Fremsat den 22. september 2020 af beskæftigelsministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om barselsloven

(Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19)

§ 1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1335 af 11. september 2020 og § 3 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter § 26 indsættes i kapitel 5:

»Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

§ 26 a. En lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v., har ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.

Stk. 2. Det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Forælderen skal overfor Udbetaling Danmark fremlægge dokumentation for, hvornår dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 har sendt barnet hjem samt på tro og love oplyse sidste dag, barnet er hjemsendt. En lønmodtager skal desuden på tro og love erklære, at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Stk. 4. Forælderen skal som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Forælderen skal som selvstændig erhvervsdrivende overfor Udbetaling Danmark på tro og love erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra. Deler forældrene bopæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældre efter 1. og 2. pkt.

§ 26 b. En lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v., har ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.

Stk. 2. Det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har barnets sygedage, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Forælderen skal fremlægge dokumentation for positiv test for covid-19 for barnet og pa° tro og love oplyse sidste dag, hvor det er nødvendigt, at barnet er hjemme. En lønmodtager skal desuden på tro og love erklære, at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Stk. 4. Forælderen skal som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte barnets sygedage, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Forælderen skal som selvstændig erhvervsdrivende på tro og love erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra. Deler forældrene bopæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældre efter 1. og 2. pkt.

§ 26 c. Udbetaling Danmark kan for perioden til og med den 31. december 2020 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Dagpengene beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige. Der kan kun udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage. En forælder kan kun få udbetalt dagpenge for et barn pr. dag. Ansøges der om dagpenge for mere end 10 dage for det enkelte barn, udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, hvor Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation for dagene.

Stk. 2. Den første fraværsdag er den dag, hvor betingelserne for at få dagpenge efter §§ 26 a eller 26 b er opfyldt. Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i skole eller institution igen.

Stk. 3. Anmodning om dagpenge efter §§ 26 a og 26 b indgives til Udbetaling Danmark efter reglerne i § 31 og de regler, der er fastsat efter § 31, stk. 2.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med "Trepartsaftale om midlertidig ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af covid-19" fra 10. september 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at indføre en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19.

Med nærværende lovforslag foreslås, at forældre til børn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole eller institution m.v. hjemsendes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, samt forældre til børn, der er konstateret smittet med covid-19, får ret til dagpenge efter barselsloven i op til 10 dage pr. barn.

Det er endvidere aftalt, at ordningen omfatter forældre til børn til og med 13 år.

Aftalen omfatter lønmodtagere i ansættelse. Der kan kun gives støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. De omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er en betingelse, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har omsorgsdage eller afspadsering, de kan bruge til pasning af barnet. Hvis der er tale om et barn, der er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desuden have brugt barnets 1. og 2. sygedag.

Regeringen (Socialdemokratiet), foreslår derudover, at ordningen også skal omfatte selvstændige erhvervsdrivende. Det er en betingelse, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra.

Aftalepartierne er enige om, at ordningen gælder fra lovens ikrafttrædelse til og med den 31. december 2020.

2. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

2.1. Gældende ret

Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. januar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1335 af 11. september 2020 og § 3 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, fastsætter regler om forældres ret til fravær og dagpenge efter loven i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v. Som udgangspunkt er der fastsat regler for mødre, fædre, medmødre og adoptanter.

Det er en betingelse for ret til dagpenge efter barselsloven, at man opfylder et beskæftigelseskrav, som viser en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge fremgår af lovens § 27. Efter lovens § 27, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelseskravet bl.a. opfyldes ved, at lønmodtageren dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været i beskæftigelse i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Lønmodtagere kan herudover blandt andet opfylde beskæftigelseskravet f.eks. ved at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller ved ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 6.

For selvstændige erhvervsdrivende fremgår beskæftigelseskravet af lovens § 28. Retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er som udgangspunkt betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Beregning og udbetaling af dagpenge efter loven foretages for lønmodtagere efter reglerne i lovens §§ 32, 33 og 35.

Det fremgår af lovens § 33, stk. 1, at barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.

I henhold til lovens § 34 er der fastsat bestemmelser om beregning af barselsdagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For selvstændige erhvervsdrivende fastsætter beskæftigelsesministeren efter lovens § 32, stk. 2, regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, og om beregning af barselsdagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skattemyndighederne.

Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. at som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende anvendes årsopgørelsens oplysninger om:

1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.

2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.

3) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter lov om barselsudligning for selvstændige erhvervsdrivende og andre indtægter.

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 5, er en selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig en frivillig forsikring efter reglerne i sygedagpengelovens kapitel 16, dog berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35, stk. 1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.

Det højeste barselsdagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 35, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.

Efter lovens § 39 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Det fremgår af lovens § 26, at der også kan ydes dagpenge efter loven til forældre ved pasning af alvorligt syge børn under 18 år. Det er som udgangspunkt en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. § 26 giver ikke forældrene ret til fravær fra arbejdet, men giver ret til dagpenge, hvis forælderen har fravær. Efter praksis kan bestemmelsen efter en konkret vurdering også omfatte stedforældre.

Anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn skal efter lovens § 31 indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Beskæftigelsesministeren kan efter § 31, stk. 2, fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgningen skal indgives, og om dispensation fra fristen.

Det følger af § 26 i bekendtgørelse om ret til barsel, at en lønmodtagers anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Arbejdsgiveren skal afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær i forbindelse med pasning af alvorligt syge børn til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne skal afgives via Nemrefusion. Lønmodtageren skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet i Nemrefusion. Lønmodtageren skal anmode via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening). En lønmodtager, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark om arbejdsgiverens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark. Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter fristen, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Udbetaling Danmark kan dog udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme gælder, hvis fristen overskrides med højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at lønmodtageren har afventet modtagelse af meddelelse fra Udbetaling Danmark.

Det følger af § 28 i bekendtgørelsen, at en selvstændig erhvervsdrivendes anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Anmodning skal ske via Nemrefusion. Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter fristen, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Udbetaling Danmark kan dog udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når den selvstændige erhvervsdrivende på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme gælder, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret den selvstændige erhvervsdrivende fra at anmode rettidigt.

2.2. Sundhedsstyrelsens vejledning

Sundhedsstyrelsens informationsmateriale "Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser" (seneste version af 17. september 2020) vejleder ledelser og medarbejdere i dagtilbud, skoler samt ungdoms- og voksenuddannelser til børn og unge i, hvordan de skal forholde sig ved tilfælde af smitte med ny coronavirus/covid-19 blandt børn/elever og medarbejdere.

Ved ét smittetilfælde af COVID-19 i dagtilbud og grundskoler

Det fremgår af materialet, at fremgangsmåden ved ét konstateret smittetilfælde afhænger af, om det pågældende dagtilbud eller grundskole af undervisningshensyn, og i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet, har måtte fravige den generelle anbefaling om at holde 1 meters afstand inden for stuen/klassen:

1. Hvis der er holdt 1 meters afstand: Der igangsættes konkret vurdering af, hvem der er nære kontakter til den smittede i dagtilbud eller skole - både børn/elever i klassen/stuen og børn/elever uden for, der har været en nær kontakt med den smittede. De nære kontakter hjemsendes og testes to gange efter programmet for smitteopsporing af nære kontakter (jf. Sundhedsstyrelsens "Smitteopsporing af nære kontakter"). I tillæg hertil igangsættes, ud fra et forsigtighedsprincip, en screening af børn og elever, som går i samme klasse/stue, men som ikke opfylder kriterierne for at være nær kontakt. De sendes hjem med henblik på at blive testet én gang. Børn/elever må vende tilbage igen efter, at de har fået svar på, at de ikke har covid-19, og ikke har symptomer.

2. Hvis anbefalingen om 1 meters afstand har været fraveget i overensstemmelse med Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer: Alle børn/elever på samme stue/klasse med den smittede hjemsendes, og skal følge programmet for nære kontakter med to test. Herudover skal der igangsættes opsporing og konkret vurdering af, hvem der, ud over børn/elever i samme klasse/stue, er nære kontakter til den smittede. Børn/elever kan vende tilbage igen efter, de har fået svar på, at de ikke har COVID-19, og ikke har symptomer.

Medarbejdere

Såfremt en medarbejder i dagtilbud/skole/ungdoms- eller voksenuddannelse er testet positiv for COVID-19, identificeres alle nære kontakter, som medarbejderen har undervist eller været i kontakt med, inden for 48 timer før medarbejderen fik symptomer. De identificerede nære kontakter hjemsendes og testet to gange (jf. Sundhedsstyrelsens "Smitteopsporing af nære kontakter").

Det vil sige, at hele klassen/stuen ikke per automatik sendes hjem som nære kontakter, da det forventes, at medarbejdere som udgangspunkt har god håndhygiejne og holdt afstand, selvom det altid bør ske under hensyntagen til det professionelle behov for nærhed og omsorg i arbejdet.

Med hensyn til medarbejdere i dagtilbud gælder den generelle anbefaling om 1 meters afstand ikke for så vidt angår børns leg og personalets omsorg og arbejde med børnene. Ved smittetilfælde hos en medarbejder i dagtilbud vil der hermed ofte være flere nære kontakter blandt børnene på stuen/gruppen. Det vil her bero på en konkret vurdering i den pågældende situation, hvor mange børn på stuen/gruppen, der anses for at være nære kontakter.

Tilbagevenden til dagtilbud, skole, ungdoms- og voksenuddannelse eller arbejde

Alle børn, elever og medarbejdere, der sendes hjem, hvad enten det er som nær kontakt eller i forbindelse med screening for COVID-19 i dagtilbud eller skoler, og som er uden symptomer på COVID-19, skal blive hjemme, indtil de er blevet testet og testresultatet foreligger. De må ikke lege med eller ses med andre børn eller personer uden for husstanden, gå på arbejde, gå på indkøb m.v. Det er dog i orden at gå en tur, hvis der holdes god afstand til andre.

Børn, elever og medarbejdere, som holdes hjemme og skal testes, som enten nær kontakt eller i forbindelse med screening, og som er uden symptomer på COVID-19, må først mødes med andre uden for hustanden og komme tilbage til dagtilbud, skole, ungdoms- samt voksenuddannelse og arbejde, hvis det første testsvar er negativt (dvs. at der ikke er påvist coronavirus).

Hvis man er nær kontakt, skal anden test stadig foretages to dage efter første test, selvom første test er negativ. I perioden op til og efter, man har fået taget anden test som nær kontakt, må man godt komme i dagtilbud, skole, ungdoms- samt voksenuddannelse eller på arbejde, såfremt første test var negativ, og man ikke har symptomer. Det anbefales her at være ekstra opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om håndhygiejne, hosteetikette, fysisk afstand og at vise særligt hensyn til sårbare, som kan være i særlig risiko for alvorligt forløb ved smitte med ny coronavirus.

Ved udvikling af symptomer efter hjemsendelse må barnet/eleven/medarbejderen møde op igen 48 timer efter symptomfrihed. Den smittede anses herefter for at være smittefri, og skal hermed ikke testes negativ for at komme tilbage igen. Testen kan nemlig i en længere periode efter symptomophør være positiv pga. inaktiv virus, selv om man er rask og ikke længere smitter.

Børn under 12 år som ikke får foretaget en test, skal blive hjemme i 7 dage efter hjemsendelse. Hvis de udvikler symptomer, skal de blive hjemme indtil, de har haft 48 timer uden symptomer.

Ved flere smittetilfælde i dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser

Ved flere tilfælde af smitte med ny coronavirus i en daginstitution, skole eller ungdomsuddannelse (ud over nære kontakter eller børn/medarbejdere, der oplagt er smittet andetsteds, f.eks. i husstanden, eller elever fra samme stue/klasse) er der tale om et udbrud, og det bør afklares, om der er sket større smittespredning. I den forbindelse skal det afgrænses, hvem der anses for at være en del af udbruddet.

Afgrænsningen af et udbrud og evt. nedlukning vil være afhængig af, hvor stor sandsynligheden for smittespredning er, hvilket blandt andet afhænger af de fysiske rammer og hygiejnemæssige forhold, og hvor meget interaktion børnene/elever/medarbejdere har med hinanden. Det vil således bero på en konkret vurdering, og det kan f.eks. håndteres som følger:

- Flere smittetilfælde fordelt på flere klasser på samme gang, men ellers ikke andre steder på skolen. Her hjemsendes hele gangen.

- Flere smittetilfælde fordelt på flere klasser på forskellige gange i en samlet bygning. Her lukkes den pågældende bygning med flere smittetilfælde ned, men ikke resten af skolen.

- Flere smittetilfælde både blandt medarbejdere og børn fordelt på forskellige stuer/grupper i et dagtilbud. Her lukkes hele institutionen og alle børn og voksne sendes hjem for en periode.

Afgrænsningen bør omfatte den snævrest mulige kreds, der er fællesnævner for tilfældene.

Såfremt der er konstateret flere smittede i forskellige klasser eller på forskellige stuer/grupper, og der ikke er nogen sammenhæng mellem de enkelte tilfælde, anbefales det altid, at:

- Dagtilbud og grundskoler kontakter den kommunale sundhedstjeneste for rådgivning om afgrænsning og den konkrete håndtering af udbruddet, herunder evt. lukning af bestemte arealer (f.eks. en hel etage, flere stuer), bygninger eller hele institutionen.

- Ungdoms- og voksenuddannelser kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed for rådgivning om afgrænsning og den konkrete håndtering af udbruddet, herunder evt. lukning af bestemte arealer (f.eks. en hel etage, flere stuer), bygninger eller hele institutionen.

- Alle børn, elever og medarbejdere, der i det konkrete tilfælde anses som omfattet af udbruddet, bør sendes hjem og testes én gang. De identificerede nære kontakter følger programmet for to test af nære kontakter.

- Med mindre andet meldes ud fra ledelsen, kan børn/elever og medarbejdere møde op igen efter én negativ test. Hvis børn ikke testes, må de møde op igen 7 dage efter hjemsendelse. Ved udvikling af symptomer efter hjemsendelse må barnet/den unge/medarbejderen møde op igen 48 timer efter symptomfrihed. Den smittede anses herefter for at være smittefri, og skal hermed ikke testes negativ for at komme tilbage igen. Testen kan nemlig i en længere periode efter symptomophør være positiv pga. inaktiv virus, selv om man er rask og ikke længere smitter.

- Der skal efter tilbagevenden til dagtilbud/skole/ungdomsuddannelse/voksenuddannelse være skærpet opmærksomhed fra både institutionens samt forældrenes side på tegn på symptomer hos børn/unge/medarbejdere. Herudover sættes der også ind med en skærpet indsats på smitteforebyggende tiltag.

2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at hjælpe forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19, foreslås det at indføre ret til op til i alt 10 dage med dagpenge efter barselsloven for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er forældre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde på dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne uden selv nødvendigvis at have symptomer på covid-19, eller er forældre til et barn, der er konstateret smittet med covid-19. Forslaget omfatter således ikke generelle hjemsendelser på grund af en politisk beslutning om at lukke dagtilbud, skoler eller institutioner ned. Det forudsættes med forslaget, at dagtilbuddene, skolerne og institutionerne m.v. følger sundhedsmyndighedernes til enhver tid gældende anbefalinger.

Det foreslås, at ordningen skal omfatte forældre til børn til og med 13 år. Forældre skal i denne sammenhæng forstås som biologiske forældre og adoptivforældre, herunder medmødre. Andre personer, f.eks. stedforældre, søskende og bedsteforældre, vil ikke være omfattet. Ordningen foreslås at omfatte lønmodtagere i ansættelse - dvs. ikke ledige - og selvstændige erhvervsdrivende. Det betyder for lønmodtagere, at et af beskæftigelseskravene i lovens § 27, stk. 1, skal være opfyldt, samtidig med at lønmodtageren skal være i et aktuelt ansættelsesforhold de dage, der ønskes dagpenge for. For selvstændige erhvervsdrivende skal beskæftigelseskravet i lovens § 28 være opfyldt.

Det foreslås endvidere, at der i alt kan ydes dagpenge for 10 arbejdsdage pr. barn i perioden fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. december 2020. Dagpengene udbetales for hele arbejdsdage hos den pågældende arbejdsgiver, og der kan kun gives støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. Der vil således ikke være mulighed for at få udbetalt dagpenge efter ordningen for f.eks. en halv arbejdsdag til den ene forælder og en halv arbejdsdag til den anden forælder, eller kun for en halv arbejdsdag til den ene forælder. Men der vil være mulighed for, at forældrene løbende fordeler afholdelsen af de (hele) dage imellem sig. Der vil også være mulighed for, at en forælder med 2 arbejdsgivere, der skulle have været på arbejde hos begge arbejdsgivere den samme dag, kan søge om dagpenge for sin fulde arbejdsdag hos arbejdsgiver A (med f.eks. 4 timer) og ikke søge om noget for sin arbejdsdag hos B, fordi de timer, forælderen skulle arbejde hos arbejdsgiver B, kan ske hjemmefra. De 10 dage skal ligge på arbejdsdage, hvor forælderen skulle have arbejdet, og hvor der derfor efter barselslovens almindelige regler ville være ret til barselsdagpenge. Dvs. hvis forælderen arbejder fra mandag til torsdag, er der ikke ret til dagpenge for fredag. Der kan som udgangspunkt ikke udbetales dagpenge for weekenden, idet barnet som udgangspunkt ikke vil være fraværende pga. covid-19 fra f.eks. skole i weekenden, men fordi skolen er lukket.

Ud over krav om, at den forælder, der søger, er lønmodtager i ansættelse eller selvstændig erhvervsdrivende, foreslås det for forældre, der deler bopæl og begge er lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende, at være en betingelse for ret til dagpenge efter den foreslåede ordning, at ingen af forældrene har mulighed for hjemmearbejde (for selvstændige, at denne ikke kan drive sin virksomhed hjemmefra), og at lønmodtageren (lønmodtagerne, hvis begge er lønmodtagere), ikke har omsorgsdage eller afspadsering, de kan bruge til pasning af barnet, eller ikke har ubrugte (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag ved smitte med ret til løn, alternativt har adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag. En forælder, der f.eks. er på tjenesterejse i udlandet på barnets 1. og 2. sygedag kan ikke anses for at have mulighed for at holde disse. Tilsvarende vil en forælder, der kun har en halv omsorgsdag tilbage, ikke kunne anses for at have mulighed for at holde en hel omsorgsdag. Afholder forælderen den halve omsorgsdag, vil der ikke kunne udbetales dagpenge for den anden halvdel af dagen. Søger forælderen om dagpenge efter den foreslåede ordning i stedet for at holde den halve omsorgsdag, vil der være ret til dagpenge for hele dagen. Det er derudover en betingelse, at der ikke udbetales løn fra arbejdsgiveren for samme dag eller holdes ferie.

Det foreslås, at forældrene skal fremlægge dokumentation for, at dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde har sendt barnet hjem. En hjemsendelse kan f.eks. dokumenteres med kopi af et evt. brev, som er sendt til den enkelte forælder. Forælderen kan også dokumentere f.eks. en hjemsendelse fra skole ved at sende udskrift fra skolens (eller kommunens) hjemmeside, hvor de omfattede klasser/årgange fremgår, kombineret med en udskrift af kontaktoplysningerne i Aula, hvor det fremgår, at barnet går i klassen/årgangen. Alternativt kan forælderen kontakte dagtilbuddet/skolen/institutionen m.v. og anmode dem om at udfylde en blanket med de nødvendige oplysninger. Hjemsendelsen kan ikke dokumenteres med udskrifter fra f.eks. Aula, hvor andre forældre eller elevers navne m.v. fremgår. Datoen for hjemsendelsen skal fremgå. Hvis dagene skal bruges, fordi barnet er konstateret smittet med covid-19, skal der fremlægges dokumentation for positiv test. Der foreslås at kunne være ret til dagpenge fra og med den dato, hvor barnet fik foretaget den positive test, uanset at resultatet af testen først foreligger senere. Forældrene skal desuden på tro og love oplyse sidste dag i hjemsendelsen/sygdommen og erklære, at de ikke modtager f.eks. løn fra arbejdsgiveren for de ansøgte dage. Selvstændige erhvervsdrivende forældre skal erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra.

Forælderen skal som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har afspadsering, som kan bruges, eller ikke har ubrugte (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag ved smitte med ret til løn, alternativt har adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag.

Såfremt begge forældre er lønmodtagere og deler bopæl, foreslås det, at der skal fremlægges erklæring fra begge forældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde, at de ikke har afspadsering, som de kan bruge, eller ikke har ubrugte (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag ved smitte med ret til løn, alternativt har adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag. Forældre, der er selvstændige erhvervsdrivende og bor sammen, eller bor sammen med en lønmodtager, skal erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra. Hvis forældrene ikke deler bopæl, skal der alene fremlægges erklæring som selvstændig erhvervsdrivende eller fra arbejdsgiveren til den forælder, der ansøger.

Arbejdsgiver/den selvstændige erhvervsdrivende anmelder fraværet til Udbetaling Danmark via Nemrefusion. Det enkelte forløb kan anmeldes på én gang, selvom der evt. er dage, der ikke er søgt ydelse for.

F.eks. en sag, hvor arbejdsgiveren anmelder, at første dag uden løn m.v. fra arbejdsgiveren er den 1. oktober 2020. I sagen har den ene forælder arbejde på en boreplatform og har været hjemme hos barnet fra den 28. september, hvor barnet blev hjemsendt, men er den 1. oktober taget tilbage til boreplatformen. Den anden forælder søger om dagpenge for dagene 1.-2. oktober 2020, og igen fra dagene 8.-9. oktober. Der er ikke søgt for weekenden (hvor barnet ikke er hjemme fra skole på grund af hjemsendelsen, men fordi skolen er lukket), og heller ikke for dagene 5.-7. oktober, hvor forældrene havde anden pasningsmulighed.

Har en forælder to børn, som er omfattet af samme hjemsendelse, og søger samme forælder for begge børn, skal det ske ved to ansøgninger, selvom der evt. er tale om en sammenhængende periode. Den samme forælder kan kun modtage dagpenge for ét barn pr. dag.

For at få ret til barselsdagpenge efter den foreslåede ordning vil personen skulle opfylde betingelserne i barselsloven, herunder beskæftigelseskravet. Som første fraværsdag i forhold til at opfylde beskæftigelseskravet og i forhold til beregning af dagpengene anses den dag, hvor arbejdsgiver/den selvstændige erhvervsdrivende oplyser, at der er fravær uden ret til løn m.v. Arbejdsgiver vil dermed skulle oplyse den første dag, hvor lønmodtageren ikke har ret til løn m.v. - dvs. ikke nødvendigvis den første dag, hvor barnet er sendt hjem/blevet syg med positiv test. Dagen regnes som første fraværsdag, uanset om forælderen søger om dagpenge fra denne dato. Tilsvarende vil den selvstændige erhvervsdrivende skulle oplyse den første dag, hvor den selvstændige erhvervsdrivende ikke kan drive sin virksomhed på grund af pasningen af barnet. En fraværsperiode anses for afsluttet, når barnet kan komme tilbage i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. Hvis barnet efterfølgende igen bliver hjemsendt eller konstateret smittet, skal arbejdsgiveren/den selvstændige anmelde den nye sag.

Beregning og udbetaling af barselsdagpenge efter ordningen foreslås at ske efter de almindelige regler i barselsloven. Da det er en betingelse for forælderens ret til dagpenge, at der ikke udbetales løn fra arbejdsgiveren under fraværet, vil der ikke kunne være ret til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren vil, i modsætning til, hvad der generelt gælder efter barselsloven, således ikke få ret til refusion. Ordningen får således heller ikke betydning for Barsel.dk, da arbejdsgiveren på samme måde heller ikke får ret til refusion efter barseludligningsordningen på det private arbejdsmarked.

Da det er en betingelse for at få udbetalt dagpengene som lønmodtager, at der er tale om et ansættelsesforhold, vil beregningen af dagpengene dog kun ske som lønmodtager; det vil sige, at dagpengene ikke vil blive beregnet på grundlag af evt. supplerende arbejdsløshedsdagpenge. En forælder, der både opfylder beskæftigelseskravet som selvstændig og som lønmodtager, og i øvrigt opfylder betingelserne, vil efter de gældende regler kunne få beregnet dagpengene som både lønmodtager og selvstændig.

Der kan i alt udbetales dagpenge pga. hjemsendelse eller smitte med covid-19 i 10 dage pr. barn. Det foreslås, at hvis der bliver ansøgt om dagpenge for mere end 10 dage pr. barn - f.eks. hvis forældrene ikke bor sammen, og ikke er klar over, hvor mange dage, den anden forælder søger om - udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, hvor Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation for dagene.

F.eks. hvis begge forældre har haft fravær, der kan opfylde reglerne, med hver 3 (forskellige) dage i oktober og 3 dage i november. Den ene forælder sender dokumentation til Udbetaling Danmark for alle sine dage den 10. november 2020. Den anden forælder sender først dokumentationen den 24. november 2020. I det tilfælde vil den første forælder få ret til dagpenge for 6 dage, og den anden forælder, hvor dokumentationen først foreligger den 24. november, vil få ret til dagpenge for 4 dage.

Hvis begge forældre allerede i oktober sender dokumentation til Udbetaling Danmark for dagene i oktober, vil begge forældre få ret til dagpenge for 3 dage for oktober. De resterende 6 dage (2 x 3 dage i november) vil blive fordelt med 3 dage til den forælder, der først sørger for, at Udbetaling Danmark har den nødvendige dokumentation, og 1 dag til den anden forælder.

Lønmodtagere, der er omfattet af ordningen, men efterfølgende mister deres arbejde, kan kun få ret til dagpenge efter ordningen for de dage, hvor de er i ansættelse.

Det er ikke med lovforslaget hensigten at ændre på gældende regler eller aftaler i forhold til ret til fravær og ret til løn under dette fravær. Med ordningen indføres ikke en ret til fravær eller en ret til løn under fraværet.

Der er ikke en lovreguleret ret til fravær i forbindelse med barns sydom. Ret til fravær ved barns sygdom reguleres af arbejdsmarkedets parter via overenskomsterne eller individuelle aftaler. Mange kollektive overenskomster regulerer en række fraværsrettigheder med eller uden løn. Det vil typisk være en ret til omsorgsdage for mindre børn og ret til fravær ved barns sygdom, men kan også være ret til tjenestefrihed uden løn, ret til sabbatorlov eller anden form for fleksibilitet. Når fraværsmuligheder ved barns sygedag og alle andre fraværsmuligheder såsom fridage, afspadsering m.v. er opbrugte, er udgangspunktet, at yderligere fravær skal aftales med arbejdsgiveren. Afhængigt af de konkrete omstændigheder vil en medarbejder, som meddeler arbejdsgiveren, at vedkommende ikke kan møde på arbejde på grund af barnets covid-19-diagnose, ikke umiddelbart kunne afskediges/bortvises. Dette fravær sker imidlertid uden ret til betaling fra arbejdsgiveren.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Det foreslås, at arbejdsgiveren anvender det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion, til at afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær som følge af pasning af barn, som enten er hjemsendt på grund af covid-19 fra dagtilbud, skole eller institution m.v., eller fordi barnet er smittet med covid-19.

Ved arbejdsgiverens indberetning via Nemrefusion angiver arbejdsgiveren oplysningerne ved at anvende fraværsårsagen "Alvorligt sygt barn" og der afgives stamoplysninger om lønmodtageren, bl.a. om lønmodtagerens CPR-nr., navn og adresse, oplysninger om ansættelses- og arbejdstid, lønforhold, herunder om der tale om fleksjob eller løntilskud, og hvilken dato lønmodtageren havde første fraværsdag uden løn m.v. Derudover afgiver arbejdsgiveren også oplysninger om sin virksomhed i form af dennes CVR-nr./P-nr. og firmanavn.

Udbetaling Danmark sender på baggrund af indberetningen fra arbejdsgiveren et automatisk brev til lønmodtageren. I brevet kan lønmodtageren læse om både pasning af alvorligt sygt barn og pasning som følge af covid-19, og får et ansøgningslink til både en ny selvbetjeningsløsning, som skal benyttes ved pasning som følge af covid-19, og et link til den eksisterende selvbetjeningsløsning, som benyttes ved alvorligt sygt barn, samt om hvilke oplysningstyper, der behandles. Herefter går ansøger videre til den relevante selvbetjeningsløsning, afhængig af ansøgers situation. Ansøger logger med sit NemId på selvbetjeningen, hvor al kommunikationen er krypteret og overholder sikkerhedsreglerne på samme måde som Udbetaling Danmarks eksisterende selvbetjeningsløsninger, herunder i forhold til logning, og at der alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysninger. I den nye selvbetjeningsløsning skal ansøger afgive yderligere oplysninger i forbindelse med sin ansøgning om dagpenge. Det er f.eks. oplysninger om, hvorvidt ansøger bor sammen med barnets anden forælder, om der modtages løn m.v. under fraværet - herunder om der kan benyttes omsorgsdage eller afspadseringsdage m.v. - og første og sidste fraværsdag. Ansøger får mulighed for at vedhæfte den nødvendige dokumentation. Ansøger kan også vælge at sende dokumentationen senere.

Hvis barnet er smittet med covid-19, skal lønmodtageren sende dokumentation i form af positivt testresultat for barnet (helbredsmæssige oplysninger om barnet).

Hvis barnet er hjemsendt, skal lønmodtageren som dokumentation, hvor anden dokumentation ikke forefindes, have dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. til at udfylde erklæring om den periode, hvor barnet har været hjemsendt.

Som yderligere dokumentation skal lønmodtagerens egen arbejdsgiver erklære dato for lønmodtagerens første hele fraværsdag uden løn m.v., at lønmodtageren ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte omsorgsdage eller afspadsering m.v., og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Hvis barnets forældre bor sammen og er lønmodtagere, skal begge forældres arbejdsgivere afgive hver sin erklæring med ovennævnte oplysninger.

Hvis forældrene bor sammen og den anden forælder (dvs. den forælder, der ikke ansøger) er selvstændig erhvervsdrivende, skal den anden forælder afgive en tro- og love erklæring om, at personen ikke har mulighed for at drive virksomheden hjemmefra samtidig med pasning af barnet. Det sker på en særskilt erklæring, som ansøger skal bede den anden forælder om at udfylde, hvorefter ansøger skal sende den til Udbetaling Danmark.

Når en lønmodtager skal ansøge om dagpenge, vil det være nødvendigt, at arbejdsgiver behandler bl.a. almindelige personoplysninger om lønmodtageren, omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, men evt. også følsomme personoplysninger om lønmodtagerens barn, da årsagen til lønmodtagerens fravær kan være pasning af sygt barn med covid-19, omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1 (helbredsoplysninger).

Derudover vil dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. i forbindelse med lønmodtagers ansøgning om dagpenge behandle almindelige personoplysninger om barnet, hvis den af Udbetaling Danmark udformede blanket benyttes. Der vil ikke blive behandlet helbredsmæssige oplysninger.

Udbetaling Danmark behandler i forbindelse med lønmodtagers ansøgning almindelige personoplysninger om ansøger, dennes barn og barnets anden forælder til brug for sagsbehandlingen og udbetaling af ydelsen. Der behandles også oplysninger om ansøgers og barnets CPR-numre, omfattet af databeskyttelseslovens § 11. Der behandles også oplysninger om anden forælders CVR-nr. og P-nr., hvis denne er selvstændig, og oplysninger om anden forælders arbejdsgiver, herunder firmanavn og CVR-nr. og P-nr., hvis anden forælder er lønmodtager. Hvis barnet er smittet med covid-19, behandler Udbetaling Danmark også følsomme personoplysninger om barnet i form af helbredsoplysninger, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.

I forbindelse med lønmodtagers ansøgning behandler også den anden forælders arbejdsgiver evt. helbredsoplysninger om barnet, da det fremgår af den erklæring, som arbejdsgiveren skal udfylde, at der skal udfyldes særskilte oplysninger om, hvorvidt barns sygedage er brugt, hvis barnet er smittet med covid-19. Dermed skal arbejdsgiver vide, om barnet er smittet eller ej.

Den selvstændige erhvervsdrivende indgiver anmodning om dagpenge i Nemrefusion. Her oplyser den selvstændige fraværsårsagen "Alvorligt sygt barn". Den selvstændige erhvervsdrivende afgiver desuden oplysninger om sit CPR-nr., navn og adresse, oplysninger om arbejdsforhold, herunder antal af arbejdstimer, medlemskab af forsikringsordninger og første hele fraværsdag og barnets CPR-nr. Derudover afgiver den selvstændige også oplysninger om sit CVR-nr. og firmanavn.

Udbetaling Danmark sender på baggrund af anmodningen fra en selvstændig erhvervsdrivende et brev til denne. I brevet kan den selvstændige erhvervsdrivende læse om både pasning af alvorligt sygt barn og pasning som følge af covid-19, og får et ansøgningslink til både en ny selvbetjeningsløsning, som skal benyttes ved pasning som følge af covid-19, og et link til den eksisterende selvbetjeningsløsning, som benyttes ved alvorligt sygt barn. Herefter går ansøger videre til den relevante selvbetjeningsløsning, afhængig af ansøgers situation. Ansøger logger med sit NemId på selvbetjeningen, hvor al kommunikationen er krypteret og overholder sikkerhedsreglerne på samme måde som Udbetaling Danmarks eksisterende selvbetjeningsløsninger. I den nye selvbetjeningsløsning skal ansøger afgive yderligere oplysninger i forbindelse med sin ansøgning om dagpenge. Det er f.eks. oplysninger om, hvorvidt ansøger bor sammen med barnets anden forælder. Den selvstændige erhvervsdrivende erklærer også, om der kan drives selvstændig virksomhed samtidig med pasning af barnet, og oplyser første og sidste fraværsdag. Ansøger får mulighed for at vedhæfte den nødvendige dokumentation. Ansøger kan også vælge at sende dokumentationen senere.

Hvis barnet er smittet med covid-19, skal den selvstændige erhvervsdrivende sende dokumentation i form af positivt testresultat for barnet (helbredsmæssige oplysninger om barnet).

Hvis barnet er hjemsendt, skal den selvstændige erhvervsdrivende som dokumentation, hvor anden dokumentation ikke forefindes, have dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. til at udfylde erklæring om den periode, hvor barnet har været hjemsendt.

Hvis barnets forældre bor sammen og barnets anden forælder er lønmodtager, skal den anden forælders arbejdsgiver afgive erklæring om, at lønmodtageren ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte omsorgsdage eller afspadsering, og at der ikke udbetales løn m.v. eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Hvis barnet er sygt, skal det endvidere oplyses, om der er ubrugte barns sygedage.

Hvis forældrene bor sammen og den anden forælder også er selvstændig erhvervsdrivende, skal den anden forælder afgive en tro- og love erklæring om, at personen ikke har mulighed for at drive virksomheden hjemmefra samtidig med pasning af barnet. Det sker på en særskilt erklæring, som ansøger skal bede den anden forælder om at udfylde, hvorefter ansøger skal sende den til Udbetaling Danmark.

Når en selvstændig skal ansøge om dagpenge og den anden forælder er lønmodtager, vil det være nødvendigt, at den anden forælders arbejdsgiver behandler bl.a. almindelige personoplysninger om lønmodtager-forælderen, omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, men evt. også følsomme personoplysninger om barnet, omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, (helbredsoplysninger), hvis barnet er sygt, og der derfor skal udfyldes særskilte oplysninger om barns sygedage er brugt. Dermed skal arbejdsgiver vide, om barnet er smittet eller ej.

Derudover vil dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. i forbindelse med den selvstændige erhvervsdrivendes ansøgning om dagpenge behandle almindelige personoplysninger om barnet, hvis den af Udbetaling Danmark udformede blanket benyttes. Der vil ikke blive behandlet helbredsmæssige oplysninger.

Udbetaling Danmark behandler i forbindelse med den selvstændige erhvervsdrivendes ansøgning almindelige personoplysninger om ansøger, dennes barn og barnets anden forælder til brug for sagsbehandlingen og udbetaling af ydelsen. Der behandles også oplysninger om ansøgers og barnets CPR-numre, omfattet af databeskyttelseslovens § 11. Der behandles også oplysninger om anden forælders CVR-nr., hvis denne er selvstændig erhvervsdrivende og oplysninger om anden forælders arbejdsgiver, herunder firmanavn og CVR-nr., hvis anden forælder er lønmodtager. Udbetaling Danmark behandler også følsomme personoplysninger om barnet i form af helbredsoplysninger, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, hvis barnet er smittet med covid-19.

Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det vurderes, at ansøgers arbejdsgivers og barnets anden forælders arbejdsgivers behandling af personoplysningerne vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til Udbetaling Danmarks forpligtelse til at træffe afgørelse om retten til barselsdagpenge i medfør af barselslovens § 48, herunder i de typer af sager, som er beskrevet i de foreslåede §§ 26 a-26 c.

Det vurderes ligeledes, at dagtilbuddets, skolens eller institutionens behandling af personoplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen sker i samfundets interesse, da de bistår myndighederne med at oplyse sagen.

Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger, som f.eks. oplysninger om helbred, må som udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Behandling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende. Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.

Det vurderes, at Udbetaling Danmarks behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med behandling af dokumentation, jf. de foreslåede §§ 26 a-26 c, kan finde sted i medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, da behandlingen er nødvendig for, at Udbetaling Danmark kan fastslå, om den registrerede har ret til dagpenge efter de foreslåede §§ 26 a-26 c.

Efter databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, kan behandling af oplysninger omfattet af bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som udspringer af anden lovgivning eller kollektive overenskomster, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsgivers behandling af oplysninger kan finde sted i medfør af denne bestemmelse, da behandlingen er nødvendig, for at lønmodtageren kan forfølge sin legitime interesse i at kunne få ret til barselsdagpenge for de dage, hvor forældre m.v. er nødt til at blive hjemme uden løn/indtægt for at passe børn under 14 år.

Derudover skal de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af personoplysninger i forbindelse med administrationen af den foreslåede ordning. Det indebærer bl.a., at behandlingen af oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det vurderes, at behandlingen er rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles, da oplysningerne begrænses til at være en angivelse af fraværsårsagen ("Alvorligt sygt barn"), herunder hvis der i erklæringerne, som lønmodtageren uploader i selvbetjeningsløsningen, foreligger dokumentation for, at barnet er hjemsendt fra dagtilbud, skole eller institution, eller er konstateret smittet med covid-19, men at nærmere oplysninger ikke skal behandles.

Det bemærkes, at Udbetaling Danmark efter § 4, stk. 2, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), er dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes i Udbetaling Danmarks behandling af en sag om dagpenge efter barselsloven. Udbetaling Danmark vil være dataansvarlig for den nye selvbetjeningsløsning.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser afhænger af antallet af hjemsendte børn som følge af et eller flere konkrete tilfælde af covid-19 i dagtilbuddet, skolen og institutionen. Det er vanskeligt at skønne over smitteudviklingen hen over efteråret, og deraf det samlede antal hjemsendte børn. Skønnet er derfor forbundet med væsentlig usikkerhed.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 10.200 forældre vil være omfattet af ordningen frem til den 31. december 2020.

Samlet set skønnes der med betydelig usikkerhed at være offentlige merudgifter på ca. 47,6 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til ca. 24,2 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Merudgifterne finansieres inden for den finanspolitiske tilrettelæggelse.

Merudgifterne fordeler sig med ca. 44,9 mio. kr. vedrørende staten og 2,7 mio. kr. vedrørende kommunerne, jf. tabel 1. De statslige merudgifter kommer som følge af, at flere personer vil opnå en midlertidig ret til barselsdagpenge for at passe et hjemsendt barn, mens de kommunale merudgifter stammer fra en øget administration samt tilpasninger, der varetages af Udbetaling Danmark.

Kilde: Egne beregninger

Anm. : Udbetaling Danmark har skønnet, at der vil være administrative udgifter på mellem 1,8-2,1 mio. kr., som i tabellen er afrundet til 2,0 mio. kr. Samtidig skønner Udbetaling Danmark, at der vil være udviklingsomkostninger på mellem 0,6-0,8 mio. kr., som i tabellen er afrundet til 0,7 mio. kr. Udbetaling Danmark oplyser, at udgifterne primært vil være i 2020, men at det ikke kan udelukkes, at dele af de samlede udgifter vil være udgifter i 2021.

Udbetaling Danmark har skønnet, at der vil være merudgifter til administration af ordningen på mellem 1,8-2,1 mio. kr. i 2020, samt udviklingsudgifter på mellem 0,6-0,8 mio. kr. som afholdes af Udbetaling Danmark.

De administrative udgifter dækker over sagsbehandling i forbindelse med ansøgning,

telefonopkald, klagehåndtering samt løbende rapportering.

Udviklingsomkostningerne dækker over, at der skal udvikles breve, blanketter, selvbetjeningsløsninger og journalisering. Dertil kommer udarbejdelse af instrukser, videnløsningsartikler, borger.dk temaside og artikler, Virk.dk artikler og nyhedsbreve. Afslutningsvist skal der rekrutteres og oplæres kunderådgivere til de nye opgaver.

Omkostningerne forventes primært afholdt i 2020, men da der med bagudvirkende kraft kan søges om dagpenge for perioden frem til 31. december 2020, må det forventes, at en mindre andel af omkostningerne til både udvikling og administration vil afholdes i 2021.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af den midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 kan ske digitalt og primært ved brug af de it-systemer, der allerede i dag anvendes i sager efter barselsloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil være mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgiverne skal indberette fraværet i Nemrefusion.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der vil være administrative konsekvenser for borgerne som følge af, at de skal sende en række erklæringer til Udbetaling Danmark, som angiver, at de ikke har flere omsorgsdage, ikke mere afspadsering og ikke kan arbejde hjemme. Derudover skal borgeren sørge for at indhente dokumentation for, at barnet er hjemsendt som følge af et konkret tilfælde af covid-19.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af barselsloven § 26, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, at forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Der er i stk. 1-5 fastsat nærmere regler om betingelserne for ret til dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Der er ikke i barselsloven regler om ret til dagpenge til forældre til et barn, der f.eks. hjemsendes som følge af covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. Der er heller ikke regler om ret til dagpenge til forældre til pasning af barnet, hvis barnet selv er smittet med covid-19 uden at være alvorligt syg.

For at få ret til dagpenge efter barselsloven som lønmodtager, er det en betingelse, at beskæftigelseskravet i lovens § 27 er opfyldt. For en selvstændig erhvervsdrivende skal beskæftigelseskravet i lovens § 28 være opfyldt.

Det foreslås i § 26 a, stk. 1, at en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v., har ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.

Forslaget betyder, at lønmodtagere i ansættelse og selvstændige erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser for udbetaling af barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet efter lovens §§ 27 eller 28, vil kunne få ret til dagpenge i en begrænset periode efter barselsloven, hvis deres barn under 14 år hjemsendes fra dagtilbuddet, skolen eller institutionen som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen. Herved vil en forælder sikres en økonomisk kompensation svarende til satsen for barselsdagpenge til pasning af et hjemsendt barn.

Det vil alene være biologiske forældre og adoptivforældre, herunder medmødre, som vil kunne få ret til dagpenge efter den foreslåede ordning. Andre personer, såsom stedforældre, søskende og bedsteforældre, vil ikke være omfattet. Omfattet af ordningen vil desuden kun være lønmodtagere i ansættelse og selvstændige erhvervsdrivende, men ikke ledige. Lønmodtagere defineres og vurderes som normalt efter barselsloven. F.eks. anses en person, som er ansat i sit eget ApS eller A/S, også som lønmodtager.

Ved dagtilbud, skoler og institutioner m.v. vil skulle forstås dagtilbud, skoler og institutioner m.v., der optager børn og unge i tilbud efter dagtilbudsloven, skoler og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, skoler efter lov om efterskoler og frie fagskoler, skoler og skolefritidsordninger og dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4. klassetrin efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., klubtilbud efter ungdomsskoleloven samt andre uddannelsesinstitutioner m.v., der optager elever under 14 år.

Forslaget omfatter ikke generelle hjemsendelser på grund af en politisk beslutning om at lukke skoler ned, herunder børne- og undervisningsministerens beslutninger efter nødprocedurebekendtgørelsens § 7. Der vil skulle være tale om konkrete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v.

Forslaget omfatter heller ikke den situation, at et barn eller personale i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. alene udviser covid-19 symptomer, uden at være testet positiv.

Det er forudsat, at hjemsendelser sker i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at sundhedsmyndighedernes anbefalinger er under stadig udvikling, og det vil være den sidst opdaterede anbefaling fra sundhedsmyndighederne, som dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. vil skulle foretage deres vurdering ud fra. Sundhedsstyrelsens informationsmateriale "Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser" (seneste version af 17. september 2020) vejleder ledelser og medarbejdere på skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser i, hvad de skal gøre for at forebygge smitte i de situationer, hvor et barn eller en elev er smittet med covid-19.

Det foreslås i § 26 a, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som kan udføre sit arbejde hjemmefra, ikke vil kunne få ret til dagpenge efter ordningen. Omfattet vil derfor være lønmodtagere, som f.eks. udfører serviceopgaver som fysisk betjening af kunder på arbejdspladsen eller plejeopgaver. Omfattet vil også kunne være lønmodtagere i produktionsvirksomheder. Som følge af arbejdsgiverens ledelsesret vil det dog i sidste ende være op til arbejdsgiveren, om arbejdet kan udføres hjemmefra, herunder om lønmodtageren kan udføre andre opgaver for arbejdsgiveren hjemmefra.

Det betyder også, at en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke kan udføre sin selvstændige virksomhed hjemmefra, vil kunne være omfattet af ordningen. Dette kunne f.eks. være tilfældet for enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, der udfører tjenesteydelser, som kræver fysisk tilstedeværelse uden for hjemmet.

Det foreslås i § 26 a, stk. 2, 2. pkt., at er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget betyder, at en lønmodtager vil skulle have forbrugt sin eventuelle ret til overenskomstmæssige eller aftalemæssige (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, før der vil kunne være ret til dagpenge efter den foreslåede ordning. Har lønmodtageren ret til betalte fridage som følge af overarbejde, vil sådanne dage også skulle være forbrugt. Det vil ikke være et krav, at lønmodtageren har forbrugt sin optjente ferie, men holder lønmodtageren ferie, vil der ikke kunne udbetales dagpenge for feriedagene. Lønmodtageren vil dog kunne få dagpenge efter den foreslåede ordning, når omsorgsdagene eller afspadseringsdagene er forbrugt. Da der ikke kan ydes dagpenge for halve dage, er det ikke et krav, at f.eks. eventuelle halve omsorgsdage eller en enkelt afspadseringstime m.v. skal være brugt.

Kravet om, at der ikke kan udbetales løn samtidig betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne få dagpengene udbetalt som refusion, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Det foreslås i § 26 a, stk. 2, 3. pkt., at deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.

Forslaget betyder, at hvis forældrene deler bopæl og begge er lønmodtagere og/eller selvstændig erhvervsdrivende, vil det være en betingelse for ret til dagpenge efter den foreslåede ordning, at ingen af forældrene har mulighed for at udføre arbejdet og/eller drive den selvstændige virksomhed hjemmefra.

Det er derimod uden betydning, om andre i husstanden, herunder stedforældre eller ældre søskende vil kunne være hjemme for at passe barnet. Tilsvarende gælder, hvis den anden samboende forælder ikke er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

For lønmodtagere vil det desuden være et krav, at der ikke er omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, eller ubrugt afspadsering, der kan anvendes. Kravet betyder omvendt ikke, at en lønmodtager, der arbejder et sted, hvor lønmodtageren ikke uden videre kan komme hjem mellem arbejdsdagene, vil skulle komme hjem og bruge sine omsorgsdage eller afspadsering.

Det foreslås ligeledes at være et krav, at lønmodtageren ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren eller aktuelt holder ferie.

Det foreslås i § 26 a, stk. 3, 1. pkt., at forælderen overfor Udbetaling Danmark skal fremlægge dokumentation for, hvornår dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 har sendt barnet hjem og på tro og love oplyse sidste dag, barnet er hjemsendt.

Forslaget betyder, at forælderen vil skulle tilvejebringe den fornødne dokumentation for, at dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. har hjemsendt barnet som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19.

En hjemsendelse vil f.eks. kunne dokumenteres med kopi af et evt. brev, som er sendt til den enkelte forælder. Forælderen kan også dokumentere f.eks. en hjemsendelse fra skole ved at sende udskrift fra skolens (eller kommunens) hjemmeside, hvor datoen for hjemsendelsen og de omfattede klasser/årgange fremgår, kombineret med en udskrift af kontaktoplysningerne i Aula, hvor det fremgår, at barnet går i klassen/årgangen. Alternativt vil forælderen kunne kontakte skolen/institutionen/kommunen og anmode dem om at udfylde en blanket med de nødvendige oplysninger. Hjemsendelsen vil ikke kunne dokumenteres med udskrifter fra f.eks. Aula, hvor andre forældre eller elevers navne m.v. fremgår.

Forslaget betyder også, at datoen for hjemsendelsen vil skulle fremgå af dokumentationen, og lønmodtageren skal på tro og love oplyse sidste dag barnet er hjemsendt.

Det foreslås i § 26 a, stk. 3, 2. pkt., at en lønmodtager på tro og love desuden skal erklære, at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget betyder, at en lønmodtager ved sin ansøgning på tro og love vil skulle erklære, at arbejdsgiveren ikke udbetaler løn for de ansøgte dage. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at lønmodtager ikke samtidig kan få udbetalt løn fra arbejdsgiveren under afspadsering eller under afholdelse af (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag.

Samtidig skal lønmodtageren erklære, at der ikke holdes ferie på de dage, som lønmodtageren søger om dagpenge på. Det er i den sammenhæng uden betydning, om lønmodtageren holder ferie med eller uden betaling fra arbejdsgiveren.

Det foreslås i § 26 a, stk. 4, 1. pkt., at forælderen som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark skal fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget indebærer, at en lønmodtager vil skulle tilvejebringe den fornødne dokumentation for, at betingelserne efter den foreslåede § 26 a, stk. 2, er opfyldt. Lønmodtageren vil derfor skulle indhente en erklæring fra arbejdsgiveren om, at det ikke er muligt at arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte (hele) omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for de ansøgte dage. Erklæringen vil kunne være en fortrykt erklæring, som Udbetaling Danmark formidler til lønmodtageren, når arbejdsgiveren har indmeldt fraværet til Nemrefusion. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle sende erklæringen til arbejdsgiveren, som herefter udfylder erklæringen og tilbagesender den til lønmodtageren. Det vil kunne ske elektronisk via mail. Der er således ikke krav om en fysisk underskrift fra arbejdsgiveren, hvis det er utvivlsomt, at mailen er sendt fra arbejdsgiveren.

Det foreslås i § 26 a, stk. 4, 2. pkt., at forælderen som selvstændig erhvervsdrivende overfor Udbetaling Danmark på tro og love skal erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra.

Det betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende for at få ret til dagpenge efter ordningen på tro og love vil skulle erklære, at det ikke er muligt at drive den selvstændige virksomhed hjemmefra.

Det foreslås, i § 26 a, stk. 4, 3. pkt., at deler forældrene bopæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældre efter 1. og 2. pkt.

Det betyder, at i tilfælde af, at forældrene deler bopæl, vil den forælder, som søger om dagpengene, udover erklæringen fra sin egen arbejdsgiver eller sig selv som selvstændig erhvervsdrivende, skulle indhente erklæring fra enten den anden forælders arbejdsgiver eller den anden forælder selv som selvstændig erhvervsdrivende. Der vil være tale om separate erklæringer, da erklæringen fra f.eks. den enes arbejdsgiver ikke vedrører den anden forælders arbejdsgiver.

Det foreslås i § 26 b, stk. 1, at en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v., har ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.

Forslaget betyder, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser for udbetaling af barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet efter lovens §§ 27 eller 28, vil kunne få ret til dagpenge i en begrænset periode efter barselsloven, hvis deres barn under 14 år er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v. Herved vil en forælder sikres en økonomisk kompensation svarende til satsen for barselsdagpenge til pasning af et covid-19 smittet barn, som ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v.

Forslaget indebærer, at det vil være en betingelse, at barnet er testet positiv for covid-19. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at barnet udviser symptomer på smitte med covid-19 eller er nær kontakt til en, der er smittet med covid-19. Retten til dagpenge vil gælde fra den dag, hvor den positive test er foretaget. Hvis forælderen således har været hjemme uden løn eller anden økonomisk dækning imellem testdatoen og resultatet for testen, vil forælderen kunne få ret til dagpenge fra den dag, den positive test er foretaget.

Forslaget indebærer, at det alene vil være biologiske forældre og adoptivforældre, herunder medmødre, som vil kunne få ret til dagpenge efter den foreslåede ordning. Andre personer, såsom stedforældre, søskende og bedsteforældre, vil ikke være omfattet af forslaget. Omfattet af den foreslåede ordning vil desuden kun være lønmodtagere i ansættelse og selvstændig erhvervsdrivende, men ikke ledige. Lønmodtagere vil i den sammenhæng defineres og vurderes som normalt efter barselsloven. F.eks. anses en person, som er ansat i sit eget ApS eller A/S, også som lønmodtager.

Ved dagtilbud, skoler og institutioner m.v. vil skulle forstås dagtilbud, skoler og institutioner m.v., der optager børn og unge i tilbud efter dagtilbudsloven, skoler og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, skoler efter lov om efterskoler og frie fagskoler, skoler og skolefritidsordninger og dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4. klassetrin efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., klubtilbud efter ungdomsskoleloven samt andre uddannelsesinstitutioner m.v., der optager elever under 14 år.

Det foreslås, i § 26 b, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som kan udføre sit arbejde hjemmefra, ikke vil kunne få ret til dagpenge efter ordningen. Omfattet vil derfor kunne være lønmodtagere, som f.eks. udfører serviceopgaver som fysisk betjening af kunder på arbejdspladsen eller plejeopgaver. Omfattet vil også kunne være lønmodtagere i produktionsvirksomheder. Som følge af arbejdsgiverens ledelsesret vil det dog i sidste ende være op til arbejdsgiveren, om arbejdet kan udføres hjemmefra, herunder om lønmodtageren kan udføre andre opgaver for arbejdsgiveren hjemmefra.

Det betyder også, at en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke kan udføre sin selvstændige virksomhed hjemmefra, vil kunne være omfattet af ordningen. Dette kunne f.eks. være tilfældet for enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, der udfører tjenesteydelser, som kræver fysisk tilstedeværelse uden for hjemmet.

Det foreslås i § 26 b, stk. 2, 2. pkt., at er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har barnets sygedage, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget betyder, at en lønmodtager vil skulle have forbrugt sin eventuelle ret til overenskomstmæssige eller aftalemæssige barnets sygedage og (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, før der vil kunne være ret til dagpenge efter den foreslåede ordning. Har lønmodtageren ret til betalte fridage som følge af overarbejde, vil sådanne dage også skulle være forbrugt. Det vil ikke være er et krav, at lønmodtageren har forbrugt sin optjente ferie, men holder lønmodtageren ferie, vil der ikke kunne udbetales dagpenge for feriedagene. Lønmodtageren vil dog kunne få dagpenge efter den foreslåede ordning, når barnets sygedage, omsorgsdagene eller afspadseringsdagene er forbrugt. Da der ikke kan ydes dagpenge for halve dage, er det ikke et krav, at f.eks. evt. halve omsorgsdage m.v. skal være brugt.

Kravet om, at der ikke kan udbetales løn samtidig, betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne få

dagpengene udbetalt som refusion, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Det foreslås i § 26 b, stk. 2, 3. pkt., at deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.

Forslaget betyder, at hvis forældrene deler bopæl og begge er lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende, vil det være en betingelse for ret til dagpenge efter den foreslåede ordning, at ingen af forældrene har mulighed for at udføre arbejdet og/eller drive den selvstændige virksomhed hjemmefra.

Det er derimod uden betydning om andre i husstanden, herunder stedforældre eller ældre søskende vil kunne være hjemme for at passe barnet. Tilsvarende gælder, hvis den anden samboende forælder ikke er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

For lønmodtagere vil det desuden være et krav, at der ikke er ubrugte barnets sygedage, (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, eller ubrugt afspadsering, der kan anvendes. Kravet betyder omvendt ikke, at en lønmodtager, der arbejder et sted, hvor lønmodtageren ikke uden videre kan komme hjem mellem arbejdsdagene, vil skulle komme hjem og bruge sine omsorgsdage eller afspadsering.

Det foreslås ligeledes at være et krav, at lønmodtageren ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren eller aktuelt holder ferie.

Det foreslås i § 26 b, stk. 3, at forælderen skal fremlægge dokumentation for positiv test for covid-19 for barnet og pa° tro og love oplyse sidste dag, hvor det er nødvendigt, at barnet er hjemme.

Forslaget betyder, at forælderen vil skulle fremlægge dokumentation for positiv test for barnet.

Forslaget betyder også, at forælderen på tro og love skal oplyse barnets sidste hjemmedag, der skyldes covid-19 smitten. Der foreslås at kunne være ret til dagpenge fra og med den dato, hvor barnet fik foretaget den positive test.

Vurderingen af, hvornår barnet kan komme tilbage, forudsættes at ske med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger.

Det foreslås i § 26 b, stk. 3, 2. pkt., at en lønmodtager desuden på tro og love skal erklære, at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget betyder, at en lønmodtager ved sin ansøgning på tro og love vil skulle erklære, at arbejdsgiveren ikke udbetaler løn for de ansøgte dage. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at lønmodtager ikke samtidig kan få udbetalt løn fra arbejdsgiveren under afspadsering eller under afholdelse af barnets sygedage eller (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag.

Samtidig skal lønmodtageren erklære, at der ikke holdes ferie på de dage, som lønmodtageren søger om dagpenge på. Det er i den sammenhæng uden betydning, om lønmodtageren holder ferie med eller uden betaling fra arbejdsgiveren.

Det foreslås i § 26 b, stk. 4, 1. pkt., at forælderen som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark skal fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte barnets sygedage, (hele) omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget indebærer, at en lønmodtager vil skulle tilvejebringe den fornødne dokumentation for, at betingelserne efter den foreslåede § 26 b, stk. 2, er opfyldt. Lønmodtageren vil derfor skulle indhente en erklæring fra arbejdsgiveren om, at det ikke er muligt at arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte barnets sygedage, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for de ansøgte dage. Erklæringen vil kunne være en fortrykt erklæring, som Udbetaling Danmark formidler, når arbejdsgiveren har indmeldt fraværet til Nemrefusion. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle sende erklæringen til arbejdsgiveren, som herefter udfylder erklæringen og tilbagesender den til lønmodtageren. Det vil kunne ske elektronisk via mail. Der er således ikke krav om en fysisk underskrift fra arbejdsgiveren, hvis det er utvivlsomt, at mailen er sendt fra arbejdsgiveren.

Det foreslås i § 26 b, stk. 4, 2. pkt., at forælderen som selvstændig erhvervsdrivende på tro og love skal erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra.

Det betyder, at den selvstændig erhvervsdrivende for at få ret til dagpenge efter ordningen på tro og love vil skulle erklære, at det ikke er muligt at drive sin selvstændige virksomhed hjemmefra.

Det foreslås i § 26 b, stk. 4, 3. pkt., at deler forældrene bopæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældre efter 1. og 2. pkt.

Det betyder, at i tilfælde af, at forældrene deler bopæl, vil den forælder, som søger om dagpengene, udover erklæringen fra sin egen arbejdsgiver eller sig selv som selvstændig erhvervsdrivende skulle indhente erklæring fra enten den anden forælders arbejdsgiver eller den anden forælder som selvstændig erhvervsdrivende. Der vil være tale om separate erklæringer, da erklæringen fra f.eks. den enes arbejdsgiver ikke vedrører den anden forælders arbejdsgiver.

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling Danmark for perioden til og med den 31. december 2020 kan udbetale dagpenge efter forslagets §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.

Forslaget betyder, at retten til op til 10 dages dagpenge efter forslagets §§ 26 a og 26 b skal gælde til og med 31. december 2020. Det afgørende vil ikke være, hvornår hjemsendelsen er sket, men hvornår lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har fraværet. Er hjemsendelsen sket inden lovens ikrafttræden, vil lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende kunne få dagpenge for fravær efter den foreslåede ordning fra lovens ikrafttræden, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Er barnet eksempelvis sendt hjem 2 dage før lovens ikrafttræden og varer hjemsendelsen 5 dage, vil der kunne udbetales dagpenge for 3 dage, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Retten til op til 10 dage med dagpenge vil være knyttet til det enkelte barn. Har forældrene imidlertid flere børn, som er hjemsendt samtidig, vil der ikke for den enkelte dag kunne udbetales dobbelte dagpenge til den ene forælder. Men har forældrene to børn, der er hjemsendte, vil begge forældre på den enkelte dag kunne have ret til dagpenge i forhold til hvert af børnene. Forældrene kan også vælge at holde 20 enkelte dage for de to børn med en forælder pr. dag.

Det er ikke et krav, at der er tale om 10 sammenhængende dage. De 10 dage vil skulle ligge på arbejdsdage, hvor lønmodtageren sædvanligvis ville have været på arbejdet. Tilsvarende vil der for den selvstændig erhvervsdrivende alene indgå dage, hvor den selvstændige sædvanligvis udfører indtægtsgivende aktiviteter.

Forslaget betyder også, at der kun vil kunne udbetales dagpenge for samme barn for højst 10 fraværsdage uanset årsag. Har forældrene f.eks. først brugt 5 dages dagpenge i forbindelse med barnets hjemsendelse efter forslagets § 26 a, og bliver barnet efterfølgende smittet med covid-19, har forældrene alene ret til 5 dages dagpenge efter forslagets § 26 b, uanset at fraværet måtte blive længere end 5 dage.

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 2. pkt., at dagpengene beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige.

Forslaget vil betyde, at beregning og udbetaling af dagpenge vil skulle følge lovens almindelige regler om beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Beregningen for en lønmodtager, der modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge, vil således alene ske i forhold til lønmodtageransættelsen.

Det fremgår af lovens § 33, stk. 1, at barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.

I henhold til lovens § 34 er der fastsat bestemmelser om beregning af dagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. at som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, anvendes årsopgørelsens oplysninger om:

1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.

2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.

3) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter lov om barselsudligning for selvstændige erhvervsdrivende og andre indtægter.

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 5, er en selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig en frivillig forsikring efter reglerne i sygedagpengelovens kapitel 16, dog berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35, stk. 1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.

Det højeste barselsdagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 35, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 3. pkt., at der kun kan udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage.

Forslaget betyder, at det kun er den ene af forældrene, der vil kunne udbetales dagpenge til for den enkelte hjemsendelsesdag. Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at forældrene vil kunne skiftes til at få dagpenge. For et barn, der er hjemsendt i 10 dage, vil hver forælder f.eks. kunne få udbetalt dagpenge for 5 dage. Det vil imidlertid ikke være muligt at få udbetalt dagpenge efter ordningen for f.eks. en halv arbejdsdag til den ene forælder og en halv arbejdsdag til den anden forælder.

Det vil derimod være muligt for en forælder, der har to arbejdsgivere, kun at få udbetalt dagpenge for det ene ansættelsesforhold, fordi det f.eks. er muligt at arbejde hjemmefra i det andet ansættelsesforhold. Det vil også være muligt, at en forælder, som både er lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, vil kunne få dagpenge for sit lønmodtagerforhold, fordi vedkommende ikke kan udføre sit lønmodtagerarbejde hjemmefra, men godt kan drive sin selvstændige virksomhed hjemmefra.

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 4. pkt., at en forælder kun kan få udbetalt dagpenge for et barn pr. dag.

Forslaget betyder, at en forælder alene vil kunne få udbetalt dagpenge til pasning af ét barn pr. dag, uanset om barnet har søskende, der er omfattet af samme hjemsendelse. En forælder kan f.eks. ikke få udbetalt dobbelte dagpenge, hvis der er to børn, der er hjemsendt. Den anden forælder vil imidlertid kunne få dagpenge for det andet barn, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Forslaget vil heller ikke være til hinder for, at såfremt hjemsendelsen strækker sig over mere end 10 dage, vil en forælder f.eks. først kunne få dagpenge for de første 10 dage for det ene barn og så begynde at få dagpenge for det andet barn.

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 5. pkt., at ansøges der om dagpenge for mere end 10 dage for det enkelte barn, udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, hvor Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation for dagene.

Forslaget vil betyde, at hvis der bliver ansøgt om dagpenge for mere end 10 dage, udbetales dagpengene først for dage, som Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation for.

F.eks. hvis forældrene ikke bor sammen, og begge forældre har haft 6 dages fravær i perioden. De dage, der vil blive udbetalt dagpenge for, er de dage, hvor der først er sendt den nødvendige dokumentation til Udbetaling Danmark. Det kan være, at den ene forælder får dagpenge for 6 dage og den anden for 4; det afgørende er, hvornår Udbetaling Danmark har den nødvendige dokumentation for den enkelte dag. De første 10 dage, der foreligger dokumentation for, er de 10 dage, der kan udbetales for.

Det foreslås i § 26 c, stk. 2, at den første fraværsdag er den dag, hvor betingelserne for at få dagpenge efter forslagets §§ 26 a eller 26 b er opfyldt. Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i skole eller institution igen.

Forslaget betyder, at fraværsperioden regnes fra den dag, hvor barnet er hjemsendt eller smittet med covid-19, og hvor lønmodtageren ikke får løn eller holder ferie fra arbejdsgiveren. For den selvstændige erhvervsdrivende er det den første dag, hvor barnet er hjemsendt eller smittet med covid-19, og hvor den selvstændige erhvervsdrivende ikke kan drive virksomheden.

Det betyder, at forælderen skal opfylde beskæftigelseskravet på denne dag, og at beregningen af dagpenge sker med udgangspunkt i den dag.

Det er i den forbindelse uden betydning, om der er dage, hvor arbejdet er genoptaget, fordi den anden forælder passer barnet. Hver forælder vil i det tilfælde kun skulle indgive en ansøgning pr. barn for samme fraværsperiode. Forælderen kan også vælge ikke at søge for den første dag, arbejdsgiveren har meldt ind som første fraværsdag.

Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i skole eller institution igen.

Det foreslås i § 26 c, stk. 3, at anmodning om dagpenge efter forslagets §§ 26 a og 26 b indgives til Udbetaling Danmark efter reglerne i § 31 og de regler, der er fastsat efter § 31, stk. 2.

Forslaget betyder, at anmodning om dagpenge efter den foreslåede ordning vil skulle indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, vil retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, bortfalde. Disse regler fremgår af § 31.

Som følge af § 26 i bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018 om ret til barsel vil arbejdsgiveren skulle afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær efter ordningen til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne vil skulle afgives via Nemrefusion. Lønmodtageren vil skulle anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet i Nemrefusion.

Lønmodtageren vil skulle anmode om dagpengene via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening). En lønmodtager, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark om arbejdsgiverens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., vil skulle anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark. Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter fristen, vil retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, bortfalde. Udbetaling Danmark kan dog udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme gælder, hvis fristen overskrides med højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at lønmodtageren har afventet modtagelse af meddelelse fra Udbetaling Danmark.

Det enkelte forløb vil kunne anmeldes på én gang, selvom der evt. er dage, der ikke er søgt ydelse for.

F.eks. en sag, hvor arbejdsgiveren anmelder, at første dag uden løn m.v. fra arbejdsgiveren er den 1. oktober 2020. I sagen har den ene forælder arbejde på en boreplatform og har været hjemme hos barnet fra den 28. september, hvor barnet blev hjemsendt, men er den 1. oktober taget tilbage til boreplatformen. Den anden forælder søger om dagpenge for dagene 1.-2. oktober 2020, og igen fra dagene 8.-9. oktober. Der er ikke søgt for weekenden (hvor barnet ikke er hjemme fra skole på grund af hjemsendelsen, men fordi skolen er lukket), og heller ikke for dagene 5.-7. oktober, hvor forældrene havde anden pasningsmulighed.

Har en forælder to børn, som er omfattet af samme hjemsendelse, og søger samme forælder for begge børn for forskellige dage i perioden, vil det skulle ske ved to ansøgninger.

Som følge af § 28 i bekendtgørelsen vil en selvstændig erhvervsdrivendes anmodning om dagpenge efter ordningen skulle indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Anmodning skal ske via Nemrefusion. Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter fristen, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Udbetaling Danmark kan dog udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når den selvstændig erhvervsdrivende på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme vil gælde, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret den selvstændige erhvervsdrivende fra at anmode rettidigt.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør. Der vil således for perioden fra og med datoen for lovens ikrafttræden, dvs. tidspunktet for bekendtgørelse i Lovtidende, til og med den 31. december 2020 kunne udbetales dagpenge for i alt op til 10 fraværsdage til et barn under 14 år, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes. Tilsvarende vil gælde, hvis barnet er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v.

Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt forudsættes, at der ville kunne udbetales dagpenge for hele den dag, hvor loven bekendtgøres i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at forældre, som ellers ville kunne stå i en økonomisk klemme, vil kunne få ret til dagpenge, hvis deres barn som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes, eller barnet smittes med covid-19, og forældrene ikke kan arbejde hjemmefra, og ikke har ret til omsorgsdage eller løn m.v. Det vurderes således at være afgørende, at de personer, som er omfattet af den midlertidige ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19, får en hurtig adgang til at modtage dagpenge i de nævnte situationer. Dette skal ikke mindst ses i lyset af den seneste udvikling i smittetilfælde.

Det vurderes, at Udbetaling Danmark har en digital løsning klar, så det vil være muligt at behandle ansøgninger ved lovens ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at barselsloven i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 60 i loven.