L 22 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsafkastbeskatningsloven.

(Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 02-10-2019

Fremsættelse: 02-10-2019

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2019)

20191_l22_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2019)

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kurs­ge­vinst­loven og pensionsafkastbeskatningsloven (Ophævelse af vis­se regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.)

(Lovforslag nr. L 22)

Med forslaget ophæves retten til det særlige fradrag for såkaldt hybrid kernekapital. Dermed kommer Danmark på linje med lande som Holland og Sverige.

Den særlige fradragsret kan ifølge EU-Kommissionen medføre en positiv forskelsbehandling af den finansielle sektor, som kan udgøre statsstøtte, der ikke er forenelig med EU's statsstøtteregler.

Fradragsretten for hybrid kernekapital stammer fra tiden efter finanskrisen, hvor Folketingets partier krævede en bedre polstring af bankerne, end tilfældet havde været før krisen. I dag er situationen en anden. Opsvinget har taget fat i dansk økonomi, og bankerne står i dag langt bedre rustet til at klare sig uden særfordele. Bankerne skal derfor behandles på lige fod med andre sektorer i dansk erhvervsliv og under disse forudsætninger bidrage til, at der kan føres en ansvarlig og retfærdig økonomisk politik.

Det foreslås på denne baggrund at ophæve regler, som i dag giver finansielle udstedere fradragsret for renteudgifter på såkaldt hybrid kernekapital m.v., uanset at de almindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om renter, ikke er opfyldt. En eventuel fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. vil herefter bero på de almindelige skatteretlige kriterier for rentefradrag, hvilket allerede er tilfældet for ikke-finansielle udstedere.

Tilsvarende indebærer forslaget, at investorers renteindtægter fra hybrid kernekapital m.v. udstedt af finansielle virksomheder skal behandles efter de almindelige skatteretlige regler. Som en konsekvens af forslaget foreslås det endvidere at ophæve regler om, at gevinster og tab på hybrid kernekapital m.v. behandles efter kursgevinstloven. Herefter vil gevinster og tab ligeledes skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

Med lovforslaget sikres således, at der ikke kan rejses tvivl, om de danske regler stemmer overens med EU's statsstøtteregler.

Det foreslås desuden at foretage en mindre justering af pensionsafkastbeskatningsloven, så det præciseres, hvorledes pensionskasser m.v. skal medregne løbende afkast samt formueafkast af hybrid kernekapital m.v. til beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Den foreslåede ophævelse medfører ikke en ændring af behandlingen af investering i hybrid kernekapital med midler fra virksomhedsordningen. Det vil dermed fortsat være muligt at investere i hybrid kernekapital med likvide midler i virksomhedsordningen.

Lovforslaget skønnes at medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 460 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et årligt merprovenu på ca. 350 mio. kr.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. januar 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.