Fremsat den 6. november 2019 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
uden en aftale
(Ændring af perioden for hjælp
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt plejevederlag
efter lov om social service i forbindelse med Det Forenede
Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en
aftale)
§ 1
I lov nr. 264 af 25. marts 2019 om
videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
uden en aftale foretages følgende ændringer:
1. I
§ 21, stk. 1, ændres
»indtil den 1. januar 2020« til: »i 9
måneder efter den sidste dag i den måned, hvor loven
træder i kraft«.
2. I
§ 24 ændres
»som« til: »der«.
§ 2
Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Den 29. marts 2017 gav Det Forenede Kongerige meddelelse til Det
Europæiske Råd om dets beslutning om at udtræde
af EU i medfør af artikel 50 i Traktaten om Den
Europæiske Union (TEU). De officielle forhandlinger blev
indledt i juni 2017. Den 14. november 2018 blev der opnået
enighed om udtrædelsesaftalen mellem den britiske regering og
EU's stats- og regeringschefer.
I Det Forenede Kongerige skal aftalen godkendes af parlamentet.
Den 15. januar, 12. marts og 29. marts 2019 stemte Underhuset i
parlamentet imod aftalen. Hvis udtrædelsesaftalen ikke
godkendes, og Det Forenede Kongerige forlader EU uden en aftale,
vil landet blive betragtet som et tredjeland.
Ifølge den toårige frist for
udtrædelsesforhandlingerne mellem Det Forenede Kongerige og
EU ville udtrædelsen have haft virkning fra den 30. marts
2019. Den 29. marts, den 10. april og igen den 28. oktober 2019
blev der opnået enighed mellem den britiske regering og EU's
stats- og regeringschefer om at udskyde udtrædelsen.
Udtrædelsen sker derfor med virkning fra den 31. januar
2020, medmindre Det Europæiske Råd enstemmigt og efter
anmodning fra Det Forenede Kongerige beslutter igen at
forlænge denne frist.
Folketinget har vedtaget lov nr. 264 af 25. marts 2019 om
videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
uden en aftale (herefter Brexit-loven), der har til formål at
modvirke de alvorligste konsekvenser af, at Det Forenede Kongerige
forlader Den Europæiske Union (EU) uden en
udtrædelsesaftale.
Loven indeholder bl.a. i § 21 en bestemmelse, der i forhold
til det oprindeligt forventede udtrædelsestidspunkt ville
give borgere, der er socialsikret i Danmark, og som før Det
Forenede Kongeriges udtræden af EU har medtaget hjælp
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social
service (herefter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
798 af 7. august 2019. ret til i en periode på ca. 9
måneder at bevare denne hjælp.
Efter Folketingets vedtagelse af Brexit-loven blev fristen for
Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske
Union forlænget til først den 31. oktober 2019 og
derefter den 31. januar 2020.
Denne forlængelse af fristen medfører, at det er
nødvendigt at foretage en teknisk ændring af § 21
i Brexit-loven, sådan at personer omfattet af lovens §
21 uanset denne nye frist for udtræden vil kunne modtage tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven i 9 måneder
efter udtrædelsestidspunktet. Den foreslåede
ændring vil også kunne tage højde for eventuelt
kommende forlængelser af fristen for udtrædelse.
Forlængelsen har ligeledes medført et behov for en
teknisk ændring af § 24 i Brexit-loven, sådan at
personer omfattet af lovens § 24 uanset denne nye frist for
udtræden vil kunne fortsætte allerede bevilgede og
igangsatte pasningsforhold af døende efter servicelovens
§ 119 efter udtrædelsestidspunktet. Den foreslåede
ændring tager også højde for eventuelt kommende
forlængelser af fristen for udtrædelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.1.1. Generelt
Serviceloven indeholder de overordnede regler om tilbud og
ydelser på det sociale område. Det fremgår af
servicelovens § 2, stk. 1, at enhver, der opholder sig lovligt
her i landet, har ret til hjælp efter loven. I vurderingen
af, om en borger har lovligt ophold i Danmark i servicelovens
forstand, lægges vægt på, om den
pågældende har lovligt ophold efter reglerne i
udlændingeloven.
En borger, der fraflytter Danmark, vil ikke længere anses
for at have lovligt ophold her i landet i servicelovens forstand,
og den pågældende vil derfor ikke længere have
ret til at modtage hjælp efter serviceloven. Dog
gælder, at borgere, der er socialt sikret i Danmark i henhold
til forordning 883/2004/EF (herefter 883-forordningen), ved
flytning fra Danmark til et andet EU-/EØS-land, herunder Det
Forenede Kongerige, har ret til at medtage kontantydelser efter
dansk lovgivning og betalt af Danmark. Dette følger af
forordningens artikel 21. Serviceloven indeholder på Social-
og Indenrigsministeriets område en enkelt type hjælp,
som for nuværende anses som en kontantydelse i forordningens
forstand. Det drejer sig om servicelovens § 42 om hjælp
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning i hjemmet
af et barn under 18 år med funktionsnedsættelse eller
indgribende lidelse.
En borger, som i henhold til 883-forordningen er socialt sikret
i Danmark, og som modtager hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, vil kunne medtage
denne hjælp efter dansk lovgivning betalt af Danmark ved
flytning fra Danmark til Det Forenede Kongerige. Endvidere vil en
statsborger i Det Forenede Kongerige, som er socialt sikret i
Danmark, og som har bosat sig i et andet EU-/EØS-land kunne
medtage denne hjælp efter dansk lovgivning betalt af Danmark
til sit bopælsland.
Den 19. marts 2019 blev Brexit-loven vedtaget af Folketinget.
Loven har til formål at modvirke de alvorligste konsekvenser
af, at Det Forenede Kongerige forlader Den Europæiske Union
(EU) uden en udtrædelsesaftale.
Ifølge lovens § 32 fastsætter
Udlændinge- og integrationsministeren tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Loven er endnu ikke trådt i kraft.
2.1.2. Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §
42
Brexit-lovens § 21 fastslår, at borgere, der har
været socialt sikret i Danmark i henhold til 883-forordningen
forud for udtrædelsestidspunktet, og som inden dette
tidspunkt har bosat sig i Det Forenede Kongerige og ved flytningen
dertil har medtaget hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 som følge
af forordningens regler om ret til at medtage kontantydelser,
bevarer retten til at modtage denne hjælp indtil den 1.
januar 2020. Det fastslås endvidere, at tilsvarende
gælder for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har
været socialt sikret i Danmark inden
udtrædelsestidspunktet, og som har bosat sig i et andet
EU-/EØS-land.
2.1.3. Plejevederlag efter servicelovens §
119
Lovens § 24 fastslår, at personer, som forud for
udtrædelsestidspunktet er bevilget og har påbegyndt en
pasning af en døende bosat i Det Forenede Kongerige efter
service-lovens § 119, bevarer retten til at modtage
plejevederlag frem til pasningsaftalens udløb.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 166
som fremsat, side 63, at ved den plejekrævendes død
bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter
dødsfaldet, jf. servicelovens § 121. Udbetalingen af
plejevederlag vil endvidere kun fortsætte indtil udgangen af
2019, og kommunalbestyrelsen skal derfor sørge for, at
hjælpen standses pr. 1. januar 2020.
2.2. Ministeriernes overvejelser
2.2.1 Social- og Indenrigsministeriets
overvejelser
Ved Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af EU uden
en udtrædelsesaftale vil forordningen ophøre med at
have virkning for Det Forenede Kongerige. Borgere, der efter
servicelovens § 42 har medtaget hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med forordningens
regler om medtagelse af kontantydelser ved flytning til et andet
EU-/EØS-land, vil ikke længere kunne bevare retten til
denne hjælp. De vil således fremadrettet alene have ret
til sociale ydelser efter britisk lovgivning. Tilsvarende vil
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der forud for Det Forenede
Kongeriges udtræden af EU har været socialt sikret i
Danmark, men som har været bosiddende i et andet
EU-/EØS-land, ikke længere kunne bevare hjælp
efter servicelovens § 42.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer imidlertid, at et
pludseligt bortfald af hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 ved Det Forenede
Kongeriges eventuelle udtræden af EU uden en
udtrædelsesaftale for borgere bosat i Det Forenede Kongerige
eller et andet EU-/EØS-land, der hidtil har modtaget denne
hjælp i henhold til 883-forordningen, vil have mærkbare
konsekvenser for tilrettelæggelsen af pasningen af barnet med
funktionsnedsættelse og for de berørte borgeres
økonomiske situation.
Med § 21 i Brexit-loven bestemmes således, at
borgere, der har været socialt sikret i Danmark i henhold til
883-forordning forud for udtrædelsestidspunktet, og som inden
dette tidspunkt har bosat sig i Det Forenede Kongerige og ved
flytningen dertil har medtaget hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 som
følge af forordningens regler om ret til at medtage
kontantydelser, bevarer retten til at modtage denne hjælp
indtil den 1. januar 2020. Tilsvarende gælder for
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har været socialt
sikret i Danmark inden udtrædelsestidspunktet, og som har
bosat sig i et andet EU-/EØS-land.
Denne begrænsede periode indtil den 1. januar 2020 blev
fastsat ud fra en forventning om, at Det Forenede Kongeriges
eventuelle udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale
ville få virkning fra den 30. marts 2019 eller efter en
kortvarig forlængelse af fristen.
Med forlængelsen af fristen for Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union til den 31. januar
2020, vil § 21 i Brexit-loven ikke længere opfylde sit
formål om at modvirke de alvorligste konsekvenser for
borgerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den
Europæiske Union uden en aftale og give borgerne en rimelig
periode til at afklare deres rettigheder under den lovgivning, som
de fremadrettet vil være omfattet af, og indrette deres
livssituation, pasningen af barnet og deres økonomi
derefter.
Det fremgår af det daværende Børne- og
Socialministeriums overvejelser angående den foreslåede
ordning i afsnit 2.13.2. i lovforslaget til Brexit-loven, jf.
Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 166, som fremsat, side
25, at loven giver de berørte borgere, der er omfattet af
Brexit-lovens § 9, en periode på ni måneder til at
indrette sig på de ændrede omstændigheder som
følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden
en udtrædelsesaftale.
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser
Ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en
udtrædelsesaftale ophører 883-forordningen med at have
virkning for Det Forenede Kongerige. Herved vil borgere, der
modtager plejevederlag efter servicelovens § 119, ikke
længere kunne bevare denne hjælp.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer imidlertid, at et
pludseligt bortfald af plejevederlag til pasning af døende
efter servicelovens § 119 ved Det Forenede Kongeriges
udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale for borgere
bosat i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land,
der hidtil har kunnet medtage denne hjælp i henhold til
883-forordningen, vil have mærkbare konsekvenser for
tilrettelæggelsen af pasningen af den døende.
Med § 24 i Brexit-loven bestemmes således, at
pasningsforhold, der er påbegyndt før
udtrædelsestidspunktet kan fortsættes. Det
indebærer, at de berørte borgere får mulighed
for at bevare deres hjælp til plejevederlag efter
servicelovens § 119 indtil udløbet af pasningsordningen
og indtil 1. januar 2020.
Med forlængelsen af fristen for Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union til den 31. januar
2020, vil § 24 i Brexit-loven ikke længere opfylde sit
formål om at modvirke de alvorligste konsekvenser for
borgerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den
Europæiske Union uden en aftale.
2.3. Den
foreslåede ordning
2.3.1. Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens
§42
Det foreslås, at § 21 i Brexit-loven ændres
således, at den periode, hvor personer omfattet af § 21
kan modtage tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven
vil være 9 måneder efter den sidste dag i den
måned, hvor Brexit-loven træder i kraft.
Med denne ændring, opretholdes det oprindelige
formål med § 21 i Brexit-loven om at give borgerne en
rimelig periode til at afklare deres rettigheder under den
lovgivning, som de fremadrettet vil være omfattet af, og
indrette deres livssituation, pasningen af barnet og deres
økonomi herefter.
Ændringen imødekommer samtidig eventuelt kommende
forlængelser af fristen for Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union til et senere
tidspunkt end den 31. januar 2020, herunder at en eventuel kommende
frist kan ligge midt i en måned, mens tabt arbejdsfortjeneste
udbetales månedsvis.
2.3.2 Plejevederlag efter servicelovens
§119
Det foreslås, at § 24 i Brexit-loven ændres
således, at allerede påbegyndte pasnings-forhold kan
videreføres også efter den 31. januar 2020.
Med denne ændring opretholdes det oprindelige formål
med § 24 i Brexit-loven om, at retten til at modtage
plejevederlag bevares frem til pasningsaftalens udløb.
Ændringen imødekommer samtidig eventuelt kommende
forlængelser af fristen for Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union til efter den 31.
januar 2020.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det blev i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget om
videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
uden en udtrædelsesaftale med betydelig usikkerhed
skønnet, at antallet af modtagere af hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §
42 i 2017, der er udvandret til Det Forenede Kongerige er meget
få og tilnærmelsesvis nul. Antallet af modtagere af
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter
servicelovens § 42 med britisk statsborgerskab, der er bosat i
EU/EØS-landene eller i Schweiz skønnes også at
være meget få og tilnærmelsesvis nul.
Det blev endvidere skønnet, at forslaget om at
videreføre igangværende pasnings-forhold efter
servicelovens § 119, som er påbegyndt forud for
udtrædelsestidspunktet, ikke vurderedes at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.
Dette lovforslag, der opretholder det oprindelige formål
med § 21 og § 24 i Brexit-loven, giver ikke anledning til
ændring af disse vurderinger.
Det vurderes derfor, at lovforslaget ikke giver anledning til at
ændre det nuværende kommunale og statslige
udgiftsniveau. Lovforslagets økonomiske konsekvenser er
forhandlet med KL. Lovforslaget berører ikke regioner og har
ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks
EU-retlige forpligtelser.
Formålet med lov om videreførelse af visse
rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale er som
tidligere nævnt, midlertidigt at videreføre en
række eksisterende rettigheder, som ellers ville bortfalde
med Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af EU uden en
aftale. Hvis Det Forenede Kongerige udtræder af EU uden en
aftale, vil udtrædelsen ikke blive reguleret i henhold til
EU-retten. Allerede af denne grund, anses loven for at være i
overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Dette lovforslag, der opretholder det oprindelige formål
med §§ 21 og 24 i Brexit-loven, giver ikke anledning til
ændring af denne vurdering.
883-forordningen koordinerer EU-/EØS-landenes regler om
social sikring for personer, der udnytter retten til fri
bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af
reglerne. Der er således ikke krav i EU-retten om, at de
enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en
bestemt måde. Det er til gengæld et grundlæggende
krav, at man som borger i et EU-/EØS-land ikke må
miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem
EU-/EØS-landene eller Schweiz. For så vidt angår
sociale sikringsydelser falder behandlingen af sociale rettigheder
optjent under Det Forenede Kongeriges EU-medlemskab ind under EU?s
kompetence.
I tilfælde af Det Forenede Kongeriges udtræden uden
en aftale anvendes Forordning 50/2019/EF om indførelse af
beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af sociale
sikringsordninger efter Det Forenede Kongeriges udtræden af
Unionen. Forordningen regulerer ikke ret til eksport af de
pågældende ydelser.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september
2019 til den 4. oktober 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, ATP, BDO Kommunernes
Revision, Børne- og kulturchefforeningen, Center for
Ligebehandling af Handicappede, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Det Centrale Handicapråd, Den Uvildige Konsulentordning
på handicapområdet - DUKH, Ergoterapeutforeningen,
Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-
og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), HK Kommunal , Institut for
Menneskerettigheder, KL, Lægeforeningen, PLO,
Pårørende i Danmark, Rigsrevisionen, Sjældne
Diagnoser, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre
Sagen.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
|
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af servicelovens § 2, stk. 1, at enhver,
der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp
efter loven. I vurderingen af, om en borger har lovligt ophold i
Danmark i servicelovens forstand, lægges vægt på,
om den pågældende har lovligt ophold efter reglerne i
udlændingeloven. En borger med en opholdstilladelse eller et
visum, der ikke er udløbet, har således uanset
opholdsgrundlagets karakter og varighed lovligt ophold i
servicelovens forstand. Serviceloven sondrer dermed ikke mellem
EU-/EØS-statsborgere og tredjelandstatsborgere i forhold til
spørgsmålet om ret til hjælp og støtte
efter serviceloven, så længe de befinder sig i Danmark
på et lovligt grundlag efter udlændingeloven.
En borger, der flytter ud af Danmark, vil ikke længere
anses for at have lovligt ophold her i landet i servicelovens
forstand, og den pågældende vil derfor ikke
længere have ret til at modtage hjælp efter
serviceloven. Dog gælder, at borgere, der er socialt sikret i
Danmark i henhold til forordning 883/2004/EF (herefter
883-forordningen), ved flytning fra Danmark til et andet
EU-/EØS-land, herunder Det Forenede Kongerige, har ret til
at medtage kontantydelser efter dansk lovgivning og på
Danmarks regning. Dette følger af forordningens artikel 21.
Dermed er kontantydelser eksportable i henhold til
forordningen.
Hvad der nærmere ligger i begrebet kontantydelser i
henhold til forordningen, er fastlagt i praksis fra EU-domstolen.
Ved kontantydelser forstås ydelser, der udbetales
regelmæssigt, og det kræves ikke, at der forinden
udbetalingen er opstået udgiftsforpligtelser, og heller ikke,
at det dokumenteres, at udgifterne er afholdt. Desuden sker
udbetaling med et fast beløb uanset den ydelsesberettigedes
faktiske udgifter til at opfylde dagliglivets behov. Endelig har
modtageren en betydelig frihed med hensyn til anvendelsen af de
udbetalte beløb.
Ud fra denne definition af kontantydelser indeholder
serviceloven på Social- og Indenrigsministeriets område
aktuelt en enkelt type hjælp, som kan anses som en
kontantydelse i forordningens forstand. Det drejer sig om
servicelovens § 42 om hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste. Denne ydelse udgør således en
hjælp til dækning af det indtægtstab, som en
borger har ved ikke at kunne være på arbejdsmarkedet
som følge af, at den pågældende passer sit barn
med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse i
hjemmet.
Efter servicelovens § 42, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er
betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den
nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er
mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der
passer det.
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
fastsættes, jf. servicelovens § 42, stk. 3, på
baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med
et i loven nærmere angivet beløb pr. måned.
Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de
visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den
samlede arbejdstid. Ydelsen er skattepligtig for modtageren, og der
beregnes bidrag til pensionsordning af ydelsen efter de
nærmere regler herom i servicelovens § 42, stk. 3.
En borger, som i henhold til forordningen er socialsikret i
Danmark, og som modtager hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, vil kunne medtage
denne hjælp efter dansk lovgivning og på Danmarks
regning ved flytning fra Danmark til Det Forenede Kongerige.
Tilsvarende vil en statsborger i Det Forenede Kongerige, som er
socialsikret i Danmark, kunne medtage hjælp efter
servicelovens § 42 ved flytning til et andet
EU-/EØS-land.
Ved Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af EU uden
en udtrædelsesaftale ophører 883-forordningen med at
have virkning for Det Forenede Kongerige. Borgere, der efter
servicelovens § 42 har medtaget hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med forordningens
regler om medtagelse af kontant-ydelser ved flytning til et andet
EU-/EØS-land, vil ikke længere kunne bevare retten til
denne hjælp. Tilsvarende vil statsborgere i Det Forenede
Kongerige, som har været socialt sikret i Danmark, og som er
flyttet til et andet EU-/EØS-land ikke kunne bevare
hjælp efter servicelovens § 42.
Det følger af § 21, stk. 1, i Brexit-loven, at
personer omfattet af lovens § 9, der har været socialt
sikret i Danmark i henhold til EU-retten på
udtrædelsestidspunktet, og som på dette tidspunkt har
bosat sig i Det Forenede Kongerige og ved flytningen dertil har
medtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
efter servicelovens § 42 som følge af EU-rettens regler
om ret til at medtage kontantydelser, bevarer denne hjælp
indtil den 1. januar 2020.
Det foreslås, at § 21 i Brexit-loven ændres
sådan, at den periode, hvor personer omfattet af § 21
kan modtage tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven
vil være 9 måneder efter den sidste dag i den
måned, hvor Brexit-loven træder i kraft.
Med denne ændring, opretholdes det oprindelige
formål med § 21 i Brexit-loven om at give borgerne en
rimelig periode til at afklare deres rettigheder under den
lovgivning, som de fremadrettet vil være omfattet af, og
indrette deres livssituation, pasningen af barnet og deres
økonomi herefter.
Ændringen imødekommer samtidig eventuelt kommende
forlængelser af fristen for Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union til et senere
tidspunkt end den 31. januar 2020.
Da tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42
udbetales månedsvis, imødekommer ændringen
også, at en eventuel forlænget frist for Det Forenede
Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union kan ligge
midt i en måned. Den periode, hvor personer omfattet af
§ 21 kan modtage tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i
serviceloven vil således være frem til udgangen af den
måned, hvor Brexit-loven træder i kraft og op til 9
måneder herefter.
Til nr. 2
Efter § 24 i lov om videreførelse af visse
rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union bevarer personer, som
på udtrædelsestids-punktet er bevilget og har
påbegyndt en pasning af en døende bosat i Det Forenede
Kongerige efter § 119 i lov om social service, retten til at
modtage plejevederlag frem til pasningsaftalens udløb.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til
bestemmelsen i lovforslaget til Brexit-loven, jf. Folketingstidende
2018-19, 1. samling, A, L 166 som fremsat, side 63, at ved den
plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i
indtil 14 dage efter dødsfaldet, jf. servicelovens §
121. Udbetalingen af plejevederlag vil endvidere kun
fortsætte indtil udgangen af 2019, og kommunalbestyrelsen
skal derfor sørge for, at hjælpen standses pr. 1.
januar 2020.
Efter servicelovens § 119, stk. 1, er personer, som passer
en nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem, efter ansøgning berettiget til plejevederlag som
nævnt i servicelovens § 120. Det er en betingelse for at
yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig
vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges
tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør
indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i
plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at
den syge er indforstået med etableringen af
plejeforholdet.
Med lovforslaget foreslås det i § 24 at ændre
»som« til »der«. Der er alene tale om en
sproglig ændring af lovtek?sten, som har til formål at
give mulighed for i bemærknin?gerne at angive, at allerede
påbegyndte pasningsforhold kan videreføres også
efter den 31. januar 2020. Således vil personer, der på
udtrædelsestidspunktet er bevilget og har påbegyndt en
pasning af en døende bosat i Det Forenede Kongerige efter
§ 119 i lov om social service, bevarer retten til at modtage
plejevederlag frem til pasningsaftalens udløb.
Det bemærkes, at ved den plejekrævendes død
bevares retten til plejevederlaget i indtil 14 dage efter
dødsfaldet, jf. servicelovens § 121. Det bemærkes
endvidere, at den foreslåede ændring ikke ændrer
ved, at der fortsat alene er mulighed for at
færdiggøre plejeforløb, der er bevilgede og
påbegyndte på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges
udtræden af den Europæiske Union.
Til §
2
Det foreslås i § 2, at udlændinge- og
integrationsministeren fastsætter tidspunktet for
ændringslovens ikrafttræden.
Dermed sikres det, at der i videst mulig omfang kan tages hensyn
til udviklingen i udtrædelsesforhandlingerne, herunder hvis
det aftales, at udtrædelsestidspunktet udskydes
midlertidigt.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
også tidspunktet for ikrafttræden af Brexit-loven.
Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 264 af 25. marts 2019 om
videreførelse af visse ret?tigheder i forbindelse med Det
Forenede Kongeriges ud?træden af Den Europæiske Union
uden en aftale foretages følgende ændringer: | | | | § 21.
Personer omfattet af § 9, der på
udtrædelsestidspunktet er socialt sikret i Danmark i henhold
til EU-retten, og som på udtrædelsestidspunktet har
bosat sig i Det Forenede Kongerige og ved flytningen dertil har
medtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
efter § 42 i lov om so?cial service som følge af
EU-rettens regler om ret til at medtage kontantydelser til et andet
EU-/EØS-land, bevarer retten til at modtage denne
hjælp indtil den 1. januar 2020. | | 1. I § 21, stk. 1, ændres »indtil
den 1. januar 2020« til: »i 9 måneder efter den
sidste dag i den måned, hvor loven træder i
kraft«. | Stk. 2.
--- | | | | | | § 24.
Personer, som på udtrædelsestidspunktet er bevilget og
påbegyndt en pasning af en døende bosat i Det Forenede
Kongerige efter servicelovens § 119, bevarer retten til at
modtage plejevederlag frem til pasningsaftalens udløb. | | 2. I § 24 ændres »som« til:
»der«. | | | | | | |
|