Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 9. september 2020
1. Dispensation fra Folketingets
forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1,
om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets
fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2,
om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, og
fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.
behandling.
2. Ændringsforslag
Til L 212 har
beskæftigelsesministeren stillet 3 ændringsforslag.
Til L 213 har
beskæftigelsesministeren stillet 2 ændringsforslag.
3. Indstillinger
L 212
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
L 213
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
For Venstres medlemmer af udvalget er det
afgørende at sikre arbejdspladser og vækst, for dansk
økonomi er udfordret, og mange danskere er blevet ledige
på kort tid. Dette bekymrer V dybt.
Denne nye midlertidige ordning skal give
virksomheder, der fortsat er påvirket af coronakrisen, et
værktøj til at undgå afskedigelser. Der er
bestemt brug for en hjælpende hånd til især
eksportvirksomheder og hotel- og restaurationsbranchen, som i
høj grad er udfordret af krisen. Overordnet bidrager aftalen
til en øget tryghed på et meget usikkert
arbejdsmarked.
V havde dog gerne set, at aftalen var
kommet i stand noget før, så aftalen havde været
en direkte erstatning for lønkompensationspakken, der
udløb den 29. august 2020. Dermed kunne man have
undgået, at mange tusinde mennesker her i slutningen af
august måned fik en fyreseddel.
V støtter overordnet op om aftalen
indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, da
aftalen bidrager til tryghed for de mange medarbejdere, der er
ansat i brancher, som er udfordret, og derfor støtter V
lovforslaget.
Det kan dog ikke stå alene. Der er
brug for initiativer, der skaber varig vækst og nye
arbejdspladser. Derfor er V ærgerlig over, at den
socialdemokratiske regering har valgt at fremlægge et
finanslovsforslag for 2021, som er blottet for initiativer, der
skaber varig vækst og arbejdspladser. I stedet vælger
regeringen at hæve skatterne med milliarder. Det betyder tab
af danske arbejdspladser og tab af vækst og velstand, hvilket
bekymrer V. V ser hellere, at der igangsættes initiativer,
der kan skabe yderligere jobvækst i Danmark. V vil have en
ansvarlig økonomisk politik, der bidrager til vækst og
jobskabelse, så vi kan få genskabt de tusindvis af
arbejdspladser, som Danmark har tabt under krisen.
Enhedslisten
Det er afgørende for Enhedslistens
medlemmer af udvalget, at lønmodtagerne ikke mister deres
arbejde som følge af coronakrisen. Den midlertidige ordning
om arbejdsfordeling kan modvirke fyringer, og derfor støtter
EL lovforslagene. EL er via de stillede spørgsmål
betrygget i, at lønmodtagernes retsstilling og kollektive
aftaler ikke svækkes, og at der er værn mod en mulig
spekulation i overarbejde fra arbejdsgivernes side. Samtidig er det
vigtigt, at ministerens brede bemyndigelse indhegnes, så der
orienteres om fremtidige ændringer i ordningen.
Det er desuden helt afgørende for
EL, at dagpengesatsen forhøjes fra 19.083 kr. til 23.001 kr.
pr. måned i forbindelse med den covid-19-relaterede
arbejdsfordeling. Lønmodtagerne og deres faglige
organisationer har længe og med særlig styrke under
coronakrisen påpeget, at dagpengedækningen er alt for
lav, og at dette har medvirket til at skabe en reel utryghed
på arbejdsmarkedet. EL opfatter det som et gennembrud for
bedre dagpenge og ser det som det første skridt til en
genopretning af dagpengesystemet.
Der er enkeltelementer, som kunne
være bedre, f.eks. at alle unge under 25 år kunne
få den høje dagpengesats, og at alle i
virksomhedspraktik blev sat på pause under arbejdsfordeling.
EL noterer, at ordningen reelt er en overskudsforretning for
staten, når man ser bort fra de såkaldte
adfærdseffekter, hvilket kun bekræfter, at bedre
dagpenge er godt for samfundet.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
til
I. Lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19
Til § 2
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) Stk. 1, 1.
pkt., affattes således:
»En arbejdsgiver, der ønsker at
iværksætte arbejdsfordeling i overensstemmelse med
§ 1, stk. 1, skal oplyse alle ansatte, der kan blive omfattet
af arbejdsfordelingen, herom og oplyse om de vilkår, der vil
være gældende under arbejdsfordelingen, og
arbejdsfordelingens forventede starttidspunkt og
sluttidspunkt.«
[Præcisering af, at
arbejdsgiveren også skal oplyse sluttidspunkt]
2) I
stk. 1 udgår 2. pkt.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
3) I
stk. 2 indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»I den forbindelse medregnes timer, der
falder på søndage, juleaftensdag, første
juledag, anden juledag, nytårsaftensdag, nytårsdag,
skærtorsdag, langfredag, påskedag og anden
påskedag, ikke.«
[Præcisering af, hvilke dage
der ikke medregnes i de 24 timer, som ansatte får til at tage
stilling til, om de vil omfattes af arbejdsfordelingen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med forslaget ændres § 2, stk.
1, således, at det nu fremgår af bestemmelsen, at
arbejdsgiveren også skal oplyse sluttidspunktet for
arbejdsfordelingen.
Med forslaget præciseres det, at alle
ansatte både skal informeres om det forventede starttidspunkt
og det forventede sluttidspunkt for arbejdsfordelingen. Hermed
sikres det, at arbejdsgiveren også skal oplyse om,
hvornår arbejdsfordelingen forventes at ophøre.
Oplysningspligten i relation til forventet sluttidspunkt er ikke
til hinder for, at arbejdsgiveren eksempelvis afslutter
arbejdsfordelingen før det udmeldte forventede
sluttidspunkt.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 3. Det, der var reguleret i § 2,
stk. 1, 2. pkt., foreslås reguleret i § 2, stk. 2.
Til nr. 3
Med forslaget ændres § 2, stk.
2, således, at det nu er præciseret, hvilke dage der
ikke medregnes i de 24 timer, som ansatte får til at tage
stilling til, om de vil omfattes af arbejdsfordelingen. Der er
endvidere tilføjet dage i 2021 som en konsekvens af, at der
kan finde ændringer af en iværksat arbejdsfordeling
sted i de første måneder af 2021, hvorved den i §
2 nævnte procedure igen skal følges.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret,
højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af
ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre
uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en
arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.)
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 4
affattes således:
»4. I §
55, stk. 4, nr. 1, indsættes efter
»dagpenge«: »bortset fra dagpenge udbetalt under
en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og
bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, i højst 4
måneder«.«
[Sproglig præcisering af
bestemmelsen]
2)
Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»01. I §
55, stk. 5, nr. 2, udgår »og«, og i nr. 3 ændres ».« til:
», og«.
02. I
§ 55, stk. 5, indsættes som
nr. 4:
»4)
perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31.
december 2020 og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, i højst 4
måneder.«
03. I
§ 56 a indsættes som stk. 10:
»Stk. 10.
Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 ikke i
opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende
gælder for udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.
Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1.
og 2. pkt. Løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, medregnes ved
opgørelsen efter stk. 2.««
[Forlængelse af
referenceperioden med ret til dagpenge med perioder med
arbejdsfordeling, og ved vurdering af karens hver fjerde
måned ses der bort fra dagpenge under arbejdsfordeling]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved § 1, nr. 4, i L 213 er det
foreslået, at dagpenge, som vil blive udbetalt til og med den
31. december 2020 som følge af deltagelse i en
arbejdsfordelingsordning, ikke vil forbruge af den 2-årige
dagpengeperiode inden for en periode på 3 år
(referenceperioden). Der vil ligeledes heller ikke være
forbrug af en forlænget dagpengeperiode på højst
1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på
1½ år (referenceperioden), jf. § 55, stk. 1, i
loven.
Forslaget omfatter kun dagpengeperioden
(ydelsesperioden) og ikke referenceperioden.
Det er ligeledes foreslået, at
udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. det samtidig fremsatte forslag til
lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil
kunne ske uden forbrug af dagpengeperioden i højst 4
måneder.
Det fremgår af bemærkninger til
lovforslaget, at etableringen af en arbejdsfordelingsordning, som
vil være trådt i kraft senest den 31. december 2020,
vil kunne løbe ind i 2021, dog for så vidt angår
den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning med en maksimal
varighed på 4 måneder. Forslaget om suspension af
forbrug af dagpenge vil derfor også kunne finde anvendelse
på udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning i de første 4 måneder af
2021.
Det foreslås, at der foretages en
sproglig præcisering i lovteksten af ovennævnte
forhold. Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Ved § 1, nr. 4, i L 213 er det
foreslået, at dagpenge, som vil blive udbetalt til og med den
31. december 2020 som følge af deltagelse i en
arbejdsfordelingsordning, ikke vil forbruge af den 2-årige
dagpengeperiode inden for en periode på 3 år
(referenceperioden). Der vil ligeledes heller ikke være
forbrug af en forlænget dagpengeperiode på højst
1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på
1½ år (referenceperioden), jf. § 55, stk. 1, i
loven.
Det foreslås, at det som nyt §
55, stk. 5, nr. 4, indsættes, at perioder under en
arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og
perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov
om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i
højst 4 måneder ikke vil forbruge af den 3-årige
referenceperiode eller den med 1½ år forlængede
referenceperiode, jf. § 55, stk. 2, i loven.
Nærværende forslag og forslaget
i nr. 1 betyder, at der ikke vil ske forbrug af dagpengeperioden
(ydelsesperioden) eller referenceperioden i forbindelse med
udbetaling af dagpenge under arbejdsfordeling, jf. ovenfor.
Efter de gældende regler i § 56
a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
nedsættes dagpengene hver fjerde måned med et
beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet.
4-månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor
medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode.
Der sker dog ikke nedsættelse af
dagpengene, hvis medlemmet for 4-månedersperioden som
lønmodtager har fået indberettet 148 løntimer
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som
fuldtidsforsikret eller 97 løntimer som deltidsforsikret
lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det følger af § 56 a, stk. 5, i
loven, at perioden på 4 måneder forlænges med
antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget
1) sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel eller
3) støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller
af nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem.
Bestemmelsen er udtømmende.
Reglerne om karens har for alle
dagpengemodtagere været suspenderet i perioden fra den 1.
marts 2020 til og med den 31. august 2020, jf. lov nr. 274 af 26.
marts 2020, lov nr. 473 af 22. april 2020 og lov nr. 960 af 26.
juni 2020.
De ovenfor beskrevne regler om, at visse
forhold ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbrug af
referenceperioden for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med
den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, har derfor fundet
anvendelse i suspensionsperioden.
Løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i
suspensionsperioden, vil blive me?dregnet ved opgørelsen
efter § 56 a, stk. 2, i loven, hvilket betyder, at disse
løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige
medlem vil kunne undgå en karens.
Det foreslås på linje med
ovenstående, at modtagelse af dagpenge under arbejdsfordeling
(både den nuværende og den midlertidige
arbejdsfordeling, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om adgang
til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19) ikke indgår i
opgørelsen af 4-månedersperioden ved opgørelsen
af karens. Perioden betragtes derfor som en såkaldt
død periode.
Det foreslås, at suspensionen
gælder frem til og med den 31. december 2020, dog
således, at udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, som vil være trådt i
kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i
2021 med en maksimal varighed på 4 måneder. Forslaget
om suspension af forbrug af dagpenge vil derfor også finde
anvendelse på udbetaling af dagpenge i de første 4
måneder af 2021 for dagpenge under midlertidige
arbejdsfordelinger.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere
ikke automatisk vil få en karens som følge af
manglende beskæftigelse.
Det foreslås videre, at
løntimer, som vil blive indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, i perioden nævnt ovenfor, vil
blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i
loven. Dette betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes
således, at det ledige medlem vil kunne undgå en
karens.
Efter udløbet af perioden
nævnt ovenfor fortsætter »forbruget« af
4-månedersperioden, og modtagere af dagpenge i forbindelse
med en arbejdsfordeling kan herefter igen få en karens.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 4. september
og var til 1. behandling den 7. september. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagenes
sagsforløb og dokumenter
Lovforslagene og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Udkast til lovforslagene er ikke forinden
fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at
lovforslagene hastebehandles, er lovforslagene heller ikke sendt i
høring samtidig med fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der på L 212
omdelt 5 bilag, og på L 213 er der omdelt 4 bilag på
lovforslagene.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til L 212 og 9 spørgsmål til
L 213 til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S)
Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan
Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær
(S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa
(RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz
(SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl
(EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré
Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla
Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF)
Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh
(LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |