Ændringsforslag stillet den 25.
november 2019 uden for betænkningen
Til titlen
Af sundheds- og
ældreministeren:
12) I
titlen ændres »og lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet«
til: », lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og lægemiddelloven«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 9]
Bemærkninger
Til nr. 12
Lovforslagets titel er forslag til lov om
ændring af lov om videnskabsetisk behandling af
sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, sundhedsloven og lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning
samt forbedrede rammer for sundhedsforskning).
Det foreslås i titlen at ændre
»og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet« til », lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og
lægemiddelloven«, således at lovforslagets titel
bliver forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk
behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter,
sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og lægemiddelloven (Styrkelse af
borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning samt forbedrede
rammer for sundhedsforskning).
Det betyder, at lægemiddelloven vil
fremgå af lovforslagets titel. Ændringen er en
konsekvens af ændringsforslag nr. 9, hvorved det
foreslås at indsætte en ny paragraf i lovforslaget,
hvori der foretages en mindre konsekvensrettelse i
lægemiddelloven.