Fremsat den 31. august 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Forlængelse af den midlertidige
periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i
øget risiko ved smitte med covid-19, og for
lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19)
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som
ændret bl.a. ved lov nr. 657 af 20. maj 2020 og senest ved
§ 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c,
stk. 1, 1. pkt., og 2 steder i §
58 d, stk. 2, ændres »den 31. august 2020«
til: »den 31. december 2020«.
2.
Efter § 58 e indsættes i kapitel 21
a:
Ȥ 58 f. En person, der
modtager sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d, og som bliver
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har ret til
udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. december 2020, uanset
om personen inden den 31. december 2020 når det tidspunkt,
hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i
mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder,
eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder
nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26
uger i de 12 forudgående kalendermåneder. Hvis personen
inden den 31. december 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom, har personen til og med den 31.
december 2020 ret til udbetaling af sygedagpenge efter §§
58 b-58 d.
Stk. 2. Uanset
§ 58 d, stk. 3, skal kommunen så vidt muligt
følge op i sager omfattet af stk. 1 efter lovens almindelige
regler.
Stk. 3. For
personer, der er omfattet af stk. 1, og som fortsat er
uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom og har nået det
tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder, træffer kommunen inden den 31.
december 2020 afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden
kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1,
eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 27, stk. 3. Hvis personen er omfattet af persongruppen i
§ 25, og personen har nået det tidspunkt, hvor der efter
§ 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de
12 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen
dog afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 29.«
§ 2
I lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring
af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til
sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19) foretages følgende
ændring:
1. § 2,
stk. 3, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3. Lovforslaget har
virkning fra den 1. september 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med Aftale om
hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i
forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18.
april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at
afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i
forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt ved at
møde fysisk på arbejde, fordi de af
helbredsmæssige årsager er i en særlig
risikogruppe ved smitte med covid-19.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Alternativet indgik den 15. maj 2020 en aftale, der
udmøntede reserven på 200 mio. kr.
Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 657
af 20. maj 2020 om ændring af sygedagpenge (Midlertidig
periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i
øget risiko ved smitte med covid-19, og for
lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19). Herved fik
private og offentlige arbejdsgivere midlertidig ret til
sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for
medarbejdere, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for
pårørende, der deler husstand med personer, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Lønmodtagere, som ikke har ret til løn
under fraværet, fik ret til sygedagpenge fra kommunen.
Den midlertidige ret til sygedagpenge og
sygedagpengerefusion omfatter personer, som er i ansættelse,
og som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge
Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et
langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der
desuden er lægelig dokumentation for, at medarbejderen
konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Retten omfatter
tilsvarende medarbejdere, som er pårørende til
sådanne personer. Retten gælder for medarbejdere, for
hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller
ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt,
og hvor hjemmearbejde ikke er muligt.
Aftalepartierne var enige om, at ordningen
skulle gælde fra lovens ikrafttræden (20. maj 2020) til
og med den 31. august 2020, og at aftalepartierne skulle
mødes forud for ordningens udløb for at drøfte
aktiviteten på ordningen. Opgørelser over den
hidtidige anvendelse af ordningen i sygedagpengesystemet skal
anvendes som grundlag for både at vurdere, om ordningen har
fundet relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved
ordningen vurderes at kunne holdes inden for den afsatte ramme
på 200 mio. kr.
Aftalepartierne har den 26. august 2020
indgået aftale om at forlænge ordningen til og med den
31. december 2020.
Lovforslaget udmønter aftalen om
forlængelse af ordningen om midlertidig ret til sygedagpenge
for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende
til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19.
Udvidelsen af perioden med ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a
frem til den 31. december 2020 betyder, at der vil kunne være
personer, som i tilfælde af, at de undervejs bliver
uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, allerede på
første "rigtige" sygedag eller hurtigt efter har brugt deres
sygedagpengeperiode på 22 uger. Derfor foreslås det, at
sådanne personer får ret til udbetaling af sygedagpenge
til og med den 31. december 2020, uanset om personen når til
revurderingstidspunktet, hvor kommunen efter de gældende
regler ville skulle tage stilling til, om sygedagpengene evt. kan
forlænges.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Midlertidig
ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion fra
kommunen
2.1.1. Gældende ret
Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til
sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom.
Sygedagpenge er som udgangspunkt en
korttidsydelse, og der er derfor en tidsmæssig
afgrænsning af udbetalingen heraf. Efter lovens § 24,
stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter
udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder (revurderingstidspunktet).
For personer, der modtager
førtidspension (bortset fra invaliditetsydelse), eller som
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få
førtidspension, eller som har nået
folkepensionsalderen, ophører udbetalingen af sygedagpenge
efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller
løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12
forudgående måneder, jf. lovens § 25, stk. 1.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den
sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens
§ 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, på første
fraværsdag. Personer, der på første
fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,
men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har
ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 24 a, stk. 1.
Det er en betingelse for udbetaling af
sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24,
stk. 1, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne
i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en
sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af
forlængelsesreglerne, fortsat vil være berettiget til
sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat
opfylder de grundlæggende betingelser for ret til
sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7 og 21
(om uarbejdsdygtighed og bortfald). Hvis der ikke er ret til
forlængelse, men personen stadig er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse.
Det betyder, at en person, der f.eks. har
fået sygedagpenge efter § 58 c, fordi
ægtefællen er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som
efterfølgende bliver uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, hurtigere vil nå til at være omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, og derved hurtigere
nå det tidspunkt, hvor personen evt. skal have et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i
stedet for sygedagpenge.
For personer omfattet af lovens § 25 kan
kommunen forlænge sygedagpengeperioden efter lovens §
29, når det efter en lægelig vurdering skønnes,
at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå
til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage
beskæftigelse.
Ved § 1 i lov nr. 657 af 20. maj 2020 om
ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret
til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget
risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19) blev i lov om sygedagpenge, indsat kapitel
21 a med bestemmelserne §§ 58 b, 58 c, 58 d og 58 e,
hvori der bl.a. er fastsat regler om:
- En
lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt
opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren
ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august
2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren
ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i
øget risiko ved smitte med covid-19. Retten til sygedagpenge
gælder, uanset at lønmodtageren på første
fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i §
24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.
- Det er en
betingelse for ret til sygedagpenge, at lønmodtageren over
for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret
og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne
lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke
personer der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse,
at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin
arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren
fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.
- En
lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt
opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren
ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august
2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren
ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er
pårørende til en person, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Retten til sygedagpenge gælder, uanset at
lønmodtageren på første fraværsdag er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller
§ 25, stk. 1.
- Det er en
betingelse, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer,
at lønmodtageren er pårørende til en person,
der efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med
udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer
for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse,
at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin
arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for pårørende til
personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal
desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra
sin arbejdsforpligtelse.
- Personer, der er
omfattet af ordningen, men efterfølgende mister deres
arbejde, vil fortsætte på sygedagpenge, hvis de
opfylder betingelserne i loven, indtil ordningen udløber.
Fleksjobansatte på ny ordning, der bliver ledige, vil efter
gældende regler dog ikke fortsætte med sygedagpenge,
men overgå til ledighedsydelse.
- Sygedagpenge
efter kapitel 21 a til lønmodtagere ansøges, beregnes
og udbetales efter lovens almindelige regler.
- Uanset § 24,
§ 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1,
træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden til og med den 31. august 2020 for en person,
der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og
som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der
efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder
nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22
uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter
§ 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de
12 forudgående kalendermåneder.
- En arbejdsgiver,
der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til
sygedagpenge efter kapitel 21 a, er berettiget til at få
udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville
have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold,
dog højst med et beløb svarende til den udbetalte
løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens
almindelige regler. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet og
anmode om refusion efter lovens almindelige regler.
- Det er forudsat
efter de gældende regler i kapitel 21 a, at en
lønmodtager, som er omfattet af kapitel 21 a og som
undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal
give kommunen besked herom, så kommunen kan følge op
efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe
afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen
efter lovens almindelige regler herom.
- Hvis
lønmodtageren overgår fra sygedagpenge efter kapitel
21 a til sygedagpenge efter de almindelige regler, er der ikke en
arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren, og
beskæftigelseskravet skal ikke opfyldes igen. Hvis
lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere
er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i
personkredsen for §§ 58 b eller 58 c, kan
lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter disse
bestemmelser.
Det fremgår af de gældende regler,
at ordningen ophører den 31. august 2020, og der kan derved
ikke udbetales sygedagpenge for fraværsdage omfattet af
kapitel 21 a efter den 31. august 2020.
