Fremsat den 11. august 2020 af beskæftigelsesminister (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse)

§ 1

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019 og § 22 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »jf. § 3«: », § 15 a, stk. 2, 2. pkt.,«

2. § 6, stk. 1, affattes således: »Arbejdsgiveren indbetaler efter indberetningen efter § 3 tilgodehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.«

3. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog«: »§ 15 a, stk. 3, og«.

4. I § 11, stk. 1, indsættes efter »herunder om«: »indbetalingstidspunkt og om«.

5. I § 12 indsættes efter »jf. dog«: »§ 15 a, stk. 2, og«.

6. Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Førtidig udbetaling af feriemidler

§ 15 a. Fonden kan efter ansøgning fra lønmodtageren foretage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020. Feriebetaling i forbindelse med afholdelse af særlige fondsferiedage efter § 28 fratrækkes i udbetalingen. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent i september 2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020, anses for optjent i april 2020.

Stk. 2. Førtidig udbetaling efter stk. 1 fratrækkes lønmodtagerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12. Forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fonden undersøge, om lønmodtageren har fået førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes ved opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler.

Stk. 3. Førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2 og 3. Fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 2, skal ikke indgå i opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden.

Stk. 4. Førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Udbetalingen medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse. Udbetalingen som nævnt i 1. pkt. henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Kildeskattelovens § 49 B finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1, som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det er ikke en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalingen er vidende om, at denne ikke har krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning.

§ 15 b. Krav på førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a kan ikke anvendes til modregning med gæld.

Stk. 2. Førtidig udbetaling efter § 15 a indgår ikke i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer. Der kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022. En person, der har modtaget feriemidler efter § 15 a, har pligt til at dokumentere at have modtaget feriemidlerne i forbindelse med ansøgning og beregning af en offentlig ydelse, hvori feriemidlerne ikke skal indgå.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i forhold til forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, jf. stk. 2.

§ 15 c. Fonden kan optage statslån til førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a.

Stk. 2. Lånet forrentes efter lovens § 7 og forrentningen tilskrives hovedstolen.

Stk. 3. Når der sker en indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler, foretages der et afdrag på lånet svarende til de udbetalte feriemidlers forholdsmæssige andel af de samlede tilgodehavende feriemidler for indbetalingens tilhørende lønmodtagere. Tilskrivningen af renter for et afdrags andel af det samlede udestående stopper på tidspunktet, hvor fonden modtager den tilhørende indbetaling fra en arbejdsgiver.

Stk. 4. Statens andel af feriemidler, der frem til 31. december 2020 er indbetalt af FerieKonto eller private feriekasser til fonden, afdrages, når lønmodtagers individuelle tilgodehavende feriemidler er opgjort. Feriemidlerne forrentes ikke. Dog fragår et evt. negativt afkast forholdsmæssigt i fondens afdrag.

Stk. 5. Finansministeren fastsætter de nærmere vilkår for låneordningen, herunder for udbetaling af lånet, opgørelse af lånets hovedstol, renteberegningen, betalingsfrister for fondens afdrag og fondens rapportering om lånet.

§ 15 d. Staten afholder alle udgifter til administration af opgaverne efter §§ 15 a-c i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«

7. I § 26, 3. pkt., indsættes efter »ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension«: », jf. dog stk. 2«.

8. I § 26 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 15 a, kan ikke påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndighed.«

§ 2

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 672 af 26. maj 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 3, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

2. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»I indkomstgrundlaget fradrages førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.«

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 og som senest ændret ved § 7 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan derudover varetage administration af ordninger og opgaver henlagt ved anden lov.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension og helt eller delvis ejede dattervirksomheder kan drive anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse af opgavevaretagelsen efter stk. 1 og 2.«

2. I § 26 b indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan igennem en dattervirksomhed yde administrativ bistand til helejede statslige aktieselskaber, der har til formål at rekapitalisere visse store, samfundsbærende, danske virksomheder. Den administrative bistand ydes på omkostningsdækket basis.«

3. I § 26 c, stk. 2, ændres »stk. 1, 2, 3 og 5« til: »stk. 1, 2, 3, 5 og 8«.

4. I § 27, stk. 1, indsættes efter »kapitlerne 6, 7 a og 8«: »bortset fra § 26 b, stk. 8«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2, 4 og 5.

Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. september 2020.

Stk. 3. § 2 har virkning fra og med støtteåret 2020.

Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 1, nr. 6.

Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger opgjort af Skatteministeriet vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for forslaget

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgik den 15. juni 2020 en aftale om genopretning af dansk økonomi og udfasning af hjælpepakker. Der blev i den forbindelse blandt andet aftalt en fremrykning af udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie, og oprettelse af en statslig fond, der kan bidrage til at rekapitalisere danske virksomheder. Dette lovforslag skal udmønte aftalen om at fremrykke udbetaling af feriemidler og tilvejebringe hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan agere som administrator for den statslige rekapitaliseringsfond.

Den 1. september 2020 påbegyndes en ny ferieordning med samtidighedsferie, hvor lønmodtagerne i Danmark kan afholde ferie i takt med at ferien optjenes.

Ved overgangen til samtidighedsferie vil lønmodtagerne have optjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Overgangen kunne dermed medføre, at lønmodtagere havde op til 10 ugers ferie til gode det første år med samtidighedsferie. Af hensyn til bl.a. arbejdsgivernes likviditet og samfundsøkonomien, blev der indført en overgangsordning, som indebærer, at lønmodtagernes optjente feriemidler for perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 hensættes i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) til udbetaling, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet.

Arbejdsgivere skal frem til 31. december 2020 indberette tilgodehavende feriemidler for deres ansatte. Arbejdsgiverne kan som udgangspunkt vælge frivilligt at indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden eller de kan vælge at beholde midlerne, indtil midlerne opkræves af fonden som følge af udbetaling til lønmodtageren. Dette indebærer, at arbejdsgiverne skal betale indeksering af midlerne svarende til lønudviklingen for den periode, hvor arbejdsgiverne beholder midlerne i virksomhederne.

Aftalen om en overgangsordning byggede på flere hensyn, herunder hensynet til arbejdsgivernes likviditet og samfundsøkonomien.

I lyset af coronakrisen står det danske samfund i en ny situation, hvor der er behov for at samfundsøkonomien stimuleres. Der er derfor indgået en bred aftale blandt Folketingets partier om, at der kan ske delvis udbetaling af feriemidlerne senest i oktober 2020, for hver lønmodtager, der har opsparet feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie. Udbetalingen sker efter ansøgning fra lønmodtageren.

Ifølge den politiske aftale skal der ikke ske modregning i indkomstoverførsler m.v. Da SU-lovens bestemmelse om fradrag af skattepligtig indkomst i forbindelse med opgørelsen af egenindkomsten og forældreindkomstgrundlaget er udtømmende, foreslås en ændring i SU-loven for at sikre, at førtidig udbetaling af feriemidler ikke påvirker tildelingen af SU.

For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen, vil staten mellemfinansiere den førtidige udbetaling af feriemidler ved at yde et lån til fonden.

I aftalen mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, er det derudover aftalt, at der skal oprettes en statslig fond (Rekapitaliseringsfonden), der kan agere "investor of last ressort", som kan yde investeringer til større, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder, der ellers har vanskeligt ved at finde villige investorer som følge af coronakrisen. Fonden skal tilføre en form for egenkapital og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i store, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder. Fonden har behov for administrativ bistand fra en uafhængig aktør med de fornødne faglige kompetencer, og regeringen har på denne baggrund udpeget Arbejdsmarkedets Tillægspension som administrator for Rekapitaliseringsfonden, hvorfor der med lovforslaget foreslås tilvejebragt klar hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension via et datterselskab kan yde administrativ bistand til et statsligt aktieselskab.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Førtidig udbetaling af feriemidler

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lovens § 3, skal arbejdsgiver indberette feriedage og feriebetaling optjent i indefrysningsperioden 1. september 2019 til 31. august 2020 for hver enkelt lønmodtager senest den 31. december 2020. Det er alene lønmodtagere i ferielovens forstand, der er berettiget til tilgodehavende feriemidler. I ferieloven defineres en lønmodtager som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Vederlaget vil typisk være i form af penge, men det kan også være i form af andre goder. Fx er direktører derfor ikke lønmodtagere i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befinder sig i et tjenesteforhold.

Efter lovens § 6 indbetaler arbejdsgiveren i forbindelse med indberetningen efter § 3 tilgodehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren overfor fonden tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling.

Efter de gældende regler i lovens § 15 om udbetaling af tilgodehavende feriemidler, udbetaler fonden feriemidlerne til lønmodtageren, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller efter ansøgning når lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension, 2) har fået tilkendt seniorpension, 3) er overgået til efterløn, 4) har fået tilkendt fleksydelse, 5) har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold, og/eller 6) har taget varigt ophold i udlandet. Derudover udbetales tilgodehavende feriemidler ved lønmodtagers død, eller hvis det samlede beløb, som arbejdsgiver indberetter, ikke overstiger 1.500 kr.

Udgangspunktet er således, at fonden kun udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller når lønmodtageren ansøger om udbetaling i forbindelse med, at lønmodtager på anden vis varigt forlader arbejdsmarkedet grundet eksempelvis førtidspension, efterløn eller varigt ophold i udlandet. Fonden har efter gældende regler ikke pligt til at udbetale tilgodehavende feriemidler før den 1. oktober 2021, dog udbetales feriemidlerne til dødsboet ved lønmodtagers død allerede fra januar 2021.

Der er dog i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020 efter gældende regler mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage, som fondsferiedage til brug i det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Efter gældende regler kan fonden kræve udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det er en forudsætning for tilbagebetaling efter reglerne herom, at lønmodtageren må antages at have været i ond tro om sin ret til udbetalingen. Det kan eksempelvis være hvis lønmodtageren modtager et højere beløb end det af arbejdsgiver indberettede. Herudover gælder grundsætningen om condictio indebiti, hvorefter man som udgangspunkt kan kræve et fejlagtigt erlagt beløb tilbagebetalt fra modtageren, hvis denne indså eller burde have indset, at betalingen skyldes en fejl.

Udbetaling af feriemidler medregnes efter gældende regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang udbetalingen hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Dette følger af pensionsbeskatningslovens § 14 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 238 af 12. marts 2020. Det vil som udgangspunkt betyde, at udbetalingen indgår i modtagerens indtægtsgrundlag. Hidrører udbetalingen af feriemidlerne derimod fra feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, da der er fratrukket skat ved indberetningen.

Udbetalingen af feriemidlerne vil - uanset om feriemidlerne hidrører fra ferie med løn, feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser eller feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriekasse - medføre, at modtagerens formue øges indtil midlerne er forbrugt.

Udbetaling af tilgodehavende feriemidler vil efter gældende regler kunne medføre fradrag i lønmodtagers eventuelle efterløn eller fleksydelse.

I forhold til udbetaling af tilgodehavende feriemidler er der en særlig undtagelse for så vidt angår folkepension (samt varmetillæg m.v.), førtidspension på ny ordning og seniorpension, således at udbetaling af tilgodehavende feriemidler ikke har betydning for pensionens eller tillæggets størrelse, jf. §§ 27, stk. 6, 29, stk. 1, nr. 9, og § 32 a, stk. 1, nr. 8, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret ved lov nr. 1559 af 27. december 2019. Det samme gælder i forhold til førtidspension på gammel ordning (samt varmetillæg m.v.), jf. §§ 25, stk. 1, nr. 8, og 26, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019.

De tilgodehavende feriemidler vedrører ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, der som led i overgangen til den ny ferielov med samtidighedsferie ikke kan afholdes eller udbetales, medmindre lønmodtageren er omfattet af ferielovens § 2 a om samtidighedsferie for visse lønmodtagergrupper. Forvaltningen og administrationen af disse optjente feriemidler sker efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler er de indberettede tilgodehavende feriemidler med tillæg af regulering, hvorved fondens resultat tilskrives kravet. Arbejdsgiver skal betale indeksering indtil arbejdsgiverens fulde indbetaling af tilgodehavende feriemidler for den enkelte lønmodtager, jf. lovens § 6, stk. 3-5. Fondens resultat vedrører den forrentning, som fonden har opnået ved kapitalforvaltning af de tilgodehavende feriemidler, som er indbetalt til fonden med fradrag af pensionsafkast og indekseringen af de midler, som står hos arbejdsgiverne med fradrag af omkostninger. Dog fratrækkes eventuel udbetaling af fondsferiedage efter § 28 i lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler. § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage som fondsferiedage til brug i det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Lønmodtageren kan ikke overdrage sit krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler. Dermed kan der ikke støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvorved lønmodtageren fraskriver sig eller overdrager retten til ferie og feriebetaling, jf. § 23.

Der er mulighed for at klage over afgørelser truffet af fonden. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Fonden er oprettet som en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som er en selvejende institution med egen bestyrelse, udpeget af beskæftigelsesministeren. Fonden omfattes af gældende regler for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds regnskabsaflæggelse og anden finansiel rapportering. Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager formueforvaltningen af de tilgodehavende feriemidler og investerer indbetalte midler fra arbejdsgiverne til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Lønmodtagernes Dyrtidsfond driver fonden med teknisk administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Fordringer, både krav mod det offentlige og krav mod private udbetalere, kan som udgangspunkt anvendes til modregning med gæld, hvis en række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modregneren skal have et krav (der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at modfordringen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Mod- og hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig skal modfordringen være retskraftig. Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.

Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som senest ændret ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, kan desuden ske i udbetalinger fra staten, jf. § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der med §§ 7-9 a indeholder regler om modregning.

Inddrivelsen af gæld til det offentlige varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Opgaven er i dag placeret hos Gældsstyrelsen, der er en del af Skatteforvaltningen. Af forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 272, anføres i de specielle bemærkninger til § 1, at det "offentlige" skal forstås bredt. Fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

For fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, gælder ifølge lovens § 18 a, stk. 7, at forældelse tidligst indtræder 3 år efter fordringens modtagelse hos Gældsstyrelsen.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Bortset fra muligheden for udbetaling af fondsferiedage, ved lønmodtagers død eller hvis det indberettede beløb er under 1.500 kr., er der i dag ikke mulighed for at fonden kan udbetale tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, før lønmodtageren når folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, medmindre lønmodtageren er omfattet af den dagældende ferielovs § 2 a om samtidighedsferie for visse lønmodtagergrupper.

Ordningen om udbetaling af fondsferiedage giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

I lyset af coronakrisen står det danske samfund i en ny situation, hvor der er behov for at samfundsøkonomien stimuleres. Der er derfor indgået en bred aftale i Folketinget om at udbetale en del af feriemidlerne til lønmodtagerne i efteråret 2020.

Da virksomhederne efter gældende regler først skal indberette de tilgodehavende feriemidler senest 31. december 2020, kan udbetalingen i efteråret 2020 ikke baseres på arbejdsgivernes indberetninger, medmindre reglerne om arbejdsgivernes indberetninger blev ændret, så arbejdsgiverne henover sommeren 2020 skulle indberette for en del af perioden. Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis arbejdsgiverne skal indberette af to omgange. På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet, at udbetalingerne bør baseres på eksisterende registeroplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v.

For at tage højde for, at en førtidig udbetaling af feriemidler, der er baseret på eksisterende registeroplysninger, i en lang række tilfælde ikke vil være helt i overensstemmelse med de af arbejdsgiveren indberettede beløb, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at udbetalingen mest hensigtsmæssigt sker efter ansøgning, hvorved der bl.a. vil kunne indhentes yderligere oplysninger fra modtageren med henblik på at sikre en så korrekt udbetaling som muligt.

Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler betyder desuden, at arbejdsgivernes mulighed for at indbetale lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fonden må udskydes nogle måneder.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning vil der blive givet mulighed for, at lønmodtagere kan ansøge om at få førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers feriemidler. Denne mulighed gælder for alle lønmodtagere, der har optjent tilgodehavende feriemidler efter ferieloven. Ved den førtidige udbetaling af feriemidler stilles således ikke krav om, at lønmodtageren har nået folkepensionsalderen eller af andre grunde har forladt arbejdsmarkedet.

Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter med forslaget, at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget vil der derfor også være mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optjeningsperioden forblive hensat i fonden indtil udbetaling efter de gældende regler om udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Det vil ikke være muligt at ansøge om delvis udbetaling af de optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Ansøgningen vedrører således hele perioden. Eventuel udbetaling af fondsferiedage efter § 28 fratrækkes dog i den førtidige udbetaling. Dette skyldes, at feriebetaling af fondsferiedage vedrører perioden 1. september 2019 til 31. december 2019, som er en del af den periode, der udbetales efter den foreslåede ordning. Hvis lønmodtageren ikke ansøger om feriemidlerne inden for ansøgningsfristen, vil det alene være muligt at få udbetalt feriemidlerne efter § 15, medmindre betingelser for dispensation er opfyldt. Dispenseres fra ansøgningsfristen vil afgørelse om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af den foreslåede ordning.

Fonden træffer på baggrund af ansøgningen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af feriemidler, herunder om der er tale om en lønmodtager i ferielovens forstand, og om lønmodtageren er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019. Det er alene lønmodtagere i ferielovens forstand, der er berettiget til tilgodehavende feriemidler. I ferieloven defineres en lønmodtager som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Vederlaget vil typisk være i form af penge, men det kan også være i form af andre goder. Direktører er derfor ikke lønmodtagere i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befinder sig i et tjenesteforhold. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lønmodtagere omfattet af ferielovens § 2 a er undtaget fra ferielovens § 48 a, stk. 2. Ferielovens § 2 a vedrører samtidighedsferie for hushjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som gennemsnitligt arbejder højst 8 timer om ugen, au-pair-personer, personer omfattet af forskerskatteordningen samt anden højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Der vil i forhold til fastlæggelse af beskatning af beløbet blive taget udgangspunkt i § 2 om opgørelse af tilgodehavende feriemidler. Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, da der er sket beskatning ved indbetaling til FerieKonto eller feriekasse. Hvis førtidig udbetaling træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, vil udbetalingen skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til beskatning af fondsferiedage efter § 28 og til den beskatning, der vil ske, når feriemidler udbetales i anledning af lønmodtagernes afgang fra arbejdsmarkedet.

Den førtidige udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, vil blive fastsat på baggrund af oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. For de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har foretaget indberetning af feriemidlerne til FerieKonto eller Feriepengeinfo, vil udbetaling kunne ske på baggrund af disse indberetninger, som de fremstår på udbetalingstidspunktet.

Kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister få terminaladgang til eIndkomst, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang. Denne hjemmel til adgang til de relevante oplysninger i eIndkomst findes allerede i § 20, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Den førtidige udbetaling af feriemidler vil blive fratrukket i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler, inden regulering med tilskrivning af fondens resultat. Hvis en lønmodtager vælger at få førtidig udbetaling af de op til tre ugers ferie, vil lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler derfor være op til to ugers ferie. Dog med forbehold for de afvigelser, der opstår som følge af, at den førtidige udbetaling ikke sker på samme grundlag, som opgørelsen af de indberettede feriemidler. Den førtidige udbetaling kan derfor afvige fra lønmodtagerens optjente og indberettede feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og som følge heraf kan de resterende op til to ugers feriemidler efter udbetalingen også afvige fra de indberettede midler for perioden 1. april til 31. august 2020.

Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på arbejdsgivers indberetning, mens den førtidige udbetaling baseres på oplysninger i eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v., vil den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang række tilfælde ikke være helt i overensstemmelse med de af arbejdsgiveren indberettede beløb. Hvis den førtidige udbetaling svarer til et mindre beløb end de faktisk optjente feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, vil lønmodtagers endelige krav på tilgodehavende feriemidler derfor kunne være på mere end optjente feriemidler i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020. Omvendt hvis den førtidige udbetaling svarer til et højere beløb end de faktisk optjente feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, vil lønmodtagerens krav være mindre end optjente feriemidler i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Hvis modtageren af førtidigt udbetalte feriemidler har fået udbetalt midler, som modtageren ikke har krav på, kan fonden kræve det beløb, som er udbetalt for meget, tilbagebetalt. Eksempelvis hvis modtageren ikke anses som lønmodtager i ferielovens forstand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og der derfor ikke er indberettet feriemidler til fonden. Det kan fx skyldes, at modtageren er direktør eller medejer, uden at være i et tjenesteforhold. For meget udbetalt kan også ske for lønmodtagere i ferielovens forstand, hvis dele af lønnen ikke giver ret til ferie.

Det er ikke en forudsætning, at modtageren er vidende om ikke at være berettiget til udbetalingen. Bestemmelsen giver således videre mulighed for tilbagesøgning, end efter gældende regler samt efter grundsætningen om condictio indebiti, hvorefter et fejlagtigt udbetalt beløb som udgangspunkt kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren indså eller burde have indset, at betalingen skyldtes en fejl.

Tilbagesøgningen gælder kun i det tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Hvis muligt vil fonden i stedet modregne i øvrige tilgodehavende feriemidler, der ikke er udbetalt. Fonden vil derfor kun tilbagesøge hos personer, hvor der ikke er mulighed for at modregne de for meget udbetalte midler i de samlede tilgodehavende feriemidler.

Af forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 272, anføres i de specielle bemærkninger til § 1, at det "offentlige" skal forstås bredt. Gældsstyrelsen har vurderet, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond falder ind under dette begreb, hvorfor tilbagebetalingskrav vedrørende med urette udbetalte feriemidler omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og derfor skal inddrives af Gældsstyrelsen.

Med den foreslåede ordning, vil førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 ikke indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn. Den førtidige udbetaling vil derfor hverken have betydning for, hvorvidt personen er berettiget til ydelser eller selve udmålingen af ydelserne. Uden en særregel om, at udbetalingen ikke skal have betydning for udbetaling af ydelser, ville udbetalingen kunne medføre fradrag i ydelser eller afskære modtageren fra at være berettiget til en ydelse, da en række offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, SU, pension, boligstøtte, statslig elevstøtte til elever på efterskoler m.v. afhænger af indtægt eller formue. Der vil med forslaget ses bort fra udbetalingen til og med år 2022.

Det bemærkes, at feriemidlerne allerede kan have haft betydning for indkomstafhængige ydelser for personer, der allerede er blevet beskattet, fx timelønnede, der indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse samt funktionærer, hvor arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse i forbindelse med, at lønmodtageren er er fratrådt i overgangsåret. Den foreslåede ordning vil ikke have tilbagevirkende kraft for lønmodtagere, der allerede er beskattet.

Forslaget herom er begrundet i, at aftalepartierne har lagt stor vægt på, at den førtidige udbetaling i videst muligt omfang skal anvendes til forbrug. Hvis der sker modregning, vil det kunne medføre, at færre ønsker at få midlerne udbetalt, ligesom der vil være færre penge til forbrug for modtagere, der mister retten til ydelser eller hvor ydelsen reduceres.

Beskæftigelsesministeren kan med forslaget fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i forhold til forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Med den foreslåede ordning forventes der et stort antal ansøgninger til fonden om udbetaling inden for en kort tidsperiode. Den eksisterende mulighed for at klage over fondens afgørelser til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension er etableret ud fra en forudsætning om, at fondens udbetalinger sker over en lang årrække. Det eksisterende klagesystem er derfor ikke indrettet til at kunne behandle et så stort antal sager og henvendelser til ankenævnet, som førtidig udbetaling af feriemidler sandsynligvis måtte medføre. Med den foreslåede ordning vil klager over udbetalingen derfor ikke blive oversendt til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom der ikke vil kunne klages til anden administrativ myndighed. Der stilles samtidig ikke krav om klagevejledning. Klager over den endelige afgørelse om tilgodehavende feriemidler i medfør af lovens § 12 vil fortsat kunne oversendes til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis klageren ikke får medhold hos fonden. Den endelige afgørelse vedrører udbetalingen af lønmodtagerens resterende feriemidler. Fradrag for førtidigt udbetalte feriemidler vil fremgå af den endelige afgørelse.

Med den foreslåede ordning vil det af loven udtrykkeligt fremgå, at den førtidige udbetaling af feriemidler vil være beskyttet mod modregning med gæld. Dette betyder, at beløbet skal udbetales uden modregning med gæld. Der vil således ikke kunne ske modregning med gæld, der er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller under opkrævning hos en offentlig fordringshaver.

Det vil derimod være muligt for Gældsstyrelsen at gennemføre lønindeholdelse i feriemidlerne, da disse er A-indkomst, hvori der også skal ske indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Med den foreslåede ordning vil beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. Forventeligt vil lønmodtagere kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler indtil den 1. december 2020.

Lovforslaget indebærer desuden, at arbejdsgiverne ikke kan indbetale lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fonden i forbindelse med indberetningen, men først på et tidspunkt herefter som fastsættes ved bekendtgørelse af beskæftigelsesministeren. Det forudsættes, at muligheden for arbejdsgivernes indbetaling til fonden alene udskydes få måneder, til når den tekniske løsning er på plads. Det er væsentligt at fastsætte fristen for ansøgning om førtidig udbetaling under hensyn til fondens opgaver, herunder med at åbne for indbetalinger og at gennemføre underretning og høring af arbejdsgivere og lønmodtagere i starten af 2021, bl.a. således at arbejdsgivernes indbetalingsmuligheder ikke yderligere udskydes. Lovforslaget indebærer også, at arbejdsgiverne først i forbindelse med den første ordinære opkrævning til fonden i juli og august 2021 vil skulle tilkendegive over for fonden, hvorvidt arbejdsgiveren ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9.

Med lovforslaget vil staten afholde alle udgifter til administration af opgaver i forbindelse med førtidig udbetaling af feriemidler i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Der ændres i øvrigt ikke på arbejdsgivers pligt til indberetning og opgørelse af tilgodehavende feriemidler, ligesom der ikke ændres på indeksering og beskatningen af feriemidlerne. Ligeledes har lønmodtageren med den foreslåede ordning mulighed for at undlade førtidig udbetaling af feriemidler. Dermed vil lønmodtager få betalt feriemidlerne som efter gældende regler, når lønmodtageren når pensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet.

2.2. Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af feriemidler

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lovens § 15, indefryses værdien af de fem ugers opsparede feriemidler indtil lønmodtageren når folkepensionsalderen, eller af andre grunde forlader det danske arbejdsmarked. Arbejdsgivere for lønmodtagere der afholder ferie med løn samt arbejdsgivere, der benytter feriekortordninger uden feriekasse, indbetaler de opsparede feriemidler til fonden, enten ved udbetalingstidspunktet eller frivilligt før tid, jf. lovens kapitel 3. Hvis arbejdsgiveren indbetaler forpligtelsen til fonden, vil fonden investere midlerne i værdipapirer og opnå et investeringsafkast herpå, ellers vil arbejdsgiverens forpligtelse blive indekseret med lønudviklingen. Fondens investeringsafkast omfattes af den almindelige beskatning af afkast.

Arbejdsgivere der løbende indbetaler til FerieKonto og private feriekasser for lønmodtagere, der optjener ret til feriepenge, har allerede indbetalt feriemidler til indefrysning i fonden. FerieKonto har aktuelt overført 4,4 mia. kr. til fonden. Indbetalingerne er løbende blevet investeret i værdipapirer som en del af fondens forvaltning, ligesom fonden af det overførte beløb løbende finansierer udbetalinger af fondsferiedage efter § 28. Efter gældende regler omfattes feriemidler, der indberettes og betales til fonden af FerieKonto og private feriekasser ikke af indeksering.

Beskæftigelsesministeren har efter lovens § 11, stk. 1, hjemmel til at fastsætte nærmere regler for arbejdsgivernes indbetaling til fonden m.v.

Når en lønmodtager opnår folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, indkræver fonden den indekserede forpligtelse fra arbejdsgiveren, såfremt arbejdsgiveren ikke frivilligt har indbetalt forinden. Fonden udbetaler et beløb af den samlede tilgodehavende ferieformue, svarende til værdien af de tilgodehavende feriemidler forrentet med den regulering, der som før nævnt følger af fondens investeringsafkast og indeksering baseret på den generelle lønudvikling. Alle lønmodtagere modtager den samme forrentning uanset om deres arbejdsgiver frivilligt har indbetalt førtidigt til fonden eller ej.

Det offentlige har ikke direkte økonomiske interesser i betalingerne mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, foruden de offentlige arbejdsgiveres interesser.

Fonden har aktuelt ikke mulighed for at optage lån hos staten, da udbetalingerne af feriemidlerne udelukkende vedrører indbetalingerne fra arbejdsgiverne, og det opnåede afkast på de finansielle markeder. Fonden har derfor ikke mulighed for at foretage en førtidig udbetaling af feriemidler under den gældende lovgivning, da den ikke har tilsvarende likvide aktiver eller på anden vis mulighed for at anskaffe dem.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at fonden kan optage lån direkte fra staten til at foretage en førtidig udbetaling af feriemidler. Det foreslås at finansiere fondens anskaffelse af midlerne til den førtidige udbetaling med statslån, da det vil være den billigste mulighed for det offentlige til at formidle udbetalingen.

Lånemodellen foreslås indrettet, så den afspejler de samme vilkår som arbejdsgivernes indbetalinger. Det foreslås, at der gives et lån fra staten til fonden til at dække det samlede udbetalte beløb. Lånet forrentes med samme indeks for lønudviklingen som arbejdsgivernes forpligtelse vedrørende de tilgodehavende feriemidler, og bliver tilskrevet hovedstolen. Når en arbejdsgiver foretager en indbetaling vedrørende en lønmodtager, der har fået feriemidler udbetalt førtidigt, bliver der opgjort et afdrag på statens lån til fonden.

