Fremsat den 23. oktober 2019 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning

(Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, § 1 i lov nr. 1532 af 18. december 2018 og § 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 8:

»8) Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget biogas.«

2. § 43 a ophæves.

3. § 43 b, stk. 1, affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til salg af biogas til brug for transport, jf. stk. 2 og 3, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til salg af biogas til transport.«

4. § 43 c, stk. 1, affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, jf. stk. 2 og 3, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder.«

5. § 43 d, stk. 1, affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand og til anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller af 35 c i lov om naturgasforsyning, jf. stk. 2, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion.«

6. I § 43 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »43 a-43 c« til: »43 b og 43 c«, og »§ 35 c« ændres til: »§ 35 g«.

7. § 43 e, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Pristillæg efter § 43 f, stk. 1 og 2, og § 43 g, stk. 1 og 2, indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår.

Stk. 3. Pristillæg efter § 43 f, stk. 3, og § 43 g, stk. 3, reguleres den 1. januar hvert år med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ, tilskuddet i stk. 1 reguleres.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

8. § 43 e, stk. 4, der bliver til skt. 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

9. I § 43 e, stk. 6, der bliver til stk. 5, ændres »stk. 1-3 og § 43 a, stk. 6,« til: »stk. 1 og 2«.

10. Efter § 43 e indsættes før overskriften før § 44:

»§ 43 f. For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 1. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte.

Stk. 2. For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, evt. sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af biogas. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1, yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh, og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2, et pristillæg på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Stk. 4. For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.

Stk. 5. For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når

1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i etablering af elproduktionsanlægget, og

2) der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende anlæg til produktion af biogas eller fra et planlagt anlæg til produktion af biogas, som senest den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som elproduktionsanlægget, skal der senest den 1. juli 2019 være indgået bindende aftale om køb af biogas til elproduktion fra biogasanlægget.

Stk. 6. Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg er betinget af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 leverer elektricitet til elforsyningsnettet.

Stk. 7. Tilsagn efter stk. 4 eller 5, er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De elproduktionsanlæg, der findes på én eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.

Stk. 8. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor elproduktionsanlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af biogas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode regnet fra 20 år fra den 1. september 2012.

Stk. 9. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h.

§ 43 g. For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 1. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte.

Stk. 2. For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, evt. sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af forgasningsgas. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1, yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh, og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2, et pristillæg på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Stk. 4. For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.

Stk. 5. For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i elproduktionsanlægget.

Stk. 6. Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg betinges af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 begynder at levere elektricitet til elforsyningsnettet.

Stk. 7. Tilsagn efter stk. 4 eller 5, er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De elproduktionsanlæg, der findes på én eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.

Stk. 8. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode regnet fra 20 år fra den 1. september 2012.

Stk. 9. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h.

§ 43 h. Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som senest den 1. januar 2018 leverer elektricitet til elforsyningsnettet, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i 2018. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget i hele 2018 havde en atypisk produktion, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i et tidligere år.

Stk. 2. Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som efter den 1. januar 2018 har leveret elektricitet til elforsyningsnettet, og for anlæg omfattet af § 43 f, stk. 5, eller § 43 g, stk. 5, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, anlægget har leveret elektricitet til elforsyningsnettet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12 måneders periode.

Stk. 3. Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, som efter den 1. januar 2018 har idriftsat udvidelser, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, efter anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 4. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12 måneders periode.

Stk. 4. For udvidelser af elproduktionsanlæg, som er sat i drift efter den 1. januar 2020 kan fastlæggelse af årsnorm efter stk. 3 kun ske når,

1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af elproduktionsanlægget, og

2) udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.

Stk. 5. Årsnormen efter stk. 1-3 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, og gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift. Årsnormen fastsættes senest på basis af perioden januar til december 2023.

§ 43 i. Modtagere af tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og anvendelse af biogas til varmeproduktion, jf. §§ 43 b-43 d, som har modtaget tilsagn om tilskud i medfør af § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, eller § 43 d, stk. 3, skal som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud til salg eller anvendelse af biogas, inden den frist, der er angivet i stk. 6, indsende en ansøgning om fornyet tilsagn til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles fornyet tilsagn, uanset at ansøgningen ikke er modtaget rettidigt, jf. stk. 6. Tilsagn bortfalder, hvis det ikke er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilsagnsperiode, jf. § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d, stk. 1, og årsnorm fastsættes i det fornyede tilsagn. Årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift.

Stk. 2. Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas senest den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i GJ, som er solgt, henholdsvis anvendt, i 2018. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i hele 2018, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde biogas i et tidligere år.

Stk. 3. Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas efter den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i GJ, som er solgt, henholdsvis anvendt, i de første 12 måneder, hvor anlægsejeren har solgt, henholdsvis anvendt, biogas. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde biogas i en senere 12 måneders periode.

Stk. 4. Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor der er idriftsat udvidelser efter den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i GJ, som er solgt, henholdsvis anvendt, i de første 12 måneder efter at anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 5. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige produktion i en senere 12 måneders periode.

Stk. 5. For udvidelser idriftsat efter den 1. januar 2020 kan årsnormen fastlægges efter stk. 4, når

1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse af biogas eller i udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, som skal anvendes til salg til transport, procesformål i virksomheder eller varmeproduktion, og

2) udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.

Stk. 6. Ansøgning om fornyet tilsagn, jf. stk. 1, skal være modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020. Den nye årsnorm gælder fra og med 2020 eller det kalenderår, hvor udvidelsen er sat i drift, hvis dette er sket efter 2020, og fastsættes senest på basis af perioden januar til december 2023. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.

§ 43 j. Et tilsagn om tilskud eller pristillæg, jf. § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, § 43 d, stk. 3, § 43 f, stk. 1-3, og § 43 g, stk. 1-3, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan overdrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende overdragelsen.

Stk. 2. Et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og 5, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan konverteres til et tilsagn om pristillæg efter naturgasforsyningslovens § 35 g, stk. 1 og 2, hvis betingelserne for at modtage tilsagn efter disse ordninger er opfyldt. Ansøgning om konvertering skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, som træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for konvertering er opfyldt, og meddeler et nyt tilsagn for den resterende tilsagnsperiode med en konverteret årsnorm.«

11. § 44 ophæves.

12. I § 47, stk. 1, nr. 2, ændres »43 a og 44 og« til: »43 f, 43 g,«.

13. § 47, stk. 9, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

14. I § 47, stk. 9, nr. 2, der bliver nr. 1, ændres »ikke er omfattet af nr. 1« til: »har en installeret effekt på 6 kW eller derunder«.

15. I § 47, stk. 9, nr. 3, der bliver nr. 2, udgår »og 2«.

16. I § 49, stk. 4, 2. pkt., udgår »eller 2«.

17. I § 50, stk. 1 og 2, og § 50, stk. 3, 2. pkt., ændres »43 a-43 e« til: »43 b-43 g«.

18. § 50, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

19. I § 50, stk. 4, ændres »§ 43 a, stk. 3,« til: »§ 43 f, stk. 2, § 43 g, stk. 2,«.

20. § 50, stk. 5, affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 b-43 g, 44-47 og 49. Ministeren kan fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed, og om at modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse kriterier. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer, anvender eller sælger biogas skal overholdes som betingelse for at modtage pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g, og om brugerbetaling. Ministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om, hvordan pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler. Ministeren fastsætter endvidere regler om krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg og andre anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af §§ 43 b-43 g, 45 a og 45 b.«

21. I § 50, stk. 6, § 50 a, stk. 5, 2. pkt. og § 50 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »43 a-43 d« til: »43 b-43 g«.

22. I § 50 a, stk. 1, og § 50 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »43 a-43 e« til: »43 b-43 g«.

23. I § 50 a, stk. 2, og § 58 a, ændres »43 b-43 e« til: »43 b-43 g«.

24. I § 50 a, stk. 3, 1. pkt., og § 56, stk. 4, ændres »43 b-43 d« til: »43 b-43 g«.

25. I § 50 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 43 a, § 43 b, § 43 c eller § 43 d« til: »§§ 43 b-43 d, § 43 f eller § 43 g«.

26. I § 50 a indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for ansøgning om valg af pristillæg, jf. § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, konvertering og overdragelse af tilsagn om pristillæg og tilskud, jf. § 43 j, stk. 2, herunder om ansøgning, dokumentationskrav, betingelser og beregning af årsnorm, jf. §§ 43 i og h.«

27. I § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 43 a« til: »§§ 43 f og 43 g«.

28. I § 51, stk. 2, nr. 1, og § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 43 a, stk. 2 og 7,« til: »§§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1,«.

29. I § 51, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 43 a, stk. 7,« og »og 2«.

30. I § 53, stk. 1, 1. pkt., § 55, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »43 a« til: »43 f, 43 g«.

31. I § 55, stk. 2, og § 56, stk. 1, ændres »43 a-43 e« til: »43 b-43 g«.

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 5. september 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 3 i lov nr. 494 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 indsættes som nr. 29:

»29) Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget opgraderet biogas.«

2. Overskriften før § 35 c ophæves.

3. § 35 c ophæves.

4. I § 35 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, i stk. 5, 1. og 2. pkt., 2 steder i stk. 9, 2. pkt., og i § 35 f, stk. 1, ændres »35 c« til: »35 g«.

5. § 35 d, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og om den nødvendige dokumentation for at opnå pristillæg efter § 35 g. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herudover fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed, og at modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer eller opgraderer biogas skal overholdes som betingelse for at modtage pristillæg efter § 35 g.«

6. I § 35 d, stk. 6, 1. pkt., ændres »35 c, stk. 1« til: »35 g, stk. 1 og 2«.

7. I § 35 d, stk. 7, ændres »35 c, stk. 8« til: »35 g, stk. 1, 4. pkt.«.

8. I § 35 d, stk. 8, indsættes efter »installation,«: »tilsyn og«.

9. I § 35 d indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om overdragelse af tilsagn om pristillæg, jf. § 35 i, herunder om ansøgning, dokumentationskrav, krav til anmeldelse og registrering samt betingelser og beregning af årsnorm, jf. § 35 h.«

10. I § 35 e, stk. 1, ændres »§§ 35 c og 35 d» til: »§§ 35 d og 35 g«.

11. Efter § 35 f indsættes i kapitel 6:

»§ 35 g. For opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 82,2 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen. Pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Renset biogas, der leveres til et bygasnet, modtager samme pristillæg som opgraderet biogas, der leveres til et sammenkoblet system. Pristillæg ydes til den, der foretager rensningen af biogassen til brug i bygasnettet. Stk. 1-12 og §§ 35 h og 35 i finder tilsvarende anvendelse. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til de i stk. 1 nævnte pristillæg yde et pristillæg på 21 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen. Pristillægget nedsættes den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kr. pr. GJ, som naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kroner pr. GJ. Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende. Ved beregningen efter 2. og 3. pkt. anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige slutpris i kroner pr. kubikmeter på den nordiske gasbørs omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6.

Stk. 3. Ved reguleringen af pristillæggene efter stk. 1 og 2 beregnes priser og pristillæg med én decimal.

Stk. 4. For opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som er tilsluttet et sammenkoblet system og senest den 1. januar 2020 leverer opgraderet biogas, kan der meddeles tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2.

Stk. 5. Er der senest den 1. april 2019 indgået aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, jf. § 35 a, stk. 2, hvoraf det følger, at anlægget skal tilsluttes naturgasforsyningsnettet senest den 1. januar 2020, dispenseres der fra skæringsdatoen den 1. januar 2020, jf. stk. 4, hvis tilslutningen til naturgasforsyningssnettet forsinkes til efter den 1. januar 2020 på grund af hændelser, som skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne påvirke eller forudse.

Stk. 6. For opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som tilsluttes et sammenkoblet system og begynder at levere opgraderet biogas til et sammenkoblet system efter den 1. januar 2020, kan klima, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2, når

1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i anlægget til opgradering af biogas, i form af investering i etablering af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til naturgasforsyningsnettet med distributions- eller transmissionsselskabet jf. § 35 a, stk. 2, og

2) der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende biogasanlæg eller fra et planlagt biogasanlæg, som den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som opgraderingsanlægget, skal der senest den 1. juli 2019 være indgået bindende aftale om køb af biogas til opgradering fra biogasanlægget.

Stk. 7. Tilsagn efter stk. 4-6, er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4, 5 eller 6, for hvert enkelt opgraderingsanlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.

Stk. 8. Tilsagn efter stk. 4-6 meddeles for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer opgraderet biogas til naturgasforsyningsnettet.

Stk. 9. Tilsagn efter stk. 4-6 meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 35 h.

Stk. 10. Tilsagn efter stk. 5 og 6 betinges af, at anlægget senest den 31. december 2022 begynder at opgradere biogas og levere det til et sammenkoblet system.

Stk. 11. Tilsagn efter stk. 4-6 er betinget af, at ansøgeren opfylder krav om adgang til og dokumentation for at modtage pristillæg, som fremgår af regler fastsat efter § 35 d.

Stk. 12. Staten afholder inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven udgifterne til pristillæg efter stk. 1 og 2 og omkostningerne forbundet med administration heraf.

§ 35 h. Årsnormen beregnes og opgøres i GJ.

Stk. 2. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som har idriftsat anlæg til opgradering af biogas og påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier:

1) Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 8. februar 2019.

Stk. 3. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som ikke har idriftsat anlæg til opgradering af biogas og påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier:

1) Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1. januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 1. januar 2020.

Stk. 4. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som har idriftsat anlæg til opgradering af biogas og påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og som senest den 8. februar 2019 har foretaget irreversibel investering i udvidelse af anlægget til opgradering af biogas, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier, jf. dog stk. 5:

1) Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er investeret i senest den 8. februar 2019.

Stk. 5. Hvis udvidelsen også omfatter udvidelse af anlægget til produktion af biogas, er det en betingelse for fastlæggelse af årsnormen efter stk. 4, at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.

Stk. 6. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, fastlægges kapaciteten nævnt i stk. 1 på grundlag af den kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale indgået senest den 1. april 2019 om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som indgås mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Stk. 7. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 6, som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system efter den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier:

1) Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er investeret i senest den 8. februar 2019.

Stk. 8. Årsnormen efter stk. 1-7 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 35 g, stk. 4-6, og gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift og påbegynder levering til et sammenkoblet system.

§ 35 i. Et tilsagn om pristillæg, jf. § 35 g, stk. 4-6, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan overdrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende overdragelsen.«

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019 foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »43 a, stk. 2-6,« til: »43 f, stk. 1-3, § 43 g, stk. 1-3,«.

2. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »43 a« til: »43 f, 43 g«.

3. I § 27 c, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 43 a, stk. 2 og 7,« til: »§ 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1,«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

§ 5

Stk. 1. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse for beregning, udbetaling m.v. af støtte vedrørende perioden indtil den 1. januar 2020.

Stk. 2. Til støttemodtagere, som har modtaget eller modtager støtte vedrørende en periode indtil den 1. januar 2020, jf. stk. 1, udbetales der støtte efter de hidtil gældende regler for perioden efter den 1. januar 2020, indtil der er truffet afgørelse om tilsagn efter §§ 43 f eller 43 g i lov om fremme af vedvarende energi, eller § 35 g i lov om naturgasforsyning, eller er ansøgt om fornyet tilsagn efter § 43 i i lov om fremme af vedvarende energi. Den udbetalte støtte skal sammen med den støtte, der udbetales efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2020, overholde den årsnorm, der fastsættes.

Stk. 3. Ansøgninger om udbetaling af støtte vedrørende 2019 behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler gælder, indtil de afløses af afgørelser truffet efter denne lov.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af de hidtil gældende regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af reglerne i denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), lov om naturgasforsyning (naturgasforsyningsloven) og konsekvensændringer af lov om elforsyning (elforsyningsloven).

Formålet med lovforslaget er at udmønte energiaftalen af 29. juni 2018 indgået af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, om ændring af støtten til biogas fra eksisterende støtteordninger. Med energiaftalen er det aftalt at lukke for adgang til de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas i 2020 for nye støttemodtagere og samtidig sætte loft over, hvor meget af den fremtidige energiproduktion fra anvendelse af biogas der kan modtage støtte. Formålet er, at begrænse de statslige udgifter til biogas.

Forligskredsen bag energiaftalen fastlagde den 8. februar 2019 og den 4. april 2019 de nærmere vilkår for nedlukningen og begrænsningen i støtte til anvendelse af biogas.

Med lovforslaget lukkes de gældende støtteordninger til anvendelse af biogas for adgang for nye støttemodtagere den 1. januar 2020. Det foreslås dog, at der under visse forudsætninger kan opnås dispensation fra skæringsdatoen for anlæg til opgradering og elproduktion, som er under etablering, og som ikke kan være i drift 1. januar 2020.

Med lovforslaget indføres desuden et loft over den maksimale årlige produktionsmængde, der kan opnås støtte til. Loftet har til formål at sikre budgetmæssig kontrol for staten samt bedre forudsigelighed for støtteordningerne til biogas, da disse ikke er underlagt et udgiftsloft. Det foreslås endvidere, at der maksimalt kan opnås støtte i en samlet periode på 20 år fra den dato, hvor der første gang er anvendt biogas til et støtteberettiget formål efter en af de hidtil gældende ordninger. For anlæg idriftsat før 2012 forslås det, at støtteperioden skal løbe til 2032, hvilket giver disse anlæg mulighed for at opnå støtte i 20 år fra en gældende støtteordning.

Herudover foreslås det at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren, til at fastsættes krav vedrørende drivhusgasudslip fra biogasanlæg og de anlæg, der anvender biogas. Kravene skal overholdes som betingelse for at modtage støtte. Formålet med denne bemyndigelse er at minimere især metanudslip fra anlæggene.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Stop for støtteordningerne til anvendelse af biogas eller forgasningsgas til elproduktion og opgradering af biogas til naturgasnettet

2.1.2. Gældende ret

Anlæg, der producerer elektricitet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fra biomasse, har siden støtteordningernes ikrafttrædelse i 2013 haft mulighed for at modtage støtte i medfør af § 43 a, stk. 2 og 3, i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Støtten ydes pr. kWh produceret elektricitet, der stammer fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, og som leveres til elforsyningsnettet, uanset hvilken type elproducerende anlæg, der er tale om.

Anlæg, der opgraderer biogas og leverer dette til naturgasnettet, og anlæg, som renser og leverer biogas til bygasnettet, har siden 2013 haft mulighed for at modtage støtte i medfør af § 35 c, stk. 2, 3 og 5, i lov om naturgasforsyning (naturgasforsyningsloven). Støtten ydes pr. gigajoule (GJ) opgraderet biogas, som leveres til naturgas- eller bygasnettet.

Støtteordningerne udmønter en del af den politiske aftale om den danske energipolitik af 22. marts 2012 for perioden 2012-2020. Støtteordningerne blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA. 35485 2012/N for en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14. november 2023.

2.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med energiaftalen af 29. juni 2018, der blev indgået af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti (det daværende Folketing), er der enighed om at lukke de hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas i 2020. Energiforligskredsen fastlagde de nærmere vilkår for nedlukningen den 8. februar 2019 og den 4. april 2019.

For at gennemføre aftalen og de fastlagte vilkår herfor foreslås det, at anlæg, som producerer elektricitet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, og anlæg, som opgraderer biogas, som udgangspunkt skal være tilsluttet el- eller naturgasforsyningsnettet og have påbegyndt levering af el eller opgraderet biogas senest 1. januar 2020, for fortsat at kunne opnå støtte fra en af de gældende støtteordninger til anvendelse af biogas.

Det foreslås dog, at skæringsdatoen ikke skal gælde for anlæg til opgradering af biogas, hvis der senest den 1. april 2019 var indgået aftale med naturgasdistributions- eller transmissionsselskabet om, at anlægget skulle tilsluttes naturgasnettet inden den 1. januar 2020, men tilslutningen til naturgasnettet er forsinket til efter 1. januar 2020. Da projektplanlægning samt etablering af biogasanlæg og anlæg til anvendelse af biogas er en proces, der kan vare flere år, er der en risiko for, at nogle projekter, hvor der er foretaget irreversible investeringer i tiltro til de hidtil gældende støtteregler, ikke når at være idriftsat inden skæringsdatoen den 1. januar 2020. Det foreslås derfor, at skæringsdatoen ikke skal gælde for de nye anlæg til elproduktion fra biogas eller forgasningsgas og nye anlæg, som skal opgradere biogas til naturgasnettet, hvor der er foretaget irreversible investeringer senest den 8. februar 2019, men som endnu ikke er i drift den 1. januar 2020. Det vil være en forudsætning for dette, at der senest den 1. juli 2019 forelå en bindende kontrakt om at aftage biogas fra et eksisterende biogasanlæg, eller fra et biogasprojekt under etablering, som har opnået den nødvendige VVM-tilladelse eller miljøgodkendelse.

Det foreslås, at tilsagn til disse nye anlæg betinges af, at de er etableret og idriftsat senest den 31. december 2022.

Det bemærkes i øvrigt, at der med lovforslaget foreslås, at alle støttemodtagere fremover vil få fastsat en årsnorm for den maksimale støtteberettigede energiproduktion, se nærmere nedenfor under afsnit 2.3, samt en begrænset støtteperiode på 20 år, se nærmere nedenfor under afsnit 2.4.

Lovforslaget medfører administrative ændringer til de hidtil gældende støtte ordninger for biogas. Der laves dog ikke om på selve metoden for udbetaling af tilskud fra de fem støtteordninger til biogas. Ændringerne kan derfor ligesom ved udfasning af støtteordningen til elektricitet baseret på biomasse (N 359/2008) ske uden en formel anmeldelse til Europa-Kommissionen. Der henvises herom til lov nr. 1532 af 18. december 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.).

2.2. Stop for støtteordningerne til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, salg af biogas til transport og til biogas anvendt til varmeformål

2.2.1. Gældende ret

Der kan efter VE-lovens §§ 43 b-43 d ydes tilskud til biogas solgt til transport, anvendt til procesformål i virksomheder og anvendt til varmeformål. Tilskuddene er i alle tilfælde betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om at købe biogas, eller inden der anvendes biogas til det støtteberettigede formål.

Der ydes tilskud til den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til ovennævnte formål.

Støtteordningerne udmøntede en del af den politiske aftale om den danske energipolitik for perioden 2012-2020. Støtteordningerne blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA. 36659 2013/N for en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025.

Tilsagn om tilskud til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til varmeformål, som er meddelt efter 1. januar 2019 skal udnyttes inden for 2 år fra de er meddelt. Tilsagn om tilskud til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til varmeformål meddelt inden 1. januar 2019 er ikke omfattet af krav om, at de skal udnyttes inden for 2 år efter, at de er meddelt.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med energiaftalen af 29. juni 2018, der blev indgået af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti (det daværende Folketing), er der enighed om at lukke de hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas i 2020. Energiforligskredsen fastlagde den 8. februar 2019 og den 4. april 2019 de nærmere vilkår for nedlukningen.

Tilskud til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til varmeformål er betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om at købe biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål. Det foreslås derfor, at der efter den 1. januar 2020 ikke kan ansøges om nye tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, salg af biogas til transport, og til biogas anvendt til varmeformål.

Det bemærkes, at eksisterende støttemodtagere og projekter, som opnår tilsagn om tilskud senest den 1. januar 2020, vil få fastsat en årsnorm for den maksimale støtteberettigede energiproduktion, se nærmere nedenfor under afsnit 2.3, og en begrænset støtteperiode, se nærmere nedenfor under afsnit 2.4.

Lovforslaget medfører administrative ændringer til de hidtil gældende støtte ordninger for biogas. Der laves dog ikke om på metoden for udbetaling af tilskud fra de fem støtteordninger til biogas. Ændringerne kan derfor ske uden en formel anmeldelse til Europa-Kommissionen. Der henvises til afsnit 2.1.3 herom.

2.3. Årsnorm

2.3.1. Gældende ret

Der ydes støtte til anvendelse af biogas til produktion af hhv. elektricitet, varme og opgradering af biogas samt anvendelse af biogas til transport og proces i form af pristillæg og tilskud. Biogas er en vedvarende energikilde, som bidrager til at øge Danmarks andel af vedvarende energi og til at reducere udledningen af drivhusgaser. Ved at yde støtte sikres dette bidrag.

Pristillæg eller tilskud til anvendelse af vedvarende energi ydes for at gøre anvendelsen konkurrencedygtig sammenlignet med energi af fossil oprindelse. Når vedvarende energi er dyrere end et tilgængeligt alternativ, har anvenderen som udgangspunkt ikke noget økonomisk incitament til at vælge en dyrere energikilde. Et pristillæg eller tilskud kan dække hele eller dele af omkostningsforskellen, og derved tilskynde til at bruge vedvarende energi. Pristillæg eller tilskud kan eksempelvis ydes i tillæg til en given markedspris, som tilskudsmodtageren modtager ved salg, hvorved denne opnår en højere indtjening.

Der kan efter VE-lovens §§ 43 a-43 d ydes pristillæg til elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, tilskud til biogas solgt til transport, biogas anvendt til procesformål i virksomheder og til biogas anvendt til varmeformål. Der ydes i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 c pristillæg til biogas, der opgraderes og tilføres naturgasnettet eller bygasnettet.

Tilskud til biogas anvendt direkte til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til varmeformål er i alle tilfælde betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om at købe biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål.

For elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas ydes der støtte i form af enten et pristillæg eller en fast afregningspris til den elproduktion, målt i kWh, som leveres til elforsyningsnettet. For biogas, der opgraderes og tilføres naturgasnettet, ydes der pristillæg til den mængde opgraderet biogas, målt i GJ, som leveres til naturgasnettet.

For anvendelse af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og til varmeformål ydes der tilskud til den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til disse formål.

Det er fælles for alle fem nævnte støtteordninger, at der ikke i den gældende lovgivning er fastsat en øvre grænse for den årlige mængde biogas, der anvendes, og der dermed kan opnås støtte til.

2.3.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med energiaftalen af 29. juni 2018, der blev indgået af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti (det daværende Folketing), er der enighed om at fastsætte et loft for, hvor meget af den fremtidige energiproduktion fra anvendelse af biogas, der kan modtage støtte. Energiforligskredsen fastlagde den 8. februar 2019 og den 4. april 2019 de nærmere vilkår for begrænsningen i støtte til anvendelse af biogas.

Formålet med indførelsen af en årsnorm er at begrænse de fremtidige omkostninger til støtte til anvendelse af biogas. Årsnormerne fastlægger lofter for fremtidig støtte til de enkelte støttemodtagere, hvilket medvirker til at øge budgetsikkerheden og mindske udsving i fremtidige støtteudgifter på finansloven. Årsnormen foreslås fastlagt på en måde, så de anlæg, som modtager støtte til anvendelse af biogas, som udgangspunkt sikres støtte til en fremtidig produktionsmængde, som kan understøtte de investeringer, der er foretaget i anlægget. Det kan dog ikke helt udelukkes, at enkelte anlæg vil kunne opleve en beskeden begrænsning af deres fremtidige produktionsmængde.

Det foreslås med lovforslaget, at årsnormen beregnes for hvert anlæg som en energimængde opgjort i enten kWh eller GJ. Årsnormen fastlægger, hvor stor en energimængde, der maksimalt kan opnås støtte til på årlig basis, dvs. årsnormen vil være gældende for det enkelte kalenderår. Hvis årsnormen overskrides, vil den energimængde, der ligger ud over årsnormen, ikke være støtteberettiget, men i stedet skulle afsættes på markedsvilkår uden støtte. Årsnormen vil være gældende i den samlede støtteperiode, dvs. det antal år, der kan gives støtte til det pågældende anlæg, jf. nedenfor under afsnit 2.4. Da hverken støtte- eller driftsvilkårene er identiske på tværs af de forskellige støtteordninger, vurderes det nødvendigt at differentiere metoden for fastlæggelse af årsnormen mellem anvendelserne til elproduktion, opgradering, procesformål i virksomheder, salg til transport og til varmeformål.

Det foreslås, at årsnormen for opgradering fastsættes ud fra den værdi, der er mindst af henholdsvis anlæggets aftalte tilslutningskapacitet og produktionskapacitet. Den aftalte tilslutningskapacitet er den kapacitet, opgraderingsejeren har aftalt med distributions- eller transmissionsselskabet i tilslutningsaftalen. Produktionskapaciteten er opgraderingsanlæggets tekniske kapacitet. Det vurderes, at denne fastsættelse giver et retvisende billede af, hvilken mængde opgraderet biogas den enkelte støttemodtager har kunnet forvente at opnå støtte til.

For anlæg til elproduktion er det vurderingen, at kapaciteten af det elproducerende anlæg generelt ikke vil give et retvisende billede af, hvor stor en produktion den enkelte støttemodtager har kunnet forvente at opnå støtte til. Blandt andet er der i mange tilfælde reservekapacitet på anlægget, f.eks. når støttemodtageren har købt og installeret en ny gasmotor uden at skrotte den gamle gasmotor, eller der kan være registreret elproduktionskapacitet, hvor det er svært at afgøre, om kapaciteten er biogas- eller naturgasbaseret. I sådanne tilfælde vil fastsættelsen af en årsnorm, der alene tager udgangspunkt i den installerede elkapacitet, ikke være en retvisende indikator for, hvor stor en produktion den enkelte støttemodtager har kunnet forvente at opnå støtte til.

Det er desuden ikke muligt at basere kapaciteten på tilslutningsaftaler med elselskaberne, da disse aftaler som oftest ikke sætter grænser for den installerede elkapacitet.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at årsnormen for elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas baseres på støttemodtagernes historiske elproduktion. Konkret foreslås årsnormen fastlagt som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i 2018. Årsnormen baseres på produktionsdata for 2018, da 2018 var det seneste kalenderår, der forelå data for, da energiforligskredsen den 8. februar 2019 fastlagde fastsættelsen af årsnormerne.

For anlæg, som leverer elektricitet til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2018 eller har foretaget anlægsudvidelser efter den 1. januar 2018, foreslås årsnormen fastlagt som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion i de første 12 måneder efter anlægget eller anlægsudvidelsen er idriftsat.

Hvis anlægsejeren dokumenterer, at anlægget har haft en atypisk produktion, kan årsnormen efter ansøgning fra ejeren undtagelsesvis fastlægges på basis af en anden periode.

For støtteordningerne til proces-, varme- og transportformål foreslås det, at årsnormen for hver støttemodtager fastlægges ud fra samme regler som beskrevet for elproduktionsanlæg, det vil sige med udgangspunkt i anlæggenes produktion. Det er vurderingen, at der heller ikke for anlæg, der modtager denne støtte, findes retvisende produktionskapaciteter, som årsnormen kan baseres på.

2.4. Afgrænsning af støtteperiode

2.4.1. Gældende ret

Der ydes støtte til anvendelse af biogas til produktion af hhv. elektricitet, varme og opgradering af biogas samt anvendelse af biogas til transport og proces i form af pristillæg og tilskud. Biogas er en vedvarende energikilde, som bidrager til at øge Danmarks andel af vedvarende energi og til at reducere udledningen af drivhusgaser. Ved at yde støtte sikres dette bidrag.

Pristillæg eller tilskud til anvendelse af vedvarende energi ydes for at gøre anvendelsen konkurrencedygtig sammenlignet med energi af fossil oprindelse. Når vedvarende energi er dyrere end et tilgængeligt alternativ, har anvenderen som udgangspunkt ikke noget økonomisk incitament til at vælge en dyrere energikilde. Et pristillæg eller tilskud kan dække hele eller dele af omkostningsforskellen, og derved tilskynde til at bruge vedvarende energi. Pristillæg eller tilskud kan eksempelvis ydes i tillæg til en given markedspris, som tilskudsmodtageren modtager ved salg, hvorved denne opnår en højere indtjening.

Der kan efter VE-lovens §§ 43 a-43 d ydes pristillæg til elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, tilskud til biogas anvendt til transport, biogas anvendt til procesformål i virksomheder og til biogas anvendt til varmeformål. Der ydes i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 c pristillæg til biogas, der opgraderes til naturgasnettet.

Støtteordningerne udmønter en del af den politiske aftale af 22. marts 2012 om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningerne til elproduktion fra biogas og forgasningsgas, og opgradering af biogas til naturgasnettet blev godkendt i medfør af statsstøttereglerne af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA. 35485 2012/N for en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14. november 2023.

Støtteordningerne til anvendelse af biogas til procesformål, anvendelse af biogas til transport og biogas til varmeformål blev tilsvarende godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA. 36659 2013/N for en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025.

For elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas ydes der støtte i form af en fast afregningspris eller et pristillæg til den elproduktion, målt i kWh, som leveres til elforsyningsnettet. For den biogas, der opgraderes og tilføres naturgasnettet, ydes der pristillæg til den mængde opgraderet biogas, målt i GJ, som leveres til naturgasnettet.

For salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og til varmeformål ydes der tilskud til den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til disse formål.

Det er fælles for alle fem nævnte støtteordninger, at der ikke i den gældende lovgivning er fastsat en tidsmæssig afgrænsning af, hvor lang en samlet støtteperiode et anlæg kan opnå.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Med energiaftalen af 29. juni 2018, der blev indgået af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti (det daværende Folketing), er der enighed om at støtten til anvendelse af biogasproduktion fra eksisterende anlæg kan bevares frem til som minimum 2032 og i mindst 20 år for det enkelte anlæg.

Støtteperioden foreslås som 20 år for hvert anlæg. Støtteperioden opgøres fra den dato, hvor et anlæg første gang enten leverer elektricitet produceret med biogas eller forgasningsgas, leverer opgraderet biogas til naturgasnettet, anvender biogas til transport eller anvender biogas til procesformål eller varmeformål efter en af de gældende støtteordninger.

Det vurderes, at en samlet støtteperiode på 20 år muliggør, at der kan ske afskrivning af anlægsinvesteringen i energiproduktionsanlægget, og det biogasanlæg, der leverer biogas til energiproduktionen. Støtteperioden afspejler dog ikke den regnskabsmæssige afskrivningsperiode, som kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg. For anlæg, der anvender biogas til elproduktion, som er etableret før 2012, regnes støtteperioden fra 1. september 2012, som er det tidspunkt anlægget første gang har modtaget støtte efter den gældende støtteordning til biogasbaseret elproduktion. Dette muliggør ligeledes i højere grad en afskrivning af anlægsinvesteringen for disse noget ældre anlæg.

2.5. Krav til begrænsning og kontrol af udslip af drivhusgasser fra biogasanlæg og fra anlæg, der anvender biogas til energiproduktion

2.5.1. Gældende ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en målrettet regulering af drivhusgasser fra anlæg, der producerer biogas eller anlæg, der anvender biogas.

I forbindelse med miljøgodkendelse af et biogasanlæg findes der forskellige tekniske krav for tæthed af anlægget samt krav til egenkontrol, jf. afsnit 16 i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Foreningen Biogasbranchen har i 2017 etableret et frivilligt måleprogram, hvis formål er, at få biogasanlæggene til systematisk at undersøge, dokumentere og nedbringe deres metantab. Dette måleprogram omfatter dog ikke alle biogasproducenter og måleprogrammets frivillighed har yderligere resulteret i, at langt fra alle biogasproducenter har fået foretaget målinger.

Energistyrelsen har igangsat en målrettet indsats for at reducere metanudslippet fra biogasanlæg og anlæg, der anvender biogas. Denne indsats, som blev vedtaget med finansloven for 2019, løber til udgangen af 2020, med det mål at få udarbejdet egenkontrolprogrammer og få foretaget metanlækagemålinger på så vidt muligt samtlige biogasanlæg i Danmark. Under denne indsats vil der blive dannet et solidt datagrundlag, kvalitetssikret og udviklet målemetoder samt samlet erfaringer og viden omkring sporing, måling og reduktion af metanlækager. Disse erfaringer skal bidrage til fremtidig målrettet og effektiv regulering på området.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Når der gives støtte til anvendelse af biogas med henblik på at øge andelen af vedvarende energi og reducere energi- og landbrugssektorens klimabelastning, er det afgørende, at der også reelt sker en reduktion i drivhusgasudledningen. Under produktion og anvendelse af biogas, kan der opstå udslip af drivhusgasser til atmosfæren som følge af utætheder i såvel biogasanlæg som de anlæg, der anvender biogassen såsom opgraderings- og kraftvarmeanlæg. Disse udslip kan bestå af lattergas, kuldioxid, og især metan. Metan er en kraftig drivhusgas, og det har derfor stor betydning, at metanlækager på anlæggene reduceres mest muligt.

Det foreslås derfor at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om udledning af drivhusgasser, hvilket i første omgang forventes at omfatte metantab, da der endnu ikke eksisterer et pålideligt grundlag for at kunne regulere eventuelle udslip af lattergas. Kravene for metantab vil i så tilfælde skulle overholdes af anlæg, der producerer biogas, og de anlæg, som anvender biogassen, som betingelse for, at der ydes tilskud. I forbindelse med fastsættelsen af reglerne skal der tages stilling til, om administrationsudgifterne skal brugerfinansieres.

Krav om begrænsning og kontrol af andre drivhusgasser end metan kan vise sig relevante på længere sigt, herunder for at imødekomme den politiske målsætning om at reducere de danske drivhusgasemissioner med 70 % i 2030.

3. Forholdet til grundlovens § 73 om ekspropriation

Lovforslaget indebærer bl.a., at de gældende støtteordninger i VE-lovens § 43 a, stk. 2 og 3, og i naturgasforsyningslovens § 35 c, stk. 2, 3 og 5, ophæves, og at der indføres nye tidsbegrænsede støtteordninger, der indebærer, at eksisterende og planlagte anlæg, i det omfang de opfylder betingelserne herfor, kan opnå tilsagn om pristillæg i en samlet periode på op til 20 år (dog tidligst regnet fra 2012).

Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at den foreslåede ophævelse af de gældende støtteordninger samt indførelse af en tidsbegrænset støtteperiode, i det omfang der hermed måtte blive gjort indgreb i en beskyttet rettighed, ikke i almindelighed vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73.

Det kan imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at der i særlige tilfælde kan være enkelte støttemodtagere, herunder navnlig støttemodtagere, der har foretaget meget væsentlige investeringer i anlægsudvidelser, der omfattes af den samlede 20-årige støtteperiode for det oprindelige anlæg, som kan blive ramt så intensivt, at der vil være tale om ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Er et indgreb ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører en samlet nettobesparelse for staten, idet nedlukningen af de hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas betyder, at de forventede støtteudgifter for finansloven på sigt bliver mindre, end det ellers havde været tilfældet. Kvantificering af besparelsen for staten afhænger bl.a. af, hvor mange nye anlæg der ville have været etablereret uden stop af støtteordningerne, samt disses produktionsvolumen. De økonomiske besparelser for staten er derfor forbundet med usikkerhed. Det bemærkes, at støtten til biogas ikke er omfattet af de statslige udgiftslofter.

Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for staten som følge af, at det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal meddele tilsagn om støtte til alle anlæg, som efter den 1. januar 2020 skal modtage støtte til anvendelse af biogas.

Der er ikke i den gældende lovgivning krav om en ansøgningsprocedure for alle fem støtteordninger, hvorfor der er tale om øgede udgifter til administration af støtteordningerne.

Administrationen af støtteordningerne forventes delegeret fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Med lovforslaget vil der, som et af de nye krav til biogasanlæg, blive indført hjemmel til, at der i bekendtgørelse kan indføres krav om, at anlæg, der producerer biogas og anlæg, der anvender biogas, som betingelse for at modtage tilskud, skal foretage kontrol af drivhusgasser, som f.eks. metanudslip i form af løbende egenkontrol samt periodisk kvantificering af f.eks. metanlækager.

Kontrol med dette vil medføre administrative konsekvenser for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, da der skal etableres en tilsynsprocedure for at sikre, at anlæggene overholder kravene om kontrol af visse drivhusgasudslip. Der vil videre skulle ske et årligt tilsyn, hvormed Energistyrelsen sikrer, at kravene hertil overholdes.

De administrative omkostninger af ovenstående forventes at svare til 2 årsværk i 2020 og 1 årsværk i de efterfølgende år. Omkostningerne vil kunne afholdes inden for den almindelige drift.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget og fulgt, hvor det er vurderet hensigtsmæssigt i forhold til reglerne i lovforslaget.

I forhold til princippet om enkle og klare regler samt brugervenlig digitalisering, vil den kommende udmøntning af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelser i VE-loven og naturgasforsyningsloven sikre brugervenlige og effektive løsninger, hvor branchen og alle de relevante interessenter inddrages. Princippet om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data og tryg og sikker datahåndtering - er overholdt, bl.a. er en selvbetjeningsportal, som muliggør digital sagsbehandling af tildelingen af støtte til vedvarende energi, på tegnebrættet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil indebære, at de hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas til elproduktion, opgradering, transport samt anvendelse til procesformål i virksomheder og til varmeformål lukkes for tilgang af nye anlæg. Støtten vil fortsætte for de anlæg, som er berettiget til støtte på ordningerne. De omfattede anlæg vil med lovforslaget kunne opnå støtte i en periode på 20 år fra det tidspunkt, de enkelte anlæg for første gang har anvendt biogas til det støtteberettigede formål efter en af de hidtil gældende støtteordninger. Dog vil anlæg, som leverer elektricitet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas til elforsyningsnettet, inden den 1. september 2012 være sikret støtte i 20 år fra denne dato.

Da lovforslaget har til formål at stoppe for tilgang af nye anlæg til den hidtil gældende støtteordning, vil det betyde, at perioden i hvilken, der kan gives tilskud efter en af de hidtil gældende støtteordninger, afgrænses til maksimalt at løbe til udgangen af 2042. Ændringen medfører positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget indtægtssikkerhed for investorer, idet hver støttemodtager fremover vil have tilsagn om en støtteperiode på 20 år. Af den gældende lovgivning fremgår der ikke en egentlig støtteperiode, i hvilken der kan ydes tilskud til den enkelte støttemodtager.

Stop for adgang til støtteordningerne fra 1. januar 2020 kan for nye støttemodtagere betyde, at nogle planlagte projekter til produktion af biogas og anvendelse af biogas, som ikke opfylder de foreslåede kriterier for at blive omfattet af støtteordningerne, ikke vil blive realiseret. Lovforslaget kan medføre udgifter for berørte projekter, men det vurderes at være mindre beløb til for eksempel projektmodning og forundersøgelser.

Er der foretaget irreversible investeringer senest den 8. februar 2019 i etablering af elproduktionsanlægget, kan der dog under visse betingelser opnås dispensation fra skæringsdatoen den 1. januar 2020.

Lovforslaget vil endvidere indebære, at hvert anlæg, der modtager støtte efter en af de hidtil gældende støtteordninger, vil få fastsat et loft over den årlige produktionsmængde, der kan opnås støtte til. Heraf følger, at et anlæg, der producerer mere end årsnormen, ikke vil kunne opnå støtte for den del, der overstiger årsnormen i det enkelte år. Dermed vil lovforslaget medføre en potentiel begrænsning af den støtteberettigede produktion for nogle af støttemodtagerne. Årsnormen søges imidlertid fastsat således, at det understøtter det produktionsniveau, støttemodtageren har investeret i inden 8. februar 2019, og dermed har haft en forventning om at kunne opretholde eller opnå på sigt. Det er derfor ikke forventningen, at loftet generelt vil reducere produktionsmængderne for det enkelte anlæg sammenlignet med situationen i dag, hvor der ikke eksisterer noget loft. Det kan dog ikke helt udelukkes, at enkelte af de anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas til elproduktion, vil kunne opleve en beskeden begrænsning af deres fremtidige støtteberettigede produktionsmængde.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte krav om begrænsning af drivhusgasser, som f.eks. metantab. Det forventes, at der vil blive fastsat krav om, at anlæg, der producerer biogas, og anlæg, der anvender biogas, skal foretage løbende egenkontrol samt periodisk kvantificering af eventuelle lækager fra anlæggene. I tilfælde hvor støttemodtager og biogasproducent ikke er samme enhed, vil støttemodtageren være ansvarlig for, at indhente den nødvendige dokumentation fra biogasproducenten. Der skal tages stilling til, hvor ofte der foretages kvantificering af f.eks. metanlækager. Det vurderes, at omkostningerne vil være ca. 30.000 kr. per anlæg for en sådan måling, hvilket dog kan afhænge af målemetoden. Det forventes imidlertid også, at en række anlæg vil opnå en øget indtjening, da færre metanlækager øger mængden af biogas, der kan afsættes på markedet.

Lovforslaget forventes at have administrative omstillingsomkostninger for de støttemodtagere, som skal modtage støtte til anvendelse af biogas efter 1. januar 2020. Det skyldes, at disse efter 1. januar 2020 skal ansøge om tilsagn om fortsat at kunne modtage støtte i den resterende støtteperiode.

Det foreslås endvidere, at der indføres bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte krav til begrænsning af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer biogas og for anlæg, der anvender biogas, og som modtager tilskud. Krav til begrænsning af f.eks. metanudslip kan bestå af krav om løbende egenkontrol og lækagesøgning på anlæggene, samt periodisk kvantificering af metantabet. Disse regler vil medføre mindre løbende administrative omkostninger for de virksomheder, som modtager tilskud, og de biogasanlæg, som leverer biogas til en støttemodtager, da disse i form af indberetning skal dokumentere, at de efterlever de stillede krav.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering, herunder princip 5 om brugervenlig digitalisering, vil den kommende udmøntning af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelser i VE-loven og naturgasforsyningsloven sikre brugervenlige og effektive løsninger, hvor branchen og alle de relevante interessenter inddrages. Det vurderes desuden, at de 4 andre principper om agil erhvervsrettet regulering ikke har betydning for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have positive miljømæssige og klimamæssige konsekvenser.

Den fortsatte anvendelse af biogas til energiproduktion vil reducere udledningen af drivhusgasser, idet energiproduktionen fra anvendelse af biogas i et vist omfang fortrænger fossile energiformer som naturgas, kul og olie. Biogasproduktion bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser fra håndteringen af husdyrgødningen i landbruget, og der kan være positive miljøgevinster i form af recirkulering af næringsstoffer. Produktionen forbedrer desuden gødningsværdien af husdyrgødning og kan mindske lugtgener ved udbringning af gylle på markerne.

Indførelse af nye krav til begrænsning af udledning af drivhusgasser fra biogasanlæg vil yderligere bidrage positivt til biogassens klimaregnskab, da disse krav vil minimere tabet af f.eks. metan fra biogasanlæggene til atmosfæren.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget lukker for adgang til de gældende støtteordninger for biogas pr. 1. januar 2020, og der indføres et loft over den årlige produktionsmængde, som den enkelte støttemodtager kan få støtte til. Ændringerne af de fem gældende biogasstøtteordninger kan ske inden for de eksisterende statsstøttegodkendelser fra Europa-Kommissionen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli 2019 til den 22. august 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, APPLiA, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Bornholms Energi og Forsyning, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, CO-industri, Copenhagen Merchants, Chevron Danmark, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Energiforbrugere, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Rederier, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, Eniig, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - Finans Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HMN GasNet, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitel.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, KL - Center for Intern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Miljøpartiet De Grønne, Molio - byggeriets videncenter, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Brintbranchen, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet - Finans Danmark, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rigsrevisionen, SE, SMVdanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, VNG Danmark A/S, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Ørsted A/S, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Begrebet årsnorm er ikke anvendt i gældende ret, men indføres med lovforslaget.

Det foreslås, at indsætte en definition af begrebet årsnorm i § 5, stk. 1.