Ved bekendtgørelse nr. 1190 af 5.
august 2020 om ændring af bekendtgørelse om
opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af
sygedagpenge m.v., er der med hjemmel i lovens § 6, stk. 2, i
§ 27 a fastsat bestemmelse om, at til personer, der ikke er
uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som modtager
sygedagpenge efter sygedagpengelovens §§ 58 b - 58 e, kan
der til og med den 31. august 2020 ydes sygedagpenge under
deltagelse i uddannelse, som er aftalt med arbejdsgiveren. Hvis
personen er omfattet af § 58 b, er det en betingelse, at
uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19. Hvis personen er omfattet af § 58 c, er det en
betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
pårørende til personer, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
2.1.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
For fortsat at beskytte personer, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19, foreslås det at forlænge den midlertidig
periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i
øget risiko ved smitte med covid-19, og for
lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19, til den 31.
december 2020.
Forslaget betyder overordnet set, at personer,
der pr. den 31. august 2020 modtager sygedagpenge (herunder som
refusion til arbejdsgiver) efter ordningen, fortsat frem til og med
den 31. december 2020 kan modtage sygedagpenge efter ordningen uden
at skulle afgive ny arbejdsgivererklæring eller
lægeerklæring, og uden at der er krav om, at de stadig
er i ansættelse.
Forslaget betyder endvidere, at nye personer,
der ansøger om at modtage sygedagpenge efter ordningen den
1. september 2020 eller senere, skal opfylde betingelserne om
lægeerklæring og arbejdsgivererklæring samt
være i ansættelse på ansøgningstidspunktet
for at få ret til sygedagpenge frem til 31. december 2020.
Dokumentationen vil kunne indhentes fra egen læge eller
behandlende læge. Den, der rekvirerer
lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver)
betaler lægen for udstedelse af erklæringen. Udgiften
hertil vil blive refunderet af kommunen, hvis betingelserne for ret
til sygedagpenge er opfyldt.
Ordningen foreslås forlænget til
og med den 31. december 2020. Da der derfor ikke vil være
hjemmel til at udbetale sygedagpenge efter ordningen for perioder
efter den 31. december 2020, og da det i øvrigt
forudsættes, at kommunerne orienterer de personer, som
allerede er omfattet af reglerne, samt evt. personer, som bliver
omfattet af ordningen efter den 31. august 2020 om udløb af
ordningen, vil der ikke være behov for f.eks. at
partshøre de omfattede personer om, at udbetalingen af
sygedagpenge ophører den 31. december 2020.
Hvis lovforslaget vedtages, er det hensigten,
at perioden i § 27 a i bekendtgørelse om
opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af
sygedagpenge m.v., hvorefter der til personer omfattet af ordningen
kan ydes sygedagpenge under deltagelse i uddannelse, som er aftalt
med arbejdsgiveren, tilsvarende udvides til den 31. december
2020.
Det er forudsat efter de gældende regler
i kapitel 21 a, at en lønmodtager, som er omfattet af
kapitel 21 a og som undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund
af egen sygdom, skal give kommunen besked herom, så kommunen
kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder
f.eks. træffe afgørelse om at forlænge
sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom. Det
foreslås, at tilsvarende skal gælde ved
forlængelse af ordningen frem til 31. december 2020.
Udvidelsen af perioden med ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a
frem til den 31. december 2020 vil dog betyde, at der vil kunne
være personer, som i tilfælde af, at de undervejs
bliver uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, allerede
på første "rigtige" sygedag eller hurtigt efter har
brugt deres sygedagpengeperiode på 22 uger. For at
undgå, at disse personer evt. skal have et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra
deres første "rigtige" sygedag eller hurtigt efter,
foreslås det, at en person, der modtager sygedagpenge efter
§§ 58 b - 58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, skal have ret til udbetaling af sygedagpenge
til og med den 31. december 2020, uanset om personen når til
revurderingstidspunktet, hvor kommunen efter de gældende
regler ville skulle tage stilling til, om sygedagpengene evt. kan
forlænges eller om personen skulle have et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
F.eks. en person, der siden den 20. maj 2020
har fået sygedagpenge efter § 58 c, fordi
ægtefællen er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis personen bliver
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom i november 2020, er
personen allerede på sin første "rigtige"
sygefraværsdag omfattet af tidsbegrænsningen i §
24, stk. 1. Med de foreslåede regler vil personen kunne
modtage sygedagpenge fra kommunen frem til den 31. december 2020,
selvom personen egentlig var omfattet af tidsbegrænsningen i
§ 24, stk. 1, og derved skulle have haft et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra
sin første "rigtige" sygefraværsdag.
Det foreslås endvidere, at kommunen
så vidt muligt skal følge op i sager omfattet af stk.
1 efter lovens almindelige regler.
Det betyder, at kommunen i den
udstrækning, det kan lade sig gøre, skal anvende
lovens almindelige opfølgningsregler, mens personen er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det foreslås endelig, at for de
personer, der stadig er uarbejdsdygtige på grund af egen
sygdom, når ordningen med ret til sygedagpenge pga.
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19 skal ophøre, og personen har modtaget
sygedagpenge i mere end 22 uger, skal kommunen tage stilling til,
om sygedagpengeperioden kan forlænges efter de almindelige
regler.
Det er forudsat at lovens almindelige
betingelser er opfyldte, men ved overgang mellem de forskellige
regler skal personen ikke opfylde beskæftigelseskravet igen,
ligesom kommunen ikke skal foretage en ny beregning af
sygedagpengene. Det skyldes, at der er tale om en fortsat
udbetaling af sygedagpenge, og ikke om en ny sygedagpengeperiode.
Personer, der har fået ret til sygedagpenge efter ordningen
med ret til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, beholder
således også retten til sygedagpenge, selvom de f.eks.
undervejs har mistet arbejdet. Det gælder også selvom
de f.eks. overgår til at få sygedagpenge pga.
uarbejdsdygtighed, og bagefter inden den 31. december 2020 gerne
vil tilbage til at få sygedagpenge efter ordningen med ret
til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. De omfattede personer
kan inden den 31. december 2020 også komme tilbage på
kapitel 21 a-ordningen uden ny lægeerklæring eller
arbejdsgivererklæring hvis de ønsker det, og de ikke
længere er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.
For at kunne følge omfanget af personer
omfattet af ordningen, vil der også i den forlængede
periode være behov for, at kommunerne oplyser om antallet af
sager, der bliver omfattet af ordningen.
3. Lovforslagets
forhold til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Arbejdsgiveren vil også i den
forlængede periode skulle anvende det almindelige
indberetningssystem, Nemrefusion, til at søge om refusion,
hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at
medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, eller at
medarbejderen er pårørende til en person, der konkret
er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19.
Det vil i denne situation være
nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler
oplysninger om, at årsagen til, at der søges om
refusion, er covid-19. Hvis der foreligger lægelig
dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, vil
der være tale om en helbredsoplysning, som er omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 9.
I forbindelse med ansøgninger om
refusion vil arbejdsgiver og kommunen således behandle
almindelige oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 6 og særlige kategorier af personoplysninger omfattet
af artikel 9.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der
behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,
eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt.
Det vurderes, at kommunens behandling af
oplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk.
1, litra e, idet kommunens forpligtelse til behandlingen af
oplysninger følger af de foreslåede bestemmelser i
dette lovforslag.
Efter databeskyttelseslovens § 12, stk.
2, kan behandling af oplysninger omfattet af bl.a.
databeskyttelsesforordningens artikel 9 finde sted, hvis
behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller
en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som
udspringer af anden lovgivning eller kollektive overenskomster,
medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.
Det er vurderingen, at arbejdsgivers
behandling af oplysninger kan finde sted i medfør af denne
bestemmelse, da arbejdsgiver har en legitim interesse i at kunne
opnå refusion af lønudgifter relateret til
nærværende lovforslag.
Derudover skal databeskyttelsesforordningens
artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af oplysninger ved
refusion for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det
indebærer bl.a., at behandlingen af oplysninger om
fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 3, skal grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1,
litra e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret, som den dataansvarlige er underlagt.
Kommunen har efter § 3 i lov om digital
løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion) pligt til at
modtage indberetninger og dokumentation via Nemrefusion til brug
for kommunens sagsbehandling. Arbejdsgivere skal efter § 1 i
bekendtgørelse om digital kommunikation via Nemrefusion
bl.a. anmelde sygefravær og anmode om refusion af
sygedagpenge via Nemrefusion.
Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om
digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær
og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion),
dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes
i kommunens sagsbehandling.
Kravene i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 3, vurderes dermed at være opfyldt.
Det vurderes endvidere, at behandlingen er
rimelig og nødvendig for at opfylde formålet med
loven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da
oplysningerne begrænses til at være en angivelse af
fraværsårsagen (covid-19), herunder hvis der foreligger
lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19, men at nærmere oplysninger ikke skal
behandles.
Behandlingen af særlige kategorier af
oplysninger som f.eks. oplysninger om helbred må som
udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 1. Behandling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i
artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra
f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af
domstol.
Det vurderes, at kommunernes behandling af
helbredsoplysninger, herunder om covid-19, som arbejdsgiveren
registrerer i Nemrefusion, og kommunens behandling af lægelig
dokumentation, jf. § 58 b, stk. 2, og § 59 c, stk. 3, kan
finde sted i overensstemmelse med disse bestemmelser, da
behandlingen er nødvendig for, at lønmodtageren og
arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav på sygedagpenge
eller sygedagpengerefusion og efterfølgende gøre
deres retskrav herom gældende. Det vurderes, jf. ovenfor, at
arbejdsgivernes behandling kan finde sted i medfør af
databeskyttelseslovens § 12, stk. 2.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Med forlængelsen af Aftale om udmøntning af reserve til den
særlige risikogruppe vurderes det umiddelbart, at den
afsatte reserve på 200 mio. kr. fortsat kan rumme en
forventet øget aktivitet som følge af
forlængelse frem til den 31. december 2020.
De økonomiske konsekvenser
afhænger af antallet af personer samt deres
pårørende, der efter lægelig vurdering kan
indgå i ordningen, og som derfor både er i
målgruppen for kapitel 21 a, og som ikke har mulighed for at
arbejde hjemmefra, blive omplaceret m.v. Det er vanskeligt at
skønne over den samlede tilgang til ordningen ved en
forlængelse frem til udgangen af året. Indberetninger
fra 78 kommuner om den hidtidige anvendelse indikerer dog
umiddelbart, at en forlængelse af ordningen stadig vil kunne
rummes inden for den afsatte reserve på 200 mio. kr.
De samlede skønnede offentlige udgifter
til sygedagpengeydelse udgør ca. 193 mio. kr. af den samlede
afsatte reserve, mens de administrative udgifter og udgifter til
lægeattester udgør hhv. omkring 3 og 4 mio. kr.
De samlede udgifter fordeler sig med ca. 143
mio. kr. til staten og 57 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 1.
Tabel 1: Samlede
merudgifter fordelt på hhv. stat og kommune, mio. kr. (2020-pl) | I alt stat | 143,0 | Sygedagpengeydelse | 143,0 | I alt
kommune | 57,0 | Heraf sygedagpengeydelse | 50,0 | Heraf administration og
lægeattester | 7,0 | Kilde: Egne beregninger | Anm. : Tallene er afrundet til
nærmeste hele tal. |
|
De økonomiske og administrative
konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Lovforslaget følger de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget også i
den forlængede periode understøtter, at
administrationen af den midlertidige periode med ret til
sygedagpenge for lønmodtagere, der har vanskeligt ved at
møde fysisk på arbejde, fordi de af
helbredsmæssige årsager er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 kan ske
digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i
anvendelse. Tilsvarende gælder for sygedagpenge til
lønmodtagere til pårørende, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget medfører, at virksomhederne
også i den forlængede periode skal udarbejde
erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved
omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages
for sin arbejdsforpligtelse. Herudover skal arbejdsgiver anmelde
lønmodtagers fravær til kommunen via Nemrefusion.
Forslaget forventes at medføre
økonomiske lettelser for erhvervslivet i det omfang,
arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet. Forslaget
vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet
arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne. Forslaget
forudsætter, at dette kan ske via den digitale
indberetningsløsning Nemrefusion, som arbejdsgiverne
anvender i dag i forbindelse med anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i
målgruppen for forslaget, skal indhente lægelig
dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er
i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at
arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved
omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages
for sin arbejdsforpligtelse.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været
sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne
skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at
lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke
sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/Mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive
»Ingen«) | Negative konsekvenser/Merudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive
»Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Stat: Lovforslaget skønnes at
medføre merudgifter for: 143,0 mio. kr. i 2020 Kommuner: Lovforslaget skønnes at
medføre merudgifter for: 57,0 mio. kr. i 2020 | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen af betydning | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget forventes at medføre
økonomiske lettelser for erhvervslivet | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Arbejdsgiverne skal udarbejde
erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at
lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse, og
anmelde fraværet via Nemrefusion | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen af betydning | Borgerne skal indhente lægelig
dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er
i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at
arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved
omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages
for sin arbejdsforpligtelse | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering | JA | NEJ | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af de gældende regler
i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 657 af 20. maj 2020, at en
lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt
opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er
uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020 har
ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke
kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i
øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2.
Det fremgår af de gældende regler
i § 58 c, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, der er i
ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser,
uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter §
7, til og med den 31. august 2020 har ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde,
fordi lønmodtageren er pårørende til en person,
der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.
Det fremgår af de gældende regler
i § 58 d, stk. 1, at sygedagpenge efter dette kapitel til
lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter
lovens almindelige regler. Det fremgår af § 58 d, stk.
2, at uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og
§ 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden til og med den 31. august 2020
for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til
sygedagpenge, og som inden den 31. august 2020 når det
tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder.
Det foreslås, at i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c, stk. 1,
1. pkt. og 2 steder i § 58 d, stk.
2, ændres den 31. august 2020 til den 31. december
2020.
Ændringen i § 58 b, stk. 1, 1.
pkt., vil betyde, at en lønmodtager, der er i
ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser,
uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter §
7, frem til og med den 31. december 2020 vil have ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan
varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget
risiko ved smitte med covid-19.
Der ændres ved dette lovforslag ikke
på betingelserne i forhold til at være omfattet af
§ 58 b, herunder kravet om, at retten til sygedagpenge
gælder, uanset at lønmodtageren på første
fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i §
24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. Det betyder, at en person, der
f.eks. allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt
sygeforløb, og som derfor på sin første
fraværsdag ville skulle i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, i stedet vil få ret til
sygedagpenge efter § 58 b i den midlertidige periode.
Det fremgår af § 58 b, stk. 2, at
det er en betingelse, at lønmodtageren over for kommunen
dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret og
individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne
lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke
personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det er forudsat, at
lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger, der
er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget
risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den
forbindelse. Dokumentationen vil kunne indhentes fra egen
læge eller behandlende læge. Den, der rekvirerer
lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver)
betaler lægen for udstedelse af erklæringen. Udgiften
hertil vil blive refunderet af kommunen, hvis betingelserne for ret
til sygedagpenge er opfyldt.
Det er endvidere en betingelse, at
lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin
arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren
fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.
For personer, som allerede har fået
tilkendt sygedagpenge efter § 58 b, vil udbetalingen af
sygedagpenge dog kunne fortsætte efter 31. august 2020 uden
krav om ny lægeerklæring og
arbejdsgivererklæring.
Ændringen i § 58 c, stk. 1, 1.
pkt., vil betyde, at en lønmodtager, der er i
ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser,
uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter §
7, til og med den 31. december 2020 vil have ret til sygedagpenge
fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit
arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til
en person, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.
Der ændres ved dette lovforslag ikke
på betingelserne i forhold til at være omfattet af
§ 58 c, herunder kravet om at retten til sygedagpenge
gælder, uanset at lønmodtageren på første
fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i §
24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. Det betyder, at en person, der
f.eks. allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt
sygeforløb, og som derfor på sin første
fraværsdag ville skulle i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, i stedet vil få ret til
sygedagpenge efter § 58 c i den midlertidige periode.
Det fremgår af § 58 c, stk. 3, at
det er en betingelse for ret til sygedagpenge, at
lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at
lønmodtageren er pårørende til en person, der
efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19.
Denne lægelige vurdering foretages med
udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer
for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det forudsættes, at
lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger, der
er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget
risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den
forbindelse.
Det er endvidere en betingelse, at
lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin
arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for pårørende til
personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal
desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt for
sin arbejdsforpligtelse.
For personer, som allerede har fået
tilkendt sygedagpenge efter § 58 c vil udbetalingen af
sygedagpenge dog kunne fortsætte efter 31. august 2020 uden
krav om ny lægeerklæring og
arbejdsgivererklæring.
Ændringerne i § 58 d, stk. 2, vil
betyde, at uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1,
og § 29, stk. 1, vil kommunen skulle træffe
afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden frem til
og med den 31. december 2020 for en person, der efter §§
58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31.
december 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24,
stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge
eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk.
1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller
løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12
forudgående kalendermåneder.
Det betyder, at såfremt
lønmodtageren i forløbet når
revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller § 25,
stk. 1, vil kommunen automatisk træffe afgørelse om
forlængelse frem til ordningens udløb den 31. december
2020, uden at betingelserne i forlængelsesreglerne i §
27, stk. 1, eller § 29, stk. 1 vil skulle være
opfyldt.
Eftersom lønmodtagere omfattet af
ordningen vil være omfattet af lovens almindelige regler, vil
de forbruge af deres sygedagpengeret i forløbet. De vil dog
efter forslaget have ret til at modtage sygedagpenge efter
ordningen frem til og med den 31. december 2020, uanset om de evt.
når at bruge de 22 uger, lønmodtagere som udgangspunkt
har ret til sygedagpenge i, eller de 26 uger, som er perioden for
pensionister, der opfylder lovens betingelser.
Herved sikres de lønmodtagere, som
omfattes af ordningen, en ydelse frem til og med den 31. december
2020, hvis betingelserne er opfyldt i perioden.
Til nr. 2
Det fremgår af lovens § 7, stk. 1,
at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af,
om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en
samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den
sygemeldtes arbejdsevne.
Det fremgår af § 24, stk. 1, at
udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i
mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder,
jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en
revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.
Det fremgår af § 25, stk. 1, at
udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for
mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder
til personer, der 1) modtager seniorpension eller
førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder
de helbredsmæssige betingelser for at kunne få
førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension.
Det fremgår af § 30, stk. 1, 1.
pkt., at en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld
løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første
fraværsdag.
Det er forudsat efter reglerne i kapitel 21 a,
at hvis en lønmodtager omfattet af §§ 58 b eller
58 c undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, skal
lønmodtageren give kommunen besked herom, så kommunen
kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder
f.eks. træffe afgørelse om at forlænge
sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom.
Hvis lønmodtageren overgår fra sygedagpenge efter
kapitel 21 a til sygedagpenge efter de almindelige regler, er der
ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren. Hvis
lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere
er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i
personkredsen for §§ 58 b eller 58 c, kan
lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter
§ 21 a.
Det betyder, at en person, der f.eks. har
fået sygedagpenge efter § 58 c, fordi
ægtefællen er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som
efterfølgende bliver uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, hurtigere vil nå til at være omfattet af
revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, og derved hurtigere
nå det tidspunkt, hvor personen evt. skal have et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i
stedet for sygedagpenge. Da det er foreslået, at perioden med
ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a udvides, vil der
forventeligt kunne være personer, der på deres
første "rigtige" sygedag allerede har brugt deres
sygedagpengeperiode eller er tæt på at have brugt
den.
Det foreslås, at der i § 58 f, stk. 1, fastsættes regler
om, at en person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b
- 58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,
har ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. december
2020, uanset om personen inden den 31. december 2020 når det
tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder, eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder. Hvis personen inden den 31. december 2020
ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,
vil personen til og med den 31. december 2020 have ret til
udbetaling af sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d.
Forslaget betyder, at for en person, der
modtager sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d, og som bliver
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil der være
ret til udbetaling af sygedagpenge frem til og med den 31. december
2020, også selvom personen når revurderingstidspunktet,
hvor kommunen efter de gældende regler skal tage stilling
til, om sygedagpengene kan forlænges. Det vil sige, at hvis
en person f.eks. - fordi personen har modtaget sygedagpenge efter
kapitel 21 a - egentlig umiddelbart efter sin første
"rigtige" sygedag har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, og
dermed egentlig har brugt sin sygedagpengeperiode, vil personen
få ret til at modtage sygedagpenge frem til og med den 31.
december, uanset om personen måtte opfylde betingelserne for
forlængelse i § 27, stk. 1, eller § 29.
Kommunen skal på sædvanlig vis
træffe afgørelse i sagerne.
Lovens almindelige betingelser skal være
opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene efter § 58 f, stk. 1,
f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere
opfylder den grundlæggende betingelse om at være
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7.
Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde,
herunder om arbejdsgivers ret til refusion, klagereglerne,
kommunens opfølgningsindsats m.v.
Personen skal dog f.eks. ikke på ny
opfylde beskæftigelseskravet, ligesom kommunen ikke skal
foretage en ny beregning af sygedagpengene. Det skyldes, at der er
tale om en fortsat udbetaling af sygedagpenge, og ikke om en ny
sygedagpengeperiode. Også personer, der har mistet arbejdet
efter at være blevet omfattet af den midlertidige ordning i
kapitel 21 a, vil få ret til sygedagpenge i de omfattede
situationer. En person, der er omfattet af kapitel 21 a mister
således ikke retten til at kunne overgå til at få
sygedagpenge pga. uarbejdsdygtighed, selvom personen evt. har
mistet sit arbejde. Ligeledes kan personen gå tilbage til at
få sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d, hvis personen
inden den 31. december 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom.
Det fremgår af lovens § 58 d, stk.
3, at reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 finder
ikke anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette
kapitel.
Det foreslås, at der i § 58 f, stk. 2, fastsættes regler
om, at uanset § 58 d, stk. 3, skal kommunen så vidt
muligt følge op i sager omfattet af stk. 1 efter lovens
almindelige regler.
Det betyder, at kommunen i den
udstrækning, det kan lade sig gøre, skal anvende
lovens almindelige opfølgningsregler, mens personen er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det vil sige, at personen skal medvirke til
sagens opfølgning m.v. efter lovens almindelige regler. Hvis
personen ikke medvirker, gælder lovens almindelige regler om
ophør af sygedagpengene.
Det foreslås endelig, at der i § 58 f, stk. 3, fastsættes regler
om, at for personer, der er omfattet af stk. 1, og som fortsat er
uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom og som har nået
det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder, træffer kommunen inden den 31.
december 2020 afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden
kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1,
eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 27, stk. 3. Hvis personen er omfattet af persongruppen i
§ 25, og personen har nået det tidspunkt, hvor der efter
§ 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de
12 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen
dog afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 29.
Det betyder, at hvis personen fortsat er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når den
midlertidige ordning for personer i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 er ved at
udløbe, skal kommunen tage stilling til, om personens
udbetaling af sygedagpenge kan forlænges efter lovens
almindelige forlængelsesregler. Det gælder også,
selvom personen evt. allerede på det tidspunkt, hvor kommunen
skal tage stilling til, om en af forlængelsesreglerne kan
anvendes har modtaget sygedagpenge i f.eks. 30 uger. Kommunen
må behandle sagen, som om revurderingstidspunktet blev
nået i december 2020, og tage stilling til en eventuel
forlængelse.
Kommunen træffer på
sædvanlig vis afgørelse i sagerne. Lovens almindelige
betingelser skal være opfyldt. Det vil sige, at
sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke
længere opfylder den grundlæggende betingelse om at
være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens
§ 7. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser,
herunder om arbejdsgivers ret til refusion, klagereglerne,
kommunens opfølgningsindsats m.v.
Til §
2
Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 657 af 20. maj
2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge) blev der indsat en
bestemmelse om, at kapitel 21 a i lov om sygedagpenge ophæves
den 1. januar 2021 (bortfaldsklausul).
Forlængelse af den midlertidige periode
med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19, og for lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19,
skulle også omfattes af bortfaldsklausulen. Det
foreslås dog, at den nævnte bortfaldsklausul
ophæves. I stedet vil den tidsmæssige afgrænsning
af forlængelsen af den midlertidige periode med ret til
sygedagpenge, jf. lovforslagets § 1, betyde, at disse regler
automatisk vil ophøre med at have virkning. Den nævnte
lovændring vil herefter af ordensmæssige hensyn skulle
ophæves ved lovændring.
Til §
3
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i
Lovtidende, da der ønskes så tidlig en
ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør.
Det foreslås i stk.
2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets
vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks
efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse
herom. Da der normalt skal gå 3 søgnedage mellem
vedtagelse og dronningens stadfæstelse af et lovforslag, vil
det ikke være muligt, at lovforslaget kan træde i kraft
inden d. 21.09.2020, hvis lovforslaget behandles under de normale
procedurer. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal
medvirke til at beskytte personer, der er i særlig risiko ved
smitte med covid-19. Det er således afgørende, at de
personer, som er omfattet af den midlertidige ret til sygedagpenge,
får en hurtig afklaring i forhold til deres videre
forsørgelsesgrundlag efter 31. august 2020.
Stadfæstelse af lovforslaget straks efter dets vedtagelse vil
sikre, at kommunerne kan afvikle den månedlige
udbetalingskørsel af sygedagpenge mandag den 21. september -
med disposition torsdag den 24. september - og at personer, som
allerede er omfattet af kapitel 21 a, således vil kunne
få udbetalt sygedagpengene for september måned til
tiden. Det er derfor påtrængende nødvendigt, at
lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
således at kommunerne rettidigt kan afvikle den
månedlige udbetalingskørsel af sygedagpenge.
Det foreslås i stk.
3, at lovforslaget har virkning fra og med den 1. september
2020. Det medfører, at lønmodtagere, der er i
øget risiko ved smitte med covid-19, og som opfylder
betingelserne i § 58 b, og lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19, og som opfylder betingelserne i § 58
c, kan få efterbetalt sygedagpenge for perioden fra og med
den 1. september 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse. Der
er således tale om en begunstigende regel, som
indføres med tilbagevirkende kraft fra og med den 1.
september 2020, for at sikre, at der ikke bliver en kortere
periode, hvor der ikke vil være ret til sygedagpenge for
personer omfattet af §§ 58 b og 58 c. Det bemærkes
i forlængelse heraf, at der ikke kan træffes
afgørelse efter lovens regler, før loven er
trådt i kraft.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, idet det bemærkes,
at lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anvendelse for
Færøerne og Grønland, jf. § 83 i
loven.