Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 11 ændringforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at virksomheder selvfølgelig skal betale den skat, som er intentionen bag skattelovgivningen. Men på trods af flere spørgsmål har ministeren i sine svar ikke klart kunnet redegøre for, hvorvidt merprovenuet, som lovforslaget medfører, er et udtryk for, at lovforslaget reelt betyder nye skattestigninger eller -stramninger for virksomhederne, hvilket ikke er Venstres og Det Konservative Folkepartis ønske med lovforslaget. Om end det fremgår af aftalen om finansloven for 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgået den 2. december 2019, at merprovenuet skal bidrage til finansiering af finanslovsaftalen, vil Venstre og Det Konservative Folkeparti opfordre regeringen til at disponere det varige merprovenu på 60 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd til lempelser til erhvervslivet. Hvilke konkrete lempelser merprovenuet skal være med til at finansiere, skal aftales med de partier, der stemmer for lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres to steder »19« til: »19 C«.

[Rettelse af henvisningsfejl]

Til § 3

2) I det under nr. 1 foreslåede § 6, stk. 2, udgår i 4. pkt. »efter § 26, stk. 3«.

[Præcisering af, at værdien efter forslaget til § 6, stk. 2, 3. pkt., skal anses for at udgøre den skattemæssige værdi af gælden ved påtagelsen ved enhver efterfølgende avanceopgørelse]

Til § 4

3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 16 I indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 01. Skattepligtige skal ikke medregne merafkast af investeringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 1, når den skattepligtige skal medregne merafkastet ved opgørelsen af den personlige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 02. Der gives skattepligtige omfattet af stk. 1 nedslag efter § 33, stk. 1, for udenlandske skatter og skatter, der er pålagt den skattepligtige af merafkastet efter skattelovgivningens almindelige regler. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den skattepligtiges merafkast efter stk. 1.«

[Eliminering af eventuelle dobbeltbeskatningssituationer]

4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 16 I udgår i stk. 4, 1. pkt., »i eller«.

[Præcisering af den foreslåede bestemmelse]

5) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 16 I udgår stk. 5, 2. og 3. pkt., og i stedet indsættes:

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den andel af selskabets positive merafkast, som den skattepligtige direkte eller indirekte har ret til.«

[Fastlæggelse af beskatningsgrundlaget for den enkelte skattepligtige]

6) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 16 I affattes stk. 7, 1. pkt., således:

»For skattepligtige omfattet af stk. 4 medregnes udbytte ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet er udloddet fra et selskab omfattet af stk. 4 eller fra et selskab m.v., hvorigennem den skattepligtige direkte eller indirekte kontrollerer et selskab omfattet af stk. 4, og udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet omfattet af stk. 4.«

[Udvidelse af adgangen til at få skattefrit udbytte til betaling af skat på merafkast]

7) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 16 I ændres i stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, »skattekontrollovens §§ 9 og 10« til: »skattekontrollovens §§ 10-12«.

[Rettelse af henvisningsfejl i de foreslåede bestemmelser]

8) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 16 I indsættes i stk. 8 som nr. 6:

»6) aftaler om fordelingen af merafkast, der er modtaget af selskaber omfattet af stk. 4.«

[Oplysningskrav om eventuelle aftaler om fordeling af selskabers merafkast]

9) Nr. 3 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Til § 5

10) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, nr. 4, udgår »og«.

[Rettelse af fejl i gengivelsen af den gældende lovtekst]

Til § 6

11) I det under nr. 1 foreslåede § 12 A, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:

»Når 1.-3. pkt. finder anvendelse, anses gældens værdi ved påtagelsen reduceret med det beløb, hvormed der er sket underskudsbegrænsning, for at udgøre gældens værdi ved påtagelsen ved en efterfølgende opgørelse af gevinst eller tab på samme gæld.«

[Regulering af, hvorledes den skattemæssige værdi af gælden ved påtagelsen opgøres med henblik på en eventuel efterfølgende avanceopgørelse, når der er sket underskudsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at rette en henvisningsfejl i lovforslaget, idet der i gengivelsen af bestemmelsen i aktiesparekontolovens § 5, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., fejlagtigt er henvist til aktieavancebeskatningslovens § 19 i stedet for § 19 C.

Til nr. 2

Efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 6, stk. 2, 4. pkt., skal det beløb, der skal anses for gældens værdi ved frigørelsen efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 6, stk. 2, 3. pkt., anses for at udgøre den skattemæssige værdi af gælden ved påtagelsen ved en efterfølgende avanceopgørelse efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Det foreslås, at henvisningen til kursgevinstlovens § 26, stk. 3, udgår af den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 6, stk. 2, 4. pkt.

Når der er sket beskatning efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 6, stk. 2, vil det indebære, at der er sket beskatning af en kursgevinst svarende til forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og kursværdien af den overdragne fordring på overdragelsestidspunktet. Da fordringen fortsat består, vil der efter omstændighederne skulle foretages en fornyet avanceopgørelse. Dette er baggrunden for, at det for at hindre dobbeltbeskatning i den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 6, stk. 2, 4. pkt., er foreslået, at kursværdien af den overdragne fordring på overdragelsestidspunktet skal anses for at udgøre gældens værdi ved påtagelsen ved en senere avanceopgørelse efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Forslaget om at fjerne henvisningen til kursgevinstlovens § 26, stk. 3, tager højde for, at en eventuel senere beskatning også kan ske ved underskudsbegrænsning efter reglerne i selskabsskattelovens §§ 12 A-12 C. Når en eventuel efterfølgende beskatning sker ved underskudsbegrænsning efter selskabsskatteloven, vil dobbeltbeskatning således tilsvarende blive hindret, ved at kursværdien af den overdragne ford?ring på overdragelsestidspunktet anses for at udgøre gældens værdi ved påtagelsen.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte to yderligere stykker - stk. 01 og 02 - i den foreslåede affattelse af ligningslovens § 16 I, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, som skal sikre, at der ikke sker dobbeltbeskatning af det merafkast, som skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 I.

I lovforslaget er der ikke bestemmelser, der udtrykkeligt tager højde for, at den skattepligtige allerede efter skattelovgivningens almindelige regler vil skulle beskattes af merafkastet. Formålet med de særlige bestemmelser om beskatning af kapitalfondspartneres merafkast kan ikke begrunde, at samme beløb skal beskattes både efter de foreslåede bestemmelser og efter skattelovgivningens almindelige regler, og der foreslås derfor bestemmelser, der udtrykkeligt regulerer denne problemstilling og fastlægger, hvordan dobbeltbeskatning hindres.

Efter det foreslåede stk. 01 vil skattepligtige ikke skulle medregne merafkast af investeringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 1, når den skattepligtige skal medregne merafkastet til den personlige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Bestemmelsen vil navnlig være relevant, såfremt der opnås merafkast af investeringer via transparente infrastrukturfonde, hvor der investeres direkte i driftsaktiver. Kapitalfondspartneren vil i sådanne tilfælde som udgangspunkt skulle medregne sit samlede afkast ved opgørelsen af den personlige indkomst, idet der dog efter omstændighederne vil kunne ske beskatning som kapitalindkomst efter anpartsreglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 og 11.

Efter det foreslåede stk. 02 vil der skulle gives den skattepligtige omfattet af stk. 1 nedslag efter ligningslovens § 33, stk. 1, for udenlandske skatter og skatter, der er pålagt den skattepligtige af merafkastet efter skattelovgivningens almindelige regler. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den skattepligtiges merafkast efter stk. 1.

Herved vil det blive sikret, at skattepligtige omfattet af stk. 1 ikke vil blive dobbeltbeskattet af merafkastet, f.eks. når merafkastet oppebæres i form af aktieavancer, der efter skattelovgivningens almindelige regler anses for aktieindkomst, som beskattes med op til 42 pct. Den foreslåede bestemmelse er udformet som en bestemmelse om, at der lempes for skatter, der er pålagt merafkastet efter skattelovgivningens almindelige regler, og således at det på samme vis sikres, at der ikke vil ske en dobbeltbeskatning, hvis merafkastet pålægges udenlandske skatter.

Til nr. 4

Det foreslås, at ordene »i eller« i det foreslåede § 16 I, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., jf. ændringsforslag nr. 3, udgår af den foreslåede bestemmelse.

I forbindelse med høringen har der været rejst spørgsmål om, hvorvidt der med formuleringen »i eller via« har været tiltænkt en realitetsforskel i forhold til de øvrige steder i den foreslåede bestemmelse, hvor det blot fremgår, at der skal være tale om investeringer, der sker »via« en af de omfattede fonde.

Der har ikke været tiltænkt nogen realitetsforskel, og det foreslås derfor, at ordene »i eller« udgår.

Det bemærkes, at det gælder for alle investeringer omfattet af den foreslåede affattelse af ligningslovens § 16 I, at de ikke nødvendigvis skal ske i selve fonden, for at bestemmelsen finder anvendelse, men at investeringer skal anses for foretaget via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, hvis deltagerne og/eller kapitalfondspartnerne investerer det pågældende beløb i overensstemmelse med det samlede aftalegrundlag, som regulerer den pågældende fond.

Til nr. 5

Under høringen af lovforslaget blev det påpeget, at bestemmelserne i lovforslagets forslag til affattelse af § 16 I, stk. 5, 2. og 3. pkt., der bliver stk. 7, 2. og 3. pkt., jf. ændringsforslag nr. 3, indebærer, at skattepligtige omfattet af forslaget til nyaffattelse af § 16 I, stk. 4, der bliver stk. 6, vil skulle medregne en andel af selskabets merafkast svarende til deres direkte eller indirekte ejerandel i selskabet, selv om de eventuelt kan have ret til en større eller mindre andel af resultatet, f.eks. som følge af at der er flere aktieklasser i det pågældende selskab.

Dette svarer til retsstillingen efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 I, men er ikke hensigtsmæssigt, idet det kan medføre, at den skattepligtige beskattes af en større eller mindre andel af merafkastet end den andel heraf, som den pågældende faktisk, direkte eller indirekte, har ret til.

Det foreslås derfor, at 2. og 3. pkt. i forslaget til ligningslovens § 16 I, stk. 5, der bliver stk. 7, udgår, og at der i stedet indsættes et nyt punktum, hvoraf det følger, at skattepligtige omfattet af forslaget til § 16 I, stk. 4, der bliver stk. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne den andel af selskabets merafkast, som vedkommende direkte eller indirekte har ret til.

Medregning af den andel af selskabets merafkast, som den skattepligtige direkte eller indirekte - hvis den skattepligtiges andel i selskabet ejes gennem et eller flere yderligere selskaber - har ret til, vil sikre, at der sker beskatning af den indkomst, som vedkommende faktisk oppebærer gennem det pågældende selskab.

Er der ikke indgået aftaler, der regulerer, hvilken andel af selskabets merafkast den skattepligtige direkte eller indirekte har ret til, vil den skattepligtiges andel svare til vedkommendes andel af den samlede selskabskapital i selskabet. Foreligger der derimod en aftale om en anden fordeling af selskabets overskud eller specifikt om fordelingen af et merafkast, vil det være denne aftale, som skal danne grundlaget for fastlæggelsen af den andel af merafkastet, som den skattepligtige vil skulle medregne.

Til nr. 6

Det foreslås at nyaffatte den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 I, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., jf. ændringsforslag nr. 3, så skattepligtige omfattet af lovforslagets forslag til § 16 I, stk. 4, der bliver stk. 6, ikke vil skulle medregne udbytte til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet er udloddet fra et selskab omfattet af stk. 4, der bliver stk. 6, eller fra et selskab m.v., hvorigennem den skattepligtige direkte eller indirekte kontrollerer et selskab omfattet af stk. 4, der bliver stk. 6, og hvor udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet omfattet af stk. 4, der bliver stk. 6.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at den skattepligtige har mulighed for at trække midler ud af et selskab til at betale den skat, som vedkommende skal betale i medfør af de i lovforslaget foreslåede bestemmelser i § 16 I, stk. 4-6, der bliver stk. 6-8, uden at dette udløser dobbeltbeskatning. Det er under høringen af lovforslaget blevet påpeget, at den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i stk. 7, der bliver stk. 9, som svarer til den gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 I, stk. 9, efter ordlyden kun omfatter udbytter fra det selskab, der er omfattet af stk. 4, der bliver stk. 6. Der synes således efter ordlyden ikke at være mulighed for, at den skattepligtige kan modtage skattefrie udbytter fra et selskab, hvorigennem den skattepligtige besidder ejerandelen i selskabet omfattet af stk. 4, der bliver stk. 6.

Det tages der højde for i den foreslåede nyaffattelse af § 16 I, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., hvorefter det er et krav, at udbyttet enten er udloddet fra et selskab omfattet af stk. 4, der bliver stk. 6, eller fra et selskab m.v., hvorigennem den skattepligtige direkte eller indirekte kontrollerer selskabet omfattet af stk. 4, der bliver stk. 6. Det vil også efter den foreslåede nyaffattelse være et krav, at udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet omfattet af stk. 4, der bliver stk. 6.

Til nr. 7

Det foreslås at ændre henvisningerne til skattekontrollovens §§ 9 og 10 i de i lovforslaget foreslåede bestemmelser i § 16 I, stk. 7 og 8, der bliver stk. 9 og 10, jf. ændringsforslag nr. 3, til de korrekte bestemmelser om oplysningsfrister i skattekontrollovens §§ 10-12.

Der er således tale om rettelse af en henvisningsfejl.

Til nr. 8

Det foreslås, at den foreslåede oplysningspligt i lovforslagets § 16 I, stk. 8, der bliver stk. 10, jf. ændringsforslag nr. 3, udvides til også at omfatte de eventuelle aftaler, der er indgået om fordelingen af det merafkast, som oppebæres af et selskab omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets forslag til § 16 I, stk. 4, der bliver stk. 6. Oplysningspligten vil skulle omfatte alle aftaler herom, herunder vedtægtsbestemmelser om fordelingen af selskabets overskud, f.eks. som følge af opdeling af aktiekapitalen på forskellige aktieklasser, og aftaler indgået mellem aktionærerne i form af f.eks. aktionæroverenskomster.

Formålet med den foreslåede oplysningsforpligtelse er at sikre Skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til kontrol af, at de skattepligtige beskattes af deres respektive andele af et merafkast, som et selskab omfattet af den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 16 I, stk. 4, der bliver stk. 6, er berettiget til. Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5, hvorved det foreslås, at skattepligtige, der kontrollerer et selskab, der oppebærer et merafkast, skal medregne den del af merafkastet, der svarer til den andel heraf, som den pågældende skattepligtige, direkte eller indirekte, har ret til.

Til nr. 9

I lovforslaget er henvisningen i ligningslovens § 16 J, stk. 2, til ligningslovens § 16 I, stk. 9, foreslået ændret til en henvisning til § 16 I, stk. 7.

Da der ved ændringsforslag nr. 3 foreslås indsat to nye stykker i ligningslovens § 16 I efter stk. 3, vil henvisningen til § 16 I, stk. 9, i den gældende bestemmelse i § 16 J, stk. 2, være korrekt. Forslaget om, at lovforslagets § 4, nr. 3, udgår, er således en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 10

Det foreslås at rette en fejl i gengivelsen af de ord i den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, der ved lovforslaget foreslås at skulle udgå.

Til nr. 11

Det foreslås, at gældens værdi ved påtagelsen reduceret med det beløb, hvormed der er sket underskudsbegrænsning, skal anses for at udgøre gældens værdi ved påtagelsen ved en efterfølgende opgørelse af gevinst eller tab på samme gæld.

Forslaget har til formål at hindre eventuel dobbeltbeskatning.

Når der er sket underskudsbegrænsning efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, består fordringen fortsat. Efter omstændighederne vil der derfor efterfølgende skulle foretages en fornyet avanceopgørelse med henblik på enten beskatning efter kursgevinstloven eller eventuelt underskudsbegrænsning efter selskabsskattelovens §§ 12 A-12 C. En ny underskudsbegrænsning vil f.eks. kunne skyldes, at gælden nedsættes ved en tvangsakkord.

Den foreslåede bestemmelse skal hindre dobbeltbeskatning i forbindelse med en sådan eventuel senere avanceopgørelse, fordi det beløb, hvormed beskatning er sket i kraft af underskudsbegrænsningen, reducerer det beløb, der ved en sådan avanceopgørelse anses for gældens værdi ved påtagelsen.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. oktober 2019 og var til 1. behandling den 15. november 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Skatteministeriet sendte den 1. oktober 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 3. Den 11. november 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 21 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 11 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 20 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-16 og nr. 20. Udvalget forventer, at ministeren besvarer spørgsmål nr. 17-19 inden 2. behandling.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.