Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 12. december 2019
1. Ændringsforslag
Der er stillet 22 ændringsforslag til
lovforslaget. Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 1-18 og 20-22. Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 19.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de af ministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre
og Enhedslisten
Radikale Venstres og Enhedslistens
medlemmer af udvalget støtter lovforslaget.
RV og EL må desværre
konstatere, at der meget sent er blevet grebet ind over for den
store støtte til biogas, som understøttes
økonomisk med over 2,5 mia. kr. om året frem til
2032.
Der burde tidligere være grebet ind
over for den meget store indirekte støtte til
landbruget.
RV og EL finder det væsentligt, at
energiaftalen fra 2018 fastlægger, at der løbende skal
foretages en vurdering af, om der er tale om overkompensation.
Hvis der i sidste øjeblik kan sikres
en løsning, som medfører mindre udgifter for staten
angående håndteringer af dispensationer for
skæringsdatoen den 1. januar 2020, er vi positive over for en
sådan løsning.
Partierne ønsker, at der findes en
løsning, så biogas ikke kan modtage dobbelt
støtte ved eksport.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Den
under nr. 5 foreslåede affattelse
af § 43 d, stk. 1, affattes
således:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
meddele tilsagn om tilskud, jf. stk. 2, til anvendelse af biogas
til varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling,
varmt brugsvand og anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af
§§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller af § 35 g i lov
om naturgasforsyning, hvis der senest den 1. januar 2020 er
modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort,
hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilskud
ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der
kan ydes tilskud for en periode på 20 år regnet fra det
tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til
anvendelse af biogas til varmeproduktion.«
[Lovteknisk og sproglig
præcisering]
2) I
den under nr. 10 foreslåede § 43 f affattes stk. 5 således:
»Stk. 5.
For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes
og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af
biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til
elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk.
1-3, når
1) der senest
den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
etablering af elproduktionsanlægget,
2) der er sikret
leverance af biogas fra et eksisterende anlæg til produktion
af biogas eller fra et planlagt anlæg til produktion af
biogas, som senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter
§ 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er
omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en
tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder
efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang
anlægget er miljøgodkendelsespligtigt, og,
3) såfremt
det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme
ejer som elprodukti?onsanlægget, der er indgået
bindende aftale om køb af biogas til elprodukti?on fra
biogasanlægget senest den 1. juli 2019.«
[Lovteknisk præcisering]
3) I
den under nr. 10 foreslåede § 43 h affattes stk. 4 således:
»Stk. 4.
For udvidelser af elproduktionsanlæg, som er sat i drift
efter den 1. januar 2020, kan fastlæggelse af årsnorm
efter stk. 3 kun ske, når
1) der senest
den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
udvidelse af elproduktionsanlægget og,
2) såfremt
udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af
biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt
en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang
udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse
eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og
anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens §
33, i det omfang udvidelsen er
miljøgodkendelsespligtig.«
[Lovteknisk præcisering]
4) I
den under nr. 10 foreslåede § 43 i ændres i stk. 2, 1. pkt., to steder i stk. 3, 1. pkt., og i stk. 4, 1. pkt., »solgt, henholdsvis
anvendt,« til: »solgt eller anvendt«.
[Sproglig præcisering]
5) I
den under nr. 10 foreslåede § 43 i indsættes i stk. 2, 2. pkt., og stk.
3, 2. pkt., efter »månedlige
mængde«: »solgt eller anvendt«.
[Sproglig præcisering]
6) I
den under nr. 10 foreslåede § 43 i affattes stk. 5 således:
»Stk. 5.
For udvidelser idriftsat efter den 1. januar 2020 kan
årsnormen fastlægges efter stk. 4, når
1) der senest
den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse af biogas
eller i udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, som
skal anvendes til salg til transport, procesformål i
virksomheder eller varmeprodukti?on, og,
2) såfremt
udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af
biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt
en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang
udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse
eller tilladelse til at påbegynde bygge- og
anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens §
33, i det omfang udvidelsen er
miljøgodkendelsespligtig.«
[Lovteknisk præcisering]
7)
Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»01. § 47, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) andre
vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf.
§§ 43 f, 43 g, 45 a og 45 b.««
[Lovteknisk konsekvensrettelse]
8)
Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
47, stk. 10, 4. pkt., ændres »1-3« til:
»1 og 2«.«
[Ændring af henvisning]
9)
Efter nr. 17 indsættes som nye numre:
»03. I §
50, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 51, stk. 1, 1. pkt., §
53, stk. 1, 1. pkt., § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres
»44« til: »45 a«.
04. I
§ 50, stk. 2, ændres
»stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 9, nr.
1«.«
[Lovtekniske
konsekvensrettelser]
10)
Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer:
»05. § 50, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45 a og 47 for
elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald. Der ydes
endvidere ikke pristillæg eller andre ydelser efter
§§ 43 b-43 g og 45 a-47, hvis der ydes støtte
efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende
energi i virksomheders produktionsprocesser. 2. pkt. gælder
dog ikke pristillæg efter § 45 b, når elektricitet
er produceret af et kraft-varme-værk, som ydes støtte
efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af
vedvarende energi i virksomheders
produkti?onsprocesser.««
[Lovteknisk præcisering]
11)
Den under nr. 20 foreslåede
affattelse af § 50, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til og den nødvendige
dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser
efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49. Ministeren kan
fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende kriterier for bæredygtighed og om, at
modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse
kriterier. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af
drivhusgasser fra anlæg, der producerer, anvender eller
sælger biogas, skal overholdes som betingelse for at modtage
pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g, og om
brugerbetaling. Ministeren kan herudo?ver fastsætte
nærmere regler om, hvordan pristillæg beregnes til
VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige
brændsler. Ministeren fastsætter endvidere regler om
krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af
teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg og andre
anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af
§§ 43 b-43 g og 45 a.«
[Ændring af henvisninger]
12)
Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
»06. § 50, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til og den nødvendige
dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser
efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49. Ministeren kan
fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende kriterier for bæredygtighed og om, at
modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse
kriterier. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af
drivhusgasser fra anlæg, der producerer, anvender eller
sælger biogas, skal overholdes som betingelse for at modtage
pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g, og om
brugerbetaling. Ministeren kan herudo?ver fastsætte
nærmere regler om, hvordan pristillæg beregnes til
VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige
brændsler. Ministeren fastsætter endvidere regler om
krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af
teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg og andre
anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af
§§ 43 b-43 g, 45 a og 45 b.««
[Lovteknisk præcisering]
13) I
nr. 24 indsættes efter
»§ 50 a, stk. 3, 1. pkt.,«: »stk. 8, 2.
pkt.,«.
[Lovteknisk konsekvensrettelse]
14)
Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:
»07. I §
51, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, 1.
pkt., og § 52, stk. 1, 1.
pkt., udgår »§ 44, stk.
2,«.«
[Ændring af henvisning]
Til § 2
15) Nr.
4 affattes således:
»4. I §
35 d, stk. 1, 1. pkt., stk. 3 og stk.
5, 1. og 3. pkt., og to steder i
stk. 9, 2. pkt., og i § 35 f, stk. 1, ændres »35
c« til: »35 g«.«
[Ændring af henvisning]
16) I
den under nr. 7 foreslåede
ændring af § 35 d, stk. 7,
ændres »35 g, stk. 1, 4. pkt.« til: »35 g,
stk. 1, 1. pkt.«
[Lovteknisk konsekvens af
ændringsforslag nr. 17]
17) I
den under nr. 11 foreslåede § 35 g affattes stk. 1 således:
»For opgraderet biogas, som leveres til et
sammenkoblet system, og for renset biogas, der leveres til et
bygasnet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et
pristillæg på 82,2 kr. pr. leveret GJ opgraderet eller
renset biogas. Pristillægget ydes til den, der opgraderer
eller renser biogassen. Pristillægget indeksreguleres den 1.
januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i
nettoprisindekset i det foregående kalenderår.
Pristillægget er betinget af klima-, energi- og
forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6. Stk. 2-12 og
§§ 35 h og 35 i finder tilsvarende anvendelse for renset
biogas, der leveres til bygasnet.«
[Sproglig præcisering]
18) I
den under nr. 11 foreslåede § 35 g ændres i stk. 2, 5. pkt., »2. og 3. pkt.«
til: »3. og 4. pkt.«
[Ændring af henvisning]
Af et mindretal
(DF):
19) I
den under nr. 11 foreslåede § 35 g indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Såfremt der udstedes bionaturgascertifikater for den
opgraderede biogas og disse sælges til udlandet, vil
pristillægget efter stk. 1 og 2 være betinget af, at
den opgraderede biogas ikke tillige opnår direkte eller
indirekte subsidiering i modtagerlandet.«
Stk. 3-12 bliver herefter stk. 4-13.
[Certifikater kan ikke benyttes til
dobbeltsubsidiering]
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget:
20) I
den under nr. 11 foreslåede § 35 h affattes stk. 1-4 således:
ȁrsnormen beregnes efter en formel
baseret på kapaciteten og opgøres i GJ.
Stk. 2. For
anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, der er idriftsat til
opgradering af biogas, og hvor der er påbegyndt levering til
et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fastlægges
den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af
følgende værdier:
1) Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller
transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske
kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest
den 8. februar 2019.
Stk. 3. For
anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, der ikke er idriftsat
til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbegyndt
levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og
som idriftsættes og påbegynder levering til et
sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges den
i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende
værdier:
1) Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 1. januar 2020 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller
transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske
kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest
den 1. januar 2020.
Stk. 4. For
anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, der er idriftsat til
opgradering af biogas, hvor der er påbegyndt levering til et
sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og hvor der senest
den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
udvidelse af anlægget til opgradering af biogas,
fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den
mindste af følgende værdier, jf. dog stk. 5:
1) Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller
transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske
kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er investeret i
senest den 8. februar 2019.«
[Sproglige ændringer]
Ny paragraf
21)
Efter § 3 indsættes som ny paragraf
Ȥ 01
I lov nr. 1532 af 18. december 2018 om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved
afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.) foretages
følgende ændring:
1. § 1,
nr. 6 og 10,
ophæves.«
[Konsekvensrettelse]
Til § 4
22)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 47, stk. 1, nr. 2, i lov om fremme
af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 01,
§ 50, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 05, og § 50, stk. 5, i
lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 06.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indeholder en
nyaffattelse § 43 d, stk. 1. Nyaffattelsen foreslås af
lovtekniske grunde, således at der ikke er tvivl om, hvad
»herunder« omfatter. Derudover ændres en
henvisning til naturgasforsyningslovens § 35 c til § 35
g, da § 35 c foreslås ophævet med lovforslaget, og
det vil herefter være korrekt at henvise til § 35 g, der
foreslås indsat med lovforslaget. Endelig foretages en
ændring af ren sproglig karakter, hvor »regnet fra 20
år« ændres til »på 20 år regnet
fra«.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indeholder en
lovteknisk præcisering. Med ændringen undgås det,
at der er indsat et punktum inde i et nummer i en opregning, der
har form af en ubrudt sætningskæde. Med
ændringsforslaget indsættes endnu et nummer i § 43
f, stk. 5, således at der er tre numre i stedet for to.
Ændringsforslaget indeholder ingen materielle
ændringer.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indeholder en
sproglig præcisering. Med ændringsforslaget
tydeliggøres det i relation til udvidelser af
elproduktionsanlæg, som er sat i drift efter den 1. januar
2020, at anlægsejere for at få fastsat en
årsnorm, der afspejler udvidelsen, skal kunne dokumentere, at
der senest den 8. februar 2019 var foretaget en irreversibel
investering i udvidelse af elproduktionsanlægget.
Såfremt der også udvides på selve
biogasanlægget, er det endvidere en betingelse, at der er
meddelt de nødvendige tilladelser (VVM-tilladelse og/eller
miljøgodkendelse) senest den 1. juli 2019.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indeholder en
sproglig præcisering. Det foreslås, at
»henholdsvis« ændres til »eller« tre
steder i bestemmelsen. Med ændringen tydeliggøres det,
at der i § 43 i, stk. 2, 1. pkt., § 43 i, stk. 3, 1.
pkt., og § 43 i, stk. 4, 1. pkt., er tale om den maksimale
månedlige mængde biogas, som er enten solgt eller
anvendt i 2018.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 5
Ændringsforslaget indeholder en
sproglig præcisering. Det foreslås, at der to steder i
bestemmelsen indsættes »solgt eller anvendt«. Med
ændringen tydeliggøres det, at der i § 43 i, stk.
2, 2. pkt., og § 43 i, stk. 3, 2. pkt., er tale om, at det er
den maksimale månedlige mængde biogas, der er enten
solgt eller anvendt.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 6
Ændringsforslaget indeholder en
lovteknisk præcisering. Med ændringsforslaget
tydeliggøres det, at det for udvidelser i relation til
anlæg, der leverer til salg eller anvendelse til transport,
procesformål i virksomheder eller varmeproduktion, og som er
sat i drift efter den 1. januar 2020, for at få fastlagt en
årsnorm efter bestemmelsens stk. 4, skal kunne dokumenteres,
at der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel
investering i udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse
af biogas eller i udvidelse af et anlæg til produktion af
biogas, som skal anvendes til salg til transport,
procesformål i virksomheder eller varmeproduktion.
Såfremt der også udvides
på selve anlægget til produktion af biogas, er det
endvidere en betingelse, at der for denne udvidelse er meddelt de
nødvendige tilladelser (VVM-tilladelse og/eller
miljøgodkendelse) senest den 1. juli 2019.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 7
§ 47, stk. 1, nr. 2, foreslås
ændret med lovforslaget, således, at henvisningen til
§ 43 a og § 44 ændres til § 43 f og 43 g.
Dette skyldes, at §§ 43 a og 44 foreslås
ophævet og erstattet af §§ 43 f og 43 g.
I lov nr. 1532 af 18. december 2018 om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved
afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.) ændres
§ 47, stk. 1, nr. 2, også, da der her indsættes en
henvisning til § 45 b, jf. § 1, nr. 6, i lov nr. 1532.
Denne bestemmelse er dog endnu ikke trådt i kraft, og det
følger af lovens § 3, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse. Dette skyldes, at § 45 b i lov om fremme
af vedvarende energi, som vedtaget med lov nr. 1532, endnu ikke er
trådt i kraft.
§ 45 b indeholder en
støtteordning, der skal notificeres efter
statsstøttereglerne, og kan først sættes i
kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
§ 45 b og konsekvensændringer foretaget i lov om fremme
af vedvarende energi, vil blive sat i kraft, når og i det
omfang denne godkendelse foreligger.
Ændringsforslaget indeholder et
forslag til nyaffattelse af § 47, stk. 1, nr. 2. Nyaffattelsen
indeholder både de ændringer, der er vedtaget i
bestemmelsen med lov nr. 1532 og de ændringer, der
foreslås med lovforslag nr. L 39. Ændringsforslaget
skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 22 til
lovforslagets § 4, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren skal fastsætte ikrafttræden af
nyaffattelse af § 47, stk. 1, nr. 2.
Ændringsforslaget skal endvidere ses
i sammenhæng med ændringsforslag nr. 21, hvor det
foreslås at ophæve § 1, nr. 6, i lov nr. 1532.
Den foreslåede nyaffattelse i
ændringsforslaget skal træde i kraft, samtidig med at
§ 45 b, jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 1532 sættes i
kraft.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 8
Ændringsforslaget indeholder en
konsekvensrettelse, som følge af at det med lovforslaget
foreslås at ophæve § 47, stk. 9, nr. 1, i lov om
fremme af vedvarende energi. Henvisningen i § 47, stk. 10, 4.
pkt., skal derfor rettes fra »stk. 9, nr. 1-3« til
»stk. 9, nr. 1 og 2«.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 9
Ændringsforslaget indeholder forslag
til et nyt nummer, som indeholder konsekvensrettelser. En
række steder i §§ 50, 51, 53, 55, 56 og 57 i lov om
fremme af vedvarende energi, ændres henvisningen til §
44 til en henvisning til § 45 a. Ændringen skyldes, at
§ 44 foreslås ophævet med lovforslaget, og i
stedet foreslås indsat § 45 a.
Det foreslås endvidere at
indsætte et nyt nummer, hvor henvisningen i § 50, stk.
2, til § 47, stk. 9, nr. 1 og 2, ændres til § 47,
stk. 9, nr. 1. Ændringen skyldes, at § 47, stk. 9, nr.
1, foreslås ophævet med lovforslaget, hvorefter nr. 2
og 3 bliver nr. 1 og 2. Henvisningen i § 50, stk. 2, skal
derfor ændres i overensstemmelse hermed.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 10
Ændringsforslaget indeholder et
forslag til nyaffattelse af § 50, stk. 3. Forslaget til
nyaffattelse skal ses i sammenhæng med forslaget til
ophævelse af § 1, nr. 10, i lov nr. 1532 af 18. december
2018.
Når § 45 b, som vedtaget med lov
nr. 1532 af 18. december 2018, sættes i kraft, skal dette
ændringsforslag endvidere sættes i kraft, da forslaget
til nyaffattelse af § 50, stk. 3, indeholder en henvisning til
VE-lovens § 45 b.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 11
Ændringsforslaget indeholder en
nyaffattelse af § 50, stk. 5. Nyaffattelsen skyldes, at der i
lovforslagets forslag til nyaffattelse af § 50, stk. 5, ved en
fejl er henvist til § 45 b, der endnu ikke er trådt i
kraft.
Denne ændring skal træde i
kraft den 1. januar 2020.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 12
Ændringsforslaget indeholder på
samme måde som ændringsforslag nr. 11 en nyaffattelse
af § 50, stk. 5. I forhold til nyaffattelsen af § 50,
stk. 5, som foreslået ved ændringsforslag nr. 11, er
der i forslaget til nyaffattelse ved ændringsforslag nr. 12
indsat en henvisning til § 45 b. Ændringsforslag nr. 12
skal først sættes i kraft, når § 45 b
sættes i kraft, og vil herefter erstatte bestemmelsen
foreslået i ændringsforslag nr. 11.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 13
Ændringsforslaget indeholder en
lovteknisk konsekvensrettelse. Da § 43 a foreslås
ophævet og erstattet af de foreslåede bestemmelser i
§§ 43 f og g, foreslås en konsekvensændring i
§ 50 a, stk. 8, 2. pkt., således at 43 b-43 d
ændres til 43 b-43 g.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget udgår
henvisningen til § 44, stk. 2, i § 51, stk. 2, nr. 1, og
stk. 4, og i § 52, stk. 1, 1. pkt. Ændringen skyldes, at
§ 44 foreslås ophævet med lovforslaget.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 15
Ændringsforslaget indeholder en
ændring af en henvisning. Ændringen indebærer, at
»§ 35 d, stk. 5, 1. og 2. pkt.« ændres til
»§ 35 d, stk. 5, 1. og 3. pkt.«. Ændringen
skyldes, at § 35 c ophæves og erstattes af § 35 g.
Ved en fejl er der henvist til 2. pkt. i § 35 d, stk. 5,
fremfor til stk. 5, 3. pkt., der er det korrekte.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 16
Ændringsforslaget er en lovteknisk
konsekvensrettelse, som følge af at der med
ændringsforslag nr. 17 foreslås en nyaffattelse af
§ 35 g, stk. 1.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 17
Med ændringsforslaget foreslås
det, at § 35 g, stk. 1, nyaffattes.
Nyaffattelsen af § 35 g, stk. 1, er af
lovteknisk karakter og præciserer bestemmelsen, således
at det helt tydeligt fremgår, at hele bestemmelsen både
omfatter opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system,
og renset biogas, der leveres til et bygasnet.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 18
Ændringsforslaget indeholder en
præcisering. I det foreslåede § 35 g, stk. 2,
ændres »2. og 3. pkt.« til: »3. og 4.
pkt.«. Ændringen skyldes, at der ved en fejl er henvist
til 2. og 3. pkt.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 19
I henhold til den gældende
bestemmelse i § 35 c i lov om naturgasforsyning, som
foreslås afløst af § 35 g, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 11, kan der ydes støtte til biogas, når
den opgraderes og tilføres naturgasnettet.
Efter ønske fra naturgashandlere
udsteder Energinet på eget initiativ bionaturgascertifikater.
Certifikaternes funktion er dels at muliggøre, at »den
grønne værdi« kan handles, dels en dokumentation
over for slutkunden på, at en andel eller mængde af den
indkøbte gas er opgraderet biogas.
Eurostats og FN's regler foreskriver, at al
bionaturgas, der tilføres det danske naturgasnet, betragtes
som forbrugt i Danmark. Det vil sige, at bionaturgas, der er
tilført det danske naturgasnet, men sælges i et andet
medlemsland via bionaturgascertifikater, medregnes i Danmarks
VE-opgørelse.
Det fremgår af biogascertifikaterne,
om den pågældende mængde opgraderet biogas har
fået opgraderingsstøtte i Danmark. Desuagtet er det
muligt, at biogascertifikaterne eksporteres til andre lande, og at
der i modtagerlandet modtages støtte, afgiftsfritagelse
eller anden form for subsidiering, som følge af at de
anvender opgraderet biogas. Det vil sige, at der i realiteten ydes
støtte til den samme mængde opgraderet biogas to
gange.
Med det formål at undgå direkte
eller indirekte dobbeltsubsidiering foreslås det med
ændringsforslaget, at hvis bionaturgascertifikater
sælges til udlandet, gøres pristillægget efter
stk. 1 og 2 betinget af, at den opgraderede biogas ikke tillige
opnår direkte eller indirekte subsidiering i
modtagerlandet.
Ifølge § 35 e, stk. 3, i lov om
naturgasforsyning, som foreslået ændret ved
lovforslagets § 2, nr. 10, vil klima-, energi- og
forsyningsministeren kunne fastsætte nærmere regler om
genoptagelse af pristillæg efter den foreslåede §
35 g. Det foreslåede ændringsforslag til § 35 g
indebærer, at ministeren i medfør af § 35 e, stk.
3, vil kunne fastsætte nærmere regler om genoptagelse
med henblik på tilbagebetaling af pristillæg, hvis den
opgraderede biogas efterfølgende tillige opnår direkte
eller indirekte subsidiering i udlandet.
Til nr. 20
Ændringspunktet indeholder en
nyaffattelse af § 35 h, stk. 1-4. Ændringen sikrer, at
det tydeligt fremgår, at årsnormen beregnes efter en
formel baseret på kapaciteten. Herudover indeholder
nyaffattelsen ændringer af rent sproglig karakter.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 21
Det foreslås, at der indsættes
en ny paragraf i lovforslaget. Forslaget indebærer, at der
indsættes en ny § 4 i lovforslaget, hvoraf det
fremgår, at § 1, nr. 6 og 10, i lov nr. 1532 af 18.
december 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet
produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)
ophæves.
Ændringen skal ses i sammenhæng
med forslaget til nyaffattelse af henholdsvis § 47, stk. 1,
nr. 2, og § 50, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi,
hvor der henvises til § 45 b i lov om fremme af vedvarende
energi. VE-lovens § 45 b er endnu ikke trådt i kraft, da
statsstøttegodkendelse afventer. Når
statsstøttegodkendelsen foreligger, bliver § 45 b sat i
kraft, og det vil derfor være nødvendigt at
ændre § 47, stk. 1, nr. 2, og § 50, stk. 5, med
dette ændringsforslag.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 22
Bestemmelsen foreslås ændret,
da det er nødvendigt, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte tidspunktet for
ikrafttrædelse af tre af de foreslåede bestemmelser. De
foreslåede bestemmelser har sammenhæng med § 45 b,
som vedtaget ved lov nr. 1532 af 18. december 2018, hvor
affattelsen af § 45 b endnu ikke er trådt i kraft, da
bestemmelsen indeholder en støtteordning, der skal
notificeres efter statsstøttereglerne. Bestemmelserne vil
blive sat i kraft, når og i det omfang godkendelsen fra
Europa-Kommissionen foreligger.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober
2019 og var til 1. behandling den 31. oktober 2019. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og klima-,
energi- og forsyningsministeren sendte den 10. juli 2019 dette
udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 5,
folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 23. oktober 2019
sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
16 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin
(S) Bjarne Laustsen (S) Tanja Larsson (S) Henrik Møller (S)
Jesper Petersen (S) Jens Joel (S) Orla Hav (S) Ida Auken (RV) fmd. Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg
Petersen (RV) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Søren Egge
Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Thomas
Danielsen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian
Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Tommy Ahlers (V) Carsten Kissmeyer
(V) nfmd. Morten Messerschmidt
(DF) Liselott Blixt (DF) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby
(KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB)
Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |