Fremsat den 2. oktober 2019 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022

(Konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2020)

§ 1

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 7. februar 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »471,0« til: »478,8«, »203,7« ændres til: »205,2«, og »267,3« ændres til: »273,6«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »251,8« til: »262,5«.

3. I § 1, stk. 3, ændres »117,6« til: »121,2«, »114,5« ændres til: »118,6«, og »3,1« ændres til: »2,6«.

§ 2

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. februar 2019 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »473,5« til: »481,3«, »207,6« ændres til: »209,3«, og »265,9« ændres til: »272,0«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »251,3« til: »262,5«.

3. I § 1, stk. 3, ændres »117,5« til: »121,2«, »114,4« ændres til: »118,6«, og »3,1« ændres til: »2,6«.

§ 3

I lov nr. 1704 af 27. december 2018 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »491,7« til: »499,1«, »215,1« ændres til: »216,4«, og »276,6« ændres til: »282,7«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »250,8« til: »262,5«.

3. I § 1, stk. 3, ændres »117,3« til: »121,2«, »114,3« ændres til: »118,6«, og »3,0« ændres til: »2,6«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2020, 2021 og 2022, jf. budgetlovens § 6, stk. 2.

Ændringerne skal ses i lyset af regeringsskiftet og afspejler regeringens økonomiske politik og prioriteringer på det fremsatte forslag til finanslov for 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de love, der nævnes i stk. 1 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, åbner mulighed for i særlige tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og dels at gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folketingets vedtagelse af forslaget til finanslov.

Bestemmelsen kan fx finde anvendelse efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen fx finde anvendelse ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

2.2. Ændring af de gældende udgiftslofter for 2020-2022

De samlede forslag til ændringer af udgiftslofter for stat, regioner og kommuner fremgår af nedenstående tabel og kan overordnet henføres til:

? Ændringer af udgiftslofterne som følge af en fremrykket udmøntning af det finanspolitiske råderum.

? Ændringer af udgiftslofterne som følge af konsekvenserne af tiltag ifm. finanslovforslaget for 2020.

? Ændringer af udgiftslofterne som følge af afskaffelse af det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram og afviklingen af omprioriteringsbidraget i regionerne.

? Ændringer af udgiftslofterne som følge af ensretning af kontering af kommunale lønudgifter til løntilskud.

Tabel 1 viser de samlede ændringer.

Korrektionerne er uddybet i dokumentationsnotatet »Korrektioner af gældende udgiftslofter«, der er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.1. Korrektioner som følge af fremrykket udmøntning af finanspolitisk råderum

For at finansiere et løft af velfærden prioriterer regeringen en fremrykning af udmøntningen af det finanspolitiske råderum fra 2024 til 2020. Fremrykningen tilvejebringer 2¼ mia. kr. til nye initiativer i 2020. Væksten i råderummet i 2024, der ellers er relativt høj, bliver mindsket tilsvarende. Fremrykningen af udmøntningen af råderummet reducerer isoleret set den strukturelle saldo med 0,1 pct. af BNP i 2020-2023.

Der lægges på denne baggrund op til, at delloftet for driftsudgifter opjusteres med 2¼ mia. kr. i 2020, 2021 og 2022.

2.2.2. Korrektioner som følge af initiativer ifm. finanslovforslaget for 2020

Regeringens forslag til finanslov for 2020 indeholder en række initiativer, der har betydning for de fastsatte udgiftslofter.

Finanslovforslaget indeholder bl.a. en række skatte- og afgiftsforhøjelser - herunder tilbagerulning af lempelser af bo- og gaveafgiften, afskaffelse af skattefritagelse af fri telefon og forhøjelse af afgifter på plastik og tobak mv. - der bidrager til at finansiere nye udgiftstiltag under det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Der lægges på den baggrund op til, at delloftet for driftsudgifter opjusteres med 2.220 mio. kr. i 2020, 2.575 mio. kr. i 2021 og 2.595 mio. kr. i 2022. Delloftet for indkomstoverførsler opjusteres med 350 mio. kr. i 2020, 350 mio. kr. i 2021 og 350 mio. kr. i 2022.

2.2.3. Korrektioner som følge af afskaffelse af det kommunale moderniserings- og effektiviseringsbidrag og afvikling af omprioriteringsbidraget i regionerne

Som led i Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomiske rammer i 2020 er det aftalt, at det kommunale moderniserings- og effektiviseringsbidrag afskaffes, så det kommunale udgiftsloft fremover ikke indeholder en årlig nedregulering på 0,5 mia. kr.

Afskaffelsen af moderniserings- og effektiviseringsbidraget i 2020 er indarbejdet i de administrative korrektioner på finanslovforslaget for 2020, der følger af akt. 162 om statens bloktilskud til kommunerne for finansåret 2020 af 24. september 2019.

Afskaffelsen af det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram efter 2020 indebærer, at det kommunale udgiftsloft foreslås forhøjet med 500 mio. kr. i 2021 og 1.000 mio. kr. i 2022, og at det statslige delloft for driftsudgifter reduceres tilsvarende.

Som led i Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2020 er det hidtidige årlige omprioriteringsbidrag på både sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde afviklet.

Afviklingen af omprioriteringsbidraget i 2020 er indarbejdet i de administrative korrektioner på finanslovforslaget for 2020, der følger af akt. 162 om statens bloktilskud til kommunerne for finansåret 2020 af 24. september 2019.

Afviklingen af omprioriteringsbidraget i regionerne efter 2020 indebærer, at det regionale delloft for sundhedsudgifter foreslås forhøjet med 59 mio. kr. i 2021 og 118 mio. kr. i 2022, at det regionale delloft for udviklingsopgaver foreslås forhøjet med 30 mio. kr. i 2021 og 61 mio. kr. i 2020, samt at det statslige delloft for driftsudgifter reduceres tilsvarende.

2.2.4. Korrektioner som følge af ensretning af kontering af kommunale lønudgifter til løntilskud

I forbindelse med de indgåede økonomiaftaler med kommunerne er der foretaget en ensretning af konteringen af kommunale lønudgifter til løntilskud, hvormed løntilskudsudgifter svarende til 27,7 mio. kr. fremadrettet er omfattet af det kommunale serviceloft.

Der lægges på den baggrund op til, at det kommunale udgiftsloft opjusteres med 27,7 mio. kr. i 2020, 2021 og 2022.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring inden fremsættelsen, da ændringerne af de gældende udgiftslofter blandt andet følger af beslutninger, der først blev truffet i efteråret 2019. Dertil kommer, at forslaget endvidere tager højde for de administrative korrektioner i medfør af budgetlovens § 8, der medtages på finanslovforslaget. Det har således ikke tidsmæssigt været muligt at sende lovforslaget i høring forinden fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist den 30. oktober 2019 hos følgende myndigheder, organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Formandskabet for De Økonomiske Råd og Rigsrevisionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen ændrer det samlede statslige udgiftsloft fra 471,0 mia. kr. til 478,8 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 203,7 mia. kr. til 205,2 mia. kr. samt det statslige delloft indkomstoverførsler fra 267,3 mia. kr. til 273,6 mia. kr. for finansåret 2020.

Til nr. 2

Bestemmelsen ændrer det kommunale udgiftsloft fra 251,8 mia. kr. til 262,5 mia. kr. for finansåret 2020.

Til nr. 3

Bestemmelsen ændrer det samlede regionale udgiftsloft fra 117,6 mia. kr. til 121,2 mia. kr., det regionale delloft for sundhedsudgifter fra 114,5 mia. kr. til 118,6 mia. kr. samt det regionale delloft for udviklingsopgaver fra 3,1 mia. kr. til 2,6 mia. kr. for finansåret 2020.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsen ændrer det samlede statslige udgiftsloft fra 473,5 mia. kr. til 481,3 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 207,6 mia. kr. til 209,3 mia. kr. samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 265,9 mia. kr. til 272,0 mia. kr. for finansåret 2021.

Til nr. 2

Bestemmelsen ændrer det kommunale udgiftsloft fra 251,3 mia. kr. til 262,5 mia. kr. for finansåret 2021.

Til nr. 3

Bestemmelsen ændrer det samlede regionale udgiftsloft fra 117,5 mia. kr. til 121,2 mia. kr., det regionale delloft for sundhedsudgifter fra 114,4 mia. kr. til 118,6 mia. kr. samt det regionale delloft for udviklingsopgaver fra 3,1 mia. kr. til 2,6 mia. kr. for finansåret 2021.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 3

Til nr. 1

Bestemmelsen ændrer det samlede statslige udgiftsloft fra 491,7 mia. kr. til 499,1 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 215,1 mia. kr. til 216,4 mia. kr. samt det statslige delloft indkomstoverførsler fra 276,6 mia. kr. til 282,7 mia. kr. for finansåret 2022.

Til nr. 2

Bestemmelsen ændrer det kommunale udgiftsloft fra 250,8 mia. kr. til 262,5 mia. kr. for finansåret 2022.

Til nr. 3

Bestemmelsen ændrer det samlede regionale udgiftsloft fra 117,3 mia. kr. til 121,2 mia. kr., det regionale delloft for sundhedsudgifter fra 114,3 mia. kr. til 118,6 mia. kr. samt det regionale delloft for udviklingsopgaver fra 3,0 mia. kr. til 2,6 mia. kr. for finansåret 2022.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2020-2022 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2023 til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2020 til 2023.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig med finansloven for 2020, så de på finansloven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland. Budgetloven gælder heller ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret