Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 12. december 2019
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til
lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1-8 og 10, og Liberal Alliances medlem af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 9 og 11.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget
bemærker, at V støtter de af Liberal Alliance stillede
ændringsforslag, da V ikke ønsker dobbeltbeskatning,
når pensionsselskab og livsforsikringsselskab fusioneres. V
foreslår, at finansieringen findes gennem restprovenuet
på lovforslag nr. L 64 og provenuet på lovforslag nr. L
4.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at EL bakker op om lovforslaget af flere
grunde.
Lovforslaget sikrer en mere smidig
behandling af de opsparede pensionsmidler, så borgeren
nemmere kan flytte midler mellem forskellige pensionsordninger. Det
er positivt.
Derudover sikrer lovforslaget, at det
bliver nemmere for efterladte at skifte pensionsselskab, uden at
det bliver behandlet som en skattepligtig udbetaling. Det er
også meget positivt.
Der er en række af gode tiltag i
lovforslaget, som EL gerne vil støtte.
EL har dog været meget i tvivl, og
det skyldes, at EL ikke er sikre på de økonomiske
konsekvenser af de nye regler for den skattemæssige
behandling af skattefrie omstruktureringer og fusioner.
EL kan se, at ændringsforslagene fra
Liberal Alliance, som EL ikke kan støtte, og hvorefter
tidligere fusioner vil kunne bruge den nye skattemæssige
behandling, vil betyde et mindreprovenu på 150 mio. kr.
Skatteministeriet svarer dog, at de ikke
mener, der vil komme et stort mindreprovenu som resultat af
lovforslaget, idet Skatteministeriet forudsætter, at fusioner
ikke ville have været gennemført under gældende
regler, og at fusionen dermed ikke vil indebære et
mindreprovenu. Det kan jo strengt taget ikke siges med
sikkerhed.
EL har dog samlet set valgt at stemme for
lovforslaget trods disse indvendinger og med en klar opfordring
til, at Skatteministeriet holder øje med området, og
om de nye regler skaber store mindreprovenu til statskassen.
EL kan ikke støtte Liberal Alliances
ændringsforslag, da EL mener, at selskaberne i forhold til
tidligere fusioner har været bekendt med de gældende
skatteregler og på den baggrund har foretaget
forretningsmæssige dispositioner.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og
forskellige andre love
(Videregivelse af oplysninger om
diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af
regler for flytning af pensionsindbetalinger, justering af reglerne
om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber og
goodwillbeskatning m.v.)«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 5 og 8]
Til § 1
2) I
det under nr. 5 foreslåede § 25 A, stk. 7, nr. 17, indsættes
efter »0 pct.«: », eller i det omfang den
anvendte afkastforudsætning eller amortisationsrente er
mindre end 0 pct., men de årlige udbetalinger ikke ville have
oversteget 500 kr. under anvendelse af en afkastforudsætning
eller amortisationsrente på 0 pct.«
[Mulighed for anvendelse af
bagatelgrænse for diskvalificerende pensionsudbetalinger,
når afkastet er negativt]
Til § 2
3)
Efter det under nr. 7 foreslåede
§ 18, stk. 6, indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Uanset stk. 5 kan der ved omstrukturering som nævnt i stk. 1,
nr. 1 eller 2, hvor den overdragende institution er skattepligtig
efter § 7 og den fortsættende institution er
skattepligtig efter § 8, ved beregning af det beløb,
der højst kan udbetales efter § 17, stk. 4, for den
fortsættende institution, også succederes i den
overdragende institutions egenkapital opgjort den 31. december
2009, der stammer fra overskud på
renteelementerne.«
[Succession i loftet for udbetaling
af uudnyttet negativ skat ved en skattefri omstrukturering mellem
en pensionskasse m.v. og et livsforsikringsselskab]
4) Nr. 9
affattes således:
»9. I §
27, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 23, stk. 1,
2. pkt.« til: »§ 23, stk. 1, 2. og 3. pkt.«,
og i 4. pkt. udgår », der
offentliggøres af NASDAQ OMX,«.«
[Konsekvensændring, som
følge af at det ikke længere er NASDAQ, der
offentliggør renten]
Til § 4
5)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I §
5 indsættes som stk.
10:
»Stk. 10.
Ved et livsforsikringsselskabs overgang til undtagelse fra
beskatning efter § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18, medregnes egen
oparbejdet goodwill ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«
02. I
§ 5 D, stk. 6, indsættes som
2. pkt.:
»Anskaffelsessummen for goodwill, der
før overgangen til skattepligt er erhvervet af et selskab
m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller
18, udgør dog 0 kr.««
[Ingen ophørsbeskatning af
ikkeafskrivningsberettiget goodwill og ingen afskrivningsret for
goodwill]
6) Nr. 2
udgår.
[Ændring, som følge af
at selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, kun omfatter fusioner
gennemført med virkning til og med den 31. december
2019]
7)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
13 H, stk. 2, 1, pkt., ændres »Fusionen har
skattemæssig virkning« til: »En fusion som
nævnt i stk. 1 og 4 har skattemæssig virkning«,
og i stk. 2, 3. pkt., indsættes
efter »stk. 1«: »og 4«.«
[Præcisering af fusionsdatoen
ved fusion mellem en pensionskasse m.v. og et
livsforsikringsselskab]
Ny paragraf
8)
Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I afskrivningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som
ændret ved § 5 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 6 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 722 af 8.
juni 2018 og § 2 i lov nr. 1729 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 40, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Det gælder dog ikke goodwill, der er
erhvervet fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 9 eller 18.««
[Ingen afskrivningsret for
goodwill, der er erhvervet fra en pensionskasse eller et
arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab]
Til § 6
Af et mindretal
(LA), tiltrådt af et mindretal
(V, DF og KF):
9) I
stk. 7 indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»En fortsættende institution, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, og
som med skattemæssig virkning før den 1. januar 2020
er fusioneret med en indskydende institution, der er skattepligtig
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr. 2, kan for
indkomståret 2020 vælge at anvende
pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, som affattet ved
§ 2, nr. 7. Valget efter 2. pkt. skal træffes senest ved
udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2020,
jf. skattekontrollovens § 12, stk. 1.«
[Mulighed for at tilvælge
fradragsmodellen ved fusion foretaget før den 1. januar
2020]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
10)
Som stk. 8 indsættes:
»Stk. 8.
