Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2019)

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.)

(Lovforslag nr. L 26)

Med lovforslaget, som med enkelte justeringer er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 213, folketingsåret 2018-19, 1. samling, gennemføres yderlige forenklinger som opfølgning på "Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse" af 8. juni 2017 om en række tiltag, der sikrer grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige. Aftalen er indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Det er afgørende at få genoprettet og styrket skatteområdet, så borgernes tillid til skattevæsenet genskabes - ikke mindst i forhold til inddrivelsen af gæld til det offentlige. For at kunne få etableret en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse er det en forudsætning, at lovgivningen forenkles. Erfaringerne med det suspenderede it-system EFI/DMI har nemlig vist, at det er særdeles vanskeligt at tilpasse et nyt it-system til en kompleks og omfattende lovgivning.

På baggrund heraf er regeringen og aftaleparterne enige om, at der er behov for yderligere forenkling og ændring af reglerne på inddrivelsesområdet for at sikre udviklingen af det nye it-system for inddrivelse og administrationen af inddrivelsesopgaven.

Med nærværende lovforslag, der på nær enkelte mindre justeringer er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 213, folketingsåret 2018-19, 1. samling, foreslås der derfor nogle ændringer, der tager sigte på at forenkle og systemunderstøtte de funktioner, som det nye inddrivelsessystem skal have udviklet på nuværende tidspunkt.

Forslagene vedrører yderligere forenklinger af regler for forældelse og regler, der har til formål at gøre digitaliseringen og administrationen af visse områder mere smidig og enkel. Det drejer sig om håndtering af modregning ved transporter, retsafgift og situationer, hvor der er flere skyldnere, der hæfter for samme fordring. Herudover foreslås det at fastsætte klarere regler for eftergivelse af gæld og justere reglerne om afskrivning som led i opfølgningen på ophævelsen af en særordning om eftergivelse af gæld for grupper af socialt udsatte (ESG-ordningen). Endelig har det vist sig, at der er behov for en præcisering og justering af reglerne om, hvordan betalinger anvendes, hvor disse skal have virkning tilbage i tid.

Lovforslaget indebærer en fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer, idet det foreslås, at loven træder i kraft den 15. november 2019. Visse dele af loven foreslås endvidere at skulle sættes i kraft ved ikrafttrædelsesbekendtgørelser.

Lovforslaget vurderes samlet set at ville forbedre den fremtidige inddrivelseseffektivitet, hvilket alt andet lige vil øge inddrivelsesindtægterne. Størrelsesordenen heraf kan ikke kvantificeres nærmere.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.