L 23 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven.

(En ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat eller afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 07-11-2019

Afgivet: 07-11-2019

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. november 2019

20191_l23_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. november 2019

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Radikale Venstre

Venstres og Radikale Venstres medlemmer af udvalget opfordrer ministeren til at opjustere medlemsantallet i det nordsjællandske skatteankenævn, når det udmøntes via bekendtgørelse, således at antallet af medlemmer i højere grad afspejler det forventede antal sager, skatteankenævnet skal behandle.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I undertitlen indsættes efter »udbytteskat«: »eller afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 1

2) I det under nr. 19 foreslåede § 52, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »udbytteskat«: »eller afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat«.

[Ingen omkostningsgodtgørelse i klage- og retssager om afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, hvortil der henvises.

Til nr. 2

Hvis Skatteforvaltningen finder, at der ikke er grundlag for at imødekomme en anmodning om refusion af udbytteskat, giver Skatteforvaltningen afslag på anmodningen, og Skatteforvaltningens afslag kan påklages til den administrative klagemyndighed og herefter indbringes for domstolene. Efter gældende ret kan udgifterne til sagkyndig bistand m.v. i klage- og retssagen godtgøres efter reglerne om omkostningsgodtgørelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås, at der ikke skal ydes omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat.

Ændringsforslaget går ud på at udbygge forslaget i § 1, nr. 19, således at der heller ikke vil skulle ydes omkostningsgodtgørelse ved klage over afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat.

Ændringsforslaget betyder, at der ikke vil kunne ydes omkostningsgodtgørelse, hvis Skatteforvaltningens afslag på refusion af udbytteskat påklages til den administrative klagemyndighed, eller hvis afslaget indbringes for domstolene.

Ligesom det efter gældende ret gælder for klager om afgørelser om omkostningsgodtgørelse, klager om afgørelser efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og - efter lovforslaget - klager om tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat, foreslås det således ved ændringsforslaget, at også Skatteforvaltningens afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat skal holdes helt uden for godtgørelsesordningen.

Ændringsforslaget er begrundet i, at det af Skatteforvaltningen er oplyst, at der aktuelt verserer ca. 750 sager af denne type, og at det forventes, at der i årene 2020-2023 kommer yderligere ca. 250 klagesager til. Disse sager risikerer at medføre en væsentlig yderligere belastning af Skatteforvaltningen, det administrative klagesystem og i sidste ende domstolene. Det findes i lyset af oplysningerne om sagernes ekstraordinære omfang ikke rimeligt, at typisk udenlandske selskaber, pensionskasser og fonde har adgang til at anvende en dansk tilskudsordning til at få prøvet Skatteforvaltningens afslag på at give refusion af udbytteskat ved den administrative klagemyndighed og eventuelt domstolene.

Det følger allerede af lovforslagets § 3, stk. 5, at § 1, nr. 19, ikke finder anvendelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., hvor bistanden er udført før den 1. januar 2020. Det betyder, at ændringsforslaget vedrørende sager om afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat heller ikke får virkning for udgifter til sagkyndig bistand m.v., som er udført før dette tidspunkt. For udgifter til sagkyndig bistand m.v., som udføres den 1. januar 2020 eller senere, vil der derimod - efter gennemførelsen af ændringsforslaget - ikke kunne ydes omkostningsgodtgørelse.

Forslaget om at holde sager om afslag på anmodninger om udbetaling af refusion af udbytteskat ude af ordningen for omkostningsgodtgørelse forventes fremadrettet at medføre færre udgifter til omkostningsgodtgørelse. Efter de gældende regler vil omkostningsgodtgørelse i sager om afslag på anmodninger om udbetaling af refusion af udbytteskat give merudgifter til omkostningsgodtgørelse på ca. 5-6 mio. kr. i 2020, 10-13 mio. kr. i 2021 og 25-32 mio. kr. årligt i 2022-2026. Hertil kommer merudgifter i Skatteforvaltningen til behandling af ansøgninger om omkostningsgodtgørelse på ca. 1,6 mio. kr. årligt i 2020-2026.

Der er i den nuværende budgettering af kontoen ikke taget højde for afvisningssagerne, hvorfor der uanset ændringsforslaget forventes merudgifter til omkostningsgodtgørelse og sagsbehandling heraf til udgifter afholdt inden den 1. januar 2020, som med ændringsforslaget fortsat vil være godtgørelsesberettigede. Det vurderes, at en gennemførelse af forslaget vil medføre en fremrykket indberetning til Skatteforvaltningen umiddelbart inden den 1. januar 2020. Ved en vedtagelse af ændringsforslaget forventes der fortsat udgifter til kontoen på 8-11 mio. kr. i 2020 og 17-22 mio. kr. årligt i 2021-2022. Hertil kommer merudgifter i Skatteforvaltningen til behandling af ansøgninger om omkostningsgodtgørelse på ca. 1,5 mio. kr. i 2020 og 3 mio. kr. årligt i 2021-2022.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til 1. behandling den 10. oktober 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Lovforslaget er en opdateret genfremsættelse af lovforslag nr. L 212, folketingsåret 2018-19, 1. samling, som inden fremsættelsen har været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 27. marts 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 124, folketingsåret 2018-19, 1. samling. Dele af lovforslaget har endvidere været sendt i høring særskilt, og Skatteministeriet sendte henholdsvis den 3. og 17. september 2019 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 33 og 47, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 4. oktober 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og høringsnotaterne til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) fmd. Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) nfmd. Sophie Løhde (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)43
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)12
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1