Fremsat den 6. november 2019 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

Den berettigede personkreds

§ 1. Der udbetales et månedligt børnetilskud på 600 kr. (2019-niveau) til personer, der er enlige og forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende modtager

1) uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

2) uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

3) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik,

4) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller

5) kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 2. Der udbetales et månedligt børnetilskud på 700 kr. (2019-niveau) til personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager enten

1) selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,

2) nedsat uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller

3) uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af §§ 1 eller 3, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 3. Der udbetales et månedligt børnetilskud på 550 kr. (2019-niveau) til personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som anses for gifte eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende modtager

1) uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

2) uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

3) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik,

4) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller

5) kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere

§ 4. Der udbetales ét supplerende tillæg på et månedligt beløb på 650 kr. (2019-niveau) til enlige forsørgere, der er omfattet af § 1 eller § 2, uanset antallet af børn.

Stk. 2. Som enlig forsørger anses en person, der indplaceres som enlig forsørger under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere anses en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger.

Stk. 3. Der kan maksimalt udbetales et tilskud efter §§ 1-3 pr. barn, uanset om forsørgeren er enlig eller anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Når forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, modtager forskellige ydelser efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik og dermed er omfattet af henholdsvis § 2, nr. 3 og § 3, har forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles barn efter § 2.

Stk. 5. Når kun en af forældrene i forældrepar, der anses for gifte eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, har fået ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, har denne af forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles barn på baggrund af sin egen ydelse. Tilsvarende gælder en forælder i et forældrepar, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, uden at den anden forælder i forældreparret modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Betingelser for ret til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere

§ 5. Det er en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter §§ 1-4, at personen er omfattet af § 25 b, stk. 1-5. Dette gælder dog ikke modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, der ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er tillige betinget af,

1) at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,

2) at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og

3) at barnet ikke er fyldt 15 år.

Stk. 3. Betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud efter §§ 1-3 og tillæg til enlige forsørgere efter § 4 skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører.

Maksimal udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere

§ 6. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan sammenlagt ikke overstige det beløb, hvormed ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte person er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der dog ud over beløbet efter stk. 1 udbetales midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på

1) 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og

2) 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for gifte og samlevende, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. For en forælder, der anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb efter stk. 1 og 2 først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter til fælles børn.

Stk. 4. For forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, sammenlægges forældrenes beløb efter stk. 1 og 2 ved opgørelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud til fælles børn.

Udbetaling og administration

§ 7. Udbetaling Danmark udbetaler uden ansøgning det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter denne lov til personer, der er berettiget, efter §§ 1-3, 4 og 5. Der kan dog efter ansøgning træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selvom personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark. Ansøgning skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest 31. august 2021.

Stk. 2. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales månedsvis i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører. For personer omfattet af § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik udbetales det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere dog tidligst, når Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 8. Har forældrene fælles folkeregisteradresse, og opfylder begge forældre betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den registrerede moder. Er forældre med fælles folkeregisteradresse af samme køn, og opfylder begge forældre betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den forælder, der efter parrets oplysning til Udbetaling Danmark skal modtage det midlertidige børnetilskud.

Stk. 2. Har forældrene fælles folkeregisteradresse, og opfylder kun den ene af forældrene betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til denne forælder.

§ 9. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er skattefrit.

Stk. 2. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere indgår ikke i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Tilsvarende gælder midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, som efterbetales som følge af afgørelse eller dom.

§ 10. Sker der senere ændringer i bopælsforholdene, ydelsessatsen eller ændringer i beregningen for nedsættelsen af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, for en modtager af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for et tidligere tidsrum, skal Udbetaling Danmark ikke regulere det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum. 1. pkt. gælder dog ikke, når der er tale om myndighedsfejl, og modtageren skal have efterbetalt et beløb.

§ 11. Til brug for administration af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder udsøgning af den berettigede personkreds, jf. §§ 1-3, 5 og 8, og udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til den berettigede personkreds uden ansøgning, skal Udbetaling Danmark behandle, herunder indsamle og samkøre, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om ydelsestype og ydelsessats, navn, personnummer og adresse på ydelsesmodtagerne. Der vil desuden blive behandlet oplysninger om ydelsesmodtagernes familierelationer, jf. §§ 1-3, 5 og 8, samt navn, personnummer, alder og adresse på ydelsesmodtagernes eventuelle børn.

Stk. 3. Udbetaling Danmark indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra kommunerne og Det Centrale Personregister.

§ 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder om beregning af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, samt om fordeling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere mellem børnene inden for forældrenes maksimale udbetaling.

Tilbagebetaling m.v.

§ 13. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere.

Stk. 2. Når en kommune træffer afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om tilbagebetaling af forsørgelsesydelser ydet efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere, kræver Udbetaling Danmark det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt. Når en kommune træffer afgørelse, skal kommunen oplyse dette til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal lægge kommunens afgørelse til grund.

Stk. 3. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter, at udbetaling af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere til personen er ophørt, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler efter forhandling med skatteministeren for Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskravet. Der kan fastsættes regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder om at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

§ 14. Krav på det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ikke overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 2. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ikke anvendes til modregning af eventuelle private eller offentlige krav.

§ 15. Udbetaling Danmark videregiver oplysninger om det beregnede midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere samt en række variable, der danner baggrund for denne beregning, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for analyse og statistik.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og anvendelse af oplysningerne.

Finansiering

§ 16. Staten afholder udgifterne til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter denne lov.

Stk. 2. Staten afholder udgifter til administrationen gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Regulering

§ 17. De beløb, der er nævnt i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved den årlige regulering af beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, fradrages reguleringen for det pågældende finansår en procentsats. For finansårene 2019-2021 udgør procentsatsen 0,75. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb. Der afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Klageadgang

§ 18. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelse m.v.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. §§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.

Stk. 3. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. november 2019 udbetales i januar 2020. Mens midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2019 udbetales i februar 2020.

Stk. 4. I perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2019 finder denne lovs § 2, nr. 1, § 4, stk. 2, § 4, stk. 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 11 tilsvarende anvendelse for modtagere af integrationsydelse.

Ændringer i anden lovgivning

§ 20. I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 337 af 2. april 2019 og § 12 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:

»17) Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.«

§ 21. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»De personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven samt omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer modtager overgangsydelse.«

2. I § 22, stk. 2, ændres »Integrationsydelsen« til: »Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse«.

3. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »integrationsydelsen« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.

4. I § 26, stk. 2, ændres »integrationsydelsesmodtageren« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren«.

5. I § 43, stk. 1, ændres to steder »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.

§ 22. I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), som ændret ved § 29 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. § 6, nr. 11-20 og 25, ophæves.

Territorial gyldighed

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev den 3. september 2019 enige om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud og annullere reduktionen af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020.

Aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud har baggrund i den politiske forståelse "Retfærdig retning for Danmark" mellem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra den 25. juni 2019, hvoraf det fremgår, at regeringen vil bekæmpe børnefattigdom. Børnetilskuddet skal på kort sigt være med til at afhjælpe problemerne med børnefattigdom, indtil en ydelseskommission har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.

I henhold til den indgåede politiske aftale er aftalepartierne enige om, "at børnetilskuddet skal træde i kraft hurtigst muligt, når der er etableret den nødvendige it-understøttelse. Det forventes, at tilskuddet træder i kraft 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019. Det midlertidige børnetilskud ydes, indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft forventeligt medio 2021".

Indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen har betydning for børnefamiliernes økonomiske situation. Det kan have store konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom, og det kan betyde, at børnene senere i deres liv får sociale udfordringer som f.eks. lavere uddannelse og øget ledighed.

Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om, at børn i Danmark skal vokse op under ordentlige forhold med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet uanset baggrund og forældrenes situation.

Regeringen og de øvrige partier bag aftalen vil skabe bedre forhold for børn, så de får bedre muligheder senere i livet og kan blive en del af det danske samfund.

Regeringen indfører derfor et nyt skattefrit midlertidigt børnetilskud til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager integrationsydelse. Det midlertidige børnetilskud vil skulle ydes til forældre med børn i alderen 0-14 år og vil skulle sikre familierne bedre økonomiske vilkår og bedre mulighed for at være en del af fællesskabet.

Det månedlige midlertidige børnetilskud vil udgøre 700 kr. pr. barn af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser - det vil sige integrationsydelsesmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 600 kr. pr. barn af enlige, og 550 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Tilskuddet vil blive givet til børn i alderen 0-14 år. Derudover skal enlige forsørgere have et supplerende tilskud på 650 kr. månedligt. Der vil dog være et loft for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, idet det maksimale børnetilskud ikke skal kunne overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som følge af indførelsen af integrationsydelsen.

Sigtet med tilskuddet er, at det bliver mest til gavn for de børnefamilier, som får de laveste ydelser og har mistet mest som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Tilskuddet skønnes at hjælpe ca. 14.300 børnefamilier og ca. 27.900 børn.

Ud over indførelsen af det midlertidige børnetilskud vil den vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020 blive annulleret, hvilket også er indeholdt i den afsatte finansiering

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud, herunder også den del af aftalen, der omhandler annullering af den vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Midlertidigt børnetilskud til forsørgere, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller er berørt af loftet over den samlede hjælp.

2.1.1. Gældende ret

Loftet over den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet - blev indført med Folketingets vedtagelse af lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.). Kontanthjælpsloftet betyder, at der er en øvre grænse for, hvor meget den enkelte kan modtage i alt af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Loven trådte i kraft den 1. april 2016, og reglerne om kontanthjælpsloftet fik virkning fra den 1. oktober 2016.

Ingen personer kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Således sker der ikke en nedsættelse af selve integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter lov om aktiv socialpolitik, og de børnerelaterede ydelser nedsættes heller ikke. For personer, der har en vis beskæftigelse, begrænses loftets virkning, så ydelserne omfattet af loftet fortsat kan modtages helt uden nedsættelse eller med en mindre nedsættelse.

Bestemmelserne om de øvre grænser for den samlede hjælp, beregningen af nedsættelsen af hjælpen samt opgavefordelingen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, fremgår af §§ 25 b-e, § 34 og § 98 i lov om aktiv socialpolitik og § 42 a i lov om individuel boligstøtte.

Alle personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, er som udgangspunkt omfattet af et individuelt loft for, hvor meget den samlede hjælp højst må udgøre pr. måned.

Der er 29 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende, og af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn, og i givet fald også antallet af børn. Ved loftsindplaceringen af personer på en af loftsstørrelserne sondres der grundlæggende mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

For forsørgere fyldt 30 år, der modtager kontanthjælp, er det alene en betingelse for at modtage forsørgersats, at personen har forsørgelsespligt over for et barn. For andre forsørgere i kontanthjælpssystemet er det som udgangspunkt en betingelse for at modtage forsørgersats, at personen forsørger eget barn i hjemmet. Dette gælder dog ikke for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn, jf. § 23, stk. 2, nr. 4, og § 25, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Såfremt en person under 30 år med en dokumenteret bidragspligt over for børn har et samlet ydelsesbeløb svarende til forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, vil personen være omfattet af lofterne for forsørgere i § 25 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det er således selve forsørgelsespligten, der er afgørende for indplacering på forsørgerlofterne og ikke, hvor barnet har bopæl.

Loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende er lavere end for enlige, idet ægtefæller og samlevende har nogle økonomiske fordele ved den fælles husførelse og fordelingen af udgifterne i hjemmet mellem to personer.

Forud for indplaceringen på den individuelle loftsstørrelse for kontanthjælpsloftet træffer kommunen efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, afgørelse om, hvorvidt personer i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for enlige eller samlevende. Afgørelse træffes ud fra de samme vurderingsprincipper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser om at betragte en person som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige.

Personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses som enlige i relation til indplacering på kontanthjælpsloftet, ligesom personer, der af kommunen er placeret på satsen for ikke-enlige forsørgere på integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp for personer under 30 år, eller som får hjælpen beregnet efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, anses for samlevende i relation til indplacering på loftet. Der henvises til § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår derfor af § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at der for disse personer ikke skal træffes en afgørelse efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, om at anse en person for enlig eller samlevende i relation til kontanthjælpsloftet, da der allerede er taget stilling hertil i forbindelse med indplacering på sats eller ved ansøgning om børnetilskud.

En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal efter § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik ved indplacering under kontanthjælpsloftet indplaceres som gift, mens gifte, der reelt er enlige, ved indplacering under kontanthjælpsloftet skal indplaceres som enlige.

Kontanthjælpsloftet er individuelt, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt at overføre uudnyttet plads under loftet mellem ægtefæller/samlevende.

Lov om aktiv socialpolitik angiver en udtømmende opregning af de ydelser, der indgår i beregningen af den samlede hjælp (loftsberegningen). De ydelser, der indgår under loftet, jf. § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, er:

- integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik

- uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik

- kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik

- aktivitetstillæg og barselstillæg efter § 24 og § 25, stk. 7-12, i lov om aktiv socialpolitik

- bidragstillæg efter § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik

- særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

- boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte

I beregningen indgår hjælpen efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, dvs. hjælpen før der er betalt skat, ATP-bidrag m.v. Individuelle skatteforhold som f.eks. fradrag påvirker derfor ikke beregningen. Særlig støtte efter lovens § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte er skattefrie.

Boligstøtte, dvs. boligsikring og boligydelse efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, indgår i beregningen af den samlede hjælp. Boligstøtte ydes til husstanden, men udbetales til den person i husstanden, som har indgivet ansøgningen om boligstøtte, hvilket typisk vil være den person, der fremgår af lejekontrakten.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik indgår i beregningen af den samlede hjælp. Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Det vil sige, at det er en generel forudsætning for at modtage særlig støtte efter § 34, at betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.

Følgende ydelser m.v. indgår ikke i beregningen af den samlede hjælp:

1) Fradrag pr. udført arbejdstime og det fradragsfrie beløb på 25.825 kr. (2019-niveau) for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter § 31 i lov om aktiv socialpolitik, og fradragsfri beløb fastsat i medfør af § 110 i lov om aktiv socialpolitik.

2) Danskbonus efter § 22, stk. 4-8 i lov om aktiv socialpolitik, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, i samme lov.

3) Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, hvis den gives til boliger, hvor en person i husstanden

a) er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede,

b) er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter lov om social service,

c) er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller

d) modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte, af kommunen.

Arbejdsindtægter og andre indtægter trækkes fra i integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, jf. § 30 i lov om aktiv socialpolitik. Disse indtægter indgår ikke under loftet, men giver yderligere plads under loftet til særlig støtte og boligstøtte. Modtageren af hjælp i kontanthjælpssystemet, som får en supplerende hjælp, vil dermed få plads under loftet til, at modtageren kan beholde mere af boligstøtte og særlig støtte (som er skattefri). På den måde betyder en forøgelse af arbejdsindtægter m.v. ved siden af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, at der bliver yderligere plads under loftet til særlig støtte og boligstøtte

Efter de gældende regler skal Udbetaling Danmark forud for hver kalendermåned foretage en foreløbig beregning af den samlede hjælp og foreløbig nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte på baggrund af oplysninger fra kommunen om særlig støtte, satsen for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og hvilken loftsstørrelse personen er indplaceret under, samt Udbetaling Danmarks egne oplysninger om den foreløbige bevilligede boligstøtte for måneden. Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, indgår i loftsberegningen for den samme kalendermåned, som integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen og den særlige støtte udbetales for.

Ved udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte har Udbetaling Danmark ikke de endelige beløb, der skal indgå i loftsberegningen. Dette skyldes, at boligstøtten er forudbetalt, mens integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp og særlig støtte er bagudbetalte. Desuden indtjenes indtægter i løbet af måneden. Den forudbetalte boligstøtte for måneden beregnes i første omgang foreløbigt efter månedsmodellen for boligstøtte. Beregningen af og nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte foretages i første omgang foreløbigt, og der foretages løbende en ny månedlig beregning af nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af loftet samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten i den efterfølgende måned.

Den foreløbige beregning og eventuel nedsættelse foretages ved, at loftet for den enkelte fratrækkes satsen for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for den enkelte. Dette betyder, at der ved den foreløbige beregning og nedsættelse ikke udbetales særlig støtte eller boligstøtte, der er større end forskellen mellem loftsatsen og satsen for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Udbetaling Danmark skal efter hver kalendermåned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp for en måned, hvor der er foretaget foreløbig beregning og nedsættelse. Månedens faktisk udbetalte integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. og den særlige støtte, som beregnes forud for loftsreduktionen, afhænger af eventuelle arbejdsindtægter m.v., men oplysninger om arbejdsindtægter vil først foreligge ved månedens udgang.

Kommunen videregiver oplysninger til Udbetaling Danmark om fradrag pr. udført arbejdstime efter § 31 i lov om aktiv socialpolitik, fradragsfrie beløb efter samme lovs §§ 31 og 110, danskbonus efter samme lovs § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever efter samme lovs § 26, stk. 2, og sanktioner efter §§ 36-43 i samme lov, samt den udbetalte hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik for måneden, da disse oplysninger skal anvendes ved beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp på grund af kontanthjælpsloftet - og disse oplysninger fremgår ikke af indkomstregisteret.

Den genberegnede boligstøtte for en konkret måned foreligger to måneder efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte (forudbetalt) for denne måned. Den nye beregning af nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af loftet, jf. § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, foretages samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Den nye beregning af nedsættelsen som følge af loftet foretages, uanset om genberegningen af boligstøtten medfører ændring af boligstøtten, idet arbejdsindtægter vil påvirke beregningen af loftet.

I dag findes der ikke lovgivning om et særligt midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for personer, der modtager integrationsydelse eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er berørt af kontanthjælpsloftet. Dog findes der regler om børnetilskud i den gældende lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Udbetaling Danmark yder børnetilskud til børn under 18 år efter reglerne i denne lov.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det midlertidige børnetilskud skal forbedre de økonomiske vilkår og dermed levevilkårene for børn i kontanthjælpssystemet.

Det midlertidige børnetilskud skal være en målrettet økonomisk hjælp til forældre, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og hvor forældrene modtager enten selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelse indtil den 1. januar 2020) eller hvor forældrene modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er berørt af loftet over den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet.

Der indføres samtidig et tillæg til enlige forsørgere, som ydes til enlige, der har ret til det midlertidige børnetilskud.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal være midlertidige ydelser og skal have virkning fra den 1. august 2019 til og med 30. juni 2021, hvor det forventes, at et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.

Personkredsen for midlertidigt børnetilskud er beskrevet nedenfor, og den enkelte forsørger skal opfylde samtlige betingelser for at kunne modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere.

Samtidig foreslås der et maksimum for udbetaling af midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere således, at det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere til den enkelte forælder eller gifte/samlevende forældrepar, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, ikke kan overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet.

Der foreslås derudover et maksimum for udbetaling af børnetilskud til forældre, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelse indtil den 1. januar 2020), idet denne personkreds højst kan modtage børnetilskud svarende til det, som selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsesmodtageren/integrationsydelsesmodtageren har mistet som følge af indførelsen af integrationsydelse og eventuelt som følge af kontanthjælpsloftet.

2.1.2.1. Midlertidigt børnetilskud

Det foreslås, at der indføres en ret til et midlertidigt børnetilskud til forsørgere med børn i alderen 0-14 år, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af integrationsydelsen. Tilskuddet ydes med tre forskellige satser:

- Enlige personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et barn eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Midlertidigt børnetilskud udgør for denne personkreds 600 kr. pr. barn. Det fremgår af lovforslagets § 1.

- Personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, eller overgangsydelse/integrationsydelse, eller som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er gift eller samlevende med en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse, og derfor får beregnet deres hjælp, således at begge i parret mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse og danskbonus. Personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat og er berørt af kontanthjælpsloftet, og således får nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Midlertidigt børnetilskud udgør for denne personkreds 700 kr. pr. barn. Det fremgår af lovforslagets § 2.

- Gifte eller samlevende personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et barn eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Midlertidigt børnetilskud udgør for denne personkreds 550 kr. pr. barn. Det fremgår af lovforslagets § 3.

Det foreslås samtidig, at enlige forsørgere, der er omfattet af lovforslagets §§ 1 eller 2, får et særligt tillæg - tillæg til enlige forsørgere - på 650 kr. pr. måned, som er uafhængigt af antallet af børn under 15 år i hjemmet. Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 1.

Det foreslås, at det er den nye beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der skal lægges til grund for afgørelsen af, om en person er berørt af loftet. Det vil sige beregningen af kontanthjælpsloftet efter månedens udgang baseret på oplysninger om personens indkomst, ydelse i kontanthjælpssystemet m.v. for den pågældende måned. Den nye beregning af kontanthjælpsloftet vil skulle anvendes for at sikre, at det maksimale børnetilskud vil afhænge af det beløb, som den enkelte forsørger har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og/eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen (integrationsydelsen indtil den 1. januar 2020).

Forslaget vil omfatte personer, som fra og med den 1. august 2019 og frem i hele perioden til og med den 30. juni 2021 eller en eller flere kalendermåneder i perioden opfylder betingelserne.

Det betyder, at personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som i perioden har fået nedsat boligstøtten eller den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, vil blive omfattet af forslaget i de hele kalendermåneder, hvor deres boligstøtte eller særlig støtte bliver reduceret som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet beregnes alene på hele kalendermåneder, og betingelserne skal være opfyldt fra den første dag i måneden. Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelse indtil den 1. januar 2020) efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik vil tilsvarende blive omfattet af forslaget i de hele kalendermåneder, hvor de opfylder betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den første dag i måneden efter forslaget til § 5.

Det betyder blandt andet, at revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 52 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelse indtil den 1. januar 2020) efter § 22 i stedet for revalideringsydelse efter § 47, stk. 4, i samme lov, vil blive omfattet af personkredsen for det midlertidige børnetilskud. Disse personer er dog ikke omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet i § 25 b, stk. 1-5, jf. stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som ville have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold og beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelse indtil den 1. januar 2020).

Det foreslås således, at det skal være en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, at den enkelte forsørger er omfattet af kontanthjælpsloftet. Modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp vil skulle være berørt af kontanthjælpsloftet for at kunne få udbetalt midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere, mens modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelsesmodtagere indtil 1. januar 2020) dog ikke vil skulle være berørt af kontanthjælpsloftet, men alene modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen (integrationsydelse 1. januar 2020) efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås dermed, at følgende vil være betingelser for retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere:

- at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,

- at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og

- at barnet ikke er fyldt 15 år.

Det foreslås, at alle betingelser skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører.

2.1.2.2. Udbetaling og administration

Det foreslås, at der skal være et maksimum for, hvor meget den enkelte person samlet kan få udbetalt af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Efter forslagets indhold kan det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere sammenlagt ikke overstige det beløb, hvormed boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte forsørger er nedsat efter reglerne om kontanthjælpsloftet i §§ 25 b-25 d i lov om aktiv socialpolitik. Ved omfanget af nedsættelsen ses der på den ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som Udbetaling Danmark foretager samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen.

Efter forslagets indhold vil der for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ud over beløbet, hvormed den enkelte forsørger er nedsat som følge af kontanthjælpsloftet, kunne udbetales yderligere midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og på 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der anses for gift eller samlevende.

Forslaget indebærer, at vurderingen af, om personen er gift eller samlevende, følger den afgørelse, som kommunen træffer efter lov om aktiv socialpolitik forud for indplaceringen på loftsstørrelsen for den enkelte. Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer om, hvorvidt en person i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for samlevende eller enlig, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for enlige ved indplacering på loftstørrelsen for den enkelte. En person, der indplaceres som enlig forsørger i forhold til kontanthjælpsloftet, anses således som enlig forsørger i dette lovforslags forstand og kan dermed modtage midlertidigt børnetilskud som enlig samt tillæg til enlige forsørgere, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 52 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i stedet for revalideringsydelse efter § 47, stk. 4, i samme lov, vil blive anset som enlige, hvis de modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som enlig forsørger, jf. § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, idet disse personer ikke er omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet i § 25 b, stk. 1-5, jf. stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme vil gælde for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som ville have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold og beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises til forslaget til § 6, stk. 1 og 2, og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Det foreslås, at der alene kan udbetales ét midlertidigt børnetilskud pr. barn, mens tillæg til enlige forsørgere udbetales som et fast månedligt tillæg uanset antallet af børn. Det betyder, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tillige er enlige forsørgere, vil kunne modtage midlertidigt børnetilskud på 700 kr. pr. barn og samtidig modtage ét tillæg på 650 kr. som enlig forsørger, hvorimod de øvrige enlige forsørgere på højere ydelser modtager et midlertidigt børnetilskud pr. barn på 600 kr., samtidig med tillægget på 650 kr.

Er barnets forældre gift eller samlevende, udbetales det midlertidige børnetilskud til den registrerede moder.

Efter forslagets indhold kan forældre med fælles børn sammenlægge deres maksimale udbetaling, det vil sige det beløb, som det midlertidige børnetilskud ikke kan overstige, til brug for deres fælles børn ved udbetaling af det midlertidige børnetilskud. Således sammenlægges hver forælders beløb, når forældre, der anses for gifte eller samlevende, har fælles bopæl og fælles børn.

Det foreslås videre, at når gifte og samlevende forældre har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb for udbetaling først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter på forældrenes fælles børn.

Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende institution med myndighedsansvar. Rammevilkårene for myndigheden er reguleret i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov.

Administrationsudgifterne i Udbetaling Danmark dækkes via administrationsbidrag fra kommunerne for så vidt angår opgaver, der tidligere har været kommunale. For så vidt angår opgaver, der tidligere har været statslige, dækkes administrationsudgifterne via administrationsbidrag fra staten. En mindre del af opgaverne er delvist finansieret af gebyrer eller bidrag.

Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Efter § 19 i lov om Udbetaling Danmark fører beskæftigelsesministeren tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet sker i samarbejde med vedkommende minister for de sagsområder, der administreres af Udbetaling Danmark. Som led i dette tilsyn skal Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed inden for hver deres sagsområde en gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed. Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke stadfæstes. Redegørelsen følger kalenderåret og indsendes senest 6 måneder efter årets afslutning. Redegørelsen skal forelægges for Udbetaling Danmarks bestyrelse, der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren.

Udbetaling Danmark administrerer i dag blandt andet boligstøtte, herunder beregningen af nedsættelsen som følge af kontanthjælpsloftet, og en række familieydelser, og indsamler således allerede i vidt omfang de nødvendige oplysninger om borgerne til at administrere tilskuddet. Derudover administrerer Udbetaling Danmark en lang række andre ydelser og tilskud, der primært afgøres på et objektivt grundlag. Det vil sige, at der træffes afgørelser uden skøn, og som er baseret på primært oplysninger fra registre.

Det foreslås på den baggrund, at det midlertidige børnetilskud administreres af Udbetaling Danmark.

Det betyder blandt andet, at administrationen af det midlertidige børnetilskud bliver underlagt de generelle regler, der i øvrigt gælder for Udbetaling Danmarks administration.

Det foreslås i forlængelse af dette, at lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere kommer til at indgå i opregningen af love, som administreres af Udbetaling Danmark, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 1.

Det vil medføre, at reglerne i lov om Udbetaling Danmark vil gælde ved Udbetaling Danmarks administration og udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, og at Udbetaling Danmark skal følge de særlige bestemmelser, der gælder for lovgivningsområder, der er omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Det betyder blandt andet, at det midlertidige børnetilskud vil blive omfattet af bestemmelsen i § 12 i lov om Udbetaling Danmark. Efter § 12 kan Udbetaling Danmark ved administrationen af sine sagsområder efter § 1 foretage registersamkøringer til brug for kontrol.

Det vil herudover blandt andet medføre, at Udbetaling Danmark i forbindelse med administrationen af tilskuddet vil blive omfattet af § 29 i lov om Udbetaling Danmark, hvoraf fremgår, at Udbetaling Danmark skal indsende oplysninger, når en minister anmoder om det på sit sagsområde, herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på særlige områder til brug for andre ministerbetjeningsopgaver.

Det foreslås, at staten vil skulle afholde alle udgifter til det midlertidige børnetilskud og til Udbetaling Danmarks administration af det midlertidige børnetilskud efter denne lov.

Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Om en given beslutning falder ind under afgørelsesbegrebet er afgørende for, om hovedparten af forvaltningslovens partsrettigheder om f.eks. partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning skal iagttages i forbindelse med, at myndigheden træffer den pågældende beslutning.

Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, at der med udtrykket "truffet afgørelse" sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, jf. FT1985/86, till. A, sp. 115f.

Afgrænsningen af afgørelsesbegrebet sker generelt i praksis ud fra en vurdering af, om der er tale om en udtalelse fra en offentlig myndighed:

- Som ensidigt fastsætter hvad der er eller skal være gældende ret

- Som er rettet mod borgere eller juridiske personer

- Som er truffet på offentligretligt grundlag

- Som afslutter sagen

Afgrænsning af afgørelsesbegrebet giver undertiden anledning til tvivl i relation til faktisk forvaltningsvirksomhed og i relation til procesledende beslutninger.

Det er særligt afgrænsningen mellem afgørelser og procesledende beslutninger, der er relevant i forbindelse med de (automatiske) beslutninger, der træffes i forbindelse med administration af det midlertidige børnetilskud.

Når det skal vurderes, om en beslutning under en sags behandling er en selvstændig afgørelse eller en procesledende beslutning, må der navnlig lægges vægt på, om den pågældende beslutning i sig selv afslutter en sag, jf. "Forvaltningsret" af Niels Fenger, s. 90, 1. udgave, 2018. Således udgør en myndigheds beslutning om, at en sag skal tages under behandling, ikke en afgørelse, men en procesledende beslutning, jf. FOB 1992.363.

Omvendt har en myndigheds beslutning om at afvise at tage en sag under behandling karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand, når myndigheden i øvrigt kan træffe afgørelse i sager af den pågældende karakter.

Det har i forbindelse med den politiske aftale om det midlertidige børnetilskud været en forudsætning, at sagsoplysningen skal være registerbaseret, og at det midlertidige børnetilskud som altovervejende udgangspunkt skal udbetales automatisk, dvs. uden ansøgning. Dette skal bl.a. sikre, at ydelsen udbetales automatisk til de rette personer, og dermed kommer samtlige børn af de berettigede forældre, der er i målgruppen for midlertidigt børnetilskud, til gode. På den måde sikres det, at ydelsen udbetales til de rette personer, uafhængigt af om målgruppen har de fornødne ressourcer og overskud til selv at ansøge om ydelsen, og at manglende viden eller ressourcer ikke kommer til at gå ud over børnene.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Udbetaling Danmarks udsøgning af personer i målgruppen for det midlertidige børnetilskud - hvor det på grundlag af registerdata konstateres, om en person er omfattet af en af de relevante ydelsesgrupper og samtidig forsørger eget barn under 15 år i hjemmet - ikke har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse i forhold til de enkelte borgere, der indgår i udsøgningen. Selve udsøgningen, hvor et stort antal personer automatisk sorteres fra, vurderes at have karakter af en procesledende beslutning i forhold til de enkelte personer, der indgår i den automatiske udsøgning.

Ministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, og at der er tale om objektive betingelser, der konstateres på grundlag af registerdata.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der i forhold til den gruppe borgere, der sorteres fra i udsøgningen, fordi de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ikke træffes en beslutning, der afslutter sagen. Der er således intet til hinder for, at borgere fra den "frasorterede" gruppe retter henvendelse til Udbetaling Danmark og søger om at modtage det midlertidige børnetilskud. Konsekvensen af en sådan ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal behandle ansøgningen om det midlertidige børnetilskud og træffe afgørelse om at give afslag på at udbetale tilskuddet, når betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt.

På den anden side vil alle beslutninger om udbetaling af det midlertidige børnetilskud, der træffes på grundlag af registerdata, afslutte sagen og dermed være afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Samtidig lægges der med lovforslaget også op til at tydeliggøre, at personer, der mener, at de på anden vis (end det, der fremgår af registrene, og som fører til automatisk udbetaling) kan dokumentere, at de opfylder de objektive betingelser, har mulighed for at søge om det midlertidige børnetilskud. Dette er for at imødegå, at der ikke opstår situationer, f.eks. hvor der er åbenlyse fejl i registrene.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov vil kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovforslagets § 18. Klagen behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Baggrunden herfor er, at kommunernes afgørelser om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp samt Udbetaling Danmarks afgørelser om kontanthjælpsloftet kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

2.2. Ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere.

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Det fremgår endvidere af § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Beskæftigelseskravet finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet, modtager integrationsydelse. Satserne for integrationsydelse og danskbonus er fastsat i lovens § 22.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev det vedtaget, at integrationsydelsen pr. 1. januar 2020 ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. For udlændinge, der er omfattet af det kommende selvforsørgelses- og hjemrejseprogram benævnes ydelsen fremover således selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. For øvrige personer ændres ydelsens navn til overgangsydelse.

Endvidere blev det vedtaget pr. 1. januar 2020 at nedsætte selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned fra 12.145 kr. til 10.145 kr. (2019-niveau), og for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned fra 8.498 kr. til 7.498 kr. (2019-niveau) pr. person - svarende til en samlet på reduktion 2.000 kr. pr. husstand.

Ydelsesnedsættelsen gælder dog først, når der er optjent ret til den halve børne- og ungeydelse, dvs. efter 36 måneders ophold i Danmark. Forsørgere, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år, er ligeledes omfattet af nedsættelsen.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Regeringen ønsker at sikre, at alle børn i Danmark, uanset deres baggrund og deres forældres situation, vokser op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

Det fremgår i den forbindelse af Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark af 25. juni 2019, at den tidligere regerings planlagte ændringer i kontanthjælpssystemet sættes i bero, indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger, og at den vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020 annulleres.

Det foreslås på den baggrund at ophæve § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, der ved en ændring af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik gennemfører ydelsesnedsættelsen for forsørgere.

Forslaget medfører, at integrationsydelsen, der bliver til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen, bevarer det nuværende niveau. Den nedsættelse af ydelsen pr. 1. januar 2020, som blev vedtaget ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, vil således være annulleret.

Forslaget om ophævelse af § 6, nr. 11, indebærer samtidig, at de konsekvensændringer, der fulgte på grund af indsættelsen af nye stykker og ændrede ydelsesniveauer i § 22 i lov om aktiv socialpolitik ikke længere skal gennemføres. Det foreslås som følge heraf ligeledes at ophæve § 6, nr. 12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 11, 12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, er der behov for mindre ændringer i lov om aktiv socialpolitik med henblik på, at personkredsen for henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse fortsat fremgår af § 22, samt at integrationsydelsen alle steder ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.

Det foreslås derfor endvidere, at personkredsen i § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, opdeles i de to nye hovedgrupper, således at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i § 22, stk. 1, 2. pkt. Denne persongruppe, der vil være omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven, modtager efter forslaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer, herunder personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4 (andre familiesammenførte udlændinge) samt ydelsesmodtagere (tidligere integrationsydelse) uden for integrationsloven, herunder danske statsborgere, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i § 22, stk. 1, 3. pkt. Denne persongruppe modtager overgangsydelse.

Det foreslås videre, at integrationsydelsen i § 22, stk. 2 og 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse og to steder i § 43, stk. 1, ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen.

Som følge af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 20, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foreslås det endelig, at integrationsydelsesmodtageren i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren.

Der henvises til lovforslagets § 21, nr. 1-4, og § 22, nr. 1.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget vil medføre behandling, herunder indsamling og samkøring, af oplysninger om personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og oplysninger om disse personers eventuelle børn.

Den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde formålet med at bekæmpe børnefattigdom og sikre, at alle berettigede personer automatisk får udbetalt det midlertidige børnetilskud uden, at personkredsen selv skal ansøge om tilskuddet. Det skal sikre, at det midlertidige børnetilskud kommer alle børn af forældre, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse, til gode, uden at forældrene skal gøre en aktiv indsats, f.eks. kontakte myndighederne og indsende en ansøgning for at modtage ydelsen.

3.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede.

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger der nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er udtrykkeligt fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1. National særregel for behandling af personoplysninger

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 11 vil udgøre en national særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig af hensyn til administration af det midlertidige børnetilskud, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandlingen af oplysninger om modtagere af sociale ydelser er lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen. Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Udbetaling Danmark skal indsamle oplysninger fra kommunerne og fra Det Centrale Personregister indebærer desuden, at Udbetaling Danmark ikke skal oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på at udsøge den berettigede personkreds.

Det midlertidige børnetilskud skal som nævnt sikre, at der hurtigst muligt, og indtil en ydelseskommission har fremlagt sine anbefalinger til at afhjælpe problemerne med børnefattigdom og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft, ydes en hjælp til de forsørgere, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse, med det formål at sikre, at børn uanset baggrund og deres forældres situation vokser op under acceptable forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at der med administration af ordningen er tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er desuden ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 11 lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-følsomme oplysninger i form af oplysninger om personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der er også foretaget en afgræsning af, hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet. Behandlingen er således begrænset til - ud over ydelsestype og ydelsessats - at angå oplysninger om navn, personnummer, adresse, familierelationer jf. §§ 1-3, 5 og 8, antal børn, personnumre på børn samt børnenes alder og adresse.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke går videre, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens formål, og således er proportional. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at udbetaling af det midlertidige børnetilskud skal komme børnefamilier med lave indkomster til gode. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Udbetaling Danmark kan behandle er det sikret, at der alene behandles de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administration af ordningen.

Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

3.2.2. Oplysningspligt

Forslaget indebærer, som det fremgår ovenfor, at Udbetaling Danmark skal behandle oplysninger om personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse, uddannelses - eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og oplysninger om disse personers eventuelle børn.

For at kunne finde frem til den berettigede personkreds og administrere det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere med automatisk udbetaling er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af kommunerne til brug for administration af disse ydelser, samt oplysninger fra Det Centrale Personregister om bl.a. familierelationer.

I den foreslåede bestemmelse i § 11 er det udtrykkeligt fastsat, at der skal ske indsamling og behandling af personoplysninger.

Det er i den forbindelse afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser.

Der er derfor ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Det bemærkes i øvrigt, at nye ydelsesmodtagere fremover i forbindelse med ansøgningen om hjælp i kontanthjælpssystemet vil blive oplyst om, at deres oplysninger også (dvs. ud over til den ydelse, der konkret bliver ansøgt om) vil blive behandlet til brug for administration af det midlertidige børnetilskud. Dette vil ske ved, at en oplysningstekst bliver indarbejdet i de relevante ansøgningsblanketter.

Der henvises til forslaget til § 11 og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Samlet set skønnes lovforslaget at medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på 109,1 mio. kr. i 2019, 337,2 mio. kr. i 2020, 182,0 mio. kr. i 2021, 42,8 mio. kr. i 2022 og 37,7 mio. kr. i 2023. Efter skat og tilbageløb skønnes de samlede merudgifter at udgøre 90,1 mio. kr. i 2019, 284,0 mio. kr. i 2020, 146,5 mio. kr. i 2021, 23,1 mio. kr. i 2022 og 20,3 mio. kr. i 2023. De administrative konsekvenser i Udbetaling Danmark fremgår ikke af tabel 4.1.

Merudgifterne i 2019 optages på Forslag til lov om tillægsbevilling for 2019. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne. Lovslaget har ingen konsekvenser for regionerne.

4.1. Økonomiske konsekvenser af det midlertidige børnetilskud

Det midlertidige børnetilskud indføres pr. 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019. Det midlertidige børnetilskud ydes, indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft forventeligt medio 2021. Bevillingen ophører derfor pr. 1. juli 2021.

Tilskuddet målrettes børn fra 0-14 år i familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Det månedlige tilskud udgør 700 kr. pr. barn af integrationsydelsesmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 600 kr. pr. barn af enlige, og 550 kr. pr. barn af øvrige i målgruppen. Derudover skal enlige forsørgere have et supplerende tillæg på 650 kr. månedligt.

Det forventes, at ca. 5.945 fuldtidspersoner i 2019, ca. 14.170 fuldtidspersoner i 2020 og 6.720 fuldtidspersoner i 2021 vil modtage det midlertidige børnetilskud.

Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling Danmark med en statslig finansiering på 100 procent. Det midlertidige børnetilskud forventes at medføre statslige merudgifter i 2020-pl til udbetaling af tilskuddet på 102,3 mio. kr. i 2019, og 243,1 mio. kr. i 2020 og 114,6 mio. kr. i 2021, jf. tabel 4.1.2. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil medføre en udgift til tilskuddet efter skat og tilbageløb på 78,8 mio. kr. i 2019 og 187,2 mio. kr. i 2020 og 88,2 mio. kr. i 2021.

Udbetaling af det midlertidige børnetilskud skønnes at indebære, at den enkelte modtager i gennemsnit vil afgå langsommere til beskæftigelse end i en situation uden midlertidigt børnetilskud. Samlet skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at indebære en strukturel svækkelse af beskæftigelsen på i størrelsesordenen 50 fuldtidspersoner i 2019, 250 fuldtidspersoner i 2020 og 150 fuldtidspersoner i 2021. Den forventede svækkelse af beskæftigelsen indebærer offentlige merudgifter til kontanthjælp på 21,2, mio. kr., uddannelseshjælp på 2,2 mio. kr. og integrationsydelse på 8,8 mio. kr. i 2020. Som følge heraf forventes afledte merudgifter til aktivering på 8,1 mio. kr. i 2020. Efter skat og tilbageløb udgør de samlede adfærdsmæssige merudgifter 67,8 mio. kr. i 2020.

Forslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter i 2020-pl før skat og tilbageløb på 109,1 mio. kr. i 2019, 283,4 mio. kr. i 2020 og 133,8 mio. kr. i 2021, jf. tabel 4.1.2. Heri indgår ydelses- og aktiveringsudgifter som følge af en negativ beskæftigelseseffekt, jf. nedenstående afsnit. Efter skat og tilbageløb skønnes forslaget samlet set at medføre merudgifter på 90,1 mio. kr. i 2019, 255,0 mio. kr. i 2020 og 120,5 mio. kr. i 2021.

Skattefritagelsen af det midlertidige børnetilskud medfører ikke et egentligt mindreprovenu, da beløbet er udmålt under forudsætning om skattefritagelse.

Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der skønnes til ca. 38 mio. kr. i 2019, ca. 90 mio. kr. i 2020 og ca. 43 mio. kr. i 2021.

Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling Danmark. Lovforslaget vil derfor medføre merudgifter i Udbetaling Danmark til hhv. systemtilpasning og løbende drift. På baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark er det vurderet med stor usikkerhed, at der vil være implementeringsomkostninger på 6,2 mio. kr. i 2019 og 3,5 mio. kr. i 2020 og løbende driftsomkostninger på 1,4 mio. kr. i 2019, 8,2 mio. kr. i 2020 og 4,6 mio. kr. i 2021. Administrationsomkostninger afholdes af staten.

4.2. Økonomiske konsekvenser af ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere

Forslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter efter skat og tilbageløb på 29,0 mio. kr. i 2020, 26,0 mio. kr. i 2021, 23,1 mio. kr. i 2022 og 20,3 mio. kr. i 2023, jf. tabel 3.2.1. Forslaget forventes ud over merudgifter til ydelser at medføre afledte mindreudgifter til fripladstilskud samt afledte effekter i form af ændret skat og tilbageløb fra ydelserne. De økonomiske konsekvenser skal ses i forhold til den oprindelige reformøkonomi (L140 af 15. januar 2019) og ved situationen for denne i fuld indfaset tilstand.

Skønnene over de økonomiske konsekvenser er bl.a. baseret på prognose for den fremadrettede tilgang af nye flygtninge og familiesammenførte til Danmark og det faldende antal nyankomne flygtninge. Skønnet er derfor forbundet med en betydelig usikkerhed.

De direkte offentlige merudgifter før skat og tilbageløb skønnes samlet set at udgøre i alt 53,8 mio. kr. i 2020, 48,2 mio. kr. i 2021, 42,8 mio. kr. i 2022 og 37,7 mio. kr., jf. tabel 4.2.1.

4.3. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet udbetaling af ydelsen sker automatisk og dermed uden ansøgning fra borgeren. Retten til tilskuddet er baseret på objektive kriterier, og udbetalingen kan ske alene på baggrund af genbrug af data fra kommunerne og data, som i forvejen er tilgængelige i Udbetaling Danmark. Dataunderstøttelsen i Udbetaling Danmark vil til dels basere sig på Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer.

Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne nr. 3-7 fra den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning. Ministeriet vurderer endvidere, at princip nr. 2 om digital kommunikation ikke er relevant for nærværende lovforslag, idet ydelsen påtænkes beregnet og udbetalt automatisk uden behov for forudgående kontakt fra borgerne til Udbetaling Danmark.

Samtidig er det ministeriets vurdering, at enkelte dele af lovforslaget i mindre grad tilgodeser princip nr. 1 om enkle og klare regler, idet der tilføres yderligere kompleksitet til regelsættet på kontanthjælpsområdet. Ministeriet skal i den forbindelse særligt fremhæve, at der er tale om en ny ydelse, der skal beregnes på grundlag af den enkelte persons nedsættelse af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge af reglerne om kontanthjælpsloftet. Ministeriet har dog søgt at sikre at gøre dele af beregningen af den nye ydelse så enkel som muligt.

Indførelsen af den nye ydelse - et midlertidigt børnetilskud med et tillæg til enlige forsørgere - skal ses i lyset af det politiske ønske om at yde en økonomisk hjælp til børnefamilier, der i kontanthjælpssystemet er berørt af kontanthjælpsloftet eller indførelsen af integrationsydelse. En økonomisk hjælp, der skal ydes, indtil Ydelseskommissionen er kommet med anbefalinger til et nyt og forenklet kontanthjælpssystem, og et nyt system er trådt i kraft. Ministeriet har i forbindelse med udmøntningen af den politiske aftale om midlertidigt børnetilskud været i løbende dialog med Udbetaling Danmark bl.a. med det formål at sikre en så enkel administration som muligt.

For så vidt angår ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere indeholder lovforslaget ikke implementeringsmæssige konsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har som udgangspunkt ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det midlertidige børnetilskud vurderes ikke at være omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger, idet det midlertidige børnetilskuds intention er at tilføre ekstra økonomiske ressourcer til bopælsforælderens økonomiske situation som følge af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Ydelser i kontanthjælpssystemet kan alene udbetales til personer med ophold her i landet og er ikke en social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Endvidere vurderes det midlertidige børnetilskud at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet i forordning 492/2011/EU om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, da kravet om, at barnet skal være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) hos modtageren af det midlertidige børnetilskud, gælder for såvel danske statsborgere som for øvrige statsborgere, herunder EU/EØS statsborgere.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober 2019 til den 14. oktober 2019 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, DAK, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses landsorganisation, Udbetaling Danmark og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter de gældende regler om kontanthjælpsloftet i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, er alle personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som udgangspunkt omfattet af kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet betyder, at der er en øvre grænse for, hvor meget den enkelte kan modtage i alt af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Ingen personer kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Således sker der ikke en nedsættelse af selve integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter lov om aktiv socialpolitik, og de børnerelaterede ydelser nedsættes heller ikke. For personer, der har en vis beskæftigelse, begrænses kontanthjælpsloftets virkning, så ydelserne omfattet af kontanthjælpsloftet fortsat kan modtages helt uden nedsættelse eller med en mindre nedsættelse.

Bestemmelserne om de øvre grænser for den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet, beregningen af nedsættelsen af hjælpen samt opgavefordelingen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, fremgår af §§ 25 b-e, § 34 og § 98 i lov om aktiv socialpolitik og § 42 a i lov om individuel boligstøtte.

Der er 29 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende, og af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn, og i givet fald også antallet af børn. Ved loftsindplaceringen af personer på en af loftsstørrelserne sondres der grundlæggende mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse. Det er således selve forsørgelsespligten, der er afgørende for indplacering på forsørgerlofterne, og ikke, hvor barnet har bopæl.

Loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende er lavere end for enlige, idet ægtefæller og samlevende har nogle økonomiske fordele ved den fælles husførelse og fordelingen af udgifterne i hjemmet mellem to personer. Kontanthjælpsloftet er individuelt, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt at overføre uudnyttet plads under loftet mellem ægtefæller/samlevende.

Det fremgår af den gældende § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle lejere kan modtage som hjælp til huslejen. Boligstøtten er alene et tilskud og dækker således en del af huslejen. Der er nogle specifikke forhold, der afgør, hvorvidt og hvor meget den enkelte kan modtage i boligstøtte. Disse forhold er følgende: huslejens størrelse, boligens størrelse, antallet af personer i boligen, indkomst og formue for alle, der bor i boligen. For at der kan søges om boligstøtte, skal ansøgeren være lejer af en helårsbolig med eget køkken. Hvis flere bor sammen, er det kun én person, der kan få boligstøtten, der beregnes på baggrund af husstandens samlede indkomst.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. De nærmere betingelser for at få særlig støtte efter § 34 er fastlagt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1605 af 18. december 2018 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte efter § 34 er, at betingelserne i § 11 er opfyldte. Dvs., at man er berettiget til at modtage hjælp til forsørgelse efter §§ 22- 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Forrevalidender modtager under forrevalideringen den ydelse, som de har modtaget hidtidig, og kan derfor modtage hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik. De vil være omfattet af kontanthjælpsloftet, hvis deres ydelse er integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik eller kontanthjælp efter § 25 i samme lov.

Det er således alene personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, der er omfattet af kontanthjælpsloftet.

Personer, der modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik (hjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening) og personer, der modtager hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik (supplerende hjælp til brøk-førtidspensionister), er således ikke omfattet af kontanthjælpsloftet.

Revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22, jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. revalidender, som ikke opfylder betingelserne for ret til uddannelses- og kontanthjælp, og som derfor modtager integrationsydelse under revalidering, er heller ikke omfattet af kontanthjælpsloftet i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Tilsvarende gælder personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening i lov om social pension, og som modtager integrationsydelse efter § 22. Der henvises til § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 1, at der vil blive udbetalt et månedligt børnetilskud på 600 kr. (2019-niveau) til personer, der er enlige og forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende modtager

1) uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

2) uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

3) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik,

4) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller

5) kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der vil alene skulle udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter forslagene til §§ 1-3.

Ved en enlig forsørger forstås en person, som ikke er gift eller samlevende. Efter forslagets indhold følges reglerne for kontanthjælpsloftet og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse; således anses en person som enlig forsørger, når personen allerede som følge af reglerne om kontanthjælp og kontanthjælpsloftet anses som enlig forsørger eller som følge af satserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse er indplaceret som enlig forsørger.

Forud for indplaceringen på den individuelle loftsstørrelse for kontanthjælpsloftet træffer kommunen efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, afgørelse om, hvorvidt personer i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for enlige eller samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. For at kunne indplacere personer under enten lofterne for samlevende eller lofterne for enlige skal kommunen efter § 25 b, stk. 9. i lov om aktiv socialpolitik, således træffe afgørelse om, hvorvidt disse personer kan anses for samlevende eller enlige ud fra de samme vurderingsprincipper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser om at betragte en person som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige. Der er ikke dog tale om, at kommunens afgørelser om samliv i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Kommunens samlivsafgørelser i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om aktiv socialpolitik, men når kommunen træffer disse afgørelser, skal det ske efter de samme vurderingsprincipper og praksis, der anvendes i forbindelse med tildeling af børnetilskud til enlige.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle lejere kan modtage som hjælp til huslejen. Boligstøtten er alene et tilskud og dækker således en del af huslejen. Der er nogle specifikke forhold, der afgør hvorvidt og hvor meget den enkelte kan modtage i boligstøtte. Disse forhold er følgende: huslejens størrelse, boligens størrelse, antallet af personer i boligen, indkomst og formue for alle, der bor i boligen. For at der kan søges om boligstøtte, skal ansøgeren være lejer af en helårsbolig med eget køkken. Hvis flere bor sammen, er det kun én person, der kan få boligstøtte.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. De nærmere betingelser for at få særlig støtte efter § 34 er fastlagt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1605 af 18. december 2018 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte efter § 34 er, at betingelserne i § 11 er opfyldte. Dvs., at man er berettiget til at modtage hjælp til forsørgelse efter §§ 22- 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Alle personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, er omfattet af kontanthjælpsloftet. Men ikke alle personer i kontanthjælpssystemet får særlig støtte og/eller boligstøtte nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte eller særlig støtte forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Det fremgår således af § 25 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6, overstiger de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Efter § 25 c, stk. 2. skal nedsættelsen af hjælpen først foretages fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf. dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 25 c, stk. 5, skal Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned.

I forslaget til § 1 oplister nr. 1-5 de nærmere angivne ydelser, som vil kunne berettige personer til at modtage midlertidigt børnetilskud efter de ovennævnte regler.

Efter den foreslåede nr. 1, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, som modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælpssystemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det unge med grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse. Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg eller barselstillæg svarer til SU-niveau.

En ung under 30 år, der er visiteret aktivitetsparat efter 3 måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende før kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014. I helt særlig tilfælde, hvor personen bliver visiteret aktivitetsparat senest efter 1 uge, har personen ret til aktivitetstillæg allerede fra det tidspunkt.

Efter den foreslåede nr. 2, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

En ung under 30 år modtager et barselstillæg til uddannelseshjælpen med et beløb, der svarer til aktivitetstillæg, når personen er visiteret uddannelsesparat og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der er ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Efter den foreslåede nr. 3, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter en særlig sats for kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Denne uddannelseshjælpssats svarer til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 og ikke er forsørgere. Det vil sige 11.423 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 4, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter en særlig sats for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som er nærmere fastsat i lov om aktiv socialpolitik (en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,) og har forsørgelsespligt over for børn. Denne uddannelseshjælpssats bliver udmålt til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 og er forsørgere. Det vil sige 15.180 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 5, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik er den hjælp i kontanthjælpssystemet, der udmåles til unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse og voksne, der er fyldt 30 år. Satserne for kontanthjælp ligger for de jobparate unge under 30 år på et lidt højere niveau end uddannelseshjælpen, da der i satsen er indregnet en form for bonus udløst af, at den unge har taget en uddannelse. De aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse har ret til et aktivitetstillæg eller barselstillæg svarende til reglerne for uddannelseshjælp, som er beskrevet ovenfor. Satsen for aktivitetstillæg og barselstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende, før kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014.

Det er den ny beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund, når systemet skal se på, om en person er berørt af loftet.

Det foreslås derfor, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelse af den pågældende ydelsesmodtagers samlede hjælp, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, der skal kunne medføre, at personen er en del af den berettigede personkreds.

Således vil alene de enlige uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet personkredsen for den foreslåede § 1 og ved den nye beregning af kontanthjælpsloftet har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, være berettigede til det midlertidige børnetilskud efter lovforslagets § 1.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og beregningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel nedsættelse henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkningerne.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 6, stk. 1, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at der udbetales et månedligt børnetilskud på 700 kr. (2019-niveau) til personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager enten

1) selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,

2) nedsat uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller

3) uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af §§ 1 eller 3, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der kan alene udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter §§ 1-3. Er barnets forældre gifte eller samlevende, udbetales det midlertidige børnetilskud som udgangspunkt til den registrerede moder, jf. forslaget til § 8, stk. 1, 1. pkt.

Efter den foreslåede nr. 1, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - kaldet integrationsydelse indtil 1. januar 2020 - er den ydelse, der udmåles i kontanthjælpssystemet til personer, der ikke opfylder et opholdskrav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og heller ikke opfylder et beskæftigelseskrav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 52 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som modtager integrationsydelse efter § 22 i stedet for revalideringsydelse efter § 47, stk. 4, i samme lov, er omfattet af personkredsen for det midlertidige børnetilskud, idet disse personer modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som ville have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne, og derfor modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Disse integrationsydelsesmodtagere vil efter forslagets indhold være omfattet af forslaget til § 2, nr. 1. Denne meget lille persongruppe er dog undtaget fra kontanthjælpsloftet.

Andre personer, der alene modtager en ydelse på integrationsydelsesniveau, vil efter forslagets indhold ikke være omfattet af den berettigede personkreds efter forslaget til § 2, nr. 1. Der kan f.eks. være tale om bandekriminelle og fremmedkrigere, der får en karantæne, som følge af en endelig dom efter straffeloven og derfor kun kan modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på et niveau, der svarer til integrationsydelse, jf. §§ 10 f og 10 h, i lov om aktiv socialpolitik. Disse personer vil dog kunne være en del af den berettigede personkreds efter lovforslagets øvrige bestemmelser, såfremt deres samlede hjælp er nedsat som følge af kontanthjælpsloftet.

Efter den foreslåede nr. 2, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, som modtager nedsat uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at når en person, der modtager integrationsydelse, er gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus. Kommunen yder efter ansøgning en danskbonus til en person, der modtager integrationsydelse, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk. Danskbonus består af et månedligt tillæg til integrationsydelsen inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus én gang. Danskbonus udgør et månedligt beløb på 1.580 kr. (2019-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet var opfyldt. Hvor ganske særlige forhold taler for det, kan kommunen efter ansøgning yde danskbonus til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge deraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne.

For forsørgere, som omfattes af den foreslåede § 2, nr. 1 og 2, stilles der efter forslagets indhold ikke krav om, at disse forsørgere skal være berørt af kontanthjælpsloftet.

Efter den foreslåede nr. 3, udbetales der et månedligt børnetilskud til personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af § 1 eller § 3, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælpssystemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det unge med grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse.

Uddannelseshjælpsmodtagere ydes uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg, når de er visiteret uddannelsesparate. En person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat. Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg svarer til SU-niveau.

Det vil efter forslagets indhold være en betingelse for at kunne modtage midlertidigt børnetilskud, at forsørgeren, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af en af de foreslåede §§ 1 eller 3, også er berørt af kontanthjælpsloftet. Denne betingelse, om den pågældende forsørger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, fremgår af forslaget til § 2, nr. 3: at den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Ikke alle personer i kontanthjælpssystemet får særlig støtte og/eller boligstøtte nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25.

Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte eller særlig støtte forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Efter de gældende regler foreligger den genberegnede boligstøtte for en konkret måned to måneder efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte (forudbetalt) for denne måned. Den nye beregning af nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af loftet, jf. § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, foretages samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Den nye beregning af nedsættelsen som følge af loftet foretages, uanset om genberegningen af boligstøtten medfører ændring af boligstøtten, idet arbejdsindtægter vil påvirke beregningen af loftet.

Det foreslås derfor i § 2, nr. 3, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelses af den samlede hjælp (kontanthjælpsloftet), jf. § 25 c stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund for afgørelsen af, om en person er berørt af kontanthjælpsloftet, og dermed er en del af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og beregningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel nedsættelse, samt boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkningerne.

For en nærmere beskrivelse af kontanthjælpsloftet henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1. Der henvises endelig til bemærkningerne til § 6, stk. 1 og 2, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at der udbetales et månedligt børnetilskud på 550 kr. (2019-niveau) til personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som anses for gift eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende modtager

1) uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

2) uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

3) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik,

4) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller

5) kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der kan alene udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter §§ 1-3. Er barnets forældre gifte eller samlevende, udbetales det midlertidige børnetilskud som udgangspunkt til den registrerede moder, jf. forslaget til § 8, stk. 1, 1. pkt.

Forud for indplaceringen på den individuelle loftsstørrelse for kontanthjælpsloftet træffer kommunen efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, afgørelse om, hvorvidt personer i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for enlige eller samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. For at kunne indplacere personer under enten lofterne for samlevende eller lofterne for enlige skal kommunen efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik således træffe afgørelse om, hvorvidt disse personer kan anses for samlevende eller enlige ud fra de samme vurderingsprincipper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser om at betragte en person som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige.

Der er ikke dog tale om, at kommunens afgørelser om samliv i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Kommunens samlivsafgørelser i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om aktiv socialpolitik, men når kommunen træffer disse afgørelser, skal det ske efter de samme vurderingsprincipper og praksis, der anvendes i forbindelse med tildeling af børnetilskud til enlige.

Personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses som enlige i relation til indplacering på kontanthjælpsloftet, ligesom personer, der af kommunen er placeret på satsen for ikke-enlige forsørgere på integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp for personer under 30 år, eller som får hjælpen beregnet efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, anses for samlevende i relation til indplacering på loftet. Der henvises til § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, § 23, stk. 2, nr. 1, eller § 25, stk. 3, nr. 1, dvs. personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, og som forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for enlige. Det betyder samtidig, at personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, dvs. personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, og som forsørger eget barn i hjemmet, men ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for samlevende. Det fremgår derfor af § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at der for disse personer ikke skal træffes en afgørelse efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik om at anse en person for enlig eller samlevende i relation til kontanthjælpsloftet, da der allerede er taget stilling hertil i forbindelse med indplacering på sats eller ved ansøgning om børnetilskud.

En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal efter § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, ved indplacering under kontanthjælpsloftet, indplaceres som gift, mens gifte, der reelt er enlige, ved indplacering under kontanthjælpsloftet skal indplaceres som enlige.

I forslaget til § 3 oplister nr. 1-5 de nærmere angivne ydelser, som kan berettige personer til at modtage midlertidigt børnetilskud efter de ovennævnte regler.

Efter den foreslåede nr. 1, kan der udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, som modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælpssystemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det unge med grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse. Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg eller barselstillæg svarer til SU-niveau.

En ung under 30 år, der er visiteret aktivitetsparat efter 3 måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende før kontanthjælpsreformen trådt i kraft den 1. januar 2014. I helt særlig tilfælde, hvor personen bliver visiteret aktivitetsparat senest efter 1 uge, har personen ret til aktivitetstillæg allerede fra det tidspunkt.

Efter den foreslåede nr. 2, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

En ung under 30 år modtager et barselstillæg til uddannelseshjælpen med et beløb, der svarer til aktivitetstillæg, når personen er visiteret uddannelsesparat og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der er ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Efter den foreslåede nr. 3, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik gælder der en særlig sats for kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Denne uddannelseshjælpssats svarer til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 år og ikke er forsørgere. Det vil sige 11.423 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 4, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik gælder der en særlig sats for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik (en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype), og har forsørgelsespligt over for børn. Denne uddannelseshjælpssats bliver udmålt til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 år og er forsørgere. Det vil sige 15.180 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 5, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, er den hjælp i kontanthjælpssystemet, der udmåles til unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse og til voksne, der er fyldt 30 år. Satserne for kontanthjælp ligger for de jobparate unge under 30 år på et lidt højere niveau end uddannelseshjælpen, da der i satsen er indregnet en form for bonus udløst af at den unge har taget en uddannelse.

De aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse har ret til et aktivitetstillæg eller barselstillæg svarende til reglerne for uddannelseshjælp, som er beskrevet ovenfor. Satsen for aktivitetstillæg og barselstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende før kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014.

Intentionen med det midlertidige børnetilskud til forsørgere, som foreslået i lovforslagets § 3, er at yde en målrettet økonomisk hjælp til forsørgelsen af børn, hvis forældre modtager en af de i nr. 1-5 nævnte ydelser.

Samtidig skal forældrene/forælderen have fået nedsat boligstøtten og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge af reglerne om nedsættelse af den samlede hjælp efter reglerne i §§ 25 b - 25 e i lov om aktiv socialpolitik - kontanthjælpsloftet.

For så vidt angår betingelsen, om den pågældende forsørger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, fremgår denne betingelse af udsagnet: at den pågældende forsørger modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle lejere kan modtage som hjælp til huslejen. Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter.

Det fremgår af § 25 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6, overstiger de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Efter § 25 c, stk. 2. skal nedsættelsen af hjælpen først foretages fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf. dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25. Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte eller særlig støtte forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Efter § 25 c, stk. 5, skal Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned.

Det foreslås, at det er den ny beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund, når systemet skal se på, om en person er berørt af kontanthjælpsloftet.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 3, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelse af den pågældende ydelsesmodtagers samlede hjælp, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, der skal kunne medføre, at personen er en del af den berettigede personkreds. Således vil alene uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet personkredsen for den foreslåede § 3 og ved den nye beregning af kontanthjælpsloftet har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, være berettigede til det midlertidige børnetilskud efter lovforslagets § 3.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og beregningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel nedsættelse henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkningerne.

For en nærmere beskrivelse af kontanthjælpsloftet henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslaget § 1. Der henvises endelig til bemærkningerne til § 6, stk. 1, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Til § 4

Det foreslås i § 4, stk. 1, at der udbetales ét supplerende tillæg på et månedligt beløb på 650 kr. (2019-niveau) til enlige forsørgere, der er omfattet af § 1 eller § 2, uanset antallet af børn.

Forslaget betyder, at tillæg til enlige forsørgere vil blive ydet til enlige forsørgere, der modtager midlertidigt børnetilskud efter lovforslagets §§ 1 eller 2. Således vil modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tillige er enlige forsørgere, kunne modtage midlertidigt børnetilskud efter lovforslagets § 2, på 700 kr. pr. barn og samtidig modtage ét tillæg på 650 kr. som enlig forsørger, hvorimod de øvrige enlige forsørgere på højere ydelser kan modtage et midlertidigt børnetilskud pr. barn på 600 kr., jf. lovforslagets § 1, samtidig med tillægget på 650 kr.

Efter forslaget til stk. 2, 1. pkt., anses en person, der indplaceres som enlig forsørger under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger i dette lovforslags forstand og kan dermed modtage midlertidig børnetilskud efter § 4, stk. 1. Således indebærer forslaget, at vurderingen af, om personen er enlig, gift eller samlevende, følger den afgørelse, som kommunen træffer efter § 25 b, stk. 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, forud for indplaceringen på loftsstørrelsen for den enkelte. Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. § 25 b, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik omhandler alene gifte.

Efter den gældende § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, uanset § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (integrationsydelse til personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag) § 23, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (uddannelseshjælp til personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller § 25, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp til personer under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik. En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, indplaceres som gift.

Efter forslaget til stk. 2, 2. pkt., anses en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som enlig forsørger, jf. § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger i dette lovforslags forstand og kan dermed modtage midlertidig børnetilskud efter § 2 og § 4, stk. 1.

Det foreslås i forslaget til stk. 3, at der kun udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter §§ 1-3, indtil barnet fylder 15 år, uanset om forsørgeren er enlig eller anses for gift eller samlevende. Tillæg til enlige forsørgere udbetales som et tillæg uanset den enlige forsørgers antal af børn i hjemmet.

Det foreslås i forslaget til stk. 4, at når gifte eller samlevende forældre, der har fælles bopæl og fælles børn, modtager forskellige ydelser og som følge deraf bliver omfattet af henholdsvis § 2 og § 3, har forældrene ret til det midlertidige børnetilskud til deres fælles børn efter § 2, idet forældrene dermed kan modtage det højeste beløb i midlertidigt børnetilskud og på den måde stilles bedst muligt set i relation til beløbets størrelse. Det vil betyde, at det midlertidige børnetilskud altid vil skulle tildeles, der hvor det størst mulige tilskud vil kunne opnås.

Det foreslås i forslaget til stk. 5, at når kun en af forældrene i forældrepar, der anses for gifte eller samlevende og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, har fået ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat efter reglerne i §§ 25 b - 25 d om de øvre grænser for den samlede hjælp, har denne af forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles barn på baggrund af sin egen ydelse. Det foreslås, at dette skal gælde tilsvarende for en forælder, der modtager integrationsydelse som gift eller samlevende, jf. § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, uden at den anden forælder i forældreparret modtager hjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv socialpolitik.

For så vidt angår betingelsen, om den pågældende forsørger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, fremgår denne betingelse af udsagnet: har fået ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Som beskrevet under punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkninger er alle personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, omfattet af kontanthjælpsloftet. Men ikke alle bliver nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat.

Til § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at det skal være en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter §§ 1-4, at personen er omfattet af § 25 b, stk. 1-5. Dette gælder dog ikke modtagere af selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, der ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, at forsørgeren er omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås samtidig, at dette dog ikke skal gælde modtagere af selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, der ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Den nye beregning af kontanthjælpsloftet foretages først senere, og den egentlige betingelse for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp om at være berørt og ikke kun omfattet er fastsat i forslagets §§ 1-3, kan først konstateres 1½ måned senere.

Det foreslås videre i stk. 2, at retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er tillige betinget af,

1. at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,

2. at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og

3. at barnet ikke er fyldt 15 år.

Efter forslaget til stk. 2, nr. 1, vil retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er betinget af, at der er tale om en forælder, der har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet. Ved den privatretlige forsørgelsespligt forstås den pligt til at forsørge deres børn, som forældre har efter § 13 i lov om børns forsørgelse.

Efter forslaget til stk. 2, nr. 2, jf. forslaget til stk. 3, vil retten til det midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige blive betinget af, at barnet har fælles folkeregisteradresse med forælderen eller begge forældre den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører.

Efter forslaget til stk. 2, nr. 3, vil retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere endvidere blive betinget af, at barnet ikke er fyldt 15 år.

Den enkelte forsørger vil skulle vejledes om betingelserne for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere og vil derfor også være bekendt med sin pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark. Efter denne bestemmelse skal borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1, oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.

Det foreslås i forslaget til stk. 3, at betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud efter §§ 1-3 og tillæg til enlige forsørgere efter § 4 skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører.

Det er en forudsætning for at blive omfattet af den berettigede personkreds efter forslaget til §§ 1-3, at den enkelte forsørger er modtager af selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 og/eller har fået en eller begge af ydelserne boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik reduceret efter reglerne i §§ 25 b-25 d, i lov om aktiv socialpolitik om de øvre grænser for den samlede hjælp.

Da de øvre grænser for den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet - kun kan have virkning for hele kalendermåneder, jf. § 25 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, vil det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere som følge af betingelsen, der er afledt af, at den enkelte forsørger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, ligeledes kun have virkning for hele kalendermåneder for forsørgere i kontanthjælpssystemet.

Tilsvarende vil modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter forslagets indhold blive omfattet i de hele kalendermåneder, hvor de opfylder betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den første dag i måneden efter forslaget til § 5.

Efter lovforslagets indhold vil selve udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige forsørgere ske månedsvis i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører, Se endvidere forslaget til § 7. Desuagtet at udbetaling vil ske to måneder efter påbegyndelsen af den måned, som den enkelte udbetaling af midlertidigt børnetilskud vedrører, skal betingelserne som foreslået i § 5, være opfyldt på den første dag i måneden, som udbetalingen vedrører.

Til § 6

Det foreslås i § 6, stk. 1, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere sammenlagt ikke kan overstige det beløb, hvormed ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte person er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2.

Det foreslås således, at der skal være maksimum for udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil maksimalt kunne udgøre det beløb, som en person er nedsat med som følge af kontanthjælpsloftet.

Det vil sige, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere sammenlagt ikke kan overstige det beløb, som forsørgerens boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er nedsat med efter reglerne i §§ 25 b - 25 d i lov om aktiv socialpolitik om kontanthjælpsloftet.

Boligstøtte efter lov om en individuel boligstøtte indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet med en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte, herunder indskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer.

Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik beregnes individuelt og indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet med det fulde beløb for den pågældende kalendermåned.

Det fremgår af reglerne om kontanthjælpsloftet, at Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik for en måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen efter § 25 c, stk. 5, når Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned. Det er nedsættelsen af boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge deraf, der udgør den enkelte forælders maksimale udbetaling for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Forslaget betyder, at den enkelte forsørger med eget barn i hjemmet, der får boligstøtten og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat som følge af den nye beregning af kontanthjælpsloftet efter reglen i § 25 c, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik, ikke nødvendigvis vil blive kompenseret for loftsnedsættelsen krone til krone, idet der kun kan udbetales de midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, der er ret til som følge af antallet af børn m.v.

Det foreslås desuden i stk. 2, at for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der dog ud over beløbet efter stk. 1 udbetales midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på

1) 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og

2) 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for gifte og samlevende, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik og personer, der får hjælpen beregnet efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, ud over den udbetaling, der kan ske svarende til reduktionen som følge af kontanthjælpsloftet, som foreslået i stk. 1, yderligere skal kunne kompenseres for indførelsen af den lave integrationsydelse.

Personer, der ikke opfylder et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, samt et krav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet i øvrigt er opfyldt.

Efter forslagets indhold forhøjes personkredsens maksimale udbetaling svarende til det, som personen har mistet som følge af kontanthjælpsloftet, som foreslået i stk. 1, med et grænsebeløb på 1.891 kr. (2019-niveau) for enlige forsørgere, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og et grænsebeløb på 4.160 kr. (2019-niveau) for gifte og samlevende forsørgere, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Grænsebeløbet i stk. 2, nr. 1, skal kompensere for den lave integrationsydelse og udgør for en enlig forsørger forskellen mellem satserne for integrationsydelse (enlig) og satsen for en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn (samme sats til enlig og gift/samlevende) efter skat. Beløbene er fremkommet således:

En integrationsydelsesmodtager, der har forsørgelsespligt over for børn og er enlig, modtager 12.143 kr.

(2019-niveau). Integrationsydelsesmodtageren skal som følge af den lavere integrationsydelse kompenseres med maksimum 1.891 kr., som er forskellen mellem de to satser efter skat ved en gennemsnitlig skatteprocent - (15.180-12.143) · (1-0,3775) = 1.890,53 kr. Beløbet er afrundet til nærmeste hele kronebeløb: 1.891 kr.

Grænsebeløbet i stk. 2, nr. 2, skal kompensere for den lave integrationsydelse og udgør for en gift eller samlevende forsørger forskellen mellem satserne for integrationsydelse (gift/samlevende) og satsen for en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn (samme sats til enlig og gift/samlevende) efter skat. Beløbene er fremkommet således:

En integrationsydelsesmodtager, der har forsørgelsespligt over for børn og er gift eller samlevende, modtager 8.498 kr. (2019-niveau). Integrationsydelsesmodtageren skal som følge af den lavere integrationsydelse og lavere sats i forhold til enlige integrationsydelsesmodtagere kompenseres med maksimum 4.160 kr., som er forskellen mellem de to satser efter skat ved en gennemsnitlig skatteprocent - (15.180-8.498) · (1-0,3775) = 4.159,55 kr. Beløbet er afrundet til nærmeste hele kronebeløb: 4.160 kr. Modtager begge forældre integrationsydelse, og de bor sammen, kan deres grænsebeløbet sammenlægges.

Da de enlige og de gifte/samlevende integrationsydelsesmodtagere skal kunne modtage samlet midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere op til den samme sats (satsen for en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn (samme sats til enlig og gift/samlevende)) efter skat, vil det med udgangspunkt i to forskellige satser for integrationsydelse og faste grænsebeløb, blive to forskellige grænsebeløb.

Det foreslås i stk. 3, at for en forælder, der anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb efter stk. 1 og 2 først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter til fælles børn.

Det foreslås i stk. 4, at for forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, sammenlægges forældrenes beløb efter stk. 1 og 2 ved opgørelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud til fælles børn.

Til § 7

Det foreslås i § 7, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere uden ansøgning til personer, der er berettiget, efter lovforslagets §§ 1-3, 4 og 5.

Det betyder, at den enkelte ikke selv vil skulle ansøge om midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere, da Udbetaling Danmark automatisk udsøger den berettigede personkreds af forsørgere, beregner størrelsen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til den enkelte berettigede forsørger og udbetaler midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til den enkelte berettigede forsørger.

Der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det foreslås dog videre i stk. 1, 2. pkt., at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selvom personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark.

Det betyder, at Udbetaling Danmark kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er berettiget til at modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selvom personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark efter lovforslagets § 7, stk. 1, 1. pkt., hvis personen ansøger om det. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata vedr. personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår som forsørger, jf. forslaget til § 10, 2. pkt.

Det betyder, at en forsørger, der ikke har fået en afgørelse om ret til midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere, men mener at have ret dertil, således selv kan rette henvendelse til Udbetaling Danmark og ansøge herom. Der kan i forhold til de personer, der sorteres fra i udsøgningen, fordi de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ikke kan siges at foreligge en beslutning, der afslutter sagen. Der er således intet til hinder for, at personer fra denne gruppe retter henvendelse til Udbetaling Danmark og ansøger om at modtage det midlertidige børnetilskud. I disse sager skal det vurderes, om betingelserne for at modtage det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere i lovforslaget er opfyldt. Konsekvensen af en sådan ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal behandle ansøgningen om det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere og træffe afgørelse, om personen har ret til midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere, herunder give afslag på at udbetale tilskuddet, når betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest 31. august 2021.

Det betyder, at for at Udbetaling Danmark kan behandle en ansøgning, vil ansøgningen skulle være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 31. august 2021. Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en midlertidig ordning med midlertidigt børnetilskud, som efter forslagets indhold ydes månedsvis med juni 2021, som den sidste måned.

For en nærmere beskrivelse af den udsøgning, som Udbetaling Danmark skal foretage med henblik på at fremfinde de berettigede personer, processkridt mv., henvises til bemærkningerne til forslaget til § 11.

Det foreslås i stk. 2, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales månedsvis i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører. Det foreslås videre, at for personer omfattet af § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik udbetales det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere dog tidligst, når Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden herfor er, at det først er på dette tidspunkt, at de rigtige oplysninger er tilgængelige som følge af kontanthjælpsloftet. Som følge deraf kan det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere først udbetales med en korrekt beregning i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører.

Der foreslås endvidere, at udbetalingen dog tidligst kan ske efter Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, da denne beregning i enkelte situationer kan blive forsinket som følge af oplysninger fra kommunen.

Ved hver måneds udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere lægges følgende oplysninger, herunder oplysninger fra kommunerne, til grund:

- oplysningerne om en forsørgers modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og

- oplysningerne om, hvorvidt en forsørger får nedsat boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og/eller nedsat særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik på baggrund af den nye beregning af kontanthjælpsloftsnedsættelse efter reglerne i §§ 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik på grundlag af Udbetaling Danmarks egne oplysninger fra kontanthjælpsloftsberegningen.

Idet den ny beregning efter § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik ikke foreligger før slutningen af den følgende måned, vil midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere derfor først kunne udbetales i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører.

For at sikre at administration af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere bliver så simpel som muligt, vil dette gælde tilsvarende for de modtagere af selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, der ikke er omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

For en nærmere beskrivelse af den nye beregning af kontanthjælpsloftsnedsættelsen efter reglerne i §§ 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, henvises der til punkt 2.1.1 i de almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Til § 8

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at når forældrene har fælles folkeregisteradresse, og opfylder begge forældre betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den registrerede moder.

Det foreslås videre i stk. 1, 2. pkt., at når forældre med fælles folkeregisteradresse er af samme køn, og opfylder begge forældre betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den forælder, der efter parrets oplysning til Udbetaling Danmark skal modtage det midlertidige børnetilskud.

Det foreslås endeligt i stk. 2, at når forældrene har fælles folkeregisteradresse, og opfylder kun den ene af forældrene betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til denne forælder.

Det betyder f.eks., at såfremt den i CPR registrerede fader opfylder betingelserne for udbetaling af et midlertidigt børnetilskud, og den i CPR registrerede moder ikke gør, udbetales det midlertidigt børnetilskud til faderen på baggrund af dennes ydelsesniveau, såfremt faderen har fælles folkeregisteradresse med barnet.

Til § 9

Efter statsskatteloven, lov nr. 149 af 10. april 1922, § 4 er alle indtægter skattepligtige. Det foreslåede midlertidigt børnetilskud vil derfor som udgangspunkt blive skattepligtigt efter denne regel.

Det foreslås i § 9, stk. 1, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er skattefrit.

Udbetalt midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal efter forslagets indhold være skattefrit i lighed med andre børnetilskud og børne- og ungeydelsen. Således kan de berettigede forsørgere regne med, at de kan disponere over det fulde beløb, der udbetales i midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere målrettet forsørgelsen af deres egne børn i hjemmet.

Det fremgår af den gældende § 33, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke skal foretages fradrag i den hjælp, der ydes i kontanthjælpssystemet for børns indtægter og indtægter, der vedrører børn. Som følge af formuleringen indtægter, der vedrører børn vil midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere blive omfattet af denne bestemmelse ligesom børne- og ungeydelsen, børnebidrag og børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er omfattet af bestemmelsen i dag.

Det vil eksempelvis betyde, at i et ægtepar, hvor den ene ægtefælle som kontanthjælpsmodtager opfylder betingelserne for og modtager det midlertidige børnetilskud som forsørger af sit særbarn under 15 år i hjemmet, og den anden modtager kontanthjælp uden at have børn, skal der ikke ske fradrag for det midlertidige børnetilskud i kontanthjælpen, hverken i kontanthjælpen til selve modtageren af midlertidigt børnetilskud eller dennes ægtefælle.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil således ikke indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller til en eventuel ægtefælle.

Efter forslagets indhold sikres det, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke skal indgå i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i øvrige forsørgelsesydelser mv. svarende til, hvad der vil komme gælde for hjælp i kontanthjælpssystemet som følge af den gældende bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser, omfatter bl.a. boligstøtte, førtidspension og SU. Det midlertidige børnetilskud skal heller ikke indgå i beregningen af økonomisk friplads.

Det foreslås endeligt i stk. 2, 2. pkt., at det tilsvarende skal gælde for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, som efterbetales som følge af afgørelse eller dom.

Det fremgår af den gældende § 33, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke skal foretages fradrag i den hjælp, der ydes i kontanthjælpssystemet, for efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at der ved vurderingen af, om en ansøger om kontanthjælp har formue, der kan dække det økonomiske behov, skal ses bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Baggrunden for forslaget er, at det må sikres, at personer, der får efterbetalt midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere f.eks. som led i en klagesag afgjort af Ankestyrelsen om retten til midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, ikke efterfølgende mister retten til en offentligt ydelse som følge af, at personen har modtaget et evt. større samlet beløb i form af efterbetalt midlertidigt børnetilskud.

Til § 10

Det foreslås i § 10, at når der sker senere ændringer i bopælsforholdene, ydelsessatsen eller ændringer i beregningen for nedsættelsen af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, for en modtager af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for et tidligere tidsrum, skal Udbetaling Danmark ikke regulere det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum. Dette skal dog ikke gælde, når der er tale om myndighedsfejl, og modtageren skal have efterbetalt et beløb.

Det betyder, at Udbetaling Danmark ikke skal regulere det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når der sker ændringer i bopælsforholdene, ydelsessats eller den nye beregning af nedsættelsen som følge af kontanthjælpsloftet. Baggrunden herfor er, at det er helt centralt for, at Udbetaling Danmarks administration af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan blive smidig og simpel, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke skal omberegnes og efterreguleres for et tidsrum, der ligger bagud i tid.

Det vil set med modtagernes øjne også være det nemmeste at forstå og indrette sig på, at beløbet som udgangspunkt vil blive udbetalt som et endelig beløb, og derfor vil kunne benyttes til børnenes forsørgelse uden en risiko for, at det vil skulle tilbagebetales.

Det skal dog særligt bemærkes, at hvis der sker fejl i udbetalingen eller ingen udbetaling af midlertidigt børnetilskud eller tillæg til enlige forsørgere, som følge af en fejl fra myndighedernes side, har borgerne krav på at få efterbetalt et beløb, således at der rettes op på fejlen.

Det foreslås derfor i § 10, 2. pkt., at bestemmelsens 1. pkt. dog ikke gælder, når der er tale om fejl, der kan henregnes myndighederne, og modtageren skal have efterbetalt et beløb. Kommunerne skal oplyse til Udbetaling Danmark, at når der sker en fejl, som henregnes kommunen - enten en af kommunens medarbejdere eller en systemfejl. Det kan f.eks. være tale om fejl ved KMD aktiv eller folkeregisteret - enten systemfejl eller tastefejl udført af en af kommunens medarbejdere.

En fejl, der f.eks. beror på borgerens egen indberetning til folkeregisteret, vil ikke være en myndighedsfejl.

Således skal der f.eks. ikke ske regulering som følge af CPR-registreringer tilbage i tid, medmindre der er tale om en myndighedsfejl.

Det kan dog herudover også blive tale om, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter forslaget til § 13, stk. 1 og 2. Forslaget til § 13, stk. 1, omhandler den situation, hvor en forsørger har modtaget midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere uberettiget og mod bedre vidende. Det kan eksempelvis være i den situation, hvor en borger meddeler et barns fraflytning fra adressen, herunder udrejse af landet, forsinket med vilje. Forslaget til § 13, stk. 2, omhandler den situation, hvor en kommune træffer afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om tilbagebetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere. Efter indholdet af forslaget til § 13, stk. 2, vil Udbetaling Danmark skulle kræve det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt på grundlag af kommunens afgørelse uden selv at skulle foretage en vurdering.

Se nærmere for en beskrivelse af forslaget til § 13, stk. 1 og 2 henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 13.

Til § 11

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark til brug for administration af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder udsøgning af den berettigede personkreds, jf. §§ 1-3, 5 og 8, og automatisk udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til den berettigede personkreds uden ansøgning, skal behandle, herunder indsamle og samkøre, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv socialpolitik.

Udbetaling Danmark skal efter forslaget til stk. 1, behandle, herunder indsamle og samkøre, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 2, at der i medfør af stk. 1 vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og ydelsessats, navn, personnummer og adresse på ydelsesmodtagerne. Der vil desuden blive behandlet oplysninger om ydelsesmodtagernes familierelationer, jf. §§ 1-3, 5 og 8, samt navn, personnummer, alder og adresse på ydelsesmodtagernes eventuelle børn.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil således udtrykkeligt fastsætte, at der skal ske behandling af de omhandlede oplysninger, og indsamlingen af oplysninger er dermed omfattet af undtagelsen til oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om undtagelse til oplysningspligten, når indsamling udtrykkeligt er fastsat i nationale ret.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra kommunerne og fra Det Centrale Personregister.

Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Udbetaling Danmark skal indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2 fra kommunerne og Det Centrale Personregister.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af det midlertidige børnetilskud.

For en nærmere definition af personkredsen henvises der til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 1-3, 5 og 8, om midlertidigt børnetilskud til forsørgere, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, tidspunktet for hvornår betingelserne for midlertidigt børnetilskud skal være opfyldt, og udbetalingsregel for forældre med fælles folkeregisteradresse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til § 12

Det foreslås i § 12, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder om beregning af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, samt om fordeling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere mellem børnene inden for forældrenes maksimale udbetaling.

Den foreslåede bemyndigelsen forventes bl.a. at ville blive benyttet til at fastsætte nærmere regler om, hvordan midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere fordeles mellem en forælders egne børn under 15 år i hjemmet i de situationer, hvor forældrenes maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter den foreslåede § 6, stk. 1 og 2, ikke giver plads til fuldt midlertidigt børnetilskud pr. barn og evt. tillæg til enlige forsørgere til børneflokken.

Det forventes tillige, at der fastsættes regler for fordelingen mellem særbørn og fællesbørn i hjemmet, når forældrene er gift eller samlevende.

Der vil endvidere blive fastsat regler om kommunernes pligt til at videregive oplysninger, når en kommune træffer afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Som den foreslåede § 13 fastsætter, skal en kommune oplyse Udbetaling Danmark om, at der er truffet en sådan afgørelse. Efter forslaget til § 13 skal Udbetaling Danmark lægge kommunens afgørelse til grund og kræve midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt uden, at Udbetaling Danmark selv skal foretage en vurdering af, om midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere er udbetalt uberettiget og mod bedre vidende.

Til § 13

Det foreslås i § 13, stk. 1, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget det midlertidige børnetilskud og eventuelt. tillæg til enlige forsørgere.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal tilbagebetales, når en person har modtaget ydelserne uden at være berettiget til dem, og ydelserne er modtaget mod bedre vidende.

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er således for det første, at midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere skal være modtaget med urette. Dette vil sige, at personen ikke opfyldte betingelserne for det midlertidige børnetilskud. Den anden betingelse er, at borgeren har været vidende om de oplysninger, som borgeren f.eks. har tilbageholdt over for myndigheden. Kravet om, at midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere er modtaget med "urette" betyder, at der skal være en sammenhæng mellem udbetalingen og den forkerte eller manglende oplysning. Begge betingelser skal være opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling. Mod bedre vidende betyder, at borgeren vidste eller burde vide, at Udbetalings Danmarks grundlag for at udbetale midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere var forkert, og at vedkommende derfor modtog det midlertidige børnetilskud med urette.

Afgørelsens tidsrum er meget væsentligt. Der kan kun træffes afgørelse om tilbagebetaling for en periode, når oplysningerne i sagen vedrører hele den pågældende periode. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der alene er indhentet oplysninger om en borgers nuværende situation, hvis afgørelsen strækker sig over en længere periode. Forsørgeren kan have været berettiget til midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere i noget af tidrummet opgjort månedsvist.

En afgørelse om krav om tilbagebetaling vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. forslaget til § 18.

Tilbagebetalingspligten skal ses i sammenhæng med, at personer, der modtager ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark, skal oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.

Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 1, hvor det foreslås, at lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere bliver omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at når en kommune træffer afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om tilbagebetaling af forsørgelsesydelser ydet efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere, kræver Udbetaling Danmark det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt. Det foreslås videre i § 13, stk. 2, at når en kommune træffer afgørelse, skal kommunen oplyse dette til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal lægge kommunens afgørelse til grund.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at Udbetaling Danmark skal kræve det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere tilbagebetalt, når kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af forsørgelsesydelsen efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik ydet efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere. Efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Dette vil gælde den situation, hvor kommunen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af hele forsørgelsesydelsen for en hel måned. Det betyder, at Udbetaling Danmark vil skulle kræve hele det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt på grundlag af kommunens afgørelse, som Udbetaling Danmark vil skulle lægge til grund uden selv at skulle foretage en vurdering af, om en person mod bedre vidende og uberettiget har modtaget det midlertidige børnetilskud. Udbetaling Danmark vil i sin afgørelse skulle henvise til kommunens afgørelse.

Efter forslagets indhold vil den afgørelse om tilbagebetaling efter § 13, stk. 2, som Udbetaling Danmark skal træffe, kun kunne træffes over for selve modtageren af det midlertidige børnetilskud, når der er tale om gifte eller samlevende forældre med fælles børn.

Det foreslås i stk. 3, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter, at udbetaling af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere til personen er ophørt, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Dette svarer til reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at adgangen til at indtræde i retten til overskydende skat vil bortfalde samtidig med, at tilbagebetalingskravet forældes.

I stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler efter forhandling med skatteministeren for Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskravet. Det foreslås videre i stk. 4, at der kan fastsættes regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder om at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere

Det betyder, at tilbagebetalingskravet vil blive opkrævet af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren.

Reglerne vil komme til at svare til de gældende regler, der er fastsat i medfør af § 95 i lov om aktiv socialpolitik i bekendtgørelse nr. 1644 af 18. december 2018 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.

Der forventes således fastsat regler om, at Udbetaling Danmark vil fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med betalingen. Udbetaling Danmark vil yde henstand til skyldnere, der ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgelsespligt over for børn og personer uden forsørgelsespligt over for børn, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det vil dog ikke gælde, hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag. I den situation vil der kunne opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at Udbetaling Danmark vil indtræde for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebetalingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at hvis en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, vil afdragsordningen blive anset for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Derefter vil Udbetaling Danmark overdrage kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen vil Udbetaling Danmark skulle underrette skyldneren skriftligt om overdragelsen.

Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, vil restanceinddrivelsesmyndigheden sende skyldnerens indsigelser til Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle orientere skyldneren om fremsendelsen til Udbetaling Danmark. Indsigelser fra skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse vil ikke få opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen.

Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden vil Udbetaling Danmark skulle, såfremt den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, vil Udbetaling Danmark samtidig med underretningen kunne anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, vil Udbetaling Danmark kunne tilbagekalde kravet fra inddrivelse med henblik på at give skyldneren henstand eller indgå en ordning om afdragsvis betaling.

Til § 14

Det foreslås i § 14, stk. 1, at krav på det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke kan overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Det foreslås således, at retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal være beskyttet mod overdragelse og retsforfølgning generelt. Baggrunden herfor er, at formålet med det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er at yde en økonomisk hjælp til forsørgelsen af den berettigede forsørgers børn under 15 år. For at sikre at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere går til børnenes forsørgelse er en generel beskyttelse mod overdragelse og retsforfølgning nødvendig. Således foreslås det, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en forsøger i målgruppen for midlertidigt børnetilskud fraskriver sig eller overdrager retten til midlertidigt børnetilskud. Det foreslås endvidere, at forsørgerens ret til midlertidigt børnetilskud ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil således være beskyttet frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på forsørgerens konto og forsørgeren dermed kan disponere over beløbet.

Det betyder, at den berettigede ikke selv vil kunne overdrage det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere. Det betyder videre, at krav på det midlertidige børnetilskud heller ikke vil kunne gøres til genstand for retsforfølgning, hverken af offentlige myndigheder eller af private.

Det foreslås videre i stk. 2, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke kan anvendes til modregning af eventuelle private eller offentlige krav.

Der vil således gælde en generel beskyttelse mod modregning - og det gælder alle typer af modregning både for offentlige og private krav. Begrundelsen for at afskære modregning er ønsket om at sikre formålet med midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere; nemlig at sikre forsørgelsen af børn under 15 år i de familier, der er presset økonomisk på grund af kontanthjælpsloftet og indførelsen af integrationsydelse. Målgruppen for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er således en gruppe af forsørgere, der kan være i en situation med yderst pressede økonomiske forhold, og disse forsørgere kan have oparbejdet gæld både til private, herunder private virksomheder, og offentlige myndigheder. For at sikre at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere går til børnenes forsørgelse er en generel beskyttelse mod modregning nødvendig.

Forslaget indebærer, at der heller ikke kan foretages modregning i det midlertidige børnetilskud for andre uberettigede modtagne ydelser vedrørende børn som f.eks. uberettiget modtaget børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Til § 15

Det foreslås i § 15, stk. 1, at Udbetaling Danmark videregiver oplysninger om det beregnede midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, samt en række variable, der danner baggrund for denne beregning, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for analyse og statistik.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at Udbetaling Danmark får en pligt til at indsende relevante og nødvendige oplysninger om det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning samt til brug for udarbejdelse af den aftalte opfølgning på udbetaling af det midlertidige børnetilskud til partierne bag aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud. Oplysningerne registreres og indsendes til det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Med relevante og nødvendige oplysninger menes oplysninger om udbetalt børnetilskud, periode for udbetalingen, ydelsesmodtagerne, det relevante barn (det barn børnetilskuddet vedrører), ydelsesoplysninger, samlivsoplysninger vedr. forældrene, satsen for børnetilskuddet, boligstøtte, særlig støtte og grænsebeløbet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse/integrationsydelsen samt antallet af familier, der får børnetilskud. Oplysningerne er nødvendige for at opgøre, hvor mange der får børnetilskud, hvor meget børnetilskud der udbetales og i hvor lang tid der udbetales.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 15 vil udgøre en national særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om en varetagelse af en opgave i samfundets interesse, i forordningens artikel 6, stk. 2 og artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af personoplysninger lovlig bl.a., hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Udbetaling Danmarks videregivelse og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling skal ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 1, litra e.

Oplistningen af datatyper vil indeholde relevante og nødvendige data for, at styrelsen kan udarbejde statistik på ordningen, overvåge, samt lave analyser og forskning på baggrund af data, herunder omfatter oplistningen f.eks. personnummer på borgere (identifikation), kommunekode, udbetaling og udbetalingsdatoer, antal børn, samt civil- og forsørgerstatus.

Der kan efter den foreslåede § 15, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark, ikke kræves særskilt betaling for tilvejebringelse, registrering og indsendelse af oplysningerne.

Det foreslås i forslaget til stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og anvendelse af oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil således give beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om indberetning og anvendelse oplysningerne. Behandling af oplysninger i medfør af sådanne bestemmelser skal ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 1, litra e om behandling, der er nødvendig for at varetage en opgave i samfundets interesse. De indberettede data anvendes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til analyse og statistikformål i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Beskæftigelsesministeren fastsætter i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus, hvilke oplysninger om det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere Udbetaling Danmark skal tilvejebringe og indsende til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Oplysningerne registreres og indberettes til det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der fastsættes efter bemyndigelsen i den foreslåede § 15, stk. 2 en detaljeret oplistning af oplysningstyper, der skal indsendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Oplistningen forventes fastlagt i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus efter forudgående høring af Datatilsynet, Udbetaling Danmark m.fl., således som det sker allerede i dag på centrale områder.

Til § 16

Det foreslås i § 16, stk. 1, at staten vil skulle afholde udgifterne til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter loven.

Stk. 1 omfatter udgifter til selve det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Det foreslås i stk. 2, at staten afholder udgifter til administrationen gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25, i lov om Udbetaling Danmark.

Udgifterne efter stk. 2 omfatter udgifterne til administrationen.

Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten dækker udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Det midlertidige børnetilskud er en ny ordning og vil således ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i lov om Udbetaling Danmark blive omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbidrag. Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve statens finansiering af ordningen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).

Til § 17

Det foreslås i § 17, 1. pkt., at de beløb, der er nævnt i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der er tale om de beløb, som er nævnt i §§ 1-3 om de månedlige beløb for det midlertidigt børnetilskud på henholdsvis 600 kr., 700 kr. og 550 kr. - opgjort i 2019-priser, § 4, stk. 1, om det månedlige beløb for tillæg til enlige forsørgere på 650 kr. opgjort i 2019-priser, og § 6, stk. 2, om de to grænsebeløb for henholdsvis enlige integrationsydelsesmodtagere på 1.891 kr. og gifte/samlevende integrationsydelsesmodtagere på 4.160 kr.- opgjort i 2019-priser.

Det foreslås videre i § 17, 2. og 3. pkt., at ved den årlige regulering af beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, fradrages reguleringen for det pågældende finansår en procentsats. For finansårene 2019-2021 udgør procentsatsen 0,75.

Det betyder, at der ved den årlige regulering af beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, anvendes reguleringsprocenten på 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår som for ydelserne i kontanthjælpssystemet. Reguleringen fradrages en procentsats for det pågældende finansår. For finansårene 2019 -2021, svarende til virkningsperioden for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere (fra og med 1. august 2019 til og med 30. juni 2021), udgør procentsatsen 0,75.

Endelig foreslås det i § 17, 4. og 5 pkt., at beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb, og at der afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Til § 18

Det foreslås i § 18, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter forslaget indhold skal en klage behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår af § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvordan Ankestyrelsen behandler en klagesag. Det betyder bl.a., at når Ankestyrelsen skønner, at en sag, har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde. Ankestyrelsen kan i sager beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne.

Klageadgangen er dermed den samme som for afgørelser efter kontanthjælpsreglerne i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes, at den berettigede personkreds defineres ud fra berettigelsen til hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik; det vil sige den hjælp, der ydes i kontanthjælpssystemet.

Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Af kapitel 10 fremgår det bl.a., at inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen. Formålet med genvurdering er, at myndigheden får mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvis medhold, inden klagen behandles af Ankestyrelsen. Det skal sikre, at borgeren ikke skal vente på Ankestyrelsens behandling af sagen, hvis oplysninger i klagen kan føre til, at afgørelsen ændres til borgerens fordel.

Det fremgår af § 67 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at klage skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er endvidere ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.

Til § 19

Det foreslås i § 19, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.

Det betyder, at reglerne om midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil få virkning fra 1. august 2019, idet det er det politiske ønske, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal udbetales med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019.

Det bemærkes, at Udbetaling Danmark forud for lovens ikrafttræden vil skulle forberede de nødvendige administrative handlinger, som bl.a. vil gøre det muligt at opgøre målgruppen for det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder efter lovens ikrafttræden udbetale det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til de personer, der er omfattet af målgruppen jf. forslagene til §§ 1-5 og 8, herunder også de personer, der er berettiget til midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med 1. august 2019 til og med 31. december 2019.

Det foreslås i stk. 3, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. november 2019 udbetales i januar 2020. Mens midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2019 udbetales i februar 2020.

Det betyder, at udbetalinger for august til og med november 2019 vil kunne ske samlet med udgangen af januar 2020, og at udbetaling for december 2019 vil tidligst kunne ske efter den nye beregning af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. samme bestemmelses stk. 5. Det vil sige i februar 2020.

Ordningen med midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ophører med virkning fra den 30. juni 2021. Således skal det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for juni 2021 udbetales i august 2021. Juni 2021 bliver dermed den sidste måned, som midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ydes for.

Det foreslås desuden i stk. 4, at i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2019 vil denne lovs § 2, nr. 1, § 4, stk. 2, § 4, stk. 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 11 finde tilsvarende anvendelse for modtagere af integrationsydelse. Baggrunden er, at integrationsydelse skifter navn til selvforsørgelsesydelse, hjemrejseydelse og overgangsydelse med virkning fra 1. januar 2020, jf. lov nr. 174 af 27. februar 2019 (Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.)).

Med forslaget til § 19, stk. 4, sikres det, at modtagere af integrationsydelse omfattes af reglerne om midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2019.

Til § 20

Til nr. 1

I § 1 i lov om Udbetaling Danmark er der oplistet de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. I de i § 1 nævnte love fremgår det, om Udbetaling Danmark varetager hele eller dele af administrationen af loven.

Der er ikke tillagt Udbetaling Danmark konkrete sagsbehandlingsopgaver efter lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder således bestemmelser, der går på tværs af de forskellige ydelseslove, bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

I lovforslaget foreslås det, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaverne i forbindelse med det foreslåede midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Det foreslås derfor, at den foreslåede lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere tilføjes i § 1 i lov om Udbetaling Danmark som § 1, nr. 17.

Efter forslaget vil administrationen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af forslaget til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Der henvises til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 21

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Ved § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 er integrationsydelse ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2020.

Det fremgår endvidere af § 11, stk. 8, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det foreslås, i § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven samt er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer modtager overgangsydelse.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 er opdelingen af persongrupperne i integrationslovens § 2 blevet ændret bl.a. således, at integrationslovens målgrupper opdeles i hovedgrupperne flygtninge, familiesammenførte udlændinge til en flygtning, andre familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Endvidere er integrationsprogrammet blevet ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, eller et introduktionsprogram for personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2019.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, og med henblik på at fastholde den ændrede opdeling i to målgrupper, foreslås det, at personkredsen i § 22 i lov om aktiv socialpolitik opdeles i to nye hovedgrupper, således at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i stk. 1, 2. pkt. Denne persongruppe, der vil være omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, modtager efter forslaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer, herunder personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4 (andre familiesammenførte udlændinge) samt ydelsesmodtagere (tidligere integrationsydelse) uden for integrationsloven, herunder danske statsborgere, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i 3. pkt. Denne persongruppe modtager overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 22 stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik udgør integrationsydelsen et månedligt beløb på

1) 11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,

2) 8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4) 2.552 kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.

Med vedtagelsen af lov nr. 174 af 27. februar 2019, skulle satserne i medfør af § 6, nr. 11, for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere nedsættes pr. 1. januar 2020. Således ville

- selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere blive nedsat med 2.000 kr. pr. måned fra 12.145 kr. til 10.145 kr. (2019-niveau), og

- selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned fra 8.498 kr. til 7.498 kr. (2019-niveau) pr. person - svarende til 2.000 kr. pr. husstand.

Dog skulle denne nedsættelse af ydelsen først skal gælde, når der er optjent ret til den halve børne- og ungeydelse, dvs. efter 36 måneders ophold i Danmark.

Det foreslås, i § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at ændre »integrationsydelsen« til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse«.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 er integrationsydelsen ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Ændringen træder i kraft 1. januar 2020. Navneændringen i integrationsloven har medført konsekvensændringer af ydelsesnavnet i lov om aktiv socialpolitik.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 11, 12 -20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 inden bestemmelsernes ikrafttræden den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik med henblik på, at integrationsydelsen alle steder ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.

Som følge af forslaget om at ophæve § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf, lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelse i § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det fremgår af den gældende § 27 a, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. Det fremgår endvidere af den gældende § 27, 2. pkt., at for personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen, jf. § 22.

Det foreslås i § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at ændre »integrationsydelsen« til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 12, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, ville benævnelsen »integrationsydelsen« § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, der ville blive stk. 5, 1. pkt., og i § 27 a, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, blive ændret til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. januar 2020.

Som følge af forslaget om at ophæve § 6, nr. 12, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelse i § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus.

Det foreslås, i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at ændres »integrationsydelsen« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 20, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, ville benævnelsen »integrationsydelsesmodtageren« i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik blive ændret til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren«, og »§ 22, stk. 2 og 4« til: »§ 22, stk. 3-5«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. januar 2020.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve § 6, nr. 20, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelsesmodtageren i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 25, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, ville benævnelsen »integrationsydelse« i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik blive ændret til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. januar 2020.

Det foreslås to steder i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at ændre »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.

På baggrund af forslaget om at ophæve § 6, nr. 25, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelse i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 22

Til nr. 1

Med § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, er der med virkning fra 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5, gennemført en nedsættelse af integrationsydelsen, der samtidig ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen, for forsørgere, der har optjent ret til den halve børne- og ungeydelse efter 36 måneders ophold i Danmark. Forsørgere, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil ligeledes være omfattet af nedsættelsen. For enlige forsørgere i denne målgruppe, nedsættes integrationsydelsen med 2.000 kr. månedligt, mens den for par med forsørgelsespligt i denne målgruppe nedsættes med 1.000 kr. pr. person månedligt.

Ændringen er gennemført ved indsættelse af et nyt stk. 3 og 4 i § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 22, stk. 3, som affattet ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, at satserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere nedsættes med 2.000 kr. om måneden, og for gifte og samlevende forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person om måneden.

Det indebærer, at satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter forslaget, vil være 10.145 kr. om måneden. Dette fremgår af § 22, stk. 3, nr. 1.

For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, vil satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter forslaget være 7.498 kr. om måneden. Dette fremgår af § 22, stk. 3, nr. 2.

Ydelsesnedsættelsen for forsørgere omfatter ikke personer, der har optjent ret til mindre end halv børne- og ungeydelse, jf. lov nr. 1402 af 5. december 2017 om ændrede regler for optjening af børne- og ungeydelse.

For så vidt angår gifte og samlevende pars opfyldelse af opholdskravet, skal én eller begge forældre have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører, for at parret har ret til den fulde børne- og ungeydelse. Det er ikke muligt for forældre at sammenlægge optjeningsperioder. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at begge forældre har optjent ret til 50 pct. af ydelsen for at opnå fuld ydelse. Én af forældrene skal opfylde 6 års-kravet inden for de seneste 10 år, for at familien er berettiget til den fulde børneydelse.

Personer, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil være omfattet af nedsættelsen, da alle, omfattet af denne ordning pr. 1. januar 2020 vil være berettiget til den fulde børne- og ungeydelse.

Har begge forældre optjent hel eller delvis ret til børne- og ungeydelse, er den af forældrene, der har arbejdet eller boet i Danmark i den længste periode, afgørende for udbetalingsniveauet.

Satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, men har optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse, er fast til 12.145 kr. om måneden, jf. § 22, stk. 4, nr. 1, som affattet ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 6, nr. 11.

For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, men hvor der for parrets børn er optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse, er satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse 8.498 kr. om måneden.

Som undtagelse til § 22, stk. 3, er der ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 indsat en ny § 22, stk. 4, som omfatter enlige forsørgere og par, der ikke bliver berørt af ydelsesnedsættelsen, fordi de har optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse. De er dermed ikke omfattet af ydelsesreduktionen efter § 22, stk. 3.

Indsættelsen af to nye stykker i § 22 i lov om aktiv socialpolitik medfører konsekvensændringer i en række andre bestemmelser i form af henvisninger til korrekte stykker samt ydelsesangivelse. Konsekvensændringerne af §§ 22, 25 b, 26, stk. 2, og 43, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik er udmøntet ved § 6, nr. 12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019.

Det foreslås, at § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 ophæves.

Forslaget medfører, at § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik bevarer den aktuelt gældende formulering. Herved vil den ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 vedtagne nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen for forsørgere, ikke træde i kraft. Forsørgere, der i dag modtager integrationsydelse, vil således ikke opleve en nedsættelse af ydelsen pr. 1. januar.

Forslaget om ophævelse af § 6, nr. 11, indebærer samtidig, at de konsekvensændringer af §§ 22, 25 b, 26, stk. 2, og 43 i lov om aktiv socialpolitik, der fulgte som følge af indsættelsen af nye stykker og ændrede ydelsesniveauer i § 22, ikke længere er aktuelle. Det foreslås derfor ligeledes at ophæve § 6, nr. 12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.

Til § 23

Det foreslås i § 23, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at der er tale om et sagsområde, der er overtaget af Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov