Fremsat den 22. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love, og lov om en rejsegarantifond

(Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene Digital opgaveløsning og Engelsk og bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden)

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 525 af 27. april 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 53, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«: »og 2«, og »en erhvervsuddannelse« ændres til: »uddannelse«.

2. I § 55, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

3. I § 55 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Der kan gives tilbud efter § 96, som rækker ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.«

4. I § 96, stk. 1, ændres »tilbud om en erhvervsuddannelse« til: »tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse«, og efter »lov om erhvervsuddannelser« indsættes: », og personer omfattet af § 6, nr. 2, som er fyldt 30 år, kan få tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser«.

5. § 96, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

6. I § 96, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter »pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«: »og lov om aktiv socialpolitik«.

7. § 100, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

8. I § 100 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Tilbud om uddannelse efter § 96 kan alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.«

9. I § 195, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »deltagerbetaling«: », jf. dog § 196 «.

10. I § 196, stk. 1, ændres »erhvervsuddannelse« til: »uddannelse«, og efter »§ 96« indsættes: », herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4«.

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 og § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 a, stk. 1, ændres »erhvervsuddannelse« til: »uddannelse«.

2. I § 75 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »erhvervsuddannelse« til: »uddannelse«.

§ 3

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 23. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres »offentlige og private virksomheders ansatte« til: »beskæftigede og ledige«.

2. I § 5, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2« til: »§ 4, stk. 1 og 2«.

3. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 4

I lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 13 og 15, ophæves.

2. I § 14, stk. 2, og § 15, stk. 1, ændres »8, 10, 13 og 15« til: »8 og 10«.

§ 5

I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli 2018, som ændret ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 og nr. 612 af 14. maj 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører. Erhvervsministeren kan i den forbindelse bemyndige Rejsegarantifonden til at administrere udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, herunder til at træffe afgørelse om udbetaling af tilskud.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. §§ 1 og 2, træder i kraft den 1. august 2020.

Stk. 3. § 3, nr. 1 og 3, og § 4, træder i kraft den 1. september 2020.

Stk. 4. § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 17. juni 2020 indgået Aftale om styrket opkvalificering.

Lovforslaget har til formål at udmønte aftalens initiativer vedrørende ændringerne i uddannelsesløft inden for en pulje, som kræver lovændringer på Beskæftigelsesministeriets område, der skal træde i kraft den 1. august 2020.

Lovforslaget har videre til formål at udmønte aftalens initiativ vedrørende grundlæggende it- og engelskkompetencer til flere på Børne- og Undervisningsministeriets område, som skal træde i kraft henholdsvis den 1. september 2020 og den 1. januar 2021.

Der er endelig indarbejdet en bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden i lov om en rejsegarantifond, som skal træde i kraft den 1. juli 2020.

Derudover er der dele af aftalen, som også skal træde i kraft den 1. august 2020, men som udmøntes på bekendtgørelsesniveau. Det gælder bl.a. aftalens midlertidige initiativer om faglært gennem voksenlærlingeordningen.

For de dele af aftalen på Beskæftigelsesministeriets område, som udmøntes som lovændringer med ikrafttræden den 1. januar 2021, vil der i efteråret 2020 blive fremsat lovforslag.

2. Baggrund

Det fremgår bl.a. af aftalen om styrket opkvalificering, at aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen (S, V, DF, RV og K) er enige om en aftale, der skal styrke opkvalificering af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023. Desuden indeholder aftalen enkelte initiativer, som også på længere sigt skal sikre uddannelsesløft af ledige.

Det fremgår videre af aftalen, at siden Danmark lukkede gradvist ned i midten af marts, er arbejdsløsheden steget med godt 42.000 personer. Ufaglærte og faglærte er særligt hårdt ramt. Samtidig holder lønkompensationsordningen hånden under mere 250.000 lønmodtagere, og ikke alle ventes at blive kaldt tilbage på arbejde igen, når ordningen udløber senere på året. På den baggrund er aftalepartierne enige om at investere i opkvalificering af ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse, så nedgangsperioden bliver brugt til at uddanne og omstille arbejdsstyrken. Gennem opkvalificering kan borgerne varetage nye funktioner inden for samme fagområde eller blive omskolet til nye brancher og fag.

