Ændringsforslag stillet den 23.
oktober 2019 uden for betænkningen
Til titlen
Af Andreas Steenberg
(RV):
7)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af
retsplejeloven
(Domstolsfrakendelse af
statsborgerskab til fremmedkrigere m.v.)«.
[Konsekvensændring]
Til § 1
8)
Paragraffen udgår.
[Konsekvensændring]
Til § 2
9)
Paragraffen udgår.
[Konsekvensændring]
Ny paragraf
10)
Efter § 2 indsættes:
Ȥ 01
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 938 af 10. september 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 855, stk. 3, nr. 3,
indsættes efter »konfiskation,«:
»frakendelse af statsborgerskab,«.
2. I
§ 855, stk. 3, nr. 4,
indsættes efter »konfiskation,«:
»frakendelse af statsborgerskab,«.«
[Domstolsfrakendelse af
statsborgerskab in absentia]
Til § 3
11) Stk.
3 udgår.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 7-11
Ad
ændringsforslag nr. 10
Ad § 01, nr.
1
Ændringen indebærer, at en
hovedforhandling i en straffesag, hvis anklagemyndigheden
fremsætter begæring herom og retten ikke finder
tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, skal fremmes til
dom i tiltaltes fravær, når der under sagen alene er
spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1
år eller derunder, konfiskation, frakendelse af
statsborgerskab, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning
og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af
hovedforhandlingen.
En straffesag mod en tiltalt, der har
udsigt til at blive idømt en fængselsstraf på 1
år eller derunder og frakendelse af sit statsborgerskab, og
som har givet samtykke til gennemførelse af
hovedforhandlingen, vil således med lovforslaget kunne
fremmes, uden at den tiltalte er til stede under sagen.
Ad § 01, nr.
2
Ændringen indebærer, at en
hovedforhandling i en straffesag, hvis anklagemyndigheden
fremsætter begæring herom og retten ikke finder
tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, skal fremmes til
dom i tiltaltes fravær, når tiltalte ikke
idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6
måneder eller andre retsfølger end konfiskation,
frakendelse af statsborgerskab, udvisning,
førerretsfrakendelse eller erstatning.
Hvis den tiltalte ikke har givet samtykke,
er det dog et krav for at fremme sagen, at den tiltalte har
været lovligt indkaldt til hovedforhandlingen, og at det af
indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt
forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de
forhold, som tiltalen angår, jf. § 855, stk. 4, som ikke
foreslås ændret med lovforslaget.
Øvrige ændringer i
ændringsforslag nr. 7-9 og 11 er
konsekvensændringer.