Det foreslås med § 5, stk. 1, nr. 8, at årsnormen defineres som en maksimal årlig mængde støtteberettiget biogas.

Det betyder, at årsnormen er en øvre grænse for den årlige mængde biogas, der anvendes, og der dermed kan opnås støtte til.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i § 43 a i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) omhandler elektricitet, som produceres ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Der ydes efter § 43 a, stk. 2 og 3, pristillæg til elektricitet, som produceres ved biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Pristillægget ydes pr. kWh elektricitet, der stammer fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, og som leveres til elforsyningsnettet, uanset hvilken type elproducerende anlæg, der er tale om. Det er muligt for ejeren af et elproduktionsanlæg at vælge, om pristillæg skal modtages efter stk. 2 eller stk. 3.

Valget kan have betydning for indtjeningen ved salg af elektricitet, idet pristillæg efter stk. 2 betyder, at støttemodtageren får den samme pris pr. solgt kWh uanset udviklingen i markedsprisen på elektricitet. Vælges pristillæg efter stk. 3, afhænger indtjeningen af, hvordan elprisen udvikler sig, da støttemodtageren ud over pristillægget også modtager elmarkedsprisen. Udsving i elprisen betyder i så fald, at indtjeningen per solgt kWh varierer. Hvis der forventes stigende elpriser, kan det være økonomisk fordelagtigt at vælge den variable afregning efter stk. 3. Hvis elprisen derimod er lav, eller forventningen er, at elprisen vil falde, vil det bedre kunne betale sig at vælge den faste afregningspris efter stk. 2.

Der ydes endvidere pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet fra anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere efter § 43 a, stk. 7. Der kan alene gives tilsagn om pristillæg inden for en pulje på 1 MW, der dækker perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020, hvor ordningernes statsstøttegodkendelse udløber.

Støtteordningerne efter § 43 a, stk. 7, blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen fra den 24. oktober 2014 til og med den 31. december 2016 under sagsnummer SA. 36204. Den 27. januar 2017 blev de øvrige ordninger statsstøtteanmeldt til Europa-Kommission i medfør af den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) med en varighed fra og med 1. januar 2017 til og med den 31. december 2020 under sagsnumrene: SA. 47408, SA. 47403 og SA. 47404.

Det foreslås, at § 43 a i VE-loven ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 43 a indebærer, at der for elektricitet, som produceres ved biogas og forgasningsgas fremstilet ved biomasse, fra den 1. januar 2020 ikke længere vil kunne ydes pristillæg efter § 43 a, stk. 2, 3 og 7.

Den foreslåede ophævelse af § 43 a, skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 10, hvori det foreslås, at indføre reviderede støtteordninger for de eksisterende og planlagte anlæg, som efter 1. januar 2020 producerer elektricitet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fra biomasse. De foreslåede bestemmelser giver disse anlæg mulighed for i en samlet periode på 20 år at modtage pristillæg. For en nærmere beskrivelse af disse ordninger henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, nedenfor.

Til nr. 3

Der kan efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 43 b ydes tilskud til salg af biogas til brug for transport, hvor biogas anvendes direkte som brændstof til gasdrevne køretøjer.

Der ydes tilskud til den mængde biogas, målt i GJ, som sælges direkte til en slutbruger til transport. Biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet og indgår i naturgasforsyningsnettet sammen med naturgas, kategoriseres efter opgraderingen som naturgas og er ikke berettiget til støtte efter bestemmelsen.

Biogas er opgraderet, når den overholder de til enhver tid gældende regler for gastransport, som fastsættes af Energinet. Opgraderingen fører til, at biogassen renses for urenheder, så den kemisk stort set er identisk med naturgas.

Tilskud ydes til den, der sælger biogassen til transport til en slutbruger.

Tilskud til salg af biogas til brug for transport er betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas til brug for salg til transport, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til brug for salg til transport.

Tilsagn om tilskud til salg af biogas til brug for transport, som er meddelt efter 1. januar 2019, skal udnyttes indenfor 2 år fra de er meddelt. Tilsagn om tilskud, som er meddelt inden 1. januar 2019 er ikke omfattet af krav om, at de skal udnyttes inden for 2 år efter, at de er meddelt.

Når der er givet tilsagn om tilskud, har den der har opnået tilsagnet, et retskrav på at modtage tilskud under forudsætning af, at betingelser i tilsagnet og administrative regler til at modtage tilskud opfyldes.

Støtteordningen er en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA. 36659 2013/N for en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025.

Den gældende § 43 b indeholder ingen dato for, hvornår ordningen lukkes for tilgang af nye støttemodtagere. Den gældende § 43 b indeholder endvidere ikke et loft over, hvor meget støtte det er muligt at opnå til salg af biogas til brug for transport.

Det foreslås at nyaffatte VE-lovens § 43 b, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til salg af biogas til brug for transport, jf. stk. 2 og 3, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ordningen lukkes for nye støttemodtagere, som ikke rettidigt har indsendt en ansøgning om tilskud, således at ansøgningen er modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. januar 2020.

Det forventes, at ministeren vil meddele tilsagn, når betingelser i loven og administrative regler for at opnå tilsagn er opfyldte.

Ansøgning og behandling af ansøgning sker efter de hidtil gældende regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter lovens § 50, stk. 5. Opnås tilsagn efter de hidtil gældende regler, skal støttemodtageren, som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud, indsende en ansøgning om fornyet tilsagn efter § 43 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022.

Baggrunden herfor er dels et hensyn til finansiering af støtteudgifterne, og dels et hensyn til den danske VE- og klimaindsats, da det ikke er hensigtsmæssigt for opfyldelse af indsatsen, at der er støttemodtagere, som ikke gør brug af deres tilsagn. Hensynet til finansiering af støtteudgifterne skal ses i lyset af ønsket om øget forudsigelighed med de samlede støtteudgifter til biogas. Hensynet til den danske VE- og klimaindsats skal ses i sammenhæng med de politiske målsætninger om at øge VE-andelen og begrænse Danmarks udslip af drivhusgasser. Et konkret eksempel herpå er regeringens mål om 70 % lavere drivhusgasemissioner i 2030 sammenlignet med 1990, hvor anvendelsen af biogas vil bidrage til begge mål. Derudover varetages et statsstøtteretligt hensyn om, at udbetalinger fra støtteordningen afgrænses til at løbe frem til udgangen af 2042.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i.

Det betyder, at der fastsættes et loft over, hvor meget støtte det er muligt at opnå til salg af biogas til brug for transport. Årsnormen vil begrænse støtten, så eksisterende støttemodtagere ikke får mulighed for at opnå støtte til en eventuel udvidelse af produktionen, som ligger ud over det niveau, som var forventet ved tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg. Årsnormen fastsættes i et fornyet tilsagn efter de foreslåede bestemmelser i § 43 i i lovforslagets § 1, nr. 10.

Årsnormen foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, defineret som en maksimal årlig mængde støtteberettiget biogas.

Det foreslås med stk. 1, 4. pkt., at der kan ydes tilskud for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til salg af biogas til transport.

Det betyder f.eks., at et anlæg, som har modtaget tilskud til salg af biogas første gang den 1. juli 2016, vil kunne få tilskud for en periode frem til 1. juli 2036.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med teknisk levetid menes, i denne sammenhæng, det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have været i drift, før anlægget i sin helhed - og på trods af løbende vedligehold og mindre reinvesteringer - er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen, ligger det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Anvendelse af biogas til transportformål er dyrere end brug af konventionelle brændstoffer såsom diesel eller benzin, hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode på 20 år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved anvendelse af biogas i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der leverer biogassen til den støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte biogas over hele biogasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Til nr. 4

Der kan efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 43 c ydes tilskud til biogas som anvendes til procesformål i virksomheder.

Der ydes tilskud til den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til procesformål i virksomheder.

Tilskud ydes til ejeren af den virksomhed, som anvender biogassen til procesformål.

Ved procesformål forstås virksomhedens forbrug af afgiftspligtig energi, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet. SKAT udsender jævnligt en juridisk vejledning, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke procesformål der er tilbagebetalingsberettigede.

Anvendelsesområdet for støtteordningen er hovedsagligt biogas, der anvendes til procesformål i en produktion, hvor et produkt undergår forarbejdning, og hvor det forarbejdede produkt er beregnet til salg. Der kan eksempelvis nævnes processer med opvarmning, kogning, ristning, destillering, sterilisering, pasteurisering, dampning, tørring, afdampning, fordampning og kondensering. Tilskud gives også til anvendelse til procesformål i det producerende biogasanlæg.

Biogas, der anvendes til procesformål, vil kunne anvendes i kedelanlæg, motorer til elproduktion eller andre industrielle anlæg.

Tilskud til biogas til procesformål i virksomheder er betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål.

Når der er givet tilsagn om tilskud, har den, der har opnået tilsagnet, et retskrav på at modtage tilskud, under forudsætning af at betingelser i tilsagnet og administrative regler til at modtage tilskud opfyldes.

Tilsagn om tilskud til procesformål i virksomheder, som er meddelt efter 1. januar 2019 skal udnyttes indenfor 2 år fra de er meddelt. Tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder meddelt inden 1. januar 2019 er ikke omfattet af krav om, at de skal udnyttes indenfor 2 år efter, at de er meddelt.

Støtteordningen er en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA. 36659 2013/N for en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025.

Den gældende § 43 c indeholder ingen dato for, hvornår ordningen lukkes for tilgang af nye støttemodtagere. Den gældende § 43 c indeholder endvidere ikke et loft over, hvor meget støtte det er muligt at opnå til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder.

Det foreslås at nyaffatte VE-lovens § 43 c, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, jf. stk. 2 og 3, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ordningen lukkes for nye støttemodtagere, som ikke rettidigt har indsendt en ansøgning om tilskud, således at ansøgningen er modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. januar 2020.

Det forventes, at ministeren vil meddele tilsagn, når betingelser i loven og administrative regler for at opnå tilsagn er opfyldte.

Ansøgning og behandling af ansøgning sker efter de hidtil gældende regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter lovens § 50, stk. 5. Opnås tilsagn efter de hidtil gældende regler, skal støttemodtageren, som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud, indsende en ansøgning om fornyet tilsagn efter § 43 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022.

Baggrunden herfor er dels et hensyn til finansiering af støtteudgifterne, og dels et hensyn til den danske VE- og klimaindsats, da det ikke er hensigtsmæssigt for opfyldelse af indsatsen, at der er støttemodtagere, som ikke gør brug af deres tilsagn. Hensynet til finansiering af støtteudgifterne skal ses i lyset af ønsket om øget forudsigelighed med de samlede støtteudgifter til biogas. Hensynet til den danske VE- og klimaindsats skal ses i sammenhæng med de politiske målsætninger om at øge VE-andelen og begrænse Danmarks udslip af drivhusgasser. Et konkret eksempel herpå er regeringens mål om 70 % lavere drivhusgasemissioner i 2030 sammenlignet med 1990, hvor anvendelsen af biogas vil bidrage til begge mål. Derudover varetages et statsstøtteretligt hensyn om, at udbetalinger fra støtteordningen afgrænses til at løbe frem til udgangen af 2042.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i.

Det betyder, at der fastsættes et loft over, hvor meget støtte det er muligt at opnå til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder. Årsnormen vil begrænse støtten, så eksisterende støttemodtagere ikke får mulighed for at opnå støtte til en eventuel udvidelse af produktionen, som ligger ud over det niveau, som var forventet ved tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg. Årsnormen fastsættes i et fornyet tilsagn efter de foreslåede bestemmelser i § 43 i i lovforslagets § 1, nr. 10.

Årsnormen foreslås i lovforslaget § 1, nr. 1, defineret som en maksimal årlig mængde støtteberettiget biogas.

Det foreslås med stk. 1, 4. pkt., at der kan ydes tilskud for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder. Det betyder f.eks., at et anlæg, som har modtaget tilskud til anvendelse af biogas til procesformål første gang den 1. juli 2016, vil kunne få tilskud i en periode frem til 1. juli 2036.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have været i drift, før anlægget i sin helhed - og på trods af løbende vedligehold og mindre reinvesteringer - er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen ligger det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Anvendelse af biogas som brændsel til procesformål i industrielle virksomheder er dyrere end brug af andre typer brændsler, herunder naturgas, hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode på 20 år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved anvendelse af biogas i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der leverer biogassen til den støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte biogas over hele biogasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Til nr. 5

Der kan efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 43 d ydes tilskud til anvendelse af biogas til forskellige former for varmeproduktion, som ikke får tilskud efter lovens §§ 43 a-43 c, eller den støtte der gives til opgradering af biogas efter § 35 c i lov om naturgasforsyning.

Der kan således ydes tilskud til biogas til opvarmning, herunder rumopvarmning, rumafkøling og varmt brugsvand og til fremstillingsprocesser, som ikke falder ind under definitionen på "proces" i den danske afgiftslovgivning.

Afbrænding af biogas uden energiudnyttelse såkaldt "flaring" er ikke varmeproduktion og derfor ikke berettiget til tilskud efter bestemmelsen. Konvertering af biogas til andre biobrændstoffer eller produkter er heller ikke berettiget til tilskud efter bestemmelsen.

Der ydes tilskud til den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til ovennævnte formål.

Tilskud ydes til den, der anvender biogas til varmeproduktion.

Tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion er betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 a-43 c eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning. Tilsagn om tilskud til varmeproduktion i virksomheder, som er meddelt efter 1. januar 2019 skal udnyttes indenfor 2 år fra de er meddelt. Tilsagn om tilskud til biogas til varmeformål i virksomheder meddelt inden 1. januar 2019 er ikke omfattet af krav om, at de skal udnyttes indenfor 2 år efter at de er meddelt.

Når der er givet tilsagn om tilskud, har den, der har opnået tilsagnet, et retskrav på at modtage tilskud under forudsætning af, at betingelser i tilsagnet og administrative regler til at modtage tilskud opfyldes.

Støtteordningen er en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020. Støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA. 36659 2013/N for en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025.

Den gældende § 43 d indeholder ingen dato for, hvornår ordningen lukkes for tilgang af nye støttemodtagere. Den gældende § 43 d indeholder endvidere ikke et loft over, hvor meget støtte det er muligt at opnå til anvendelse af biogas til varmeformål.

Det foreslås at nyaffatte VE-lovens § 43 d, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand og til anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller af 35 c i lov om naturgasforsyning, jf. stk. 2, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ordningen lukkes for nye støttemodtagere, som ikke rettidigt har indsendt en fyldestgørende ansøgning om tilskud, således at ansøgningen er modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. januar 2020.

Det forventes, at ministeren vil meddele tilsagn, når betingelser i loven og administrative regler for at opnå tilsagn er opfyldte.

Ansøgning og behandling af ansøgning sker efter de hidtil gældende regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter lovens § 50, stk. 5. Opnås tilsagn efter de hidtil gældende regler, skal støttemodtageren, som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud, indsende en ansøgning om fornyet tilsagn efter § 43 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022.

Baggrunden herfor er dels et hensyn til finansiering af støtteudgifterne, og dels et hensyn til den danske VE- og klimaindsats, da det ikke er hensigtsmæssigt for opfyldelse af indsatsen, at der er støttemodtagere, som ikke gør brug af deres tilsagn. Hensynet til finansiering af støtteudgifterne skal ses i lyset af ønsket om øget forudsigelighed med de samlede støtteudgifter til biogas. Hensynet til den danske VE- og klimaindsats skal ses i sammenhæng med de politiske målsætninger om at øge VE-andelen og begrænse Danmarks udslip af drivhusgasser. Et konkret eksempel herpå er regeringens mål om 70 % lavere drivhusgasemissioner i 2030 sammenlignet med 1990, hvor anvendelsen af biogas vil bidrage til begge mål. Derudover varetages et statsstøtteretligt hensyn om, at udbetalinger fra støtteordningen afgrænses til at løbe frem til udgangen af 2042.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i.

Det betyder, at der fastsættes et loft over, hvor meget støtte det er muligt at opnå til anvendelse af biogas til varmeproduktion. Årsnormen vil begrænse støtten, så eksisterende støttemodtagere ikke får mulighed for at opnå støtte til en eventuel udvidelse af produktionen, som ligger ud over det niveau, som var forventet ved tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg. Årsnormen fastsættes i et fornyet tilsagn efter de foreslåede bestemmelser i § 43 i i lovforslagets § 1, nr. 10.

Årsnormen foreslås i lovforslaget § 1, nr. 1, defineret som en maksimal årlig mængde støtteberettiget biogas.

Det foreslås med stk. 1, 4. pkt., at der kan ydes tilskud for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion.

Det betyder f.eks., at et anlæg, som har modtaget tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion første gang den 1. juli 2016, vil kunne få tilskud i en periode frem til 1. juli 2036.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have været i drift, før anlægget i sin helhed - og på trods af løbende vedligehold og mindre reinvesteringer - er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen, ligger det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Anvendelse af biogas til varmeformål er dyrere end brug af andre typer brændsler, herunder naturgas, hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode på 20 år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved anvendelse af biogas i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der leverer biogassen til den støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte biogas over hele biogasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 43 d, stk. 3, at tilskud efter stk. 2 er betinget af energi, forsynings- og klimaministerens tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 a-43 c eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning. Et tilsagn om tilskud, som er meddelt efter den 1. januar 2019, og som ikke er udnyttet, inden 2 år efter at tilsagnet er meddelt, bortfalder.

Det bemærkes i øvrigt, at den gældende § 43 d kun omfatter tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion, som ikke er omfattet af andre ordninger om tilskud eller støtte, bl.a. § 35 c i naturgasforsyningsloven. Dette er gengivet i § 43 d, stk. 3.

Som konsekvens af at § 43 a foreslås ophævet, forslås en konsekvensændring i § 43 d, stk. 3, 1. pkt., således at henvisningen til §§ 43 a-43 c ændres til §§ 43 b og 43 c.

Ændringen af § 43 d, stk. 3, skal sikre, at § 43 d forsat kun omfatter tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion, som ikke er omfattet af andre ordninger.

Endvidere foreslås henvisningen til naturgasforsyningslovens § 35 c ændret til § 35 g. Baggrunden herfor er dels, at § 35 c foreslås ophævet med lovforslagets § 2, nr. 3, og dels at der med lovforslagets § 2, nr. 11, foreslås en ny bestemmelse i naturgasforsyningsloven, § 35 g, der viderefører støtteordningen i revideret form.

Til nr. 7

Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 43 e, stk. 2, regulerer størrelsen af de tillæg til pristillæg efter § 43 a, stk. 2 og 3, der ydes efter den gældende § 43 a, stk. 5. Tillæg efter § 43 a, stk. 5, ydes kun, hvis der ydes pristillæg efter § 43 a, stk. 2 eller 3.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at § 43 a ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 43 a, indebærer, at der for elektricitet produceret fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse fremover ikke kan ydes pristillæg efter § 43 a, stk. 2 og 3. Dermed kan der heller ikke ydes tillæg efter § 43 a, stk. 5.

Ophævelsen skal dog ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser til §§ 43 f og 43 g, der indfører reviderede støtteordninger for de eksisterende og planlagte anlæg, som efter 1. januar 2020 producerer elektricitet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse. De foreslåede bestemmelser giver disse anlæg mulighed for i en samlet periode på 20 år at modtage pristillæg.

De pristillæg, der foreslås indført med de foreslåede bestemmelser til §§ 43 f og 43 g erstatter dermed de pristillæg, der i dag ydes i medfør af § 43 a.

Det foreslås at ophæve § 43 e, stk. 2, og i stedet indsætte et nyt stk. 2 og 3.

De foreslåede bestemmelser i § 43 e, stk. 2 og 3, indeholder således regler om regulering af de pristillæg, der foreslås indført med lovforslaget.

Det foreslås med § 43 e, stk. 2, at pristillæg efter § 43 f, stk. 1 og 2, og § 43 g, stk. 1 og 2, indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår.

Indeksreguleringen medfører, at støttemodtageren bliver delvist kompenseret for pristillæggenes faldende realværdi, idet der hvert år sker en opskrivning af pristillæggene, der svarer til 60 pct. af inflationen i det foregående kalenderår. Reguleringen indeholder samtidig et incitament til at reducere omkostningerne løbende, idet støttemodtageren selv må bære den resterende del af pristillæggenes faldende realværdi.

Det foreslås med stk. 3, at pristillæg efter § 43 f, stk. 3, og § 43 g, stk. 3, reguleres den 1. januar hvert år med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ, tilskuddet i stk. 1 reguleres.

Det vil sige, at pristillæggene reguleres med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kroner pr. GJ. Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende.

Reguleringen svarer til reguleringen af de tilskud, som ydes til salg af biogas til transport, jf. § 43 b, stk. 3, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, jf. § 43 c, stk. 3 og anvendelse af biogas til varmeformål, jf. § 43 d, stk. 2.

Reguleringen sikrer dermed, at der gælder den samme reguleringsmekanisme baseret på udviklingen i naturgasprisen for anvendelse af biogas til elproduktion og anvendelse af biogas til transport, procesformål eller varmeformål.

Som konsekvens af at der indsættes et nyt stk. 3, bliver stk. 3-7 herefter stk. 4-8.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 43 e, stk. 4, nedsættes det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg på 10 øre pr. kWh årligt med 2 øre pr. kWh fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019. Som konsekvens af, at § 43 a ophæves, vil bestemmelsen ikke længere være relevant.

Det foreslås at ophæve § 43 e, stk. 4, der som følge af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 7, bliver til stk. 5.

Som konsekvens af at § 43 e, stk. 4, ophæves, bliver stk. 6-8 herefter stk. 5-7.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 43 e, stk. 6, at priser, tilskud og pristillæg nævnt i stk. 1-3 og § 43 a, stk. 6, beregnes med én decimal.

Da § 43 a og § 43 e, stk. 3, foreslås ophævet, foreslås en konsekvensændring i § 43 e, stk. 6, der bliver til stk. 5, således at henvisningen til stk. 1-3 og § 43 a, stk. 6, ændres til stk. 1 og 2.

Til nr. 10

Til § 43 f

Der ydes i dag støtte til produktion af elektricitet fra anvendelse af biogas i medfør af VE-lovens § 43 a. Støtten ydes pr. kWh elektricitet, der stammer fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, og som leveres til elforsyningsnettet, uanset hvilken type elproducerende anlæg, der er tale om.

Biogas er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsagligt af husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

§ 43 a foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 2.

De gældende bestemmelser i § 43 a og den foreslåede § 43 f omhandler alle støtte på grundlag af samme statsstøttegodkendelse (SA. 35485 2012/N).

Den foreslåede bestemmelse i § 43 f er ny.

Det foreslås med § 43 f, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren for elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, kan yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh.

Satsen, dvs. summen af pristillægget og markedsprisen på elektricitet, er opdateret til den i 2019 gældende sats, der således danner ny basis for den fremtidige, årlige indeksregulering, jf. § 43 e, stk. 2.

Markedsprisen på elektricitet fastsættes på det nordiske elmarked, Nordpool. Summen af pristillægget og markedsprisen på elektricitet svarer til en fast afregningspris, som elproducenten modtager for hver kWh elektricitet, der produceres ved anvendelse af biogas, uanset udviklingen i markedsprisen på elektricitet. Den faste afregningspris indebærer dermed, at risikoen for udsving i elprisen ikke bæres af elproducenten, men af staten.

Det bemærkes, at selvom der er tale om et anlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af biogas, er det muligt i mindre omfang at benytte et støttebrændsel af fossil oprindelse f.eks. i forbindelse med opstart af anlæg eller lignende.

Det forventes, at ministeren vil yde pristillæg, når betingelser i tilsagnet og administrative regler for at modtage pristillæg er overholdt. Pristillægget vil eksempelvis ikke blive ydet i tilfælde, hvor den fastsatte årsnorm for støttemodtageren er brugt op, eller når støtteperioden er udløbet.

Det følger af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Dette medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om og få meddelt tilsagn, inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det følger af forslaget til stk. 1, 3. pkt., at ejeren af anlægget nævnt i stk. 1, 1. pkt. med virkning fra et årsskifte kan vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2.

Det medfører, at ejeren af et produktionsanlæg kan vælge at modtage pristillæg i tillæg til markedsprisen i stedet for fast afregning.

Valget kan have betydning for indtjeningen ved salg af elektricitet, idet pristillæg efter stk. 1 betyder, at støttemodtageren får den samme pris per solgt kWh uanset udviklingen i markedsprisen på elektricitet. Vælges pristillæg efter stk. 2, afhænger indtjeningen af hvordan elmarkedsprisen udvikler sig, da støttemodtageren ud over pristillægget også modtager elprisen. Udsving i elprisen betyder i så fald, at indtjeningen per solgt kWh varierer. Hvis der forventes stigende elpriser, kan det være økonomisk fordelagtigt at vælge den variable afregning efter stk. 2. Hvis elprisen derimod er lav, eller forventningen er, at elprisen vil falde, vil det bedre kunne betale sig at vælge den faste afregningspris efter stk. 1.

Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 1, dvs. fast afregning, jf. det foreslåede stk. 1, 4. pkt.

Anmodningen om valg af pristillæg skal efter det foreslåede i stk. 1, 5. pkt., være indgivet inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter den foreslåede bestemme i § 50 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, fastsætte nærmere regler for ansøgning om valg af støtteform og indgivelse af anmodning om valg af støtteform.

Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at for elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, evt. sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af biogas. Pristillægget efter stk. 2, 1. pkt., ydes i tillæg til markedsprisen på elektricitet. Pristillæggets størrelse varierer derfor ikke som følge af udviklingen i markedsprisen på elektricitet. Ejere af elproduktionsanlæg, der vælger pristillæg efter stk. 2, bærer dermed selv risikoen for udsving i elprisen. Der kan alene ydes pristillæg til den elproduktion, som stammer fra anvendelsen af biogas.

Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Det medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om at få tilsagn, inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1, kan yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh, og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg på 26 øre pr. kWh.

Pristillægget ydes, når betingelserne for pristillæg efter stk. 1 eller 2 er opfyldt.

Det betyder, at enhver ejer af et elproduktionsanlæg, der modtager pristillægget efter stk. 1 eller stk. 2, også modtager pristillægget efter stk. 3.

Årsagen til, at pristillæggets størrelse varierer afhængig af den valgte afregningsform er, at der er sket overkompensationsregulering, hvilket har ført til, at satsen til producenter på den faste afregningsordning ved bekendtgørelse nr. 1309 af 21. november 2018 om nedsættelse af pristillæg til biogas til elproduktion og opgradering er reduceret med 8 øre pr. kWh per 1. januar 2019.

Det foreslås med stk. 3, 2. pkt., at pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Det medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om tilsagn, inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det bemærkes, at det følger af lovforslagets § 1, nr. 7, som foreslår, at § 43 e, stk. 2, ophæves og erstattes af et nyt stk. 2 og 3, at pristillæggene på 18 øre pr. kWh og 26 øre pr. kWh reguleres. Reguleringen medfører, at pristillæggenes størrelse afhænger af udviklingen i naturgasprisen og sikrer, at der gælder den samme reguleringsmekanisme baseret på udviklingen i naturgasprisen for biogas, der bruges til elproduktion og biogas, der opgraderes og injiceres i gasnettet. Reguleringen, der blev indført i 2012, medfører, at pristillægget på hhv. 18 øre pr kWh eller 26 øre pr. kWh reduceres med 1 øre pr. kWh for hver kr. pr. GJ som naturgasprisen i det foregående år er højere end basisprisen på 53,2 kr. pr. GJ, der var den gennemsnitlige pris på naturgas i 2011. Omvendt forøges tilskuddet, hvis naturgasprisen falder under basisprisen.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at for elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.

Det forventes, at ministeren vil meddele tilsagn, når betingelser i loven og administrative regler for at opnå tilsagn er opfyldte.

Da projektplanlægning samt etablering af biogasanlæg og anlæg til anvendelse af biogas kan være en længerevarende proces, er der en risiko for, at nogle projekter, hvori der er foretaget en irreversibel investering i tiltro til de gældende støttevilkår, ikke når at være etablerede og komme i drift inden skæringsdatoen den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor med stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsmisteren for elektricitet produceret på anlæg som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan meddele tilsagn om pristillæg, når de betingelser, der fremgår af nr. 1 og 2, er opfyldt.

Der er således tale om en dispensation fra skæringsdatoen den 1. januar 2020. Det ønskes, at sikre en fremtidig støtte til de projekter, hvor der inden den 8. februar 2019 er foretaget irreversible investeringer i et projekt til anvendelse af biogas, og der inden 1. juli 2019 var sikkerhed for leverancen af biogas fra enten et eksisterende biogasanlæg, eller fra et VVM- og miljøgodkendt projekt til etablering af et nyt biogasanlæg.

Efter det foreslåede stk. 5, nr. 1, er det således en betingelse, at der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i etablering af elproduktionsanlægget.

Investeringen skal vedrøre den fysiske etablering af elproduktionsanlægget, og kan således f.eks. bestå i køb af en motor til elproduktion eller aftale om opførelse af et elproduktionsanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med andre parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end elproduktionsanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt elproduktionsanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel, hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler og principper.

Efter det foreslåede stk. 5, nr. 2, er det tillige en betingelse, at der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende biogasanlæg eller fra et planlagt biogasanlæg, som senest den 1. juli 2019 var meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som elproduktionsanlægget, skal der senest den 1. juli 2019 være indgået bindende aftale om køb af biogas til elproduktion fra biogasanlægget.

Såfremt støttemodtager, det vil sige ejeren af elproduktionsanlægget, og biogasproducenten er den samme juridiske person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne dokumenteres, hvilket biogasanlæg der skal levere biogas til elproduktionsanlægget.

Det er uanset ejerforholdene et krav, hvis der er tale om et planlagt biogasanlæg, at der er dokumentation for, at biogasanlægget, havde de nødvendige tilladelser efter miljølovgivningen som anført i nr. 2.

Det forventes, at ministeren vil meddele tilsagn, når betingelser i loven og administrative regler for at opnå tilsagn er opfyldte.

Det bemærkes i øvrigt, at det med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgningskrav, herunder krav til dokumentation, procedure m.v. med hjemmel i VE-lovens § 50, stk. 5.

Etablering af et biogasanlæg kan være omfattet af både reglerne for VVM og reglerne om miljøgodkendelser. Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvilke krav der stilles til VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen.

En ansøger må sædvanligvis ikke påbegynde anlægsarbejdet, før de relevante tilladelser hhv. godkendelser er meddelt. Dette fremgår af § 15 i miljøvurderingsloven for så vidt angår VVM-tilladelse og § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår miljøgodkendelser.

Den godkendende myndighed kan dog i forhold til kravet om miljøgodkendelse tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet endelig miljøgodkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. En sådan afgørelse kan træffes efter § 33, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven.

En tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, medfører, at bygge- og anlægsarbejderne kan igangsættes, inden den endelige miljøgodkendelse foreligger. En dispensation i medfør af § 33, stk. 2, medfører ikke, at der undtages fra kravet om, at der senest den 1. juli 2019 skulle foreligge en endelig VVM-tilladelse af projektet, hvis dette kræves i medfør af miljøvurderingsloven. Kravet anses for opfyldt, hvis 1. instans senest den 1. juli 2019 har givet en endelig tilladelse eller godkendelse. En eventuel klage over afgørelsen har således ikke betydning i forhold til muligheden for at opnå støtte, heller ikke selv om klagen er tillagt opsættende virkning.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, at tilsagn om pristillæg betinges af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 begynder at levere elektricitet til elforsyningsnettet.

Baggrunden herfor er dels et hensyn til finansiering af støtteudgifterne, og dels et hensyn til den danske VE- og klimaindsats, da det ikke er hensigtsmæssigt for opfyldelse af indsatsen, at der er støttemodtagere, som ikke gør brug af deres tilsagn. Hensynet til finansiering af støtteudgifterne skal ses i lyset af ønsket om øget forudsigelighed med de samlede støtteudgifter til biogas. Hensynet til den danske VE- og klimaindsats skal ses i sammenhæng med de politiske målsætninger om at øge VE-andelen og begrænse Danmarks udslip af drivhusgasser. Et konkret eksempel herpå er regeringens mål om 70 % lavere drivhusgasemissioner i 2030 sammenlignet med 1990, hvor anvendelsen af biogas vil bidrage til begge mål. Derudover varetages et statsstøtteretligt hensyn om, at udbetalinger fra støtteordningen afgrænses til at løbe frem til udgangen af 2042.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 7, 1. pkt., at tilsagn efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn.

En ansøgning vil skulle opfylde de krav til udfyldelse af ansøgningsskema og dokumentation, der vil fremgå af de administrative regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil udstede efter bemyndigelsen i den forslåede § 50, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det foreslås, at der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk, jf. stk. 7, 2. pkt. De elproduktionsanlæg, der findes på én eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h, jf. stk. 7, 3. pkt.

Det betyder, at der skal ansøges samlet for alle de motorer, der findes på den samme matrikel eller sammenhængende matrikler, uanset om disse er tilknyttet samme måler eller ej. Det betyder også, at det er det elproduktionsanlæg, der leverer elektricitet til elforsyningsnettet første gang, der udgør grundlaget for tilsagnet. Det betyder bl.a., at tilsagnsperioden regnes fra 1. september 2012, hvis et elproduktionsanlæg har leveret elektricitet inden 1. september 2012, uanset at et andet anlæg tilknyttet samme værk først leverer elektricitet på et senere tidspunkt. Det betyder endvidere, at der fastsættes en samlet årsnorm efter § 43 h for de elproduktionsanlæg, der findes på et værk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020, jf. stk. 7, 4. pkt.

Dette vil kun ske, hvis det skyldes forhold uden for den enkelte ansøgers kontrol, dvs. at der er oplysninger eller dokumentation, som ikke kan fremskaffes af ansøger inden fristen for ansøgning. Det kan f. eks. være tekniske data eller måledata, som skal lægges til grund for beregning af årsnorm, eller det kan være kontrakter, myndighedsgodkendelser eller andre forhold, som skal anvendes til at dokumentere opfyldelse af de fastsatte kriterier for dispensation.

Når der er søgt om fornyet tilsagn, vil eventuel støtte for perioden fra anlægget påbegyndte levering af elektricitet til elforsyningsnettet og indtil tilsagn blev meddelt, blive udbetalt.

Det fremgår af det foreslåede stk. 8, at tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor elproduktionsanlægget leverer elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af biogas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode regnet fra 20 år fra den 1. september 2012.

Perioden regnes således fra den dato, hvor anlægget leverer elektricitet til elforsyningsnettet, som stammer fra anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler. Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilsagn efter stk. 4 om pristillæg efter stk. 1-3 i den resterende støtteperiode for hver enkelt ansøger på grundlag af dokumentation for det tidspunkt, hvor anlægget leverer elektricitet fra anvendelse af biogas til elforsyningsnettet.

For anlæg omfattet af stk. 4, som inden den 1. september 2012 begyndte at levere elektricitet fra anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, foreslås det, at der kan meddeles tilsagn om pristillæg i 20 år fra 1. september 2012. Støtteperioden for disse anlæg starter således på datoen for, hvornår der blev ydet pristillæg efter den gældende støtteordning som fremgår af § 43 a. Dette muliggør, at der for disse ældre eksisterende anlæg kan ske en høj grad af afskrivning af anlægsinvesteringen i biogasanlægget. Det bemærkes dog, at støtteperioden ikke afspejler den regnskabsmæssige afskrivningsperiode, som kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have været i drift, før anlægget i sin helhed - og på trods af løbende vedligehold og mindre reinvesteringer - er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen ligger det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Anvendelse af biogas som brændsel til at producere elektricitet er dyrere end brug af andre typer brændsler, herunder naturgas, hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode på 20 år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved anvendelse af biogas i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der leverer biogassen til den støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte biogas over hele biogasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Der kan efter de gældende regler i VE-lovens § 43 a, stk. 2, 3 og 5, opnås støtte til elproduktion fra anvendelse af biogas. Der er ikke i lovgivningen fastsat en grænse for, hvor meget støtte et enkelt anlæg kan opnå. Der ydes således støtte til hele den elproduktion fra anvendelse af biogas, der leveres til elforsyningsnettet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 9, at tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h.

Begrænsningen i produktionsmængden har til formål at sikre budgetmæssig kontrol og bedre forudsigelighed med støtteordningerne, da disse i dag ikke er underlagt et udgiftsloft. Med en begrænsning i form af årsnormer vil eksisterende støttemodtagere ikke have mulighed for at opnå støtte til en evt. udvidelse af produktionen, som ligger ud over det niveau, som var forventet ved tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg.

Årsnormen foreslås nærmere reguleret i den foreslåede § 43 h.

Der vil blive fastsat nærmere regler om ansøgningskrav, herunder krav til dokumentation, procedure m.v. med hjemmel i lovens § 50, stk. 5.

Til § 43 g

Der ydes i dag støtte til produktion af elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas fra biomasse i medfør af VE-lovens § 43 a. Støtten ydes pr. kWh elektricitet, der stammer fra anvendelse af forgasningsgas, og som leveres til elforsyningsnettet, uanset hvilken type elproducerende anlæg, der er tale om.

Definitionen på biomasse fremgår af VE-lovens bilag 1, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at termisk forgasning af biomasse betegner en understøkiometrisk oxidering af biomasse til fremstilling af en gasformig blanding indeholdende to eller alle af følgende stoffer: kulstofoxider, metan, brint. Pyrolysegas, der betegner gas frigivet ved opvarmning af biomassen, vil også være berettiget til at modtage støtte, selv om denne gas ikke er produceret ved oxidering af biomassen.

Forgasning og efterfølgende forbrænding skal være adskilt i separate processer, hvor det er muligt at udtage gassen imellem processerne. Under normal drift skal det kunne eftervises, at produktgassen fra forgasningsprocessen før indløbet til det sted, hvor gassen omsættes, har en nedre brændværdi på minimum 2 MJ per Nm3.

§ 43 a foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 2.

De gældende bestemmelser i § 43 a og den foreslåede § 43 f omhandler alle støtte på grundlag af samme statsstøttegodkendelse (SA. 35485 2012/N).

Den foreslåede bestemmelse i § 43 g er ny.

Det foreslås med § 43 g, stk. 1. 1. pkt., at for elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh.

Satsen, dvs. summen af pristillægget og markedsprisen på elektricitet, er opdateret til den i 2019 gældende sats, der således danner ny basis for den fremtidige, årlige regulering, jf. § 43 e, stk. 2.

Markedsprisen på elektricitet fastsættes på det nordiske elmarked, Nordpool. Summen af pristillægget og markedsprisen på elektricitet svarer til en fast afregningspris, som elproducenten modtager for hver kWh elektricitet, der produceres ved anvendelse af forgasningsgas, uanset udviklingen i markedsprisen på elektricitet. Den faste afregningspris indebærer dermed, at risikoen for udsving i elprisen ikke bæres af elproducenten, men af staten.

Det bemærkes, at selvom der er tale om anlæg, der anvender forgasningsgas, kan anlægget i mindre omfang benytte et støttebrændsel af fossil oprindelse f.eks. i forbindelse med opstart eller lignende.

Det forventes, at ministeren vil yde pristillæg, når betingelser i tilsagnet og administrative regler for at modtage pristillæg er overholdt. Pristillægget vil eksempelvis ikke blive ydet i tilfælde, hvor den fastsatte årsnorm for støttemodtageren er brugt op, eller når støtteperioden er udløbet.

Det følger af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Dette medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om tilsagn, inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det følger af forslaget til stk. 1, 3. pkt., at ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. med virkning fra et årsskifte kan vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2.

Det medfører, at ejeren af et produktionsanlæg kan vælge at modtage pristillæg i tillæg til markedsprisen i stedet for fast afregning.

Valget kan have betydning for indtjeningen ved salg af elektricitet, idet pristillæg efter stk. 1 betyder, at støttemodtageren får den samme pris per solgt kWh uanset udviklingen i markedsprisen på elektricitet. Vælges pristillæg efter stk. 2, afhænger indtjeningen af hvordan elmarkedsprisen udvikler sig, da støttemodtageren ud over pristillægget også modtager elprisen. Udsving i elprisen betyder i så fald, at indtjeningen per solgt kWh varierer. Hvis der forventes stigende elpriser, kan det være økonomisk fordelagtigt at vælge den variable afregning efter stk. 2. Hvis elprisen derimod er lav, eller forventningen er, at elprisen vil falde, vil det bedre kunne betale sig at vælge den faste afregningspris efter stk. 1.

Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 1, dvs. fast afregning, jf. det foreslåede stk. 1, 4. pkt.

Anmodningen om valg af pristillæg skal efter det foreslåede stk. 1, 5. pkt., være indgivet inden den 1. oktober for at have virkning fra det følgende årsskifte.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter den foreslåede bestemme i § 50 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, fastsætte nærmere regler for ansøgning om valg af støtteform og indgivelse af anmodning om valg af støtteform.

Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at for elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, evt. sammen med andre brændsler, kan klima-, energi-, og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af forgasningsgas. Pristillægget efter stk. 2, 1. pkt., ydes i tillæg til markedsprisen på elektricitet. Pristillæggets størrelse varierer derfor ikke som følge af udviklingen i markedsprisen på elektricitet. Ejere af elproduktionsanlæg, der vælger pristillæg efter stk. 2 bærer dermed selv risikoen for udsving i elprisen. Der kan alene ydes pristillæg til den elproduktion, som stammer fra anvendelsen af forgasningsgas.

Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Det medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om tilsagn, inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1 kan yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh, og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg på 26 øre pr. kWh.

Årsagen til, at pristillæggets størrelse varierer afhængig af den valgte afregningsform, er, at der er sket overkompensationsregulering, hvilket har ført til, at satsen til producenter på den faste afregningsordning ved bekendtgørelse nr. 1309 af 21. november 2018 om nedsættelse af pristillæg til biogas til elproduktion og opgradering er reduceret med 8 øre pr. kWh per 1. januar 2019.

Det foreslås med stk. 3, 2. pkt., at pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

Det medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om tilsagn, inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det bemærkes, at det følger af lovforslagets § 1, nr. 7, som foreslår, at § 43 e, stk. 2, ophæves og erstattes af et nyt stk. 2 og 3, at pristillæggene på 18 øre pr. kWh og 26 øre pr. kWh reguleres. Reguleringen medfører, at pristillæggenes størrelse afhænger af udviklingen i naturgasprisen og sikrer, at der gælder den samme reguleringsmekanisme baseret på udviklingen i naturgasprisen for forgasningsgas, der anvendes til elproduktion og biogas, der opgraderes og injiceres i gasnettet. Reguleringen, der blev indført i 2012, medfører, at pristillægget på hhv. 18 øre pr kWh eller 26 øre pr. kWh reduceres med 1 øre pr. kWh for hver kr. pr. GJ som naturgasprisen i det foregående år er højere end basisprisen på 53,2 kr. pr. GJ, der var den gennemsnitlige pris på naturgas i 2011. Omvendt forøges tilskuddet, hvis naturgasprisen falder under basisprisen.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at for elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.

Det forventes, at ministeren vil meddele tilsagn, når betingelser i loven og administrative regler for at opnå tilsagn er opfyldte.

Da projektplanlægning samt etablering af anlæg til forgasning af biomasse kan være en langvarig proces, er der en risiko for, at nogle projekter, hvori der er foretaget en betydelig irreversibel investering i tiltro til de hidtil gældende støttevilkår, ikke når at være etablerede og komme i drift inden skæringsdatoen den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor med stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren for elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget irreversibel investering i et elproduktionsanlægget. Der er således tale om en dispensation fra skæringsdatoen den 1. januar 2020.

Den irreversible investering skal vedrøre den fysiske etablering af elproduktionsanlægget, og kan således f.eks. bestå i køb af en motor til elproduktion eller aftale om opførelse af et elproduktionsanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med andre parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end elproduktionsanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt elproduktionsanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel, hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler og principper.

Det forventes, at ministeren vil meddele tilsagn, når betingelser i loven og administrative regler for at opnå tilsagn er opfyldte.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, at tilsagn efter stk. 5, om pristillæg betinges af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 begynder at levere elektricitet til elforsyningsnettet.

Baggrunden herfor er dels et hensyn til finansiering af støtteudgifterne, og dels et hensyn til den danske VE- og klimaindsats, da det ikke er hensigtsmæssigt for opfyldelse af indsatsen, at der er støttemodtagere, som ikke gør brug af deres tilsagn. Hensynet til finansiering af støtteudgifterne skal ses i lyset af ønsket om øget forudsigelighed med de samlede støtteudgifter til biogas. Hensynet til den danske VE- og klimaindsats skal ses i sammenhæng med de politiske målsætninger om at øge VE-andelen og begrænse Danmarks udslip af drivhusgasser. Et konkret eksempel herpå er regeringens mål om 70 % lavere drivhusgasemissioner i 2030 sammenlignet med 1990, hvor anvendelsen af biogas vil bidrage til begge mål. Derudover varetages et statsstøtteretligt hensyn om, at udbetalinger fra støtteordningen afgrænses til at løbe frem til udgangen af 2042.

Det følger af den foreslåede stk. 7, 1. pkt., at tilsagn efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn.

En ansøgning vil skulle opfylde de krav til udfyldelse af ansøgningsskema og dokumentation, der vil fremgå af de administrative regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil udstede efter bemyndigelsen i den foreslåede § 50, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det foreslås, at der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert enkelt værk, jf. stk. 7, 2. pkt. De elproduktionsanlæg, der findes på én eller flere sammenhængende matrikler, anses i denne forbindelse for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h, jf. stk. 7, 3. pkt.

Det betyder, at der skal ansøges samlet for alle de motorer, der findes på den samme matrikel eller sammenhængende matrikler, uanset om disse er tilknyttet samme måler eller ej. Det betyder også, at det er det elproduktionsanlæg, der leverer elektricitet til elforsyningsnettet første gang, der udgør grundlaget for tilsagnet. Det betyder bl.a., at tilsagnsperioden regnes fra 1. september 2012, hvis et elproduktionsanlæg har leveret elektricitet inden 1. september 2012, uanset at et andet anlæg tilknyttet samme værk først leverer elektricitet på et senere tidspunkt. Det betyder endvidere, at der fastsættes en samlet årsnorm efter § 43 h for de elproduktionsanlæg, der findes på et værk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020, jf. stk. 7, 4. pkt.

Dette vil kun ske, hvis det skyldes forhold uden for den enkelte ansøgers kontrol, dvs. at der er oplysninger eller dokumentation, som ikke kan fremskaffes af ansøger inden fristen for ansøgning. Det kan f. eks. være tekniske data eller måledata, som skal lægges til grund for beregning af årsnorm, eller det kan være kontrakter, myndighedsgodkendelser eller andre forhold, som skal anvendes til at dokumentere opfyldelse af de fastsatte kriterier for dispensation.

Det fremgår af det foreslåede stk. 8, at tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode regnet fra 20 år fra den 1. september 2012.

Perioden regnes fra den dato, hvor anlægget, leverer elektricitet til elforsyningsnettet, som stammer fra anvendelse af forgasningsgas, evt. sammen med andre brændsler. Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilsagn efter stk. 4 om pristillæg efter stk. 1-3 i den resterende støtteperiode for hver enkelt ansøger på grundlag af dokumentation for det tidspunkt, hvor anlægget leverer elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til elforsyningsnettet.

For anlæg omfattet af stk. 4, som inden den 1. september 2012 begyndte at levere elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas, evt. sammen med andre brændsler til elforsyningsnettet, foreslås det, at der kan meddeles tilsagn om pristillæg i 20 år fra 1. september 2012. Støtteperioden for disse anlæg starter således på datoen for, hvornår der blev ydet pristillæg efter den gældende støtteordning som fremgår af § 43 a. Dette muliggør, at der for disse ældre eksisterende anlæg kan ske en høj grad af afskrivning af anlægsinvesteringen i biogasanlægget. Det bemærkes dog, at støtteperioden ikke afspejler den regnskabsmæssige afskrivningsperiode, som kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et forgasningsgasanlæg. Med teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et gennemsnitligt forgasningsgasanlæg skal have været i drift, før anlægget i sin helhed - og på trods af løbende vedligehold og mindre reinvesteringer - er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles med investeringsbehovet i et nyt forgasningsgasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af forgasningsgassen ligger det implicit i støtteordningerne, at der skal være produktionsanlæg til rådighed, der kan levere forgasningsgas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Anvendelse af forgasningsgas som brændsel til at producere elektricitet er dyrere end brug af andre typer brændsler, herunder naturgas, hvilket skyldes forgasningsgassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode på 20 år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved anvendelse af forgasningsgas i en periode, der reflekterer, at det forgasningsgasanlæg, der leverer gassen til den støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte forgasningsgas over hele forgasningsgasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Der kan efter de gældende regler i VE-lovens § 43 a, stk. 2, 3 og 5 opnås støtte til elproduktion fra anvendelse af forgasningsgas. Der er ikke i lovgivningen fastsat en grænse for, eller et loft over, hvor meget støtte et enkelt anlæg kan opnå. Der ydes således støtte til hele den elproduktion fra anvendelse af forgasningsgas, der leveres til elforsyningsnettet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 9, at tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles til en årlig støtteberettiget elproduktion (årsnorm), jf. § 43 h. Begrænsningen i produktionsmængden har til formål at sikre budgetmæssig kontrol og bedre forudsigelighed med støtteordningerne, da disse i dag ikke er underlagt et udgiftsloft. Med en begrænsning i form af årsnormer vil eksisterende støttemodtagere ikke have mulighed for at opnå støtte til en evt. udvidelse produktionen, som ligger ud over det niveau, som var forventet ved tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg.

Der åbnes dog op for at årsnormen kan justeres, hvis der idriftsættes udvidelser af et anlæg efter den 1. januar 2018, og visse nærmere betingelser er opfyldt. Der henvises mere herom til bemærkningerne til den foreslåede § 43 h.

Der vil blive fastsat nærmere regler om ansøgningskrav, herunder krav til dokumentation, procedure m.v. med hjemmel i VE-lovens § 50, stk. 5.

Til § 43 h

Den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 43 h er ny.

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om den årlige støtteberettigede elproduktion (årsnormen) for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f eller § 43 g.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., at årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som senest den 1. januar 2018 leverer elektricitet til elforsyningsnettet, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i 2018.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der fastsættes en grænse, en årsnorm, for hvor stor en del af den årlige elproduktion, der er støtteberettiget. Årsnormen vil blive fastsat samlet for elproduktion, der sker på ét værk, jf. den foreslåede § 43 f, stk. 7, og § 43 g, stk. 7.

Elproduktionen i 2018, fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, målt i kWh, er registreret af Energistyrelsen i forbindelse med, at der er udbetalt pristillæg til denne elproduktion i medfør af de gældende bestemmelser i § 43 a, stk. 2, 3 og 5.

Der foreligger ikke konkrete tal for, hvor meget elektricitet det enkelte anlæg forventes at producere. Konsekvenserne af indførelsen af loftet er derfor vurderet ud fra anlæggenes produktion i 2017. Med den foreslåede metode for fastsættelse af årsnorm er det beregnet, at 90 pct. af anlæggene vil kunne opretholde og få støtte til en elproduktion, der er mindst lige så stor som anlæggets produktion i 2017. 6 pct. vil få begrænset den støtteberettigede produktion med under 10 pct. i forhold til 2017-produktionen, og 4 pct. vil få begrænset produktionen med 10 - 25 pct. Ingen anlæg ser ud til at få begrænset produktionen med mere end 25 pct., men det kan dog ikke helt udelukkes, at enkelte anlæg med et meget atypisk produktionsmønster vil kunne blive ramt hårdere.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., at kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget i hele 2018 havde en atypisk produktion, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i et tidligere år.

Bestemmelsen betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren undtagelsesvist og efter ansøgning fra anlægsejeren, kan dispensere fra hvordan den i stk. 1, 1. pkt. nævnte årsnorm opgøres, hvis det viser sig, at anlægget har haft en atypisk produktion i hele 2018. I disse situationer kan en tilsvarende maksimal elproduktion for et tidligere år anvendes. I så fald vil det seneste år med typisk produktion blive lagt til grund for fastlæggelsen af årsnormen.

Atypisk produktion kan omfatte situationer, hvor en støttemodtager har en væsentlig nedgang i anvendelsen af biogas i forhold til normalsituationen. Det kan fx være ved nedsat drift ved renovering af biogasanlægget, som har ført til et fald i produktionen af biogas, og hvor den månedlige elproduktion, der stammer fra anvendelse af biogassen, har været betydeligt lavere end tidligere år. Det kan også være i situationer, hvor der har været fejl eller tekniske begrænsninger på afsætning af elektricitet.

Atypisk produktion er således tilfælde, hvor fastsættelse af årsnormen baseret på den maksimale månedlige elproduktion i 2018 multipliceret med 12, vil forhindre støttemodtageren i at opnå det produktionsniveau, der med rimelighed kunne forventes ud fra et normalt gennemsnitligt driftsmønster.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgningskrav, herunder krav til dokumentation, procedure m.v. med hjemmel i VE-lovens § 50, stk. 5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., at årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som efter den 1. januar 2018 leverer elektricitet til elforsyningsnettet, og for anlæg omfattet af § 43 f, stk. 5, eller § 43 g, stk. 5, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, anlægget har leveret elektricitet til elforsyningsnettet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas.

Elproduktionen fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, målt i kWh, registreres af Energistyrelsen i forbindelse med, at der er udbetales pristillæg til denne elproduktion, hvilket vil ske i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 43 f, stk. 1-3, og § 43 g, stk. 1-3. Det er data for denne elproduktion, der lægges til grund for fastlæggelsen af årsnormen for anlægget.

For anlæg, der er idriftsat efter den 1. januar 2018, eller hvor der er anlægsudvidelser efter den 1. januar 2018 er det vurderingen, at anvendelse af produktionsdata for 2018 alene ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at årsnormen fastsættes på et niveau, der sikrer, at anlæggene vil kunne opretholde det produktionsniveau, som støttemodtageren har investeret i, og dermed har haft en forventning om at kunne opretholde eller opnå på sigt. Det er derfor for disse anlæg valgt at basere årsnormen på produktionsdata for de første 12 måneder efter idriftsættelsen af anlægget eller anlægsudvidelsen.

Elproduktionen fra de omfattede anlæg kan variere fra måned til måned og fra år til år. Hvis årsnormen sættes for lavt, er de en risiko for, at anlæggene ikke vil kunne opretholde det produktionsniveau, som støttemodtageren har investeret i, og dermed har haft en forventning om at kunne opretholde eller opnå på sigt. Med den foreslåede model baseret på et månedligt maksimum sikres det, at anlæggene generelt vil kunne opretholde produktionsmængderne sammenlignet med situationen i dag.

Det vurderes, at indførelsen af loft for den støttede produktion ikke forventes at bevirke en begrænsning i forhold til det forventede produktionsniveau.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., at kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget har haft en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12 måneders periode.

Bestemmelsen betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren undtagelsesvist og efter ansøgning fra anlægsejeren, kan dispensere fra hvordan den i stk. 2, 1. pkt. nævnte årsnorm opgøres, hvis det viser sig at anlægget har haft en atypisk produktion i de første 12 måneder. I disse situationer kan en tilsvarende maksimal elproduktion for en senere 12 måneders periode anvendes.

Atypisk produktion kan omfatte situationer, hvor en støttemodtager har en væsentlig nedgang i anvendelsen af biogas i forhold til normalsituationen. Det kan fx være ved nedsat drift ved renovering af biogasanlægget, som har ført til et fald i produktionen af biogas, og hvor den månedlige elproduktion, der stammer fra anvendelse af biogassen, har været betydeligt lavere end tidligere år. Det kan også være i situationer, hvor der har været fejl eller tekniske begrænsninger på afsætning af elektricitet.

Atypisk produktion er således tilfælde, hvor fastsættelse af årsnormen baseret på den maksimale månedlige elproduktion i 2018 multipliceret med 12, vil forhindre støttemodtageren i at opnå det produktionsniveau, der med rimelighed kunne forventes ud fra et normalt gennemsnitligt driftsmønster.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgningskrav, herunder krav til dokumentation, procedure m.v. med hjemmel i VE-lovens § 50, stk. 5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., at årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, som efter den 1. januar 2018 har idriftsat udvidelser, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, efter anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 4.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., at kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget har haft en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12 måneders periode.

Bestemmelsen betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren undtagelsesvist og efter ansøgning fra anlægsejeren, kan dispensere fra hvordan den i stk. 3, 1. pkt. nævnte årsnorm opgøres, hvis det viser sig at anlægget har haft en atypisk produktion i de første 12 måneder. I disse situationer kan en tilsvarende maksimal elproduktion for en senere 12 måneders periode anvendes.

Atypisk produktion kan omfatte situationer, hvor en støttemodtager har en væsentlig nedgang i anvendelsen af biogas i forhold til normalsituationen. Det kan fx være ved nedsat drift ved renovering af biogasanlægget, som har ført til et fald i produktionen af biogas, og hvor den månedlige elproduktion, der stammer fra anvendelse af biogassen, har været betydeligt lavere end tidligere år. Det kan også være i situationer, hvor der har været fejl eller tekniske begrænsninger på afsætning af elektricitet.

Atypisk produktion er således tilfælde, hvor fastsættelse af årsnormen baseret på den maksimale månedlige elproduktion i 2018 multipliceret med 12, vil forhindre støttemodtageren i at opnå det produktionsniveau, der med rimelighed kunne forventes ud fra et normalt gennemsnitligt driftsmønster.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgningskrav, herunder krav til dokumentation, procedure m.v. med hjemmel i VE-lovens § 50, stk. 5.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at for udvidelser af elproduktionsanlæg, som er sat i drift efter den 1. januar 2020 kan fastlæggelse af årsnorm efter stk. 3 kun ske, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det er efter stk. 4, nr. 1, en betingelse for fastlæggelse af årsnorm efter stk. 3, at der senest den 8. februar 2019 er foretaget irreversibel investering i udvidelse af elproduktionsanlægget. Investeringen skal vedrøre den fysiske udvidelse af elproduktionsanlægget, og kan således f.eks. bestå i køb af en ekstra motor til elproduktion eller aftale om udvidelse af et elproduktionsanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med andre parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end elproduktionsanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt elproduktionsanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel, hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler og principper.

Såfremt støttemodtager, det vil sige ejeren af elproduktionsanlægget, og forgasningsgasproducenten er den samme juridiske person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne dokumenteres, hvilket elproduktionsanlæg eller biogasanlæg der skal levere biogas- eller forgasningsgas til elproduktionsanlægget.

Efter det foreslåede stk. 4, nr. 2, er det tillige en betingelse, hvis udvidelsen omfatter udvidelse af biogasanlæg, at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtigt.

Etablering af et biogasanlæg kan være omfattet af både reglerne for VVM og reglerne om miljøgodkendelser. Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvilke krav der stilles til VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen.

En ansøger må sædvanligvis ikke påbegynde anlægsarbejdet, før de relevante tilladelser hhv. godkendelser er meddelt. Dette fremgår af § 15 i miljøvurderingsloven for så vidt angår VVM-tilladelse og § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår miljøgodkendelser.

Den godkendende myndighed kan dog i forhold til kravet om miljøgodkendelse tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet endelig miljøgodkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. En sådan afgørelse kan træffes efter § 33, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven.

En tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, medfører, at bygge- og anlægsarbejderne kan igangsættes, inden den endelige miljøgodkendelse foreligger. En dispensation i medfør af § 33, stk. 2, medfører ikke, at der undtages fra kravet om, at der senest den 1. juli 2019 skulle foreligge en endelig VVM-tilladelse af projektet, hvis dette kræves i medfør af miljøvurderingsloven. Kravet anses for opfyldt, hvis 1. instans senest den 1. juli 2019 har givet en endelig tilladelse eller godkendelse. En eventuel klage over afgørelsen har således ikke betydning i forhold til muligheden for at opnå støtte, heller ikke selv om klagen er tillagt opsættende virkning.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt., at årsnormen efter stk. 1-3 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, og gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift.

Bestemmelsen medfører, at årsnormen som udgangspunkt gælder fra og med kalenderåret 2020. Hvis anlægget sættes i drift efter 2020, gælder årsnormen fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift.

Støtte, der udbetales efter de hidtil gældende regler i perioden indtil der er meddelt tilsagn, skal medregnes under årsnormen, og årsnormen vil således også gælde for støtte, der vedrører perioden efter 1. januar 2020, men før tilsagn og årsnorm fastsættes.

Som følge af den måde, årsnormen fastsættes på, forventes det ikke, at der udbetales støtte for en højere produktion end den, der ender med at blive fastsat som årsnorm. Hvis det undtagelsesvis skulle blive tilfældet, vil støtten blive tilbagesøgt eller modregnet efter samme regler som i øvrigt gælder for for meget udbetalt støtte.

Hvis årsnormen ikke kan fastsættes, når tilsagnet meddeles, fordi anlægget endnu ikke leverer elektricitet, vil årsnormen blive fastsat, så snart datagrundlaget foreligger.

Det følger af det foreslåede stk. 5, 2. pkt., at årsnormen fastsættes senest på basis af perioden januar til december 2023.

Til § 43 i

Den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 43 i er ny.

Bestemmelsen indeholder regler om fornyet tilsagn og fastsættelse af støtteperiode og årsnorm for modtagere af tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og anvendelse af biogas til varmeformål, jf. §§ 43 b-43 d.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., at modtagere af tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og anvendelse af biogas til varmeproduktion, jf. §§ 43 b-d, som har modtaget tilsagn om tilskud i medfør af § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, eller § 43 d, stk. 3, som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud til salg eller anvendelse af biogas, skal indsende en ansøgning om fornyet tilsagn til klima-, energi- og forsyningsministeren inden den frist, der er angivet i stk. 6.

Det har siden 1. juli 2016, hvor bestemmelserne i §§ 43 b - § 43 d trådte i kraft, været muligt at opnå tilsagn om tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder eller anvendelse af biogas til varmeformål. Der er således en række virksomheder, som i dag har opnået tilsagn om tilskud, og som modtager tilskud til salg eller anvendelse af biogas. Indehavere af et tilsagn om tilskud efter § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5 eller § 43 d, stk. 3, som er opnået efter ansøgning modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. januar 2020, hvor lovforslaget forventes at træde i kraft, skal i medfør af den foreslåede bestemmelse ansøge om et fornyet tilsagn om tilskud og fastlæggelse af en årsnorm for anlægget. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at også den nuværende anvendelse af biogas underlægges et loft over, hvor meget af den fremtidige anvendelse af biogas, der kan opnås tilskud til i form af en tilsagnsperiode og en årsnorm. Det tilsagn, som meddeles efter bestemmelsen vil erstatte det tidligere tilsagn. Alle indehavere af tilsagn efter § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5 eller § 43 d, stk. 3, der ansøger om fornyet tilsagn efter den foreslåede bestemmelse, vil opnå fornyet tilsagn. En ansøgning vil være fyldestgørende, når den opfylder de krav til udfyldelse af ansøgningsskema og dokumentation, der vil fremgå af de administrative regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren, vil udstede med hjemmel i lovens § 50, stk. 5.

Det følger af det forslåede stk. 1, 2. pkt., at ministeren undtagelsesvis kan beslutte, at der meddeles fornyet tilsagn, uanset at ansøgningen ikke er modtaget rettidigt, jf. stk. 6.

Det betyder, at ministeren undtagelsesvis kan beslutte, at der meddeles fornyet tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.

Dette vil kun ske, hvis det skyldes forhold uden for den enkelte ansøgers kontrol, dvs. at der er oplysninger eller dokumentation, som ikke kan fremskaffes af ansøger inden fristen for ansøgning. Det kan f. eks. være tekniske data eller måledata, som skal lægges til grund for beregning af årsnorm, eller det kan være kontrakter, myndighedsgodkendelser eller andre forhold, som skal anvendes til at dokumentere opfyldelse af de fastsatte kriterier for dispensation.

Det følger af det foreslåede stk. 1, 3. pkt., at tilsagn bortfalder, hvis tilsagnet ikke udnyttes senest den 31. december 2022.

Baggrunden herfor er dels et hensyn til finansiering af støtteudgifterne, og dels et hensyn til den danske VE- og klimaindsats, da det ikke er hensigtsmæssigt for opfyldelse af indsatsen, at der er støttemodtagere, som ikke gør brug af deres tilsagn. Hensynet til finansiering af støtteudgifterne skal ses i lyset af ønsket om øget forudsigelighed med de samlede støtteudgifter til biogas. Hensynet til den danske VE- og klimaindsats skal ses i sammenhæng med de politiske målsætninger om at øge VE-andelen og begrænse Danmarks udslip af drivhusgasser. Et konkret eksempel herpå er regeringens mål om 70 % lavere drivhusgasemissioner i 2030 sammenlignet med 1990, hvor anvendelsen af biogas vil bidrage til begge mål. Derudover varetages et statsstøtteretligt hensyn om, at udbetalinger fra støtteordningen afgrænses til at løbe frem til udgangen af 2042.

Tilsagnsperiode, jf. § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d, stk. 1, og årsnorm fastsættes i det fornyede tilsagn, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 4. pkt.

Biogasanvendelsen på de omfattede anlæg kan variere fra måned til måned og fra år til år. Hvis årsnormen sættes for lavt, er der en risiko for, at anlæggene ikke vil kunne opretholde det produktionsniveau, som støttemodtageren har investeret i, og dermed har haft en forventning om at kunne opretholde eller opnå på sigt. Med den foreslåede model baseret på et månedligt maksimum, jf. stk. 2-4, sikres det, at anlæggene generelt vil kunne opretholde produktionsmængderne sammenlignet med situationen i dag.

Det vurderes, at indførelsen af et loft for den støttede produktion ikke vil give nogen begrænsning i forhold til det forventede produktionsniveau. Det foreslås, i lighed med elproduktionsanlæg, jf. § 43 h, stk. 5, at årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 5. pkt.

Da det med lovforslagets § 5, stk. 2, foreslås, at støtte, der udbetales efter de hidtil gældende regler i perioden indtil, der er meddelt tilsagn, skal medregnes under årsnormen, vil årsnormen således også gælde for støtte, der vedrører perioden efter 1. januar 2020, men før tilsagn og årsnorm fastsættes.

Årsagen til dette er, at årsnormen skal gælde for hele kalenderåret 2020, mens selve fastsættelsen af årsnormen først vil ske på et senere tidspunkt i forbindelse med, at der meddeles tilsagn om pristillæg.

Som følge af den måde, årsnormen fastsættes på, forventes det ikke, at der udbetales støtte for en højere produktion end den, der ender med at blive fastsat som årsnorm. Hvis det undtagelsesvis skulle blive tilfældet, vil støtten blive tilbagesøgt eller modregnet efter samme regler som i øvrigt gælder for for meget udbetalt støtte.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., at årsnormen i de tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas senest den 1. januar 2018, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i GJ, som er solgt, henholdsvis anvendt, i 2018.

Det medfører, at for de anlæg, som har solgt biogas til transport, anvendt biogas til procesformål i en virksomhed eller anvendt biogas til varmeformål inden 1. januar 2018 fastlægges årsnormen i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Anvendelsen af biogas for de enkelte anlæg i 2018, målt i GJ, er registreret af Energistyrelsen i forbindelse med, at der er udbetalt tilskud til denne anvendelse i medfør af de gældende bestemmelser i § 43 b, stk. 2 og 3, § 43 c, stk. 2 og 3 og § 43 d, stk. 2. Det er data for denne anvendelse, der lægges til grund for fastlæggelsen af årsnormen for anlægget.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., at kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i hele 2018, kan årsnormen efter undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde biogas i et tidligere år.

Atypisk produktion kan omfatte situationer, hvor en støttemodtager har en væsentlig nedgang i anvendelsen af biogas i forhold til normalsituationen. Det kan fx være ved nedsat drift ved renovering af biogasanlægget, som har ført til et fald i produktionen af biogas, og hvor den månedlige anvendelse af biogas, har været betydeligt lavere end tidligere år. Det kan også være i situationer, hvor der har været fejl eller tekniske begrænsninger på anvendelse henholdsvis salg af biogas.

Atypisk produktion er således tilfælde, hvor fastsættelse af årsnormen baseret på den maksimale månedlige biogasproduktion, som er solgt henholdsvis anvendt, i 2018 multipliceret med 12, vil forhindre støttemodtageren i at opnå det produktionsniveau, der med rimelighed kunne forventes ud fra et normalt gennemsnitligt driftsmønster.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., at årsnormen i tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas efter den 1. januar 2018, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i GJ, som er solgt, henholdsvis anvendt, i de første 12 måneder, hvor anlægsejeren har solgt, henholdsvis anvendt, biogas.

Mængden af biogas registreres af Energistyrelsen i forbindelse med, at der er udbetales tilskud til efter de gældende bestemmelser i § 43 b, stk. 2 og 3, § 43 c, stk. 2 og 3 og § 43 d, stk. 2. Det er disse data, der lægges til grund for fastlæggelsen af årsnormen for anlægget.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., at kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde biogas i en senere 12 måneders periode.

Atypisk produktion kan omfatte situationer, hvor en støttemodtager har en væsentlig nedgang i anvendelsen af biogas i forhold til normalsituationen. Det kan fx være ved nedsat drift ved renovering af biogasanlægget, som har ført til et fald i produktionen af biogas, og hvor den månedlige anvendelse af biogas, har været betydeligt lavere end tidligere år. Det kan også være i situationer, hvor der har været fejl eller tekniske begrænsninger på anvendelse henholdsvis salg af biogas.

Atypisk produktion er således tilfælde, hvor fastsættelse af årsnormen baseret på den maksimale månedlige biogasproduktion, som er solgt henholdsvis anvendt, i 2018 multipliceret med 12, vil forhindre støttemodtageren i at opnå det produktionsniveau, der med rimelighed kunne forventes ud fra et normalt gennemsnitligt driftsmønster.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., at årsnormen i tilfælde, hvor der er idriftsat udvidelser af elpoduktionsanlægget efter den 1. januar 2018, fastsættes som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i GJ, som er solgt, henholdsvis anvendt, i de første 12 måneder efter at anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 2. pkt., at kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde biogas i en senere 12 måneders periode.

Atypisk produktion kan omfatte situationer, hvor en støttemodtager har en væsentlig nedgang i anvendelsen af biogas i forhold til normalsituationen. Det kan fx være ved nedsat drift ved renovering af biogasanlægget, som har ført til et fald i produktionen af biogas, og hvor den månedlige anvendelse af biogas, har været betydeligt lavere end tidligere år. Det kan også være i situationer, hvor der har været fejl eller tekniske begrænsninger på anvendelse henholdsvis salg af biogas.

Atypisk produktion er således tilfælde, hvor fastsættelse af årsnormen baseret på den maksimale månedlige biogasproduktion, som er solgt henholdsvis anvendt, i 2018 multipliceret med 12, vil forhindre støttemodtageren i at opnå det produktionsniveau, der med rimelighed kunne forventes ud fra et normalt gennemsnitligt driftsmønster.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at for udvidelser idriftsat efter den 1. januar 2020 kan årsnormen fastlægges efter stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at det er en betingelse for fastlæggelse af årsnorm efter stk. 4, at der senest den 8. februar 2019 er foretaget irreversibel investering i udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse af biogas eller i udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, som skal anvendes til salg til transport, procesformål i virksomheder eller varmeformål.

Investeringen skal vedrøre den fysiske udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse af biogassen eller af biogasanlægget, og kan således bestå i aftale om udvidelse af et anlæg til salg eller anvendelse af biogassen eller et biogasanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med andre parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end anlægget til salg eller anvendelse af biogassen eller biogasanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt biogasanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel, hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler og principper. I praksis vil der være krav om en skriftlig aftale, da denne skal kunne dokumenteres i en ansøgning om tilsagn.

Såfremt støttemodtager, det vil sige den, der anvender biogassen, og producenten er den samme juridiske person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne dokumenteres, hvilket biogasanlæg der skal levere biogas til transport, proces eller varme.

Efter det foreslåede stk. 5, nr. 2, er det tillige en betingelse, hvis udvidelsen omfatter udvidelse af biogasanlæg, efter stk. 5, nr. 2, for fastlæggelse af årsnorm efter stk. 4, at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 var meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtigt.

Etablering af et biogasanlæg kan være omfattet af både reglerne for VVM og reglerne om miljøgodkendelser. Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvilke krav der stilles til VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen.

En ansøger må sædvanligvis ikke påbegynde anlægsarbejdet, før de relevante tilladelser hhv. godkendelser er meddelt. Dette fremgår af § 15 i miljøvurderingsloven for så vidt angår VVM-tilladelse og § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår miljøgodkendelser.

Den godkendende myndighed kan dog i forhold til kravet om miljøgodkendelse tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet endelig miljøgodkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. En sådan afgørelse kan træffes efter § 33, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven.

En tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, medfører, at bygge- og anlægsarbejderne kan igangsættes, inden den endelige miljøgodkendelse foreligger. En dispensation i medfør af § 33, stk. 2, medfører ikke, at der undtages fra kravet om, at der senest den 1. juli 2019 skulle foreligge en endelig VVM-tilladelse af projektet, hvis dette kræves i medfør af miljøvurderingsloven. Kravet anses for opfyldt, hvis 1. instans senest den 1. juli 2019 har givet en endelig tilladelse eller godkendelse. En eventuel klage over afgørelsen har således ikke betydning i forhold til muligheden for at opnå støtte, heller ikke selv om klagen er tillagt opsættende virkning.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt., at en ansøgning om fornyet tilsagn, jf. stk. 1, skal være modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020.

Hvis der er tale om en støttemodtager, der ikke har modtaget støtte for salg eller anvendelse af biogas i 2019, fordi salget eller anvendelsen af biogas først er påbegyndt efter udgangen af 2019, følger det imidlertid af den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 5, at der ikke kan udbetales støtte efter de hidtil gældende regler. Det følger desuden, at der ikke kan udbetales støtte efter de regler, der gælder fra 1. januar 2020, før der er søgt om fornyet tilsagn. Det bør derfor være muligt at søge om fornyet tilsagn, så snart anlægget er sat i drift, selv om der på dette tidspunkt ikke kan fastsættes en årsnorm. Ved at ansøge hurtigt, kan den periode, hvor nye anlæg ikke kan modtage støtte, minimeres. Når der er søgt om fornyet tilsagn, vil eventuel støtte for perioden fra anlægget blev sat i drift og indtil ansøgning blev modtaget, blive udbetalt.

Hvis årsnormen ikke kan fastsættes, når det fornyede tilsagn meddeles, fordi det er nødvendigt at afvente, at anlægget har været i drift i 12 måneder, jf. stk. 3, vil årsnormen blive fastlagt, så snart datagrundlaget foreligger.

Den nye årsnorm gælder fra og med 2020 eller det kalenderår, hvor udvidelsen er sat i drift, hvis dette er sket efter 2020, og fastsættes senest på basis af perioden januar til december 2023, jf. stk. 6 2. pkt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020, jf. stk. 6, 3. pkt.

Dette vil kun ske, hvis det skyldes forhold uden for den enkelte ansøgers kontrol, dvs. at der er oplysninger eller dokumentation, som ikke kan fremskaffes af ansøger inden fristen for ansøgning. Det kan f. eks. være tekniske data eller måledata, som skal lægges til grund for beregning af årsnorm, eller det kan være kontrakter, myndighedsgodkendelser eller andre forhold, som skal anvendes til at dokumentere opfyldelse af de fastsatte kriterier for dispensation.

Til § 43 j

Den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 43 j er ny.

Bestemmelsen indeholder regler om overdragelse og konvertering af tilsagn om tilskud og pristillæg efter §§ 43 b-43 c, 43 f og 43 g.

Efter det foreslåede stk. 1 kan et tilsagn om tilskud eller pristillæg, jf. § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, § 43 d, stk. 3, § 43 f, stk. 1-3, og § 43 g, stk. 1-3, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, overdrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende overdragelsen.

De nærmere regler om overdragelse fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede bestemmelse i § 50 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Formålet med reglerne om overdragelse er at sikre, at producenter af biogas får mulighed for at overtage tilsagnet, såfremt den oprindelige indehaver ikke længere ønsker at udnytte tilsagnet.

Baggrunden for dette er, at flere biogasanlæg i dag afsætter biogassen til et lokalt kraftvarmeværk eller et opgraderingsanlæg, dvs. en tredjepart. Det vil ifølge de foreslåede bestemmelser i lovforslaget være kraftvarmeværket eller opgraderingsanlægget, der bliver indehaver af tilsagnet, og som dermed vil eje retten til at modtage støtte. Samtidig vil det ikke længere være muligt for biogasproducenter selv at blive støttemodtager ved at investere i et støtteberettiget anlæg, da ordningerne lukkes for nye støttemodtagere den 1. januar 2020. Biogasproducenter, der i dag leverer biogas til anden part, som modtager støtten og dermed bliver indehaveren af tilsagnet, risikerer at gå konkurs, såfremt tilsagnsindehaveren ikke længere ønsker at anvende biogassen, da biogasproducenten ikke vil kunne omfattes af den gældende støtteordning efter den 1. januar 2020.

Det er således hensigten, at reglerne om overdragelse skal give mulighed for, at et tilsagn om støtte kan overdrages til den biogasproducent, der producerer biogas til indehaveren af tilsagnet. Overdragelse skal således alene kunne ske i tilfælde, hvor indehaveren af tilsagnet ikke producerer sin egen biogas. Det er derimod ikke hensigten at give mulighed for handel med tilsagn. Det er heller ikke hensigten at give mulighed for opdeling af tilsagn, medmindre indehaveren af tilsagnet aftager biogas fra flere biogasproducenter.

Efter det foreslåede stk. 2, kan et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og 5, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, konverteres til et tilsagn om pristillæg efter naturgasforsyningslovens § 35 g, stk. 1 og 2, hvis betingelserne for at modtage tilsagn efter disse ordninger er opfyldt.

Ansøgning om konvertering skal indsendes til klima-, energi-, og forsyningsministeren, som træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for konvertering er opfyldt, og meddeler et nyt tilsagn for den resterende tilsagnsperiode med en konverteret årsnorm.

De nærmere regler om konvertering fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede bestemmelse i § 50 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Reglerne for konvertering af tilsagn skal understøtte, at støttemodtagere, der producerer el ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas opnår mulighed for frivilligt at skifte en anden anvendelse. Muligheden for konvertering til opgradering og afsætning til naturgas vurderes at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, da biogassen erstatter naturgas frem el. Årsagen hertil skal bl.a. ses i lyset af, at el baseret på vedvarende energi fra andre VE-teknologier i dag kan produceres til en væsentligt lavere støttesats end biogasbaseret elproduktion. Muligheden for frivillig konvertering fra elproduktion til opgradering skal derfor være med til at sikre, at producenterne kan tilpasse sig fremtidens energisystem og levere vedvarende energi i en form, der øger værdien for samfundet. Endelig er formålet at sikre, at der findes en fleksibilitet, når ordningerne lukker for nye støttemodtagere.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 44, at der for elektricitet fremstillet på anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, ydes pristillæg i henhold til § 43 a, stk. 7.

Da § 43 a foreslås ophævet, foreslås § 44 ophævet. 

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 1, nr. 2, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 43 a og 44 og 45 a.

Da §§ 43 a og 44 foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås en konsekvensændring i § 47, stk. 1, nr. 2, således at "43 a og 44 og" ændres til "43 f og 43 g".

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 9, nr. 1, at for elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes efter energi-, forsynings- og klimaministerens bestemmelse samme pristillæg som efter § 43 a, stk. 7, hvis anlægget har en installeret effekt på 6 kW eller derunder.

Da § 43 a foreslås ophævet, foreslås § 47, stk. 9, nr. 1, ophævet.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

Til nr. 14

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 9, nr. 2, at for elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som ikke er omfattet af nr. 1, ydes efter energi-, forsynings- og klimaministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

Da § 47, stk. 9, nr. 1, foreslås ophævet, foreslås § 47, stk. 9, nr. 2, der bliver nr. 1, ændret således, at kun anlæg med en installeret effekt på 6kW eller derunder omfattes.

Til nr. 15

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 9, nr. 3, at for elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 og 2 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Da § 47, stk. 9, nr. 1, foreslås ophævet, foreslås § 47, stk. 9, nr. 3, der bliver nr. 2, ændret således, at nr. 2 udgår af bestemmelsen.

Til nr. 16

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 49, stk. 4, at der ydes tilskud til etablering af anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet periode eller information om energimæssige egenskaber ved anlæg og lign. Tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 eller stk. 9, nr. 1 eller 2.

Da § 47, stk. 9, nr. 1, foreslås ophævet, og nr. 2 og 3 herefter bliver nr. 1 og 2, foreslås, at nr. 2 udgår af bestemmelsen i § 49, stk. 4.

Til nr. 17

Den gældende § 50 i VE-loven indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 a-43 e, 44-47 og 49.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås konsekvensændringer i § 50, stk. 1 og 2 og § 50, stk. 3, 2. pkt., således at 43 a-43 e ændres til 43 b-43 g.

Til nr. 18

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50, stk. 3, 3. pkt., at 2. pkt. ikke gælder pristillæg efter § 43 a, når elektriciteten er produceret af et kraftvarmeværk, som ydes støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.

Da § 43 a foreslås ophævet, foreslås § 50, stk. 3, 3. pkt., ophævet.

Til nr. 19

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50, stk. 4, at der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 43 a, stk. 3, og § 45 a. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45 a.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås en konsekvensændring i § 50, stk. 4, således at § 43 a, stk. 3 ændres til § 43 f, stk. 2, § 43 g, stk. 2.

Til nr. 20

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 a-43 e, 44-47 og 49. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herudover fastsætte regler med kriterier for bæredygtighed, og at modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse kriterier. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler. Klima-, energi- og forsyningsministeren udsteder regler om krav til installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg omfattet af §§ 45 a og 45 b.

Det foreslås at nyaffatte § 50, stk. 5.

Med bestemmelsen kan ministeren fastsætte de nærmere regler, som gør det muligt at administrere støtteordningerne efter deres hensigt, dvs. at pristillæg og tilskud udbetales efter hensigten, samt at de klima og miljømæssige hensyn er varetaget i tilstrækkelig grad. Det er endvidere et hensyn, at der skal være mulighed for at føre tilsyn og kontrol med at støttemodtagerne lever op til vilkår, krav og betingelser, samt at der anvendes det nødvendige tekniske måleudstyr.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 b-43 g, 44-47 og 49.

Bestemmelsen giver mulighed for, at ministeren kan fastsætte de nærmere betingelser for adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg og tilskud. Det gælder bl.a. data for målinger af støtteberettiget produktion baseret på biogas og oplysninger om anvendelse af biomasser i produktionen af biogas.

I den gældende bestemmelse er der henvist til §§ 43 b-43 e. Dette er ændret til §§ 43 b-43 g, som en konsekvens af at § 43 a ophæves og erstattes af § 43 f og g.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed, og om at modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse kriterier.

Bemyndigelsen er i gældende ret udmøntet ved bekendtgørelse nr. 301 af 25. marts 2015 om bæredygtig produktion af biogas. Bekendtgørelsen implementerer kriterier for bæredygtig produktion af biogas, i form af krav til brugen af energiafgrøder i biogasproduktionen. De energiafgrøder, der indgår i reguleringen, beskrives i bekendtgørelsens Bilag 1 og omfatter majs, roer, korn, græs fra arealer i omdrift, kløvergræs fra ikke-økologiske arealer samt jordskokker. Tilskudsmodtagere er forpligtet til én gang årligt at indberette data om den biomasse der brugt til produktionen af biogas, jf. bekendtgørelse nr. 1730 af 26. december 2017 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller, samt bekendtgørelse nr. 496 af 30. maj 2016 om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion. Indberetningen følger Landbrugsstyrelsens indberetning af gødningsleverancer. Indberetningen skal således dække perioden fra 1. august i det forudgående år til 31. juli i indeværende år.

Fra den 1. august 2015 til og med den 31. juli 2018 måtte der per indberetningsperiode højst blive anvendt 25 pct. energiafgrøder i biogasproduktionen. Fra den 1. august 2018 til og med den 31. juli 2021 må der per indberetningsperiode højst anvendes 12 pct. energiafgrøder. Niveauet fra den 1. august 2021 og fremefter afhænger af en evaluering af anvendelsen af energiafgrøder i biogasproduktionen. Det er forventningen, at andelen af iblandet majs og andre energiafgrøder fra 1. august 2021 vil være på et lavere niveau end i den forudgående periode. Andelen af energiafgrøder beregnes på baggrund af vægtinput pr. anlæg. På baggrund af de indberettede oplysninger træffes der afgørelse om fortsat ydelse af pristillæg.

Bemyndigelsen skal ses på baggrund af det gældende VE-direktiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/EF), som indeholder bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler til transport. ¬Det fremgår blandt andet af VE-direktivets artikel 17, stk. 1, litra c, at energi fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler kun kan tages i betragtning med henblik på berettigelse til finansiel støtte til forbruget heraf, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i direktivet.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget et nyt VE-direktiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder). Da direktivet i artikel 29, 30 og 31, fastsætter minimumskrav til bæredygtighedskriterier og besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler til al energianvendelse, er det i den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 2. pkt. præciseret, at det er de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed, ministeren kan fastsætte regler om. Det nye VE-direktivs krav til bæredygtighedskriterier og besparelse af drivhusgasemissioner, forventes implementeret medio 2021.

De gældende kriterier for bæredygtig produktion af biogas kan blive ændret, hvis der træffes politisk beslutning om dette. Der skal træffes beslutning om, hvor dan den gældende regulering skal tilpasses for perioden efter 2021, ligesom der skal træffes politisk beslutning om, hvor bæredygtighedskriterierne i VE-direktivet skal implementeres for perioden 2021 til 2030. Dette kan få indflydelse på bl.a. mængden af energiafgrøder, som kan anvendes til produktion af biogas, hvis der samtidigt skal kunne opnås støtte.

Det forventes, at ministeren fastsætter regler, når der er en politisk afklaring.

Det foreslåede stk. 5, 3. pkt., indeholder en bemyndigelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer, anvender eller sælger biogas skal overholdes som betingelse for at modtage pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om brugerbetaling.

Under produktion og anvendelse af biogas, kan der opstå udslip af drivhusgasser, særligt metan, til atmosfæren som følge af utætheder i anlæg, der producerer biogas, samt de anlæg, der anvender biogassen såsom opgraderings- og kraftvarmeanlæg. Da metan er en kraftig drivhusgas, er det vigtigt, at disse metanlækager reduceres mest muligt.

Det forventes, at ministeren vil bruge bemyndigelsen til bl.a. at fastsætte regler om metantab, som skal overholdes af de anlæg, som producerer og anvender biogassen, som betingelse for at der ydes pristillæg eller tilskud.

Energistyrelsen har igangsat en målrettet indsats for at reducere metanudslippet fra biogasanlæg og anlæg, der anvender biogas. Denne indsats løber til udgangen af 2020, med det mål at få udarbejdet egenkontrolprogrammer og få foretaget metanlækagemålinger på så vidt muligt samtlige biogasanlæg i Danmark. Under denne indsats vil der blive dannet et solidt datagrundlag, kvalitetsikret og udviklet målemetoder samt samlet erfaringer og viden omkring sporing, måling og reduktion af metanlækager. Disse erfaringer skal bidrage til fremtidig målrettet og effektiv regulering på området.

Det er fortsat en udfordring, at der endnu ikke findes tilstrækkeligt sikre metoder til måling af metanudslip fra anlæg, der producerer og anvender biogas. Det foreslås derfor, at der kan fastlægges krav til både begrænsning og kontrol af drivhusgasser. Grundet de usikre metoder til at måle metantab, vurderes det usandsynligt, at der på kort sigt, kan fastlægges konkrete krav til en begrænsning af metantabet fra anlæggene, da metantabet ikke kan eftervises med stor nøjagtighed. Da Energistyrelsens målrettede indsats for at reducere metanudslip fra anlæggene blandt andet skal arbejde med kvalitetssikring og udvikling af målemetoder, og da der løbende udvikles på målemetoder for metantab, kan krav om begrænsning dog blive aktuelt på sigt. Indtil da vurderes det tilstrækkeligt, at fastsætte krav til kontrol af metantab fra anlæggene. Fastlæggelsen af kravene kan bl.a. baseres på erfaringerne fra Energistyrelsens målrettede indsats for at reducere metanudslippet.

Krav om kontrol kan eventuelt omfatte, at anlæggene indfører rutinemæssig egenkontrol for at identificere lækager, periodisk lader et godkendt målefirma kvantificere f.eks. metantabet fra anlægget, iværksætter de nødvendige tiltag for at nedbringe metanudslip fra identificerede kilder til lækage samt at Energistyrelsen årligt udtager et antal anlæg til stikprøvekontrol.

Det vil fremgå af de meddelte tilsagn, at det er en betingelse for udbetaling af støtte, at de til enhver tid gældende regler om udslip af metan (og eventuelle andre drivhusgasser) overholdes, både af det anlæg, der modtager støtten, og af det anlæg, som producerer biogassen. I tilfælde hvor støttemodtager og biogasproducent ikke er samme enhed, vil støttemodtageren være ansvarlig for, at indhente den nødvendige dokumentation fra biogasproducenten.

Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om brugerbetaling. Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for, at udgifterne til metanlækagemålinger i forbindelse med kontrol af udslip af drivhusgasser kan brugerfinansieres. Det forventes, at ministeren udelukkende fastsætter brugerbetaling, der ikke overstiger omkostningerne ved administrationen. Der er således ikke tale om et fiskalt gebyr.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 4. pkt., at ministeren herudover kan fastsætte nærmere regler om, hvordan pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler. Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse. Bestemmelsen giver mulighed for, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af pristillæg i de tilfælde, hvor et elproduktionsanlæg anvender forskellige brændsler, f.eks. kan et anlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af biogas, i mindre omfang benytte et støttebrændsel af fossil oprindelse, f.eks. i forbindelse med opstart af anlæg eller lignende.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 5. pkt., at ministeren fastsætter regler om krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg og andre anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af §§ 43 b-43 g, 45 a og 45 b. Ifølge den gældende bestemmelse i § 50, stk. 5, sidste pkt., er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om krav til installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg omfattet af §§ 45 a og 45 b.

Den foreslåede ændring i stk. 5, 5. pkt. medfører, at bestemmelsen også omfatter anlæg omfattet af §§ 43 b-43 g.

Ændringen giver således mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om krav til installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for anlæg omfattet af §§ 43 b-43 g.

I den gældende bestemmelse er ministeren ikke bemyndiget til at fastsætte regler om tilsyn. Formålet med at indsætte en bemyndigelse hertil er bl.a., at der kan føres et effektivt tilsyn med, at anlæggene afregnes korrekt i henhold til reglerne for udbetaling af pristillæg.

Til nr. 21

Efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50, stk. 6, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d, 44, 45 a og 47 skal opgøres.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 50 a, stk. 5, 2. pkt. at, hvis der ydet støtte efter en af bestemmelserne i §§ 43 a-43 d, er støttemodtageren eller eventuelle andre ansøgere ikke berettiget til støtte for samme mængde biogas efter andre bestemmelser i denne lov.

Efter den gældende bestemmelse i § 50 a, stk. 6, 1. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at producenter af biogas skal indberette de måledata til klima-, energi- og forsyningsministeren, som er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af tilskud efter §§ 43 a-43 d.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås konsekvensændringer i § 50, stk. 6, § 50 a, stk. 5, 2. pkt. og § 50 a, stk. 6, 1. pkt., således at 43 a-43 d ændres til 43 b-43 g.

Til nr. 22

VE-lovens § 50 a, stk. 1, indeholder fælles regler for tilskud efter §§ 43 a-43 e.

Efter § 50 a, stk. 6, 2. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsættes, at måledata efter 1. pkt., skal omfatte forhold vedrørende biogasproduktionen eller leveret biogas, og at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afslå at udbetale tilskud efter §§ 43 a-43 e, såfremt de nødvendige data ikke indberettes.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås konsekvensændringer i § 50 a, stk. 1 og § 50 a, stk. 6, 2. pkt., således at 43 a-43 e ændres til 43 b-43 g.

Til nr. 23

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren varetager administration af tilskud til biogas efter §§ 43 b-43 e, herunder beregning og udbetaling af disse.

Det følger af § 58 a at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af gebyr til dækning af energi, forsynings- og klimaministerens omkostninger til administration af tilskud efter §§ 43 b-43 e, herunder afgørelser om udbetaling af tilskud og drift af registeret, jf. § 50 a, stk. 3 og 4.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås konsekvensændringer i § 50 a, stk. 2, og § 58 a, således at 43 b-43 e ændres til 43 b-43 g.

Til nr. 24

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50 a, stk. 3, at enhver, der anmoder om tilskud efter §§ 43 b-43 d, skal lade sig registrere hos klima-, energi- og forsyningsministeren og meddele nødvendige oplysninger af betydning for tildelingen af tilskuddet til energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. stk. 8. Oplysningerne indberettes til et register, som klima-, energi- og forsyningsministeren opretter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 56, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-3, herunder til hvem energi-, forsynings- og klimaministeren med frigørende virkning kan udbetale tilskud til efter §§ 43 b-43 d.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås konsekvensændringer i § 50 a, stk. 3, 1. pkt., og § 56, stk. 4, således at 43 b-43 d ændres til 43 b-43 g.

Til nr. 25

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50 a, stk. 5, 1. pkt., at der kun kan ydes støtte for den samme mængde biogas efter enten § 43 a, § 43 b, § 43 c eller § 43 d.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås en konsekvensændring i § 50 a, stk. 5, 1. pkt., således at §§43 a-d ændres til § 43 b-43 d, § 43 f eller § 43 g.

Til nr. 26

Den gældende § 50 a i VE-loven indeholder fælles bestemmelser om støtte til biogas.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 9 i § 50 a.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for ansøgning om valg af pristillæg, jf. § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, konvertering og overdragelse af tilsagn om pristillæg og tilskud, jf. § 43 j, stk. 2, herunder om ansøgning, dokumentationskrav, betingelser og beregning af årsnorm, jf. §§ 43 i og h.

Med bestemmelsen kan ministeren fastsætte nærmere regler for, hvordan den løbende administration af valg af pristillæg, konvertering og overdragelse skal ske.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om ansøgningsproceduren for valg af pristillæg. Det forventes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om ansøgningsproceduren for konvertering og overdragelse, hvilke dokumentationskrav ansøgningen skal vedlægges, hvilke betingelser, der skal opfyldes, og hvordan årsnormen beregnes.

Til nr. 27

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 1, at netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås en konsekvensændring i § 51, stk. 1, 1. pkt., således at § 43 a ændres til §§ 43 f og 43 g.

Til nr. 28

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og § 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

Det følger den gældende bestemmelse i § 52, stk. 1, at Energinet skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og § 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås konsekvensændringer i § 51, stk. 2, nr. 1, og § 52, stk. 1, 1. pkt., således at § 43 a, stk. 2 og 7 ændres til §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1.

Til nr. 29

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 4, 1. pkt., at betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 2, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1 og 2, i 1 time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser.

Da § 43 a foreslås ophævet, foreslås en konsekvensændring, således at henvisningen i § 51, stk. 4, 1. pkt., til § 43 a, stk. 7, udgår.

Da § 47, stk. 9, nr. 1, foreslås ophævet, og nr. 2 herefter bliver nr. 1, foreslås en konsekvensændring, således at nr. 2 udgår.

Til nr. 30

Efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 53, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49, 50 og § 52, stk. 1. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a, 44-47,49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet.

Efter den gældende bestemmelse i § 57, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 30, 33, 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49, 50, 51-53, 55 og 56 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås konsekvensændringer i § 53, stk. 1, 1. pkt., § 55, stk. 1 og § 57, stk. 1, 1. pkt., således at § 43 a ændres til §§ 43 f og 43 g.

Til nr. 31

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 55, stk. 2, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49-50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten eller tilskudsmodtageren uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Efter den gældende bestemmelse i § 56, stk. 1, udbetaler klima-, energi- og forsyningsministeren beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49-50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Da § 43 a foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 43 f og g, foreslås konsekvensændringer i § 55, stk. 2, og § 56, stk. 1, således at §§ 43 a-43 e ændres til §§ 43 b-43 g.

Til § 2

Til nr. 1

Begrebet årsnorm er ikke anvendt i gældende ret, men indføres med lovforslaget.

Det foreslås, at indsætte en definition af begrebet årsnorm i § 6.

Det foreslås med § 6, nr. 29, at årsnormen defineres som en maksimal årlig mængde støtteberettiget opgraderet biogas.

Det betyder, at årsnormen er en øvre grænse for den årlige mængde opgraderede biogas, der anvendes, og der dermed kan opnås støtte til.

Til nr. 2

Før den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 c står overskriften "pristillæg m.v.". § 35 c er den eneste bestemmelse under denne overskrift.

Da § 35 c foreslås ophævet, foreslås overskriften "pristillæg m.v." ophævet.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 c omhandler pristillæg til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system. Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen. Der ydes således efter § 35 c, stk. 2, 3 og 5 støtte til anlæg, der opgraderer biogas og leverer dette til naturgasnettet, og anlæg, som renser biogas, der leveres til bygasnettet. Støtten ydes pr. GJ opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet eller renset biogas, der leveres til bygasnettet.

Det foreslås, at naturgasforsyningslovens § 35 c ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 35 c indebærer, at der for opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet eller renset biogas, der leveres til bygasnettet fra den 1. januar 2020 ikke længere vil kunne ydes pristillæg efter § 35 c, stk. 2, 3 og 5.

Den foreslåede ophævelse af § 35 c skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, nr. 11, hvori det foreslås at indføre en revideret støtteordning for de eksisterende og planlagte anlæg, som efter 1. januar 2020 opgraderer biogas, som leveres til naturgasnettet eller renser biogas, der leveres til bygasnettet. De foreslåede bestemmelser giver disse anlæg mulighed for i en samlet periode på 20 år at modtage pristillæg. For en nærmere beskrivelse af disse ordninger henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 11, nedenfor.

Til nr. 4

Naturgasforsyningslovens § 35 d indeholder regler om administrationen af pristillæg efter § 35 c.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 f, stk. 1, at ejerskab til et opgraderingsanlæg eller til et anlæg til rensning af biogas med henblik på levering til et bygasnet, hvortil der ydes pristillæg efter § 35 c, og ændringer i ejerskabet til de pågældende anlæg skal anmeldes til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Da § 35 c foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i § 35 g foreslås flere steder i § 35 d konsekvensændringer, således at § 35 c ændres til § 35 g.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 4, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at opnå pristillæg efter § 35 c.

Det foreslås at nyaffatte § 35 d, stk. 4.

Det foreslås med stk. 4, 1. pkt., at henvisningen til § 35 c i § 35 d, stk. 4, 1. pkt. ændres, således at der i stedet henvises til den foreslåede § 35 g. Ændringen betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i stk. 4, 1. pkt., vil kunne fastsætte regler om de nærmere betingelser for modtagelse af pristillæg til opgradering af biogas efter den foreslåede § 35 g, og regler om den nødvendige dokumentation i forbindelse med ydelse af pristillægget.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren herudover kan fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed, og at modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse kriterier.

Bemyndigelsen er i gældende ret udmøntet ved bekendtgørelse nr. 301 af 25. marts 2015 om bæredygtig produktion af biogas. Bekendtgørelsen implementerer kriterier for bæredygtig produktion af biogas, i form af krav til brugen af energiafgrøder i biogasproduktionen. De energiafgrøder der indgår i reguleringen beskrives i bekendtgørelsens Bilag 1 og omfatter majs, roer, korn, græs fra arealer i omdrift, kløvergræs fra ikke-økologiske arealer samt jordskokker. Tilskudsmodtagere er forpligtet til én gang årligt at indberette data om den biomasse der brugt til produktionen af den anvendte biogas, jf. bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2015 om pristillæg til opgraderet biogas leveret til det sammenkoblede system og renset biogas leveret til et bygasnet. Indberetningen følger Landbrugsstyrelsens indberetning af gødningsleverancer. Indberetningen skal således dække perioden fra 1. august i det forudgående år til 31. juli i indeværende år.

Fra den 1. august 2015 til og med den 31. juli 2018 måtte der per indberetningsperiode højst blive anvendt 25 pct. energiafgrøder i biogasproduktionen. Fra den 1. august 2018 til og med den 31. juli 2021 må der per indberetningsperiode højst anvendes 12 pct. energiafgrøder. Niveauet fra den 1. august 2021 og fremefter afhænger af en evaluering af anvendelsen af energiafgrøder i biogasproduktionen. Det er forventningen, at andelen af iblandet majs og andre energiafgrøder fra 1. august 2021 vil være på et lavere niveau end i den forudgående periode. Andelen af energiafgrøder beregnes på baggrund af vægtinput pr. anlæg. På baggrund af de indberettede oplysninger træffes der afgørelse om fortsat ydelse af pristillæg.

Bemyndigelsen skal ses på baggrund af det gældende VE-direktiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/EF), som indeholder bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler til transport. Det fremgår blandt andet af VE-direktivets artikel 17, stk. 1, litra c, at energi fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler kun kan tages i betragtning med henblik på berettigelse til finansiel støtte til forbruget heraf, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i direktivet.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget et nyt VE-direktiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder). Da direktivet i artikel 29, 30 og 31, fastsætter minimumskrav til bæredygtighedskriterier og besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler til al energianvendelse, er det i den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 2. pkt., præciseret, at det er de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed, ministeren kan fastsætte regler om. Det nye VE-direktivs krav til bæredygtighedskriterier og besparelse af drivhusgasemissioner, forventes implementeret i medio 2021.

Det foreslåede stk. 4, 3. pkt., indeholder en bemyndigelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at bestemte krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer eller opgraderer biogas skal overholdes som betingelse for at modtage pristillæg efter § 35 g.

Under produktion og anvendelse af biogas, kan der opstå udslip af drivhusgasser, særligt metan, til atmosfæren som følge af utætheder i anlæg, der producerer biogas, samt de anlæg der anvender biogassen såsom opgraderings- og kraftvarmeanlæg. Da metan er en kraftig drivhusgas, er det vigtigt, at disse metanlækager reduceres mest muligt.

Det forventes derfor, at ministeren vil bruge bemyndigelsen til bl.a. at fastsætte regler om metantab, som skal overholdes af de anlæg, som producerer og anvender biogassen, som betingelse for at der ydes pristillæg.

Energistyrelsen har igangsat en målrettet indsats for at reducere metanudslippet fra biogasanlæg og anlæg, der anvender biogas. Denne indsats, som blev vedtaget med finansloven for 2019, løber til udgangen af 2020, med det mål at få udarbejdet egenkontrolprogrammer og få foretaget metanlækagemålinger på så vidt muligt samtlige biogasanlæg i Danmark. Under denne indsats vil der blive dannet et solidt datagrundlag, kvalitetssikret og udviklet målemetoder samt samlet erfaringer og viden omkring sporing, måling og reduktion af metanlækager. Disse erfaringer skal bidrage til fremtidig målrettet og effektiv regulering på området.

Det er fortsat en udfordring, at der endnu ikke findes tilstrækkeligt sikre metoder til måling af metanudslip fra anlæg der producerer og anvender biogas. Det foreslås derfor, at der kan fastlægges krav til både begrænsning og kontrol af metantab. De foreløbigt usikre metoder til at måle metantab, kan på længere sigt gøres mere robuste, så der kan fastlægges konkrete krav til begrænsning af metantabet fra anlæggene. Det kan ske når metantabet kan eftervises med tilstrækkelig stor nøjagtighed. Da Energistyrelsens målrettede indsats for at reducere metanudslip fra anlæggene, blandt andet skal arbejde med kvalitetssikring og udvikling af målemetoder, og da der løbende udvikles på målemetoder for metantab, kan krav om begrænsning dog blive aktuelt på sigt. Indtil da vurderes det tilstrækkeligt, at fastsætte krav til kontrol af metantab fra anlæggene. Fastlæggelsen af kravene kan bl.a. baseres på erfaringerne fra Energistyrelsens målrettede indsats for at reducere metanudslippet.

Krav om kontrol kan eventuelt omfatte at anlæggene indfører rutinemæssig egenkontrol for at identificere lækager, periodisk lader et godkendt målefirma kvantificere metantabet fra anlægget, iværksætter de nødvendige tiltag for at nedbringe f.eks. metanudslip fra identificerede kilder til lækage samt at Energistyresen årligt udtager et antal anlæg til stikprøvekontrol.

Det vil fremgå af de meddelte tilsagn meddelt efter § 35 g, stk. 4-6, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, at det er en betingelse for udbetaling af støtte, at de til enhver tid gældende regler om udslip af metan (og eventuelle andre drivhusgasser) overholdes, både af det anlæg, der modtager støtten, og af det anlæg, som producerer biogassen. I tilfælde hvor støttemodtager og biogasproducent ikke er samme enhed, vil støttemodtageren være ansvarlig for, at indhente den nødvendige dokumentation fra biogasproducenten.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 6, 1. pkt., at for så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 c, stk. 1, indberetter distributions- og transmissionsselskaber mængden af den opgraderede biogas, der leveres til det sammenkoblede system til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Da § 35 c foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i § 35 g foreslås en konsekvensændring i § 35 d, stk. 6, 1. pkt., således at § 35 c, stk. 1, ændres til § 35 g, stk. 1 og 2.

Ændringen betyder, at distributions- og transmissionsselskabet for så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 g, stk. 1 og 2, skal indberette mængden af opgraderet biogas til klima-, energi- og forsyningsministeren, og at ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde omkostningerne ved indberetningen og målingen.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren, for så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 c, stk. 8, kan fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling af mængden af den rensede biogas, der leveres til et bygasnet, skal afholdes af tillægsmodtageren, og at målingen for tillægsmodtagerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering.

Da § 35 c foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i § 35 g foreslås en konsekvensændring i § 35 d, stk. 7, således at § 35 c, stk. 8, ændres til § 35 g, stk. 1, 4. pkt.

Ændringen betyder, at ansøgeren skal afholde omkostninger ved indberetning og måling, samt at målingen skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering for ansøgerens regning i medfør af den foreslåede bestemmelse til § 35 g.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 8, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ansøgning, registrering, installation, kontrol, teknisk måleudstyr, samt for selve målingen og indberetningen.

Det foreslås at ændre § 35 d, stk. 8, således, at ministeren også kan fastsætte regler om tilsyn.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ministeren kan føre tilsyn med at lovens regler og regler fastsat i medfør af loven overholdes.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler for anlæg, der anvender biogas, så der bl.a. kan føres et effektivt tilsyn med, at anlæggene afregnes korrekt i henhold til reglerne for udbetaling af pristillæg.

Til nr. 9

Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 10, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om overdragelse af tilsagn om pristillæg, jf. § 35 i, herunder om ansøgning, dokumentationskrav, krav til anmeldelse og registrering samt betingelser og beregning af årsnorm, jf. § 35 h.

Med bestemmelsen kan ministeren fastsætte nærmere regler for, hvordan den løbende administration af overdragelse af tilsagn om pristillæg skal ske.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om ansøgningsproceduren for overdragelse. Det forventes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om hvilke dokumentationskrav ansøgningen skal vedlægges, hvilke krav der er til anmeldelse og registrering, og hvordan årsnormen beregnes.

Til nr. 10

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 e, stk. 1, at udbetaling af pristillæg efter §§ 35 c og 35 d og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis tillægsmodtageren uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn eller kontrol med udbetalingen.

Da § 35 c foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i § 35 g foreslås en konsekvensændring i § 35 e, stk. 1, således at §§ 35 c og 35 d ændres til §§ 35 d og g.

Til nr. 11.

Til § 35 g

Den foreslåede bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 g er ny.

Der ydes i dag pristillæg til biogas, der opgraderes til det sammenkoblede system efter naturgasforsyningslovens § 35 c.

Med det sammenkoblede system menes de indbyrdes forbundne transmissions- og distributionsnet for naturgas, jf. § 6, nr. 19 og 20. I det følgende benævnes "det sammenkoblede system" naturgasnettet.

Opgraderet biogas er defineret i lovens § 6, nr. 18, som biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet. Det er dermed en betingelse for at få pristillæg efter § 35 c, at det leverede gas opfylder specifikationerne i bekendtgørelse om gaskvalitet. Transmissions- eller distributionsselskabet påser, at biogassen overholder kvalitetskravene ved levering til nettet, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 2.

Biogas er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsageligt af husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

For den biogas, der opgraderes og tilføres naturgasnettet, ydes der pristillæg til den mængde opgraderet biogas, målt i GJ, som leveres til naturgasnettet.

Støtteordningen er en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020. Støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA. 35485 2012/N for en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14. november 2023.

§ 35 c foreslås ophævet med lovforslagets § 2, nr. 3.

Det foreslås med § 35 g, at etablere reviderede støtteregler for de eksisterende opgraderingsanlæg, som er drift senest den 1. januar 2020, og de nye opgraderingsanlæg, hvor der er foretaget irreversible investeringer, og som er under etablering, men som ikke er i drift inden 1. januar 2020. Reglerne sikrer, at anlæggene kan fortsætte med at modtage den nuværende støttesats for den elproduktion, der sker efter den 1. januar 2020.

Den gældende bestemmelse i § 35 c og den foreslåede § 35 g omhandler begge støtte på grundlag af samme statsstøttegodkendelse (SA. 35485 2012/N).

Det foreslås med stk. 1, 1. pkt., at for opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 82,2 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas.

Pristillægget er opdateret til den i 2019 gældende sats, der således danner ny basis for den fremtidige, årlige indeksregulering, jf. § 35 g, stk. 1.

Det forventes, at ministeren vil yde pristillæg, når betingelser i tilsagnet og administrative regler for at modtage pristillæg er overholdt. Pristillægget vil eksempelvis ikke blive ydet i tilfælde, hvor den fastsatte årsnorm for støttemodtageren er brugt op, eller når støtteperioden er udløbet.

Det foreslås med stk. 1, 2. pkt., at pristillægget, som det har været tilfældet for pristillægget i medfør af den gældende § 35 c, ydes til den, der opgraderer biogassen. Det er således ejeren af opgraderingsanlægget, som modtager pristillægget, når den opgraderede biogas tilføres naturgasnettet.

Det foreslås med stk. 1, 3. pkt., at pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår.

Det betyder, at den indeksregulering, der sker af det nuværende pristillæg i § 35 c, stk. 2, videreføres for det pristillæg, som foreslås med § 35 g, stk. 1.

Indeksreguleringen medfører, at støttemodtageren bliver delvist kompenseret for pristillæggets faldende realværdi, idet der hvert år sker en opskrivning af pristillægget, der svarer til 60 pct. af inflationen i det foregående kalenderår. Reguleringen indeholder samtidig et incitament til at reducere omkostningerne løbende, idet støttemodtageren selv må bære den resterende del af pristillæggets faldende realværdi.

Det bemærkes, at det er valgt at afskaffe referencen til 2007 som basisår, da referencen udelukkende er relevant for den sats, der er nævnt i den gældende naturgasforsyningslovs § 35 c, stk. 2, der ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Det foreslåede stk. 1, 4. pkt., fastsætter, at renset biogas, der leveres til et bygasnet, modtager samme pristillæg som opgraderet biogas, der leveres til et sammenkoblet system.

I København, Frederiksberg og Ålborg er der i dag bygasnet, der forsynes med naturgas blandet med luft, hvorved brændværdien nedsættes. Biogas, der leveres til bygasnettet, skal ikke gennemgå samme opgradering, som biogas der leveres til naturgasnettet, men skal renses for vand, svovlbrinte, siloxaner og eventuel ammoniak. Injektionen i bygasnettet sker via et særligt procesanlæg. Biogas, der via denne proces leveres til et bygasnet, vil erstatte naturgas. Ved bygasnet forstås et naturgasluft-baseret bygasforsyningssystem.

Støtten til rensning af biogas til bygasnettet ydes til den, der foretager rensningen af biogassen til brug i bygasnettet, jf. forslaget til stk. 1, 5. pkt.

Det er således ejeren af procesanlægget til rensning af bygas, som modtager pristillægget, når den rensede bygas tilføres bygasnettet.

Ligestillingen af opgraderet biogas, der tilføres naturgasnettet og renset biogas, som tilføres bygasnettet foreslås gennemført ved, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-12 og den foreslåede bestemmelse i §§ 35 h og 35 i finder tilsvarende anvendelse for renset biogas, der tilføres bygasnettet, jf. stk. 1, 6. pkt.

Det foreslås med stk. 1, 7. pkt., at pristillæg i medfør af stk. 1 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6.

Dette medfører, at ejeren af et opgraderingsanlæg eller procesanlæg til rensning af biogas til bygasnettet skal ansøge om og få meddelt tilsagn, inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det foreslås med stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren i tillæg til det foreslåede pristillæg i stk. 1 kan yde et pristillæg på 21 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas.

Pristillægget ydes, når betingelserne for pristillæg efter stk. 1 er opfyldt.

Det betyder, at enhver ejer af et opgraderingsanlæg, der modtager pristillæg efter stk. 1, også modtager pristillægget efter stk. 3.

Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at pristillægget, som det har været tilfældet for pristillægget i medfør af den gældende § 35 c, ydes til den, der opgraderer biogassen.

Det er således ejeren af opgraderingsanlægget, som modtager pristillægget, når den opgraderede biogas tilføres naturgasnettet.

Pristillægget i stk. 2, 1. pkt. foreslås i stk. 2, 3-5. pkt., reguleret på samme måde, som det i dag sker med pristillægget i den gældende § 35 c, stk. 3. Det foreslås, at pristillægget reguleres den 1. januar hvert år fra 2020 med forskellen i kr. pr. GJ mellem naturgasprisen i det foregående år og en basispris på 53,2 kr. pr. GJ.

De 21 kr. pr GJ reguleres med forskellen mellem basisprisen og naturgasprisen, således at for hver kr. pr. GJ naturgasprisen er højere end basisprisen, sker en tilsvarende reduktion af pristillægget. Hvis naturgasprisen er lavere end basisprisen, øges pristillægget tilsvarende. Reguleringen af pristillægget sker på grundlag af den gennemsnitlige naturgaspris på den nordiske gasbørs Gaspoint Nordic, hvor der dagligt opgøres en slutpris i kr. pr. m3. Omregning til kr. pr. GJ sker ved anvendelse af gassens nedre brændværdi. Den gennemsnitlige slutpris i 2011 var 2,106 kr. pr. m3, der med en nedre brændværdi på 39,46 GJ pr. 1000 m3 giver en basispris på 53,2 kr. pr. GJ.

Det foreslås med stk. 2, 6. pkt., at pristillæg i medfør af stk. 2 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn.

Dette medfører, at ejeren af et opgraderingsanlæg eller procesanlæg til rensning af biogas til bygasnettet skal ansøge om og få meddelt tilsagn, inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 3, at ved reguleringen af pristillæggene efter stk. 1 og stk. 2, beregnes priser og pristillæg med én decimal.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at der kan meddeles tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2 for opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system fra anlæg, som er tilsluttet det sammenkoblede system og senest den 1. januar 2020 leverer opgraderet biogas.

Distributions- og transmissionsselskaber (netselskaber) er forpligtede til at tilslutte biogasopgraderingsanlæg til gasnettet på anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget. Opgraderingsanlægget tilsluttes naturgasnettet efter de bestemmelser, der fremgår af naturgasforsyningslovens § 35 a. Når ejeren af et opgraderingsanlæg anmoder om få tilsluttet et anlæg til naturgasnettet træffer distributions- eller transmissionsselskabet afgørelse om tilslutningen i medfør af bestemmelsen i § 35 a, stk. 2. Der indgås på baggrund af afgørelsen om tilslutning aftale mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, hvor bl.a. tidspunktet for tilslutning af opgraderingsanlægget aftales mellem parterne.

Tilslutning af et opgraderingsanlæg til naturgasnettet kræver etablering af fysisk infrastruktur i form af ledningsanlæg, målestationer mm. Etablering af denne infrastruktur kræver ofte omfattende grave- og anlægsarbejder, og etableringen kræver endvidere forskellige myndigheds- og sikkerhedsgodkendelser. Disse arbejder kan forsinkes af forskellige grunde, for eksempel på grund af frost eller andet vejrlig, eller forsinkelser hos de myndigheder som skal godkende nettilslutningen eller etableringen af infrastrukturen.

Sådanne forsinkelser i nettilslutningen kan føre til, at anlæg, som efter planen skulle tilsluttes naturgasnettet senest den 1. januar 2020, ikke kan tilsluttes rettidigt, og dermed ikke kan nå at levere opgraderet biogas til naturgasnettet inden denne skæringsdato, som fremgår af forslaget til stk. 5.

For at imødegå sådanne situationer, foreslås det med stk. 5, at der dispenseres fra skæringsdatoen den 1. januar 2020, jf. stk. 4, hvis der senest den 1. april 2019 er indgået aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, jf. § 35 a, stk. 2 hvoraf det følger, at anlægget skal tilsluttes naturgasforsyningsnettet senest den 1. januar 2020. Dispensation fra skæringsdatoen er mulig i de tilfælde, hvor tilslutningen til naturgasforsyningssnettet forsinkes til efter den 1. januar 2020 på grund af hændelser, som skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne påvirke eller forudse.

Hændelser, som skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne påvirke eller forudse, kan eksempelvis omfatte vejrforholdene på det planlagte tidspunkt for nettilslutning, der gør, at tilslutningen ikke kan gennemføres som planlagt. Det kan bl.a. være ved frost i jorden, som forsinker gravearbejde. Hændelser kan eksempelvis også være forsinkelser i den administrative myndighedsbehandling eller forhold hos distributionsselskabet, som ejeren af opgraderingsanlægget ikke kan påvirke, og som fører til, at tilslutningen ikke kan gennemføres som planlagt. Det kan bl.a. være forsinkelser på leverance af tekniske komponenter, reservedele m.v.

Da projektplanlægning samt etablering af biogasanlæg og anlæg til opgradering af biogas kan være en længerevarende proces, er der en risiko for, at nogle projekter, hvori der er foretaget en irreversibel investering i tiltro til de hidtil gældende støttevilkår, ikke når være etablerede og komme i drift inden skæringsdatoen den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor med stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2, for opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som tilsluttes det sammenkoblede system og begynder at levere opgraderet biogas til det sammenkoblede system efter den 1. januar 2020, når de betingelser, der fremgår af nr. 1 og 2 er opfyldt.

Formålet med dispensationsordningen i stk. 6 er at sikre fremtidig støtte til de projekter, hvor der inden tidspunktet for den officielle udmelding af de konkrete rammevilkår den 8. februar 2019 var foretaget irreversible investeringer i et projekt til opgradering af biogas, og der inden 1. juli 2019 var sikkerhed for leverancen af biogas fra enten et eksisterende biogasanlæg, eller fra et VVM- og miljøgodkendt projekt til etablering af et nyt biogasanlæg.

Efter det foreslåede stk. 6, nr. 1, er det en betingelse, at der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i anlægget til opgradering af biogas, i form af investering i etablering af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til naturgasnettet med distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Investeringen skal vedrøre den fysiske etablering af opgraderingsanlægget, og kan således bestå i aftale om opførelse af et opgraderingsanlæg med tilhørende biogasanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med andre parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end opgraderingsanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt opgraderingsanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel, hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler og principper. I praksis vil der være krav om en skriftlig aftale, da denne skal kunne dokumenteres i en ansøgning om tilsagn.

Efter det foreslåede stk. 6, nr. 2, er det tillige en betingelse, at der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende biogasanlæg eller fra et planlagt biogasanlæg, som den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er omfattet af krav herom og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som opgraderingsanlægget, skal der senest den 1. juli 2019 være indgået bindende aftale om køb af biogas til opgradering fra biogasanlægget.

Såfremt støttemodtager, det vil sige ejeren af opgraderingsanlægget, og biogasproducenten er den samme juridiske person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne dokumenteres, hvilket biogasanlæg der skal levere biogas til opgraderingsanlægget.

Det er uanset ejerforholdene et krav, hvis der er tale om et planlagt biogasanlæg, at der er dokumentation for, at biogasanlægget, havde de nødvendige tilladelser efter miljølovgivningen som anført i nr. 2.

Etablering af et biogasanlæg kan være omfattet af både reglerne for VVM og reglerne om miljøgodkendelser. Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvilke krav der stilles til VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen.

En ansøger må sædvanligvis ikke påbegynde anlægsarbejdet, før de relevante tilladelser hhv. godkendelser er meddelt. Dette fremgår af § 15 i miljøvurderingsloven for så vidt angår VVM-tilladelse og § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår miljøgodkendelser.

Den godkendende myndighed kan dog i forhold til kravet om miljøgodkendelse tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet endelig miljøgodkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. En sådan afgørelse kan træffes efter § 33, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven.

En tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, medfører, at bygge- og anlægsarbejderne kan igangsættes, inden den endelige miljøgodkendelse foreligger. En dispensation i medfør af § 33, stk. 2, medfører ikke, at der undtages fra kravet om, at der senest den 1. juli 2019 skulle foreligge en endelig VVM-tilladelse af projektet, hvis dette kræves i medfør af miljøvurderingsloven. Kravet anses for opfyldt, hvis 1. instans senest den 1. juli 2019 har givet en endelig tilladelse eller godkendelse. En eventuel klage over afgørelsen har således ikke betydning i forhold til muligheden for at opnå støtte, heller ikke selv om klagen er tillagt opsættende virkning.

Det forventes, at ministeren vil meddele tilsagn, når betingelser i loven og administrative regler for at opnå tilsagn er opfyldte.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., at tilsagn efter stk. 4-6, er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn.

En ansøgning vil skulle opfylde de krav til udfyldelse af ansøgningsskema og dokumentation, der vil fremgå af de administrative regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren, vil udstede efter bemyndigelsen i lovens § 35 d, stk. 3.

Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4, 5 eller 6, for hvert enkelt opgraderingsanlæg, jf. stk. 7, 2. pkt.

Det betyder, at der skal indsendes en ansøgning for hvert enkelt anlæg med angivelse af GSRN-nummeret for den måler, som anlægget er tilsluttet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020, jf. stk. 7, 3. pkt.

Dette vil kun ske, hvis det skyldes forhold uden for den enkelte ansøgers kontrol, dvs. at der er oplysninger eller dokumentation, som ikke kan fremskaffes af ansøger inden fristen for ansøgning. Det kan f. eks. være tekniske data eller måledata, som skal lægges til grund for beregning af årsnorm, eller det kan være kontrakter, myndighedsgodkendelser eller andre forhold, som skal anvendes til at dokumentere opfyldelse af de fastsatte kriterier for dispensation.

Hvis der er tale om en støttemodtager, der ikke har modtaget støtte for anvendelse af biogas til elproduktion i 2019, fordi elproduktionen først er påbegyndt efter udgangen af 2019, følger det af den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 5 at der ikke kan udbetales støtte efter de hidtil gældende regler. Det følger desuden af § 5, at der ikke kan udbetales støtte efter de regler, der gælder fra 1. januar 2020, før der er givet tilsagn. Der vil derfor være en periode, hvor anlæg, der sættes i drift i perioden fra 1. januar 2020 og indtil der er givet tilsagn, ikke kan få udbetalt støtte. Det vil dog være muligt at ansøge om tilsagn umiddelbart efter 1. januar 2020, og ansøgningerne vil blive behandlet i den rækkefølge, de modtages. Ved at ansøge hurtigt, kan den periode, hvor nye anlæg ikke kan modtage støtte, således minimeres.

Når der er givet tilsagn, vil eventuel støtte for perioden fra anlægget blev sat i drift og indtil tilsagnet blev meddelt blive udbetalt.

Det fremgår af det foreslåede stk. 8, at tilsagn efter stk. 4-6 meddeles for en periode regnet fra 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer opgraderet biogas til naturgasnettet.

Perioden regnes således fra den dato, hvor anlægget leverer opgraderet biogas til naturgasnettet. Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilsagn efter stk. 4 om pristillæg i den resterende støtteperiode for hver enkelt ansøger på grundlag af dokumentation for det tidspunkt, hvor anlægget leverer opgraderet biogas til naturgasnettet.

Det betyder f.eks., at et anlæg, som har leveret første GJ opgraderet biogas til naturgasnettet den 1. januar 2013, vil kunne få tilsagn om støtte frem til 1. januar 2033. Et anlæg, som leverer første GJ opgraderet biogas til naturgasnettet den 1. januar 2021, vil kunne få tilsagn om støtte frem til 1. januar 2041.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have været i drift, før anlægget i sin helhed - og på trods af løbende vedligehold og mindre reinvesteringer - er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen ligger det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Opgradering af biogas til naturgaskvalitet og efterfølgende injicering i gasnettet er dyrere end at producere fossil naturgas hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode på 20 år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved anvendelse af biogas i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der leverer biogassen til den støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte biogas over hele biogasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Der kan efter de gældende regler i naturgasforsyningslovens § 35 c opnås støtte til opgradering af biogas. Der er ikke i lovgivningen fastsat en grænse for, hvor meget støtte et enkelt anlæg kan opnå. Der ydes således støtte til hele den produktion af opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i stk. 9, at tilsagn efter stk. 5 og 6 om pristillæg efter stk. 1 og 2 meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 35 h.

Begrænsningen i produktionsmængden har til formål at sikre budgetmæssig kontrol og bedre forudsigelighed med støtteordningerne, da disse i dag ikke er underlagt et udgiftsloft. Med en begrænsning i form af årsnormer vil eksisterende støttemodtagere ikke have mulighed for at opnå støtte til en evt. udvidelse af produktionen, som ligger ud over det niveau, som var forventet ved tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg.

Årsnormen foreslås nærmere reguleret i den foreslåede § 35 h.

Det foreslås i stk. 10, at tilsagn efter stk. 5 og 6 betinges af, at anlægget senest den 31. december 2022 begynder at opgradere biogas og levere det til et sammenkoblet system.

Denne betingelse skyldes hensynet dels et hensyn til finansiering af støtteudgifterne, og da det ikke er hensigtsmæssigt for opfyldelse af den danske VE- og klimaindsats, at der er støttemodtagere, som ikke gør brug af deres tilsagn. Desuden er det et hensyn til at udbetalinger fra støtteordningen afgrænses til at løbe frem til udgangen af 2042.

Det foreslås i stk. 11, at tilsagn efter stk. 4-6 er betinget af, at ansøgeren opfylder krav om adgang til og dokumentation for at modtage pristillæg, som fremgår af regler fastsat efter § 35 d. Der vil blive fastsat nærmere regler om ansøgningskrav, herunder krav til dokumentation, procedure m.v. med hjemmel i lovens § 35 d, stk. 3.

Det foreslås i stk. 12, at staten inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven afholder udgifterne til pristillæg efter stk. 1 og 2 og omkostningerne forbundet med administration heraf. Dette svarer til den hidtil gældende regel i § 35 c, stk. 9. Bestemmelsen er en konsekvens af, at de statslige udgifter til pristillæg til henholdsvis opgraderet og renset biogas og omkostningerne ved administrationen heraf ikke længere er finansieret gennem PSO-betaling fra gasforbrugerne. I stedet finansieres udgifterne via statsbudgettet inden for en bevillingsramme på finansloven.

Til § 35 h

Den foreslåede bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 h er ny.

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om den årlige støtteberettigede mængde opgraderet biogas (årsnormen), som leveres til naturgasforsyningsnettet for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4-6.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der fastsættes en grænse for, hvor stor en del af den årlige mængde opgraderet biogas, der er støtteberettiget.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at årsnormen beregnes og opgøres i GJ.

Det betyder, at årsnormen beregnes efter følgende formel:

Årsnorm [GJ/år] = kapacitet [Nm3 opgraderet gas pr. time] x brændværdi af gas [GJ nedre brændværdi/m3] x 8766 [timer] x 98 %, hvor de 98 % er en forudsat driftstid for anlægget.

Årsnormen kan eksempelvis beregnes som følger:

1000 Nm3 metan x 0,0359 GJ per Nm3 x 8766 timer x 0,98 = 308.405 GJ per år

Årsnormen afrundes til nærmeste hele GJ.

Årsnormen baseres således på den tekniske kapacitet af opgraderingsanlægget og på kapaciteten af tilslutningen til gasnettet.

Det foreslås, at kapaciteten fastlægges som den værdi, der er mindst af tilslutningskapaciteten og opgraderingsanlæggets produktionskapacitet, som beskrevet nedenfor.

Formålet med fastlæggelsen af et loft over den maksimale støtteberettigede mængde opgraderet biogas, er at understøtte nedlukningen af de hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas, og samtidig sikre bedre budgetmæssig kontrol med støtteordningerne. Det skal samtidig sikres, at anlæggene med støtten kan opretholde en produktion og afsætning af opgraderet biogas, som kan understøtte investeringen i anlægget og den fortsatte drift af anlægget i den resterende støtteperiode.

Det foreslås derfor med stk. 2, at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som har idriftsat anlæg til opgradering af biogas og påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af værdierne i nr. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, værdien kan være den kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Kapaciteten kan fastlægges i medfør af den aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg, som indgås mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet i forlængelse af, at distributions- eller transmissionsselskabet har truffet afgørelse om tilslutning af opgraderingsanlægget i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 a, stk. 2. Distributions- eller transmissionsselskabet skal efter anmodning fra ejeren af et biogas-opgraderingsanlæg tilslutte anlægget til deres forsyningsnet. Tilslutningsforpligtelsen gælder i områder, hvor der er etableret et naturgasforsyningsnet, som er tilsluttet det sammenkoblede system. Der er derimod ikke en forpligtelse til at udbygge naturgasforsyningsnettet alene med henblik på tilslutning af biogasanlæg i områder uden for det eksisterende sammenkoblede system.

Valg af tilslutningspunkt sker efter forudgående drøftelser med andre distributions- eller transmissionsselskaber, inden der træffes afgørelse efter § 35 a, stk. 2.

I forlængelse af, at distributions- eller transmissionsselskabet træffer afgørelse om tilslutningspunktet, samt fordeling af tilslutningsomkostningerne, indgås en aftale mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet om de nærmere vilkår og betingelser for tilslutningen af opgraderingsanlægget til naturgasnettet.

I aftalen om tilslutning af opgraderingsanlægget fremgår tilslutningskapaciteten for tilslutningen af anlægget. Tilslutningskapaciteten fastlægger den maksimale mængde opgraderet biogas, som anlægget må levere til naturgasnettet, og dermed opnå indtjening for. Det foreslås, at den kapacitet, der benyttes til beregning af årsnormen, fastlægges på grundlag af den aftale om tilslutningskapacitet, som var indgået senest den 8. februar 2019. Det betyder, at aftaler, som indgås eller er indgået mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet efter 8. februar 2019, og som ændrer tilslutningskapaciteten for anlægget, ikke kan føre til, at der benyttes en anden kapacitet for anlægget end den tilslutningskapacitet, som var aftalt senest 8. februar 2019.

Det er vurderingen, at tilslutningskapaciteten giver et retvisende billede af, hvilken biogasmængde ejeren af opgraderingsanlægget har kunnet forvente at opnå støtte til. Det er derfor vurderingen, at en årsnorm, som fastlægges på grundlag af tilslutningskapaciteten sikrer, at anlægget kan opretholde en produktion, afsætning og støtte, som kan understøtte investeringen i anlægget og den fortsatte drift af anlægget i den resterende støtteperiode.

Den anden metode til fastlæggelse af kapaciteten foreslås med stk. 2, nr. 2, hvorefter værdien er den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 8. februar 2019.

Det foreslås, at den kapacitet, der benyttes til beregning af årsnormen, fastlægges som den tekniske produktionskapacitet af opgraderingsanlægget. Produktionskapaciteten er den kapacitet, som opgraderingsanlægget teknisk set er dimensioneret til at kunne levere. Dokumentation for produktionskapaciteten er eksempelvis en teknisk specifikation af anlægget i forbindelse med investeringen i anlægget, eller en erklæring fra producenten om den maksimale produktionskapacitet for anlægget.

Det foreslås, at opgraderingsanlægget er idriftsat senest den 8. februar 2019. Det vil sige det anlæg, som enten allerede leverede opgraderet biogas til naturgasnettet frem til den 8. februar 2019, eller det anlæg, som der var foretaget investering i den 8. februar 2019, hvis anlægget endnu ikke var i drift denne dato.

Det betyder, at produktionskapaciteten for anlæg, som der først er investeret i efter den 8. februar 2019, ikke kan danne grundlag for beregningen af årsnormen. I disse tilfælde vil kapaciteten blive fastlagt i medfør af bestemmelsen i stk. 2, nr. 1.

Det er vurderingen, at den tekniske produktionskapacitet, ligesom tilslutningskapaciteten, giver et retvisende billede af, hvilken biogasmængde ejeren af opgraderingsanlægget har kunnet forvente at opnå støtte til. Det er derfor vurderingen, at en årsnorm, som fastlægges på grundlag af produktionskapaciteten også sikrer, at anlægget med støtten kan opretholde en produktion og afsætning af opgraderet biogas, som kan understøtte investeringen i anlægget og den fortsatte drift af anlægget i den resterende støtteperiode.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som ikke har idriftsat anlæg til opgradering af biogas og påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af værdierne i nr. 1 og 2, jf. det foreslåede stk. 3.

Værdien er ifølge det foreslåede stk. 3, nr. 1, kapacitet af tilslutning til det sammenkoblede system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1. januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2. Værdien er ifølge nr. 2 den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 1. januar 2020.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som har idriftsat anlæg til opgradering af biogas og påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og som senest den 8. februar 2019 har foretaget irreversibel investering i udvidelse af anlægget til opgradering af biogas, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af værdierne i nr. 1 og 2, jf. det foreslåede stk. 4.

Værdien er ifølge det foreslåede stk. 4, nr. 1, kapacitet af tilslutning til det sammenkoblede system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2. Værdien er ifølge nr. 2 den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er investeret i senest den 8. februar 2019.

Hvis udvidelsen også omfatter udvidelse af anlægget til produktion af biogas, en betingelse for fastlæggelse af kapaciteten efter stk. 4, at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtigt, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Etablering af et biogasanlæg kan være omfattet af både reglerne for VVM og reglerne om miljøgodkendelser. Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvilke krav der stilles til VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen.

En ansøger må sædvanligvis ikke påbegynde anlægsarbejdet, før de relevante tilladelser hhv. godkendelser er meddelt. Dette fremgår af § 15 i miljøvurderingsloven for så vidt angår VVM-tilladelse og § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår miljøgodkendelser.

Den godkendende myndighed kan dog i forhold til kravet om miljøgodkendelse tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet endelig miljøgodkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. En sådan afgørelse kan træffes efter § 33, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven.

En tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, medfører, at bygge- og anlægsarbejderne kan igangsættes, inden den endelige miljøgodkendelse foreligger. En dispensation i medfør af § 33, stk. 2, medfører ikke, at der undtages fra kravet om, at der senest den 1. juli 2019 skulle foreligge en endelig VVM-tilladelse af projektet, hvis dette kræves i medfør af miljøvurderingsloven. Kravet anses for opfyldt, hvis 1. instans senest den 1. juli 2019 har givet en endelig tilladelse eller godkendelse. En eventuel klage over afgørelsen har således ikke betydning i forhold til muligheden for at opnå støtte, heller ikke selv om klagen er tillagt opsættende virkning.

Det følger af den forslåede bestemmelse i stk. 6, at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, fastlægges kapaciteten nævnt i stk. 1, på grundlag af den kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale indgået senest den 1. april 2019 om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som indgås mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 6, som idriftsættes og påbegynder levering til det sammenkoblede system efter den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af værdierne i nr. 1 og 2, jf. den foreslåede stk. 7.

Værdien er ifølge den foreslåede stk. 7, nr. 1, kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2. Værdien er ifølge det foreslåede nr. 2 den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er investeret i senest den 8. februar 2019.

Det foreslås i stk. 8, at årsnormen efter stk. 1-7 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 35 g, stk. 4-6, og at årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift og påbegynder levering til et sammenkoblet system.

Da det med lovforslagets § 5, stk. 2, foreslås, at støtte, der udbetales efter de hidtil gældende regler i perioden indtil der er meddelt tilsagn, skal medregnes under årsnormen, vil årsnormen således også gælde for støtte, der vedrører perioden efter 1. januar 2020, men før tilsagn og årsnorm fastsættes. Som følge af den måde, årsnormen fastsættes på, forventes det ikke, at der udbetales støtte for en højere produktion end den, der ender med at blive fastsat som årsnorm. Hvis det undtagelsesvis skulle blive tilfældet, vil støtten blive tilbagesøgt eller modregnet efter samme regler som i øvrigt gælder for for meget udbetalt støtte.

Til § 35 i

Den foreslåede bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 i er ny.

Bestemmelsen indeholder regler om overdragelse af tilsagn om pristillæg, jf. § 35 g, stk. 4-6.

Efter den foreslåede bestemmelse kan et tilsagn om pristillæg, jf. § 35 g, stk. 4-6, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, overdrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende overdragelsen.

De nærmere regler om overdragelse fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede hjemmel i § 35 d, stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Formålet med reglerne om overdragelse er at sikre, at producenter af biogas får mulighed for at overtage tilsagnet, såfremt den oprindelige indehaver ikke længere ønsker at udnytte tilsagnet.

Baggrunden for dette er, at flere biogasanlæg i dag afsætter biogassen til et lokalt kraftvarmeværk eller et opgraderingsanlæg. Det vil ifølge de foreslåede bestemmelser i lovforslaget være kraftvarmeværket eller opgraderingsanlægget, der bliver indehaver af tilsagnet, og som dermed vil eje retten til at modtage støtte. Samtidig vil det ikke længere være muligt for biogasproducenter selv at blive støttemodtager ved at investere i et støtteberettiget anlæg, da ordningerne lukkes for nye støttemodtagere den 1. januar 2020. Biogasproducenter, der i dag leverer biogas til anden part, som modtager støtten og dermed bliver indehaveren af tilsagnet, risikerer at gå konkurs, såfremt tilsagnsindehaveren ikke længere ønsker at anvende biogassen, da biogasproducenten ikke vil kunne omfattes af den gældende støtteordning efter den 1. januar 2020

Det er således hensigten, at reglerne om overdragelse skal give mulighed for, at et tilsagn om støtte kan overdrages til den biogasproducent, der producerer biogas til indehaveren af tilsagnet. Det er derimod ikke hensigten at give mulighed for handel med tilsagn. Det er heller ikke hensigten at give mulighed for opdeling af tilsagn, medmindre indehaveren af tilsagnet aftager biogas fra flere biogasproducenter. Overdragelse skal således alene kunne ske i tilfælde, hvor indehaveren af tilsagnet ikke producerer sin egen biogas.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, at alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. stk. 5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, skal betale en forholdsmæssig andel af de nødvendige omkostninger ved at gennemføre følgende offentlige forpligtelse: Klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, § 43 a, stk. 2-6, og §§ 45 a og 49 i lov om fremme af vedvarende energi.

Da § 43 a i lov om fremme af vedvarende energi foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 11, §§ 43 f og g, foreslås henvisningen i elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, til § 43 a, stk. 2-6, ændret, således at der fremover henvises til §§ 43 f, stk. 1-3 og § 43 g, stk. 1-3.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§ 58 og 58 b i denne lov og §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44, 45 a, 47, 49 og 50 i lov om fremme af vedvarende energi i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet.

Da § 43 a i lov om fremme af vedvarende energi foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 9, §§ 43 f og g, foreslås henvisningen i elforsyningslovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt. til § 43 a ændret til §§ 43 f og g.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 27 c, stk. 4, 2. pkt., at Energinet afholder omkostninger for ubalancer som nævnt i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, og fra et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi.

Da § 43 a i lov om fremme af vedvarende energi foreslås ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 9, §§ 43 f og g, foreslås henvisningen i elforsyningslovens § 27 c, stk. 4, 2. pkt., til § 43 a, stk. 2 og 7, ændret til § 43 f, stk. 1 og § 43 g, stk. 1.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedloven ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. VE-lovens § 77, naturgasforsyningslovens § 65 og elforsyningslovens § 107.

Til § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at de hidtil gældende regler fortsat finder anvendelse for beregning og udbetaling m.v. af støtte vedrørende perioden indtil den 1. januar 2020. Denne bestemmelse sikrer, at der kan udbetales støtte til de pr. 1. januar 2020 eksisterende støttemodtagere efter de hidtil gældende regler for perioden indtil den 1. januar 2020.

Det foreslåede stk. 2 vedrører støtte for perioden efter den 1. januar 2020, og indtil der er meddelt tilsagn eller fornyet tilsagn efter de nye regler. Det foreslås, at der til støttemodtagere, som har modtaget eller modtager støtte vedrørende en periode indtil den 1. januar 2020, jf. stk. 1, (eksisterende støttemodtagere), udbetales støtte efter de hidtil gældende regler for perioden efter den 1. januar 2020, indtil der er truffet afgørelse om tilsagn efter §§ 43 f eller 43 g i lov om fremme af vedvarende energi, eller § 35 g i lov om naturgasforsyning, eller er ansøgt om fornyet tilsagn efter § 43 i i lov om fremme af vedvarende energi. Støttebeløbene vil ligeledes blive reguleret efter de hidtil gældende regler.

Den udbetalte støtte skal sammen med den støtte, der udbetales efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2020, overholde den årsnorm, der fastsættes for anlægget efter de regler, der foreslås med nærværende lovforslag.

Det foreslås i stk. 3, at ansøgninger om udbetaling af støtte vedrørende 2019 behandles efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås i stk. 4, at afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler gælder, indtil de afløses af afgørelser truffet efter denne lov.

Det foreslås i stk. 5, at regler fastsat i medfør af de hidtil gældende regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af reglerne i denne lov.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov