Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 9. september 2020
1. Dispensation fra Folketinges
forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1,
om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets
fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2,
om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, og
fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.
behandling.
2. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet
4 ændringsforslag til lovforslaget.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
støtter forslaget om, at sårbare lønmodtagere,
der er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de
bliver smittet med covid-19, får forlænget deres
sygedagpenge frem til den 31. december 2020.
EL mener, det er godt, at det også
gælder for lønmodtagere, der er pårørende
til personer, der er i øget risiko for at blive alvorligt
syge, hvis de bliver smittet med covid-19, men EL mener, at de
nugældende betingelser for at opnå ret til disse
sygedagpenge bør være mindre bureaukratiske.
EL er enig i, at der skal være en
lægelig dokumentation for, at lønmodtageren er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19, men EL mener, at arbejdsgivererklæringen er
overflødig, og at denne betingelse og sagsgangen i
kommunerne kan være årsagen til, at så få
lønmodtagere har benyttet ordningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge og
barselsloven
(Forlængelse af den midlertidige
periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i
øget risiko ved smitte med covid-19, og for
lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19, udvidelse af
perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af
sygedagpengeperioden, og indførelse af periode, der helt
eller delvis kan ses bort fra ved vurdering af
beskæftigelseskravet for ret til syge- eller barselsdagpenge
for selvstændige erhvervsdrivende, som følge af
covid-19-situationen)«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2 og 3]
Til § 1
2)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I §
26, stk. 4, indsættes efter »efter § 24,
stk. 2«: », jf. dog § 26 c«.
02. I
§ 26 a, stk. 4, indsættes
efter »efter § 27, stk. 3«: », jf. dog
§ 26 d«.
03. I
§ 26 b, stk. 4, indsættes
efter »efter § 24 c«: », jf. dog § 26
e«.
04.
Efter § 26 b indsættes i kapitel 8
a:
»§ 26 c. Uanset §
24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om
at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en
person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med
den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 når det
tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter §
24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget
sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen
regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle
ophøre efter § 24, stk. 1.
Stk. 2. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26, stk. 1 eller 3, i
perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31.
oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26, stk. 3, træffer kommunen
afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 26.
Stk. 3. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til
udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og
§ 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 24, stk. 2.
§ 26 d. Uanset § 27, stk.
3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis
sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27,
stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen
skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til
og med den 31. oktober 2020. Det gælder, uanset om kommunen
har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor personen ikke
længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er
forlænget efter.
Stk. 2. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26 a, stk. 1 eller 3, i
perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31.
oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26 a, stk. 3, træffer kommunen
afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 a.
Stk. 3. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til
udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk.
1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 27, stk. 3.
§ 26 e. Uanset § 24 c
træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der får
udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra
og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, fordi
en læge har vurderet, at personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kommunen
efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af
udbetalingen af sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk.
6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den
dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere
har en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26 b, stk. 1 eller 3, i
perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31.
oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26 b, stk. 3, træffer kommunen
afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra
den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter § 26 b.
Stk. 3. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk.
1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 24 c.«
05. I
§ 42, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Ved vurderingen kan endvidere helt eller
delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. august 2020.««
[Udvidelse af perioden, hvor der
sker midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, og
periode, der ses bort fra ved vurderingen af, om
beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt]
Ny paragraf
3)
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 01
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 106 af 2. februar 2020, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 28, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Ved vurderingen kan endvidere helt eller
delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. august 2020.««
[Periode, der ses bort fra ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet for
selvstændige er opfyldt]
Ny paragraf
4)
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 02
Stk. 1. For fravær
med første fraværsdag i perioden fra den 1. marts 2020
og frem til lovens ikrafttræden, hvor der på grund af
manglende aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til
sygedagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvis kan ses
bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august
2020, kan der indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 1.
november 2020. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i
1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5. For
en person, der den 1. marts 2020 eller senere har haft
første sygefraværsdag, og som kommunen har givet
afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse
af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog
genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det
indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort
fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august
2020.
Stk. 2. For fravær
med første fraværsdag i perioden fra den 1. marts 2020
og frem til lovens ikrafttræden, hvor der på grund af
manglende aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til
barselsdagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvis kan
ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31.
august 2020, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil
den 1. november 2020. Udbetaling Danmark kan se bort fra
overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår
af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til
barselsdagpenge. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere
har haft første fraværsdag, og som Udbetaling Danmark
har givet afslag på barselsdagpenge på grund af
manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28,
skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på
fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der
helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020
til og med den 31. august 2020.«
[Anmodning om syge- og
barselsdagpenge samt genoptagelse af sager i kommuner og Udbetaling
Danmark]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ændres
lovforslagets titel, således at den nu også omfatter
barselsloven. Den foreslåede ændring i undertitlen er
en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3.
Til nr. 2
Det foreslås i nr. 01, at der i
§ 26, stk. 4, indsættes en henvisning til § 26
c.
I det nuværende § 26, stk. 4, i
sygedagpengeloven er der taget stilling til, hvad kommunen skal
gøre, når muligheden for at få forlænget
udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 ophører. Det
fremgår af bestemmelsen, at for sygemeldte, som når til
udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den
30. september 2020, eller som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen
inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse
om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af
sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk.
1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 24, stk. 2.
Ændringsforslaget betyder, at
kommunen skal være opmærksom på, om udbetalingen
af sygedagpenge kan forlænges efter den foreslåede
§ 26 c, inden kommunen træffer afgørelse om, hvad
der skal ske i sagen, hvis udbetalingen ikke længere kan
forlænges efter bestemmelserne i § 26. Hvis der ikke
længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26
og heller ikke kan ske yderligere forlængelse efter § 26
c, skal kommunen træffe afgørelse efter § 26,
stk. 4. Hvis der ikke længere kan forlænges efter
bestemmelserne i § 26, men der kan ske yderligere
forlængelse efter § 26 c, skal kommunen ikke
træffe afgørelse efter § 26, stk. 4, men skal
anvende reglerne i § 26 c, også når
forlængelsen efterfølgende skal ophøre.
Det foreslås i nr. 02, at der i
§ 26 a, stk. 4, indsættes en henvisning til § 26
d.
I det nuværende § 26 a, stk. 4,
i sygedagpengeloven er der taget stilling til, hvad kommunen skal
gøre, når muligheden for at få forlænget
udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 a ophører. Det
fremgår af bestemmelsen, at for sygemeldte, som når til
udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den
30. september 2020, eller som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen
inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse
om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af
bestemmelserne § 27, stk. 1, eller personen har ret til at
få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.
Ændringsforslaget betyder, at
kommunen skal være opmærksom på, om udbetalingen
af sygedagpenge kan forlænges efter den foreslåede
§ 26 d, inden kommunen træffer afgørelse om, hvad
der skal ske i sagen, hvis udbetalingen ikke længere kan
forlænges efter bestemmelserne i § 26 a. Hvis der ikke
længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26
a og heller ikke kan ske yderligere forlængelse efter §
26 d, skal kommunen træffe afgørelse efter § 26
a, stk. 4. Hvis der ikke længere kan forlænges efter
bestemmelserne i § 26 a men der kan ske yderligere
forlængelse efter § 26 d, skal kommunen ikke
træffe afgørelse efter § 26 a, stk. 4, men skal
anvende reglerne i § 26 d, også når
forlængelsen efterfølgende skal ophøre.
Det foreslås i nr. 03, at der i
§ 26 b, stk. 4, indsættes en henvisning til § 26
e.
I det nuværende § 26 b, stk. 4,
i sygedagpengeloven er der taget stilling til, hvad kommunen skal
gøre, når muligheden for at få forlænget
udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 b ophører. Det
fremgår af bestemmelsen, at for sygemeldte, som når til
udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den
30. september 2020, eller som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen
inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse
om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til
at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c.
Ændringsforslaget betyder, at
kommunen skal være opmærksom på, om udbetalingen
af sygedagpenge kan forlænges efter den foreslåede
§ 26 e, inden kommunen træffer afgørelse om, hvad
der skal ske i sagen, hvis udbetalingen ikke længere kan
forlænges efter bestemmelserne i § 26 b. Hvis der ikke
længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26
b og heller ikke kan ske yderligere forlængelse efter §
26 e, skal kommunen træffe afgørelse efter § 26
b, stk. 4. Hvis der ikke længere kan forlænges efter
bestemmelserne i § 26 b, men der kan ske yderligere
forlængelse efter § 26 e, skal kommunen ikke
træffe afgørelse efter § 26 b, stk. 4, men skal
anvende reglerne i § 26 e, også når
forlængelsen efterfølgende skal ophøre.
Det foreslås i nr. 04, at der efter
§ 26 b indsættes 3 nye bestemmelser i kapitel 8 a.
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om
ændring af lov sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af
retten til sygedagpenge), ved § 3 i lov nr. 473 af 22. april
2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge
(Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-time?rsreglen
som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der
ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og
udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig
forlængelse af sygedagpengeperioden) og ved § 2 i lov
nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge
(Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved
forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til
dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge), er i kapitel 8 a med
bestemmelserne §§ 26, 26 a og 26 b bl.a. fastsat regler
om følgende:
- Uanset § 24 og § 27, stk. 1,
træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret
til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 30. september 2020 når det tidspunkt, hvor
sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det
gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om,
at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden
efter § 27, stk. 1.
- Uanset § 27, stk. 3, træffer
kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden
i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er
forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor
sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre
i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30.
september 2020.
- Uanset § 24 c træffer kommunen
afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3
måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge
efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor
sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 30. september 2020, fordi en læge
har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom.
- For sygemeldte, som når til
udløbet af første forlængelsesperiode i
perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september
2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder.
- Inden udløbet af den sidste
forlængelsesperiode træffer kommunen afgørelse
om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af
sygedagpenge eller den sygemeldte har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Der er den 26. august 2020 indgået en
aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet som
hedder »Bedre vilkår til særligt hårdt
ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv«.
Som en del af aftalen er aftalepartierne enige om at udvide
perioden for den midlertidige forlængelse af retten til
sygedagpenge med 1 måned, således at ingen
sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb
til og med den 31. oktober 2020. Udvidelsen vil indebære, at
sygedagpengemodtagere kan få forlænget deres
sygedagpengeperiode med yderligere 1 måned, hvis de når
revurderingstidspunktet eller den nugældende
forlængelse ophører i perioden fra og med den 30.
september til og med den 31. oktober 2020.
Det foreslås derfor, at ordningen med
ret til midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge
forlænges yderligere med 1 måned. Det vil
indebære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til
jobafklaringsforløb til og med den 31. oktober 2020. Det
foreslås således, at perioden, hvor udbetalingen af
sygedagpenge midlertidigt forlænges, udvides til at vare frem
til og med den 31. oktober 2020.
En yderligere forlængelse af
perioden, hvor udbetalingen af sygedagpenge midlertidigt
forlænges, betyder, at der i perioden fra og med den 9. marts
2020 til og med den 31. oktober 2020 ikke vil være
sygedagpengemodtagere, der vil overgå fra sygedagpenge til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Ændringsforslaget betyder for det
første, at retten til sygedagpenge forlænges i 1
måned for personer, der i perioden fra og med den 1. oktober
2020 til og med den 31. oktober 2020 har modtaget sygedagpenge i
mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder,
dvs. for personer, som når revurderingstidspunktet.
For det andet betyder
ændringsforslaget, at retten til sygedagpenge forlænges
i 1 måned for personer, hvis sygedagpenge er forlænget
efter en bestemmelse i lovens § 27, stk. 1, og hvor
sygedagpengene i medfør af forlængelsesbestemmelsen
skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til
og med den 31. oktober 2020.
For det tredje betyder
ændringsforslaget, at retten til sygedagpenge forlænges
i 1 måned for personer, hvor sygedagpengene skulle
ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med
den 31. oktober 2020, som følge af at en læge har
vurderet, at personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom.
For det fjerde betyder
ændringsforslaget, at for personer, hvor sygedagpengene
allerede er forlænget efter den gældende, midlertidige
ordning, og hvor de i perioden fra og med den 30. september 2020
til og med den 31. oktober 2020 når til udløbet af
forlængelsesperioden og ikke længere kan
forlænges efter de gældende bestemmelser i kapitel 8 a,
skal udbetalingen af sygedagpenge forlænges i endnu 1
måned.
Det foreslås i § 26 c, stk. 1,
at uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen
afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1
måned for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i
perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober
2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle
ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen
har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.
Ændringsforslaget betyder, at
kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der har ret til
sygedagpenge, og som i perioden fra og med 1. oktober til og med
den 31. oktober 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene
skulle ophøre efter § 24. Forlængelsen regnes fra
den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter § 24, stk. 1. Det vil sige, at en person, der er eller
bliver sygemeldt senest den 31. oktober 2020, og som når
revurderingstidspunktet i oktober måned 2020, får ret
til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 1
måned, f.eks. en person, der den 15. oktober 2020 har
fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9
kalendermåneder, og hvor udbetalingen derfor som udgangspunkt
skulle ophøre med udgangen af oktober måned 2020, jf.
lovens § 24, stk. 1. Her skal kommunen træffe
afgørelse om midlertidigt at forlænge sygedagpengene
frem til og med udgangen af november måned 2020.
Det er en forudsætning, at personen
har ret til sygedagpenge. En person, der ikke har ret til
sygedagpenge på sin første fraværsdag, får
ikke ret til at få sygedagpenge og dermed heller ikke til at
få sygedagpengeperioden forlænget. Det kan f.eks.
være en person, som i et tidligere sygeforløb allerede
har modtaget sygedagpenge i en længere periode, og som er
blevet raskmeldt. Personen bliver syg igen, og på sin
første, nye sygedag den 15. oktober 2020 har personen
allerede modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de
forudgående 9 kalendermåneder. Derfor er personen
på sin første nye sygedag omfattet af lovens § 24
a og har efter de gældende regler ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Da
personen på sin første nye sygedag ikke har ret til
sygedagpenge fra kommunen, er personen ikke omfattet af den
foreslåede § 26 c, stk. 1, og vil ikke få ret til
1 måneds midlertidig forlængelse af
sygedagpengeudbetalingen.
Det bemærkes, at det er en betingelse
for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at
personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at
personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke
længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen skal
medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder
lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiverens ret
til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne
m.v.
Kommunen skal træffe en
afgørelse om den midlertidige forlængelse af
sygedagpengeperioden i 1 måned, som den sygemeldte efter de
almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling
til, om sygedagpengene eventuelt ville kunne forlænges efter
en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe
afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig
forlængelse i 1 måned. Idet der er tale om en
begunstigende afgørelse og retten til at få den
midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger
af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt
for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte
efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen
træffes.
Det skal bemærkes, at hvis kommunen
allerede inden lovens ikrafttræden har nået at
træffe afgørelse om at forlænge udbetalingen af
sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke
genoptages. Personen fortsætter således med at få
sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er
forlænget efter.
Hvis kommunen derimod inden lovens
ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en
afgørelse om, at personen ikke opfylder bestemmelserne i en
forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse
om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1
måned.
Det foreslås i § 26 c, stk.
2, at for sygemeldte, som når til
udløbet af forlængelsesperioden efter § 26, stk.
1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med
den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan
forlænges yderligere efter § 26, stk. 3, træffer
kommunen afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 26.
Forslaget betyder, at kommunen skal
træffe afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis
sygedagpenge er forlænget efter § 26, stk. 1 eller 3, og
hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med 1.
oktober til og med den 31. oktober 2020, hvis sygedagpengene ikke
kan forlænges yderligere efter § 26, stk. 3.
Det kan f.eks. være en person, der
nåede revurderingstidspunktet i § 24 med udløbet
af marts 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning
først har fået forlænget udbetalingen af
sygedagpenge til udløbet af juni 2020, og herefter efter
§ 26, stk. 3, har fået forlænget udbetalingen til
udløbet af september 2020. Personen kan ikke få
forlænget udbetalingen yderligere efter § 26, stk. 3,
idet der kun kan forlænges efter bestemmelsen, når den
forudgående forlængelse er sket efter § 26, stk. 1
eller 2. (Det vil sige, at der kun kan forlænges én
gang med hjemmel i § 26, stk. 3). Med den foreslåede
ændring vil personen nu kunne få forlænget
udbetalingen med yderligere 1 måned til udgangen af oktober
2020 efter § 26 c, stk. 2.
Tilsvarende gælder for en person, der
nåede revurderingstidspunktet med udløbet af april
2020, og som med den gældende, midlertidige ordning har
fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til
udløbet af juli 2020 og herefter til udløbet af
oktober 2020 efter § 26, stk. 3. Med den foreslåede
ændring vil personen nu kunne få forlænget
udbetalingen med yderligere 1 måned til udgangen af november
2020 efter § 26 c, stk. 2.
Tilsvarende gælder f.eks. for en
person, der nåede revurderingstidspunktet i § 24 med
udløbet af juli 2020, og som med den gældende,
midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af
sygedagpenge efter § 26, stk. 1, til udløbet af oktober
2020. Personen kan ikke få forlænget udbetalingen
yderligere efter § 26, idet der kun kan forlænges efter
§ 26, stk. 3, når personen når til udløbet
af forlængelsesperioden efter stk. 1 i perioden til og med
den 30. september 2020. Med den foreslåede ændring vil
personen nu kunne få forlænget udbetalingen med
yderligere 1 måned til udgangen af november 2020 efter §
26 c, stk. 2.
Det bemærkes, at det er en betingelse
for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at
personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at
være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke
længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen skal
medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder
lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiverens ret
til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne
m.v.
Kommunen skal træffe en
afgørelse om den midlertidige forlængelse af
sygedagpengeperioden i 1 måned, som den sygemeldte efter de
almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling
til, om sygedagpengene eventuelt ville kunne forlænges efter
en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe
afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig
forlængelse i 1 måned. Idet der er tale om en
begunstigende afgørelse og retten til at få den
midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger
af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt
for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte
efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen
træffes.
Det skal bemærkes, at hvis kommunen
allerede inden lovens ikrafttræden har nået at
træffe afgørelse om at forlænge udbetalingen af
sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke
genoptages. Personen fortsætter således med at få
sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er
forlænget efter.
Hvis kommunen derimod inden lovens
ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en
afgørelse om, at personen ikke opfylder bestemmelserne i en
forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse
om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1
måned.
Det foreslås i § 26 c, stk. 3,
at for sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til
udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og
§ 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 24, stk. 2.
Forslaget betyder, at inden udløbet
af forlængelsesperioden på 1 måned i den
foreslåede § 26 c skal kommunen træffe
afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til
udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at kommunen ikke bare kan
standse sygedagpengene efter udløbet af
forlængelsesperioden, men skal tage stilling til, om
sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene
ikke kan forlænges og personen fortsat er uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det foreslås i § 26 d, stk.
1, at uanset § 27, stk. 3,
træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis
sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27,
stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen
skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til
og med den 31. oktober 2020. Det gælder, uanset om kommunen
har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor personen ikke
længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er
forlænget efter.
Ændringsforslaget betyder, at en
person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i
§ 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af
bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1.
oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, får ret til
sygedagpenge i yderligere en måned.
Det kan f.eks. være en person, hvor
sygedagpengene er forlænget i 69 uger, fordi personens
arbejdsevne skal klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2.
Hvis personen f.eks. den 15. oktober 2020 når til det
tidspunkt, hvor sygedagpengene har været forlænget i 69
uger, vil personen få ret til at få forlænget sin
sygedagpengeudbetaling frem til og med den 15. november 2020. Det
gælder, uanset om kommunens afgørelse om
forlængelsen eventuelt først bliver truffet, efter de
69 uger er nået.
Kommunen skal ikke undersøge, om
personen eventuelt opfylder betingelserne i en af de andre
forlængelsesregler og - hvis dette ikke er tilfældet -
træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene,
men skal i stedet træffe afgørelse om at
forlænge personens sygedagpenge i 1 måned. Retten til
midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver
ikke ret til dobbeltforsørgelse og gælder
således ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til
førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her
ophører sygedagpengene efter de almindelige regler.
Det bemærkes, at det er en betingelse
for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at
personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at
personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke
længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen skal
medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder
lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiverens ret
til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne
m.v.
Kommunen skal træffe en
afgørelse om den midlertidige forlængelse af
sygedagpengeperioden i 1 måned, som den sygemeldte efter de
almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling
til, om sygedagpengene eventuelt ville kunne forlænges efter
en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe
afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig
forlængelse i 1 måned. Idet der er tale om en
begunstigende afgørelse og retten til at få den
midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger
af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt
for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte
efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen
træffes.
Det skal bemærkes, at hvis kommunen
allerede inden lovens ikrafttræden har nået at
træffe afgørelse om at forlænge udbetalingen af
sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke
genoptages. Personen fortsætter således med at få
sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er
forlænget efter.
Hvis kommunen derimod inden lovens
ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en
afgørelse om, at personen ikke opfylder bestemmelserne i en
forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse
om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1
måned.
Det foreslås i § 26 d, stk. 2,
at for sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26 a, stk. 1 eller 3, i
perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31.
oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26 a, stk. 3, træffer kommunen
afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 a.
Ændringsforslaget betyder, at
kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis
sygedagpenge er forlænget efter § 26 a, stk. 1 eller 3,
og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med
den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, hvis
sygedagpengene ikke kan forlænges yderligere efter § 26
a, stk. 3.
Det kan f.eks. være en person, hvis
sygedagpenge var forlænget efter en bestemmelse i § 27,
stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen
skulle ophøre den 8. april 2020. Personen har med den
gældende, midlertidige ordning i kapitel 8 a fået
forlænget udbetalingen af sygedagpenge til 8. juli 2020 og
herefter til den 8. oktober 2020. Med den foreslåede
ændring vil personen nu kunne få forlænget
udbetalingen med yderligere 1 måned til den 8. november
2020.
Tilsvarende gælder f.eks. en person,
hvis sygedagpenge var forlænget efter en bestemmelse i §
27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen
skulle ophøre den 15. juli 2020, og som med den
gældende, midlertidige ordning efter § 26 a, stk. 1, har
fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 15.
oktober 2020. Personen kan ikke få forlænget
udbetalingen yderligere efter § 26 a, idet der kun kan
forlænges efter § 26 a, stk. 3, når personen
når til udløbet af forlængelsesperioden efter
stk. 1 i perioden til og med den 30. september 2020. Med den
foreslåede ændring vil personen nu efter § 26 d,
stk. 2, kunne få forlænget udbetalingen med yderligere
1 måned til den 15. november 2020.
Det bemærkes, at det er en betingelse
for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at
personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at
personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke
længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen skal
medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder
lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiverens ret
til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne
m.v.
Kommunen skal træffe en
afgørelse om den midlertidige forlængelse af
sygedagpengeperioden i 1 måned, som den sygemeldte efter de
almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling
til, om sygedagpengene eventuelt ville kunne forlænges efter
en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe
afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig
forlængelse i 1 måned. Idet der er tale om en
begunstigende afgørelse og retten til at få den
midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger
af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt
for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte
efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen
træffes.
Det skal bemærkes, at hvis kommunen
allerede inden lovens ikrafttræden har nået at
træffe afgørelse om at forlænge udbetalingen af
sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke
genoptages. Personen fortsætter således med at få
sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er
forlænget efter.
Hvis kommunen derimod inden lovens
ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en
afgørelse om, at personen ikke opfylder bestemmelserne i en
forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse
om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1
måned.
Det foreslås i § 26 d, stk. 3,
at for sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til
udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk.
1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 27, stk. 3.
Ændringsforslaget betyder, at
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
på 1 måned i den foreslåede § 26 d skal
træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret
til udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at kommunen ikke bare
kan standse sygedagpengene efter udløbet af
forlængelsesperioden på 1 måned, men skal tage
stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis
sygedagpengene ikke kan forlænges og personen fortsat er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det foreslås i § 26 e, stk. 1,
at uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person,
der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,
eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle
ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med
den 31. oktober 2020, fordi en læge har vurderet, at personen
ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det
gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet
afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge
for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har
vurderet, at personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom.
Ændringsforslaget betyder, at
kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der får
udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra
og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, fordi
en læge har vurderet, at personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom.
Det vil sige, at hvis en person på
grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til
sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24
b, stk. 1, og personen på et tidspunkt i oktober 2020
egentlig skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke
længere har en livstruende, alvorlig sygdom, får
personen ret til at få forlænget sygedagpengene i 1
måned. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
lægen har vurderet, at personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset at kommunens
afgørelse om forlængelsen først bliver truffet
efterfølgende.
Det bemærkes, at det er en betingelse
for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at
personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at
personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke
længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen skal
medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder
lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiverens ret
til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne
m.v.
Kommunen skal træffe en
afgørelse om den midlertidige forlængelse af
sygedagpengeperioden i 1 måned, som den sygemeldte efter de
almindelige regler kan klage over.
Hvis kommunen inden lovens
ikrafttræden har nået at træffe en
afgørelse om, at udbetalingen ikke kan forlænges, og
at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage
sagen og træffe afgørelse om midlertidig
forlængelse af sygedagpengene med 1 måned.
Det foreslås i § 26 e, stk.
2, at for sygemeldte, som når til
udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 b,
stk. 1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og
med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan
forlænges yderligere efter § 26 b, stk. 3, træffer
kommunen afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra
den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter § 26 b.
Det kan f.eks. vær en person, hvis
sygedagpenge egentlig skulle ophøre den 17. april 2020,
fordi personen ikke længere havde en livstruende, alvorlig
sygdom. Personen har med den gældende, midlertidige ordning i
kapitel 8 a fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge
til den 17. juli 2020 og herefter til den 17. oktober 2020. Med den
foreslåede ændring vil personen nu kunne få
forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til den
17. november 2020.
Tilsvarende gælder f.eks. en person,
hvis sygedagpenge egentlig skulle ophøre den 25. juli 2020,
fordi personen ikke længere havde en livstruende, alvorlig
sygdom. Personen har med den gældende, midlertidige ordning
efter § 26 b, stk. 1, fået forlænget udbetalingen
af sygedagpenge til den 25. oktober 2020. Personen kan ikke
få forlænget udbetalingen yderligere efter § 26 b,
idet der kun kan forlænges efter § 26 b, stk. 3,
når personen når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 i perioden til og med den
30. september 2020. Med den foreslåede ændring vil
personen nu efter § 26 e, stk. 2, kunne få
forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til den
25. november 2020.
Det bemærkes, at det er en betingelse
for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at
personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at
personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke
længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen skal
medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder
lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiverens ret
til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne
m.v.
Kommunen skal træffe en
afgørelse om den midlertidige forlængelse af
sygedagpengeperioden i 1 måned, som den sygemeldte efter de
almindelige regler kan klage over.
Hvis kommunen inden lovens
ikrafttræden har nået at træffe en
afgørelse om, at udbetalingen ikke kan forlænges, og
at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage
sagen og træffe afgørelse om midlertidig
forlængelse af sygedagpengene med 1 måned.
Det foreslås i § 26 e, stk. 3,
at for sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk.
1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 24 c.
Forslaget betyder, at inden udløbet
af forlængelsesperioden på 1 måned i den
foreslåede § 26 e skal kommunen træffe
afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til
udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at kommunen ikke bare kan
standse sygedagpengene efter udløbet af
forlængelsesperioden, men skal tage stilling til, om
sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene
ikke kan forlænges og personen fortsat er uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Det foreslås, at den midlertidige
ordning, der blev indført med lov nr. 275 af 26. marts 2020
og udvidet første gang med lov nr. 473 af 22. april 2020 og
anden gang med lov nr. 960 af 26. juni 2020, udvides til at
gælde til og med den 31. oktober 2020.
Samlet set skønnes
ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at medføre
offentlige merudgifter på ca. 7 mio. kr. i 2020 før
skat og tilbageløb, svarende til ca. 4 mio. kr. efter skat
og tilbageløb.
Ændringsforslaget skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til
sygedagpengeydelse på ca. 56,1 mio. kr. og offentlige
mindreudgifter til ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb på ca. 47,6 mio. kr. i 2020.
Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter til
aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 1,7 mio. kr. og
offentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter for personer i
jobafklaringsforløb på ca. 3,7 mio. kr. i 2020.
Endelig skønnes ændringsforslaget at medføre
administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,7 mio. kr. i
2020.
De samlede direkte merudgifter fordeler sig
med ca. 0,5 mio. kr. vedrørende staten og ca. 6,7 mio. kr.
vedrørende kommunerne.
Ændringsforslaget skønnes med
betydelig usikkerhed at berøre ca. 3.800 personer, der
får forlænget deres sygedagpengeperiode frem for at
overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1.
oktober-31. oktober 2020. Forslaget vurderes med betydelig
usikkerhed at medføre en mindre negativ arbejdsudbudseffekt,
som er indregnet i den samlede økonomi.
Tabel 1. Samlede
økonomiske konsekvenser af lovforslaget
|
|
|
|
| Merudgifter i
mio. kr. (2020-pl.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | I alt statslige
udgifter | 0,5 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
sygedagpengeydelse | 15,7 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb | -13,3 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring | -1,9 | 0 | 0 | 0 | I alt kommunale
udgifter | 6,7 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
sygedagpengeydelse | 40,4 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb | -34,2 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
aktiveringsomkostninger ifbm. sygedagpenge | 1,7 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring | -1,9 | 0 | 0 | 0 | Heraf
administration | 0,7 | 0 | 0 | 0 | I alt | 7,3 | 0 | 0 | 0 |
|
Ændringsforslaget skønnes at
medføre samlede merudgifter til sygedagpengeydelse på
ca. 56,1 mio. kr. i 2020, heraf ca. 15,7 mio. kr. til staten og
40,4 mio. kr. til kommunerne. Forslaget skønnes samtidig at
medføre mindreudgifter til jobafklaringsforløb
på ca. 47,6 mio. kr. i 2020, heraf ca. 13,3 mio. kr. til
staten og 34,2 mio. kr. til kommunerne.
Tabel
2. Ydelseskonsekvenser af
lovforslaget |
|
|
|
| Merudgifter i
mio. kr. (2020-pl.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | I alt
ydelseskonsekvenser | 8,5 | 0 | 0 | 0 | I alt
sygedagpenge | 56,1 | 0 | 0 | 0 | Heraf
stat | 15,7 | 0 | 0 | 0 | Heraf
kommune | 40,4 | 0 | 0 | 0 | I alt
jobafklaringsforløb | -47,6 | 0 | 0 | 0 | Heraf
stat | -13,3 | 0 | 0 | 0 | Heraf
kommune | -34,2 | 0 | 0 | 0 |
|
Anm. : I beregningerne er det antaget, at
der ikke er afgang fra sygedagpenge blandt de forlængede
personer.
Ændringsforslaget vurderes at have
administrative konsekvenser for kommunerne, som følge af at
kommunerne skal træffe afgørelse om forlængelse
af sygedagpenge for ca. 3.800 berørte personer.
Det skønnes med betydelig
usikkerhed, at kommunerne som følge af
ændringsforslaget vil have merudgifter til administration
på ca. 0,7 mio. kr. i 2020.
Tabel
3. Administrative konsekvenser af
lovforslaget |
|
|
|
|
| Merudgifter i
mio. kr. (2020-pl.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | I alt
administration | 0,7 | 0 | 0 | 0 | I alt
administration | 0,7 | 0 | 0 | 0 | Heraf
stat | 0 | 0 | 0 | 0 | Heraf
kommune | 0,7 | 0 | 0 | 0 |
|
Anm: I beregningerne er det lagt til grund,
at kommunerne gennemsnitligt bruger 30 minutter pr. sag
De økonomiske og administrative
konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af
ændringsforslaget bliver indarbejdet på lov om
tillægsbevilling for 2020.
Det foreslås i nr. 05, at der i
§ 42, stk. 2, indsættes, at ved vurderingen kan
endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1.
marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Efter gældende regler i § 42,
stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107
af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge for en
selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de
seneste 12 måneder har været udøvet
selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den
seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal
være udøvet i mindst halvdelen af den normale
overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden
været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes
perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Efter § 42, stk. 2, i loven kan der
ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter § 42,
stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2
år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter §
120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med
alvorligt syge børn efter barselsloven.
Det betyder, at den nuværende periode
med covid-19-situationen efter gældende regler vil
indgå i vurderingen af om beskæftigelseskravet for ret
til sygedagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er
opfyldt.
Der vil derfor være
selvstændige erhvervsdrivende som ikke vil kunne opfylde
beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, idet
virksomheden ikke har været udøvet i det
nødvendige omfang som følge af covid-19-situationen,
herunder som følge af nedlukningen af Danmark og den
efterfølgende gradvise genåbning.
Som eksempel kan nævnes, at der som
led i indsatsen mod covid-19 blev indført et midlertidig
forbud mod, at frisører og visse liberale erhverv var
åbne, jf. bekendtgørelse om forbud mod større
forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler i
forbindelse med håndtering af covid-19. Samtidig blev der
indført et midlertidigt forbud mod at foretage praktisk
køreundervisning i skolevogne.
Det foreslås derfor, at der som
§ 42, stk. 2, 2. pkt., indsættes, at der ved vurderingen
endvidere helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med
den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Ændringsforslaget betyder, at der ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet for en
selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, vil kunne ses helt
eller delvis bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. august 2020.
Muligheden for at kunne se helt eller
delvis bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. august 2020 er et udtryk for, at det ikke skal komme den
selvstændige erhvervsdrivende til skade, at personen på
grund af covid-19-situationen ikke kan opfylde
beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge.
Perioden skal ses i lyset af udbruddet af
covid-19 i Danmark og de hjælpepakker m.v., der er etableret
i for selvstændige erhvervsdrivende og den gradvise
genåbning af Danmark.
Perioden vil efter forslaget helt eller
delvis kunne betragtes som en såkaldt
»død« periode ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet. Forslaget vil således
indebære, at 12-månedersperioden og/eller
1-månedperioden i stk. 1 kan forlænges bagud med et
antal dage, svarende til antallet af dage i den
»døde« periode.
Det bemærkes, at reglen
foreslås at gælde for alle selvstændige
erhvervsdrivende og således ikke alene selvstændige,
der f.eks. har været lukket i en periode eller kan
dokumentere, at de har oplevet ordrenedgang el.lign.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 28,
stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2.
februar 2020, er retten til barselsdagpenge for en
selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de
sidste 12 måneder har været udøvet
selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale
overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6
måneder, heraf den seneste måned forud for
fraværet. Har den selvstændige virksomhed været
udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med
forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Efter § 28, stk. 2, i loven kan der
ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter § 28,
stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2
år, hvor der efter lov om social service er ydet
godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et
handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag
ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er
ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge
børn.
Der vil derfor være
selvstændige erhvervsdrivende, som ikke vil kunne opfylde
beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, idet
virksomheden ikke har været udøvet i det
nødvendige omfang som følge af covid-19-situationen,
herunder som følge af nedlukningen af Danmark og den
efterfølgende gradvise genåbning.
Som eksempel kan nævnes, at der som
led i indsatsen mod covid-19 blev indført et midlertidig
forbud mod, at frisører og visse liberale erhverv var
åbne, jf. bekendtgørelse om forbud mod større
forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler i
forbindelse med håndtering af covid-19. Samtidig blev der
indført et midlertidigt forbud mod at foretage praktisk
køreundervisning i skolevogne.
Det foreslås derfor, at der som
§ 28, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes, at der ved vurderingen endvidere helt eller delvis
kan ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. august 2020.
Ændringsforslaget betyder, at der ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet for en
selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, vil kunne ses helt
eller delvis bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. august 2020.
Muligheden for at kunne se helt eller
delvis bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. august 2020 er et udtryk for, at det ikke skal komme den
selvstændige erhvervsdrivende til skade, at personen på
grund af covid-19-situationen ikke kan opfylde
beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.
Perioden skal ses i lyset af udbruddet af
covid-19 i Danmark og de hjælpepakker m.v., der er etableret
for selvstændige erhvervsdrivende og den gradvise
genåbning af Danmark.
Perioden vil efter forslaget helt eller
delvis kunne betragtes som en såkaldt
»død« periode ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet. Forslaget vil således
indebære, at 12-månedersperioden og/eller
1-månedsperioden i stk. 1 kan forlænges bagud med et
antal dage, svarende til antallet af dage i den
»døde« periode.
Det bemærkes, at reglen
foreslås at gælde for alle selvstændige
erhvervsdrivende og således ikke alene selvstændige,
der f.eks. har været lukket i en periode eller kan
dokumentere, at de har oplevet ordrenedgang el.lign.
Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Samlet set skønnes
ændringsforslaget om, at der helt eller delvis kan ses bort
fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august
2020 ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for
selvstændige er opfyldt, med betydelig usikkerhed at
medføre offentlige merudgifter på ca. 2,3 mio. kr. i
2020 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 1,1
mio. kr. efter skat og tilbageløb. Der skønnes
endvidere at være offentlige merudgifter i 2021 på ca.
0,5 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til ca.
0,2 mio. kr. efter skat og tilbageløb.
Tabel 1: Samlede
økonomiske konsekvenser (2020-pl) |
|
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | I alt statslige
udgifter | 2,0 | 0,5 | - | - | Heraf til sygedagpenge | 0,2 | - | - | - | Heraf til barselsdagpenge | 1,8 | 0,5 | - | - | I alt kommunale
udgifter | 0,3 | - | - | - | Heraf til sygedagpenge | 0,3 | - | - | - | Heraf til barselsdagpenge | - | - | - | - | I alt offentlige
udgifter | 2,3 | 0,5 | - | - |
|
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger
Anm. : De
administrative udgifter skønnes at være under
bagatelgrænsen på 50.000 kr.
Ændringsforslaget skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre merudgifter i 2020 til
sygedagpengeydelse på 0,5 mio. kr., og merudgifter til
barselsdagpenge på ca. 1,8 mio. kr. Derudover skønnes
der at være merudgifter til barselsdagpenge i 2021 på
0,5 mio. kr. Der skønnes ikke at være udgifter til
sygedagpenge i 2021.
Forslaget forventes samlet set at
berøre ca. 60 personer, der ikke opfylder
beskæftigelseskravet for retten til syge- eller
barselsdagpenge som følge af nedlukningen af Danmark.
De administrative konsekvenser af forslaget
skønnes at være under bagatelgrænsen.
De økonomiske og administrative
konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af
ændringsforslaget bliver indarbejdet på lov om
tillægsbevilling for 2020.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i lovforslaget
efter § 3 indsættes en ny paragraf, hvori der
fastsættes regler om, at der for fravær i perioden fra
den 1. marts 2020 og frem til lovens ikrafttræden, hvor der
på grund af manglende aktivitet i virksomheden ikke ville
være ret til sygedagpenge uden bestemmelsen om, at der helt
eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og
med den 31. august 2020, kan indgives anmodning om sygedagpenge
indtil den 1. november 2020. Kommunen kan se bort fra overskridelse
af fristen i pkt. 1 af de grunde, som fremgår af § 43,
stk. 5. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere har haft
første sygefraværsdag, og hvor kommunen har givet
afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse
af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog
genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det
indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort
fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 1. september
2020.
Den selvstændige skal dokumentere, at
der var tale om sygefravær, og omfanget af fraværet.
Det kan f.eks. ske ved journaludskrifter. Hvis den
selvstændige ville kunne have fået sygedagpenge for
perioden, men bare ikke har søgt om det inden for lovens
almindelige frist, kan den selvstændige ikke ved hjælp
af den nye bestemmelse alligevel få sygedagpenge. Det skal
således være på grund af den manglende opfyldelse
af beskæftigelseskravet, at der først søges nu
- det vil sige, at det kun er selvstændige, der med den nye
bestemmelse om helt eller delvis at kunne se bort fra perioden fra
den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, opnår en
ret til sygedagpenge, som de ellers ikke ville have, der
efterfølgende kan søge og blive berettigede efter
bestemmelsen.
Efter sygedagpengelovens § 43, stk. 5,
kan kommunen udbetale sygedagpenge for tiden før
anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af
hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret
i at anmelde det rettidigt, eller når andre særlig
undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket
rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når
anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens
indtræden.
Hvis der er tale om, at den
selvstændige har søgt kommunen om sygedagpenge med
første sygefraværsdag den 1. marts 2020 eller senere
og kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund
af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter §
42, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet
behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller
delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med
den 31. august 2020.
Det foreslås, at der i stk. 2
fastsættes regler om, at for fravær med første
fraværsdag i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til
lovens ikrafttrædelse, hvor der på grund af manglende
aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til
barselsdagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvist kan
ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31.
august 2020, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil
den 1. november 2020. Udbetaling Danmark kan se bort fra
overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som fremgår
af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til
barselsdagpenge. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere
har haft første fraværsdag, og hvor Udbetaling Danmark
har givet afslag på barselsdagpenge på grund af
manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28,
skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på
fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der
helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020
til og med den 31. august 2020.
Hvis den selvstændige ville kunne
have fået barselsdagpenge for perioden, men bare ikke har
søgt om det inden for lovens almindelige frist, kan den
selvstændige ikke ved hjælp af den nye bestemmelse
alligevel få barselsdagpenge. Det skal således
være på grund af den manglende opfyldelse af
beskæftigelseskravet, at der først søges nu -
det vil sige, at det kun er selvstændige, der med den nye
bestemmelse om helt eller delvis at kunne se bort fra perioden fra
den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, opnår en
ret til barselsdagpenge, som de ellers ikke ville have, der
efterfølgende kan søge og blive berettigede efter
bestemmelsen.
Efter barselsbekendtgørelsens §
23, stk. 3, kan Udbetaling Danmark udbetale dagpenge for tiden
før anmodningsdagen, når den selvstændige
på grund af hospitalsophold har været forhindret i at
anmelde det rettidigt, eller når andre særlig
undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket
rettidigt.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. august
2020 og var til 1. behandling den 7. september 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden
fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at
lovforslaget hastebehandles, er lovforslaget heller ikke sendt i
høring samtidig med fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag
på lovforslaget.
Bjørn Brandenborg (S)
Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan
Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær
(S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa
(RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz
(SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl
(EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré
Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla
Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF)
Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh
(LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |