L 21 Forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 28-11-2019

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2019

20191_l21_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2019

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

(Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, og som ændres ved det af Folketinget den 28. november 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver og præcisering af EU-regel om levering mod vederlag m.v.), foretages følgende ændringer:

1. Efter § 55 a indsættes i kapitel 13:

»§ 55 b. Told- og skatteforvaltningen kan give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om krav til det digitale salgsregistreringssystem.

§ 55 c. Virksomheder, der modtager digital betaling via en eller flere digitale betalingsløsninger, og som skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem, skal integrere den eller de forskellige typer af digitale betalingsløsninger i salgsregistreringssystemet.

§ 55 d. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder med en årlig omsætning under 10 mio. kr. inden for visse brancher skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem, jf. § 55 b, stk. 2.«

2. I § 77, 1. pkt., indsættes efter »§ 47, stk. 7 og 8,«: »§ 55 b, stk. 1, § 55 c,«, og efter »stk. 9« indsættes: », indtil påbuddet eller pligten efterkommes«.

3. § 77, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud udstedt i medfør af § 47, stk. 7 og 8, § 55 b, stk. 1, § 55 c eller regler udstedt i medfør af § 55 d, § 74, stk. 5, og § 75, stk. 9. Dagbøderne ifaldes, indtil påbuddet eller pligten efterkommes.«

4. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt.,«: »§ 55 c,«.

5. I § 81, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt.,« til: »§ 29, stk. 2, § 38, stk. 3, 1. pkt., eller § 55 b, stk. 1,«.

6. § 81, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 2, § 38, stk. 3, 1. pkt., eller § 55 b, stk. 1, eller en pligt efter regler udstedt i medfør af § 55 d,«.

7. I § 81 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Overtrædes denne lov og en eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen eller regler udstedt i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov og bødestraffen for overtrædelserne af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1682 af 26. december 2017 og senest ved § 17 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 46, stk. 6, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

2. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, og efter »år« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 48 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En anmodning om udstedelse af skattekort fra en tredjelandsstatsborger imødekommes alene, hvis told- og skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i Danmark.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

4. I § 48, stk. 3, der bliver stk. 4, og stk. 6, 7. pkt., der bliver stk. 7, 7. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

5. I § 48, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.

6. I § 48, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

7. § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra g, ophæves.

Litra h-m bliver herefter litra g-l.

8. I § 75, nr. 2, ændres »§ 48, stk. 6« til: »§ 48, stk. 7«.

§ 3

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 551 af 29. maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 1110 af 13. november 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 3, 3. og 7. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1. Skatteministeren kan fastsætte, at forskellige dele af § 1 træder i kraft på forskellige tidspunkter.