Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-8 og 10, og Liberal Alliances medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 9 og 11.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at V støtter de af Liberal Alliance stillede ændringsforslag, da V ikke ønsker dobbeltbeskatning, når pensionsselskab og livsforsikringsselskab fusioneres. V foreslår, at finansieringen findes gennem restprovenuet på lovforslag nr. L 64 og provenuet på lovforslag nr. L 4.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL bakker op om lovforslaget af flere grunde.

Lovforslaget sikrer en mere smidig behandling af de opsparede pensionsmidler, så borgeren nemmere kan flytte midler mellem forskellige pensionsordninger. Det er positivt.

Derudover sikrer lovforslaget, at det bliver nemmere for efterladte at skifte pensionsselskab, uden at det bliver behandlet som en skattepligtig udbetaling. Det er også meget positivt.

Der er en række af gode tiltag i lovforslaget, som EL gerne vil støtte.

EL har dog været meget i tvivl, og det skyldes, at EL ikke er sikre på de økonomiske konsekvenser af de nye regler for den skattemæssige behandling af skattefrie omstruktureringer og fusioner.

EL kan se, at ændringsforslagene fra Liberal Alliance, som EL ikke kan støtte, og hvorefter tidligere fusioner vil kunne bruge den nye skattemæssige behandling, vil betyde et mindreprovenu på 150 mio. kr.

Skatteministeriet svarer dog, at de ikke mener, der vil komme et stort mindreprovenu som resultat af lovforslaget, idet Skatteministeriet forudsætter, at fusioner ikke ville have været gennemført under gældende regler, og at fusionen dermed ikke vil indebære et mindreprovenu. Det kan jo strengt taget ikke siges med sikkerhed.

EL har dog samlet set valgt at stemme for lovforslaget trods disse indvendinger og med en klar opfordring til, at Skatteministeriet holder øje med området, og om de nye regler skaber store mindreprovenu til statskassen.

EL kan ikke støtte Liberal Alliances ændringsforslag, da EL mener, at selskaberne i forhold til tidligere fusioner har været bekendt med de gældende skatteregler og på den baggrund har foretaget forretningsmæssige dispositioner.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger, justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber og goodwillbeskatning m.v.)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og 8]

Til § 1

2) I det under nr. 5 foreslåede § 25 A, stk. 7, nr. 17, indsættes efter »0 pct.«: », eller i det omfang den anvendte afkastforudsætning eller amortisationsrente er mindre end 0 pct., men de årlige udbetalinger ikke ville have oversteget 500 kr. under anvendelse af en afkastforudsætning eller amortisationsrente på 0 pct.«

[Mulighed for anvendelse af bagatelgrænse for diskvalificerende pensionsudbetalinger, når afkastet er negativt]

Til § 2

3) Efter det under nr. 7 foreslåede § 18, stk. 6, indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Uanset stk. 5 kan der ved omstrukturering som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller 2, hvor den overdragende institution er skattepligtig efter § 7 og den fortsættende institution er skattepligtig efter § 8, ved beregning af det beløb, der højst kan udbetales efter § 17, stk. 4, for den fortsættende institution, også succederes i den overdragende institutions egenkapital opgjort den 31. december 2009, der stammer fra overskud på renteelementerne.«

[Succession i loftet for udbetaling af uudnyttet negativ skat ved en skattefri omstrukturering mellem en pensionskasse m.v. og et livsforsikringsselskab]

4) Nr. 9 affattes således:

»9. I § 27, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 23, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 23, stk. 1, 2. og 3. pkt.«, og i 4. pkt. udgår », der offentliggøres af NASDAQ OMX,«.«

[Konsekvensændring, som følge af at det ikke længere er NASDAQ, der offentliggør renten]

Til § 4

5) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 5 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Ved et livsforsikringsselskabs overgang til undtagelse fra beskatning efter § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18, medregnes egen oparbejdet goodwill ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

02. I § 5 D, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Anskaffelsessummen for goodwill, der før overgangen til skattepligt er erhvervet af et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18, udgør dog 0 kr.««

[Ingen ophørsbeskatning af ikkeafskrivningsberettiget goodwill og ingen afskrivningsret for goodwill]

6) Nr. 2 udgår.

[Ændring, som følge af at selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, kun omfatter fusioner gennemført med virkning til og med den 31. december 2019]

7) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 13 H, stk. 2, 1, pkt., ændres »Fusionen har skattemæssig virkning« til: »En fusion som nævnt i stk. 1 og 4 har skattemæssig virkning«, og i stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og 4«.«

[Præcisering af fusionsdatoen ved fusion mellem en pensionskasse m.v. og et livsforsikringsselskab]

Ny paragraf

8) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 722 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 40, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder dog ikke goodwill, der er erhvervet fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18.««

[Ingen afskrivningsret for goodwill, der er erhvervet fra en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab]

Til § 6

Af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

9) I stk. 7 indsættes som 2. og 3. pkt.:

»En fortsættende institution, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, og som med skattemæssig virkning før den 1. januar 2020 er fusioneret med en indskydende institution, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr. 2, kan for indkomståret 2020 vælge at anvende pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, som affattet ved § 2, nr. 7. Valget efter 2. pkt. skal træffes senest ved udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2020, jf. skattekontrollovens § 12, stk. 1.«

[Mulighed for at tilvælge fradragsmodellen ved fusion foretaget før den 1. januar 2020]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

10) Som stk. 8 indsættes:

»Stk. 8. § 01 har virkning for goodwill, der erhverves den 1. januar 2020 eller senere.«

[Virkningstidspunkt for bortfald af afskrivningsret for goodwill]

Af et mindretal (LA), tiltrådt af mindretal (V, DF og KF):

11) Som stk. 8 indsættes:

»Stk. 8. En fortsættende institution, der foretager valg som nævnt i stk. 7, 2. pkt., skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 medregne et beløb svarende til den ved fusionen modtagne egenkapital, som efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, ikke er

medregnet ved opgørelsen af institutionens skattepligtige indkomst, med fradrag af beløb, som institutionen er blevet beskattet af efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3. Fra og med indkomståret 2020 finder selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3, ikke anvendelse for institutionen.«

[Skattemæssige konsekvenser af at tilvælge fradragsmodellen ved fusion foretaget før den 1. januar 2020]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås lovens titel ændret som følge af ændringsforslag nr. 5 og 8.

Til nr. 2

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, at indføre to bagatelgrænser for diskvalificerende pensionsudbetalinger, hvorefter for det første en engangsudbetaling af eller en disposition over en hel pensionsordning på mindre end 1.000 kr. før pensionsafgift og for det andet ratevise eller løbende pensionsudbetalinger, der ikke overstiger 500 kr. årligt før indkomstskat, af en hel pensionsordning ikke vil blive anset som diskvalificerende pensionsudbetalinger.

Ved en hel pensionsordning forstås i et pengeinstitut en hel pensionskonto med tilhørende depot. Ved en hel pensionsordning forstås i et forsikringsselskab eller en pensionskasse den enkelte skattekode under et policenummer. En pensionsordning i et forsikringsselskab kan under samme policenummer bestå f.eks. af en rateforsikring og en livrente, og hvis rateforsikringen udbetales som et engangsbeløb og dette beløb ikke overstiger 1.000 kr. før pensionsafgift, vil denne udbetaling som følge af den foreslåede bagatelgrænse for engangsudbetalinger ikke blive anset som en diskvalificerende pensionsudbetaling, uanset størrelsen af livrenten under samme policenummer.

De foreslåede bagatelgrænser vil betyde, at engangsudbetalinger m.v., der ikke overstiger 1.000 kr., og ratevise eller løbende pensionsudbetalinger, der ikke overstiger 500 kr. årligt, ikke vil føre til, at den pågældende pensionsopsparer i senere indkomstår får begrænset sin mulighed for at foretage indbetalinger til aldersopsparing, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.300 kr. årligt (2020-niveau).

Om de ratevise eller løbende udbetalinger overstiger 500 kr. årligt, opgøres efter lovforslaget på det tidspunkt, hvor udbetalingerne påbegyndes. Det er efter lovforslaget en betingelse for undtagelsen, at den anvendte afkastforudsætning, som ligger til grund for beregningen af den løbende udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, eller den anvendte amortisationsrente, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, som ligger til grund for beregningen af den årlige rate, når der er valgt udbetaling efter annuitetsprincippet, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, ikke kan være mindre end 0 pct. Hvis der gives mulighed for frit at anvende en negativ afkastforudsætning eller amortisationsrente, kan udbetalingen således gøres kunstigt lav det første år af udbetalingsforløbet, i princippet således at selv meget store ratepensioner og livrenter m.v. kan blive omfattet af den foreslåede undtagelse.

Der kan dog være tilfælde, hvor et pensionsinstitut rent faktisk anlægger en negativ afkastforudsætning eller anvender en negativ amortisationsrente, fordi det enkelte pensionsinstitut konkret skønner, at afkastet vil være negativt. Har pensionsinstituttet anlagt et sådant skøn, vil den foreslåede bagatelgrænse efter lovforslaget ikke kunne anvendes.

Det foreslås derfor ved dette ændringsforslag at ændre den foreslåede regel, så bagatelgrænsen skal finde anvendelse, selv om der er anvendt en negativ afkastforudsætning eller amortisationsrente, hvis de årlige udbetalinger ikke ville have oversteget 500 kr. under anvendelse af en afkastforudsætning eller amortisationsrente på 0 pct. Ændringsforslaget skal sikre, at løbende udbetalinger fra små ratepensioner og livrenter ikke vil blive betragtet som diskvalificerende udbetalinger, alene fordi der er anvendt en negativ afkastforudsætning eller amortisationsrente.

Pensionsinstituttet vil således ved siden af den reelle beregning af de løbende udbetalinger eller rater kunne beregne en syntetisk løbende udbetaling eller syntetisk rateforløb under anvendelse af henholdsvis en afkastforudsætning eller en amortisationsrente på 0 pct. Hvis denne beregning resulterer i syntetiske årlige udbetalinger på højst 500 kr., anses udbetalingerne fra ratepensionen eller pensionsordningen ikke som diskvalificerende udbetalinger. Dermed vil udbetalingerne ikke føre til, at den pågældende pensionsopsparer i senere indkomstår får begrænset sin mulighed for at foretage indbetalinger til aldersopsparing, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.300 kr. årligt (2020-niveau).

Til nr. 3

Pensionsafkastbeskatningslovens § 18 giver under visse betingelser bl.a. mulighed for, at en pensionskasse m.v., der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, kan omdanne sig til et livsforsikringsselskab omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 8, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr. 1. En pensionskasse m.v., der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, og et livsforsikringsselskab, der er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, kan også fusionere skattefrit med livsforsikringsselskabet som det fortsættende selskab, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr. 2.

Den skattefri omdannelse eller fusion indebærer bl.a., at det fortsættende livsforsikringsselskab kan succedere i pensionskassens uudnyttede negative skat, der kan fremføres til modregning i det fortsættende livsforsikringsselskabs efterfølgende positive skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, og under visse betingelser udbetales, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2, kan bl.a. livsforsikringsselskaber få udbetalt den negative skat, der ikke er fradraget i de førstkommende 5 indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet.

Udbetalingen af uudnyttet negativ skat er begrænset af loftet i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3 og 4.

For pensionskasser m.v. omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 7 beregnes loftet for udbetaling af uudnyttet negativ skat som summen af skatten betalt efter pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 2010 og 15 pct. af en eventuel nedgang i den del af egenkapitalen og de ufordelte midler, der består af overskud på renteelementerne nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af §§ 15 og 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), sammenlignet med størrelsen af disse midler ved udgangen af indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3. Loftet nedsættes med tidligere udbetalt negativ skat efter stk. 2.

For livsforsikringsselskaber omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 8 beregnes loftet på samme måde, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 4, idet en eventuel nedgang i egenkapitalen dog ikke indgår i beregningen, da egenkapitalen ikke indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for livsforsikringsselskaber efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Ved beregning af loftet for udbetaling af uudnyttet negativ skat for det fortsættende livsforsikringsselskab kan der ifølge praksis, jf. SKM2017. 114SR, ved en skattefri fusion eller omdannelse mellem en pensionskasse m.v., der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, og et livsforsikringsselskab, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, succederes i den overdragende pensionskasses betalte skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7 fra og med 2010 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3, nr. 1, og den del af pensionskassens loft, der består af pensionskassens ufordelte midler opgjort efter § 17, stk. 3, nr. 2, litra a.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, kan der ved en skattefri omstrukturering mellem en pensionskasse m.v. omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 7 og et livsforsikringsselskab omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 8 kun succederes i de værdier, der indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den fortsættende institution.

Livsforsikringsselskaber beskattes ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8 som udgangspunkt af forskellen mellem de ufordelte midler ved indkomstårets udgang og de ufordelte midler ved indkomstårets begyndelse. Livsforsikringsselskaber er således ikke pensionsafkastskattepligtige af afkastet af egenkapitalen og kan derfor ikke succedere i den del af loftet for udbetaling af uudnyttet negativ skat, der udgøres af pensionskassens egenkapital opgjort den 31. december 2009.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at der indsættes en regel, der sikrer, at der ved skattefri fusion eller omdannelse af en pensionskasse m.v. omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 7 til et livsforsikringsselskab omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 8 også skal kunne succederes i pensionskassens egenkapital opgjort den 31. december 2009 ved beregning af loftet for udbetaling af uudnyttet negativ skat.

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at det modtagende livsforsikringsselskab i ovenstående situation kan succedere i hele loftet for udbetaling af negativ skat for pensionskassen m.v.

Efter ændringsforslaget vil et livsforsikringsselskab, der f.eks. har fusioneret skattefrit med en pensionskasse, kunne få udbetalt den andel af den negative skat, som ikke er udbetalt eller anvendt til modregning i pensionskassen, der svarer til nedgangen i pensionskassens egenkapital fra den 31. december 2009 til fusionstidspunktet, da denne nedgang kan have resulteret i en uudnyttet negativ skat, som livsforsikringsselskabet har succederet i.

Livsforsikringsselskabet vil endvidere, såfremt visse betingelser er opfyldt, 5 år efter fusionen kunne få udbetalt den andel af den negative skat, der svarer til pensionskassens egenkapital på fusionstidspunktet, som der er givet fradrag for i fusionsåret efter den foreslåede fradragsmodel i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og som ikke er anvendt til modregning i livsforsikringsselskabets positive skat.

Hvis loftet for udbetaling af livsforsikringsselskabets negative skat ikke som foreslået ved ændringsforslaget om at indsætte et nyt stk. 7 udvides med pensionskassens egenkapital den 31. december 2009, vil livsforsikringsselskabet - i modsætning til pensionskassen - ikke have mulighed for at få udbetalt den negative skat, der svarer til pensionskassens egenkapital den 31. december 2009, men ville kun kunne udnytte den negative skat til at nedbringe efterfølgende års positive skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1.

Pensionskassen ville dog - hvis den ikke havde fusioneret med livsforsikringsselskabet - først kunne få udbetalt den negative skat, der svarer til skatteværdien af den egenkapital, der er overført til livsforsikringsselskabet, 5 år efter at pensionskassen havde tilskrevet den overførte egenkapital til pensionsopsparernes depoter. Efter ændringsforslaget vil livsforsikringsselskabet således ved anvendelse af den foreslåede fradragsmodel, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, som udgangspunkt have mulighed for at få udbetalt skatteværdien af den overførte egenkapital tidligere, end hvis pensionskassen ikke havde fusioneret.

Til nr. 4

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 5, skal betalingen af henholdsvis skyldig pensionsafkastskat og tilbagebetalingen af overskydende pensionsafkastskat ske med tillæg af renter.

Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 5, 4. pkt., at rentesatsen vedrørende overskydende skattebeløb for det indkomstår, som forrentningen vedrører, fastsættes en gang årligt og beregnes som den gennemsnitlige 3-måneders-CITA-renteswapreferencerente for alle bankdage fra og med den 1. september til og med den 30. november, der offentliggøres af NASDAQ OMX, i det foregående kalenderår afrundet til én decimal. Renten kan dog ikke overstige 5 pct., jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 5, 5. pkt.

Skatteforvaltningen offentliggør rentesatserne vedrørende henholdsvis overskydende skattebeløb og skyldige skattebeløb senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 6.

Med ændringsforslaget foreslås det, at henvisningen i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 4. pkt., til NASDAQ OMX udgår. Der er dels tale om en konksekvensændring, som følge af at det ikke længere er NASDAQ OMX, der offentliggør den gennemsnitlige 3-måneders-CITA-renteswapreferencerente, dels tale om en fremtidssikring af bestemmelsen.

For så vidt angår den del af ændringsforslaget, der vedrører indsættelsen af »§ 23, stk. 1, 3. pkt.« i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 3. pkt., svarer det til lovforslagets § 2, nr. 9.

Til nr. 5

Ad nr. 01

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt stk. 10 i selskabsskattelovens § 5.

Efter de gældende regler sidestilles overgang fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 1 til fritagelse for skattepligt efter § 3 med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet m.v., jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4. Ved ophør af selskabsskattepligt skal der således foretages en ophørsbeskatning. Der skal foretages en opgørelse, så latente gevinster og tab på skattepligtige aktiver og passiver medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det selskab, hvis selskabsskattepligt ophører. Ved overgangen til selskabsskattefrihed efter de nævnte bestemmelser i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, overgår selskabet herefter til alene at være skattepligtigt efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.

Overgang til fritagelse for selskabsskattepligt kan f.eks. ske ved omdannelse af livsforsikringsselskabet eller ved fusion af selskabet med en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, hvor livsforsikringsselskabet er det ophørende selskab og pensionskassen eller det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab er det fortsættende.

Reglerne i fusionsskatteloven om skattefri overgang med succession finder ikke anvendelse. Det skyldes, at det modtagende selskab i omstruktureringen ikke omfattes af sel-skabsskattepligt og derfor ikke kan succedere i det overdragende selskabs skattemæssige stilling. Overgangen til fritagelse for skattepligt udløser derfor altid ophørsbeskatning.

Fortjeneste på goodwill, der måtte være i behold, skal ophørsbeskattes hos livsforsikringsselskabet efter gældende regler. Det gælder både fortjeneste på goodwill, som selskabet har erhvervet i forbindelse med køb af virksomhed, og fortjeneste på goodwill, som virksomheden selv har oparbejdet gennem den løbende drift (egen oparbejdet goodwill). For så vidt angår egen oparbejdet goodwill, kan fortjenesten opgøres til den samlede goodwillværdi, idet anskaffelsessummen udgør 0 kr.

Når et selskabsbeskattet livsforsikringsselskab overgår fra fuld skattepligt til at være en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, overgår selskabet til undtagelse fra selskabsskattepligt og beskattes herefter udelukkende efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ved overgangen skal selskabets aktiver og passiver opgøres til handelsværdien. Denne værdi lægges til grund for ophørsbeskatningen.

For livsforsikringsselskaber kan ophørsbeskatningen imidlertid i vidt omfang imødegås, ved at selskabet i forbindelse med overgangen til selskabsskattefrihed kan foretage hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Der er imidlertid alene mulighed for at foretage hensættelser på grundlag af de værdier, som efter de regnskabsmæssige regler indgår som et aktiv på selskabets balance. Da både regnskabsreglerne og skattereglerne medfører, at investeringsaktiverne indgår til dagsværdi og i al væsentlighed lagerbeskattes, vil der som udgangspunkt ikke være nogen videre afståelsesbeskatning på disse aktiver. Eventuelle urealiserede værdistigninger, som ikke er beskattet, vil dog indebære ophørsbeskatning, men hvor de regnskabsmæssigt balanceførte værdistigninger endnu ikke måtte være hensat til de forsikrede, vil de kunne hensættes i forbindelse med overgangen til selskabsskattefrihed, så ophørsbeskatningen reduceres eller elimineres.

Derimod er det ikke muligt at medregne selskabets egen oparbejdede goodwill som et aktiv på selskabets balance. Der kan allerede af den grund ikke foretages forsikringsmæssige hensættelser på grundlag af egen oparbejdet goodwill. Dermed kan en ophørsbeskatning af egen oparbejdet goodwill ikke imødegås via hensættelser.

Med ændringsforslaget foreslås det at undtage livsforsikringsselskaber fra beskatning af egen oparbejdet goodwill ved selskabets overgang til undtagelse fra beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 (pensionskasser under tilsyn) eller nr. 18 (arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber). Det er uden betydning, om der ydes vederlag for den afståede goodwill eller ej. Fortjeneste på andre aktiver, herunder fortjeneste i form af genvundne afskrivninger på tilkøbt goodwill, vil fortsat skulle ophørsbeskattes.

Baggrunden for ændringsforslaget er et ønske om, at skattemæssige regler så vidt muligt ikke står hindrende i vejen for forretningsmæssigt velbegrundede omstruktureringer, som er til gavn for pensionsopsparerne. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget i øvrigt, hvorefter der tilstræbes større fleksibilitet i forbindelse med gennemførelse af sådanne omstruktureringer.

For så vidt angår udenlandske livsforsikringsselskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed fra en filial i Danmark og dermed omfattes af selskabsskattelovens § 2, og som overgår til fritagelse for selskabsskattepligt efter selskabsskattelovens § 3, foreslås indført samme skattefritagelse for egen oparbejdet goodwill, som foreslås indført for danske livsforsikringsselskaber.

Efter ændringsforslaget er det således ikke kun danske livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, men også udenlandske livsforsikringsselskabers danske filialer omfattet af selskabsskattelovens § 2, der vil være omfattet af den foreslåede regel om skattefritagelse for egen oparbejdet goodwill. Det vil være aktuelt, hvis et udenlandsk livsforsikringsselskab med filial i Danmark overgår til at være en pensionskasse omfattet af selskabsskattelovens § 3. De foreslåede værnsregler, jf. ændringsforslag nr. 5, ændring nr. 02, og ændringsforslag nr. 8 vil ligeledes finde anvendelse ved efterfølgende erhvervelse af goodwill fra det udenlandske selskabs selskabsskattefritagne driftssted i Danmark.

Det har været overvejet, om undtagelsen fra ophørsbeskatning, der foreslås i ændringsforslaget, vil kunne anses for statsstøtte til de livforsikringsselskaber, der vil blive omfattet af undtagelsen.

Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk. 10, er imidlertid en generel undtagelse, som vil skulle gælde for alle selskabsbeskattede livsforsikringsselskaber, der overgår til selskabsskattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18. Desuden er det vurderingen, at den foreslåede undtagelsesbestemmelse er i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn og principper i sel-skabsskatteloven. Det bemærkes, at livforsikringsselskabets aktionærer i de situationer, der vil blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen, hverken direkte eller indirekte vil realisere den værdi, som egen oparbejdet goodwill repræsenterer. Det er således udelukkende, som følge af at sådan goodwill ikke kan indgå som et aktiv på balancen, at der ikke er mulighed for at foretage forsikringsmæssige hensættelser - og dermed skattemæssige fradrag - på grundlag af værdien.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse vurderes derfor at være i overensstemmelse med grundlæggende principper bag skattelovgivningen, hvorefter beskatning kun finder sted, når der direkte eller indirekte realiseres en indtægt eller gevinst. Derudover vil de foreslåede værnsregler i ændringsforslag nr. 5, ændring nr. 02, og ændringsforslag nr. 8 sikre, at der heller ikke på et senere tidspunkt vil være mulighed for, at selskabsaktionærer (direkte eller indirekte) opnår en økonomisk fordel som følge af den foreslåede undtagelse fra ophørsbeskatningen.

Ændringsforslagene vurderes derfor at være i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Provenumæssige konsekvenser

Med ændringsforslaget undtages forsikringsselskaber fra beskatning af egen oparbejdet goodwill ved selskabets overgang til undtagelse fra beskatning efter selskabsskattelovens. Ændringen vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. I vurderingen lægges det til grund, at beskatningen efter gældende regler afholder forsikringsselskaberne fra at udtræde af selskabsbeskatning. En ophævelse af beskatningen vurderes derfor ikke at medføre et mindreprovenu for staten, når den foreslåede undtagelse fra beskatning sammenholdes med de foreslåede værnsregler i ændringsforslag nr. 5, ændring nr. 02, og ændringsforslag nr. 8, hvorefter en senere selskabsskattepligtig erhverver ikke kan medregne den erhvervede goodwill til afskrivningsgrundlaget.

Ad nr. 02

Ved ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt punktum i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 6.

De gældende regler i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 6, regulerer den skattemæssige opgørelse af anskaffelsessummen for bl.a. goodwill, i forbindelse med at et selskab m.v. overgår fra skattefrihed til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1. Efter denne bestemmelse kan goodwill, som er erhvervet før overgangen til skattepligt, afskrives på grundlag af anskaffelsessummen reduceret med de afskrivninger, som kunne være foretaget siden anskaffelsesåret.

Ved ændringsforslaget foreslås det, at goodwill, som er erhvervet før overgangen til selskabsskattepligt, ikke kan medregnes ved opgørelse af anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 40, stk. 1, efter overgang til selskabsskattepligt, når den pågældende goodwill hidrører fra et selskab m.v., der er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18 - dvs. fra en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab. Et sådant selskab m.v. vil før overgangen til selskabsskattepligt hidtil udelukkende have været beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Den foreslåede ændring vil indebære, at erhververen ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger på den erhvervede goodwill, der hidrører fra en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, ligesom erhververen skal beskattes fuldt ud ved videresalg, idet anskaffelsessummen udgør 0 kr.

Den foreslåede bestemmelse skal - ligesom den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 40, stk. 1, 2. pkt. - hindre, at goodwill medregnes til den skattemæssige anskaffelsessum, når der er tale om goodwill, der tidligere har været skattefritaget efter det ved ændringsforslag nr. 5, ændring nr. 01, foreslåede § 5, stk. 10, i selskabsskatteloven, eller goodwill, som selskabet m.v. selv har oparbejdet under selskabsskattefrihed.

Til nr. 6

Ændringsforslaget er en ændring, som følge af at det i lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås, at selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, begrænses til kun at omfatte fusioner, der er gennemført med skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019.

Til nr. 7

Selskabsskattelovens § 13 H regulerer opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved fusion mellem en indskydende pensionskasse eller arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab og et modtagende livsforsikringsselskab.

Efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, kan en pensionskasse m.v. fusionere ind i et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab, uden at livsforsikringsselskabet selskabsbeskattes af den modtagne egenkapital. Selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3, sikrer genbeskatning, når livsforsikringsselskabets egenkapital efterfølgende nedbringes i forhold til den egenkapital, der fremgik af åbningsbalancen for livsforsikringsselskabet i forbindelse med fusionen.

Ifølge selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2, har fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den åbningsbalance for det modtagende selskab, der er udarbejdet i forbindelse med fusionen. Skæringsdatoen for det modtagende selskabs åbningsbalance skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Det følger endvidere af bestemmelsen, at selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved fusion efter stk. 1.

I lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1 og 3, begrænset til kun at omfatte fusioner, der er gennemført med skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019.

Lovforslaget indeholder imidlertid ingen begrænsninger i anvendelsen af selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2. Selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2, finder derfor fortsat anvendelse på fusion mellem en indskydende pensionskasse m.v. og et modtagende livsforsikringsselskab omfattet af det foreslåede nye stk. 4 i selskabsskattelovens § 13 H, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 13 H, stk. 4, i selskabsskabsskatteloven fastslår, at modtager et livsforsikringsselskab ved en fusion med en indskydende pensionskasse eller et indskydende arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab egenkapitalen i pensionskassen eller det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab, så medregnes den andel af egenkapitalen, som livsforsikringsselskabet i forbindelse med fusionen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., har overført til de ufordelte midler, ikke ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen regulerer fusion mellem en indskydende pensionskasse m.v. og et modtagende livsforsikringsselskab, hvor den modtagne egenkapital helt eller delvis overføres til de ufordelte midler, jf. den foreslåede primoreguleringsmodel i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Bestemmelsen omfatter også fusion mellem en indskydende pensionskasse m.v. og et modtagende livsforsikringsselskab, hvor livsforsikringsselskabet modtager egenkapital i pensionskassen m.v. uden at overføre egenkapitalen til de ufordelte midler.

I ændringsforslaget foreslås der i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2, indsat en specifik henvisning til den nye foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 4. Formålet med ændringsforslaget er at undgå tvivl om, at selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2, også skal finde anvendelse på fusioner omfattet af det foreslåede stk. 4 i selskabsskattelovens § 13 H.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 3, er det en betingelse for anvendelsen af reglerne om pensionsafkastskattefri fusion, at fusionsdatoen er den 1. januar i fusionsåret.

Med ændringsforslaget tydeliggøres det, at en indskydende pensionskasse m.v. og et modtagende livsforsikringsselskab, der ønsker at gennemføre en skattefri fusion efter pensionsafkastbeskatningsloven, og som skal foretage en selskabsskattepligtig fusion efter selskabsskatteloven, ikke er nødt til at holde generalforsamling den 31. december året før fusionsåret for at kunne opfylde kravet om, at fusionsdatoen skal være sammenfaldende efter pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt 2. pkt. i afskrivningslovens § 40, stk. 1.

Efter de gældende regler kan erhververen af goodwill foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen for goodwill med en syvendedel om året, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 1. Den, der afstår goodwill, skal tilsvarende beskattes af fortjenesten, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6. Efter de gældende regler er der således i vidt omfang symmetri i beskatningen af goodwill hos overdrager og fradrag hos erhverver.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen for goodwill, der erhverves fra et selskab m.v., som er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18.

Den foreslåede bestemmelse er en værnsregel, der skal sikre mod, at en skattefritaget goodwill på et senere tidspunkt gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5, ændring nr. 01, hvor der foreslås indsat en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk. 10, om, at afståelse af egen oparbejdet goodwill i visse situationer ikke udløser beskatning hos overdrageren. For at fastholde symmetrien er der behov for en regel om, at erhververen i samme situationer ikke kan medregne den samme goodwill ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum.

Den foreslåede bestemmelse skal således hindre afskrivningsadgang for goodwill, der tidligere har været skattefritaget efter det foreslåede § 5, stk. 10, i selskabsskatteloven. Bestemmelsen vil endvidere indebære, at erhververen heller ikke kan afskrive på goodwill, som det overdragende selskabsskattefri selskab m.v. har oparbejdet under skattefrihed.

Bestemmelsen vil også sikre, at den senere selskabsskattepligtige erhverver vil blive beskattet fuldt ud, hvis den pågældende goodwill efterfølgende videresælges. Det skyldes, at den skattemæssige anskaffelsessum efter forslaget udgør 0 kr.

Et selskabsbeskattet forsikringsselskab kan eksempelvis via en fusion eller omdannelse være overgået til et selskabsskattefritaget arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab. I denne forbindelse er forsikringsselskabets egen oparbejdede goodwill blevet overdraget til det modtagende selskab og dermed skattefritaget efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk. 10.

Hvis det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab efterfølgende overdrager den pågældende virksomhed, herunder den tidligere skattefritagne goodwill, til et almindeligt selskabsbeskattet selskab, vil erhververen efter ændringsforslaget ikke kunne medregne den erhvervede goodwill som anskaffelsessum. Den skattemæssige anskaffelsessum udgør således 0 kr.

Det samme vil eksempelvis gælde, hvis det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskab ved en mellemliggende afståelse har overdraget den pågældende virksomhed, inkl. goodwill, til et andet rent pensionsafkastbeskattet selskab - f.eks. en pensionskasse - hvorefter pensionskassen videreoverdrager virksomheden med goodwill til et almindeligt selskabsbeskattet selskab. Dermed kan den erhvervede goodwill efter forslaget ikke medregnes som skattemæssig anskaffelsessum efter afskrivningslovens § 40, stk. 1.

Hvis det selskabsbeskattede selskab videreoverdrager den erhvervede goodwill til et andet almindeligt selskabsbeskattet selskab, vil der ikke indtræde yderligere begrænsninger for senere erhververe efter den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 40, stk. 1, 2. pkt. Overdrageren beskattes efter de almindelige regler, og senere erhververe vil kunne medregne anskaffelsessummen til afskrivningsgrundlaget for goodwill efter de almindelige regler.

Til nr. 9

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18 kan en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab under visse betingelser indfusioneres pensionsafkastskattefrit i et livsforsikringsselskab.

Livsforsikringsselskaber beskattes både efter pensionsafkastbeskatningsloven og efter selskabsskatteloven.

Efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, kan en pensionskasse m.v., der indfusioneres i et livsforsikringsselskab, overdrage sin egenkapital til det modtagende livsforsikringsselskab, uden at livsforsikringsselskabet selskabsbeskattes af egenkapitalen.

For at undgå at den overdragede egenkapital kan udloddes skattefrit til ejerne eller danne grundlag for fradrag ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, indeholder selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3, en genbeskatningsregel, som medfører, at efterfølgende nedgang i den egenkapital, som fremgik af det modtagende selskabs åbningsbalance ved fusionen, skal medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets selskabsskattepligtige indkomst.

Pensionskasser m.v. og livsforsikringsselskaber beskattes grundlæggende forskelligt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Når en pensionskasse m.v. indfusioneres i et fortsættende livsforsikringsselskab, sker beskatningen efter reglerne for livsforsikringsselskaber, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8.

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8 pensionsafkastbeskattes livsforsikringsselskaber som udgangspunkt af indkomstårets ændringer i de ufordelte midler. Overførsler fra egenkapitalen til de ufordelte midler i et livsforsikringsselskab vil derfor medføre et tilsvarende højere beskatningsgrundlag, ligesom overførsler fra egenkapitalen til pensionsopsparerne ikke vil påvirke livsforsikringsselskabets beskatningsgrundlag og derfor ikke vil medføre et fradrag i beskatningsgrundlaget.

Hvis pensionskassen m.v. og livsforsikringsselskabet ikke var fusioneret, ville sådanne overførsler ikke have udløst pensionsafkastbeskatning igen. Dette skyldes, dels at overførsler fra egenkapitalen til de ufordelte midler ikke ville have medført en ændring i beskatningsgrundlaget for pensionskassen m.v., dels at overførsler fra egenkapitalen til pensionsopsparerne ville have udløst et tilsvarende fradrag i beskatningsgrundlaget for pensionskassen.

Ved en pensionsafkastskattefri fusion, hvor en pensionskasse m.v. indskydes i et fortsættende livsforsikringsselskab, medfører gældende regler således, at den egenkapital, der er opbygget i pensionskassen m.v. af pensionsafkastbeskattede midler, pensionsafkastbeskattes igen ved overførsel af den overdragede egenkapital til de ufordelte midler eller kunderne.

I lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås det at ændre reglerne, så selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1 og 3, kun skal finde anvendelse på fusioner, der er gennemført med skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019. Det vil medføre, at et modtagende livsforsikringsselskab, der fusionerer med en indskydende pensionskasse m.v. med skattemæssig virkning fra og med den 1. januar 2020, vil skulle beskattes af de overdragede værdier, som der ikke er betalt vederlag for, efter skattelovgivningens almindelige regler allerede i fusionsåret.

I tilknytning hertil foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 7, at livsforsikringsselskabet skal have et fradrag i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for den del af den overførte egenkapital, som livsforsikringsselskabet skal medregne i den selskabsskattepligtige indkomst, og som pensionskassen m.v. før fusionen er blevet beskattet af efter pensionsafkastbeskatningslovens regler (fradragsmodellen).

I lovforslagets § 6, stk. 7, foreslås det, at fradragsmodellen skal gælde for fusioner, der gennemføres med skattemæssig virkning den 1. januar 2020 eller senere. Det betyder med andre ord, at de hidtil gældende regler fortsat finder anvendelse for fusioner, der er gennemført med skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019.

I ændringsforslaget foreslås det, at virkningstidspunktet ændres, så et fortsættende livsforsikringsselskab, der har gennemført en pensionsafkastskattefri fusion med en indskydende pensionskasse m.v. med skattemæssig virkning før den 1. januar 2020, kan vælge at anvende pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 7. Valget skal træffes senest ved udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2020, jf. skattekontrollovens § 12, stk. 1; det vil som udgangspunkt sige senest den 1. juli 2021, medmindre der opnås tilladelse til en forlængelse af oplysningsfristen.

I ændringsforslaget foreslås det at give det fortsættende livsforsikringsselskab mulighed for at vælge at få et fradrag ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for indkomståret 2020 opgjort efter de foreslåede regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 7. Fradraget beregnes som den andel af den overførte egenkapital ved en fusion gennemført før den 1. januar 2020, som livsforsikringsselskabet skal medregne til den selskabsskattepligtige indkomst for indkomståret 2020 efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. ændringsforslag nr. 11. Fradraget reduceres med den del, der hidrører fra opsparet overskud på omkostnings- og risikoelementerne.

Efter de foreslåede regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 7, vil de pensionsinstitutter, som ikke kan redegøre for, hvor stor en del af den overførte egenkapital der hidrører fra opsparet overskud på risiko- og omkostningselementerne, skulle fordele midlerne efter en skematisk model. Efter den skematiske model vil opsparet omkostningsoverskud skulle opgøres som den overførte indkomstbeskattede egenkapital ganget med forholdet mellem på den ene side det positive, gennemsnitlige årlige omkostningsresultat for de 3 indkomstår umiddelbart forud for fusionsåret og på den anden side summen af de positive, gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for de 3 indkomstår umiddelbart forud for fusionsåret. Opsparet risikooverskud vil skulle beregnes efter samme skematiske model, blot hvor risikoresultatet og omkostningsresultatet bytter plads i beregningen.

Til nr. 10

Det foreslås, at det i ændringsforslag nr. 8 foreslåede nye § 40, stk. 1, 2. pkt., i afskrivningsloven skal have virkning for goodwill, der erhverves den 1. januar 2020 eller senere.

Til nr. 11

I ændringsforslag nr. 9 foreslås det at give et fortsættende livsforsikringsselskab, der er fusioneret før den 1. januar 2020, mulighed for at vælge at få et fradrag ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for indkomståret 2020 opgjort efter de foreslåede regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.

Det foreslås i tilknytning hertil, at hvis den fortsættende institution vælger at anvende denne mulighed, så vil institutionen i indkomståret 2020 skulle beskattes af den egenkapital, som institutionen modtog skattefrit ved fusionen efter den hidtil gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1. Baggrunden er, at hvis fusionen var gennemført i 2020, ville den tilførte vederlagsfri egenkapital efter lovforslaget ikke skulle være skattefri for den fortsættende institution. Med ændringsforslaget sikres det således, at den egenkapital, som på fusionstidspunktet kunne modtages selskabsskattefrit, efterfølgende vil skulle beskattes på samme måde, som det efter lovforslaget vil skulle gælde for selskaber, der fusionerer i 2020 eller senere.

Den gældende regel om skattefritagelse i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, foreslås i lovforslaget således kun at gælde for fusioner, der gennemføres med skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019, jf. selskabsskattelovens § 13 H, stk. 5, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 3.

Tilvalget af den foreslåede fradragsadgang efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. ændringsforslag nr. 9, skal således efter ændringsforslaget indebære, at et beløb svarende til den egenkapital, som livsforsikringsselskabet modtog skattefrit ved fusionen før den 1. januar 2020, skal medregnes til livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020.

Det indkomstskattepligtige beløb vil dog efter ændringsforslaget skulle reduceres med beløb, som selskabet måtte være blevet beskattet af i de mellemliggende år efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3. Beskatning efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3, sker, hvis der i et eller flere af de mellemliggende indkomstår har været en nedgang i selskabets egenkapital i forhold til den egenkapital, som fremgik af selskabets åbningsbalance ved fusionen.

Det foreslås endvidere ved ændringsforslaget, at det fortsættende livsforsikringsselskab fra og med indkomståret 2020 ikke længere vil skulle beskattes efter genbeskatningsreglen i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3. Det skyldes, at alle de værdier, der blev modtaget vederlagsfrit ved fusionen, efter ændringsforslaget foreslås at skulle være beskattet senest i indkomståret 2020.

Hvis det modtagende selskab har mulighed for at foretage hensættelser til de forsikrede i indkomståret 2020, vil den foreslåede beskatning af den egenkapital, som selskabet modtog vederlagsfrit ved fusionen, kunne imødegås.

Provenumæssige konsekvenser

Det skønnes på baggrund af de foreliggende oplysninger i forbindelse med en henvendelse til Skatteudvalget, at ændringsforslaget vil medføre et engangsmindreprovenu på op til 150 mio. kr. i umiddelbar virkning i 2020. Der skønnes ingen finansårsvirkning i 2020.

Ændringsforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne eller regionerne.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til 1. behandling den 8. oktober 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet har den 5. december 2019 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 9. juli 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 11, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 3. oktober 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.