Det fremgår, at aftalepartierne er optagede af, at opkvalificeringsindsatsen i Danmark er målrettet områder, hvor der forventes at være behov for arbejdskraft. Det er afgørende for aftalepartierne, at opkvalificeringsindsatsen ikke er baseret på tilfældige kurser uden et klart jobsigte.

Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne er enige om at justere uddannelsesløftet, så flere ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, og at ordningen styrkes med følgende tiltag:

- Man behøver ikke at færdiggøre erhvervsuddannelsen inden for dagpengeperioden. Hermed kan uddannelsen efter ophør af dagpengeperioden fortsætte gennem voksenlærlingeordningen eller den ydelse, som den ledige er berettiget til (fx SU eller kontanthjælp).

- Man kan tage særskilte dele af en erhvervsuddannelse, fx et grundforløb.

- Man kan tage alle erhvervsuddannelser. Det gælder også uddannelser, som ikke udbyder skolepraktik, fx slagter eller mejerist.

Det fremgår derudover, at jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og enten ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløftet.

Det fremgår desuden af aftalen, at det nye uddannelsesløft bliver fulgt op af uddannelsesambassadører, der i 2020-2021 skal motivere ledige til at starte en erhvervsuddannelse. Ambassadørerne vil rådgive ledige om uddannelsesløftet og voksenlærlingeordningen og hjælpe de ledige til at indgå uddannelsesaftaler med virksomheder. Ambassadørerne vil samtidig rådgive job- og virksomhedskonsulenter, så også de kan vejlede ledige og virksomheder om løft til faglært. Som noget nyt vil a-kasser kunne søge om en uddannelsesambassadør. Midlerne i puljen fordeles med i alt 20 mio. kr. til jobcentrene og 10 mio. kr. til a-kasserne.

Det fremgår endelig, at aftalepartierne er enige om at give alle i arbejdsstyrken (ledige og beskæftigede) adgang til fagene FVU-digital og FVU-engelsk og fjerne det nuværende krav om, at fagene kun kan udbydes som virksomhedsrettede forløb. Udvidelsen af fagene vil gælde i 2020-2021, da de to FVU-fag er en del af trepartsaftalen fra 2017, som udløber i 2021. Fx kan en tjener styrke sine engelskkundskaber med henblik på servering for internationale turister.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Et justeret uddannelsesløft

3.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 90 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personer, der er omfattet af en af målgrupperne i lovens § 6, bortset fra bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 11, få tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt.

Det betyder, at alle målgrupper efter loven, bortset fra fleksjobbere og førtidspensionister kan få tilbud om ordinær uddannelse, f.eks. tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter lovens § 90. Det er jobcenteret, der bevilger uddannelsestilbud efter § 90.

Staten yder ikke refusion til kommunernes udgifter til tilbud om uddannelse efter lovens § 90, bortset fra udgifter til tilbud for personer i jobafklarings- og ressourceforløb og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, hvor staten refundere 50 pct. af kommunens udgifter til tilbuddet.

Efter den gældende § 96 i loven, kan dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, inden for en pulje, få tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser i følgende tilfælde:

1) Personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, (det vil sige, at personen er ufaglært).

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at personen er faglært med en forældet uddannelse).

Det er desuden en betingelse, at hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Under uddannelsen er personen fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende, herunder fra pligten til at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og stå til rådighed for henvist arbejde.

Det er jobcenteret, der bevilger disse tilbud om en erhvervsuddannelse. Inden for puljen til uddannelsesløft refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til disse tilbud om en erhvervsuddannelse, jf. lovens § 196, stk. 1.

Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, er der fastsat nærmere regler om puljen i bekendtgørelse nr. 1318 af 9. december 2019 om puljen til uddannelsesløft. I bekendtgørelsen er der fastsat regler om puljens anvendelsesområde, fordeling, udbetaling og administration, m.v.

Der er bl.a. fastsat regler om, at kommunen fra puljen til uddannelsesløft kan få dækket 80 procent af udgifterne til køb af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser til dagpengemodtagere uden grundforløb og praktikforløb (erhvervsuddannelse for voksne (EUV 1)) eller erhvervsuddannelser til dagpengemodtagere med eller uden grundforløbets 2. del og med praktikforløb (erhvervsuddannelse for voksne (EUV 2)), såfremt praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik på den valgte erhvervsuddannelse.

