Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. august 2020

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

2. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5. Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL, KF og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 4.

Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-3 og 5. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 4.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark står i en meget alvorlig økonomisk situation. Ledighedskøen er på kort tid vokset med over 40.000, og mange danskere risikerer at miste deres arbejde. Samtidig viser de seneste BNP-tal fra Danmarks Statistik, at BNP tog et historisk fald i 2. kvartal 2020. Der er tale om, at BNP-indikatoren peger på et fald i BNP på hele 7,4 pct. i 2. kvartal 2020. Det er et markant større fald end under finanskrisen, og det understreger alvoren af den situation, dansk økonomi står i.

Derfor er Venstres holdning den, at vi skal gøre, hvad vi kan for at holde hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser. Derfor valgte Venstre også at gå med i aftalen fra den 15. juni, der bl.a. understøtter danske arbejdspladser og dansk økonomi i den nuværende krise.

Venstre fik en række markante indrømmelser, og noterer bl.a. følgende med tilfredshed.

Det blev aftalt, at tre uger af danskernes indefrosne feriepenge bliver udbetalt i forhold til udspillet på 2 uger fra regeringen, og samtidig indeholder aftalen den forudsætning, at udbetalingen af de resterende feriepenge bliver drøftet til efteråret. V noterer også med tilfredshed, at det er frivilligt, hvorvidt man som dansker ønsker at få sine feriepenge udbetalt nu eller vil vente til et senere tidspunkt.

V sikrede desuden en ambitiøs indsats for danske eksportvirksomheder, herunder etablering af genstartteam og et forbedret FoU-fradrag. V har styrket den internationale markedsføring af dansk turisme. V har sikret støtte til dansk luftfart, herunder regionale lufthavne og flyruter internt i Danmark.

V sikrede også midler til initiativer, der skal sætte skub i den danske turisme- og oplevelsesindustri.

V er samlet set tilfreds med aftalen.

V må dog også med beklagelse konstatere, at aftalen også indeholder et engangstilskud til alle ydelsesmodtagere på 1.000 kr. Her havde V gerne set en anden model, hvor f.eks. arbejdsløse udlændinge ikke præmieres med 1.000 kr. ekstra i et engangsbeløb.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det forkert at udbetale 1.000 kr. skattefrit til flygtninge og indvandrere. Disse midler ville være brugt bedre på øget hjemsendelse af flygtninge.

Efter Dansk Folkepartis mening skulle man i stedet have givet folkepensionister og førtidspensionister skattefritagelse af pensionen resten af 2020.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget medfører, at borgere, der modtager formueafhængige ydelser, risikerer at blive modregnet i 2022. SF understreger derfor, at det er en retssikkerhedsmæssig nødvendighed fra myndighedernes side at sørge for klar og tydelig information og vejledning til borgere, der modtager formueafhængige ydelser. SF opfordrer ministeren til at gå i dialog med Udbetaling Danmark og alle andre relevante myndigheder om tydelig vejledning til borgerne om dokumentationskravet.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget er tilfredse med, at der med dette lovforslag er tænkt på alle de mennesker i Danmark, der ikke har ret mange penge. De får nu 1.000 kr. skattefrit til forbrug, og disse penge skal ikke modregnes nogen steder. 1.000 kr. er ikke noget stort beløb, og EL kunne ønske sig, at beløbet var betydeligt højere. Men der er ingen tvivl om, at beløbet luner, og at modtagerne kan bruge hver eneste krone, og at en stor del af engangstilskuddene vil blive omsat til forbrug. Derudover bemærker Enhedslisten også det kursskifte, der er sket siden sidste finanskrise, hvor den økonomiske krisehåndtering ramte syge, arbejdsløse, pensionister og studerende. Dette er også udtryk for, at man ikke tager fra dem, der har mindst. Enhedslisten kan selvfølgelig støtte forslaget.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 1, nr. 16, ændres »Tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne« til: »Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste«.

[Sproglig præcisering, så bestemmelsen svarer til ordlyden i § 42 i lov om social service]

2) Stk. 1, nr. 23, affattes således:

»23) Skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, eller skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020.«

[Lovteknisk korrektion]

3) I stk. 1 indsættes som nr. 29:

»29) Godtgørelse m.v. efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, når den pågældende ikke har fået fradrag heri for løn for april 2020 fra en udenlandsk arbejdsgiver.«

[Tilføjelse af ydelse, der giver ret til engangstilskud]

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DF):

4) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Engangstilskud udbetales alene til danske statsborgere.«

[Målretning af tilskud til danske statsborgere]

Til § 4

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

5) I stk. 1 indsættes som nr. 7:

»7) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for godtgørelse m.v. nævnt i § 1, stk. 1, nr. 29.«

[Tilføjelse til kreds af myndigheder som skal afgive oplysninger om målgruppen til Arbejdsmarkedets Tillægspension]

Bemærkninger

Til nr. 1

Af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 16, fremgår det, at personer, der i april 2020 helt eller delvis modtog »Tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne efter § 42 i lov om social service« er omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions udbetaling af et engangstilskud på 1.000 kr.

Det foreslås, at bestemmelsens formulering ændres til »Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service«.

Med den foreslåede ændring foreslås en præcisering af formuleringen i den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 16, således at den svarer til ordlyden i § 42 i lov om social service, hvorefter kommunalbestyrelsen under en række nærmere angivne betingelser skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Til nr. 2

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 23, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle udbetale et engangstilskud på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvis modtog skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april. Hermed menes skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, og skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018. Ved lov nr. 745 af 8. juni 2018 ændrede produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse navn til fgu-baseret erhvervsuddannelse.

Med ændringsforslaget foreslås det tydeliggjort, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle udbetale et engangstilskud på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvist modtog skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018 (dvs. skoleydelse i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse) eller skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020 (dvs. skoleydelse i fgu-baseret erhvervsuddannelse).

Der er udelukkende tale om en lovteknisk korrektion.

Til nr. 3

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle udbetale et engangstilskud på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvis modtog en af de nævnte forsørgelsesydelser i det fremsatte lovforslags § 1, stk. 1, nr. 1-28. Godtgørelse og tillæg til godtgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til visse elever under erhvervsuddannelse, jf. § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, er ikke nævnt i denne oplistning.

Efter § 11, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag godtgørelse til elever i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne er optaget i en erhvervsuddannelses hovedforløb på grundlag af praktik i udlandet. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev, dvs. godtgørelsen svarer til den lønrefusion, som en arbejdsgiver med en uddannelsesaftale ville have været berettiget til at få fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med elevens skoleophold under en erhvervsuddannelse.

Det fremgår af § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole kan optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet, og eleven er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Når en elev optages i en erhvervsuddannelses hovedforløb (dvs. i Danmark) på grundlag af praktik i udlandet efter § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, foreligger der således ikke en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, der kan modtage lønrefusion efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beslutte at give tillæg til godtgørelsen efter stk. 1. Den samlede godtgørelse må dog højst udgøre et beløb, der svarer til fuld elevløn. Efter § 11, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Hjemlen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 498 af 19. maj 2017 om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og bekendtgørelsens §§ 2 og 3 vedrører elever uden uddannelsesaftale.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag økonomisk støtte med henblik på praktikuddannelse i virksomheder i udlandet til elever under uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser, der har afsluttet erhvervsuddannelsens grundforløb. Bl.a. ydes der økonomisk støtte i form af godtgørelse under skoleophold i Danmark på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Det er en betingelse, at det faglige udvalg eller skolen på forhånd har givet tilsagn om sidestillelse af beskæftigelsen i udlandet med en dansk praktikuddannelse, jf. § 2, stk. 3.

Efter bekendtgørelsens § 3 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til de elever, som er nævnt i § 2, stk. 1, og som ikke har tilsagn om sidestillelse af beskæftigelsen i udlandet med en dansk praktikuddannelse, obligatorisk godtgørelse under skoleophold på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Efter bekendtgørelsens § 16, stk. 1, ydes obligatorisk godtgørelse under skoleophold på en erhvervsuddannelses hovedforløb til de elever, der er nævnt i § 2, stk. 1, og § 3, hvis der foreligger bekræftelse fra skolen på, at eleven er optaget på skoleophold på en erhvervsuddannelses hovedforløb. Beskæftigelsen i udlandet skal være af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Eleven skal selv ansøge Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om godtgørelse, jf. § 16, stk. 2. Efter bekendtgørelsens § 16, stk. 4, er elever, der er omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og som modtager obligatorisk godtgørelse under samme betingelser berettiget til at modtage tillæg til godtgørelsen. For elever, der modtager løn fra en udenlandsk virksomhed under skoleophold i Danmark, kan løn, godtgørelse og tillæg til godtgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilsammen ikke overstige dansk elevløn, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 5.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget godtgørelse eller tillæg til godtgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, når den pågældende ikke har fået fradrag heri for løn for april 2020 fra en udenlandsk arbejdsgiver.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget godtgørelse eller tillæg til godtgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, når disse personer ikke har modtaget løn fra en udenlandsk arbejdsgiver for april 2020. Det vil sige, at elever, der modtager løn fra en udenlandsk virksomhed under skoleophold i Danmark, ikke vil være berettiget til engangstilskuddet.

Det fremsatte lovforslag vil indebære, at udbetalingen af engangstilskuddet først og fremmest vil ske automatisk på grundlag af data, således som de er registreret i de relevante registre på et nærmere bestemt tidspunkt i 2020, hvoraf det vil fremgå, hvilke personer der har modtaget en ydelse for en eller flere dage for april 2020.

Henset til, at elever kan ansøge om godtgørelse og tillæg til godtgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i op til 4-6 måneder efter afslutningen af et skoleophold på en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. § 21, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 498 af 19. maj 2017, bemærkes det særligt, at det fremsatte lovforslags § 2, stk. 4, vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor en elev på grund af manglende ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller igangværende sagsbehandling i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (endnu) ikke har modtaget godtgørelse m.v. for april 2020 på tidspunktet for den automatiske udbetaling af det foreslåede engangstilskud. Efter § 2, stk. 4, kan personer, der pr. 1. november 2020 ikke har modtaget engangstilskud efter det fremsatte lovforslags § 1, ansøge om engangstilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Personen skal dokumentere at være omfattet af det fremsatte lovforslags § 1 og anvise en nemkonto. Ansøgningen om engangstilskud skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 28. februar 2021. Med andre ord vil en person, som ikke har fået udbetalt godtgørelse eller tillæg til godtgørelse for april 2020 senest den 28. februar 2021, ikke være berettiget til engangstilskud. Dette gælder også det tilfælde, hvor personen måtte få udbetalt godtgørelse eller tillæg til godtgørelse for april 2020 efter den 28. februar 2021.

Til nr. 4

Det foreslås, at engangstilskuddet alene udbetales til danske statsborgere.

Til nr. 5

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 4, stk. 1, hvilke myndigheder og institutioner der har pligt til at afgive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om personnumre for personer omfattet af det fremsatte lovforslags § 1. Det fremgår videre af det fremsatte lovforslags § 4, stk. 3, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke nævnt i det fremsatte lovforslags § 4, stk. 1.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil have pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der uden fradrag for løn fra en udenlandsk arbejdsgiver modtager godtgørelse og/eller tillæg til godtgørelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. ændringsforslag nr. 3 om indsættelse af et nyt nr. 29 i det fremsatte lovforslags § 1, stk. 1. Disse oplysninger er nødvendige for at kunne udbetale engangstilskuddet automatisk til denne målgruppe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der uden fradrag for løn fra en udenlandsk arbejdsgiver modtager godtgørelse og/eller tillæg til godtgørelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af egen drift - dvs. uden begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension - har pligt til at udsøge målgruppen og videregive oplysningerne med de relevante personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter udbetaler engangstilskuddet til den berettigede personkreds for engangstilskuddet.

Ændringsforslaget indebærer en tilføjelse til det fremsatte lovforslags § 4, stk. 1. Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 4, stk. 5, at der til brug for udsøgningen i medfør af det fremsatte lovforslags § 4, stk. 1, 2 og 4, vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som vil være omfattet af det fremsatte lovforslags § 1. Ændringsforslaget vil dermed indebære, at der også til brug for udsøgningen i medfør af ændringsforslaget vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som vil være omfattet af den foreslåede ændring af det fremsatte lovforslags § 1, jf. ændringsforslag nr. 3.

Ændringsforslaget vil dermed indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds vil skulle behandle, herunder samkøre, almindelige, ikkefølsomme personoplysninger om ydelsestype og fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af den foreslåede ændring af det fremsatte lovforslags § 1, jf. ændringsforslag nr. 3, og videregive personnumrene for de ydelsesmodtagere, som vil være berettiget til engangstilskuddet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. august 2020 og var til 1. behandling den 12. august 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 30. juli 2020 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 328. Den 7. juli 2020 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.