Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 20. december 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og
virksomhedsskatteloven
(Indførelse af en
sælgerpantebrevsmodel)
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.
132 af 25. januar 2019, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 6 C indsættes:
»§ 6 D. Afstår den
skattepligtige en ejendom, der er omfattet af lovens regler,
bortset fra ejendomme, der er omfattet af § 8, og indgår
der i afståelsesvederlaget en fordring mod erhververen med
pant i den overdragne ejendom (sælgerpantebrev), kan den
skattepligtige vælge at medregne fortjeneste efter § 6
med lige store beløb ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i de indtil 10 nærmest
efterfølgende indkomstår. 1. pkt. gælder dog
ikke, hvor der er en forbindelse som omhandlet i ligningslovens
§ 2 mellem parterne i overdragelsen.
Stk. 2. Den del
af fortjenesten, der vælges beskattet efter stk. 1, kan ikke
overstige 10 pct. af den kontantomregnede afståelsessum for
ejendommen. Sælgerpantebrevet skal udstedes med en kontant
værdi på det beløb, der vælges beskattet
efter stk. 1. Sælgerpantebrevets løbetid skal svare
til den periode, som beskatningen efter stk. 1 vælges fordelt
over, og afdrag på hovedstolen må ikke forfalde
hurtigere end med lige store årlige beløb.
Stk. 3. Uanset
stk. 1 skal en eventuel resterende udskudt fortjeneste medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
følgende tilfælde:
1) Ved hel eller
delvis afståelse af ejendommen eller ved ændret
anvendelse af ejendommen, hvorved den helt eller delvis ikke
anvendes erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 4. Beløbet
opgøres som den andel af den resterende fortjeneste, der
forholdsmæssigt svarer til forholdet mellem
handelsværdien af den del af ejendommen, der er afstået
eller ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, og hele
ejendommens handelsværdi umiddelbart før henholdsvis
overdragelsen og den ændrede anvendelse.
2) Ved hel eller
delvis afståelse eller indfrielse af sælgerpantebrevet,
jf. dog stk. 4. Beløbet opgøres som den andel af den
resterende fortjeneste, der svarer til den forholdsmæssige
del af restgælden, der er afstået, eller den
forholdsmæssige del af restgælden, der er indfriet.
3) Ved
sælgerens død, jf. dog stk. 4.
4) Ved
ophør af sælgerens skattepligt, jf. kildeskattelovens
§ 10 eller selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Den
skattepligtige kan få henstand med betaling af skatten efter
reglerne i stk. 10-14.
Stk. 4. Stk. 3,
nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
ejendommen eller sælgerpantebrevet overdrages til en
ægtefælle, når overdragelsen sker med succession
efter kildeskattelovens § 26 B eller overdragelsen sker med
succession som led i bodeling ved separation og skilsmisse. Stk. 3,
nr. 1-3, finder ikke anvendelse, når en efterlevende
ægtefælle overtager ejendommen eller
sælgerpantebrevet ved hensidden i uskiftet bo eller
ægtefællen får udloddet ejendommen eller
sælgerpantebrevet med succession efter
dødsboskattelovens § 36, jf. § 29.
Stk. 5.
Beskatning efter stk. 1 kan alene vælges for fortjeneste, der
vedrører den del af den afståede ejendom, som blev
anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes
samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som
anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes
samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed i den periode,
som beskatningen af den udskudte fortjeneste er valgt fordelt over.
Udlejning af fast ejendom anses ikke for erhvervsvirksomhed som
nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 6. Endvidere anses den del af
den afståede ejendom, som udgør boligdel, ikke for
anvendt erhvervsmæssigt.
Stk. 6.
Udlejning af fast ejendom til et selskab, hvori ejeren af den faste
ejendom eller dennes ægtefælle direkte eller indirekte
har bestemmende indflydelse, anses for erhvervsmæssig
virksomhed, når den bestemmende indflydelse i selskabet
samtidig overdrages til erhververen af ejendommen. Det er en
betingelse, at selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt,
jf. stk. 5. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab
eller rådighed over stemmerettigheder, således at der
direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen
eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Stk. 7. Den
skattepligtige skal senest ved rettidig afgivelse af oplysninger,
jf. skattekontrollovens § 2, for det indkomstår, hvori
ejendommen er afstået, oplyse told- og skatteforvaltningen om
valget af beskatning efter stk. 1. Meddelelsen skal være
vedlagt en kopi af det modtagne sælgerpantebrev og oplysning
om den skattepligtige fortjeneste, jf. § 6. Meddelelsen skal
endvidere indeholde oplysning om den fortjeneste, der vælges
medregnet i efterfølgende indkomstår, det årlige
beløb og antallet af år, fortjenesten vælges
medregnet over. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer
ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom,
kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog
senest 3 måneder efter at meddelelsen om
ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 8. Er
ejeren på tidspunktet for afståelsen af ejendommen
skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 5, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og har
denne hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af
7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager
eller Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af
fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre
foranstaltninger, er anvendelsen af stk. 1 betinget af, at der over
for told- og skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for
den udskudte beskatning efter stk. 1. Sikkerheden skal stå i
passende forhold til skatten af den udskudte fortjeneste og kan
stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende
sikkerhed. Har ejeren hjemsted i et land, der er omfattet af
overenskomsten eller direktivet nævnt i 1. pkt., og flytter
ejeren efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af
nævnte overenskomst eller direktiv, skal den resterende
udskudte fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medmindre der stilles betryggende
sikkerhed, jf. 2. pkt. Har ejeren hjemsted i et land, der ikke er
omfattet af overenskomsten eller direktivet nævnt i 1. pkt.,
og flytter ejeren efterfølgende til et land, der er omfattet
af nævnte overenskomst eller direktiv, frigives den stillede
sikkerhed efter anmodning.
Stk. 9.
Anvendelse af reglerne i stk. 1 er betinget af, at den faste
ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland. Hvis ejeren på
afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 uden at være
hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland i henhold til
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan reglerne i
stk. 1 dog anvendes, når den faste ejendom er beliggende i en
stat, der er medlem af EU/EØS, på
Færøerne eller i Grønland. Det er en
betingelse, at den fremmede stat, Færøerne eller
Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager.
Stk. 10. Den
skattepligtige kan få henstand med betaling af skatten af
fortjeneste, der følger af beskatningen efter stk. 3, nr. 4,
når den skattepligtige er skattemæssigt
hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS,
Færøerne eller Grønland, når den fremmede
stat, Færøerne eller Grønland udveksler
oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.
Stk. 11. Ved
henstand efter stk. 10 etableres en henstandssaldo, der
udgøres af den beregnede skat af den udskudte fortjeneste
efter stk. 3, nr. 4.
Stk. 12. For
personer afdrages henstandsbeløbet i de resterende år
af den periode, som beskatningen er valgt fordelt over. Afdraget
opgøres som skatteværdien af den fortjeneste, som
skulle have været medregnet i det pågældende
indkomstår. Skatteværdien beregnes efter reglerne for
skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Den resterende
henstandssaldo forfalder dog helt eller delvis til betaling senest
i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i
kildeskattelovens § 73 B, stk. 7 og 8, finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og
forrentning af henstandssaldoen.
Stk. 13. For
selskaber m.v. afdrages henstandsbeløbet over de
første 5 indkomstår efter skattepligtsophøret
med en femtedel af det henstandsbeløb, der udgjorde
henstandssaldoen ved henstandssaldoens etablering. Den resterende
henstandssaldo forfalder helt eller delvis til betaling senest i de
tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i
selska?bsskattelovens § 26, stk. 6 og 7, finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og
forrentning af henstandssaldoen.
Stk. 14.
Henstand er betinget af, at der gives oplysninger efter
skattekontrollovens § 2 for hvert år, hvor der er en
positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse
oplysninger skal der gives oplysninger om de forhold i stk. 3, nr.
1-3, der medfører forfald af henstandsbeløbet, og
oplysning om, i hvilket land sælgeren er skattemæssigt
hjemmehørende ultimo indkomståret. Afgives
oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt,
bortfalder henstanden, og det beløb, der står på
henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af
oplysningsfristen.«
§ 2
I virksomhedsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1359 af 9. december 2019, som
ændret ved § 9 i lov nr. 1729 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »aktieavancebeskatningsloven,«:
»fordringer omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendoms § 6 D, stk. 1,«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. § 1, nr. 1,
har virkning for afståelse af fast ejendom, der sker den 1.
januar 2020 eller senere.