§ 01 har virkning for goodwill, der erhverves den 1. januar
2020 eller senere.«
[Virkningstidspunkt for bortfald af
afskrivningsret for goodwill]
Af et mindretal
(LA), tiltrådt af mindretal (V,
DF og KF):
11)
Som stk. 8 indsættes:
»Stk. 8.
En fortsættende institution, der foretager valg som
nævnt i stk. 7, 2. pkt., skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 medregne et
beløb svarende til den ved fusionen modtagne egenkapital,
som efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, ikke er
medregnet ved opgørelsen af
institutionens skattepligtige indkomst, med fradrag af
beløb, som institutionen er blevet beskattet af efter
selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3. Fra og med
indkomståret 2020 finder selskabsskattelovens § 13 H,
stk. 3, ikke anvendelse for institutionen.«
[Skattemæssige konsekvenser
af at tilvælge fradragsmodellen ved fusion foretaget
før den 1. januar 2020]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås
lovens titel ændret som følge af ændringsforslag
nr. 5 og 8.
Til nr. 2
Med
lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det i
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, at indføre to
bagatelgrænser for diskvalificerende pensionsudbetalinger,
hvorefter for det første en engangsudbetaling af eller en
disposition over en hel pensionsordning på mindre end 1.000
kr. før pensionsafgift og for det andet ratevise eller
løbende pensionsudbetalinger, der ikke overstiger 500 kr.
årligt før indkomstskat, af en hel pensionsordning
ikke vil blive anset som diskvalificerende
pensionsudbetalinger.
Ved en hel
pensionsordning forstås i et pengeinstitut en hel
pensionskonto med tilhørende depot. Ved en hel
pensionsordning forstås i et forsikringsselskab eller en
pensionskasse den enkelte skattekode under et policenummer. En
pensionsordning i et forsikringsselskab kan under samme
policenummer bestå f.eks. af en rateforsikring og en
livrente, og hvis rateforsikringen udbetales som et
engangsbeløb og dette beløb ikke overstiger 1.000 kr.
før pensionsafgift, vil denne udbetaling som følge af
den foreslåede bagatelgrænse for engangsudbetalinger
ikke blive anset som en diskvalificerende pensionsudbetaling,
uanset størrelsen af livrenten under samme policenummer.
De
foreslåede bagatelgrænser vil betyde, at
engangsudbetalinger m.v., der ikke overstiger 1.000 kr., og
ratevise eller løbende pensionsudbetalinger, der ikke
overstiger 500 kr. årligt, ikke vil føre til, at den
pågældende pensionsopsparer i senere indkomstår
får begrænset sin mulighed for at foretage
indbetalinger til aldersopsparing, der overstiger den lave
indbetalingsgrænse på 5.300 kr. årligt
(2020-niveau).
Om de ratevise
eller løbende udbetalinger overstiger 500 kr. årligt,
opgøres efter lovforslaget på det tidspunkt, hvor
udbetalingerne påbegyndes. Det er efter lovforslaget en
betingelse for undtagelsen, at den anvendte
afkastforudsætning, som ligger til grund for beregningen af
den løbende udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens §
2, stk. 2, eller den anvendte amortisationsrente, jf.
pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, som ligger til grund
for beregningen af den årlige rate, når der er valgt
udbetaling efter annuitetsprincippet, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 11 A, stk. 2, nr. 2, ikke kan være mindre end 0 pct.
Hvis der gives mulighed for frit at anvende en negativ
afkastforudsætning eller amortisationsrente, kan udbetalingen
således gøres kunstigt lav det første år
af udbetalingsforløbet, i princippet således at selv
meget store ratepensioner og livrenter m.v. kan blive omfattet af
den foreslåede undtagelse.
Der kan dog
være tilfælde, hvor et pensionsinstitut rent faktisk
anlægger en negativ afkastforudsætning eller anvender
en negativ amortisationsrente, fordi det enkelte pensionsinstitut
konkret skønner, at afkastet vil være negativt. Har
pensionsinstituttet anlagt et sådant skøn, vil den
foreslåede bagatelgrænse efter lovforslaget ikke kunne
anvendes.
Det
foreslås derfor ved dette ændringsforslag at
ændre den foreslåede regel, så
bagatelgrænsen skal finde anvendelse, selv om der er anvendt
en negativ afkastforudsætning eller amortisationsrente, hvis
de årlige udbetalinger ikke ville have oversteget 500 kr.
under anvendelse af en afkastforudsætning eller
amortisationsrente på 0 pct. Ændringsforslaget skal
sikre, at løbende udbetalinger fra små ratepensioner
og livrenter ikke vil blive betragtet som diskvalificerende
udbetalinger, alene fordi der er anvendt en negativ
afkastforudsætning eller amortisationsrente.
Pensionsinstituttet vil således ved siden af den reelle
beregning af de løbende udbetalinger eller rater kunne
beregne en syntetisk løbende udbetaling eller syntetisk
rateforløb under anvendelse af henholdsvis en
afkastforudsætning eller en amortisationsrente på 0
pct. Hvis denne beregning resulterer i syntetiske årlige
udbetalinger på højst 500 kr., anses udbetalingerne
fra ratepensionen eller pensionsordningen ikke som
diskvalificerende udbetalinger. Dermed vil udbetalingerne ikke
føre til, at den pågældende pensionsopsparer i
senere indkomstår får begrænset sin mulighed for
at foretage indbetalinger til aldersopsparing, der overstiger den
lave indbetalingsgrænse på 5.300 kr. årligt
(2020-niveau).
Til nr. 3
Pensionsafkastbeskatningslovens § 18 giver under visse
betingelser bl.a. mulighed for, at en pensionskasse m.v., der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, kan
omdanne sig til et livsforsikringsselskab omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 8, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr. 1. En
pensionskasse m.v., der er skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, og et
livsforsikringsselskab, der er skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 8, kan også fusionere
skattefrit med livsforsikringsselskabet som det fortsættende
selskab, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr.
2.
Den skattefri
omdannelse eller fusion indebærer bl.a., at det
fortsættende livsforsikringsselskab kan succedere i
pensionskassens uudnyttede negative skat, der kan fremføres
til modregning i det fortsættende livsforsikringsselskabs
efterfølgende positive skat, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, og under visse
betingelser udbetales, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §
17, stk. 2.
Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2, kan bl.a.
livsforsikringsselskaber få udbetalt den negative skat, der
ikke er fradraget i de førstkommende 5 indkomstår
efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet.
Udbetalingen
af uudnyttet negativ skat er begrænset af loftet i
pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3 og 4.
For
pensionskasser m.v. omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens
§ 7 beregnes loftet for udbetaling af uudnyttet negativ skat
som summen af skatten betalt efter pensionsafkastbeskatningsloven
fra og med indkomståret 2010 og 15 pct. af en eventuel
nedgang i den del af egenkapitalen og de ufordelte midler, der
består af overskud på renteelementerne nedsat med den
andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger
omfattet af §§ 15 og 16 i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat
med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til
opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af
visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven),
sammenlignet med størrelsen af disse midler ved udgangen af
indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17,
stk. 3. Loftet nedsættes med tidligere udbetalt negativ skat
efter stk. 2.
For
livsforsikringsselskaber omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 8 beregnes loftet på
samme måde, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17,
stk. 4, idet en eventuel nedgang i egenkapitalen dog ikke
indgår i beregningen, da egenkapitalen ikke indgår i
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
livsforsikringsselskaber efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Ved beregning
af loftet for udbetaling af uudnyttet negativ skat for det
fortsættende livsforsikringsselskab kan der ifølge
praksis, jf. SKM2017. 114SR, ved en skattefri fusion eller
omdannelse mellem en pensionskasse m.v., der er skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, og et
livsforsikringsselskab, der er skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 8, succederes i den
overdragende pensionskasses betalte skat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 7 fra og med 2010 efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3, nr. 1, og den
del af pensionskassens loft, der består af pensionskassens
ufordelte midler opgjort efter § 17, stk. 3, nr. 2, litra
a.
Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, kan der ved en
skattefri omstrukturering mellem en pensionskasse m.v. omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 7 og et
livsforsikringsselskab omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens
§ 8 kun succederes i de værdier, der indgår i
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den
fortsættende institution.
Livsforsikringsselskaber beskattes ifølge
pensionsafkastbeskatningslovens § 8 som udgangspunkt af
forskellen mellem de ufordelte midler ved indkomstårets
udgang og de ufordelte midler ved indkomstårets begyndelse.
Livsforsikringsselskaber er således ikke
pensionsafkastskattepligtige af afkastet af egenkapitalen og kan
derfor ikke succedere i den del af loftet for udbetaling af
uudnyttet negativ skat, der udgøres af pensionskassens
egenkapital opgjort den 31. december 2009.
Det
foreslås ved ændringsforslaget, at der indsættes
en regel, der sikrer, at der ved skattefri fusion eller omdannelse
af en pensionskasse m.v. omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 7 til et
livsforsikringsselskab omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens
§ 8 også skal kunne succederes i pensionskassens
egenkapital opgjort den 31. december 2009 ved beregning af loftet
for udbetaling af uudnyttet negativ skat.
Formålet
med ændringsforslaget er at sikre, at det modtagende
livsforsikringsselskab i ovenstående situation kan succedere
i hele loftet for udbetaling af negativ skat for pensionskassen
m.v.
Efter
ændringsforslaget vil et livsforsikringsselskab, der f.eks.
har fusioneret skattefrit med en pensionskasse, kunne få
udbetalt den andel af den negative skat, som ikke er udbetalt eller
anvendt til modregning i pensionskassen, der svarer til nedgangen i
pensionskassens egenkapital fra den 31. december 2009 til
fusionstidspunktet, da denne nedgang kan have resulteret i en
uudnyttet negativ skat, som livsforsikringsselskabet har succederet
i.
Livsforsikringsselskabet vil endvidere, såfremt visse
betingelser er opfyldt, 5 år efter fusionen kunne få
udbetalt den andel af den negative skat, der svarer til
pensionskassens egenkapital på fusionstidspunktet, som der er
givet fradrag for i fusionsåret efter den foreslåede
fradragsmodel i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6,
jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og som ikke er anvendt til
modregning i livsforsikringsselskabets positive skat.
Hvis loftet
for udbetaling af livsforsikringsselskabets negative skat ikke som
foreslået ved ændringsforslaget om at indsætte et
nyt stk. 7 udvides med pensionskassens egenkapital den 31. december
2009, vil livsforsikringsselskabet - i modsætning til
pensionskassen - ikke have mulighed for at få udbetalt den
negative skat, der svarer til pensionskassens egenkapital den 31.
december 2009, men ville kun kunne udnytte den negative skat til at
nedbringe efterfølgende års positive skat, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1.
Pensionskassen ville dog - hvis den ikke
havde fusioneret med livsforsikringsselskabet - først kunne
få udbetalt den negative skat, der svarer til
skatteværdien af den egenkapital, der er overført til
livsforsikringsselskabet, 5 år efter at pensionskassen havde
tilskrevet den overførte egenkapital til pensionsopsparernes
depoter. Efter ændringsforslaget vil livsforsikringsselskabet
således ved anvendelse af den foreslåede fradragsmodel,
jf. lovforslagets § 2, nr. 7, som udgangspunkt have mulighed
for at få udbetalt skatteværdien af den
overførte egenkapital tidligere, end hvis pensionskassen
ikke havde fusioneret.
Til nr. 4
Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 5, skal betalingen
af henholdsvis skyldig pensionsafkastskat og tilbagebetalingen af
overskydende pensionsafkastskat ske med tillæg af renter.
Det
følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 5,
4. pkt., at rentesatsen vedrørende overskydende
skattebeløb for det indkomstår, som forrentningen
vedrører, fastsættes en gang årligt og beregnes
som den gennemsnitlige
3-måneders-CITA-renteswapreferencerente for alle bankdage fra
og med den 1. september til og med den 30. november, der
offentliggøres af NASDAQ OMX, i det foregående
kalenderår afrundet til én decimal. Renten kan dog
ikke overstige 5 pct., jf. pensionsafkastbeskatningslovens §
17, stk. 5, 5. pkt.
Skatteforvaltningen offentliggør rentesatserne
vedrørende henholdsvis overskydende skattebeløb og
skyldige skattebeløb senest den 15. december forud for det
til indkomståret svarende kalenderår, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 6.
Med
ændringsforslaget foreslås det, at henvisningen i
pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 4. pkt., til
NASDAQ OMX udgår. Der er dels tale om en
konksekvensændring, som følge af at det ikke
længere er NASDAQ OMX, der offentliggør den
gennemsnitlige 3-måneders-CITA-renteswapreferencerente, dels
tale om en fremtidssikring af bestemmelsen.
For så vidt angår den del af
ændringsforslaget, der vedrører indsættelsen af
»§ 23, stk. 1, 3. pkt.« i
pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 3. pkt., svarer
det til lovforslagets § 2, nr. 9.
Til nr. 5
Ad nr. 01
Med
ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt
stk. 10 i selskabsskattelovens § 5.
Efter de
gældende regler sidestilles overgang fra skattepligt efter
selskabsskattelovens § 1 til fritagelse for skattepligt efter
§ 3 med ophør af virksomhed og salg til
handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos
selskabet m.v., jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4. Ved
ophør af selskabsskattepligt skal der således
foretages en ophørsbeskatning. Der skal foretages en
opgørelse, så latente gevinster og tab på
skattepligtige aktiver og passiver medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for det selskab, hvis
selskabsskattepligt ophører. Ved overgangen til
selskabsskattefrihed efter de nævnte bestemmelser i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, overgår selskabet
herefter til alene at være skattepligtigt efter reglerne i
pensionsafkastbeskatningsloven.
Overgang til
fritagelse for selskabsskattepligt kan f.eks. ske ved omdannelse af
livsforsikringsselskabet eller ved fusion af selskabet med en
pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsaktieselskab, hvor livsforsikringsselskabet er det
ophørende selskab og pensionskassen eller det
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab er det
fortsættende.
Reglerne i
fusionsskatteloven om skattefri overgang med succession finder ikke
anvendelse. Det skyldes, at det modtagende selskab i
omstruktureringen ikke omfattes af sel-skabsskattepligt og derfor
ikke kan succedere i det overdragende selskabs skattemæssige
stilling. Overgangen til fritagelse for skattepligt udløser
derfor altid ophørsbeskatning.
Fortjeneste
på goodwill, der måtte være i behold, skal
ophørsbeskattes hos livsforsikringsselskabet efter
gældende regler. Det gælder både fortjeneste
på goodwill, som selskabet har erhvervet i forbindelse med
køb af virksomhed, og fortjeneste på goodwill, som
virksomheden selv har oparbejdet gennem den løbende drift
(egen oparbejdet goodwill). For så vidt angår egen
oparbejdet goodwill, kan fortjenesten opgøres til den
samlede goodwillværdi, idet anskaffelsessummen udgør 0
kr.
Når et
selskabsbeskattet livsforsikringsselskab overgår fra fuld
skattepligt til at være en pensionskasse eller et
arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, overgår
selskabet til undtagelse fra selskabsskattepligt og beskattes
herefter udelukkende efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ved
overgangen skal selskabets aktiver og passiver opgøres til
handelsværdien. Denne værdi lægges til grund for
ophørsbeskatningen.
For
livsforsikringsselskaber kan ophørsbeskatningen imidlertid i
vidt omfang imødegås, ved at selskabet i forbindelse
med overgangen til selskabsskattefrihed kan foretage
hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de
forsikrede, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
Der er
imidlertid alene mulighed for at foretage hensættelser
på grundlag af de værdier, som efter de
regnskabsmæssige regler indgår som et aktiv på
selskabets balance. Da både regnskabsreglerne og
skattereglerne medfører, at investeringsaktiverne
indgår til dagsværdi og i al væsentlighed
lagerbeskattes, vil der som udgangspunkt ikke være nogen
videre afståelsesbeskatning på disse aktiver.
Eventuelle urealiserede værdistigninger, som ikke er
beskattet, vil dog indebære ophørsbeskatning, men hvor
de regnskabsmæssigt balanceførte værdistigninger
endnu ikke måtte være hensat til de forsikrede, vil de
kunne hensættes i forbindelse med overgangen til
selskabsskattefrihed, så ophørsbeskatningen reduceres
eller elimineres.
Derimod er det
ikke muligt at medregne selskabets egen oparbejdede goodwill som et
aktiv på selskabets balance. Der kan allerede af den grund
ikke foretages forsikringsmæssige hensættelser på
grundlag af egen oparbejdet goodwill. Dermed kan en
ophørsbeskatning af egen oparbejdet goodwill ikke
imødegås via hensættelser.
Med
ændringsforslaget foreslås det at undtage
livsforsikringsselskaber fra beskatning af egen oparbejdet goodwill
ved selskabets overgang til undtagelse fra beskatning efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 (pensionskasser under
tilsyn) eller nr. 18 (arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber). Det er uden betydning, om der ydes
vederlag for den afståede goodwill eller ej. Fortjeneste
på andre aktiver, herunder fortjeneste i form af genvundne
afskrivninger på tilkøbt goodwill, vil fortsat skulle
ophørsbeskattes.
Baggrunden for
ændringsforslaget er et ønske om, at
skattemæssige regler så vidt muligt ikke står
hindrende i vejen for forretningsmæssigt velbegrundede
omstruktureringer, som er til gavn for pensionsopsparerne.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslaget i øvrigt, hvorefter der tilstræbes
større fleksibilitet i forbindelse med gennemførelse
af sådanne omstruktureringer.
For så
vidt angår udenlandske livsforsikringsselskaber, der driver
livsforsikringsvirksomhed fra en filial i Danmark og dermed
omfattes af selskabsskattelovens § 2, og som overgår til
fritagelse for selskabsskattepligt efter selskabsskattelovens
§ 3, foreslås indført samme skattefritagelse for
egen oparbejdet goodwill, som foreslås indført for
danske livsforsikringsselskaber.
Efter
ændringsforslaget er det således ikke kun danske
livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1,
men også udenlandske livsforsikringsselskabers danske
filialer omfattet af selskabsskattelovens § 2, der vil
være omfattet af den foreslåede regel om
skattefritagelse for egen oparbejdet goodwill. Det vil være
aktuelt, hvis et udenlandsk livsforsikringsselskab med filial i
Danmark overgår til at være en pensionskasse omfattet
af selskabsskattelovens § 3. De foreslåede
værnsregler, jf. ændringsforslag nr. 5, ændring
nr. 02, og ændringsforslag nr. 8 vil ligeledes finde
anvendelse ved efterfølgende erhvervelse af goodwill fra det
udenlandske selskabs selskabsskattefritagne driftssted i
Danmark.
Det har
været overvejet, om undtagelsen fra ophørsbeskatning,
der foreslås i ændringsforslaget, vil kunne anses for
statsstøtte til de livforsikringsselskaber, der vil blive
omfattet af undtagelsen.
Den
foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk.
10, er imidlertid en generel undtagelse, som vil skulle gælde
for alle selskabsbeskattede livsforsikringsselskaber, der
overgår til selskabsskattefrihed efter selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 9 eller 18. Desuden er det vurderingen, at
den foreslåede undtagelsesbestemmelse er i overensstemmelse
med de grundlæggende hensyn og principper i
sel-skabsskatteloven. Det bemærkes, at
livforsikringsselskabets aktionærer i de situationer, der vil
blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen, hverken direkte eller
indirekte vil realisere den værdi, som egen oparbejdet
goodwill repræsenterer. Det er således udelukkende, som
følge af at sådan goodwill ikke kan indgå som et
aktiv på balancen, at der ikke er mulighed for at foretage
forsikringsmæssige hensættelser - og dermed
skattemæssige fradrag - på grundlag af
værdien.
Den
foreslåede undtagelsesbestemmelse vurderes derfor at
være i overensstemmelse med grundlæggende principper
bag skattelovgivningen, hvorefter beskatning kun finder sted,
når der direkte eller indirekte realiseres en indtægt
eller gevinst. Derudover vil de foreslåede værnsregler
i ændringsforslag nr. 5, ændring nr. 02, og
ændringsforslag nr. 8 sikre, at der heller ikke på et
senere tidspunkt vil være mulighed for, at
selskabsaktionærer (direkte eller indirekte) opnår en
økonomisk fordel som følge af den foreslåede
undtagelse fra ophørsbeskatningen.
Ændringsforslagene vurderes derfor at være i
overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Provenumæssige
konsekvenser
Med ændringsforslaget undtages
forsikringsselskaber fra beskatning af egen oparbejdet goodwill ved
selskabets overgang til undtagelse fra beskatning efter
selskabsskattelovens. Ændringen vurderes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser. I
vurderingen lægges det til grund, at beskatningen efter
gældende regler afholder forsikringsselskaberne fra at
udtræde af selskabsbeskatning. En ophævelse af
beskatningen vurderes derfor ikke at medføre et
mindreprovenu for staten, når den foreslåede undtagelse
fra beskatning sammenholdes med de foreslåede
værnsregler i ændringsforslag nr. 5, ændring nr.
02, og ændringsforslag nr. 8, hvorefter en senere
selskabsskattepligtig erhverver ikke kan medregne den erhvervede
goodwill til afskrivningsgrundlaget.
Ad nr. 02
Ved
ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt
punktum i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 6.
De
gældende regler i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 6,
regulerer den skattemæssige opgørelse af
anskaffelsessummen for bl.a. goodwill, i forbindelse med at et
selskab m.v. overgår fra skattefrihed til skattepligt efter
selskabsskattelovens § 1. Efter denne bestemmelse kan
goodwill, som er erhvervet før overgangen til skattepligt,
afskrives på grundlag af anskaffelsessummen reduceret med de
afskrivninger, som kunne være foretaget siden
anskaffelsesåret.
Ved
ændringsforslaget foreslås det, at goodwill, som er
erhvervet før overgangen til selskabsskattepligt, ikke kan
medregnes ved opgørelse af anskaffelsessummen efter
afskrivningslovens § 40, stk. 1, efter overgang til
selskabsskattepligt, når den pågældende goodwill
hidrører fra et selskab m.v., der er skattefritaget efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18 - dvs. fra en
pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsaktieselskab. Et sådant selskab m.v. vil
før overgangen til selskabsskattepligt hidtil udelukkende
have været beskattet efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Den
foreslåede ændring vil indebære, at erhververen
ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger på den
erhvervede goodwill, der hidrører fra en pensionskasse eller
et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, ligesom
erhververen skal beskattes fuldt ud ved videresalg, idet
anskaffelsessummen udgør 0 kr.
Den
foreslåede bestemmelse skal - ligesom den foreslåede
bestemmelse i afskrivningslovens § 40, stk. 1, 2. pkt. -
hindre, at goodwill medregnes til den skattemæssige
anskaffelsessum, når der er tale om goodwill, der tidligere
har været skattefritaget efter det ved ændringsforslag
nr. 5, ændring nr. 01, foreslåede § 5, stk. 10, i
selskabsskatteloven, eller goodwill, som selskabet m.v. selv har
oparbejdet under selskabsskattefrihed.
Til nr. 6
Ændringsforslaget er en ændring, som følge af at
det i lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås, at
selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, begrænses til kun
at omfatte fusioner, der er gennemført med
skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019.
Til nr. 7
Selskabsskattelovens § 13 H regulerer opgørelsen af den
skattepligtige indkomst ved fusion mellem en indskydende
pensionskasse eller arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsaktieselskab og et modtagende
livsforsikringsselskab.
Efter
selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, kan en pensionskasse m.v.
fusionere ind i et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab,
uden at livsforsikringsselskabet selskabsbeskattes af den modtagne
egenkapital. Selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3, sikrer
genbeskatning, når livsforsikringsselskabets egenkapital
efterfølgende nedbringes i forhold til den egenkapital, der
fremgik af åbningsbalancen for livsforsikringsselskabet i
forbindelse med fusionen.
Ifølge
selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2, har fusionen
skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den
åbningsbalance for det modtagende selskab, der er udarbejdet
i forbindelse med fusionen. Skæringsdatoen for det modtagende
selskabs åbningsbalance skal være sammenfaldende med
skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at
selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse ved fusion efter stk. 1.
I
lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås selskabsskattelovens
§ 13 H, stk. 1 og 3, begrænset til kun at omfatte
fusioner, der er gennemført med skattemæssig virkning
til og med den 31. december 2019.
Lovforslaget
indeholder imidlertid ingen begrænsninger i anvendelsen af
selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2. Selskabsskattelovens
§ 13 H, stk. 2, finder derfor fortsat anvendelse på
fusion mellem en indskydende pensionskasse m.v. og et modtagende
livsforsikringsselskab omfattet af det foreslåede nye stk. 4
i selskabsskattelovens § 13 H, jf. lovforslagets § 4, nr.
3.
Den
foreslåede nye bestemmelse i § 13 H, stk. 4, i
selskabsskabsskatteloven fastslår, at modtager et
livsforsikringsselskab ved en fusion med en indskydende
pensionskasse eller et indskydende arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsaktieselskab egenkapitalen i pensionskassen eller
det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab, så
medregnes den andel af egenkapitalen, som livsforsikringsselskabet
i forbindelse med fusionen efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 18, stk. 2, 2. pkt., har overført til de ufordelte
midler, ikke ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets
skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen
regulerer fusion mellem en indskydende pensionskasse m.v. og et
modtagende livsforsikringsselskab, hvor den modtagne egenkapital
helt eller delvis overføres til de ufordelte midler, jf. den
foreslåede primoreguleringsmodel i
pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 2, nr. 4.
Bestemmelsen
omfatter også fusion mellem en indskydende pensionskasse m.v.
og et modtagende livsforsikringsselskab, hvor
livsforsikringsselskabet modtager egenkapital i pensionskassen m.v.
uden at overføre egenkapitalen til de ufordelte midler.
I
ændringsforslaget foreslås der i selskabsskattelovens
§ 13 H, stk. 2, indsat en specifik henvisning til den nye
foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 H,
stk. 4. Formålet med ændringsforslaget er at
undgå tvivl om, at selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2,
også skal finde anvendelse på fusioner omfattet af det
foreslåede stk. 4 i selskabsskattelovens § 13 H.
Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 3, er det en
betingelse for anvendelsen af reglerne om pensionsafkastskattefri
fusion, at fusionsdatoen er den 1. januar i fusionsåret.
Med ændringsforslaget
tydeliggøres det, at en indskydende pensionskasse m.v. og et
modtagende livsforsikringsselskab, der ønsker at
gennemføre en skattefri fusion efter
pensionsafkastbeskatningsloven, og som skal foretage en
selskabsskattepligtig fusion efter selskabsskatteloven, ikke er
nødt til at holde generalforsamling den 31. december
året før fusionsåret for at kunne opfylde kravet
om, at fusionsdatoen skal være sammenfaldende efter
pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.
Til nr. 8
Med
ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt
2. pkt. i afskrivningslovens § 40, stk. 1.
Efter de
gældende regler kan erhververen af goodwill foretage
skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen for
goodwill med en syvendedel om året, jf. afskrivningslovens
§ 40, stk. 1. Den, der afstår goodwill, skal tilsvarende
beskattes af fortjenesten, jf. afskrivningslovens § 40, stk.
6. Efter de gældende regler er der således i vidt
omfang symmetri i beskatningen af goodwill hos overdrager og
fradrag hos erhverver.
Med
ændringsforslaget foreslås det, at der ikke kan
foretages skattemæssige afskrivninger på
anskaffelsessummen for goodwill, der erhverves fra et selskab m.v.,
som er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 9 eller 18.
Den
foreslåede bestemmelse er en værnsregel, der skal sikre
mod, at en skattefritaget goodwill på et senere tidspunkt
gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med
ændringsforslag nr. 5, ændring nr. 01, hvor der
foreslås indsat en ny bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 5, stk. 10, om, at afståelse af egen oparbejdet
goodwill i visse situationer ikke udløser beskatning hos
overdrageren. For at fastholde symmetrien er der behov for en regel
om, at erhververen i samme situationer ikke kan medregne den samme
goodwill ved opgørelsen af den skattemæssige
anskaffelsessum.
Den
foreslåede bestemmelse skal således hindre
afskrivningsadgang for goodwill, der tidligere har været
skattefritaget efter det foreslåede § 5, stk. 10, i
selskabsskatteloven. Bestemmelsen vil endvidere indebære, at
erhververen heller ikke kan afskrive på goodwill, som det
overdragende selskabsskattefri selskab m.v. har oparbejdet under
skattefrihed.
Bestemmelsen
vil også sikre, at den senere selskabsskattepligtige
erhverver vil blive beskattet fuldt ud, hvis den
pågældende goodwill efterfølgende
videresælges. Det skyldes, at den skattemæssige
anskaffelsessum efter forslaget udgør 0 kr.
Et
selskabsbeskattet forsikringsselskab kan eksempelvis via en fusion
eller omdannelse være overgået til et
selskabsskattefritaget arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsaktieselskab. I denne forbindelse er
forsikringsselskabets egen oparbejdede goodwill blevet overdraget
til det modtagende selskab og dermed skattefritaget efter den
foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk.
10.
Hvis det
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab
efterfølgende overdrager den pågældende
virksomhed, herunder den tidligere skattefritagne goodwill, til et
almindeligt selskabsbeskattet selskab, vil erhververen efter
ændringsforslaget ikke kunne medregne den erhvervede goodwill
som anskaffelsessum. Den skattemæssige anskaffelsessum
udgør således 0 kr.
Det samme vil
eksempelvis gælde, hvis det arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskab ved en mellemliggende afståelse har
overdraget den pågældende virksomhed, inkl. goodwill,
til et andet rent pensionsafkastbeskattet selskab - f.eks. en
pensionskasse - hvorefter pensionskassen videreoverdrager
virksomheden med goodwill til et almindeligt selskabsbeskattet
selskab. Dermed kan den erhvervede goodwill efter forslaget ikke
medregnes som skattemæssig anskaffelsessum efter
afskrivningslovens § 40, stk. 1.
Hvis det selskabsbeskattede selskab
videreoverdrager den erhvervede goodwill til et andet almindeligt
selskabsbeskattet selskab, vil der ikke indtræde yderligere
begrænsninger for senere erhververe efter den
foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 40, stk.
1, 2. pkt. Overdrageren beskattes efter de almindelige regler, og
senere erhververe vil kunne medregne anskaffelsessummen til
afskrivningsgrundlaget for goodwill efter de almindelige
regler.
Til nr. 9
Efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 18 kan en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsselskab under visse betingelser indfusioneres
pensionsafkastskattefrit i et livsforsikringsselskab.
Livsforsikringsselskaber beskattes
både efter pensionsafkastbeskatningsloven og efter
selskabsskatteloven.
Efter selskabsskattelovens § 13 H,
stk. 1, kan en pensionskasse m.v., der indfusioneres i et
livsforsikringsselskab, overdrage sin egenkapital til det
modtagende livsforsikringsselskab, uden at livsforsikringsselskabet
selskabsbeskattes af egenkapitalen.
For at undgå at den overdragede
egenkapital kan udloddes skattefrit til ejerne eller danne grundlag
for fradrag ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige
indkomst, indeholder selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3, en
genbeskatningsregel, som medfører, at efterfølgende
nedgang i den egenkapital, som fremgik af det modtagende selskabs
åbningsbalance ved fusionen, skal medregnes ved
opgørelsen af livsforsikringsselskabets
selskabsskattepligtige indkomst.
Pensionskasser m.v. og
livsforsikringsselskaber beskattes grundlæggende forskelligt
efter pensionsafkastbeskatningsloven. Når en pensionskasse
m.v. indfusioneres i et fortsættende livsforsikringsselskab,
sker beskatningen efter reglerne for livsforsikringsselskaber, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 8.
Ifølge
pensionsafkastbeskatningslovens § 8 pensionsafkastbeskattes
livsforsikringsselskaber som udgangspunkt af indkomstårets
ændringer i de ufordelte midler. Overførsler fra
egenkapitalen til de ufordelte midler i et livsforsikringsselskab
vil derfor medføre et tilsvarende højere
beskatningsgrundlag, ligesom overførsler fra egenkapitalen
til pensionsopsparerne ikke vil påvirke
livsforsikringsselskabets beskatningsgrundlag og derfor ikke vil
medføre et fradrag i beskatningsgrundlaget.
Hvis pensionskassen m.v. og
livsforsikringsselskabet ikke var fusioneret, ville sådanne
overførsler ikke have udløst pensionsafkastbeskatning
igen. Dette skyldes, dels at overførsler fra egenkapitalen
til de ufordelte midler ikke ville have medført en
ændring i beskatningsgrundlaget for pensionskassen m.v., dels
at overførsler fra egenkapitalen til pensionsopsparerne
ville have udløst et tilsvarende fradrag i
beskatningsgrundlaget for pensionskassen.
Ved en pensionsafkastskattefri fusion, hvor
en pensionskasse m.v. indskydes i et fortsættende
livsforsikringsselskab, medfører gældende regler
således, at den egenkapital, der er opbygget i pensionskassen
m.v. af pensionsafkastbeskattede midler, pensionsafkastbeskattes
igen ved overførsel af den overdragede egenkapital til de
ufordelte midler eller kunderne.
I lovforslagets § 4, nr. 3,
foreslås det at ændre reglerne, så
selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1 og 3, kun skal finde
anvendelse på fusioner, der er gennemført med
skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019. Det
vil medføre, at et modtagende livsforsikringsselskab, der
fusionerer med en indskydende pensionskasse m.v. med
skattemæssig virkning fra og med den 1. januar 2020, vil
skulle beskattes af de overdragede værdier, som der ikke er
betalt vederlag for, efter skattelovgivningens almindelige regler
allerede i fusionsåret.
I tilknytning hertil foreslås det i
lovforslagets § 2, nr. 7, at livsforsikringsselskabet skal
have et fradrag i beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven for den del af den overførte
egenkapital, som livsforsikringsselskabet skal medregne i den
selskabsskattepligtige indkomst, og som pensionskassen m.v.
før fusionen er blevet beskattet af efter
pensionsafkastbeskatningslovens regler (fradragsmodellen).
I lovforslagets § 6, stk. 7,
foreslås det, at fradragsmodellen skal gælde for
fusioner, der gennemføres med skattemæssig virkning
den 1. januar 2020 eller senere. Det betyder med andre ord, at de
hidtil gældende regler fortsat finder anvendelse for
fusioner, der er gennemført med skattemæssig virkning
til og med den 31. december 2019.
I ændringsforslaget foreslås
det, at virkningstidspunktet ændres, så et
fortsættende livsforsikringsselskab, der har
gennemført en pensionsafkastskattefri fusion med en
indskydende pensionskasse m.v. med skattemæssig virkning
før den 1. januar 2020, kan vælge at anvende
pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 7. Valget skal træffes senest ved
udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2020,
jf. skattekontrollovens § 12, stk. 1; det vil som udgangspunkt
sige senest den 1. juli 2021, medmindre der opnås tilladelse
til en forlængelse af oplysningsfristen.
I ændringsforslaget foreslås
det at give det fortsættende livsforsikringsselskab mulighed
for at vælge at få et fradrag ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for
indkomståret 2020 opgjort efter de foreslåede regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, jf.
lovforslagets § 2, nr. 7. Fradraget beregnes som den andel af
den overførte egenkapital ved en fusion gennemført
før den 1. januar 2020, som livsforsikringsselskabet skal
medregne til den selskabsskattepligtige indkomst for
indkomståret 2020 efter skattelovgivningens almindelige
regler, jf. ændringsforslag nr. 11. Fradraget reduceres med
den del, der hidrører fra opsparet overskud på
omkostnings- og risikoelementerne.
Efter de foreslåede regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 7, vil de pensionsinstitutter, som ikke
kan redegøre for, hvor stor en del af den overførte
egenkapital der hidrører fra opsparet overskud på
risiko- og omkostningselementerne, skulle fordele midlerne efter en
skematisk model. Efter den skematiske model vil opsparet
omkostningsoverskud skulle opgøres som den overførte
indkomstbeskattede egenkapital ganget med forholdet mellem på
den ene side det positive, gennemsnitlige årlige
omkostningsresultat for de 3 indkomstår umiddelbart forud for
fusionsåret og på den anden side summen af de positive,
gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og
renteresultater for de 3 indkomstår umiddelbart forud for
fusionsåret. Opsparet risikooverskud vil skulle beregnes
efter samme skematiske model, blot hvor risikoresultatet og
omkostningsresultatet bytter plads i beregningen.
Til nr. 10
Det
foreslås, at det i ændringsforslag nr. 8
foreslåede nye § 40, stk. 1, 2. pkt., i
afskrivningsloven skal have virkning for goodwill, der erhverves
den 1. januar 2020 eller senere.
Til nr. 11
I ændringsforslag nr. 9
foreslås det at give et fortsættende
livsforsikringsselskab, der er fusioneret før den 1. januar
2020, mulighed for at vælge at få et fradrag ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven for indkomståret 2020 opgjort
efter de foreslåede regler i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 18, stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.
Det foreslås i tilknytning hertil, at
hvis den fortsættende institution vælger at anvende
denne mulighed, så vil institutionen i indkomståret
2020 skulle beskattes af den egenkapital, som institutionen modtog
skattefrit ved fusionen efter den hidtil gældende bestemmelse
i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1. Baggrunden er, at hvis
fusionen var gennemført i 2020, ville den tilførte
vederlagsfri egenkapital efter lovforslaget ikke skulle være
skattefri for den fortsættende institution. Med
ændringsforslaget sikres det således, at den
egenkapital, som på fusionstidspunktet kunne modtages
selskabsskattefrit, efterfølgende vil skulle beskattes
på samme måde, som det efter lovforslaget vil skulle
gælde for selskaber, der fusionerer i 2020 eller senere.
Den gældende regel om
skattefritagelse i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1,
foreslås i lovforslaget således kun at gælde for
fusioner, der gennemføres med skattemæssig virkning
til og med den 31. december 2019, jf. selskabsskattelovens §
13 H, stk. 5, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4,
nr. 3.
Tilvalget af den foreslåede
fradragsadgang efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf.
ændringsforslag nr. 9, skal således efter
ændringsforslaget indebære, at et beløb svarende
til den egenkapital, som livsforsikringsselskabet modtog skattefrit
ved fusionen før den 1. januar 2020, skal medregnes til
livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst for
indkomståret 2020.
Det indkomstskattepligtige beløb vil
dog efter ændringsforslaget skulle reduceres med
beløb, som selskabet måtte være blevet beskattet
af i de mellemliggende år efter bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3. Beskatning efter
bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3, sker, hvis
der i et eller flere af de mellemliggende indkomstår har
været en nedgang i selskabets egenkapital i forhold til den
egenkapital, som fremgik af selskabets åbningsbalance ved
fusionen.
Det foreslås endvidere ved
ændringsforslaget, at det fortsættende
livsforsikringsselskab fra og med indkomståret 2020 ikke
længere vil skulle beskattes efter genbeskatningsreglen i
selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3. Det skyldes, at alle de
værdier, der blev modtaget vederlagsfrit ved fusionen, efter
ændringsforslaget foreslås at skulle være
beskattet senest i indkomståret 2020.
Hvis det modtagende selskab har mulighed
for at foretage hensættelser til de forsikrede i
indkomståret 2020, vil den foreslåede beskatning af den
egenkapital, som selskabet modtog vederlagsfrit ved fusionen, kunne
imødegås.
Provenumæssige
konsekvenser
Det skønnes på baggrund af de
foreliggende oplysninger i forbindelse med en henvendelse til
Skatteudvalget, at ændringsforslaget vil medføre et
engangsmindreprovenu på op til 150 mio. kr. i umiddelbar
virkning i 2020. Der skønnes ingen finansårsvirkning i
2020.
Ændringsforslaget skønnes ikke
at have økonomiske konsekvenser for kommunerne eller
regionerne.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober
2019 og var til 1. behandling den 8. oktober 2019. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og medarbejdere fra
Skatteministeriet har den 5. december 2019 foretaget en teknisk
gennemgang af lovforslaget over for udvalget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 9. juli 2019 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 11, folketingsåret
2018-19, 2. samling. Den 3. oktober 2019 sendte skatteministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
13 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) fmd. Jens Joel
(S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag
(RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer
(ALT) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard
(V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marie
Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov
(KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |