L 212 Forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 04-09-2020

Skriftlig fremsættelse (4. september 2020)

20191_l212_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (4. september 2020)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19

(Lovforslag nr. L 212)

Lovforslaget udmønter dele af Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået den 31. august 2020. Den nye midlertidige ordning skal give virksomheder, der fortsat er udfordret af coronakrisen et værktøj til at undgå afskedigelser.

Ordningen vil gælde indtil den 31. december 2020 med mulighed for, at etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder.

Lovforslaget udmønter selve adgangen til at iværksætte den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning således, at arbejdsgivere, herunder arbejdsgivere omfattet af en kollektiv overenskomst, skal have mulighed for at iværksætte arbejdsfordeling på særlige vilkår i en periode på maksimalt 4 måneder inden udgangen af 2020.

I lyset af den helt ekstraordinære situation med covid-19 etableres således adgang til at iværksætte arbejdsfordeling på særlige vilkår ved lov, der på afgrænsede punkter træder i stedet for allerede indgåede overenskomster. Lovforslaget udgør således en udmøntning af dette element i trepartsaftalen af 31. august 2020.

Herudover indeholder lovforslaget på baggrund af trepartsaftalen enkelte bestemmelser vedrørende arbejds- og ansættelsesretlige forhold, idet eksempelvis vilkår i relation til opsigelse under en arbejdsfordeling har skullet præciseres.

På grund af den ekstraordinære situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.

Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 14. september 2020, og at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.