Afdraget opgøres ved for hver lønmodtager at beregne den forholdsmæssige andel af lønmodtagerens førtidige udbetaling i forhold til lønmodtagerens endeligt indberettede tilgodehavende feriemidler. Når en arbejdsgiver indbetaler sin forpligtelse til fonden, bliver den fordelt på de tilhørende lønmodtagere, og den beregnede andel, der er førtidigt udbetalt, afregnes for disse lønmodtagere og overføres til staten. Dette afdrag vil svare til statens oprindelige udlæg inklusive forrentningen på statens lån for den pågældende lønmodtager. Den ikke-udbetalte andel og tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der ikke benytter sig af ordningen, vil blive forvaltet af fonden efter gældende ret.

En lønmodtager kan have haft flere forskellige arbejdsgivere og dermed flere forskellige indbetalinger tilknyttet sit ferietilgodehavende. Fondens afregning over for staten skal ske ved arbejdsgiverens indbetaling, uanset om lønmodtager har flere arbejdsgivere og der ikke er afregnet af alle lønmodtagerens arbejdsgivere.

Når en arbejdsgiver indbetaler til fonden, ophører indekseringen af feriepengeforpligtelsen. Derfor stopper tilskrivningen af renter for det tilsvarende afdrag til staten på tidspunktet for arbejdsgiverens indbetaling. Ved arbejdsgiverens frivillige indbetaling efter § 6, stk. 5, vil arbejdsgiverens indbetaling til fonden falde i to trin, nemlig dels indbetalingen og dernæst fondens opkrævning af den forholdsmæssige indeksering for perioden siden seneste indeksering efter § 7 og frem til tidspunktet for indbetaling. Tilsvarende vil fondens afdrag i disse tilfælde falde i to trin. Da der kan være en forsinkelse mellem indbetalingen fra arbejdsgiverne og det tilsvarende afdrag for statens andel, da fonden fx skal opgøre hvilke lønmodtagere, midlerne omfatter, bliver denne mellemperiode ikke forrentet. En forrentning af denne mellemperiode ville medføre, at fonden skulle betale det af lønmodtagernes øvrige afkast.

Tilsvarende bliver afdrag vedrørende allerede indbetalte midler, såsom midler fra FerieKonto og private feriekasser, heller ikke tilskrevet en rente. Når fonden har opgjort hvilke lønmodtagere, midlerne tilhører, bliver den tidligere beskrevne forholdsmæssige andel afregnet af disse midler og afdraget til staten. De resterende midler forbliver i fonden og forvaltes som tidligere. I det omfang fondens forrentning af de allerede indbetalte midler samlet set har været negativ, vil staten dog skulle bære sin forholdsmæssige andel af det negative afkast.

Finansministeren fastsætter de nærmere vilkår for låneordningen, herunder bl.a. udbetalingen af lånet, opgørelse af hovedstolen, renteberegning, betalingsfrister for fondens afdrag, og fondens rapportering om lånet m.v. Vilkårene for låneordningen vil blive udmøntet i en låneaftale mellem Finansministeriet og fonden.

Efter gældende regler omfattes feriemidler, der indberettes og indbetales til fonden af FerieKonto og private feriekasser ikke af indeksering, hvorfor statens lån for disse midler heller ikke tilskrives en rente svarende til lønudviklingen. Når en arbejdsgiver indbetaler til fonden, stopper tilskrivningen af renter for det tilsvarende afdrag til staten på tidspunktet for arbejdsgiverens indbetaling. Fonden afdrager den forholdsmæssige andel af indbetalingerne fra arbejdsgiverne samt FerieKonto og private feriekasser på lånet fra staten, når fonden har opgjort, hvilke lønmodtagere indbetalingen vedrører.

Arbejdsgiverne vil alene blive berørt af manglende mulighed for indbetaling få måneder efter det ellers skulle være muligt. Dette vil medføre, at arbejdsgiverne ikke har mulighed for at undgå indeksering, indtil indbetaling er mulig. Foruden dette er arbejdsgiverne uberørte af modellens implementering, da deres forpligtelse fortsat forfalder efter gældende regler, og de derfor kan fortsætte med at indbetale deres forpligtelse til fonden som tidligere.

2.3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Tillægspension er en selvejende institution med egen bestyrelse, som blev oprettet ved lov nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det fremgår af lovens § 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har til formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har sidenhen ved lov fået udvidet sin opgaveportefølje og administrerer således i dag mange af arbejdsmarkedets ordninger, herunder Lønmodtagernes Garantifond, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og barsel.dk. Denne administration sker i form af administrativ bistand på omkostningsdækket basis og i henhold til gældende lovgivning på området, herunder i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, ferieloven, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og barselsudligningsloven m.fl.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har endvidere til opgave at stå for Udbetaling Danmarks daglige drift, ledelse og administration, og derved på vegne af Udbetaling Danmark varetage de opgaver vedrørende sagsbehandling, tilkendelse, udbetaling m.v., som tillægges Udbetaling Danmark i henhold til §§ 1, 1 a og 1 b, i lov om Udbetaling Danmark.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som anført ovenfor under pkt. 2.3.1 varetager Arbejdsmarkedets Tillægspension i dag en lang række opgaver af væsentligt omfang, som ikke fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der angiver Arbejdsmarkedets Tillægspensions formål.

Det foreslås derfor, at § 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres, så bestemmelsen kommer til at afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktuelle opgavevaretagelse i vidt omfang sker i henhold til anden lovgivning end lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herved bringes formålsbestemmelsen i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse efter anden lovgivning.

Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions formålsbestemmelse desuden i naturlig forlængelse udvides i takt med, at det eventuelt besluttes at henlægge nye opgaver til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og helt eller delvis ejede dattervirksomheder også får mulighed for at drive virksomhed, der er forbundet med eller ligger i naturlig forlængelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions m.v. opgavevaretagelse. Det kan fx være aktiviteter, der understøtter opgaver, der allerede varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. eller nye opgaver, som øger effektiviteten på et givet opgaveområde. Arbejdsmarkedets Tillægspension samt helt eller delvis ejede dattervirksomheder vil således kunne udbygge sine aktiviteter i det omfang en fornuftig udvikling af opgavevaretagelsen tilsiger dette. Det vil således med den foreslåede bestemmelse være muligt at aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Rekapitaliseringsfonden kan tillægges nye opgaver ved lov, som udnytter de hos Arbejdsmarkedets Tillægspension opbyggede kompetencer, ekspertise, systemer mv, og herved udvide formålsbestemmelsen. Det kræver, at der i øvrigt er eller skabes finansiel og materiel hjemmel hertil.

Medmindre andet er bestemt ved lov, leveres Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse på omkostningsdækket basis. Dette indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opnår en økonomisk gevinst ved opgavevaretagelsen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension - og dermed medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension - derfor heller ikke bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af fejl under opgavevaretagelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at søge at begrænse det økonomiske tab og berigtige fejlen.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på retstilstanden i de ordninger, som allerede administreres ved lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller øvrig lovgivning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.4. Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af en ny statslig fond

2.4.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension via en dattervirksomhed kan yde administrativ bistand til et statslig aktieselskab, som fx en rekapitaliseringsfond. Den nye statslige fond til at rekapitalisere store, samfundsbærende, danske virksomheder i en særlig situation etableres som et nyt statsligt aktieselskab og skal administreres af en dattervirksomhed af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den administrative bistand ydes på omkostningsdækket basis. Dette indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opnår en økonomisk gevinst ved opgavevaretagelsen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension - og dermed medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension - derfor heller ikke bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af fejl under opgavevaretagelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dog pligt til at søge at begrænse det økonomiske tab og berigtige fejlen. Der indgås en aftale mellem det pågældende datterselskab i ATP-koncernen på den ene side og det statslige aktieselskab på den anden side, der regulerer den administrative bistand nærmere.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra §§ 11, 12 og 15-17, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1. Arbejdsmarkedets Tillægspensions datterselskaber stiftet på privatretligt grundlag er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, jf. dog § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 4 og 5 i lov om offentlighed i forvaltningen.

Tilsynet med aktiviteterne i et sådant datterselskab følger af det almindelige ressortansvar for den lovgivning eller de regler, der administreres i datterselskabet.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I aftalen mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, er det aftalt, at der skal oprettes en statslig fond (Rekapitaliseringsfonden), der kan agere investor of last resort. Rekapitaliseringsfonden skal tilføre en form for egenkapital og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i store, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder. Fonden oprettes med henblik på at kunne yde direkte bistand til at rekapitalisere store, samfundsbærende, danske virksomheder i en særlig situation, samtidig med at staten kan få del i en potentiel fordel, hvis en virksomhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen.

Rekapitaliseringsfonden har behov for administrativ bistand fra en uafhængig aktør med de fornødne faglige kompetencer. Regeringen har på denne baggrund udpeget Arbejdsmarkedets Tillægspension som administrator af det statslige aktieselskab, og det foreslås derfor, at der tilvejebringes klar hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension via et datterselskab kan yde administrativ bistand til det statslige aktieselskab.

Det foreslås, at den administrative bistand skal ydes på omkostningsdækket basis.

Det foreslås, at den administrative bistand ikke omfattes af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige

Overgangen til den nye ferieordning med samtidighedsferie betyder, at der indefryses op til fem ugers feriepenge, som optjenes fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. For at stimulere privatforbruget og den økonomiske aktivitet efter Coronakrisen gives der mulighed for førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie.

Da arbejdsgiverne endnu ikke har indberettet lønmodtagernes feriemidler, vil udbetalingen ske på baggrund af indberettede lønoplysninger i eIndkomst-registret for optjeningsperioden. For de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har foretaget indberetning af feriemidlerne til FerieKonto eller Feriepengeinfo, vil udbetaling kunne ske på baggrund af disse indberetninger, som de fremstår på udbetalingstidspunktet. Det forventes, at der senest i oktober 2020 påbegyndes udbetaling af feriemidlerne. Udbetalingen af feriemidlerne er indkomstskattepligtige, såfremt arbejdsgiver ikke allerede har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og skat af A-indkomst i forbindelse med indberetning til FerieKonto eller Feriepengeinfo, hvor feriekasser udbetaler. Udbetalingen af feriemidlerne modregnes ikke i indkomstoverførsler m.v.

For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen vil staten mellemfinansiere den førtidige udbetaling af feriemidler. Der ændres dermed ikke på arbejdsgivernes forpligtigelse i forhold til at indbetale feriemidlerne. Arbejdsgiverne er fortsat forpligtigede til senest at indbetale de tilgodehavende midler årligt i det omfang, som lønmodtagerne når folkepensionsalderen eller af anden grund forlader arbejdsmarkedet, og søger om at få udbetalt feriemidlerne. De tilgodehavende feriemidler indekseres med lønudviklingen. Indekseringen er bagudrettet, således at den indeksering, som beskæftigelsesministeren fastsætter efter § 7, medfører en forhøjelse af tilgodehavende midler, der står hos arbejdsgiverne på tidspunktet for fastsættelsen af indekseringen, samt en forholdsmæssig indeksering af de midler, arbejdsgiverne frivilligt har indbetalt i en periode på 12 måneder forud herfor.

Det forventes, at udbetalingen af op til tre ugers feriemidler vil udgøre ca. 59 mia. kr., svarende til ca. 39 mia. kr. efter skat. Der er usikkerhed om størrelsen af de samlede feriemidler, som først endeligt afklares i forbindelse med arbejdsgivernes indberetninger med frist ultimo december 2020.

En førtidig udbetaling af feriemidler vil betyde en fremrykning af skatte- og afgiftsprovenu og dermed styrke den faktiske saldo i det år, hvor midlerne udbetales. Der er dog tale om, at staten låner pengene ud også for skattebetalingen. Den fremrykkede skat vil således alene vedrøre tidligere indbetaling til staten af fondens afdrag ved arbejdsgivernes frivillige indbetaling af bruttomidler. Udbetalingen skønnes at øge indtægterne fra indkomstskatter samt moms og afgifter med godt 20 mia. kr. i 2020. Virkningen på den strukturelle saldo er dog begrænset i udbetalingsåret, hvor virkningen på indkomstskat og tilbageløb gennem moms og afgifter er af midlertidig karakter. Fremrykningen af skatteprovenu vil dog isoleret set indebære en vis svækkelse af den strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.

Forslaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for Udbetaling Danmark.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2020 vil blive indarbejdet i lov om tillægsbevilling for 2020.

Udbetalingen vil øge statsgælden. Idet renterne på statsgælden aktuelt er overvejende negative, forventes den øgede statsgæld frem mod 2025 at medføre negative renteudgifter. Samtidig vil indekseringen med lønudviklingen af den del af feriepengeforpligtelsen, som arbejdsgiverne vælger at beholde som likviditet i virksomhederne, og som vedrører den førtidige udbetaling, udgøre en positiv renteindtægt for staten.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære en varig forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 340 mio. kr., jf. tabel 1.

Udbetalingen til lønmodtagere, der har ferie med løn, beregnes ud fra den indberettede A-indkomst inklusiv arbejdsmarkedsbidrag i eIndkomst-registret for perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020, som dog på visse områder adskiller sig fra den ferieberettigede løn. Det betyder, at der forventes at blive udbetalt for meget i nogle situationer, og for lidt i andre situationer. Der vil for den enkelte lønmodtager derfor ske en udligning af eventuelle afvigelser i de feriemidler, som fortsat henstår i fonden efter den foreslåede engangsudbetaling. Der vil dermed ske en korrektion af evt. afvigelser i den endelige udbetaling af de resterende indefrosne feriemidler. I visse tilfælde vil der skulle ske en egentlig tilbagebetaling. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er sket førtidig udbetaling af feriemidler til en person, der ikke er lønmodtager i ferielovens forstand, herunder direktører og medejere m.v., der ikke er i et tjenesteforhold. For meget udbetalt kan også forekomme i tilfælde, hvor lønmodtagernes indkomst helt eller delvist ikke giver ret til feriepenge. I det omfang at det ikke er muligt at opkræve de beløb, hvor der er udbetalt for mange feriemidler, vil det belaste de offentlige finanser.

Ændringerne til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

3.1.1. Skattemæssige konsekvenser

De samlede konsekvenser for den offentlige saldo af overgangen til den nye ferieordning med samtidighed vurderes at være omtrent neutrale set over hele indfasningsperioden. Det samme gælder ved en evt. tidligere udbetaling af feriemidlerne.

Udbetalingen af op til tre ugers feriemidler vil imidlertid påvirke den faktiske saldo i forhold til det hidtil forudsatte i de enkelte indfasningsår.

3.1.1.1. Beskatning af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing

Mens lønmodtagerne under den tidligere ferielov havde opsparing i form af tilgodehavende feriepenge med ind i det første år som pensionist, modtager nye årgange, der indtræder på arbejdsmarkedet under den nye ferieordning, deres feriepenge tidligere. Det øger alt andet lige behovet for opsparing, idet det dog må formodes, at lønmodtagerne vil forbruge en stor del af den forøgede likviditet. En del af den øgede likviditet for nye årgange, der indtræder på arbejdsmarkedet under den nye ferieordning, skønnes derfor at blive opsparet i rentebærende fordringer (eller brugt til gældsnedbringelse). Udbetalingen af op til tre uger af feriemidlerne i 2020 betyder, at også årgange, der startede på arbejdsmarkedet under den gamle ferieordning, kun vil have svarende til to ugers opsparede feriepenge ved pensionering. En større del af tilpasningen af den rentebærende opsparing vil derfor ske allerede i 2020. Kapitalindkomstbeskatningen af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing øges derfor i perioden 2020-2078. Husholdningernes afkast efter skat af den øgede opsparing vil desuden give anledning til et øget forbrug og dermed et tilbageløb gennem moms og afgifter m.v.

Det skønnes, at kapitalindkomstbeskatningen af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing inkl. tilbageløb øges med 40 mio. kr. i 2020, stigende til 280 mio. kr. i 2025. På længere sigt falder virkningen, efterhånden som de opsparede feriemidler også uden førtidig udbetaling ville komme til udbetaling, for helt at bortfalde efter 2078.

3.1.1.2. PAL-skat vedrørende overgangsordningen

Det er uvist, i hvilket omfang virksomhederne vil indbetale deres ferieforpligtigelser til fonden. I Ferielovsudvalgets beregninger er det antaget, at 25 mia. kr. (2014-niveau) overføres til fonden primo 2021, mens arbejdsgiverne forrenter det resterende beløb med lønudviklingen. Ifølge Ferielovsudvalgets beregninger vil de 25 mia. kr. i fonden medføre en årlig indtægt fra PAL-skatten på ca. 75 mio. kr. i 2021 voksende til ca. 195 mio. kr. i 2050 (2014-niveau), hvorefter provenuet aftager. Den førtidige udbetaling af op til tre ugers feriemidler betyder, at midlerne i fonden reduceres med omtrent 3/5, og at provenuet fra PAL-skatten mindskes tilsvarende.

3.1.1.3. Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbetaling af feriemidler

Overgangen til den nye ferielov med samtidighedsferie medfører, at lønmodtagerne får op til 25 ekstra feriedage svarende til ca. 98 mia. kr. (2020-niveau), der indefryses og udbetales i perioden 2021-2078 efterhånden som lønmodtagerne forlader arbejdsmarkedet og får feriemidlerne udbetalt. Heraf skønnes ca. 76 mia. kr. at være før skat-midler, hvoraf der betales indkomstskatter (inkl. arbejdsmarkedsbidrag), når midlerne udbetales. De resterende ca. 22 mia. kr. vedrører indbetalinger til FerieKonto, private feriekasser, for timelønnede, fratrådte funktionærer m.v. og er beskattet på indbetalingstidspunktet.

Førtidig udbetaling af feriemidlerne i 2020 medfører at beskatningen af feriemidlerne fremrykkes. Den førtidige udbetaling af feriemidler er frivillig, og den enkelte lønmodtager kan vælge i stedet at lade feriemidlerne stå, indtil vedkommende forlader arbejdsmarkedet. Virkningen på indkomstskatterne i 2020 afhænger af, hvor mange der vælger at få feriemidlerne udbetalt.

Udbetalingen af feriemidler beskattes som personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. For topskatteydere udgør marginalskatten på arbejdsindkomst 55,9 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat), mens marginalskatten under topskattegrænsen udgør 42,1 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat). For personer, der er topskatteydere i 2020 med udbetaling af feriemidlerne, og som ikke forventer at blive topskatteydere, når de har forladt arbejdsmarkedet, vil det kunne være en skattemæssig fordel at lade feriemidlerne stå til pensionstidspunktet. Fem ud af seks lønmodtagere skønnes at have en indkomst, hvor førtidig udbetaling af tre ugers indefrosne feriepenge i 2020 ikke beskattes med topskat. Desuden forventes en stor del af de skatteydere, der er topskatteydere som erhvervsaktive, også at være topskatteydere, når de er gået på pension. På denne baggrund lægges det beregningsteknisk til grund, at alle lønmodtagere vælger at få feriemidlerne udbetalt i 2020.

Førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler i 2020 svarende til ca. 59 mia. kr. medfører, at beskatningen af feriemidlerne fremrykkes fra overgangsperioden 2021-2078 til 2020. Indkomstskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) skønnes at udgøre knap 20 mia. kr. i 2020-niveau. I årene 2021-78 reduceres indkomstskatterne samlet set tilsvarende.

Den førtidige udbetaling medfører desuden øgede indtægter fra moms og afgifter, når de udbetalte midler omsættes til forbrug. Det er lagt til grund, at 40 pct. af udbetalingen omsættes til forbrug i det første år efter udbetalingen. Udbetalingen af op til tre ugers tilgodehavende feriemidler i 2020 skønnes dermed kun at give anledning til et begrænset tilbageløb i 2020, mens en del af tilbageløbet forudsættes at forbedre den faktiske saldo i 2021 og i årene frem mod 2025. Tilbageløbet påvirker ikke den strukturelle saldo.

Samlet set skønnes førtidig udbetaling af op til tre uger af de tilgodehavende feriemidler i 2020 at øge indtægterne fra skatter og afgifter med godt 20 mia. kr. i 2020, jf. tabel 2. Fremrykningen skønnes samtidig at indebære en varig forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 90 mio. kr.

Den strukturelle saldo påvirkes kun i mindre grad af udbetalingen i udbetalingsåret, hvor virkningen på indkomstskat og tilbageløb er af midlertidig karakter. Fremrykningen af skatteprovenu vil dog indebære en vis svækkelse af den strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.

Det umiddelbare merprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. 10,5 mia. kr. i 2020. Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2020, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2020, ske en neutralisering af lovens virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2020 i 2023.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.1.2. Virkninger på statsgæld og nettorenteudgifter

Da staten mellemfinansierer engangsudbetalingen, vil der være en tilsvarende forøgelse af statsgælden, som hernæst reduceres i takt med, at arbejdsgiverne efter gældende lov indbetaler feriemidler til fonden, og staten modtager en forholdsmæssig andel heraf.

Der vil derfor være renteudgifter forbundet med udbetalingen, indtil den øgede statsgæld er afdraget. Den optagne gæld og tilbagebetalingstidspunktet vil afhænge af ordningens anvendelsesomfang, arbejdsgivernes indbetalinger, lønindekseringen og renteudviklingen. Der er, jf. de skattemæssige konsekvenser i pkt. 3.1.1.3, lagt til grund for beregningerne, at ordningen udnyttes fuldt ud. Renteudgifterne på den øgede statsgæld afhænger af, hvornår arbejdsgiver vælger at indbetale feriemidlerne til fonden. I det omfang at arbejdsgiverne indbetaler tidligere, vil den øgede statsgæld blive tilbagebetalt hurtigere, hvilket vil reducere effekternes størrelse. Arbejdsgivernes finansieringsmuligheder kan få betydning for i hvilken udstrækning arbejdsgiverne fremrykker betalingerne til fonden i forhold til det tidspunkt, hvor feriemidlerne forfalder til betaling.

Statens låntagning til finansiering af engangsudbetalingen sker dog tidligere end arbejdsgivernes indbetalinger, idet udbetalingerne til lønmodtagerne allerede skal finansieres fra senest oktober 2020, mens arbejdsgiverne tidligst forventes at kunne påbegynde frivillig indbetaling i januar 2021. Hvis det antages, at ingen arbejdsgiver indbetaler førtidigt, vil staten tidligst modtage afdrag fra fonden i oktober 2021. Ved eventuelle førtidige indbetalinger fra arbejdsgiverne, vil fonden afdrage statens forholdsmæssige andel dels på indbetalingstidspunktet, og dels når der efterfølgende sker indbetaling af den forholdsmæssige indeksering.

Renteudgifterne forventes i en årrække at være negative på grund af det negative renteniveau. Efterhånden som renteniveauet forventes at stige, skønnes der i en periode at være positive renteudgifter, indtil det øgede niveau af statsgæld er fuldt afdraget.

Arbejdsgiverne kan vælge at beholde de indefrosne feriemidler som likviditet i virksomheden, indtil midlerne opkræves af fonden som følge af udbetaling til lønmodtageren. Dette indebærer, at arbejdsgiverne skal betale indeksering af midlerne svarende til lønudviklingen for den periode, hvor arbejdsgiverne beholder midlerne i virksomhederne. Indekseringen vil blive bogført som en årlig renteindtægt, selvom den først indbetales når arbejdsgiveren afvikler sin forpligtelse over for fonden. Størrelsen af denne renteindtægt vil afhænge af dels anvendelsen af ordningen hos lønmodtagerne, dels i hvilket omfang arbejdsgiverne vælger at indbetale førtidigt til fonden og dels den efterfølgende lønudvikling. Der er derfor betydelig usikkerhed forbundet med skønnet. Særligt omfanget af arbejdsgivernes frivillige indbetaling af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fonden er usikkert. Det er lagt til grund, at arbejdsgiverne indbetaler knap 30 mia. kr. til fonden, når det bliver muligt at foretage frivillige indbetalinger. Hvis arbejdsgiverne foretager frivillige indbetalinger i mindre omfang, vil renteindtægterne fra indekseringen af feriepengeforpligtelsen være større end skønnet. Hvis arbejdsgiverne vælger at indbetale hele forpligtelsen, bortfalder statens indtægter fra indeksering fra 2021.

3.1.3. Virkning på den økonomiske aktivitet

Muligheden for førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler forventes at medføre en markant stimulering af privatforbruget, som skønnes at blive øget med ca. 16,5 mia. kr. i det første år efter udbetalingen. Samlet set skønnes den økonomiske aktivitet i Danmark øget med ca. 0,5 pct. af BNP målt i det første år efter udbetalingen, mens beskæftigelsen på kort sigt øges med ca. 7.000 personer. Det vurderes, at udbetaling af midlerne vil kunne skabe en højere økonomisk aktivitet allerede efter den politiske aftale og før den faktiske udbetaling, som følge af at lønmodtagerne kan forvente øgede forbrugsmuligheder.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at forslaget om førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler vil medføre administrative merudgifter i omegnen af 26,9 mio. kr. i 2020, 8,7 mio. kr. i 2021, 2,6 mio. kr. i 2022, 2,6 mio. kr. i 2023, 2,5 mio. kr. i 2024, 3,5 mio. kr. i 2025 og 1,8 mio. kr. i 2026.

Fonden er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som driver fonden med teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager formueforvaltningen og den finansielle styring og rapportering af fonden.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal facilitere den førtidige udbetaling, herunder fremskynde udviklingen af den digitale udbetalingsløsning. Forslaget om førtidig udbetaling af op til tre ugers tilgodehavende feriemidler vil derfor medføre administrative merudgifter i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension arbejder på omkostningsdækket basis. På baggrund af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension skønnes med betydelig usikkerhed implementeringsomkostninger i omegnen af 9,3 mio. kr. og driftsomkostninger for 11,5 mio. kr. i 2020. Samlet er der således udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspension for 20,7 mio. kr. i 2020, 7,6 mio. kr. i 2021, 1,7 mio. kr. i 2022, 1,7 mio. kr. i 2023, 1,7 mio. kr. i 2024, 2,7 mio. kr. i 2025 og 1,7 mio. kr. i 2026.

Det skønnes endvidere på baggrund af oplysninger fra fonden, at den førtidige udbetaling af op til tre ugers tilgodehavende feriemidler vil medføre øgede forvaltningsomkostninger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond, svarende til 5,6 mio. kr.

Forslaget om førtidig udbetaling af feriepenge forventes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,6 mio. kr. i 2020, 1,1 mio. kr. i 2021, 0,9 mio. kr. pr. år i 2022-2023, 0,8 mio. kr. pr. år i 2024-2025 og 0,1 mio. kr. i 2026. Udgifterne knytter sig primært til systemudvikling og i mindre grad til vejledning i forbindelse med henvendelser til Skatteforvaltningens kundecenter.

Derudover forventes Gældsstyrelsen at skulle varetage inddrivelsesopgaver i relation til fordringer vedr. tilbagebetaling af feriepenge. Udgifterne hertil er forbundet med væsentlig usikkerhed.

Forslaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for Udbetaling Danmark.

De administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2020 vil blive indarbejdet i lov om tillægsbevilling for 2020.

Det følger af lovens § 19, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions administrationsudgifter i forbindelse med de tilgodehavende feriemidler finansieres af arbejdsgiverne, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver pengene som en del af fællesopkrævningen.

Det følger endvidere af lovens § 18, at administrationsudgifter for fonden finansieres af det afkast, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond genererer af de tilgodehavende feriemidler. Lønmodtagerne afholder således de administrative omkostninger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond via et mindre afkast.

Staten finansierer de faktiske omkostninger til udvikling og administration af førtidig udbetaling af feriemidlerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Staten finansierer parallelt hermed de faktiske meromkostninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der følger af førtidig udbetaling af op til tre uger af de tilgodehavende feriemidler.

Arbejdsgiverne og lønmodtagerne pålægges således ikke en øget udgift i forbindelse med den førtidige udbetaling af feriemidlerne.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at kommunikation skal ske digitalt, da det med lovforslaget forventes, at borgerens ansøgning om førtidig udbetaling af feriemidler skal ske digitalt, dog med mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til fonden. Det forventes samtidig, at beregning af den førtidige udbetaling som udgangspunkt vil ske automatisk på baggrund af oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. Fonden vil dermed foretage automatiseret behandling af ansøgninger, dog med mulighed for manuel behandling efter nogle nærmere angivne kriterier, der forventes fastsat ved bekendtgørelse. Dermed er lovforslaget også i overensstemmelse med princip 3 og 4 om automatisk sagsbehandling og genbrug af data.

Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med princip 6, da den tekniske løsning på førtidig udbetaling af feriemidler forventes baseret på borger.dk, Digital Post og med udbetaling til borgernes NemKonto. Offentlig infrastruktur benyttes derfor i løsningen.

Der vil forventeligt fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om fondens kontrol ved førtidig udbetaling af feriemidler, både i forbindelse med behandling af borgerens ansøgning og når udbetaling er afsluttet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om manuel behandling af ansøgninger for personer med høje lønninger eller hvis de lønperioder, der indgår i beregningsgrundlaget, fremstår usædvanlige, sådan at der kan tages hensyn til dette ved beregning af udbetalingen. Efter afsluttet førtidig udbetaling og arbejdsgivers indberetning af de tilgodehavende feriemidler, kan fonden tilbagesøge feriemidler, der er udbetalt til personer, der ikke var berettiget eller hvor der er udbetalt mere end berettiget. Lovforslaget er således også i overensstemmelse med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning synes ikke relevante.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har i øvrigt ingen direkte konsekvenser for erhvervslivet. Arbejdsgiverne kan som hidtil vælge mellem at betale værdien af deres forpligtelse til fonden eller beholde forpligtelsen indtil lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgivernes frister for indberetning og vilkår for indbetalinger m.v. fortsætter som efter gældende ret. I det omfang mulighederne for frivillig indbetaling bliver udskudt og ville have været udnyttet af arbejdsgiverne, kan det dog medføre en begrænset renteudgift for visse arbejdsgivere.

Det vurderes, at udbetalingen vil skabe en højere økonomisk aktivitet, og at meldingen om udbetaling af midlerne vil skabe en højere økonomisk aktivitet allerede før den faktiske udbetaling, som følge af borgernes forventning om øgede forbrugsmuligheder, jf. afsnit 3.1.3.

Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, ikke har betydning i forhold til denne lov.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede ordning giver lønmodtagere mulighed for at få førtidig udbetaling af feriemidler svarende til op til tre ugers ferie. Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter med forslaget, at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget vil der derfor også være mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optjeningsperioden blive i fonden indtil udbetaling efter nugældende regler.

Den førtidige udbetaling beregnes ud fra den indberettede A-indkomst inklusive arbejdsmarkedsbidrag i eIndkomst-registret for perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020, som dog på visse områder adskiller sig fra den ferieberettigede løn. For de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har foretaget indberetning af feriemidlerne til FerieKonto eller Feriepengeinfo, vil udbetaling kunne ske på baggrund af disse indberetninger, som de fremstår på udbetalingstidspunktet. Der vil derfor ske en korrektion af evt. afvigelser i den endelige udbetaling af de resterende indefrosne feriemidler. I visse tilfælde vil der skulle ske en egentlig tilbagebetaling.

For lønmodtagernes ikke-udbetalte andel og tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der ikke benytter sig af ordningen, er det hensigten, at modellen ikke skal påvirke afkastet. Dog bliver Lønmodtagernes Dyrtidsfonds omkostninger til forvaltning af fondens midler m.v., som hidtil modregnet i afkastet af den tilgodehavende ferieformue. Staten finansierer de faktiske meromkostninger til implementering af modellen med førtidig udbetaling af feriemidler.

Ændringerne til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juli til den 31. juli 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske A-Kasser, AK-Samvirke, ASE, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske A-kasser, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk Industri (DI), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Finans Danmark, Frie Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia. Kommunernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsskatteretten, Lederne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD Fonde), Lønmodtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Parasollen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at fonden underretter arbejdsgiveren og efterfølgende lønmodtageren om de indberettede oplysninger m.v., jf. § 3 og § 28, stk. 3, 2. pkt.

Bestemmelsen vedrører fondens underretning af arbejdsgiver og lønmodtager om de feriemidler, der er indberettet for den samlede periode fra 1. september 2019 til 31. august 2020, jf. lovens § 3, samt eventuelle allerede udbetalte feriemidler efter § 28. § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, henvises til § 15 a, stk. 2, 2. pkt., efter § 28, stk. 3, 2. pkt.

Forslaget vil medføre, at fonden i forbindelse med underretning af lønmodtageren om de indberettede oplysninger, tillige skal underrette lønmodtageren om førtidig udbetaling efter § 15 a. Fonden skal således både underrette om feriemidler, der er indberettet for den samlede periode fra 1. september 2019 til 31. august 2020 og om eventuelle førtidigt udbetalte feriemidler efter § 15 a samt fondsferiedage efter § 28. Formålet med underretning og høring af lønmodtagerne er at give disse indsigt i de indberettede tilgodehavende feriemidler. Underretning og høring har ikke til formål at danne grundlag for indsigelse mod det beløb, der måtte være blevet udbetalt efter § 28 om fondsferiedage og den foreslåede § 15 a.

Det bemærkes, at udbetalte feriemidler efter § 28, vil blive fratrukket inden opgørelsen af førtidig udbetaling efter § 15 a, jf. forslaget til § 1, nr. 6.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 15 a, der indebærer, at fonden, inden arbejdsgiverens endelige indberetning af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, kan udbetale et beløb til lønmodtageren som en førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til den 31. marts 2020.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, at arbejdsgiveren i forbindelse med indberetningen efter § 3 indbetaler tilgodehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren i forbindelse med indberetningen tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås, at § 6, stk. 1, nyaffattes, således at arbejdsgiveren efter indberetningen efter § 3 indbetaler tilgodehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.

Ændringen indebærer, at arbejdsgiveren ikke kan indbetale til fonden samtidig med indberetningen, der skal ske senest pr. 31. december 2020, men først på et tidspunkt herefter, som fastsættes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ændringen indebærer også, at arbejdsgiveren først i forbindelse med den første ordinære opkrævning skal tilkendegive, om arbejdsgiveren ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 2 og § 8. Den første ordinære opkrævning vil finde sted i juli og august 2021, og tilkendegivelsen vil skulle ske på fondens hjemmeside senest den 31. august 2021.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år, fordi lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 28, stk. 4.

Det betyder, at eventuel udbetaling af fondsferiedage efter § 28 ikke har betydning for afgørelsen. Afgørelsen træffes således ved udbetaling efter § 15. Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er udbetalt fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det fremgår endvidere af § 8, stk. 2, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager efter § 15, stk. 2-4, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 28, stk. 4.

§ 8, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., indebærer således, at fonden træffer afgørelse om, at arbejdsgiver skal indbetale tilgodehavende feriemidler til fonden i forbindelse med, at lønmodtageren når folkepensionsalderen, eller har ansøgt om udbetaling efter at have fået tilkendt førtidspension, være overgået til seniorpension, efterløn, have fået tilkendt fleksydelse, have fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller have taget varigt ophold i udlandet. Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er udbetalt fondsferiedage efter § 28.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 8, stk. 1, pkt., og stk. 2, 1. pkt., henvises til § 15 a, stk. 3, på samme måde, som der efter den gældende bestemmelse henvises til § 28, stk. 4.

Bestemmelsen indebærer herefter, at fonden vil træffe afgørelse om, at arbejdsgiver fortsat skal indbetale tilgodehavende feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, når lønmodtageren når folkepensionsalderen, har fået tilkendt seniorpension eller førtidspension, er overgået til efterløn, har fået tilkendt fleksydelse, har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller har taget varigt ophold i udlandet, uanset om lønmodtageren tidligere har fået udbetalt dele af midlerne efter § 15 a og/eller § 28. Dette skyldes, at førtidig udbetaling efter § 15 a og feriebetaling efter § 28 er uden betydning for arbejdsgivers pligt til betaling af tilgodehavende feriemidler, jf. forslaget til § 15 a, stk. 3 og lovens § 28, stk. 4.

Arbejdsgiveren er forpligtet til at indbetale eventuelt skyldige feriemidler til fonden, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, og i den forbindelse ansøger om udbetaling, eller ved død, uanset om lønmodtageren på tidspunktet for indbetaling har et krav mod fonden. Det bemærkes, at der vil kunne være tale om indbetaling af tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgiver, hvor de tilgodehavende feriemidler allerede er udbetalt til lønmodtageren. Her vil arbejdsgiver skulle indbetale, når lønmodtageren har opnået folkepensionsalderen, da lønmodtageren ikke vil søge om udbetaling.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 15 a, der indebærer, at fonden, inden arbejdsgiverens indberetning af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, kan udbetale et beløb til lønmodtageren som en førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til den 31. marts 2020.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 4

Efter den gældende § 11, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om arbejdsgiveres indbetaling af tilgodehavende feriemidler efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om de oplysninger, der skal ledsage indbetalingen.

Det foreslås, at bemyndigelsen i § 11, stk. 1, udvides, således at bemyndigelsesbestemmelsen tillige omfatter fastsættelse af indbetalingstidspunktet for arbejdsgiveres indbetaling af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fonden. Det forudsættes, at muligheden for arbejdsgivernes indbetaling til fonden alene udskydes få måneder, til når den tekniske løsning er på plads primo 2021.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ændre på tidspunktet for arbejdsgiverens indbetaling af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til fonden.

Til nr. 5

Ifølge den gældende § 12 omfatter lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler efter denne lov indberettede tilgodehavende feriemidler, jf. § 3, med tillæg af den tilskrevne regulering efter § 13, jf. dog § 28, stk. 3.

Lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler er således midler, som er indberettet til fonden af henholdsvis arbejdsgiver, FerieKonto eller en forening, der administrerer private feriekasser med reguleringer, dog fratrækkes feriebetaling efter lovens § 28, stk. 3.

Det foreslås, at der i § 12 henvises til § 15 a, stk. 2, på samme måde, som der efter den gældende bestemmelse henvises til § 28.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a fratrækkes i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler.

Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler er således tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 fratrukket eventuel førtidig udbetaling efter § 15 a samt eventuel feriebetaling efter § 28. Hvis lønmodtageren både har fået førtidig udbetaling, jf. forslaget til § 15 a og feriebetaling, jf. § 28, vil både den førtidige udbetaling af feriemidler og feriebetalingen skulle fratrækkes lønmodtagers krav.

Da fondens indtræden i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler først opstår efter arbejdsgivers indberetning, jf. lovens § 1, stk. 4, der skal ske senest den 31. december 2020, jf. lovens § 3, stk. 1, vil den årlige regulering ske i forhold til de midler, der er indberettet med fradrag af de førtidige udbetalinger efter den foreslåede § 15 a, samt feriebetaling efter § 28 i gældende lov. Feriemidler, der udbetales i 2020 vil heller ikke indgå i lønmodtagernes forholdsmæssige andel af fondens resultat pr. 31. december 2020 efter § 13. Tilsvarende gælder for førtidig udbetaling, hvor der er dispenseret fra ansøgningsfristen og som derfor udbetales i 2021.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 6

De gældende regler om udbetaling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren fremgår af kapitel 5 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

De optjente feriemidler vedrører ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, der som led i overgangen til den ny ferielov med samtidighedsferie kan som udgangspunkt først udbetales efter § 15, medmindre lønmodtageren er omfattet af den dagældende ferielovs § 2 a om samtidighedsferie for visse lønmodtagergrupper eller fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Forvaltningen og administrationen af disse optjente feriemidler sker efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, og betyder, at beløbet kommer til udbetaling, når lønmodtageren når pensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, og i den forbindelse ansøger om udbetaling, eller ved lønmodtagerens død.

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler med tillæg af reguleringer efter § 13, stk. 2, til lønmodtageren, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen. Lønmodtageren og fonden kan aftale, at de tilgodehavende feriemidler udbetales på et senere tidspunkt.

Derudover fremgår det af § 15, stk. 2, at fonden efter ansøgning udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, der har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension i henhold til kapitel 3 i lov om social pension, 2) har fået tilkendt seniorpension i henhold til kapitel 3 a i lov om social pension, 3) er overgået til efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring, 4) har fået tilkendt fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse, 5) har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller 6) har taget varigt ophold i udlandet.

Udgangspunktet er således, at fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller når lønmodtageren ansøger om udbetaling i forbindelse med, at lønmodtageren på anden vis varigt forlader arbejdsmarkedet grundet eksempelvis førtidspension, efterløn eller varigt ophold i udlandet.

Fonden udbetaler endvidere tilgodehavende feriemidler, hvis de samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., samt til dødsboet ved lønmodtagers død. Dette følger af § 15, stk. 3 og 4.

Efter § 15, stk. 5, har fonden ikke pligt til at udbetale tilgodehavende feriemidler efter § 15 før den 1. oktober 2021. Uanset dette skal fonden allerede fra 1. januar 2021 udbetale tilgodehavende feriemidler til dødsboet ved lønmodtagers død.

Det foreslås i forslaget til nyt kapitel 5 a om førtidig udbetaling af feriemidler, at der gives hjemmel til, at der kan ske førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler.

Der er i kapitel 5 a taget udgangspunkt i principperne for udbetaling af fondsferiedage efter § 28, der giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Med det foreslåede § 15 a, stk. 1, 1. pkt., kan fonden efter ansøgning fra lønmodtageren foretage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020.

Forslaget vil medføre, at der kan ske førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers ferie. Lønmodtagere vil hermed kunne få førtidig udbetaling af feriemidler svarende til op til tre ugers ferie.

Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter med forslaget, at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget vil der derfor også være mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optjeningsperioden forblive hensat i fonden indtil udbetaling efter lovens § 15. Det vil ikke være muligt at ansøge om delvis udbetaling af de optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Ansøgningen vedrører således hele perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020. De nærmere regler for ansøgning, herunder frist for ansøgning og dispensationsadgangen vil blive fastsat i bekendtgørelse, jf. forslaget til stk. 6. Hvis lønmodtageren ikke ansøger om feriemidlerne inden for ansøgningsfristen, vil det alene være muligt at få udbetalt feriemidlerne efter § 15, medmindre betingelser for dispensation er opfyldt. Dispenseres fra ansøgningsfristen vil afgørelse om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af kapitel 5 a, og de dertilhørende regler fastsat ved bekendtgørelse, jf. forslaget til § 15 a, stk. 6.

Fonden træffer på baggrund af ansøgningen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af feriemidler, herunder om der er tale om en lønmodtager i ferielovens forstand, og om lønmodtageren er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019. Det er alene lønmodtagere i ferielovens forstand, der er berettiget til tilgodehavende feriemidler. I ferieloven defineres en lønmodtager som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Vederlaget vil typisk være i form af penge, men det kan også være i form af andre goder. Direktører er derfor ikke lønmodtagere i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befinder sig i et tjenesteforhold. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lønmodtagere omfattet af ferielovens § 2 a er undtaget fra ferielovens § 48 a, stk. 2. § 2 a vedrører hushjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som gennemsnitligt arbejder højst 8 timer om ugen, au pair-personer, personer omfattet af forskerskatteordningen samt anden højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Der vil i forhold til fastlæggelse af beskatning af beløbet blive taget udgangspunkt i § 2 om opgørelse af tilgodehavende feriemidler. Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, jf. den foreslåede § 15 a, stk. 4, da der er sket beskatning ved indbetaling til FerieKonto eller feriekasse. Hvis førtidig udbetaling træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, vil udbetalingen skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til beskatning af feriebetaling efter den nugældende § 28.

Det bemærkes, at lønmodtageren ikke kan overdrage sit krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler, herunder førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Dermed kan der ikke støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvorved lønmodtageren fraskriver sig eller overdrager retten til ferie og feriebetaling, jf. § 23.

Med det foreslåede § 15 a, stk. 1, 2. pkt., fratrækkes feriebetaling i forbindelse med afholdelse af særlige fondsferiedage efter § 28 i udbetalingen.

Forslaget vil medføre, at hvis lønmodtageren har modtaget feriebetaling i forbindelse med afholdelse af særlige fondsferiedage efter § 28, fratrækkes dette i den førtidige udbetaling af feriemidler, da fondsferiemidlerne er optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019. Dette skyldes, at feriebetaling efter § 28 vedrører perioden 1. september 2019 til 31. december 2019, som ligeledes er en del af den periode, der udbetales efter forslaget til § 15 a.

Det foreslås i § 15 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent i september 2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020, anses for optjent i april 2020.

Det betyder, at alle lønperioder, der slutter i perioden fra og med 1. september 2019 til og med 31. marts 2020 som udgangspunkt anses for optjent i den periode, der kan udbetales efter den foreslåede ordning. Den foreslåede bestemmelse er særligt relevant for uge- eller 14-dageslønnede ansatte, idet beløbet, såfremt feriebetalingen hen over nævnte perioder ikke samlet bliver fremført til lønperiodens slutdato, administrativt vil skulle opsplittes i feriedage med et kr. beløb optjent før 1. september 2019 og feriedage med et kr. beløb optjent efter 1. september 2019. Tilsvarende for lønperioder henover månedsskiftet marts og april 2020. Derimod finder forslaget ikke anvendelse på lange lønperioder indtjent over flere måneder, idet det vil stride mod ferielovens grundlæggende princip om, at ferien optjenes i forhold til, hvornår arbejdet udføres.

Beskæftigelsesministeren kan i bekendtgørelse, jf. stk. 6, fastsætte nærmere regler om lønperioder, der skal indgå i beregningen, fx om at ansøgere med lønperioder, der angiver en optjeningsperiode fra eksempelvis 1. juli 2019 og henover 1. september 2019, som udgangspunkt vil behandles manuelt, for så vidt muligt at undgå, at der udbetales for en for lang periode.

Med det foreslåede § 15 a, stk. 2, 1. pkt., fratrækkes førtidig udbetaling efter stk. 1 lønmodtagerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12.

Forslaget vil medføre, at udbetaling efter forslaget stk. 1 fratrækkes lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler mod fonden efter § 12. Hvis en lønmodtager vælger at få førtidig udbetaling efter forslaget til § 15 a, vil lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler efter § 12 således som udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020. Dog med forbehold for de afvigelser, der opstår som følge af, at udbetalingen efter forslaget til § 15 a ikke sker på samme grundlag, som opgørelsen af tilgodehavende feriemidler, hvor sidstnævnte baseres på arbejdsgivernes indberetninger.

Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på arbejdsgivers indberetning, mens den førtidige udbetaling baseret på eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v, vil den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang række tilfælde ikke være helt i overensstemmelse med de af arbejdsgiveren indberettede beløb. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er krav om, at arbejdsgivers indberetning skal være periodiseret. Indberetningen vedrører for hver enkelt lønmodtager derfor samtlige tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 hos arbejdsgiveren. Nogle arbejdsgivere indberetter dog løbende, hvorfor indberetningerne fra disse kan være periodiseret.

Da den førtidige udbetaling af feriemidler fratrækkes i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler, vil en udbetaling, der er større end det beløb, lønmodtageren reelt har krav på for den pågældende periode betyde, at lønmodtageren bliver modregnet i de resterende tilgodehavende feriemidler for den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra 1. april 2020 til 31. august 2020. Ligeledes vil en udbetaling, der er mindre end det beløb, lønmodtageren reelt har krav på, indebære, at lønmodtagerens resterende tilgodehavende i fonden vil være et højere beløb, end der faktisk er optjent i den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra 1. april 2020 til 31. august 2020. Dermed kan de tilbageværende tilgodehavende feriemidler svare til mere eller mindre end de feriemidler, som lønmodtageren faktisk har optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Det foreslås i § 15 a, stk. 2, 2. pkt., at forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fonden undersøge, om lønmodtageren har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes ved opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler.

Dermed vil arbejdsgiver og lønmodtager efter § 4, stk. 1, skulle underrettes om indberettede feriemidler efter § 3. Lønmodtager skal derudover underrettes om, hvad der skal fratrækkes efter § 15 a om førtidig udbetaling af feriemidler og § 28 om fondsferiedage.

Den foreslåede bestemmelse til § 15 a, stk. 2, svarer til reglerne om udbetaling af fondsferiedage, jf. lovens § 28, stk. 3.

Det foreslås i § 15 a, stk. 3, 1. pkt., at udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2 og 3.

Forslaget vil medføre, at udbetaling efter den foreslåede § 15 a, stk. 1, og fradrag efter den foreslåede § 15 a, stk. 2, ikke ændrer ved arbejdsgiverens pligt til at indberette, opgøre og indbetale tilgodehavende feriemidler vedrørende den pågældende lønmodtager.

Det foreslås i § 15 a, stk. 3, 2. pkt., at fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 2, ikke skal indgå i opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden.

Forslaget vil medføre, at ved opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, skal der ses bort fra, at der måtte være sket fradrag i, hvad lønmodtageren har krav på at få udbetalt som følge af en førtidig udbetaling af feriemidler. Det indebærer, at arbejdsgiveren vil skulle indbetale samtlige tilgodehavende feriemidler for en lønmodtager, selv om denne har fået førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter forslaget til § 15 a og/eller udbetaling af fondsferiedage efter § 28. Det vil være fonden, der skal foretage fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. den foreslåede § 15 a, stk. 2.

Den foreslåede § 15 a, stk. 3, svarer til reglerne om udbetaling af fondsferiedage, jf. lovens § 28, stk. 4.

Det foreslås med § 15 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved opgørelsen af lønmodtagers skattepligtige indkomst, i det omfang den hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Udbetalingen medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagers skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.

Forslaget vil medføre, at den førtidige udbetaling af feriemider vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis udbetalingen hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Hvis den førtidige udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen derimod være skattefri, da der er fratrukket skat ved indberetningen til FerieKonto. Den førtidige udbetaling af feriemidler undergives således den samme skattemæssige behandling som udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås med § 15 a, stk. 4, 3. pkt., at udbetalingen nævnt i 1. pkt. henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Kildeskattelovens § 49 B finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler, der er skattepligtige vil skulle henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Fonden vil således med udgangspunkt i lønmodtagerens skattekort skulle beregne og indeholde A-skat i forbindelse med skattepligtige førtidige udbetalinger af feriemidler og indbetale A-skatten til Skatteforvaltningen.

Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af de skattepligtige udbetalinger, svarende til at skattepligtige udbetalinger fra fonden i øvrigt er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Arbejdsmarkedsbidraget vil skulle opgøres og indeholdes af fonden efter de samme regler for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, der gælder for så vidt angår ordinære arbejdsmarkedsbidragspligtige udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, jf. kildeskattelovens § 49 B. Det vil sige, at der vil skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. ved udbetalingen. Fonden vil skulle indbetale det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til Skatteforvaltningen.

I og med, at der skal ske indeholdelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag, følger det af skatteindberetningslovens § 1, at udbetalingen og de indeholdte beløb vil skulle indberettes til Skatteforvaltningen, så modtageren af udbetalingen vil kunne blive godskrevet de indeholdte beløb ved sin skatteansættelse.

Efter § 15, stk. 6, kan fonden kræve udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det er en forudsætning for tilbagebetaling efter denne bestemmelse, at lønmodtageren må antages at have været i ond tro om sin ret til udbetalingen. Herudover gælder grundsætningen om condictio indebiti, hvorefter man som udgangspunkt kan kræve et fejlagtigt erlagt beløb tilbagebetalt fra modtageren, hvis denne indså eller burde have indset, at betalingen skyldes en fejl.

Det foreslås med § 15 a, stk. 5, 1. pkt., at fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1, som lønmodtageren ikke har krav på, tilbagebetalt.

Forslaget vil medføre, at fonden vil kunne kræve tilbagebetaling af førtidigt udbetalte feriemidler, hvor det viser sig, at modtageren ikke har et tilsvarende krav på tilgodehavende feriemidler.

Tilbagesøgningen gælder kun i det tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Fonden vil derfor kun tilbagesøge hos personer, hvor der ikke er mulighed for at modregne i de samlede tilgodehavende feriemidler. Der vil eksempelvis kunne tilbagesøges, hvis modtageren ikke anses som lønmodtager i ferielovens forstand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019. Det kan fx skyldes, at modtageren er direktør eller medejer, og dermed ikke i et tjenesteforhold.

Det forudsættes, at fonden primo 2021 vil identificere de modtagere af førtidig udbetaling af feriemidler, hvor udbetalingen enten ikke var berettiget, fx fordi ansøgeren ikke var lønmodtager efter ferieloven, eller hvor der på grundlag af indkomstoplysningerne på udbetalingstidspunktet er beregnet og udbetalt mere, end de samlede tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 er opgjort til. Fondens tilbagesøgning af det for meget udbetalte kan bestå i udsendelse af opkrævning, rykkere, og hvis det ikke fører til betaling, kan fonden overdrage fordringen til inddrivelse.

Inddrivelsen af gæld til det offentlige varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som senest ændret ved lov nr. 814 af 9. juni 2020. Opgaven er i dag placeret hos Gældsstyrelsen, der er en del af Skatteforvaltningen. Af forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 272, anføres i de specielle bemærkninger til § 1, at det "offentlige" skal forstås bredt. Gældsstyrelsen har vurderet, at fonden falder ind under dette begreb, hvorfor tilbagebetalingskrav vedrørende med urette udbetalte feriemidler omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og derfor skal inddrives af Gældsstyrelsen. Fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det bemærkes, at forældelsesfristen er 5 år, da kravet støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, jf. § 4 i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, dog indtræder forældelse tidligst 5 år efter, at opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler er blevet endelig, jf. lovens § 16, jf. § 4. Forældelsesfristen for kravet løber fra det tidspunkt, modtageren senest skal betale påkravet, jf. § 2, stk. 2, i forældelsesloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter den foreslåede stk. 6, nærmere regler om tilbagesøgning, herunder om frist for betaling af påkrav. Fristen afbrydes foreløbigt, når kravet sendes til inddrivelse. For fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, gælder således ifølge lovens § 18 a, stk. 7, at forældelse tidligst indtræder 3 år efter fordringens modtagelse hos Gældsstyrelsen.

Det bemærkes endvidere, at både lønmodtager og arbejdsgiver indtil 30. juni 2025 kan gøre indsigelse mod de indberettede tilgodehavende feriemidler, jf. lovens § 4, stk. 3. Eventuelle ændringer i indberetninger som følge af sådanne indsigelser vil derfor kunne medføre, at der er blevet tilbagesøgt midler hos en person, der senere viser sig at være berettiget til midler. De senere indberettede midler vil i dette tilfælde skulle udbetales til lønmodtageren.

Det foreslås med § 15 a, stk. 5, 2. pkt., at det ikke er en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalingen er vidende om, at denne ikke har krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Forslaget vil medføre, at hvis en person har fået udbetalt førtidige feriemidler, uden at være berettiget til det, kan fonden kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt, uanset modtagerens kendskab hertil. Det er dermed ikke en forudsætning, at modtager af førtidige feriemidler er vidende om ikke at være berettiget til udbetalingen. Bestemmelsen giver således videre mulighed for tilbagesøgning, end efter grundsætningen om condictio indebiti, hvorefter et fejlagtigt udbetalt beløb som udgangspunkt kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren indså eller burde have indset, at betalingen skyldtes en fejl.

Endeligt foreslås det med § 15 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere rammer for lønmodtagerens ansøgning, hvor der bl.a. tages højde for, at den berettigede personkreds alene er lønmodtagere, der er direkte omfattet af ferieloven og ikke undtaget fra reglerne om behandling efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler efter lov om ferie § 48 a, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og at der derfor alene er perioder med lønmodtagerbeskæftigelse, der indgår i opgørelsen af den førtidige udbetaling af feriemidlerne. Der vil i den forbindelse eksempelvis kunne fastsættes regler om, at ansøgeren skal underskrive en tro- og loveerklæring om, at ansøgeren ikke er omfattet af en personkreds eller situation, hvor der ikke optjenes ret til ferie, der skal indberettes til fonden og indefryses. Dette kan være med til at sikre, at ansøgere alene søger, hvis de mener, at være berettiget. I situationer hvor der kan være tvivl om, hvorvidt ansøgeren opfylder kravene, vil der kunne ansøges via blanket og vedlagt dokumentation, som behandles manuelt i fonden. Udgangspunktet forventes at være, at ansøgning sker digitalt. Der forventes endvidere fastsat rammer for ansøgningsfrist ud fra hensyn om bl.a. ønsket om, at midlerne skal sætte gang i økonomien efter coronakrisen samt fondens administration. Det forventes, at ansøgningsfristen vil fastsættes til 1. december 2020. Der vil forventeligt også fastsættes rammer for muligheden for at søge dispensation fra ansøgningsfristen i særlige tilfælde.

Derudover forudsættes bemyndigelsen blandt andet at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for beregningen af det beløb, som kan udbetales som førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Formålet med beregningen vil være at nå frem til et beløb, der er så tæt som muligt på de feriemidler, som lønmodtageren faktisk optjener i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Beregningen vil fx kunne ske med en fastsat procentsats af lønmodtagerens lønindtægt for en tilsvarende periode, baseret på oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. For de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har foretaget indberetning af feriemidlerne til FerieKonto eller Feriepengeinfo, vil udbetaling kunne ske på baggrund af disse indberetninger, som de fremstår på udbetalingstidspunktet.

Endvidere forudsættes det, at der bliver fastsat nærmere rammer for udbetalingen, herunder om det skal ske til eksempelvis NemKonto, samt nærmere regler for fondens administration af feriemidlerne optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Udgangspunktet er, at fonden foretager automatiseret behandling af ansøgninger. De nærmere rammer for fondens administration og kontrol i forbindelse med førtidig udbetaling vil bl.a. vedrøre kriterier der lægges til grund for manuel behandling af førtidig udbetaling, samt dokumentation der skal bruges til den manuelle behandling. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om manuel behandling af ansøgninger for personer med høje lønninger eller hvis de lønperioder, der indgår i beregningsgrundlaget, fremstår usædvanlige, sådan at der kan tages hensyn til dette ved beregning af udbetalingen.

Ligeledes vil der forventeligt blive fastsat nærmere regler om fondens tilbagesøgning af uberettiget udbetalte feriemidler efter § 15 a. Der vil i den forbindelse eksempelvis kunne fastsættes regler om processen for fondens fremsættelse af krav mod den uberettigede modtager af feriemidler, tilbagebetalingsfrister, rykkere, renter og gebyrer m.v.

Fordringer, både krav mod det offentlige og mod private udbetalere, kan som udgangspunkt anvendes til modregning, hvis en række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modregneren skal have et krav (der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at modfordringen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Mod- og hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig skal modfordringen være retskraftig. Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.

Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 som senest ændret ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, kan ske i udbetalinger fra staten, jf. § 8, stk. 1, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der med §§ 7-9 a indeholder regler om modregning.

Det foreslås med § 15 b, stk. 1, at krav på førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a ikke skal kunne anvendes til modregning med gæld.

Det vil med forslaget således udtrykkeligt fremgå af loven, at der gælder en generel beskyttelse mod modregning med gæld. Der vil således ikke kunne ske modregning med gæld, der er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller under opkrævning hos en offentlig fordringshaver.

Det vil derimod være muligt for Gældsstyrelsen at gennemføre lønindeholdelse i feriemidlerne, da disse er A-indkomst, hvori der også skal ske indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Udbetaling af feriemidler medregnes efter gældende regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang udbetalingen hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Dette følger af pensionsbeskatningslovens § 14 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 238 af 12. marts 2020. Det vil som udgangspunkt betyde, at udbetalingen indgår i modtagerens indtægtsgrundlag. Hidrører udbetalingen af feriemidlerne derimod fra feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, da der er fratrukket skat ved indberetningen til FerieKonto.

Samtidig vil udbetalingen af feriemidlerne - uanset om feriemidlerne hidrører fra ferie med løn, feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser eller feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriekasse - medføre, at modtagerens formue øges indtil midlerne er forbrugt. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler vil efter gældende regler kunne medføre fradrag i efterløn eller fleksydelse.

Det foreslås med § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter § 15 a ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 ikke vil indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn. Den førtidige udbetaling vil derfor hverken have betydning for hvorvidt man er berettiget til ydelser eller selve udmålingen af ydelserne. Forslaget skyldes, at en række offentlige ydelser afhænger af indtægt eller formue. Uden en bestemmelse herom, vil udbetalingen derfor kunne medføre fradrag i ydelser eller at modtageren ikke er berettiget til en ydelse.

Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser, omfatter bl.a. boligstøtte, førtidspension, børne- og ungeydelse, medarbejdere på social kapitel som eksempelvis fleksjobbere, efterløn, herunder deltidsefterløn, statslig elevstøtte til elever på efterskoler og SU. Førtidig udbetaling af feriemidler skal derfor ikke have betydning for disse ydelser. Derudover skal udbetalingen ikke indgå i beregningen af fx økonomisk friplads efter dagtilbudsloven eller nedsættelse på baggrund af indkomstgrundlag af egenbetaling på kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen samt egenbetaling i anbringelsessteder for børn og unge og i botilbud efter servicelovens §§ 107, 108, 109 og 110. Endvidere indgår den førtidige udbetaling af feriemidler ikke i den tidligere bruttoindtægt, som lægges til grund for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 42, stk. 3. Ved forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser forstås også andre ydelser, som har samme karakter af sociale sikringsordninger, herunder ydelser efter lov om arbejdsskadesikring.

Førtidig udbetalte feriemidler indgår heller ikke i opgørelsen af formue i forhold til ydelserne. Ved eksempelvis vurderingen af, om en ansøger om kontanthjælp eller repatrieringsstøtte har formue, der kan dække det økonomiske behov, skal der således ses bort fra midler, modtaget som førtidig udbetaling af feriemidler. Ved opgørelse af formue efter § 14 i lov om social pension og § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. til brug for vurdering af retten til helbredstillæg og ældrecheck til pensionister bortses ligeledes fra førtidigt udbetalte feriemidler. De førtidigt udbetalte feriemidler har heller ikke indflydelse på muligheden for at modtage begravelseshjælp efter bekendtgørelse nr. 561 af 29. april 2015 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven. Dette gælder ligeledes for bl.a. udlændinge, som har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som modtager kontante ydelser efter udlændingelovens bestemmelser, og ved vurdering af indtægt ved siden af SU, og om en borger er berettiget til økonomisk friplads. Opremsningen er ikke udtømmende.

Det foreslås i § 15 b, stk. 2, 2. pkt., at der kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022.

Forslaget vil medføre, at udbetalingen ikke skal indgå i formueopgørelsen frem til udgangen af 2022. Modtagerne af sociale ydelser skal i denne periode selv gøre opmærksom på, at udbetalingen ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af ydelser.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har brugt feriemidlerne, og midlerne dermed stadig indestår på borgerens Nemkonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder den årlige formueopgørelse pr. 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, fx pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde kunne påvirke borgerens ret til en ydelse eller udmålingen heraf. Borgeren vil i dette tilfælde kunne anmode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.

Det vil fx også gælde for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herefter kontanthjælp m.v.), at kommunen ved tildeling og udmåling af kontanthjælp m.v. skal se bort fra de udbetalte feriemidler frem til udgangen af 2022. Dette vil gælde uanset, om en person har været i arbejde undervejs og dermed ikke har modtaget kontanthjælp m.v. i hele perioden.

Hvis de førtidigt udbetalte feriemidler ikke er forbrugt ved udgangen af 2022, indregnes det i en kontanthjælpsmodtagers eventuelle formue, når kommunen skal tildele og beregne kontanthjælp m.v. Tilsvarende vil kommunen fx skulle se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler til og med udgangen af 2022 i forbindelse med ansøgning om hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik, samt økonomisk hjælp efter reglerne om personligt tillæg for folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 2003.

Forslaget indebærer således, at tilskuddet vil kunne indgå i en beregning modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgelsesydelser fra den 1. januar 2023, hvis tilskuddet ikke er forbrugt inden denne dato.

Det foreslås i § 15 b, stk. 2, 3. pkt., at en person, der har modtaget feriemidler efter § 15 a, har pligt til at dokumentere at have modtaget feriemidlerne i forbindelse med ansøgning og beregning af en offentlig ydelse, hvori feriemidlerne ikke skal indgå.

Forslaget vil medføre, at hvis der skal ses bort fra førtidigt udbetalte feriemidler efter § 15 a, har modtageren af feriemidlerne pligt til at dokumentere at have modtaget feriemidlerne. Dette gælder både for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer. For så vidt angår dokumentation for førtidig udbetaling af feriemidler, kan dette ske i form af afgørelsen om udbetaling af feriemidler eller lignende. Det vil ikke være et krav, at borgeren godtgør, at feriemidlerne ikke er forbrugt, eller at feriemidlerne er adskilt fra anden formue, fx på en særskilt konto.

Det foreslås i § 15 b, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i forhold til forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, jf. stk. 2.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere regler om hvordan udbetaling efter § 15 a ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer i to år fra udbetalingen, herunder eksempelvis hvem der omfattes af § 15 b, stk. 2, og hvordan den tekniske løsning skal sikre, at udbetalingen ikke medfører fradrag i ydelser i to år fra udbetalingen. Ud over at fastlægge den omfattede personkreds vil det således også med bemyndigelsen kunne angives, hvordan førtidig udbetaling af feriemidler skal holdes ude af tildelingen af eller beregningen af ydelser og ikke kan medføre fradrag heri, som en præcisering af § 15 b, stk. 2.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens kapitel 3, at arbejdsgivere indbetaler ferieforpligtelser til fonden, som forvalter og udbetaler dem til lønmodtagere, der går på pension. Fonden foretager udelukkende udbetalinger til lønmodtagere fra sine tilgængelige aktiver og har således ikke behov for optage lån til sit formål. Der er derfor efter gældende regler ikke mulighed for at optage lån fra staten.

Det foreslås i § 15 c, stk. 1, at fonden kan optage statslån til førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a.

Forslaget vil medføre, at den førtidige udbetaling af feriemidlerne bliver finansieret direkte som et udlæg fra staten. Udbetalingen bliver bogført som et lån fra staten til fonden, som hernæst tilbagebetaler beløbet som foreslået i § 15 c, stk. 3, 4 og 5.

Konkret foreslås långivningen formidlet ved at fonden foretager udbetalingerne til lønmodtagerne direkte med likviditetstræk fra statens konto hos Nationalbanken, og at udbetalingen på denne konto registreres som et lån.

Det foreslås i § 15 c, stk. 2, at lånet forrentes efter lovens § 7, og at forrentningen tilskrives hovedstolen.

Forslaget vil medføre, at statens tilgodehavende over for fonden følger den samme udvikling som fondens tilgodehavende over for arbejdsgiverne. Her bliver indekseringen opgjort med årlig frekvens på baggrund af Dansk Arbejdsgiversforenings årlige lønstatistik (Strukturstatistikken), eller efter nærmere bestemmelser fastsat ved bekendtgørelse af beskæftigelsesministeren, indtil arbejdsgiverne indbetaler til fonden. Når fondens forpligtelse over for staten udvikler sig ens med arbejdsgivernes forpligtelse til fonden, bliver den øvrige ikke-udbetalte andel af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler og tilgodehavende feriemidler for personer, der vælger ikke at få beløbet udbetalt, ikke berørt af långivningen fra staten til fonden. Renten tilskrives hovedstolen og tilbagebetales som en del af afdraget i stk. 3.

Midler som er udbetalt efter § 15 a, og som for den enkelte lønmodtager ikke kan indeholdes i indberettede tilgodehavende feriemidler efter lovens § 2 for den pågældende lønmodtager, og som fonden ikke har fået tilbageført fra lønmodtageren, fragår i hovedstolen på statens lån og fonden pålægges ikke rente på disse midler. Fonden skal opgøre og rapportere sådanne beløb til Finansministeriet.

Det foreslås i § 15 c, stk. 3, 1. pkt., at når der sker en indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler, foretages der et afdrag på lånet svarende til de udbetalte feriemidlers forholdsmæssige andel af de samlede tilgodehavende feriemidler for indbetalingens tilhørende lønmodtagere.

Forslaget vil medføre, at fonden skal opgøre den forholdsmæssige andel, der vedrører statens udlæg, hver gang en arbejdsgiver foretager en indbetaling vedrørende en person, der har fået en førtidig udbetaling af feriemidlerne. Den opgjorte andel af indbetalingen fastsættes for hver lønmodtager individuelt på baggrund af det udbetalte beløb efter § 15 a set i forhold til de indberettede tilgodehavende feriemidler for lønmodtageren efter § 2 i loven. Selvom den forholdsmæssige andel er tiltænkt at svare til værdien af tre ugers feriemidler, kan den endeligt opgjorte andel variere ud fra det endelige ferieindkomstgrundlag, som lønmodtagernes samlede tilgodehavende på feriemidler fastsættes ud fra.

Den opgjorde andel overføres til staten, og lånet afdrages tilsvarende. I det tilfælde at fonden modtager indbetalinger fra flere arbejdsgivere vedrørende den samme lønmodtager, opgøres den samme forholdsmæssige andel af hver indbetaling for den pågældende lønmodtager og overføres til staten. Når alle arbejdsgivere har indbetalt deres ferieforpligtelse og afregningen til staten er foretaget, vil lånet være fuldt ud tilbagebetalt. Lånet er ud over disse afdrag uopsigeligt og kan ikke indfries før tid af øvrige hensyn.

I tilfælde af arbejdsgivers konkurs er fonden berettiget til at kræve tilgodehavende feriemidler dækkes af Lønmodtagernes Garantifond, hvis arbejdsgiveren ikke forinden har indbetalt det skyldige beløb. Lønmodtagerens Garantifond dækker alene nettobeløbet, som efter skat udgør 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler, idet staten afstår fra at opkræve skattebetalingen på midlerne. Hvis fonden allerede har udbetalt midlerne til den berettigede lønmodtager og i forbindelse hermed har trukket skat af midlerne, er fonden berettiget til at tilbagesøge skattebetalingen på 38 pct. hos Skattestyrelsen. Betalinger fra Lønmodtagernes Garantifond og eventuelle tilbageførte beløb fra Skattestyrelsen afdrages forholdsmæssigt til staten på samme måde som for øvrige feriemidler. Afdraget falder, når betalingen er modtaget fra Lønmodtagernes Garantifond.

Det foreslås yderligere i § 15 c, stk. 3, 2. pkt., at tilskrivningen af renter for et afdrags andel af det samlede udestående stopper på tidspunktet, hvor fonden modtager den tilhørende indbetaling fra en arbejdsgiver.

Forslaget vil medføre, at forrentningen af statens andel af et afdrag ophører på det tidspunkt, hvor en arbejdsgiver indbetaler til fonden. Der kan være en forsinkelse mellem, hvornår arbejdsgiverne indbetaler til fonden, og hvornår fonden hernæst afdrager statens andel af denne indbetaling. Denne mellemperiode forrentes ikke, da fonden i så fald vil skulle betale denne forrentning fra en del af lønmodtagernes afkast.

Tilsvarende foreslås det i § 15 c, stk. 4, at statens andel af feriemidler, der frem til 31. december 2020 er indbetalt af FerieKonto eller private feriekasser til fonden, afdrages, når lønmodtagers individuelle tilgodehavende feriemidler er opgjort. Feriemidlerne forrentes ikke. Dog fragår et evt. negativt afkast forholdsmæssigt i fondens afdrag.

Forslaget vil medføre, at allerede indbetalte midler til fonden, der senere bliver afdraget en andel af til staten, ikke bliver forrentet yderligere indtil afdragsdatoen. Dog vil et eventuelt negativt afkast skulle fradrages forholdsmæssigt i statens andel af feriemidlerne. Det drejer sig om midler fra bl.a. FerieKonto og private feriekasser. Efter fonden i forventet marts 2021, har opgjort hvilke lønmodtagere midlerne tilhører, afdrages den førtidige udbetalings forholdsmæssige andel til staten for de lønmodtagere, som har anmodet om den førtidige udbetaling. De resterende midler forbliver i fonden og forvaltes som efter gældende lov.

Arbejdsgiverens indbetaling indbefatter indeksering, der er pålignet de tilgodehavende midler frem til den seneste kendte indekseringssats efter lovens § 7. Hvis en arbejdsgiver indbetaler mellem to indeksreguleringsdatoer, betaler arbejdsgiveren efterfølgende på fondens krav et forholdsmæssig indekseringsbeløb for den periode, der er gået fra den seneste indeksering efter lovens § 7 og frem til tidspunktet for indbetaling. Fonden beregner det forholdsmæssige indekseringsbeløb, når der foreligger en ny indekseringssats efter § 7, som dækker den periode, hvori indbetalingen fandt sted. Statens afdrag i dette tilfælde foreslås opgjort som den forholdsmæssige andel af hver betaling på indbetalingstidspunkterne.

I § 15 c, stk. 5, foreslås, at finansministeren fastsætter nærmere vilkår for låneordningen, herunder for udbetaling af lånet, opgørelse af lånets hovedstol, renteberegning, og betalingsfrister for fondens afdrag samt fondens rapportering om lånet.

Forslaget vil medføre, at finansministeren kan udstede bekendtgørelse til at fastsætte nærmere vilkår omkring lånet mellem staten og fonden. Det omhandler beregningsmetoder, frekvens og omfang af rapportering til staten vedrørende tilbagebetaling af lånet og dets betalingsfrister. Der kan endvidere være behov for at fastsætte nærmere regler for, hvordan hovedstolen opgøres ved de løbende ændringer i omfanget af førtidige udbetalinger, samt ændringer i krav om tilbagebetaling fra lønmodtagere. Der kan også være behov for at fastsætte beregningsmetoder for renteberegningen. Endelig kan der være behov for nærmer regler om behandling af fondens krav mod arbejdsgivere, der ikke indbetaler til fonden efter fondens påkrav herom, jf. gældende §§ 9,10 og 11. Det er finansministeren, der sætter vilkårene, da lånet gives af staten.

I § 15 d foreslås det, at staten afholder alle udgifter til administration af opgaverne efter §§ 15 a-c i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Forslaget vil medføre, at staten dækker alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med opgaven med førtidig udbetaling af feriemidler. Opgaven med udvikling og administration af den førtidige udbetaling af feriemidler varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, der leverer teknisk og administrativ bistand til fonden, som hører under Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forvaltning. Bistanden til fonden er på omkostningsdækket basis såvel hos Arbejdsmarkedets Tillægspension som hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Med forslaget, vil staten dermed finansiere Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger ved udvikling og varetagelse af administrationen af førtidig udbetaling af feriemidlerne.

Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1 og 2.2.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 26 at klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter denne lov, skal indgives til fonden, inden 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Fonden vurderer, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med § 1, nr. 7, foreslås det, at der i § 26 indsættes en henvisning til nyt § 26, stk. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 8, om ny § 26, stk. 2, hvoraf det følger, at fondens afgørelser om førtidig udbetaling af feriemidler efter den foreslåede § 15 a ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til de særlige bemærkninger til den foreslåede bestemmelse herom umiddelbart nedenfor.

Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 26, at klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter denne lov, skal indgives til fonden, inden 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Fonden vurderer, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med § 1, nr. 8, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 26, hvorefter fondens afgørelser om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 15 a, ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til § 2

Til nr. 1

Der er grænser for, hvor høj en indkomst en uddannelsessøgende, der modtager statens uddannelsesstøtte (SU), må have for at kunne beholde den udbetalte støtte.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte foretager derfor efter udgangen af hvert støtteår en indkomstkontrol, hvor den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret sammenholdes med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Årsfribeløbet og uddannelsesfribeløbet er sammensat af månedlige fribeløb, hvis størrelse afhænger af den uddannelsessøgendes støttemæssige status. Fx gælder det laveste fribeløb på 8.957 kr. (2020-niveau) for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og 13.542 kr. (2020-niveau) for uddannelsessøgende i videregående eller privat uddannelse i måneder med SU. Det mellemste fribeløb på 19.840 kr. (2020-niveau) gælder i måneder med fx fravalg af SU, og det højeste fribeløb på 38.187 kr. (2020-niveau) gælder fx i måneder, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddannelse. Der henvises til §§ 22-24 i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.

Overskrider egenindkomsten den uddannelsessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den uddannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støtte.

Efter SU-lovens § 23, stk. 2, består egenindkomsten af enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Det er de skatteretlige regler, der afgør, hvilke indtægter der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten, og i hvilket indkomstår.

Ved opgørelsen af egenindkomsten anvendes oplysninger, som styrelsen indhenter fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1. Oplysningerne hentes elektronisk, når skattemyndighederne har behandlet støttemodtagerens årsopgørelse for det senest afsluttede år og indgår på den baggrund automatisk ved styrelsens opgørelse af den enkelt støttemodtagers egenindkomst.

I egenindkomsten fradrages efter SU-lovens § 23, stk. 3, alene SU-stipendium, befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og tilskrevne renter af beløb, der er opsparet senest den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 29. oktober 1986.

SU-lovens bestemmelser om fradrag af skattepligtig indkomst, jf. SU-lovens § 23, stk. 3, er udtømmende. Fradrag af førtidig udbetaling af feriemidler, efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, i den uddannelsessøgendes egenindkomst kræver derfor særskilt hjemmel i SU-loven.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 1, at der indsættes et nyt nr. 3 i SU-lovens § 23, stk. 3, hvorefter førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler fradrages i de uddannelsessøgendes egenindkomst, hvormed de førtidig udbetalte feriemidler medtages i opregningen af de ydelser, der ikke indgår i opgørelsen af egenindkomsten.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 ikke vil påvirke opgørelsen af de uddannelsessøgendes egenindkomst. Hermed sikres det, at de uddannelsessøgende, som vælger at få førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, ikke vil komme i en situation, hvor de - grundet udbetalingen af feriemidler - bliver stillet over for et krav om at tilbagebetale SU eller må fravælge SU i en eller flere måneder for at undgå tilbagebetalingskrav.

Til brug for den endelige tildeling af SU vil styrelsen hos skattemyndighederne indhente de nødvendige oplysninger vedrørende den uddannelsessøgendes førtidige udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Det forventes, at de førtidigt udbetalte feriemidler bliver identificeret hos skattemyndighederne, således at de enten er holdt uden for indkomstgrundlaget, når styrelsen indhenter indkomstoplysningerne fra skattemyndighederne, eller er identificeret særskilt ved skattemyndighedernes videregivelse af indkomstoplysningerne til styrelsen, der herefter kan foretage fradraget i egenindkomsten. Den konkrete håndtering afklares mellem styrelsen og skattemyndighederne.

Til nr. 2

SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og privat uddannelse, jf. SU-lovens kapitel 4 og 5. Med klippekort henvises til, at SU til en videregående uddannelse er delt op i et klippekort, hvor en måneds SU tæller som et klip. SU til videregående uddannelse gives således efter reglerne om SU inden for klippekortet, og SU til ikke-videregående niveau gives efter reglerne om SU uden for klippekortet.

For uddannelsessøgende, der modtager SU uden for klippekortet, er satsen for SU afhængig af forældreindkomsten, når den uddannelsessøgende er hjemmeboende bortset fra de tilfælde, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 20 år og er startet på sin uddannelse inden den 1. juli 2014. For uddannelsessøgende under 20 år er satsen for SU som udgangspunkt også afhængig af forældreindkomsten, selvom den uddannelsessøgende er udeboende.

For uddannelsessøgende, der modtager SU inden for klippekortet, er satsen for SU afhængig af forældreindkomsten, når den uddannelsessøgende er hjemmeboende og er startet på en ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere.

Forældreindkomstafhængig SU udbetales med et fast grundstipendium og eventuelt et tillæg, der er afhængigt af forældreindkomsten. Det er forældreindkomsten 2 år tilbage, der afgør, hvor stort tillægget til grundstipendiet er. Jo lavere indkomstgrundlaget er, jo større er tillægget til grundstipendiet. Der henvises til SU-lovens §§ 8, 25 og 26, stk. 2.

Forældreindkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Dette følger af SU-lovens § 26, stk. 1.

Forældreindkomsten opgøres automatisk på baggrund af indkomstoplysninger, som styrelsen indhenter elektronisk fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1.

SU-lovens § 26 fastsætter udtømmende det forældreindkomstgrundlag, der skal lægges til grund ved beregning af tillæg til grundstipendiet. Fradrag af førtidig udbetalte feriemidler i forældreindkomstgrundlaget efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, kræver derfor særskilt hjemmel i SU-loven.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, at der indsættes et 2. pkt. i SU-lovens § 26, stk. 1, hvorefter der i indkomstgrundlaget fradrages førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 vil blive fradraget ved opgørelsen af forældreindkomstgrundlaget, som vil skulle lægges til grund for uddannelsessøgendes forældreafhængige SU.

Hermed sikres det, at uddannelsessøgende ikke vil komme i en situation, hvor de - som følge af forældrenes førtidige udbetaling af feriemidler - enten får tildelt et lavere tillægsstipendium til grundstipendiet eller alene kan få udbetalt grundstipendium.

Til brug for tildelingen af forældreafhængig SU vil styrelsen hos skattemyndighederne indhente de nødvendige oplysninger herfor vedrørende den uddannelsessøgendes forældres indkomstgrundlag, herunder fremover oplysninger om førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Det forventes, at de førtidig udbetalte feriemidler kan identificeres hos skattemyndighederne, således at de enten er holdt ude for indkomstgrundlaget, når styrelsen indhenter indkomstoplysningerne fra skattemyndighederne, eller er identificeret særskilt ved skattemyndighedernes videregivelse af indkomstoplysningerne til styrelsen, der herefter kan foretage fradraget i forældreindkomsten. Den konkrete håndtering afklares mellem styrelsen og skattemyndighederne.

Til § 3

Til nr. 1

Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgaver og formål fremgår i dag af § 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvoraf det fremgår, at Arbejdsmarkedets Tillægspension er oprettet med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension. Herudover varetager Arbejdsmarkedets Tillægspension en lang række opgaver, som er fastsat i øvrig lovgivning, og som dermed også falder inden for Arbejdsmarkedets Tillægspensions formål. Dette sker bl.a. i henhold lov om Udbetaling Danmark, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om Lønmodtagernes Garantifond, barselsudligningsloven m.fl.

Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt stk. 2 og 3, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspensions dels kan varetage opgaver henlagt ved lov, dels eventuelt gennem helt eller delvis ejede dattervirksomheder kan drive anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede opgavevaretagelse. Formålet er bl.a. at undgå at skulle ændre lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover, når staten ønsker at lade Arbejdsmarkedets Tillægspension administrere eller yde teknisk bistand til administrationen af forskellige ordninger, fonde mv.

Med det foreslåede stk. 2 opdateres og præciseres § 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at bestemmelsen kommer til at afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktuelle opgavevaretagelse i vidt omfang sker i henhold til anden lovgivning end lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herved tydeliggøres det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension opgavevaretagelse efter anden lovgivning falder inden for Arbejdsmarkedets Tillægspensions formål.

Det vil således være muligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension at få tillagt nye opgaver ved lov da formålsbestemmelsen muliggør det, såfremt der i øvrigt er finansiel og materiel hjemmel hertil.

Med det foreslåede stk. 3 får Arbejdsmarkedets Tillægspension og helt eller delvis ejede dattervirksomheder også mulighed for at drive virksomhed, der er forbundet med eller ligger i naturlig forlængelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions mv. opgavevaretagelse. Det kan fx være aktiviteter, der understøtter opgaver, der allerede varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v., eller som øger effektiviteten på et givet opgaveområde. Der vil være tale om opgaver af mindre væsentlig karakter som fx, at Arbejdsmarkedet Tillægspension skal etablere en hjemmeside eller portal med pensionsoplysninger m.v. Arbejdsmarkedets Tillægspension samt helt eller delvis ejede dattervirksomheder vil således kunne udbygge sine aktiviteter i det omfang en fornuftig udvikling af opgavevaretagelsen tilsiger dette.

Medmindre andet er bestemt ved lov leveres Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse på omkostningsdækket basis. Dette indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opnår en økonomisk gevinst ved opgavevaretagelsen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension - og dermed medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension - derfor heller ikke bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af fejl under opgavevaretagelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dog pligt til at søge at begrænse det økonomiske tab og berigtige fejlen.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på retstilstanden i de ordninger, som allerede administreres ved lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller øvrig lovgivning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der findes ikke i dag regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension via en dattervirksomhed kan yde administrativ bistand til et statsligt aktieselskab. Det foreslås på den baggrund, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra en dattervirksomhed kan yde administrativ bistand til helejede statslige aktieselskaber, der har til formål at rekapitalisere visse store, samfundsbærende, danske virksomheder. Med den foreslåede bestemmelse etableres der således klar hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra en dattervirksomhed kan bistå et statsligt aktieselskab med at gennemføre rekapitalisering af visse store, samfundsbærende, danske virksomheder, der har oplevet økonomiske udfordringer og har behov for rekapitalisering som følge af coronakrisen.

Det foreslås, at den administrative bistand, som Arbejdsmarkedets Tillægspension kan yde fra dattervirksomheder til helejede statslige aktieselskaber ikke omfattes af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Det skyldes, at bistanden retter sig mod en statslig enhed, at aktiviteten er afgrænset til en dattervirksomhed, og at aktiviteten således ikke indebærer en driftsrisiko for medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Omvendt følger det af det almindelige ministerielle ressortansvar, at den minister, hvis lovgivning eller lignende administreres i datterselskabet, har ansvaret for at føre tilsyn med, at lovgivningen overholdes og at loven har den ønskede effekt mv. Dette medfører således, at den minister, der har ressortansvaret for en rekapitaliseringsfond også har ansvaret for at sikre, at fondens samlede virksomhed følger lovgivningen og formålet hermed.

Til nr. 3

Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension må Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af § 26 c, stk. 2 eller 3. Efter den gældende § 26 c, stk. 2, er hovedreglen i § 25 c, stk. 1, undtaget for anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 26 b, stk. 1, 2, 3 og 5, som regulerer ATP's mulighed for at investere i og drive anden virksomhed gennem dattervirksomheder.

Det foreslås at henvisningen i § 26 c, stk. 2, til § 26 b, justeres således, at der fortsat henvises til de korrekte bestemmelser, herunder det nye foreslåede § 26 b, stk. 8.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de øvrige ændringer således, at der fortsat henvises til de korrekte bestemmelser.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2, 4 og 5.

Forslaget vil medføre, at lovens § 3, nr. 1, som vedrører etableringen af en statslig ejet rekapitalieringsfond træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Ikrafttrædelse ved bekendtgørelse i Lovtidende vil medføre, at fonden kan oprettes hurtigst muligt i overensstemmelse med den politiske aftale, hvilket er afgørende for, at Rekapitalieringsfonden kan foretage de fornødne investeringer hurtigst muligt med det formål at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i store, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder, der ellers har vanskeligt ved at finde villige investorer som følge af coronakrisen

Det foreslås i stk. 2, at § 1 træder i kraft 1. september 2020.

Forslaget vil medføre, at processen for førtidig udbetaling af feriemidler vil kunne gå i gang fra 1. september 2020. Forventeligt vil man derfor kunne søge om førtidig udbetaling af feriemidler senest fra oktober 2020, hvorefter første udbetalinger vil finde sted senest fra oktober 2020.

Det foreslås i stk. 3, at § 2 har virkning fra og med støtteåret 2020.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at førtidig udbetaling af feriemidler efter forslagets § 1, nr. 6, ikke vil få indvirkning på opgørelsen af uddannelsessøgendes egenindkomst fra og med støtteåret 2020.

Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at førtidig udbetaling af feriemidler efter forslagets § 1, nr. 6, ikke vil få indvirkning på opgørelsen af forældreindkomstgrundlaget fra og med indkomståret 2020.

Det foreslås i stk. 4, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat vil den opgjorte slutskat skulle korrigeres for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 1, nr. 6.

Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken for indkomståret 2020 som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, for så vidt angår de kommuner, der for 2020 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen for 2020 sker med baggrund i aktstykke 162, 2018/19, tiltrådt af Finansudvalget den 24. september 2019. Det fremgår af aktstykket, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2020 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2020 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Endelig foreslås det i stk. 5, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger opgjort af Skatteministeriet vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022. Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2020 efter stk. 4, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2022. Efterreguleringen afregnes i 2023.

Det bemærkes, at de af lovforslaget omfattede love ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov