Skriftlig fremsættelse (1. oktober 2019)

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af aktieavance­beskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og for­skellige andre love (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdan­nel­sesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse.)

(Lovforslag nr. L 4)

Lovforslaget har til formål at justere en række beskatningsregler med henblik på at sikre mod utilsigtet udnyttelse af skattelovgivningen. Lovforslaget følger bl.a. op på en række early warnings, hvori Skattestyrelsen har gjort opmærksom på områder, hvor lovgivningen har været genstand for utilsigtet udnyttelse, eller hvor der er risiko herfor.

Det er for regeringen afgørende, at alle bidrager til fællesskabet, og at ingen kan snyde sig udenom. Det er ikke i orden, at nogle indretter sig med særlige ordninger for f.eks. at opnå kunstig nedsættelse af aktieavancer eller fradrag for kunstige tab for dermed bevidst at slippe billigere i skat.

Det foreslås derfor at ændre reglerne for hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, reglerne for beskatning ved nedsættelse af gæld, reglerne for beskatning af kapitalfondspartnere og reglerne for skattefri virksomhedsomdannelse.

Den del af lovforslaget, der vedrører hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, vurderes at medføre et merprovenu på ca. 40 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Den del af lovforslaget, der vedrører beskatning ved nedsættelse af gæld, vurderes at medføre et merprovenu på ca. 20 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige provenuvirkninger.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020. Det foreslås, at loven, bortset fra reglerne om beskatning af kapitalfondspartnere, har virkning fra fremsættelsestidspunktet, idet der er risiko for spekulation i de stramninger af reglerne, som foreslås gennemført ved lovforslaget. Lovforslaget har - med samme begrundelse - ikke været sendt i ekstern høring forinden fremsættelsen. Lovforslaget sendes samtidig med fremsættelsen i ekstern høring. Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. januar 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.