Fremsat den 11. august 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser

Ret til engangstilskud

§ 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangstilskud på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvist modtog en af følgende forsørgelsesydelser:

1) Hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a, 27 eller 27 b i lov om aktiv socialpolitik.

2) Ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

3) Revalideringsydelse eller tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik.

4) Ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

5) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

6) Barselsdagpenge og ferieydelse mv. fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

7) Arbejdsløshedsdagpenge efter § 55 eller feriedagpenge efter § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

8) Folkepension efter kapitel 2 i lov om social pension.

9) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

10) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

11) Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

12) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

13) Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

14) Delpension efter lov om delpension.

15) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne efter §§ 126 eller 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

16) Tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne efter § 42 i lov om social service.

17) Plejevederlag ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter § 118 i lov om social service.

18) Plejevederlag ved pasning af døende i eget hjem efter § 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om social service.

19) Skoleydelse efter § 17 i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017.

20) Skoleydelse efter § 3, stk. 3, eller § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016.

21) Skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

22) Skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

23) Skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april.

24) Elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

25) Uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

26) Stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, eller tillægsstipendium sammen med slutlån efter § 7, stk. 3 eller 4, i SU-loven.

27) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

28) Kompensation efter § 8 i lov om seniorjob.

Stk. 2. Der kan maksimalt udbetales ét engangstilskud efter stk. 1 til samme person.

Udbetaling og sagsoplysning mv.

§ 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden ansøgning engangstilskud til ydelsesmodtagere, der er berettiget efter denne lovs § 1, og som har en NemKonto. Modtagere af engangstilskuddet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor borgeren har anvist en konto som NemKonto, jf. 1. pkt.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder personer omfattet af § 1, som ikke har en NemKonto, om at anvise en sådan konto med henblik på udbetaling af engangstilskuddet. Anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR, når personen er undtaget fra Digital Post.

Stk. 3. Udbetaling Danmark orienterer i årsbrevet til modtagere af førtidspension, seniorpension eller folkepension med bopæl i udlandet om retten til engangstilskud og anmoder disse personer om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangstilskuddet.

Stk. 4. Personer, der pr. 1. november 2020 ikke har modtaget engangstilskud efter § 1, kan ansøge om engangstilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Personen skal dokumentere at være omfattet af § 1 og anvise en NemKonto. Ansøgningen om engangstilskud skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 28. februar 2021.

§ 3. Engangstilskuddet er skattefrit.

Stk. 2. Engangstilskuddet indgår ikke i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren eller dennes ægtefælle, samlever eller husstandsmedlemmer. Der kan ses bort fra engangstilskuddet til og med år 2022. En person, der har modtaget engangstilskud, har pligt til at dokumentere at have modtaget engangstilskud i forbindelse med ansøgning og beregning af en offentligt ydelse, hvori engangstilskuddet ikke skal indgå.

§ 4. Følgende myndigheder og institutioner har pligt til at afgive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om personnumre for personer omfattet af § 1:

1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for ydelser nævnt i § 1, nr. 1-11, 13 og 15.

2) Søfartsstyrelsen for sygedagpenge og barselsdagpenge nævnt i § 1, nr. 5 og 6, efter reglerne for udbetaling til søfarende.

3) Udbetaling Danmark for ferieydelse som nævnt i § 1, nr. 6, samt ydelser nævnt i § 1, nr. 12 og 14.

4) Uddannelsesinstitutionerne for ydelser nævnt i § 1, nr. 19, 21, 22, 23, 24 og 25.

5) Kommunerne for ydelser nævnt i § 1, nr. 17, 20 og 28.

6) Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for ydelser nævnt i § 1, nr. 26 og 27.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter nødvendige oplysninger som nævnt i § 1, nr. 16 og 18, fra indkomstregistret, hvortil Arbejdsmarkedets Tillægspension har terminaladgang.

Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1.

Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger målgruppen, jf. stk. 1, nr. 1, på grundlag af data i uge 33 i 2020 fra kommunerne, arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til styrelsens Statistiske Datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes i uge 33.

Stk. 5. Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1, 2 og 4 blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som er omfattet af § 1.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysninger om navn og adresse på de personer i målgruppen, der ikke har en NemKonto, til brug for meddelelsen efter § 2, stk. 2.

§ 5. Engangstilskud, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til tilskuddet efter § 1, skal ikke betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. § 4, og det uberettigede beløb er op til 3000 kr.

§ 6. Engangstilskud kan hverken overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning frem til udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. Engangstilskud kan ikke anvendes til modregning med eventuelle private eller offentlige krav.

Administration og finansiering

§ 7. Udbetaling af engangstilskud administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 8. Staten afholder udgifterne til engangstilskud efter denne lov.

Stk. 2. Staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af opgaverne efter denne lov.

§ 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at videregive statistiske oplysninger om udbetaling af engangstilskud til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Klageadgang

§ 10. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Ikrafttrædelse

§ 11. Loven træder i kraft den 26. august 2020.

Territorial gyldighed

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet blev den 15. juni 2020 enige om, at der skal gives et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere. Tilskuddet skal ikke påvirke ydelsesmodtageres offentlige ydelser i øvrigt. Det fremgår af aftalen, at engangstilskuddet skal udbetales senest i oktober 2020.

Aftalen om et engangstilskud til ydelsesmodtagere er en del af de stimuli-initiativer, som blev aftalt i forbindelse med udfasningen af hjælpepakker som følge af genåbningen af samfundet efter nedlukningen på baggrund af COVID-19.

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af den del af aftalen, der vedrører udbetaling af et engangstilskud til ydelsesmodtagere.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Engangstilskud til ydelsesmodtagere

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om udbetaling af offentlige indkomstoverførsler er reguleret i en række love, som fastsætter kriterierne for ret til de enkelte ydelser. Ydelserne har meget forskellig karakter alt efter indholdet af den enkelte ordning. Nedenfor gennemgås de enkelte ydelser, som udløser retten til det foreslåede engangstilskud.

(1) Efter § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, yder kommunen bl.a. hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Af den gældende regel i § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at det er en betingelse for at få hjælpen, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin eller familiens forsørgelse samt, at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. De ændringer, der kan begrunde hjælp, skal være udefra kommende ændringer, som både kan være forudsete og uforudsete.

Efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik udbetaler kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse til personer, der ikke opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om at have haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, men i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Af §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp, mens personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp.

Efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde op til 1 måneds engangshjælp til en person, indtil personen har ret til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af § 27 i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening. Personen skal opfylde betingelserne om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Efter § 27 b i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde op til 12 måneders sammenhængende hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland. Hjælpen kan dog ikke ydes efter, at der er truffet afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag.

(2) Efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik udbetales der ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Et ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, udbetales ressourceforløbsydelse til personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb vil være personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ved revurderingen efter § 24 eller senere ikke vil kunne få forlænget sygedagpengene efter en af forlængelsesreglerne i § 27 i lov om sygedagpenge.

Personer, der deltager i et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb, har ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighederne for familiesammenføring eller opholdstilladelse.

(3) Efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hjælp i form af revalideringsydelse efter mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage tilskud til forsørgelsen i op til 6 måneder, hvis der er behov for det, jf. § 73 j i lov om aktiv socialpolitik. Behovet skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den selvstændige virksomhed.

(4) Efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik udbetales der ledighedsydelse til personer, der er i fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Målgruppen er personer, der har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Det betyder, at personen skal have så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at det medfører, at den pågældende hverken aktuelt eller på sigt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, heller ikke efter de sociale kapitler i overenskomsterne.

(5) Efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, udbetales der sygedagpenge til sygemeldte personer, herunder lønmodtagere, selvstændige og ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, der opfylder lovens betingelser for ret til sygedagpenge.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold. I sager, som er omfattet af bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende, er det Søfartsstyrelsen, som udbetaler sygedagpenge under sygefravær.

(6) Efter barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, udbetales der dagpenge til forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, herunder midlertidig placering, og pasning af alvorligt syge børn.

Derudover kan der f.eks. efter loven udbetales ferieydelse.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold. I sager, som er omfattet af bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende, er det Søfartsstyrelsen, som udbetaler dagpenge under fraværet.

(7) Efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse i et år, hvis personen har arbejdet 962 timer i ledighedsperioden. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en a-kasse og opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskrav.

Efter § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., optjener et medlem af en a-kasse ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor a-kassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge til medlemmet.

Det følger videre af § 75 h, stk. 2, i loven, at et medlem optjener ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

(8-10) Der ydes folkepension, seniorpension eller førtidspension (ny ordning) efter lov om social pension samt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning). Personer, der er omfattet af den gamle ordning, har fået tilkendt ydelser efter denne ordning efter regler gældende før 2003. Der er således ikke nye personer, der bliver omfattet af den gamle ordning, som derfor er under udfasning.

Efter kapitel 2 i lov om social pension kan der udbetales folkepension til personer, som har nået folkepensionsalderen, og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i lov om social pension.

Efter kapitel 3 i lov om social pension og kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er førtidspension en varig forsørgelsesydelse for personer i alderen 18 år til folkepensionsalderen, der har fået den tilkendt som følge af varigt nedsat arbejdsevne (ny ordning) eller erhvervsevne (gammel ordning), og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 1 og 5 i lov om social pension samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter kapitel 3 a i lov om social pension er seniorpension en varig forsørgelsesydelse for personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen, og som ikke har nået folkepensionsalderen. Det er en betingelse, at personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på mindst 20-25 års beskæftigelse, og at personen har en arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job, jf. § 26 a i lov om social pension. Det er desuden en betingelse, at personen opfylder de generelle betingelser for ret til social pension, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i lov om social pension.

(11) Efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales der efterløn til personer, der er medlemmer af en a-kasse, og som i en længere årrække har indbetalt et særligt efterlønsbidrag. Efterløn er en tilbagetrækningsordning, der giver mulighed for at trække sig helt eller delvis tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 4 år før folkepensionsalderen.

(12) Efter lov om fleksydelse udbetales der fleksydelse til personer, der er visteret til fleksjob, og som har indbetalt et særskilt efterlønsbidrag og eller fleksydelsesbidrag i en længere årrække. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning, der giver personer, som er visteret til fleksjob, mulighed for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 4 år før folkepensionsalderen.

(13) Efter § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der fleksløntilskud til personer, der er berettiget til fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Målgruppen er personer, der har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Det betyder, at personen skal have så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at det medfører, at den pågældende hverken aktuelt eller på sigt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, heller ikke efter de sociale kapitler i overenskomsterne.

Efter § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der ligeledes flekslønstilskud til personer, der modtager løn under ferie, ferieydelse, feriegodtgørelse, løn under sygdom eller barsel samt syge- eller barselsdagpenge.

Personer, der ikke får udbetalt løn under sygdom eller barsel, men som modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge, får suppeleret dagpengene med fleksløntilskud, således at dagpenge og fleksløntilskud tilsammen udgør 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

(14) Efter lov om delpension udbetales delpension til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der har 4 år eller mindre til folkepensionsalderen, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpension er betinget af en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Delpension beregnes i forhold til nedsættelsen af arbejdstiden. Delpensionister, som er selvstændigt erhvervsdrivende, skal have nedsat arbejdstiden i den selvstændige virksomhed til 18½ timer om ugen.

(15) Efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der støtte i form af et tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013 efter en række nærmere betingelser. Selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at få tilbud om støtte i form af tilskud, hvis deres arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Vurderingen af, om arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat i virksomheden, hviler på de samme hensyn som ved tilkendelse af fleksjob for lønmodtagere.

Efter § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet skal være bevilget senest den 31. december 2012.

(16) Efter § 42 i lov om social service udbetales der tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

(17) Efter § 118 i lov om social service udbetaler kommunalbestyrelsen løn til personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker orlov for at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet. Ansættelsen sker op til 6 måneder med mulighed for forlængelse på op til 3 måneder. Ydelsen er betinget af, at alternativet til pasning er et døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde.

(18) Efter § 119, stk. 1, i lov om social service er personer, som passer nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning berettiget til plejevederlag efter § 120. Ydelsen er betinget af, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejde i forbindelse med pasningen af en døende efter § 119, stk. 1, i lov om social service, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er efter § 119, stk. 2, i lov om social service berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1, i lov om social service.

(19) Efter § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 afslutter deltagere, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, uddannelsen eller aktiviteten efter de hidtil gældende regler. Selvom lov om produktionsskoler er ophævet, finder den således anvendelse for deltagere, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, herunder i forhold til skoleydelse. Det medfører, at deltagerne får udbetalt en skoleydelse efter § 17 i lov om produktionsskoler.

(20) Efter § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 afslutter elever, der før den 1. august 2019 har påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Selvom lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. er ophævet, finder den således anvendelse for elever, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., herunder i forhold til skoleydelse. Det medfører, at elever, der deltager i erhvervsgrunduddannelsens skoleperioder, modtager skoleydelse, jf. § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelser m.v. Herudover modtager elever, der deltager i erhvervsgrunduddannelsens praktikdel på en værkstedsskole, skoleydelse, jf.§ 3, stk. 3.

(21) Efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser udbetales der skolepraktikydelse til personer, der er i skolepraktik, dog ikke til elever, der modtager løn fra en arbejdsgiver, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, hjælp i kontanthjælpssystemet, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.

(22) Efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse udbetales der skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse, der udløser statstilskud til en institution for forberedende grunduddannelse.

(23) Efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser udbetales der skoleydelse til elever, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale. Tilsvarende gælder for så vidt angår elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, som var betegnelsen før, lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser.

(24) Efter § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser kan børne- og undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte m.m. Der er fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), hvorefter der udbetales elevstøtte til deltagere i TAMU. Både dagelever og døgnelever har ret til elevstøtte.

(25) Det følger af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om understøttelse fra staten til studerende på uddannelsesinstitutioner, kurser m.v., som er omfattet af loven.

Uddannelsesstøtteordningen for visse maritime uddannelser er herefter reguleret i bekendtgørelse nr. 1596 af 15. december 2016 om ophold og betaling for ophold på skolehjem på maritime uddannelsesinstitutioner, betaling for beklædning, udlån af uniform og undervisningsmaterialer, deltagerbetaling til visse kurser samt forskellige former for understøttelse til deltagere ved visse maritime grund- og efteruddannelser m.m.

Det følger af bekendtgørelsens § 8, at der kan ydes uddannelsesstøtte til deltagere på følgende uddannelser, der udbydes efter lov om maritime uddannelser: 1) Den grundlæggende maritime uddannelses afsluttende emner som skibsassistent. 2) Skibsassistentuddannelsen for personer med erhvervsuddannelse. 3) Kurser efter § 7. 4) Uddannelsen til skibskok. Uddannelsesstøtten ydes på betingelse af, at deltagerne ikke samtidig får løn eller anden ydelse fra en arbejdsgiver eller en arbejdsløshedskasse.

(26) Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 med senere ændringer (SU-bekendtgørelsen).

SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse eller privat uddannelse indtil opnået kandidatgrad. SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret) og gives som udgangspunkt til uddannelse i Danmark. SU kan endvidere under visse betingelser gives til uddannelse i udlandet.

De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessøgende skal opfylde for at få ret til SU, fremgår af SU-lovens kapitel 1.

Den uddannelsessøgende skal f.eks. være indskrevet på og gennemgå en uddannelse, der er godkendt som SU-berettigende, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er også en betingelse for at modtage SU, at den uddannelsessøgendes skattepligtige indkomst i et støtteår ikke overstiger et nærmere angivet beløb, det såkaldte årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb. Overstiger egenindkomsten års- eller uddannelsesfribeløbet i et støtteår, vil der efter støtteårets udgang blive rejst krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt SU. Dette følger af SU-lovens kapitel 6.

SU gives som stipendium, studielån og slutlån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1.

Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde, jf. SU-lovens § 7, stk. 3.

Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere eller forsørgere, som bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU, eller en person, der modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik, jf. SU-lovens § 7, stk. 4.

(27) Det følger af § 12, stk. 1 og 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020 (SVU-loven), at statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) gives som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid, og at SVU kan gives til uddannelse i sammenlagt mindst 1 uge omregnet til heltid og sammenlagt højst i de perioder, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1, og § 9, stk. 1. Efter SVU-lovens § 5, stk. 1, kan SVU gives til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse inden for et samlet støttesystem (klippekort til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse) på højst 40 uger omregnet til heltid. SVU til videregående uddannelse gives efter et begrænset støttesystem på højst 40 uger på heltid, jf. SVU-lovens § 9, stk. 1.

Det fremgår af SVU-lovens § 13, stk. 1-3, at SVU beregnes som et beløb pr. uge afhængigt af hvilken type uddannelse, den uddannelsessøgende gennemgår.

Foruden udbetaling direkte til den uddannelsessøgende kan der ske udbetaling af SVU til dennes arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen, forudsat at lønnen mindst svarer til SVU, og at der er truffet aftale om udbetaling af tilskud til deltagerbetaling efter SVU-lovens § 7 til arbejdsgivere, der betaler for undervisningen. Dette følger af SVU-lovens § 13, stk. 8.

(28) Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeperiode er udløbet tidligst 5 år før efterlønsalderen, har ret til ansættelse i et seniorjob i medlemmets bopælskommune, når dagpengeperioden er udløbet. Det er en betingelse for retten til et seniorjob, at medlemmet ved fortsat medlemskab af og indbetaling af efterlønsbidrag til en arbejdsløshedskasse vil kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen.

Hvis kommunen efter § 8 i lov om seniorjob ikke ansætter en person i et seniorjob inden for en række tidsfrister, der er fastsat i loven, skal kommunen betale personen en kompensation. Kompensationen svarer til det beløb, som personen fik i dagpengesats på tidspunktet, hvor dagpengeretten blev opbrugt.

Ret til udbetaling af en offentlig ydelse eller et tilskud, f.eks. engangstilskud, vil for borgeren være en fordring. Borgerne, herunder de ovenfor nævnte ydelsesmodtagere, kan som udgangspunkt råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål, der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag (§ 512, stk. 2).

For så vidt angår muligheden for modregning med eventuelle private eller offentlige krav gælder, at fordringer, herunder krav mod det offentlige, som udgangspunkt kun anvendes til modregning, hvis en række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modregneren skal have et krav (der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at modfordringen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Mod- og hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig skal modfordringen være retskraftig. Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.

Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er desuden reguleret af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der i §§ 7-9 a indeholder regler om modregning.

For så vidt angår offentlige myndigheders mulighed for at kræve ydelser, der er udbetalt ved en fejl, tilbagebetalt, indeholder de fleste ydelseslove regler om, at personen, der modtager en ydelse eller et tilskud, har oplysningspligt og i øvrigt skal betale en ydelse eller et tilskud tilbage, hvis det er modtaget uberettiget mod bedre vidende.

Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejludbetalinger skulle baseres på obligationsrettens almindelige uskrevne grundsætning om tilbagesøgning (condictio indebiti). Efter grundsætningen om condictio indebiti kan den, der ved en fejl har betalt en ydelse, som den pågældende ikke var forpligtet til at betale, efter omstændighederne kræve ydelsen tilbagebetalt. Vurderingen af, om beløbet kan kræves tilbagebetalt, afhænger bl.a. af, om modtageren uberettiget har modtaget ydelsen mod bedre vidende.

Der eksisterer ikke i dag et skattefrit engangstilskud til ydelsesmodtagere, som er helt eller delvist offentligt forsørgede via en offentlig indkomstoverførsel for april måned 2020.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslåede engangstilskud skal øge forbrugsmulighederne for ydelsesmodtagere, herunder familier med lave indkomster i form af overførselsindkomster. Formålet er at stimulere dansk økonomi, der er under pres efter nedlukningen af det danske samfund som følge af udbruddet af COVID-19. Engangstilskuddet målrettes med forslaget generelt til modtagere af offentlige forsørgelsesydelser og har til formål at stimulere forbruget hurtigst muligt. Det foreslås derfor, at der udbetales et engangstilskud til personer, som har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse helt eller delvist for april 2020.

Det indebærer, at der skal have været en udbetaling af en ydelse, til hel eller delvis forsørgelse i april 2020. En person, som ikke har modtaget en udbetaling for april 2020 f.eks. som følge af, at ydelsen er blevet indtægtsreguleret på baggrund af egne eller eventuel en ægtefælle eller samlevers indtægt, er derfor ikke omfattet af målgruppen.

Der foreslås en bagudrettet afgrænsning af målgruppen for engangstilskuddet for at sikre, at registerdata så vidt muligt er opdaterede, og at efterregistreringer indgår.

Det foreslås, at det er den ydelse, som personen har modtaget helt eller delvist for april 2020, der skal lægges til grund for afgørelsen af, om en person skal have udbetalt engangstilskud.

Forslaget vil således omfatte personer, som for perioden fra og med den 1. april til og med den 30. april 2020 helt eller delvist har modtaget en af de ydelser, som er nævnt i § 1. Det har ikke betydning for retten til tilskuddet, hvornår ydelsen for april er blevet udbetalt. En udbetaling, der vedrører april 2020, som f.eks. er sket i maj 2020, vil således give ret til engangstilskuddet.

Det foreslås, at engangstilskuddet udbetales automatisk af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan træffe afgørelse efter ansøgning om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til engangstilskuddet, hvis det viser sig, at en person, som har modtaget en af de nævnte ydelser for april 2020, ikke har fået udbetalt engangstilskuddet ved den automatiske udbetaling. Engangstilskuddet udbetales i disse sager på grundlag af dokumentation fra borgeren.

Det foreslås, at der fastsættes en særregel, som medfører, at engangstilskuddet helt generelt ikke skal indgå i beregningen af eller medføre fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller til dennes eventuelle ægtefælle, samlever eller husstandsmedlemmer frem til og med år 2022.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har brugt engangstilskuddet, som dermed stadig indestår på borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder den årlige formueopgørelse 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, f.eks. pension og boligstøtte. Hvis engangstilskuddet ikke forbruges, vil det forøge formuen og vil kunne påvirke retten til ydelser. Derfor foreslås det, at borgeren kan anmode den relevante myndighed om at se bort fra engangstilskuddet i forbindelse ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.

Efter denne dato vil engangstilskuddet kunne påvirke udbetalingen af visse ydelser, hvis tilskuddet ikke er anvendt til forbrug, idet det efter denne dato vil kunne betragtes som formue.

Videre foreslås det, at krav på engangstilskud hverken skal kunne overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning, hverken af offentlige eller private kreditorer, frem til udbetalingstidspunktet. Det foreslås videre, at kravet på engangstilskuddet ikke skal kunne anvendes til modregning med eventuelle private eller offentlige krav.

Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet på engangstilskuddet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme vil gælde en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Engangstilskuddet vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.

Det foreslås videre, at kravet på engangstilskuddet ikke skal kunne anvendes til modregning med eventuelle private eller offentlige krav.

Forslaget om forbud mod modregning og retsforfølgning omfatter såvel private som offentlige kreditorer.

2.1.2.1 Ret til engangstilskud

Det foreslås, at der udbetales et engangstilskud til modtagere af en af følgende ydelser, idet disse ydelser kan karakteriseres som forsørgelsesydelser:

- Hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a, 27 eller 27 b i lov om aktiv socialpolitik.

- Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

- Revalideringsydelse eller tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed.

- Ledighedsydelse.

- Sygedagpenge.

- Barselsdagpenge.

- Arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge.

- Folkepension.

- Førtidspension.

- Seniorpension.

- Efterløn.

- Fleksydelse.

- Fleksløntilskud.

- Delpension.

- Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.

- Tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne.

- Plejevederlag ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.

- Plejevederlag ved pasning af døende i eget hjem.

- Skoleydelse på produktionsskoleforløb (gammel ordning).

- Skoleydelse til elever på erhvervsgrunduddannelse (gamle ordning).

- Skolepraktikydelse til eud-elever.

- Skoleydelse til FGU-elever.

- Skoleydelse til elever, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse.

- Elevstøtte til deltagere i TAMU.

- Uddannelsesstøtte til visse maritime uddannelser.

- SU-stipendie.

- Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

- Kompensation efter lov om seniorjob.

Det foreslås, at det alene er grundlæggende forsørgelsesydelser, der udbetales til borgeren selv, som giver ret til engangstilskuddet.

Personer, som modtager løn, og hvor det er arbejdsgiverne, der har ret til refusion eller tilskud, vil ikke modtage engangstilskuddet, idet disse ikke selv - men derimod arbejdsgiveren - har modtaget en ydelse.

Ud over de tilfælde, hvor arbejdsgiveren modtager sygedagpenge og barselsdagpenge som refusion, vil personer i fleksjob på gammel ordning, og visse personer under jobafklaringsforløb, som modtager fuld løn fra arbejdsgiveren, ikke være omfattet af målgruppen for engangstilskuddet, da det også i disse tilfælde er en arbejdsgiver, der får ydelsen udbetalt, mens den ansatte modtager fuld løn og ikke en forsørgelsesydelse.

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales som refusion til arbejdsgiver, og hvor personen får almindelig løn fra arbejdsgiveren, vil heller ikke være omfattet af forslaget. Tilsvarende vil personer i løntilskud, herunder pensionister i løntilskud, som modtager løn, heller ikke at være en del af målgruppen.

Modtagere af boligstøtte eller børnestilskud vil ikke alene af den grund kunne modtage tilskuddet, idet disse ydelser ikke kan karakteriseres som forsørgelsesydelser. Hjælp i særlige tilfælde eller efterlevelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik er enkeltstående udbetalinger og kan heller ikke karakteriseres som forsørgelsesydelser.

En integrationsgrunduddannelse (et igu-forløb) er et tidsbegrænset, ordinært ansættelsesforløb med reducerede lønsatser. Praktikdelen tæller med som ordinær beskæftigelse i beskæftigelseskravet ved ansøgning om permanent opholdstilladelse og arbejdsløshedsdagpenge. Personer i igu-forløb modtager løn og ikke en forsørgelsesydelse og er derfor ikke omfattet af målgruppen.

Det foreslås, at der alene kan udbetales ét engangstilskud pr. ydelsesmodtager. Ydelsesmodtagere, som modtager flere forskellige ydelser for april 2020, vil således kun modtage ét engangstilskud på 1.000 kr.

De ydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil modtage et skattefrit engangstilskud, uanset om de har bopæl i Danmark eller i udlandet på tidspunktet for udbetalingen af ydelsen for april 2020 eller på udbetalingstidspunktet for engangstilskuddet.

2.1.2.2. Udbetaling og administration

Administrationsmodellen skal understøtte, at tilskuddet så vidt muligt kan udbetales i oktober 2020.

Det foreslås derfor, at engangstilskuddet så vidt muligt udbetales automatisk på baggrund af registerdata og uden ansøgning fra ydelsesmodtageren. Da gruppen af berettigede ydelsesmodtagere også vil bestå af borgere med særlige behov, f.eks. funktionsnedsættelser, misbrug m.v., vil en automatisk udbetaling endvidere sikre, at alle berettigede ydelsesmodtagere modtager engangstilskuddet, uanset hvilken situation de befinder sig i. Dette vil ligeledes muliggøre, at udbetalingerne så vidt muligt kan ske i oktober 2020.

Det foreslås, hvor det er muligt, at den berettigede personkreds udsøges af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har oplysninger om en del af målgrupperne via Styrelsens Statistiske Datavarehus og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. De udsøgte personnumre sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter udbetaler ydelsen uden yderligere sagsbehandling.

Det foreslås, at engangstilskuddet udbetales på grundlag af data, således som de er registreret i de relevante registre i uge 33 i 2020, hvoraf det vil fremgå hvilke personer, der har modtaget en ydelse for en eller flere dage for april 2020. Den forskudte udsøgning på 3 måneder sikrer, at registerdata så vidt muligt er opdaterede, og at efterregistreringer indgår i dataudtrækket. På den måde sikres det, at så mange efterregistreringer som muligt om udbetaling af ydelser for april 2020 medtages som grundlag for en automatisk udbetaling til målgruppen for engangstilskuddet. Derudover tydeliggør bestemmelsen på baggrund af hvilke oplysninger og på hvilket udsøgningstidspunkt af disse oplysninger, borgeren vil få ydelsen udbetalt automatisk.

Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering vil dog kunne anvende data i en anden uge, hvis der f.eks. opstår tekniske udfordringer med at anvende data fra uge 33.

Det foreslås endvidere, at fastlæggelse af den berettigede personskreds sker ved, at øvrige relevante statslige myndigheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner videresender de relevante personnumre, som er udsøgt for de forskellige målgrupper, til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor det ikke er muligt for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at udsøge målgruppen via tilgængelige data i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bør ikke udsøge data fra egne registre, hvis målgruppen ikke kan udsøges tilstrækkeligt præcist. Det foreslås derfor, at oplysninger om den målgruppe, der modtager SU-stipendier og Statens Voksenuddannelsesstøtte, udsøges af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Derudover vil det være nødvendigt, at uddannelsesinstitutioner får pligt til at videresende oplysninger med de relevante personnumre om modtagere af skoleydelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet denne målgruppe ikke kan udsøges via centrale registre.

Oplysninger om modtagere af tabt arbejdsfortjeneste, plejevederlag ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom og visse typer af skoleydelse findes alene i kommunernes sagsbehandlingssystemer og vil derfor kun kunne indhentes derfra.

Det foreslås i forlængelse af dette, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udmelde en nærmere frist for, hvornår personnumrene på de berettigede ydelsesmodtagere senest skal være sendt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samråd med Arbejdsmarkedets Tillægspension kan stille krav til, hvordan oplysningerne teknisk skal opgøres og sendes.

Oplysninger om tabt arbejdsevne vedrørende børn med nedsat funktionsevne og plejevederlag ved pasning af døende i eget hjem findes i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. For at understøtte en simpel og automatiseret model for dataindsamling foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension selv indhenter personnumre for modtagere af tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne og plejevederlag ved pasning af døende i eget hjem efter lov om social service fra indkomstregistret via terminaladgang.

Engangstilskuddet udbetales så vidt muligt automatisk inden udgangen af oktober 2020.

Det foreslås, at udbetaling af engangstilskuddet knyttes op på en betingelse om, at en modtager skal have en NemKonto. De personer, der ikke har fået udbetalt engangstilskuddet, fordi de ikke har en NemKonto, vil kunne anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte deres Nemid på nemkonto.dk eller via banken. Disse personer vil herefter kunne ansøge om engangstilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan udbetale tilskuddet på grund af, at personen ikke har en NemKonto, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension via Digital Post give meddelelse til personen om muligheden for at få engangstilskuddet udbetalt, hvis personen anviser en NemKonto. Meddelelsen sendes ved almindeligt brev til borgerens bopælsadresse ifølge CPR til personer, der ikke er omfattet af, eller som er fritaget fra Digital Post.

Desuden foreslås det, at Udbetaling Danmark i årsbrevet til modtagere af førtidspension, seniorpension eller folkepension med bopæl i udlandet orienterer om muligheden for at få udbetalt engangstilskud.

Herudover vil der være information til målgrupperne på f.eks. borger.dk og Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekrutterings hjemmeside om tilskuddet således, at personer i målgruppen vil kunne henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis de ikke har fået engangstilskuddet udbetalt.

For personer, der henvender sig, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension oplyse personen om, hvorvidt den manglende udbetaling skyldes, at personens personnummer ikke fremgår af de datasæt, der ligger til grund for udbetaling til målgruppen, eller om det skyldes en manglende NemKonto. Arbejdsmarkedets Tillægspension gennemfører efter 1. november 2020 udbetalinger til personer, der først anviser en NemKonto efter, den første udbetaling har fundet sted.

For de personer, der har modtaget en ydelse for april 2020, men som ikke har fået udbetalt engangstilskuddet f.eks. som følge af datafejl, foreslås det videre, at disse personer kan henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og anmode om at få engangstilskuddet udbetalt. Det er en forudsætning for at få tilskuddet udbetalt, at personen kan dokumentere, at personen for april måned 2020 fik udbetalt en af de nævnte ydelser. Det kan være i form af en kopi af et kontoudtog fra banken eller en udbetalingsmeddelelse. Det betyder, at personer, der har modtaget en ydelse for april 2020 uden at få udbetalt engangstilskud automatisk, ved henvendelse kan rette op på eventuelle fejl i data og modtage engangstilskuddet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne, herunder at de har anvist en NemKonto til udbetalingen.

Det foreslås, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvor længe der kan ansøges om engangstilskud hos Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende eventuelle fejl i data m.v. Det foreslås således, at der kan ansøges om udbetaling af engangstilskud efter de automatiske udbetalinger er gennemført og i tre måneder derefter. Det vil sige fra den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Det foreslås, at der fastsættes en objektiv regel om, at engangstilskud, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til tilskuddet, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, og det beløb, som er modtaget uberettiget, er op til 3000 kr.

Forslaget hænger sammen med forslaget til § 4, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension som udgangspunkt sker på baggrund af data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter fra de relevante myndigheder, og som i et vist omfang findes i tilgængelige registre.

Forslaget indebærer, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangstilskuddet, hvis fejlen medfører udbetalinger på op til 3000 kr., selv om ydelsesmodtageren ikke var berettiget til udbetalingen, hvis fejlen f.eks. skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har indhentet fra andre myndigheder i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 4. Hvis en myndighedsfejl medfører, at ydelsesmodtageren ikke har fået udbetalt ydelsen automatisk, jf. forslaget til § 2, har borgeren ret til at få beløbet efterbetalt. Der henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 2.

Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle vurdere, om ydelsesmodtageren har modtaget ydelsen mod bedre vidende ved myndighedsfejl, f.eks. fordi ydelsesmodtageren vidste, at vedkommende ikke havde ret til en af de ydelser for april måned, der er en betingelse for at være en del af målgruppen for ydelsen. I andre tilfælde vil de uskrevne regler om condictio indebiti være gældende. Det betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en myndighedsfejl i forbindelse med udbetalingen, skal det bl.a. vurderes, om modtageren har modtaget engangstilskuddet mod bedre vidende. Da ydelsen som udgangspunkt udbetales automatisk på baggrund af oplysninger om offentlige forsørgelsesydelser, der er modtaget for april, vurderes det, at muligheden for fejludbetalinger, som skyldes fejloplysninger fra borgeren, vil være minimal.

2.1.2.3. Afgørelsesbegrebet

Beskæftigelsesministeriet har overvejet, hvordan den foreslåede administrationsmodel skal vurderes i forhold til de forvaltningsretlige regler om afgørelser, herunder hvorvidt selve udsøgningen af målgruppen i sig selv udgør en forvaltningsretlige afgørelse.

Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Om en given beslutning falder ind under afgørelsesbegrebet er afgørende for, om hovedparten af forvaltningslovens partsrettigheder om f.eks. partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning skal iagttages i forbindelse med, at myndigheden træffer den pågældende beslutning.

Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, at der med udtrykket "truffet afgørelse" sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte. 115 f.

Afgrænsningen af afgørelsesbegrebet sker generelt i praksis ud fra en vurdering af, om der er tale om en udtalelse fra en offentlig myndighed:

- Som ensidigt fastsætter hvad der er eller skal være gældende ret

- Som er rettet mod borgere eller juridiske personer

- Som er truffet på offentligretligt grundlag

- Som afslutter sagen

Afgrænsning af afgørelsesbegrebet giver undertiden anledning til tvivl i relation til faktisk forvaltningsvirksomhed og i relation til procesledende beslutninger.

Det er særligt afgrænsningen mellem afgørelser og procesledende beslutninger, der er relevant i forbindelse med de (automatiske) beslutninger, der træffes i forbindelse med administrationen og udbetalingen af engangstilskuddet.

Når det skal vurderes, om en beslutning under en sags behandling er en selvstændig afgørelse eller en procesledende beslutning, må der navnlig lægges vægt på, om den pågældende beslutning i sig selv afslutter en sag, jf. "Forvaltningsret" af Niels Fenger, s. 90, 1. udgave, 2018. Således udgør en myndigheds beslutning om, at en sag skal tages under behandling, ikke en afgørelse, men en procesledende beslutning, jf. FOB 1992.363.

Omvendt har en myndigheds beslutning om at afvise at tage en sag under behandling karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand, når myndigheden i øvrigt kan træffe afgørelse i sager af den pågældende karakter.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og øvrige relevante myndigheders udsøgning af personer i målgruppen for engangstilskuddet - hvor det på grundlag af registerdata objektivt konstateres, om en person helt eller delvist for april 2020 modtog en offentlig forsørgelsesydelse - ikke har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse i forhold til de enkelte personer, der indgår i udsøgningen.

Selve udsøgningen, hvor et stort antal personer automatisk sorteres fra, fordi de ikke har modtaget ydelser for april 2020, vurderes at have karakter af en procesledende beslutning i forhold til de enkelte personer, der indgår i den automatiske udsøgning.

Ministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, og at der er tale om objektive betingelser, der konstateres på grundlag af registerdata.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der i forhold til den gruppe personer, der sorteres fra i udsøgningen, fordi de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ikke træffes en beslutning, der afslutter sagen. Der er således efter forslaget mulighed for, at personer fra den "frasorterede" gruppe retter henvendelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension og ansøger om at modtage engangstilskuddet.

Konsekvensen af en sådan ansøgning vil være, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal behandle dokumentationen og tage stilling til om der kan udbetales engangstilskud.

Som nævnt ovenfor lægges der med lovforslaget også op til at tydeliggøre, at personer, der mener, at de på anden vis (end det, der fremgår af registrene, og som fører til automatisk udbetaling) kan dokumentere, at de opfylder de objektive betingelser, har mulighed for at ansøge om engangstilskuddet.

Alle beslutninger om udbetaling af engangstilskuddet, der træffes på grundlag af registerdata, afslutter sagen og vil dermed være afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Da der er tale om begunstigende afgørelser, der er baseret på objektive kriterier, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den automatiske udbetaling kan ske uden partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Det foreslås dog, at modtagere af engangstilskuddet får besked om udbetalingen om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor borgeren har anvist en konto som NemKonto. Det vurderes at være ubetænkeligt, at det finansielle institut giver denne meddelelse, da instituttet ikke vil kunne påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen, og denne form for inddragelse af en privat virksomhed ikke vil kunne medføre et tab af rettigheder for borgeren. Det vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som myndighedsansvarlig vil skulle stå inde for den afgørelse, der er truffet. Af samme årsag er det vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangstilskuddet via det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er blevet anvist af borgeren som NemKonto, får meddelelse om udbetaling af ydelsen.

Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte, foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelelse om afgørelsen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle træffe afgørelse i forbindelse med en ansøgning om engangstilskud, som skal begrundes, hvis ansøgningen ikke kan imødekommes, f.eks. fordi borgeren ikke er omfattet af målgruppen. Ansøgere, der er i målgruppen, som ikke har en NemKonto, vil blive oplyst om, at de kan få udbetalt tilskuddet, hvis de anviser en sådan konto.

2.2. Klageadgang

2.2.1. Gældende regler

Det er et kriterie for udbetalingen af engangstilskuddet, at personerne helt eller delvist modtog en af de ydelser, der fremgår af lovforslagets § 1, for april 2020. Der er i forhold til disse ydelser klageadgang i det omfang, at det følger af øvrig lovgivning. F.eks. er der i forhold til kontanthjælpsreglerne i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er behov for at etablere en klageadgang i forhold til engangstilskuddet, idet afgørelsen er baseret på objektive kriterier, der let kan konstateres og dokumenteres, og idet personen dermed vil have et retskrav på tilskuddet, hvis personen indgår i målgruppen og dokumentation herfor forelægges for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det gælder både klager over en udbetaling og klager over manglende udbetaling. Personer, som ikke får udbetalt engangstilskud automatisk, har mulighed for at ansøge om tilskuddet efter forslaget til § 2, stk. 4.

Der vil således heller ikke kunne klages over et afslag på en ansøgning om tilskuddet efter forslaget til § 2, stk. 4.

Det skal i øvrigt bemærkes, at selve udsøgningen af den berettigede personkreds, jf. forslaget til § 1, ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse, men et processkridt, og at det derfor ifølge de forvaltningsretlige regler ikke kan påklages. Der henvises til afsnit 2.1.2.3. om afgørelsesbegrebet ovenfor.

2.3 Placering af opgaven hos Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udbetaling af engangstilskuddet skal være enkelt at administrere, og administrationen skal sikre, at udbetaling af tilskud sker til berettigede personer, der for april 2020 helt eller delvis modtog offentlige forsørgelsesydelser.

Udbetaling af engangstilskuddet skal ske uden ansøgning og skal i størst muligt omfang kunne understøttes digitalt og baseres på registerbaserede data om forhold, der har betydning for afgrænsningen af berettigede personer i den relevante periode.

Det foreslås, at opgaven med udbetaling af engangstilskud administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension og under Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse.

Forslaget indebærer, at engangstilskud udbetales med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med opgaven med udbetaling af engangstilskud fra staten.

Det foreslås, at staten finansierer Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger med at varetage administrationen af engangstilskuddet.

Det foreslås endvidere, at staten skal afholde udgifterne til engangstilskud efter loven.

3. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede.

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Lovforslaget indebærer, at der vil ske behandling, herunder indsamling og samkøring, af oplysninger om personer, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse helt eller delvist for april 2020.

Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og de øvrige relevante myndigheder, jf. forslaget til § 4, udsøger den relevante målgruppe for engangstilskuddet fra relevante registre og videregiver oplysninger herom i form af personnumre på de berettigede ydelsesmodtagere til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse i § 4 er i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5 om bl.a. formålsbegrænsning, ansvarlighed og proportionalitet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og de øvrige myndigheder vil skulle udsøge målgruppen for engangstilskud fra eksisterende registre med oplysninger, der oprindeligt er indhentet til et andet formål.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter oplysninger om personnumre for ydelsesmodtagere med henblik på statistisk brug og i visse tilfælde videre sagsbehandling hos andre myndigheder.

Tilsvarende findes oplysninger om, hvilke personer der har modtaget forsørgelsesydelser, hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, i Udbetaling Danmarks og kommunernes sagsbehandlingssystemer, og hos uddannelsesinstitutioner, idet oplysninger om personnummer og ydelse anvendes til at udbetale de relevante ydelser.

Det vurderes ikke at være uforeneligt med det oprindelige formål, at oplysninger om personnumre for borgere, som modtager en relevant ydelsestype, genanvendes til at yde et engangstilskud til målgruppen, da der er tale om en ret til et tilskud, der er betinget, at personen har modtaget en ydelse.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil viderebehandle oplysningerne om personnummer og i visse tilfælde oplysninger om bopælsoplysninger fra CPR for at kunne sende meddelelse til borgere, der ikke har en NemKonto.

Oplysninger fra CPR-registret anvendes generelt til mange formål af forskellige myndigheder og kan videregives efter reglerne i kapitel 8 i lov om Det Centrale Personregister. Desuden kan offentlige myndigheder i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11 behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Den foreslåede behandling af personnumre er nødvendig for at kunne fremsøge den berettigede personkreds, herunder give besked til den del af målgruppen, der ikke har en NemKonto, og vil dermed sikre, at alle berettigede personer automatisk får udbetalt et engangstilskud uden, at personkredsen selv skal ansøge om tilskuddet. Det skal sikre, at engangstilskuddet bliver udbetalt til alle de berettigede personer.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund af en gennemgang af Justitsministeriets tjekliste ved udarbejdelse af nationale særregler for behandling af almindelige personoplysninger, at myndighedernes udsøgning af oplysninger om de relevante ydelsesmodtagere er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, mens der med Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af ordningen vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 4 vil udgøre en national særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte en retlig forpligtelse for de relevante myndigheder, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, og præcisere, at der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2.

Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler om, hvornår behandlingen af oplysninger om modtagere af offentlige forsørgelsesydelser er lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen.

Reglerne er specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige og fortrolige, men ikke-følsomme oplysninger om personer, der modtager en række nærmere afgrænsede ydelser, jf. forslaget til § 1. Der er også foretaget en afgræsning af, hvilke oplysninger der vil blive behandlet, og hvilke myndigheder, der behandler dem.

Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

I den foreslåede bestemmelse i § 4 er det udtrykkeligt fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal behandle specifikke personoplysninger, som er modtaget fra andre myndigheder.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte afgrænsninger, jf. forslagets § 4, fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser.

Det er derudover ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

De myndigheder, som udsøger målgruppen, jf. forslaget til § 4, vil være dataansvarlige for de personoplysninger, som udsøges, mens Arbejdsmarkedets Tillægspension vil være dataansvarlig for de personoplysninger, som indhentes fra myndighederne mv. og eventuelt fra borgere med henblik på udbetaling af engangstilskuddet efter forslaget til §§ 1 og 2.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven forudsættes i øvrigt at vil blive iagttaget i forbindelse med de nævnte behandlinger af personoplysninger, herunder i forbindelse med behandling af oplysninger om ydelsesmodtagere.

Der henvises til forslaget til § 4 og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementerings­konse­kvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet set at medføre offentlige merudgifter før tilbageløb på 2,2 mia. kr. i 2020 inklusiv udgifter til administration. Hertil skønnes at være udgifter til administration i 2021 på 0,7 mio. kr. Udbetalingen af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Staten finansierer de administrative omkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalingen af engangstilskuddet. Forslaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for Udbetaling Danmark.

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

Forslaget forventes samlet set at medføre offentlige merudgifter efter tilbageløb på 1.707 mio. kr. i 2020 og 0,7 mio. kr. i 2021 inklusiv udgifter til administration hos Arbejdsmarkeds Tillægspension.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2020 vil blive indarbejdet i lov om tillægsbevilling for 2020.

Forslaget om udbetaling af et engangstilskud på 1.000 kr. skønnes med betydelig usikkerhed at omfatte ca. 2,2 mio. personer der i eller for april 2020 helt eller delvist modtog en offentlig forsørgelsesydelse for april måned i 2020.

Det skønnes på den baggrund, at der vil blive udbetalt 2,2 mia. kr. i engangstilskud til ydelsesmodtagere, jf. tabel 3.2. Staten finansierer udgifterne til ydelsen. Forslaget skønnes at svække de offentlige finanser i 2020 med ca. 1,7 mia. kr. efter tilbageløb.

Det skønnes, at modtagere af engangstilskuddet vil forbruge 70 pct. af de overførte penge i 2020. Forslaget forventes derved at øge det private forbrug med 1,6 mia. kr.

Den foreslåede skattefritagelse er neutral over for de offentlige finanser, da engangstilskuddet er fastsat under forudsætning om skattefritagelse. Skattefritagelsen medfører endvidere ingen umiddelbar provenuvirkning, da der ikke er tale om en skattefritagelse af en eksisterende skattepligtig ydelse. Engangstilskuddet vil dog medføre et øget tilbageløb i form af moms og afgifter, der skønnes til 0,5 mia. kr., svarende til 23 pct. af de umiddelbare merudgifter til engangstilskuddet. Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift på 0,8 mia. kr., svarende til værdien af indkomstbeskatning af engangstilskuddet, såfremt det var skattepligtigt. Skattefritagelsen har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

4.2. Implementeringskonsekvenser

Udbetalingen af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. På baggrund af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension skønnes det med betydelig usikkerhed, at udmøntningen af modellen for udbetaling af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere samlet set vil medføre administrative merudgifter i omegnen af 7,5 mio. kr. i 2020 og 2021 i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. tabel 3.3.

Staten finansierer Arbejdsmarkedets Tillægspensions faktiske udgifter til udbetaling af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere.

Udbetalingen vil ske på baggrund af en udsøgning fra bl.a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med cpr-numre på de borgere, der er berettiget til tilskuddet. Der afsættes 250.000 kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til spørgsmålshåndtering mv. såfremt der kommer spørgsmål fra borgere, Arbejdsmarkedets Tillægspension eller øvrige myndigheder, jf. tabel 3.3.

Det bemærkes, at udsøgningen af den del af målgruppen, som ikke kan udtrækkes på baggrund af allerede tilgængelig data i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sker ved, at øvrige myndigheder videresender de relevante oplysninger på de forskellige målgrupper til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget medfører, at kommunerne skal udsøge og levere data til Arbejdsmarkedets Tillægspension i forhold til 2 målgrupper, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5.

Forslaget har ingen implementeringskonsekvenser for regionerne. Forslaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for Udbetaling Danmark.

Lovforslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet udbetaling af tilskuddet sker automatisk og som udgangspunkt uden ansøgning fra borgeren. Retten til udbetaling af tilskuddet er baseret på objektivt konstaterbare kriterier om ret til en social ydelse på et givet tidspunkt til en entydigt formuleret målgruppe, og udbetalingen sker så vidt muligt automatisk på baggrund af genbrug af data fra de relevante myndigheder som f.eks. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Udbetaling Danmark m.v. Lovforslaget lever således op til princip 1 om enkle og klare regler og princip 3 om automatisk sagsbehandling. Det er nødvendigt at definere hvilke registre, der skal danne grundlag for retten til engangstilskuddet, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at formulere lovforslaget teknologineutralt.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da udsøgningen af målgruppen vil ske på baggrund af eksisterende data i registre. Forslaget lever derudover op til princip 5 om sikker datahåndtering, idet myndighederne og institutionerne i forvejen foretager sikker databehandling af store mængder data og i øvrigt vil skulle overholde de databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til it-sikkerhed.

Dataunderstøttelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil delvist basere sig på Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende it-systemer, og udbetalingerne vil skulle ske til NemKonto. Dermed lever forslaget også op til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur.

Lovforslaget indeholder regler om behandling af personoplysninger. Der er i konkret udformede lovbestemmelser taget stilling til, hvilke data der skal indhentes til brug for udsøgning af målgruppen og administration af tilskuddet, og der er redegjort for de databeskyttelsesretlige regler. Endvidere er der taget stilling til betydningen af den automatiserede udbetaling for borgerne, og det er sikret, at de borgere, der er omfattet af målgruppen, men ikke får udbetalt tilskuddet automatisk, kan ansøge om tilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter på baggrund af dokumentation fra borgeren skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren har ret til engangstilskuddet.

For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl for borgere, der ansøger om engangstilskuddet, er der ikke lagt op til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage kontrol af, om borgeren for april 2020 har modtaget en ydelse, idet dokumentation fra borgeren i form af en kopi af f.eks. en udbetalingsmeddelelse må anses for at være tilstrækkeligt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes at have begrænsede administrative konsekvenser for borgerne, idet tilskuddet i overvejende grad vil blive udbetalt automatisk. Forslaget vil således alene medføre administrative konsekvenser for borgere, der vil skulle ansøge om tilskuddet, og for de borgere, der ikke har en NemKonto, som vil skulle anvise en sådan. Det er primært borgere i udlandet, der i dag ikke har anvist en NemKonto. Derudover vil der for de borgere, der ikke anvender tilskuddet til forbrug i løbet af 2020, kunne være tilfælde, hvor borgeren selv vil skulle anmode den udbetalende myndighed om at se bort fra engangstilskuddet i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2020 til den 27. juli 2020 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handicapforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, DI, Djøf, Det Faglige Hus, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FGU Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Lægestuderende, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, HK-Kommunal, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes Revision, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af førtidspensionister, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lederne, Lægeforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sammenslutningen Unge med Handicap (SUHM), SAND, SIND, Sundhedskartellet, Svendborg Søfartsskole, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der findes ikke gældende regler om et engangstilskud til ydelsesmodtagere.

Det foreslås i § 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangstilskud til ydelsesmodtagere på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvist modtog en række forsørgelsesydelser, jf. oplistningen i nr. 1-28.

Det følger således af bestemmelsen, at de nævnte ydelsesmodtagere helt eller delvist skal have modtaget en ydelse for april 2020. Det er således ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til engangstilskuddet, men at ydelsesmodtageren for april 2020 har haft ret til en ydelse, uanset hvornår den er blevet udbetalt. En udbetaling af ydelse for april 2020, som sker efter april 2020, vil således også give ret til tilskuddet. En udbetaling i april for andre perioder vil omvendt ikke give ret til engangstilskuddet, f.eks. en forsinket udbetaling for marts 2020.

De enkelte ydelser, der giver ret til tilskuddet, jf. nr. 1-28, beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises.

Det foreslås i § 1, nr. 1, at der udbetales et engangstilskud på 1.000 kr., der er skattefrit, til personer, der for april 2020 helt eller delvist har modtaget hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a, 27 eller 27 b lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller engangshjælp.

Forslaget indebærer, at personer, der deltager i forrevalidering med bevarelse af det hidtidige forsørgelsesgrundlag, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, vil blive berettiget til engangstilskuddet på 1.000 kr.

Forslaget indebærer endvidere, at personer, som på grund af lønindtægter ikke modtager kontanthjælp m.v. for april 2020, ikke vil blive berettiget til engangstilskuddet på 1.000 kr. Ligeledes vil en ægtefælle, der ikke modtager uddannelses- eller kontanthjælp som følge af den anden ægtefælles indtægter og ægtefælleberegningen efter § 30, jf. § 26 i lov om aktiv socialpolitik for april 2020, ikke opfylde betingelsen om at modtage hjælp og dermed ikke opfylde betingelserne for at modtage engangstilskuddet.

Det foreslås i § 1, nr. 2, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder alene personer, der har modtaget ydelsen. Deltagelse i et ressourceforløb er således ikke tiltrækkeligt til at modtage dette tilskud.

Det foreslås i § 1, nr. 3, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget revalideringsydelse efter kapital 6 c i lov om aktiv socialpolitik. Det vil være de revalidender, der modtager revalideringsydelse efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, der kan modtage engangstilskuddet.

Revalidender, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik under revalidering i stedet for revalideringsydelse, vil være omfattet af målgruppen for engangstilskuddet. Tilsvarende gælder forrevalidender, der bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering. Disse personer vil via deres hidtidige ydelse være omfattet målgruppen for engangstilskuddet.

Revalidender, der får hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage tilskud til forsørgelsen, hvis der er behov for det, jf. § 73 j i lov om aktiv socialpolitik. Disse revalidender, som således får tilskud til forsørgelse efter kapital 6 c i lov om aktiv socialpolitik, vil også kunne modtage engangstilskuddet. Det er ikke muligt at udsøge disse revalidender, som derfor vil skulle henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og ansøge om engangstilskud, jf. forslaget til § 2, stk. 4.

Det foreslås i § 1, nr. 4, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget ledighedsydelse. Det gælder også personer, der har modtaget ledighedsydelse efter § 74, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud, til personer som for april 2020 har modtaget ledighedsydelse.

Det foreslås i § 1, nr. 5, at der udbetales engangstilskud til personer, som helt eller delvist for april 2020 modtog sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Det skal bemærkes, at det alene er personer, som har fået udbetalt sygedagpenge for april 2020 fra kommunen som myndighed, som vil få udbetalt engangstilskuddet. Har kommunen i stedet for udbetaling af sygedagpenge til den sygemeldte udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver, som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygefraværet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Har den sygemeldt ikke fået udbetale sygedagpenge for april 2020 fra kommunen, f.eks. på grund af manglende medvirken eller afholdelse af ferie, vil personen heller ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Sygemeldte, som har fået udbetalt sygedagpenge for april 2020 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende, er berettiget til engangstilskuddet. Har Søfartsstyrelsen i stedet for udbetaling af sygedagpenge til den sygemeldte udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygefraværet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Det foreslås i § 1, nr. 6, at der udbetales engangstilskud til personer, som helt eller delvist for april 2020 modtog barselsdagpenge og ferieydelse mv. fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Det skal bemærkes, at det alene er personer, som fra Udbetaling Danmark har modtaget en udbetaling for april 2020 efter reglerne i barselsloven, som vil få udbetalt engangstilskuddet. Har Udbetaling Danmark i stedet for udbetaling af dagpenge efter barselsloven til en person udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

En person, som har fået udbetalt barselsdagpenge for april 2020 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende, er berettiget til engangstilskuddet. Har Søfartsstyrelsen i stedet for udbetaling af barselsdagpenge til personen udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog barselsdagpenge, herunder ferieydelse, fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Det foreslås i § 1, nr. 7, at der udbetales engangstilskud på 1000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget dagpenge som ledige efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring. Det foreslås videre, at der udbetales engangstilskud på 1000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget feriedagpenge efter § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring. Det drejer sig om personer, som er ledige eller på barsel efter reglerne om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog arbejdsløshedsdagpenge efter § 55 eller feriedagpenge efter § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i § 1, nr. 8, at der udbetales engangstilskud på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget folkepension.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog folkepension.

Folkepensionister, der har opsat pension for april 2020, jf. kapitel 2 a i lov om social pension, og som derfor ikke får udbetalt folkepension for april 2020, vil ikke få udbetalt engangstilskuddet. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt folkepension for april 2020 fx på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus, eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 1, nr. 9, at der udbetales engangstilskud på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog social pension efter kapitel 2 i lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Førtidspensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for april 2020, jf. § 43 a i lov om social pension eller § 44 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., får ikke udbetalt engangstilskud. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt førtidspension for april 2020 fx på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 1, nr. 10, at der udbetales engangstilskud på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

Seniorpensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for april 2020 efter § 26 e i lov om social pension, får ikke udbetalt engangstilskuddet. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt seniorpension for april 2020 fx på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 1, nr. 11, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog efterløn.

Det foreslås i § 1, nr. 12, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog fleksydelse.

Det foreslås i § 1, nr. 13, at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog flekslønstilskud. Det gælder også personer, som er overgået til anden ydelse, eller er i ordinær beskæftigelse.

Det foreslås i § 1, nr. 14, at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget delpension efter lov om delpension efter lov om delpension.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog delpension. Det gælder modtagere af delpension enten som lønmodtager eller som selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås i § 1, nr. 15, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed tilkendt fra den 1. januar 2013. Det gælder også i det tilfælde, hvor virksomheden er ophørt, men personen modtog støtten i perioden.

Det foreslås videre, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet skal være bevilget senest den 31. december 2012.

Det foreslås i § 1, nr. 16, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne efter § 42 i lov om social service.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog tabt arbejdsfortjeneste vedr. børn med nedsat funktionsevne efter § 42 i lov om social service.

Det foreslås i § 1, nr. 17, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget plejevederlag for pasning af nærtstående med handicap eller langvarig sygdom efter § 118 i lov om social service.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog plejevederlag for pasning af nærtstående med handicap eller langvarig sygdom efter § 118 i lov om social service.

Det foreslås i § 1, nr. 18, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget plejevederlag for pasning af døende i eget hjem efter § 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om social service.

Det bemærkes, at det alene er personer, som selv har fået udbetalt plejevederlag efter § 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om social service for april 2020, som er berettiget til at få udbetalt engangstilskuddet. Har den pågældende persons arbejdsgiver i stedet fået udbetalt refusionen, jf. servicelovens § 119, stk. 2, jf. § 120, som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog plejevederlag for pasning af døende i eget hjem efter § 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om social service.

Har kommunen i stedet for udbetaling af plejevederlag til personen selv udbetalt til arbejdsgiveren som refusion, vil personen således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Det foreslås i § 1, nr. 19, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, der er opretholdt for personer, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog skoleydelse efter § 17 i lov om produktionsskoler. Det bemærkes, at lov om produktionsskoler fortsat finder anvendelse for deltagere, der før den 1. august 2019 har påbegyndt en uddannelse eller aktivitet efter loven.

Det foreslås i § 1, nr. 20, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, der er opretholdt for personer, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog skoleydelse efter § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Det bemærkes, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. fortsat finder anvendelse for elever, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse efter loven.

Det foreslås i § 1, nr. 21, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skolepraktikydelse efter § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog skolepraktikydelse efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i § 1, nr. 22, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i § 1, nr. 23, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse til elever, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse efter § 66 t, stk. 1, jf. lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse til elever, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse efter § 66 t, stk. 1, lov om erhvervsuddannelser, og til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse til elever, der deltager i en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018.

Det foreslås i § 1, nr. 24, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget elevstøtte efter regler fastsat i henhold til § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud, til TAMU-deltagere, som for april 2020 modtog elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Det foreslås i § 1, nr. 25, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget uddannelsesstøtte til visse maritime uddannelser udbudt efter lov om maritime uddannelser, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud.

Det foreslås i § 1, nr. 26, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, eller tillægsstipendium sammen med slutlån efter § 7, stk. 3 eller 4, i SU-loven.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget SU-stipendium efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1, og evt. tillægsstipendium efter SU-lovens § 7, stk. 3 eller 4, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud.

Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget tillægsstipendium efter SU-lovens § 7, stk. 3 eller 4, sammen med slutlån, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud.

Uddannelsessøgende, som for april 2020 alene har fået udbetalt slutlån, vil med den foreslåede bestemmelse ikke være berettigede til det skattefri engangstilskud.

Det foreslås i § 1, nr. 27, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget SVU, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. Hvis SVU er udbetalt til den uddannelsessøgendes arbejdsgiver, jf. SVU-lovens § 13, stk. 8, vil den uddannelsessøgende ikke have ret til engangstilskuddet.

Det foreslås i § 1, nr. 28, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget kompensation efter § 8 i lov om seniorjob.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at personer, der får kompensation efter kapitel 3 i lov om seniorjob, vil få udbetalt et skattefrit tilskud.

Forslaget til nr. 1-28 vil omfatte personer, som for perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. april 2020 helt eller delvist har modtaget en af de nævnte ydelser. Det har ikke betydning for retten til tilskuddet, hvornår ydelsen for april er blevet udbetalt.

En udbetaling for april 2020, der f.eks. er sket i marts 2020, vil således give ret til engangstilskuddet. Som eksempel kan nævnes SU, som er en forudbetalt ydelse, der normalt blive udbetalt til den studerendes konto den sidste hverdag måneden før. En udbetaling for april 2020, der sker efter april måned, vil ligeledes give ret til engangstilskuddet. Det kan f.eks. være en person, der har søgt om kontanthjælp den 27. april, og hvor udbetalingen af kontanthjælp for perioden 27. - 30. april 2020 først sker i maj 2020.

Det foreslås i stk. 2, at der maksimalt kan udbetales ét engangstilskud efter § 1 til samme person.

Det betyder, at en person, som f.eks. både har modtaget SU og sygedagpenge for april 2020, alene vil være berettiget til at modtage ét engangstilskud. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil inden udbetaling så vidt muligt sikre dette, således at der kun udbetales ét tilskud, selv om borgeren for april 2020 har modtaget modtagere flere ydelser, der giver ret til tilskuddet.

Engangstilskuddet udbetales ikke til personer i målgruppen, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden. For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension få meddelelse fra NemKonto om, at udbetalingen ikke kan gennemføres. Engangstilskuddet tilfalder ikke boet, selv om afdøde har modtaget en af de omfattede forsørgelsesydelser for april 2020 og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til § 1. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor ikke er blevet registret i CPR endnu, og engangstilskuddet derfor udbetales alligevel, vil tilskuddet ikke blive krævet tilbage fra boet.

Til § 2

Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v. skal personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.

Efter § 22 i bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.

Efter § 34 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder.

Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en NemKonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 35 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangstilskud til ydelsesmodtagere, der er berettiget efter denne lovs § 1, og som har en NemKonto.

Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndigheden og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at modtageren har modtaget en af de ydelser, der er nævnt i § 1. Desuden er det en betingelse, at personen har anvist en NemKonto. Personen har således ikke krav på at få udbetalt beløbet til en anden konto, herunder en specifik konto, der af personen ønskes oprettet alene til brug for udbetaling til tilskuddet. Det gælder både personer med bopæl i Danmark og personer, som er registret som udrejst.

Forslaget medfører, at der alene vil ske automatisk udbetaling til personer med en NemKonto. Det forudsættes, at udbetalingen så vidt muligt skal finde sted inden udgangen af oktober 2020.

Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangstilskuddet via det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er blevet anvist af borgeren som NemKonto, får meddelelse om udbetaling af ydelsen.

Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte, foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelelse om afgørelsen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangstilskuddet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, der er anvist som NemKonto, jf. 1. pkt.

Forslaget medfører, at det er det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er anvist som borgerens NemKonto, som skal meddele borgeren afgørelse om engangstilskuddet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder personer omfattet af § 1, som ikke har en NemKonto, om at anvise en sådan konto med henblik på udbetaling af engangstilskuddet.

Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på baggrund af en liste over personnumre på de personer, der er berettiget til tilskud, men som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse via Digital Post med oplysning om, at personen først kan modtage tilskuddet, hvis den pågældende anviser en NemKonto.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR, hvis personen er undtaget fra Digital Post. For de personer, der ikke er tilsluttet Digital Post, finder Arbejdsmarkedets Tillægspension via opslag i CPR personens bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.

Det forventes, at udbetalingen af tilskud efter stk. 2 vil ske ad to omgange i perioden mellem den 1. november 2020 og den 28. februar 2021.

Forslaget skal sikre, at personer, som ikke tidligere har fået udbetalt engangstilskud efter § 1, og som i perioden 1. november 2020 til 28. februar 2021 anviser en NemKonto, også får udbetalt tilskuddet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hovedparten af ydelsesmodtagere i udlandet, som er omfattet af målgruppen efter § 1, vil få udbetalt engangstilskuddet automatisk. Det er en forudsætning, at borgeren har anvist en NemKonto.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark i årsbrevet til modtagere af førtidspension, seniorpension eller folkepension med bopæl i udlandet orienterer om retten til engangstilskud og anmoder disse personer om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangstilskuddet. Årsbrevet forventes udsendt i november 2020.

Forslaget betyder, at pensionister med bopæl i udlandet vil blive gjort opmærksom både efter stk. 2 og efter stk. 3 på muligheden for at få udbetalt engangstilskud, og vil herefter have mulighed for at reagere, hvis de fortsat ikke har modtaget engangstilskuddet.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at personer, der pr. 1. november 2020 ikke har modtaget engangstilskud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension efter § 1 kan ansøge om engangstilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget medfører, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for engangstilskuddet, selvom personen ikke har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata vedrørende personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår som ydelsesmodtager for april måned. Det gælder også i de situationer, hvor personen er omfattet af den berettigede personkreds efter § 1, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Tillægspension oplyse personen om, at pågældende skal anvise en NemKonto for at kunne få tilskuddet udbetalt.

Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en NemKonto, vil få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at personen skal dokumentere at være omfattet af § 1 og have anvist en NemKonto.

Dokumentationen kan f.eks. være en kopi af et kontoudtog eller en udbetalingsmeddelelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil træffe afgørelse på grundlag af borgerens egne oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 4.

Det er også en forudsætning for at modtage tilskuddet efter stk. 4, at tilskuddet kan udbetales til en NemKonto. Personen skal derfor oplyse, at der forud for ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Personen kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit Nemid på nemkonto.dk eller via banken.

Borgeren vil ikke få en særskilt afgørelse, hvis engangstilskuddet udbetales til borgeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod skulle træffe afgørelse om engangstilskud efter stk. 4 med en begrundelse for, at tilskuddet ikke kan udbetales, f.eks. fordi borgeren ikke har dokumenteret at være omfattet af målgruppen eller fordi borgeren fortsat ikke har anvist en NemKonto.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at en ansøgning skal være modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension senest den 28. februar 2021.

Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som skal anvendes til forbrug med henblik på at stimulere dansk økonomi, og som derfor bør udbetales inden for nærmeste fremtid. Samtidig skal modtagerne af ydelser, som kan være berettiget til tilskuddet, have tid til at reagere, hvis tilskuddet ikke er blevet udbetalt automatisk. Det gælder særligt for ydelsesmodtagere i udlandet.

Til § 3

Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt er skattepligtig for modtageren. Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Da der er tale om et nyt tilskud, er der ikke fastsat regler om skattefritagelse af det foreslåede engangstilskud til ydelsesmodtagere.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at engangstilskuddet er skattefrit.

Engangstilskuddet er fastsat ud fra en forudsætning om, at det ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Forslaget medfører således, at engangstilskuddet som forudsat bliver skattefrit for modtagerne.

Efter gældende regler i en række ydelseslove indgår indkomst som udgangspunkt alene i opgørelsen af borgerens indtægt, hvis der er tale om skattepligtig indkomst. Det gælder dog for hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik, at alle indtægter som udgangspunkt trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Indeståender på borgerens bankkonti eller uforbrugte midler vil f.eks. efter lov om individuel boligstøtte og efter pensionslovgivningen indgå i opgørelsen af formuen og vil i visse tilfælde kunne påvirke borgerens ret til ydelsen eller udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender myndighederne i forhold til boligstøtte og pension den seneste slutligning fra skattemyndighederne i forbindelse med ansøgning om ydelser, hvor formuen skal opgøres. For de borgere, der løbende modtager ydelser, anvendes den seneste slutligning typisk som udgangspunkt for formueopgørelsen. Borgeren har dog oplysningspligt og har derfor pligt til at give myndighederne besked, hvis formuen aktuelt er højere og har ret til at få lagt den aktuelle formue til grund, hvis den er mindre end oplysningerne fra slutligningen. Slutligningen for 2019 vil først blive anvendt som grundlag for formueopgørelser, når den foreligger i år 2021, og vil blive lagt til grund for årsopgørelsen af formue ultimo 2021 og dermed for ydelsesudbetalinger i hele 2022.

For så vidt angår hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet kan kommunen ikke yde hjælp, hvis personen har formue, der kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Herudover ser kommunen bort fra en række nærmere bestemte formuer.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at engangstilskuddet ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren eller dennes ægtefælle, samlever eller husstandsmedlemmer.

Engangstilskuddet vil således hverken indgå i en eventuel opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindelse med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige ydelser.

Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser omfatter ud over de ydelser, som nævntes i § 1, bl.a. også boligstøtte og børnetilskud.

Engangstilskuddet skal ikke indgå i beregningen af økonomisk friplads eller i formueopgørelsen ved beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven. Engangstilskuddet skal heller ikke indregnes i indkomstgrundlaget, som ligger til grund for beregning af egenbetaling i anbringelsessteder for børn og unge eller i boformer efter §§ 107, 108, 109 og 110 i lov om social service, eller for egenbetalingen for betaling for plejehjemsplads efter § 192 a i lov om social service, friplejeboliger, aflastningsplads mv. Engangstilskuddet skal ikke indgå i fastsættelsen af den tidligere bruttoindtægt, som lægges til grund for beregningen af ydelsen, jf. § 42, stk. 3, i lov om social service, når der beregnes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der er ikke tale om en udtømmende liste over offentlige ydelser, som engangstilskuddet ikke skal indgå i tildelingen og beregningen mv. af.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der skal ses bort fra engangstilskuddet til og med 2022.

Forslaget indebærer, at engangstilskuddet ikke skal indgå i formueopgørelsen frem til udgangen af 2022, og modtagerne af sociale ydelser skal i denne periode selv gøre opmærksom på, at engangstilskuddet ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af ydelser.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har brugt engangstilskuddet, som dermed stadig indestår på borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder den årlige formueopgørelse den 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, f.eks. pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde kunne påvirke borgerens ret til en ydelse eller udmålingen heraf. Borgeren vil i så fald kunne anmode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se bort fra engangstilskuddet i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.

Det vil f.eks. også gælde for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herefter kontanthjælp m.v.), at kommunen ved tildeling og udmåling af kontanthjælp m.v. skal se bort fra det udbetalte engangstilskud frem til udgangen af 2022. Dette vil gælde uanset, om en person har været i arbejde undervejs og dermed ikke har modtaget kontanthjælp m.v. i hele perioden.

Hvis engangstilskuddet ikke er forbrugt med udgangen af 2022, indregnes det i en kontanthjælpsmodtagers eventuelle formue, når kommunen skal tildele og beregne kontanthjælp m.v. og i den forbindelse skal se bort fra beløb op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Tilsvarende vil kommunen f.eks. skulle se bort fra engangstilskuddet til og med udgangen af 2022 i forbindelse med ansøgning om hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik, samt økonomisk hjælp efter reglerne om personligt tillæg for folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 2003.

Forslaget indebærer således, at tilskuddet vil kunne indgå i en beregning af modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgelsesydelser fra den 1. januar 2023, hvis tilskuddet ikke er forbrugt inden denne dato.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at en person, der har modtaget engangstilskud, i forbindelse med ansøgning og beregning af en offentlig ydelse, hvori engangstilskuddet ikke skal indgå, har pligt til at dokumentere at have modtaget tilskuddet.

For så vidt angår dokumentation for engangstilskuddets udbetaling kan dette ske i form af meddelelsen om udbetaling af engangstilskud. Det vil ikke være et krav, at borgeren godtgør, at engangstilskuddet ikke er forbrugt, eller at tilskuddet er adskilt fra anden formue, f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at engangstilskuddet indgår i en formueopgørelse.

Til § 4

Efter § 7 i lov om et indkomstregister kan kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre få terminaladgang til indkomstregisteret i det omfang, de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.

Det følger af § 31 i forvaltningsloven, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Efter § 31 i lov om Det Centrale Personregister kan oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale videregives til en anden offentlig myndighed efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister, at hvis en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i stk. 1, at følgende myndigheder og institutioner har pligt til at afgive oplysninger om personnumre for personer omfattet af § 1:

1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for personer, der modtager ydelser nævnt § 1, nr. 1-11, 13 og 15.

2) Søfartsstyrelsen for personer, der modtager sygedagpenge og barselsdagpenge nævnt i § 1, nr. 5 og 6, efter reglerne for udbetaling til søfarende.

3) Udbetaling Danmark for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 12 og 14 samt ferieydelse som nævnt i § 1, nr. 6.

4) Uddannelsesinstitutionerne for personer, der modtager ydelser nævnt § 1, nr. 19, 21, 22, 23, 24 og 25.

5) Kommunerne for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 17, 20 og 28.

6) Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 26 og 27.

De nævnte myndigheder og institutioner har efter bestemmelsen af egen drift - det vil sige uden begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension - pligt til at udsøge målgruppen og videregive oplysningerne med de relevante personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter udbetale engangstilskuddet til den berettigede personkreds for engangstilskuddet.

Forslaget til stk. 1, nr. 1, medfører, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, tilskud til forsørgelse under revalidering til selvstændig virksomhed, ledighedsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge, folkepension, førtidspension, seniorpension, efterløn, fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, jf. § 1, nr. 1-11, 13 og 15.

Forslaget til stk. 1, nr. 2, medfører, at Søfartsstyrelsen har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager barselsdagpenge og dagpenge til søfarende, jf. § 1, nr. 5 og 6.

Forslaget til stk. 1, nr. 3, medfører, at Udbetaling Danmark har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager fleksydelse og delpension, jf. § 1, nr. 12 og 14. Derudover har Udbetaling Danmark pligt til at videregive oplysninger om personnumre for personer, der modtager ferieydelse som nævnt i § 1, nr. 6.

Forslaget til stk. 1, nr. 4, medfører, at uddannelsesinstitutionerne har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager skoleydelse på produktionsskoleforløb (gammel ordning), skolepraktikydelse, skoleydelse på FGU, elevstøtte til TAMU-deltagere, skoleydelse til fgu-baseret erhvervsuddannelse og uddannelsesstøtte til visse maritime uddannelser, jf. § 1, nr. 19, 21, 22, 23, 24 og 25.

Forslaget til stk. 1, nr. 5, medfører, at kommunerne har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af plejevederlag ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter § 118 i lov om social service, jf. § 1, nr. 17 og elever på erhvervsgrunduddannelse (gamle ordning), der modtager skoleydelse, jf. § 1, nr. 20. Forslaget medfører endvidere, at kommunerne har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af kompensation efter § 8 i lov om seniorjob, jf. § 1, nr. 28.

Forslaget til stk. 1, nr. 6, medfører, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager SU og SVU, jf. § 1, nr. 26 og 27.

Det vil være de afgivende myndigheder, jf. forslaget til nr. 1-6, der har ansvaret for at sikre, at det er den korrekte målgruppe, der udsøges.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter de nødvendige oplysninger for personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat erhvervsevne, som nævnt i forslaget til § 1, nr. 16, samt oplysninger om personer, der modtager plejevederlag for pasning af døende i eget hjem som nævnt i forslaget til jf. § 1, nr. 18, i indkomstregisteret, hvortil Arbejdsmarkedets Tillægspension har terminaladgang.

Der skabes således hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan få terminaladgang til indkomstregistret i forhold til oplysninger om personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat erhvervsevne og personer, der modtager plejevederlag for pasning af døende i eget hjem. Disse oplysninger er nødvendige for at kunne udbetale engangstilskuddet til disse målgrupper.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har således ansvaret for at sikre, at det er den korrekte målgrupper, der udsøges i indkomstregistret, jf. forslagets § 4, stk. 2.

For en nærmere definition af den personkreds, der behandles oplysninger om, henvises der til de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 1.

Det foreslås i stk. 3, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1. De nævnte institutioner og myndigheder, der udsøger målgruppen, jf. stk. 1, skal således videregive oplysninger om personnumre for personer i målgruppen til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for denne frist.

Fristen skal fastsættes således, at det på den ene side er muligt for myndigheden at udsøge de relevante ydelsesmodtagere for april 2020, og at det på den anden side er muligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension at påbegynde udbetalingen af engangstilskuddet hurtigst muligt. Fristen vil forventeligt blive fastsat til en dag efter lovens ikrafttræden i uge 35 eller 36 i 2020.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger målgruppen, jf. stk. 1, nr. 1, på grundlag af data i uge 33 i 2020 fra kommunerne, arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til styrelsens Statistiske Datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme oplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 1, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds.

Udsøgningen på grundlag af datagrundlaget, som det er registreret i uge 33 i de nævnte registre, sikrer, at flest mulige ydelsesmodtagere for april, jf. § 1, er blevet registreret i de relevante registre til brug for udbetaling af engangstilskuddet uden ansøgning efter forslaget til § 2, stk. 1.

Oplysningerne om ydelsestype skal ikke videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke vil have brug for denne oplysning i forbindelse med udbetalingen af engangstilskuddet, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension forudsættes kun at skulle behandle oplysninger om personnummer.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes i uge 33. Det kan f.eks. være nødvendigt, hvis der skulle opstå uforudsete forhindringer for at trække data fra uge 33.

Det foreslås i stk. 5, at der til brug for udsøgningen i medfør af stk. 3 og 4 vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som er omfattet af § 1.

Forslaget indebærer, at kommunerne, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, uddannelsesinstitutionerne, Udbetaling Danmark, Søfartsstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds, skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 1, og videregive personnumrene for de ydelsesmodtagere, som er berettiget til engangstilskuddet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræden, jf. forslagets § 11.

Det foreslås i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for meddelelser efter § 2, stk. 2, fra CPR indsamler oplysninger om navn og adresse på de personer i målgruppen, der ikke har en NemKonto.

Bestemmelsen anviser, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal finde adresser på de personer mv., der ikke har NemKonto i CPR og f.eks. ikke eventuelle andre it-systemer, der indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen sker i overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale Personregister. Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til, at ATP kan genbruge oplysninger om adresse fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale Personregister.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3. om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til § 5

Det foreslås i § 5, at engangstilskud, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til tilskuddet efter § 1, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 4 og det uberettigede beløb er op til 3000 kr.

Forslaget hænger sammen med forslaget til § 4, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på baggrund af data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter fra de relevante myndigheder, og som i et vist omfang findes i tilgængelige registre.

Forslaget indebærer, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangstilskud, selv om modtageren ikke var berettiget til tilskuddet, hvis det beløbet, som er udbetalt uberettiget, udgør op til 3000 kr. f.eks. i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har indhentet fra andre myndigheder i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 4. Grænsen på 3000 kr. skal dog samtidigt sikre, at borgere har pligt til at tilbagebetale beløb over 3000 kr., som er modtaget uberettiget, i tilfælde af større datafejl. Ved fejludbetalinger over 3000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension kræve beløbet tilbagebetalt i medfør af reglerne om condictio indebiti.

Hvis en myndighedsfejl medfører, at ydelsesmodtageren ikke har fået udbetalt engangstilskuddet automatisk, jf. forslaget til § 2, stk. 1, kan borgeren efter ansøgning få engangstilskuddet udbetalt, hvis der er den fornødne dokumentation for, at borgeren helt eller delvist har modtaget en ydelse for april 2020. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 2, stk. 4.

§ 6

Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formål der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag.

Fordringer, herunder krav mod det offentlige, kan som udgangspunkt anvendes til modregning, hvis en række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modregneren skal have et krav (der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at modfordringen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Mod- og hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig skal modfordringen være retskraftig. Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.

Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er desuden reguleret af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der i §§ 7-9 a indeholder regler om modregning.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at engangstilskud hverken kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på engangstilskuddet skal sikre en effektiv udbetaling af beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget medfører således, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til engangstilskuddet. Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet på engangstilskuddet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Forslaget om forbud mod retsforfølgning omfatter såvel private som offentlige kreditorer. Hvis der ikke fastsættes regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der være risiko for, at ydelsesmodtagere, der har krav på engangstilskuddet, vil skulle tåle, at tilskuddet anvendes til at betale afdrag på gæld, og derved kan tilskuddet ikke anvendes til forbrug, der skal stimulere dansk økonomi.

Engangstilskuddet vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.

Baggrunden for det foreslåede stk. 1 er, at engangstilskuddet skal udbetales til ydelsesmodtagerne med henblik på forbrug, der skal stimulere den danske økonomi. Dette formål forspildes, hvis retten til engangstilskuddet f.eks. skulle blive overdraget til en kreditor, der har formået at få ydelsesmodtageren til at indgå en aftale om en sådan overdragelse, eller hvis offentlige eller private kreditorer måtte foretage retsforfølgning mod kravet på engangstilskuddet.

Det foreslås videre i stk. 2, at engangstilskuddet ikke kan anvendes til modregning med eventuelle private eller offentlige krav.

Det vil gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle typer af modregning for både offentlige og private krav, herunder i modregning i engangstilskuddet for uberettiget modtagne sociale ydelser.

Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er ønsket om så vidt muligt at sikre opnåelsen af formålet med udbetalingen af engangstilskuddet, dvs. at tilskuddet udbetales, så det kan anvendes til at stimulere den danske økonomi.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til § 7

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.

Det foreslås i § 7, at udbetaling af engangstilskud efter § 1 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangstilskud til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangstilskuddet udbetales således med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af engangstilskud. Når den tekniske bistand leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.

Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangstilskud, herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er berettiget til at modtage engangstilskuddet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.

Til § 8

Det foreslås i § 8, stk. 1, at staten afholder udgifterne til engangstilskuddet efter denne lov.

Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve tilskuddet.

Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle udgifterne til engangstilskuddet.

Det foreslås i stk. 2, at staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af opgaverne efter denne lov.

Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer i forbindelse med udbetaling af engangstilskuddet.

Til § 9

Det foreslås i § 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at videregiver statistiske oplysninger om udbetaling af engangstilskud til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning f.eks. skal levere statistiske oplysninger om antallet af modtagere af engangstilskud. Der vil ikke være pligt til at videregive personhenførbare oplysninger efter bestemmelsen.

Til § 10

Engangstilskuddet er en ny ydelse, og der findes derfor ikke regler om klageadgang.

Da engangstilskuddet skal administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil der ikke være administrativ rekurs til staten som led i et almindeligt over/underordnelsesforhold, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgår i det statslige hierarki. Der kan ved lov fastsættes regler om klageadgang til ankeinstanser, f.eks. Ankestyrelsen.

De enkelte ydelseslove og en række andre særlove indeholder regler om klageadgang over afslag på ansøgning om sociale ydelser. Der er bl.a. klageadgang til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for en del af de ydelser, der er nævnt i forslaget til § 1.

Det foreslås i § 10, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Forslaget medfører, at der ikke kan klages over Arbejdsmarkedets Tillægspensions udbetaling af engangstilskud, eller hvis der ikke er blevet udbetalt et engangstilskud.

Det bemærkes, at udsøgningen af den berettigede personkreds, jf. § 1, ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse, men er et processkridt, hvorfor det ikke er muligt at påklage dette. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.1.2.3. om afgørelsesbegrebet.

Forslaget medfører også, at der ikke kan klages over et eventuelt afslag på ansøgning om udbetaling af engangstilskuddet efter forslaget til § 2, stk. 4, f.eks. fordi borgeren ikke har indsendt dokumentation for at have ret til en af de i § 1 nævnte ydelser for april 2020 eller ikke har anvist en NemKonto, jf. § 2, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 2.

Klageadgangen for de bagvedliggende ydelser, for eksempel klageadgang for ret til pension efter § 50 i lov om social pension, gælder fortsat og er således ikke påvirket af, at der ikke en klageadgang i forhold til engangstilskuddet efter denne lov. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger om klageadgang i afsnit 2.2.

Borgeren vil fortsat kunne rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet.

Til § 11

Det foreslås, at loven træder i kraft den 26. august 2020.

Formålet er at sikre, at de data, der udsøges, jf. lovforslagets § 4, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at udbetalingen af engangstilskuddet så vidt muligt kan ske inden udgangen af oktober 2020.

Til § 12

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at lovforslaget vedrører sagsområder, der er overtaget af Færøerne og Grønland.