke indsat et paragraftegn foran »81«.

Med ændringsforslaget indsættes det manglende paragraftegn.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 4

Det foreslås i § 7, nr. 10, i det fremsatte lovforslag at ændre § 145, stk. 7, 2. pkt. Den korrekte lovtekniske metode er at nyaffatte bestemmelsens 2. pkt.

Med ændringsforslaget foretages derfor en nyaffattelse af § 145, stk. 7, 2. pkt.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 5

Det foreslås i § 7, nr. 5, i det fremsatte lovforslag at indsætte en ny § 122, stk. 2, i lov om betalinger. Som følge heraf bliver stk. 2 til stk. 3.

Bestemmelsen i § 122, stk. 2, i lov om betalinger, der med lovforslaget bliver stk. 3, er en bemyndigelsesbestemmelse.

Det foreslås i § 19, stk. 6, i det fremsatte lovforslag, at regler fastsat i medfør af § 122, stk. 2, i lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 122, stk. 3, i lov om betalinger.

I det fremsatte lovforslag er der ikke henvist til lovforslagets § 7, nr. 5, som indfører den nye § 122, stk. 2, og flytter det eksisterende stk. 2 til stk. 3. Det er en fejl.

Med ændringsforslaget indsættes der i lovforslagets § 19, stk. 6, en henvisning til lovforslagets § 7, nr. 5.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 6

Med lovforslagets § 19, stk. 7, blev det foreslået, at § 122, stk. 2, i lov om betalinger, jf. lovforslagets § 7, nr. 5, skulle evalueres senest 2 år efter ikrafttræden.

Med ændringsforslaget præciseres det, at erhvervsministeren senest 2 år efter ikrafttræden fremsætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger, jf. lovforslagets § 7, nr. 5. Det sker på baggrund af aftale om styrkelse af indgrebsmulighederne over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november og var til 1. behandling den 12. november 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 9. september dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 39, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 6. november 2019 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 19 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik Møller (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (ALT) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) fmd. Anne Honoré Østergaard (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Peter Juel-Jensen (V) Tommy Ahlers (V) Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Alex Vanopslagh (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)43
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)12
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1