Fremsat den 3. oktober 2019 af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dyrlæger

(Afgift til finansiering af drift af medicinregisteret VetStat m.v.)

§ 1

I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 11. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, må som led i deres uddannelse på Københavns Universitet deltage i diagnostik og behandling af dyr på universitetets dyrehospitaler og udøve dyrlægegerning, som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, forudsat, at dette sker efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke studiekrav der skal være opfyldt for, at veterinærstuderende kan deltage i diagnostik og behandling af dyr og udøve dyrlægegerning, jf. stk. 4.«

2. § 8 b ophæves.

3. I § 11, stk. 5, i § 20, stk. 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 26, stk. 1, ændres »euforiserende stoffer« til: »afhængighedsskabende lægemidler«

4. I § 17 indsættes som stk. 2-6:

»Stk. 2. Ejere af dyrehold med svin eller kvæg betaler samlet 3,0 mio. kr. (2018-niveau) årligt til finansiering af drift af medicinregisteret VetStat. Fordelingen af beløbet mellem ejere af dyrehold med svin eller kvæg sker forholdsmæssigt i forhold til disses andel af det samlede antibiotikaforbrug for de to dyrearter.

Stk. 3. Antibiotikaforbruget opgøres på baggrund af seneste afsluttede periode 1. juli til og med 30. juni.

Stk. 4. Den andel af det samlede beløb efter stk. 2 og 3, som skal betales af ejere af dyrehold med svin, fordeles mellem alle ejere af dyrehold med svin med et ligeligt beløb pr. besætning registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) den 1. februar i det år, beløbet opkræves.

Stk. 5. Den andel af det samlede beløb efter stk. 2 og 3, som skal betales af ejere af dyrehold med kvæg, fordeles mellem alle ejere af dyrehold med kvæg med et ligeligt beløb pr. årsdyr på grundlag af antal årsdyr i senest afsluttede periode 1. juli til og med 30. juni.

Stk. 6. Beløbet, jf. stk. 2, pris- og lønreguleres en gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.«

5. I § 32, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dyrlæger beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler er dog, for så vidt angår deres behandling af andres dyr, undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.«

6. Efter § 36 a indsættes:

»§ 36 b. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om betaling af omkostninger ved ekstra kontrol, som udføres efter, at der er påvist manglende overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling efter stk. 1.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2021.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget fremsættes delvis med baggrund i den politiske aftale om Veterinærforlig III 2018-2021, der blev indgået den 13. december 2017, mellem den daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det foreslås, at der i loven etableres hjemmel til, at driften af medicinregisteret VetStat efter en nødvendig teknisk omlægning og modernisering kan finansieres gennem opkrævning af betaling fra ejere af dyrehold med kvæg eller svin registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Ud over den foreslåede ændring, der udspringer af veterinærforliget, foreslås en række yderligere ændringer i loven. Det foreslås, at hjemlen til at opkræve gebyr til dækning af omkostningerne ved ekstra kontrol, som gennemføres efter, at der er påvist manglende overholdelse af loven, overføres fra tekstanmærkning i finansloven til lov om dyrlæger. Gebyret skal som hidtil betales af de dyrlæger og virksomheder, som er genstand for ekstra kontrol.

Herudover foreslås det, at der i loven skabes den fornødne hjemmel til, at de veterinærstuderende ved Københavns Universitet, som led i deres uddannelse, kan deltage i diagnostik og behandling af dyr ved universitetets dyrehospitaler, og i den forbindelse udøve dyrlægegerning. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i § 8 b ophæves, idet bestemmelsen har mistet sin betydning, og at begrebet "euforiserende stoffer" i loven ændres til "afhængighedsskabende lægemidler", som er den betegnelse, der anvendes på sundhedsområdet. Endelig foreslås det, at dyrlæger ansat ved Københavns Universitets dyrehospitaler undergives tilsyn i forbindelse med deres behandling af privatejede dyr svarende til, hvad der gælder for dyrlæger, der ikke er ansat ved en statslig undervisnings- og forskningsinstitution, eller for privatpraktiserende dyrlæger i øvrigt.

Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. januar 2020, dog således at den foreslåede bestemmelse vedrørende betaling til finansiering af drift af et nyt VetStat først træder i kraft den 1. januar 2021.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Veterinærstuderendes behandling af dyr på Københavns Universitets dyrehospitaler

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 11. januar 2017, hvad der forstås ved dyrlægegerning. Af § 2, stk. 2 fremgår det, at kun personer, som har modtaget autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, i loven, eller som har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 35 i loven, har ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge.

Ved dyrlægegerning forstås bl.a. at tage andres dyr under behandling for en sygdom til hvis behandling, der kræves veterinær indsigt, eller at tage dyr under behandling under anvendelse af receptpligtige lægemidler, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.

Efter § 4, stk. 1, i lov om dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælp ikke kan dækkes af dyrlæger. Som et eksempel herpå, fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, at veterinærstuderende, der har erhvervet den fornødne viden til at udføre kødkontrol, kan bistå dyrlæger på slagterier, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3450.

Efter § 4, stk. 2, i loven kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan yde dyrlæger bistand under disses udøvelse af dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 2-6. Af bestemmelsen fremgår endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Videre fremgår det af bestemmelsen, at ministeren kan bestemme, hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en således fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 2, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1153 af 30. september 2015 om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v., og bekendtgørelse nr. 605 af 1. juni 2017 om autorisation af veterinærteknikere.

Efter § 4, stk. 3, i loven, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling meddele tilladelse til og fastsætte regler om, at personer, der ikke er dyrlæger, under udstationering ved danske styrker i udlandet eller om bord på skibe udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 3. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde.

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Danmark udbydes veterinæruddannelsen af Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen består af en bachelordel på 3 år og en kandidatdel på 2 1/2 år.

Til universitetet er for nuværende knyttet to dyrehospitaler, henholdsvis Universitetshospitalet for Familiedyr og Universitetshospitalet for Store Husdyr. Dyrehospitalerne ejes af universitetet, og er organisatorisk placeret under universitetets Institut for Klinisk Veterinærmedicin.

På dyrehospitalerne diagnosticeres og behandles dels dyr, der ejes af universitetet, dels privatejede dyr, der bliver bragt til behandling på dyrehospitalerne af privatpersoner. De privatejede dyr tages under behandling på tilsvarende vis som på privatejede dyrehospitaler eller hos privatpraktiserende dyrlæger i øvrigt.

Som det fremgår under pkt. 2.1.1., må dyrlægegerning kun udøves af personer, der har modtaget autorisation som dyrlæge. Lovens § 4, stk. 1-3, indeholder enkelte undtagelser hertil, men på nuværende tidspunkt er der ikke i lov om dyrlæger den fornødne hjemmel til, at veterinærstuderende, som led i deres uddannelse, kan deltage i diagnostik og behandling af dyr og udøve dyrlægegerning.

Københavns Universitet har oplyst, at gældende praksis på området er, at de veterinærstuderende skal have gennemført bachelordelen på 3 år og første halvår af kandidatdelen i veterinærmedicin, jf. den nugældende studieordning for veterinæruddannelsen, før de må deltage i behandling af dyr. Dermed vil de studerende have erhvervet tilstrækkelige grundlæggende færdigheder til, at de som led i deres veterinæruddannelse kan deltage i behandling af dyr og udøve dyrlægegerning, fx indgivelse af receptpligtig medicin til dyr og deltagelse i mindre kirurgiske indgreb. Københavns Universitet har endvidere oplyst, at de veterinærstuderendes behandling af dyr sker under supervision af en dyrlæge, der er ansat af universitetet og tilknyttet dyrehospitalet.

Det foreslås, at der i loven som § 4, stk. 4, indsættes en bestemmelse, som hjemler, at veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, som led i deres uddannelse ved Københavns Universitet må deltage i diagnostik og behandling af dyr og udøve dyrlægegerning, som omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det vil være en betingelse, at de veterinærstuderendes behandling af dyr altid sker efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar. Den pågældende dyrlæge skal være ansat af universitetet og tilknyttet dyrehospitalet, ligesom det forudsættes, at den ansvarlige dyrlæge er til stede på dyrehospitalet, når de veterinærstuderende som led i veterinæruddannelsen behandler dyr. Derved sikres det, at veterinærstuderendes behandling af dyr sker på forsvarlig vis.

Det foreslås endvidere, at der i loven som § 4, stk. 5, indsættes en bemyndigelsesbestemmelse hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, hvilke studiekrav der skal være opfyldt for, at de veterinærstuderende som led i uddannelsen kan udøve dyrlægegerning. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de studiekrav, som Københavns Universitet lægger til grund på nuværende tidspunkt, jf. ovenfor, som betingelse for, at de veterinærstuderende kan deltage i behandling af dyr og udøve dyrlægegerning, er fyldestgørende for indeværende. Ministerens fastsættelse af regler, om hvilke af de gældende studiekrav der skal være opfyldt, vil ske efter høring af universitetet. Ved at fastsætte kravene på bekendtgørelsesniveau sikres det, at de løbende kan tilpasses, så de er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende studieordning for veterinæruddannelsen.

2.2. Ophævelse af § 8 b

2.2.1. Gældende ret

§ 8 b blev indsat i lov om dyrlæger med virkning fra den 1. juni 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4197.

Efter § 8 b, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger. I den enkelte besætning påhviler det den ansvarlige for besætningen at sikre, at der udføres egenkontrol i besætningen.

Hensigten med bestemmelsen var at fastsætte regler om, at dyrlægen ved besøg i besætningen bl.a. skulle rådgive om og følge op på, om besætningsejeren havde etableret og fulgte et egenkontrolprogram for dyrevelfærd. Ved manglende overholdelse af kravet om at indføre og efterleve kravet om egenkontrol med dyrevelfærd var det hensigten, at dyrlægen skulle gøre besætningsejeren opmærksom herpå med henblik på at få forholdene ændret eller om nødvendigt kontakte rette myndighed. Hensigten med bestemmelsen har således været at medvirke til at sikre, at der i landbrugsbesætninger blev indført og efterlevet egenkontrol med dyrevelfærd.

Bestemmelsen i § 8 b, stk. 1, om dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger blev udmøntet ved bekendtgørelse nr. 786 af 25. juni 2010 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse nr. 787 af 25. juni 2010 om sundhedsrådgivningsaftaler i svinebesætninger, der begge trådte i kraft den 1. juli 2010.

Med virkning fra den 14. december 2016 blev ordningen med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger imidlertid ophævet. Samtidig blev reglerne om dyrlæges forpligtelser i forhold hertil ophævet.

Reglerne om egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger er nu erstattet af reglerne om en målrettet dyrevelfærdsindsats, der vedrører dyrlægens rådgivning om dyrevelfærd som led i sundhedsrådgivning, jf. de nugældende regler i bekendtgørelse nr. 1648 af 18. december 2018 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger og bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2018 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger.

2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelsen i § 8 b, stk. 1, der knytter sig til ordningen med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger, har ved ophævelsen af ordningen mistet sin betydning. Det tilsvarende gør sig gældende for bestemmelsen i § 8 b, stk. 2, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at dyrlægerne afholder de omkostninger, der er forbundet med det offentliges faktiske udgifter til kontrol med de pågældende dyrlægers auditering af egenkontrollen med dyrevelfærd.

Som konsekvens af, at bestemmelserne i § 8 b, stk. 1 og 2, har mistet deres betydning, foreslås det, at § 8 b ophæves.

2.3. Ændret terminologi for "euforiserende stoffer"

2.3.1. Gældende ret

Betegnelsen "euforiserende stoffer" indgår i bestemmelserne i § 11, stk. 5, § 20, stk. 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 26, stk. 1, i lov om dyrlæger.

Der er tale om bestemmelser, der som led i tilsyn med dyrlæger, giver ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Fødevarestyrelsen) forskellige reaktionsmuligheder i forhold til dyrlægers ordinering af euforiserende stoffer. Euforiserende stoffer er receptpligtige lægemidler, og formålet med bestemmelserne er bl.a. at sikre mod misbrug af disse lægemidler.

Efter § 11, stk. 5, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling som led i tilsynet med dyrlægers ordineringer af euforiserende stoffer påbyde en dyrlæge at føre nøjagtige optegnelser over disse ordineringer. Påbuddet kan omfatte krav om, at tidspunktet for ordineringerne, art og mængde, dyrets art, dyreejerens navn og adresse samt indikationen for ordineringen skal fremgå af optegnelserne, samt at optegnelserne skal indsendes til myndighederne.

Efter § 20, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fratage en dyrlæge retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af euforiserende stoffer, hvis dyrlægen har overtrådt et påbud meddelt efter § 11, stk. 5, i loven, eller ordinerer euforiserende stoffer på uforsvarlig måde, eller ordinerer euforiserende stoffer til eget eller andre menneskers brug. Bestemmelsen anvendes i de tilfælde, hvor fratagelse skønnes nødvendig for at forebygge alvorlige skader på mennesker eller dyr. Fratagelsen kan ske for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandigt. En dyrlæge, som har fået frataget retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af euforiserende stoffer, kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene efter bestemmelsen i lovens § 22.

Efter § 26, stk. 1, kan en dyrlæge fraskrive sig sin autorisation eller en eller flere af de i § 18, stk. 2, i loven omhandlede rettigheder. Efter bestemmelsen kan fraskrivelsen være begrænset til at angå ordinering af euforiserende stoffer eller en nærmere angiven gruppe af sådanne stoffer. Videre fremgår det af bestemmelsen, at autorisationen eller fraskrevne rettigheder generhverves, når en fastsat tidsfrist fra fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt generhverves efter ansøgning, såfremt der ikke foreligger omstændigheder, der vil kunne begrunde fratagelse af autorisationen eller rettigheder efter §§ 18, 20, 21, 23 og 24 i loven. Bestemmelsen i § 26, stk. 1, giver en dyrlæge mulighed for selv at fraskrive sig autorisationen eller dele heraf. Bestemmelsen vil fx kunne anvendes i det tilfælde, hvor overtrædelserne er så åbenlyse, at dyrlægen på forhånd erkender, at autorisationen vil blive frakendt vedkommende.

Fødevarestyrelsen modtager halvårligt fra Sundhedsdatastyrelsen (tidligere Lægemiddelstyrelsen) en liste over alle dyrlægers ordination af stoffer, der er underkastet en særlig overvågning. Listen gennemgås af Fødevarestyrelsen, der herefter udpeger dyrlæger til kontrol af deres ordinering af euforiserende stoffer.

Det er ikke i lov om dyrlæger defineret, hvad der skal forstås ved "euforiserende stoffer", og Miljø- og Fødevareministeriet har hidtil henholdt sig til den vurdering, der foretages på sundhedsområdet for bl.a. læger og tandlæger.

Med autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, blev lægelovens hidtidige benyttede betegnelse "euforiserende stoffer" med virkning fra 1. januar 2007 ændret til betegnelsen "afhængighedsskabende lægemidler". Af lovbemærkningerne i det bagvedliggende lovforslag (forslag til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3221) fremgår det, at de to betegnelser anvendes for samme midler.

2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af autorisationslovens § 35, stk. 3, at det på sundhedsområdet er Styrelsen for Patientsikkerhed, der afgør, hvad der i autorisationsloven forstås ved "afhængighedsskabende lægemidler". Af Sundhedsstyrelsens Vejledning af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, afsnit 2.1.1. Afhængighed, fremgår det endvidere, hvad Sundhedsstyrelsen forstår ved afhængighed.

Det anføres i vejledningen, at afhængighed kan udvikles ved gentagen eller vedvarende brug af et psykoaktivt stof, herunder et lægemiddel. Det anføres, at afhængighed kendetegnes ved en stærk trang til at indtage stoffet, vanskeligheder eller manglende evne til at begrænse eller ophøre med brugen, fortsat brug trods erkendte skadevirkninger, og/eller at brug af stoffet tager uforholdsmæssig megen tid eller andre ressourcer og prioriteres uforholdsmæssigt højt i brugerens dagligdag. Endelig anføres det, at samtidig toleransudvikling og abstinenssymptomer kan forværre afhængighedstilstanden.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre betegnelsen "euforiserende stoffer" i lov om dyrlæger til "afhængighedsskabende lægemidler", så der skabes parallelitet mellem den betegnelse, der anvendes i lov om dyrlæger, og den betegnelse, der anvendes på sundhedsområdet, og således, at Fødevarestyrelsen til brug for kontrol af dyrlægers ordinering af afhængighedsskabende lægemidler modtager oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen om dyrlægers ordineringer af de samme afhængighedsskabende lægemidler, som anvendes i forhold til kontrollen af læger og tandlæger med tillæg af veterinære lægemidler.

Det foreslås derfor, at betegnelsen "euforiserende stoffer" i lovens § 11, stk. 5, i § 20, stk. 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 26, stk. 1, ændres til "afhængighedsskabende lægemidler". Dermed skabes parallelitet mellem den betegnelse, der anvendes i lov om dyrlæger, og den betegnelse, der anvendes på det humane sundhedsområde.

Ændringen vil ikke indebære nogen substantiel ændring i forhold til anvendelsen af reglerne i §§ 11, 20 og 26. Der vil alene være tale om en sproglig ændring.

2.4. VetStat

2.4.1. Gældende ret

Efter § 17 i lov om dyrlæger kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om drift af medicinregisteret VetStat, herunder om dyrlægers indberetning af oplysninger til registeret, om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med udtræk af oplysninger fra registeret.

VetStat er Fødevarestyrelsens IT-system til registrering af forbrug af veterinære lægemidler. Blandt de vigtigste formål med registret er at monitorere udviklingen i forbruget af antibiotika til dyr i Danmark og på den baggrund igangsætte initiativer, som kan sænke forbruget. Dette medvirker til at optimere anvendelsen af antibiotika i danske husdyrbesætninger, specielt med henblik på at imødegå resistensudvikling. Endvidere anvendes data fra registeret i dyrlægers rådgivning af klienter som et redskab for myndigheder til overvågning af uhensigtsmæssig eller ulovlig anvendelse af antibiotika og som et vigtigt grundlag for forskning i udvikling af antibiotikaresistens.

Den oprindelige hjemmel til at oprette registeret fremgår af § 1, nr. 3, i lov nr. 936 af 20. december 1999 om ændring af lov om dyrlægegerning m.v. Med lovændringen blev der i lov om dyrlægegerning m.v. som § 7, stk. 8, indsat en bestemmelse, hvorefter ministeren kan oprette et register, der indeholder oplysninger om anvendte, ordinerede og udleverede receptpligtige lægemidler. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger om køb og salg af tilsætningsstoffer til foderstoffer og foderlægemidler. Herudover fremgår det af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om registerets drift, herunder om dyrlægers indberetning af oplysninger til registeret, om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret, samt om opkrævning af gebyrer i forbindelse med træk af oplysninger fra registeret.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger i forslaget til ovennævnte ændringslov, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 96-97, og et samtidigt forslag om ændring af lov om foderstoffer vedrørende indberetningspligt til VetStat for foderstofvirksomheder, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 114, at udgifterne i forbindelse med etableringen af registeret ville blive optaget på finansloven, og at der på finansloven for 1999 ville blive afsat 15 mio. kr. til etablering af et centralt register for receptpligtig medicin til husdyr (VetStat). Det fremgår endvidere, at driftsomkostningerne efter 2001 forventedes at beløbe sig til 3-4 mio. kr. årligt, som ville blive afholdt inden for de respektive institutioners nettoudgiftsbevilling. Endelig fremgår det, at eventuelle udgifter til Lægemiddelstyrelsen og andre eksterne tjenesteydere i forbindelse med driften af registeret afholdes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (nu Miljø- og Fødevareministeriet).

Omkostningerne ved driften af registeret afholdes fortsat i dag inden for Fødevarestyrelsens (ministeriets) nettoudgiftsbevilling.

Medicinregisteret VetStat blev sat i drift i 2000.

2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er nødvendigt at gennemføre en teknisk omlægning og modernisering af VetStat, da det nuværende IT-system er utidssvarende. På grund af den hastige udvikling på IT-området øges risikoen for, at browsere og VetStat ikke længere vil kunne fungere sammen, hvilket kan resultere i, at brugere som fx landmænd og dyrlæger ikke længere vil kunne følge antibiotikaforbruget. I forbindelse med den tekniske omlægning gennemføres der samtidig en modernisering af systemet, der vil øge registerets anvendelighed både i landbrugets administration af husdyrbesætningerne og i den nationale indsats for at begrænse antibiotikaforbruget. Dette vil bl.a. ske ved, at det bliver muligt, at antibiotikaforbruget kan opgøres på besætningsniveau, hvor forbruget i det nuværende system opgøres på ejendomsniveau (CHR-niveau).

Udviklingen af et nyt VetStat er besluttet som en del af den politiske aftale om Veterinærforlig III 2018-2021, der blev indgået den 13. december 2017 mellem den daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

De fremadrettede omkostninger påregnes i forliget at andrage 5,4 mio. kr. (2018-niveau) årligt, hvoraf budgetteret 3,0 mio. kr. (2018-niveau) udgør omkostninger til drift, og budgetteret 2,4 mio. kr. (2018-niveau) udgør afskrivninger over 8 år på investeringen til udvikling af det nye VetStat. Det er i forbindelse med forliget besluttet, at afskrivningerne af de aktiverede udviklingsomkostninger til det nye VetStat skal bevillingsfinansieres, og at drift efter idriftsættelse af det nye VetStat skal finansieres ved opkrævning hos ejere af dyrehold med kvæg eller svin.

Med den foreslåede bestemmelse vil der årligt blive opkrævet 3,0 mio. kr. (2018-niveau) til finansiering af drift af et nyt VetStat. Beløbet opkræves hos ejere af dyrehold med svin eller kvæg. Det er hensigten, at det beløb, der skal opkræves, over tid tilstræbes fastsat i loven således, at det vil modsvare de faktiske omkostninger til drift af VetStat.

Der er først omkostninger at finansiere i 2021. Derfor vil der første gang ske opkrævning i 2021. Den takst, som opkræves i 2021 og som skal finansiere omkostningerne i 2021, vil således blive opkrævet på baggrund af forbruget af antibiotika i perioden 1. juli 2019 til og med 30. juni 2020. Ejere af dyrehold med svin, som er omfattet af betaling for 2021, er ejere af dyrehold, der er registreret i CHR med en besætning pr. 1. februar 2021. Ejere af dyrehold med kvæg, som er omfattet af betaling i 2021, er ejere, som har haft årsdyr i perioden 1. juli 2019 til og med 30. juni 2020.

Baseret på antibiotikaforbruget registreret i VetStat i 2018 ville ejere af dyrehold med svin skulle have betalt 85 pct. af de 3,0 mio. kr. og ejere af dyrehold med kvæg have betalt 15 pct. af de 3,0 mio. kr. Dette skal sættes i forhold til, at 77 pct. af det samlede antibiotikaforbrug i VetStat i 2018 blev anvendt til svin, mens 13 pct. blev anvendt til kvæg. Dette ville ud fra antal svinebesætninger pr. 1. juli 2019 betyde en betaling på 306 kr. pr. besætning og en betaling pr. årsdyr for kvæg på 0,29 kr.

Taksten pr. besætning, beregnet efter ovenstående model, for svin og årsdyr for kvæg vil blive offentliggjort før opkrævningen hos ejere af dyrehold. Offentliggørelsen vil ske på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det foreslås, at de 3,0 mio. kr. (2018-niveau) pris- og lønreguleres én gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks, første gang pr. 1. januar 2021.

2.5. Tilsyn med dyrlæger ansat ved Københavns Universitets dyrehospitaler

2.5.1. Gældende ret

Efter § 32, stk. 1, i lov om dyrlæger, er dyrlæger undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Det følger dog af § 32, stk. 2, at dyrlæger, der er ansat ved statslige undervisnings- og forskningsinstitutioner, er undtaget fra tilsynet, for så vidt angår deres virksomhed ved disse institutter. Ved statslige undervisnings- og forskningsinstitutioner forstås fx universiteter.

Undtagelsen i lovens § 32, stk. 2, fra det generelle krav om, at dyrlæger er undergivet tilsyn, kan føres tilbage til forslag til lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf. Folketingstidende 1963-64, tillæg A, spalte 196, hvor undtagelsen fremgår af forslaget til § 10, stk. 2, i lovforslaget. Ordlyden af § 10, stk. 2, der svarer til ordlyden af den nugældende bestemmelse i § 32, stk. 2, i lov om dyrlæger, er forblevet uændret siden 1964.

Af lovbemærkningerne til forslag til lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf. ovenfor, fremgår det, at baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at man ikke anser, at der er behov for, at de ved statslige undervisnings- og forskningsinstitutter beskæftigede dyrlæger er undergivet tilsyn med hensyn til deres virksomhed ved disse institutter.

Efter § 33, stk. 1, i lov om dyrlæger har tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven eller Den Europæiske Unions forordninger, og kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse. Efter § 33, stk. 2, i loven yder politiet om nødvendigt bistand hertil. § 33, stk. 2, hjemler endvidere, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter aftale med justitsministeren kan fastsætte regler herom.

Tilsyn med dyrlæger udføres af Fødevarestyrelsen.

2.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Veterinæruddannelsen, dvs. den uddannelse, der giver adgang til at opnå dansk autorisation som dyrlæge, jf. § 3, stk. 1, i lov om dyrlæger, udbydes i Danmark på nuværende tidspunkt alene af Københavns Universitet. Spørgsmålet om tilsyn med statsligt ansatte dyrlæger ved dyrehospitaler er således for tiden kun relevant i forhold til Københavns Universitet, som er det eneste universitet i Danmark, hvortil der er knyttet dyrehospitaler.

Universitetet driver på nuværende tidspunkt to dyrehospitaler, henholdsvis Universitetshospitalet for Store Husdyr og Universitetshospitalet for Familiedyr. Begge dyrehospitaler er organisatorisk en del af universitetets Institut for Klinisk Veterinærmedicin.

De dyr, der tages under behandling på de to dyrehospitaler, er dels dyr, der tilhører universitetet, dels privatejede dyr.

Dyrene, der tilhører universitetet, er alle undergivet dyreforsøgslovgivningen, jf. lov om dyreforsøg. Dyrene anvendes til forskning samt til undervisningsbrug som led i uddannelsen af de veterinærstuderende. Dyrene er undergivet tilsyn som led i de tilladelser, som universitetet har fra Dyreforsøgstilsynet, jf. lov om dyreforsøg.

De privatejede dyr tages under behandling på linje med behandling af dyr på privatejede dyrehospitaler eller behandling af dyr, der udføres af privatpraktiserende dyrlæger i øvrigt. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der også bør kunne føres tilsyn med dyrlæger beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler på linje med tilsyn, der udføres i forhold til dyrlæger ansat ved privatejede dyrehospitaler eller privatpraktiserende dyrlæger i øvrigt. De dyr, der tilhører universitetet, er undergivet tilsyn i henhold til dyreforsøgslovgivningen, og indgår derfor ikke i den foreslåede tilsynsforpligtelse.

Tilsynet med dyrlæger varetages i dag af Fødevarestyrelsen, og det er også styrelsen, der som led i tilsynet med dyrlæger kan følge op på henvendelser fra dyreejere vedrørende privatpraktiserende dyrlægers behandling af dyr, herunder dyrlæger ansat på privatejede dyrehospitaler. Fødevarestyrelsen vurderer, hvorvidt dyrlægen har overtrådt bestemmelser i lov om dyrlæger eller bestemmelser fastsat med hjemmel i loven. Det kan fx være spørgsmålet om, hvorvidt en dyrlæge har vist fornøden omhu og samvittighedsfuldhed ved udøvelsen af sin gerning som dyrlæge, jf. § 8, stk. 1, i lov om dyrlæger.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at Fødevarestyrelsen kan følge op på henvendelser fra dyreejere vedrørende behandling af dyr, uanset om behandlingen er foretaget af en dyrlæge ansat på et privatejet dyrehospital, en privatpraktiserende dyrlæge i øvrigt eller af en dyrlæge beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler. Som reglerne er på nuværende tidspunkt, vil Fødevarestyrelsen, når henvendelsen vedrører en dyrlæge, der er beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler, henvise borgeren til at indgive en politianmeldelse. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke hensigtsmæssig, hverken for universitetet, dyrlægen eller for myndighederne, herunder politiet.

Det foreslås derfor, at dyrlæger beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler i forbindelse med disses behandling af privatejede dyr undergives tilsyn på linje med tilsyn, der udføres i forhold til dyrlæger ansat på privatejede dyrehospitaler eller privatpraktiserende dyrlæger i øvrigt. Dyrlæger beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler er organisatorisk ansat ved universitetets Institut for Klinisk Veterinærmedicin, hvorunder universitetets dyrehospitaler hører.

2.6. Betaling for ekstra kontrol

2.6.1. Gældende ret

Efter finansloven for 2019 § 24, tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, er ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiget til at fastsætte regler om betaling af omkostningerne ved ekstra kontrol, som udføres efter, at der er påvist manglende overholdelse af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, lov om udendørs hold af svin, lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, lov om hold af slagtekalkuner, lov om hold af slagtekyllinger, dyreværnsloven, lov om hold af heste, lov om dyrlæger samt regler, der er fastsat i henhold til de nævnte love eller Den Europæiske Unions forordninger.

Af anmærkningen til tekstanmærkningen fremgår det, at betaling for ekstrakontrol efter stk. 3 i tekstanmærkningen fastsættes på samme måde som den før 2013 eksisterende betaling for ekstrakontrol udført i henhold til lov om hold af slagtekyllinger og opfølgning på påbud udstedt i henhold til dyreværnsloven.

De takster, der er fastsat med hjemmel i stk. 3 i tekstanmærkningen, er p.t. et grundgebyr på 394 kr. med tillæg af 553 kr. pr. påbegyndt kvarter, og et særligt gebyr på 3.094 kr. til dækning af ekstra sagsbehandlingsomkostninger, når ekstra kontrol sker som opfølgning på et påbud, et forbud eller en bøde, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr.

2.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er normal praksis i overensstemmelse med Den Økonomiske Administrative Vejledning (ØAV), at materielle tekstanmærkninger skal indarbejdes i den relevante lovgivning, når dette er muligt. Det foreslås derfor, at den del af tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, der vedrører lov om dyrlæger, indsættes i loven. Bestemmelsen er udtryk for det generelle princip, der anvendes i administrationen af fødevare-, foderstof- og veterinærlovgivningen om, at det offentliges omkostninger ved ekstra kontrol, som er foranlediget af, at der er påvist overtrædelser af den pågældende lovgivning, skal afholdes af de pågældende virksomheder. Dette generelle princip finder også udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2004/882/EF af 29. april 2004, om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen, samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (Kontrolforordningen).

Taksterne fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets budgetvejledning 2016 om takster for ikke skattemæssige afgifter og gebyrer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Fornyelse af VetStat medfører en årlig omkostning på 5,4 mio. kr. (2018 niveau), hvoraf 3,0 mio. kr. udgør omkostninger til drift efter idriftsættelse af det nye VetStat, mens 2,4 mio. kr. udgør afskrivninger over 8 år på investeringen til udviklingen af det nye VetStat. For disse omkostninger er det i forbindelse med Veterinærforlig III 2018-2021 besluttet, at afskrivningerne på 2,4 mio. kr. skal dækkes inden for Fødevarestyrelsens bevilling. Fornyelsen af VetStat forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings tilsynsbeføjelse også skal omfatte dyrlæger, der er beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler, vil indebære, at disse dyrlæger vil blive underlagt tilsyn på lige fod med dyrlæger ansat ved privatejede dyrehospitaler eller privatpraktiserende dyrlæger i øvrigt. Det vurderes, at forslaget ikke indebærer væsentlige omkostninger for det offentlige. Omkostninger forventes at kunne afholdes inden for Fødevarestyrelsens eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget i øvrigt vil ikke indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen om betaling for ekstra kontrol er en videreførelse af gældende ret, og omkostninger forbundet med Fødevarestyrelsens tilsynsforpligtelse i forhold til dyrlæger ansat ved Københavns Universitets dyrehospitaler, vil kunne afholdes inden for eksisterende økonomiske rammer.

Reglerne om digital kommunikation er ikke relevant for lovforslaget, da lov om dyrlæger allerede indeholder regler herom.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Fornyelse af VetStat medfører en årlig omkostning på 5,4 mio. kr. (2018-niveau), hvoraf budgetteret 3,0 mio. kr. udgør omkostninger til drift efter idriftsættelse af det nye VetStat, mens budgetteret 2,4 mio. kr. udgør afskrivninger over 8 år på investeringen til udviklingen af det nye VetStat.

Der opkræves 3,0 mio. kr. (2018-niveau) hos ejere af dyrehold med kvæg eller svin. Et nyt VetStat er en forudsætning for byrdelettelser for erhvervet vedrørende medicinregistrering af smågrise (3,3 mio. kr. årligt) (2018-niveau), som indgik i oplægget til Veterinærforlig III.

Bestemmelsen om betaling for ekstra kontrol er en videreførelse af gældende ret og vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De øvrige foreslåede ændringer vil heller ikke indebære hverken væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervet.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget er herudover blevet vurderet efter principperne for agil erhvervsrettet regulering. Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget, da lovforslaget ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil indebære administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. juli til den 22. august 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A-consult a/s, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alternativfondet, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Bech Food - Din Fødevarekonsulent, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The, Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, CIBIS-Fødevarerådgivning, Comida Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Danish Agro, Danish Seafood Association (DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks civile Hundeførerforening (DcH), Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Kennel Klub, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Primat Sammenslutning, Dansk Ride Forbund, Dansk Skaldyrcenter, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Træforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Fugleforeninger, Danske Kartofler, Danske Lammeproducenter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Universiteter, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Deanfood ApS, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - KU, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO - Dansk Flavour Organisation, DHI - Center for Miljø og Toksikologi, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, DinSmiley, DOSO - DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, DTU - Center for Hygiejnisk Design, DTU - Fødevareinstituttet, DTU - Veterinærinstituttet, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, E-Branchekoden ApS, Ecscom, EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite Food Aps, EMCON, eSmiley, Eurofins Steins Laboratorium, Faglig Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr, Foodcare, Food Diagnostics ApS, FoodEfficiency, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen Fair Dog, Foreningen Frit Fjerkræ, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for katten, Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Food Safety Consult, Forsøgsdyrenes Værn, FødevareDanmark, FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarer til Medicinske Formål (FMF), Gigtforeningen, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Grønlands Selvstyre, Hatting-KS A/S, Haveselskabet, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, Højmarklaboratoriet a/s, International Transport Danmark, ISI Food Protection, Kantineledernes Landsklub, Kelsen Group, KGH customs services Danmark, KGH customs services Sverige, KL, Kliniske Diætister, Kopenhagen Fur, Kontrolgruppen, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex aps, Lægeforeningen, Maistic Bio Group, Marine Ingredients, Medicwiotech, Mejeriforeningen, MVR Kval Tech, Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS, NOAHs Sekretariat, NOPALAX, Nordic Petfood Association (NPFA), Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Ostehandlerforeningen for Danmark, Plastindustrien i Danmark, Professionshøjskolerne, QESH Consult, QFish, QMS-Consult, Quality Consulting Denmark, Rådet for Bedre Hygiejne, Rådet for Hovpleje og Hestebeslag, Salling Group, Sammark, Sedan, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning, Aps, Smiley-One, SPF-Danmark, Statens Serum Institut, Stop Spild Af Mad, SundhedsRådet, Teknologisk Institut, TOMO Fødevarerådgivning, Varefakta, Veterinærmedicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion, World Animal Protection Danmark , WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Landsforening.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Udøvelse af dyrlægegerning, jf. § 2, stk. 1, i loven, er forbeholdt dyrlæger, jf. § 2, stk. 2, i loven, dvs. forbeholdt personer, som har modtaget autorisation som dyrlæge fra Fødevarestyrelsen, eller som har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 35 i loven. Lovens § 4, stk. 1-3, indeholder en række undtagelser til bestemmelsen i lovens § 2, stk. 2, jf. pkt. 2.1.1. På nuværende tidspunkt er der ikke i loven den fornødne hjemmel til, at veterinærstuderende som led i deres uddannelse kan deltage i diagnostik og behandling af dyr og udøve dyrlægegerning.

Det foreslås, at der som § 4, stk. 4, i loven indsættes en bestemmelse, der skaber hjemmel til, at de veterinærstuderende ved Københavns Universitet, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, som led i deres uddannelse må deltage i diagnostik og behandling af dyr ved universitetets dyrehospitaler, og i den forbindelse udøve dyrlægegerning som omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, forudsat, at dette sker efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar.

Med den foreslåede bestemmelse gives der mulighed for, at de veterinærstuderende, som led i veterinæruddannelsen, kan opnå de fornødne færdigheder til efter bestået kandidateksamen at kunne udøve dyrlægegerning på fuldt forsvarlig vis.

Dyrlægegerning i henhold til lovens § 2, stk. 1, nr. 2, omfatter at tage andres dyr under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt. Ved nogen anden sygdom forstås anden sygdom end de i lovens § 2, stk. 1, nr. 1, omhandlede smitsomme sygdomme.

Dyrlægegerning i henhold til lovens § 2, stk. 1, nr. 3, omfatter at tage dyr under behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept. Bestemmelsen indebærer, at ordinering og udlevering af receptpligtige lægemidler med henblik på behandling af dyr er forbeholdt dyrlæger. De veterinærstuderende må således indgive receptpligtig medicin, men ikke ordinere receptpligtige lægemidler.

Det fremgår af forslaget til § 4, stk. 4, at det er en forudsætning, at de veterinærstuderendes behandling af dyr altid sker efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar. Den pågældende ansvarlige dyrlæge skal være ansat af universitetet og tilknyttet dyrehospitalet. Denne skal være til stede på dyrehospitalet, når de veterinærstuderende som led i uddannelsen behandler dyr. Derved sikres det, at veterinærstuderendes behandling af dyr sker på forsvarlig vis. De veterinærstuderendes behandling af dyr sker dels på dyrehospitalerne, dels som led i Universitetshospitalet for Store Husdyrs udkørende stordyrspraksis, der omfatter besøg i private husdyrbesætninger.

Det er hensigtsmæssigt, at de veterinærstuderende kan deltage i behandling af dyr i et sådant omfang, at de kan opnå tilstrækkelige færdigheder til, at de efter bestået kandidateksamen og modtagelse af autorisation som dyrlæge kan udøve dyrlægegerning på fuldt forsvarlig vis. Det vil være op til Københavns Universitet at vurdere, hvilke behandlinger af dyr det vil være nødvendigt og forsvarligt, at de studerende deltager i som led i deres uddannelse, jf. den til enhver tid gældende studieordning for veterinæruddannelsen. Som ovenfor nævnt er det en betingelse, at de studerendes behandling af dyr altid sker efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar. De studerende må ikke attestere dokumenter, herunder attestere vaccinationer eller ordinere receptpligtige lægemidler, idet dette er forbeholdt dyrlæger.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, giver hjemmel til, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, hvilke studiekrav der skal være opfyldt for, at de veterinærstuderende kan deltage i diagnostik og behandling af dyr og udøve dyrlægegerning. Fastsættelsen af studiekrav skal ske efter høring af universitetet og være i overensstemmelse med den til enhver tid gældende studieordning for veterinæruddannelsen. Det vil i bekendtgørelsesform for nuværende blive fastsat, at de veterinærstuderende skal have bestået bachelordelen på 3 år og første halvår af kandidatdelen i veterinærmedicin for, at de må deltage i behandling af dyr.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 8 b i lov om dyrlæger knytter sig til den hidtidige ordning med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger. Efter § 8 b, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger. § 8 b, stk. 2, fastsætter, at dyrlægerne skal afholde omkostningerne ved de tilsyn og den kontrol, som de har været pålagt i forbindelse med ordningen med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger. Ordningen med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger er imidlertid ophævet i 2016, jf. pkt. 2.2.1.

Da bestemmelsen i § 8 b dermed har mistet sin betydning, foreslås det, at bestemmelsen ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 3

Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 5, § 20, stk. 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 26, stk. 1, giver som led i tilsyn med dyrlæger, ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Fødevarestyrelsen) forskellige reaktionsmuligheder i forhold til dyrlægers ordinering af euforiserende stoffer. Euforiserende stoffer er receptpligtige lægemidler, og formålet med bestemmelserne er bl.a. at sikre mod misbrug af disse lægemidler.

Det foreslås, at betegnelsen "euforiserende stoffer" i lovens § 11, stk. 5, § 20, stk. 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 26, stk. 1, ændres til "afhængighedsskabende lægemidler" således, at der dermed skabes parallelitet mellem den betegnelse, der anvendes i lov om dyrlæger, og den betegnelse, der anvendes på sundhedsområdet, jf. § 35 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). De to betegnelser anvendes for samme midler, og ændringen vil ikke indebære nogen substantiel ændring i forhold til anvendelsen af reglerne i §§ 11, 20 og 26. Der vil alene være tale om en sproglig ændring.

Miljø- og Fødevareministeriet har hidtil i vurderingen af, hvad der skal forstås ved "euforiserende stoffer", henholdt sig til, hvad der er gældende på sundhedsområdet, hvortil kommer de lægemidler, der særligt finder anvendelse i forbindelse med behandling af dyr uden anvendelse på humanområdet. Ministeriet vil fremover på tilsvarende vis ved vurderingen af, hvad der skal forstås ved "afhængighedsskabende lægemidler", henholde sig til, hvad der er gældende på det humane sundhedsområde, hvortil kommer de lægemidler, der særligt finder anvendelse i forbindelse med behandling af dyr uden anvendelse på humanområdet. Vurderingen af, hvad der skal forstås ved "afhængighedsskabende stoffer" på humanområdet, tilkommer Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. § 35, stk. 3, i autorisationsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til nr. 4

Efter § 17 i lov om dyrlæger kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om drift af medicinregisteret VetStat, herunder om dyrlægers indberetning af oplysninger til registeret, om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med udtræk af oplysninger fra registeret.

Det foreslås, at der som § 17, stk. 2, indsættes en bestemmelse, der hjemler, at ejere af dyrehold med kvæg eller svin opkræves 3,0 mio. kr. (2018-niveau) årligt til drift af medicinregisteret VetStat. Dermed skabes der hjemmel til, at driften af et nyt medicinregister VetStat efter idriftsættelse finansieres fra 2021 ved opkrævning af 3,0 mio. kr. (2018-niveau) årligt, som betales af ejere af dyrehold med svin eller kvæg registreret i CHR.

Modellen, der opkræves efter, jf. de som § 17, stk. 3-5 foreslåede bestemmelser, baseres på, at ejere af dyrehold med svin eller kvæg bidrager relativt til betaling af de 3,0 mio. kr. i forhold til disses andel af det samlede antibiotikaforbrug for disse to dyrearter registreret i VetStat. Fordelingen opgøres på baggrund af forbruget af antibiotika i senest afsluttede periode 1. juli til og med 30. juni. For ejere af dyrehold med svin opkræves et beløb pr. besætning registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) den 1. februar. For ejere af dyrehold med kvæg opkræves et beløb pr. årsdyr. Beløbet for ejere af dyrehold med kvæg beregnes på grundlag af antal årsdyr i senest afsluttede periode 1. juli til og med 30. juni. Et årsdyr er eksempelvis ét dyr, der har været i besætningen i 365 dage, eller 2 dyr, der hver har været i besætningen i et halvt år. Modellen er således, at en ejer af dyrehold, som både har svin og kvæg, vil blive opkrævet et beløb pr. besætning med svin og et beløb for antal årsdyr for kvæg.

Beløbet, som opkræves pr. besætning med svin, afrundes til nærmeste krone. Beløbet, som opkræves pr. årsdyr for kvæg, afrundes, så der opkræves et beløb, der afrundes til nærmeste hele øre, eksempelvis 0,29 kr., pr. årsdyr.

Der er først omkostninger at finansiere i 2021. Derfor vil der første gang ske opkrævning i 2021. Den takst, som opkræves i 2021, og som skal finansiere omkostningerne i 2021, vil således blive opkrævet på baggrund af forbruget af antibiotika i perioden 1. juli 2019 til og med 30. juni 2020. Ejere af dyrehold med svin, som er omfattet af betaling for 2021, er ejere af dyrehold, der er registreret i CHR med en besætning pr. 1. februar 2021. Ejere af dyrehold med kvæg, som er omfattet af betaling i 2021, er ejere, som har haft årsdyr i perioden 1. juli 2019 til og med 30. juni 2020.

Taksten pr. besætning, beregnet efter ovenstående model, for svin og årsdyr for kvæg vil blive offentliggjort før opkrævningen hos ejere af dyrehold. Offentliggørelsen vil ske på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det foreslås endvidere, at der som § 17, stk. 6, indsættes en bestemmelse om, at beløbet nævnt i § 17, stk. 2, pris- og lønreguleres én gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks, første gang pr. 1. januar 2021.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 5

Det fremgår af § 32, stk. 1, i lov om dyrlæger, at dyrlæger er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Dog er dyrlæger, der er ansat ved statslige undervisnings- og forskningsinstitutioner, undtaget fra tilsynet for så vidt angår deres virksomhed ved disse institutter. Dette fremgår af § 32, stk. 2, i lov om dyrlæger.

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 32, stk. 2, ændres således, at dyrlæger beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler undergives tilsyn i forbindelse med disse dyrlægers behandling af privatejede dyr. Dette vil være på linje med, hvad der er gældende for dyrlæger ansat ved privatejede dyrehospitaler eller privatpraktiserende dyrlæger i øvrigt. Tilsynet varetages af Fødevarestyrelsen.

Udvidelse af tilsynsbeføjelsen vil således indebære, at dyrlæger beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler på et givent tidspunkt, hvis de bliver udpeget til kontrol, vil få kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen. I tilfælde af sanktionering vil der skulle ske gebyrbelagt opfølgende kontrol.

At udvide tilsynsbeføjelsen vil også betyde, at Fødevarestyrelsen i forbindelse med henvendelser fra dyreejere vedrørende behandling af deres dyr på universitetets dyrehospitaler vil kunne følge op på henvendelsen og om nødvendigt følge op med et kontrolbesøg svarende til, hvad der er muligt for Fødevarestyrelsen i forbindelse med henvendelser vedrørende behandling af dyr fortaget af dyrlæger ved privatejede dyrehospitaler eller af privatpraktiserende dyrlæger i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.

Til nr. 6

Efter finansloven for 2019 § 24, tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, er ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiget til at fastsætte regler om betaling af omkostningerne ved ekstra kontrol, som udføres efter, at der er påvist manglende overholdelse af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, lov om udendørs hold af svin, lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, lov om hold af slagtekalkuner, lov om hold af slagtekyllinger, dyreværnsloven, lov om hold af heste, lov om dyrlæger, samt regler, der er fastsat i henhold til de nævnte love eller Den Europæiske Unions forordninger.

Det foreslås, at den del af tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, der vedrører lov om dyrlæger, indsættes i loven, idet det foreslås, at der som § 36 b indsættes en bestemmelse i loven, der giver ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling hjemmel til at fastsætte regler om betaling af omkostninger ved ekstra kontrol, som udføres efter, at der er påvist manglende overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger.

Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til, at fastsætte regler om opkrævning af betaling hos dyrlæger og virksomheder for ekstra kontrol foranlediget af påvist manglende overholdelse af bestemmelser i loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger.

Der vil således i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. (betalingsbekendtgørelsen) blive fastsat takster for ekstra kontrol, som udføres efter, at der er påvist manglende overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger.

I henhold til den gældende betalingsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1760 af 27. december 2018 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., udgør taksterne for ekstra kontrol med virkning fra den 1. januar 2019 et grundgebyr på 394 kr. med tillæg af 553 kr. pr. påbegyndt kvarter og et særligt gebyr på 3.094 kr. til dækning af ekstra sagsbehandlingsomkostninger, når ekstra kontrol sker som opfølgning på et påbud, et forbud eller en bøde.

Taksterne fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets budgetvejledning 2016 om takster for ikke skattemæssige afgifter og gebyrer således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende afgifts- eller gebyrbelagte område og således, at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode, jf. budgetvejledningen, afsnit nr. 2.3.1.2 og Moderniseringsstyrelsens vejledning om prisfastsættelse 2006, afsnit 2.1.2. Dette indebærer, at det mindst en gang årligt skal vurderes, om der er balance på gebyrordningen, eller om omkostningerne eller taksterne bør justeres.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, dog således at § 1, nr. 4, først træder i kraft den 1. januar 2021, idet opkrævning til finansiering af drift af et nyt VetStat først er nødvendig fra 2021.

Til § 3

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Lov om dyrlæger indeholder i § 41 en tilsvarende bestemmelse. Den foreslåede § 3 indebærer, at de foreslåede ændringer i loven vil kunne sættes helt eller delvis i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov