Skriftlig fremsættelse (6. november
2019)
Social- og
indenrigsministeren (Astrid Krag):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
uden en aftale (Ændring af perioden for hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt plejevederlag efter
lov om social service i forbindelse med Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale)
(Lovforslag nr. L 44)
Folketinget har vedtaget lov nr. 264 af 25.
marts 2019 om videreførelse af visse rettigheder i
forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den
Europæiske Union uden en aftale (herefter Brexit-loven), der
har til formål at modvirke de alvorligste konsekvenser af, at
Det Forenede Kon?gerige forlader Den Europæiske Union (EU)
uden en udtrædelsesaftale.
Loven indeholder bl.a. i § 21 en
bestemmelse, der i forhold til det oprindeligt forventede
udtrædelsestidspunkt ville give borgere, der er socialsikret
i Danmark, og som før Det Forenede Kongeriges udtræden
af EU har medtaget hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter lov om social ser?vi?ce (herefter
serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august
2019, ret til i en periode på ca. 9 måneder at be?vare
denne hjælp.
Efter Folketingets vedtagelse af
Brexit-loven blev fristen for Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union forlænget til
den 31. januar 2020.
Denne forlængelse af fristen
medfører, at det er nødvendigt at foretage en teknisk
ændring af § 21 i Brexit-loven, sådan at personer
omfattet af lovens § 21, uanset denne nye frist for
udtræden, vil kunne modtage tabt arbejdsfortjeneste efter
§ 42 i serviceloven i 9 måneder efter
udtrædelsestidspunktet.
Forlængelsen har ligeledes
medført et behov for en tek?nisk ændring af § 24
i Brexit-loven, sådan at personer omfattet af lovens §
24, uanset denne nye frist for udtræden, vil kunne
fortsætte allerede bevilgede og igangsatte pas?ningsforhold
af døende efter servicelovens § 119 efter
udtrædelsestidspunktet.
De foreslåede ændringer tager
også højde for eventuelt kommende forlængelser
af fristen for udtrædelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.