Efter den gældende § 53, stk. 2, i loven, kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er en fravigelse af hovedreglen i § 53, stk. 1, om, at tilbud bl.a. skal gives med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det vil sige hovedreglen om, at tilbuddet skal være den hurtigste vej til job og selvforsørgelse.

Efter den gældende § 55, stk. 1, i loven, kan der til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i loven, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Efter bestemmelsens stk. 3, kan jobcenteret dog lade et tilbud fortsætte for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Det er jobcenteret, der vurderer, om et tilbud kan fortsætte ved ydelsesskift/målgruppeskift og i givet fald bevilger det.

Efter den gældende § 100, stk. 2, i loven, kan et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.

Bestemmelsen fastslår, at et sådant tilbud alene kan gives efter aftale med dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har dermed ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud. Men når dagpengemodtageren har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har dagpengemodtageren pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet. Deltager en dagpengemodtager ikke, eller afbryder personen uddannelsen, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven og regler fastsat i medfør af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser for personen.

Med hjemmel i lovens § 192 er der fastsat nærmere regler om forsøg med uddannelsesløft, der fraviger lovens § 96. Der er fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1464 af 16. december 2019 om forsøg på beskæftigelsesområdet om bl.a. udvidelsen af målgruppen til visse faglærte dagpengemodtagere og om mulighed for at give tilbud inden for puljen, hvis dagpengemodtageren kan gennemføre mindst 4/5 af erhvervsuddannelsen i dagpengeperioden, såfremt personen erklærer sig villig til at færdiggøre den resterende del af uddannelsen på ordinære vilkår. Der er videre fastsat regler i bekendtgørelse nr. 155 af 27. februar 2020 om forsøg i henhold til udfordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 294 af 26. marts 2020 om, at visse kommuner kan gennemføre forsøg med udvidelse af målgruppen for uddannelsesløftet (til visse faglærte dagpengemodtagere m.fl.).

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det indgår i den politiske aftale om styrket opkvalificering, at man som led i et uddannelsesløft skal kunne tage en hel eller dele af en erhvervsuddannelse, f.eks. et grundforløb, at man skal kunne tage særskilte dele af alle erhvervsuddannelser - også uddannelser, som ikke udbyder skolepraktik, og at uddannelsen efter ophør af dagpengeperioden skal kunne fortsætte gennem voksenlærlingeordningen eller den ydelse, som den ledige herefter er berettiget til, f.eks. SU eller kontanthjælp, og endelig at jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og enten ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, skal kunne tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløft.

Det foreslås derfor, at muligheden for tilbud for dagpengemodtagere inden for puljen udvides, så der kan gives tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser. Det betyder, at der fremover ikke stilles krav om, at der skal gives tilbud om en hel erhvervsuddannelse, og om at hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den lediges resterende dagpengeperiode. Dermed kan der inden for de generelle regler om puljen f.eks. gives tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse.

Der ændres ikke på betingelserne om, at dagpengemodtagere skal være fyldt 30 år og enten være ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse for at få tilbud inden for puljen.

Det foreslås videre, at målgruppen for tilbud inden for puljen til uddannelsesløft udvides, så der fremover kan gives tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse til jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt 30 år, og som enten er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse.

Det foreslås videre, at tilbuddet om et grundforløb på en erhvervsuddannelse til jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, kan gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og at tilbuddet alene kan gives efter aftale med personen. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet har dermed ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud. Men når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet. Deltager personen ikke i, eller afbryder personen uddannelsen, vil det kunne få ydelsesmæssige konsekvenser for pågældende efter reglerne om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmuligheder m.v. i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås desuden, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der deltager i et tilbud om et grundforløb, er fritaget fra pligten efter lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og stå til rådighed for henvist arbejde.

Med forslaget vil der for tilbud inden for puljen til uddannelsesløft gælde de samme regler for jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som der gælder for dagpengemodtagere i forhold til betingelser om alder, forudgående uddannelsesniveau, overordnet formål med tilbud og for rådighed, herunder reglerne om, at et tilbud inden for puljen til uddannelsesløft skal aftales, men at der er pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når der er indgået aftale herom.

Det foreslås endelig, at dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der har fået et tilbud inden for puljen til uddannelsesløft, får ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelsesskift og overgang til en anden målgruppe i loven.

Det kan f.eks. være dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge, og som i øvrigt opfylder betingelserne for ret til kontanthjælp, og som ved dagpengeophør derfor overgår til at modtage kontanthjælp og omfattes af målgruppen for kontanthjælpsmodtagere i lovens § 6, nr. 2, som er fyldt 30 år. Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke ret til en forsørgelsesydelse.

Det foreslås, at tilbuddet herefter kan fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på SU, hvis pågældende har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen får en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Retten til at fortsætte tilbuddet gælder, selvom personer i den nye målgruppe ikke i øvrigt har mulighed for at påbegynde tilbud inden for puljen.

Det foreslås i tilknytning hertil, at reglen om refusion for tilbud under puljen til uddannelsesløftet tilrettes, så der under puljen også kan dækkes udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.

Med forslaget om ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelsesskift/målgruppeskift vil personen få mulighed for at kunne færdiggøre hele eller dele af den erhvervsuddannelse eller det grundforløb, som personen er påbegyndt som dagpengemodtager eller jobparat kontanthjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet. Dette gælder, selvom personer i den nye målgruppe ikke umiddelbart er omfattet af reglerne om uddannelse inden for puljen til uddannelsesløft.

Med ændringerne vil jobcentrene inden for puljen til uddannelsesløft kunne give tilbud om en hele eller dele af en erhvervsuddannelse til dagpengemodtagere og tilbud om grundforløb på en erhvervsuddannelse til jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og samtidig vil personen ved ophør med den hidtidige ydelse have ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift er omfattet af en af lovens øvrige målgrupper.

Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, vil reglerne i bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft blive ændret i overensstemmelse med ændringerne i loven, herunder vil kravet om, at en uddannelse skal kunne gennemføres med skolepraktik blive afskaffet. Derudover forventes der fastsat ændrede regler om fordeling af midlerne på baggrund af, at tilbud under puljen fremover også kan gives til jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Med hjemmel i lovens § 192 forventes der videre foretaget ændringer i reglerne om forsøg i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, så reglerne tilrettes i overensstemmelse med ændringerne i loven.

Beskæftigelsesministeren har hjemmel i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. I medfør af denne hjemmel vil det i bekendtgørelse om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate, blive fastsat, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der deltager i tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse, jf. § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Med dette lovforslag ændres der ikke på satserne for dagpengemodtagere, der deltager i et uddannelsesløft efter § 96 i loven.

3.2. Udvidet adgang til FVU-fagene Digital opgaveløsning og Engelsk

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 23. maj 2019, at undervisningen i fagene Digital opgaveløsning (FVU-digital) og Engelsk (FVU-engelsk) udbydes for offentlige og private ansatte.

Fagene adskiller sig derved fra de andre FVU-fag, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. De andre FVU-fag er Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-dansk), Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik) og Mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede (FVU-start). Disse fag udbydes åbent og kan ikke forbeholdes en bestemt deltagerkreds, jf. § 5, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, medmindre de gennemføres lokalt på offentlige og private virksomheder, i foreninger og faglige organisationer, på uddannelsesinstitutioner m.v., jf. § 3, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Fagene FVU-digital og FVU-engelsk blev indført ved lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) (herefter ændringsloven).

Ændringsloven var en opfølgning på Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) af 29. oktober 2017 mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner og AC samt Landsorganisationen i Danmark og FTF, der nu indgår i Fagbevægelsens Hovedorganisation).

Det følger af trepartsaftalen, at det aftalte initiativ om fagene FVU-digital og FVU-engelsk kun skal gælde i aftaleperioden 2018-2021. Bestemmelserne om fagene er derfor alene gældende indtil den 1. januar 2022, hvor § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne nyaffattes, således at fagene FVU-digital og FVU-engelsk derefter ikke længere indgår i FVU-fagrækken. Der henvises til § 2, nr. 6, i ændringsloven.

Fagene FVU-digital og FVU-engelsk skal bidrage til at opkvalificere ansatte i offentlige og private virksomheder med hensyn til basale færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion. Fagene udbydes derfor alene som virksomhedsrettede forløb og kan foregå både på virksomheder og på uddannelsesinstitutioner (voksenuddannelsescentrene og deres driftsoverenskomstparter).

Ved en virksomheds ansatte forstås personer, som modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Ved afgørelsen af, om en person er ansat, lægges der vægt på, om den pågældende er underlagt virksomhedens instrukser, tilsyn og kontrol, og om vedkommende skal have indeholdt A-skat og AM-bidrag af vederlaget. Det kan ligeledes indgå, om den pågældende i overvejende grad arbejder for virksomheden eller har en aftale om en løbende arbejdsydelse.

Optagelsen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk sker på baggrund af en vurdering, som uddannelsesinstitutionen foretager i samarbejde med virksomheden, af, om den ansatte vil kunne få udbytte af undervisningen, jf. § 10, stk. 4, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning. Der indgår således ikke brug af obligatoriske test ved optagelse til FVU-digital og FVU-engelsk på samme måde som til FVU-dansk og FVU-matematik efter de gældende regler i § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning.

Undervisningen i FVU-digital og FVU-engelsk sættes i forhold til medarbejdernes og virksomhedernes konkrete efterspørgsel og har således ikke den samme generelle karakter, som det er tilfældet med de andre FVU-fag. Det afspejles også i læreplanerne for FVU-digital og FVU-engelsk i bilag 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning, hvor det fremgår, at fagene alene udbydes som virksomhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har behov for at styrke deres basale færdigheder i digital opgaveløsning eller engelsk inden for deres jobfunktion. Fagene har således et praksisnært fokus. De faglige mål og indholdet af fagene sikrer dog, at de opnåede færdigheder kan anvendes generelt.

Reglerne om optagelse og læreplanerne er fastsat i henhold til § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om bl.a. undervisningen, herunder om adgangen til denne.

FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af det almindelige åbenhedskrav i § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvorefter FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start skal udbydes mindst fire gange om året af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder. Åbenhedskravet indebærer, at alle, der er berettiget til FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start, kan modtage denne undervisning inden for en rimelig geografisk afstand (dvs. naturlige geografiske områder) og på flere typer af institutioner. FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af åbenhedskravet som følge af, at fagene alene udbydes som virksomhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har behov for at styrke deres basale færdigheder i digital opgaveløsning eller engelsk inden for deres jobfunktion.

FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvorefter regionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter loven koordinerer indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbud af FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start og kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Baggrunden for, at FVU-digital og FVU-engelsk ikke er omfattet af forpligtelsen til koordinering af indsatsen er, at udbyderne kan tilrettelægge udbuddet af de to fag målrettet ud fra den konkrete efterspørgsel, der er fra virksomhederne, hvorfor behovet for koordinering ikke er relevant.

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om styrket opkvalificering gennem investeringer i opkvalificering, at adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk skal åbnes for alle voksne borgere, der indgår i arbejdsstyrken, dvs. såvel beskæftigede som ledige. Dette er en udvidelse i forhold til i dag, hvor fagene alene udbydes som virksomhedsrettede forløb for offentlige og private virksomheders ansatte.

Baggrunden herfor er, at udbredelsen af digitale løsninger i offentligheden og på arbejdsmarkedet skaber et behov for, at alle i arbejdsstyrken besidder grundlæggende it-færdigheder. Som følge af globaliseringen, og idet engelsk i stigende grad anvendes på arbejdspladser, er der et stigende behov for, at arbejdsstyrken besidder basale engelsksproglige kompetencer.

Fagene FVU-digital og FVU-engelsk blev oprettet med Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) af 29. oktober 2017 for at medvirke til dækningen af dette behov. Jf. ovenfor, kan de to fag i dag alene udbydes som virksomhedsrettede forløb for offentlige og private virksomheders ansatte. Fagene kan således ikke tages af beskæftigede uden for virksomhedsregi, ligesom der ikke i FVU-fagrækken er et tilbud til ledige personer i arbejdsstyrken, der mangler basale it- og engelsksproglige færdigheder.

Det foreslås derfor, at FVU-digital og FVU-engelsk åbnes for alle i arbejdsstyrken. Dermed vil både beskæftigede og ledige kunne deltage i undervisningen i disse FVU-fag. Der vil heller ikke længere være krav om, at fagene kun kan udbydes som virksomhedsrettede forløb. Det vil betyde, at beskæftigede kan deltage i undervisningen i fagene, uden at undervisningen afvikles som led i et virksomhedsrettet forløb. Udvidelsen med ledige vil primært omfatte personer, der er omfattet af målgrupperne oplistet i § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019. Det er ikke er hensigten med udvidelsen af målgruppen for FVU-digital og FVU-engelsk med ledige, at kommunerne skal kunne visitere unge ledige under 25 år til disse fag, hvis de unge er i målgruppen for forberedende grunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse, ligesom kommunerne i forvejen ikke kan visitere unge ledige under 25 år til de øvrige FVU-fag, hvis de unge er i målgruppen for FGU.

Udvidelsen af personkredsen, der kan deltage i FVU-digital og FVU-engelsk, vil dog kun omfatte personer, der indgår i arbejdsstyrken. Personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken, f.eks. fordi de modtager alderspension og ikke har arbejdsmarkedstilknytning i form af beskæftigelse, vil således ikke kunne deltage i fagene, selvom de i øvrigt måtte opfylde adgangsbetingelserne til forberedende voksenundervisning.

Optagelsen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk vil ske ud fra en vurdering af, om en deltager vil kunne få udbytte af undervisningen.

Med hensyn til beskæftigede, der skal deltage i fagene som virksomhedsrettede forløb, vil uddannelsesinstitutionen som hidtil skulle fortage vurderingen i samarbejde med virksomheden. For ledige, der skal deltage i fagene som led i beskæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle foretage vurdering efter indstilling fra jobcentrene. For beskæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede forløb, og for ledige, der ikke skal deltage som led i beskæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle foretage vurderingen.

Vurderingen af, om beskæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede forløb, og om ledige vil kunne få udbytte af undervisningen i FVU-digital og FVU-engelsk, forventes at blive understøttet med brug af en obligatorisk samtaleguide ved optagelsen. Der vil særligt for ledige, der skal deltage i fagene som led i beskæftigelsesindsatsen, blive etableret en ordning, hvorefter jobcentrene i deres vurdering af den lediges muligheder vejledende kan benytte samtaleguiden og på den baggrund indstille til VUC, at den ledige tilbydes FVU.

Der vil blive fastsat regler om krav m.v. i forbindelse med optagelse og samtaleguide i medfør af den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Udvidelsen af adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk vil ikke ændre ved den bestående mulighed for, at undervisningen på hold i disse fag kan udbydes virksomhedsrettet og være forbeholdt ansatte på en bestemt virksomhed, jf. de gældende bestemmelser i § 3, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Undervisningen i fagene FVU-digital og FVU-engelsk for beskæftigede, der ikke deltager i virksomhedsrettede forløb, og ledige kan ske på hold, der udbydes åbent, men kan også ske lokalt på offentlige og private virksomheder, i foreninger og faglige organisationer, på uddannelsesinstitutioner m.v., jf. de gældende bestemmelser i § 3, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Udvidelsen af adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk til også at omfatte beskæftigede, der ikke deltager i virksomhedsrettede forløb, og ledige vil desuden forudsætte mindre tilpasninger i læreplanerne for fagene, som følge af at undervisningen i fagene for disse grupper ikke kan sættes i forhold til medarbejdernes konkrete jobfunktioner, men må have et generelt afsæt i arbejdsmarkedets behov for kompetencer i digital opgaveløsning og engelsk. Der vil blive fastsat regler herom i medfør af den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Som følge af den foreslåede udvidelse af adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk til også at omfatte beskæftigede, der ikke deltager i virksomhedsrettede forløb, og ledige foreslås det, at FVU-digital og FVU-engelsk i lighed med FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start omfattes af det almindelige åbenhedskrav i § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Det vil betyde, at FVU-digital og FVU-engelsk ligesom de tre andre FVU-fag skal udbydes mindst fire gange om året af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder i 2021. Det betyder endvidere, at VUC's ansvar for at tilbyde fagene inden for en rimelig geografisk afstand (defineret som beliggende inden for 75 minutters befordringstid med nærmeste offentlige transportmiddel fra deltagerens bopæl, medmindre tilbuddet ligger inden for en afstand på 30 km ad offentlig vej), vil blive aktualiseret. Med virksomheders ansatte som hidtil eneste målgruppe har dette ikke været gældende.

I 2020, hvor fagene først kan udbydes fra 1. september 2020, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne m.v. sikrer et udbud i efteråret 2020 så vidt muligt, men da institutionerne ikke har kunnet planlægge undervisningen før sommerferien, stilles der ikke krav om et mindst antal udbud i efteråret.

Det foreslås endvidere, at FVU-digital og FVU-engelsk i lighed med FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start omfattes af bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvorefter regionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter loven koordinerer indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbud af FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start og kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle.

Den foreslåede udvidelse af adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk ændrer ikke ved, at bestemmelserne om fagene alene er gældende indtil den 1. januar 2022, hvor § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne nyaffattes, således at fagene FVU-digital og FVU-engelsk ikke længere indgår i FVU-fagrækken. Der henvises til § 2, nr. 6, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

For nærmere om udvidelsen af adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, om åbenhedskravet ved udbud af fagene FVU-digital og FVU-engelsk henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og om den regionale koordinering af udbud af FVU-digital og FVU-engelsk til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.3. Bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden

3.3.1. Gældende ret

Rejsegarantifonden er en privat, selvejende institution, der skal yde rejsende bistand, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli 2018 ved en rejseudbyders konkurs. Det følger af § 1, stk. 1, 2. pkt., at Rejsegarantifonden yder bistand i henhold til §§ 5 og 6, når en rejsende har indgået aftale om en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement med en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør, jf. § 20, der på tidspunktet for aftalens indgåelse er registreret i fonden.

Derudover følger det af § 1, stk. 2, i lov om en rejsegarantifond, at Rejsegarantifonden yder bistand i henhold til §§ 5 a og 6, når en rejsende har indgået aftale om en rejseydelse, der udelukkende omfatter flytransport med en udbyder af flytransport.

Rejsegarantifonden er én juridisk enhed, hvis formue regnskabsteknisk indtil den 31. marts 2020 har været opdelt i to fondskasser; en fondskasse for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, jf. §§ 2 a og 2 b, og en flyrejsefondskasse vedrørende den i § 2 c, nr. 1, litra e, nævnte rejseydelse. De to fondskasser opgøres separat, men der kan under visse omstændigheder optages lån mellem fondskasserne, jf. § 9 c.

Ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 blev Rejsegarantifonden udvidet med en tredje fondskasse: Fondskassen for ekstraordinære omstændigheder. Med fondskassen for ekstraordinære omstændigheder blev Rejsegarantifondens formål udvidet til også at dække ekstraordinære situationer, som f.eks. den aktuelle situation som følge af COVID-19, der hindrer rejsens gennemførelse, uden at rejseudbyderen er gået konkurs. Der blev samtidigt stillet en statsgaranti på 1,5 mia. kr. til dækning af sådanne ekstraordinære situationer. Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 1 og 2, at såfremt en rejsende har indgået en aftale om en pakkerejse, kan den rejsende få beløb, der er betalt til rejseudbyderen for pakkerejsen, godtgjort af Rejsegarantifonden, hvis pakkerejsen er annulleret af rejseudbyderen eller afbestilt af den rejsende som følge af ekstraordinære situationer, der påvirker væsentlige dele af rejsebranchen. Har rejseudbyderen allerede tilbagebetalt den rejsende for den afbestilte eller annullerede rejse, kan rejseudbyderen få refunderet beløbet af Rejsegarantifonden.

Refusion eller godtgørelse i forbindelse med afbestilte og annullerede rejser sker efter lov nr. 326 af 31. marts 2020 ved træk på statsgarantien på 1,5 mia. kr. Det følger videre af loven, at trækket på statsgarantien skal tilbagebetales kollektivt af Rejsegarantifondens medlemmer som et bidrag fastsat ud fra rejseudbyderens omsætning og uafhængigt af, hvor meget de enkelte medlemmer har trukket på statsgarantien.

Det fremgår af § 7 a, stk. 9, i lov om en rejsegarantifond, at erhvervsministeren kan bestemme, at fondskassen for ekstraordinære situationer skal aktiveres. Erhvervsministeren fastsætter i den forbindelse regler om, hvilke ekstraordinære situationer der kan dækkes, herunder hvor lang en periode dækningen gælder for. Med hjemmel i § 7 a, stk. 9, har ministeren udstedt bekendtgørelse nr. 383 af 6. april 2020 om udmøntning af kapitel 2 a i lov nr. 326 af 31. marts 2020 om udvidet dækningsområde for Rejsegarantifonden som følge af COVID-19. Med bekendtgørelsen aktiveres § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om en rejsegarantifond. Det følger af bekendtgørelsen, at bestemmelserne i § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om en rejsegarantifond gælder for pakkerejser, der er annulleret eller afbestilt på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledning, hvori alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af udbredelsen af COVID-19, og som skulle have været påbegyndt i perioden omfattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning frem til og med den 13. april 2020.

Det følger videre af lovens § 7 a, stk. 3, at Rejsegarantifonden til brug for udbetaling af godtgørelse eller refusion til rejseudbydere eller formidlere for udenlandske rejsearrangører i forbindelse med afbestilte eller annullerede rejser af enhver kan forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre dokumentation for godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om en rejsegarantifond. Det følger videre af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 383 af 6. april 2020, at Rejsegarantifonden kan kræve, at der indsendes en oversigt med oplysninger om de pakkerejser, som er blevet annulleret eller afbestilt i den pågældende periode, og hvor der skal ske godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om en rejsegarantifond. Rejsegarantifonden kan efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, endvidere stille krav til rejseudbyderen om indholdet af oversigten og til den erklæring, rejseudbyderens revisor skal anføre vedrørende oversigten.

Ved bekendtgørelse nr. 472 af 21. april 2020 om ændring af bekendtgørelse om udmøntning af kapitel 2 a i lov nr. 326 af 31. marts 2020 om udvidet dækningsområde for Rejsegarantifonden som følge af COVID-19 blev det præciseret, at godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1 eller stk. 2, sker i forhold til de faktiske omkostninger, som rejseudbyderen har haft i forbindelse med den afbestilte eller annullerede rejse. Rejseudbyderes refusionsanmodning skal således efter bekendtgørelsen indeholde en opgørelse over de faktiske omkostninger, som rejseudbyderen har haft i forbindelse med den afbestilte eller annullerede pakkerejse.

Rejsegarantifonden har ved vejledning af 27. april 2020 anført, hvorledes opgørelse af faktiske omkostninger i forbindelse med ansøgning om godtgørelse eller refusion fra Rejsegarantifonden skal ske.

Ved politisk aftale af 12. maj 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blev det aftalt at yde et statstilskud på 600 mio. kr. Tilskuddet går til dækning af trækket på statsgarantien på 1,5 mia. kr. i perioden, fra COVID-19 umuliggjorde rejsesituationer til og med den 13. april 2020. Det vil sige den periode, som blev fastsat ved bekendtgørelse nr. 383 af 6. april 2020.

Den politiske aftale om tilskuddet på i alt 600 mio. kr. forventes udmøntet ved aktstykke.

Ved aftalen var der også enighed om at forlænge ordningen og dermed aktivere fondskassen for ekstraordinære situationer for rejser, som skulle være påbegyndt mellem den 14. april og den 31. maj 2020, og at ordningen kan forlænges yderligere af erhvervsministeren, såfremt der fortsat er midler under statsgarantien på 1,5 mia. kr. Samtidig var der ved aftalen enighed om at ændre den kollektive tilbagebetalingsmodel for rejser, som skulle være påbegyndt fra og med den 14. april 2020, til en individuel model, således at den enkelte rejseudbyder hæfter for eget træk på statsgarantien. Den individuelle tilbagebetalingsmodel blev gennemført ved lov nr. 612 af 14. maj 2020 om ændring af lov om en rejsegarantifond.

Ved bekendtgørelse nr. 835 af 10. juni 2020 om udmøntning af kapitel 2 a i lov nr. 326 af 31. marts 2020 og lov nr. 612 af 14. maj 2020 om udvidet dækningsområde for Rejsegarantifonden som følge af COVID-19 blev fondskassen for ekstraordinære situationer aktiveret for rejser, som skulle være påbegyndt i perioden fra den 14. april 2020 til og med den 31. maj 2020. Bekendtgørelsen indeholder regler for Rejsegarantifondens administration af ordningen, herunder bl.a. regler om, at godtgørelse eller refusion sker i forhold til de faktiske omkostninger, som rejseudbyderen har haft i forbindelse med den afbestilte, annullerede eller afbrudte pakkerejser, og at Rejsegarantifonden til brug for behandling af ansøgninger om refusion eller godtgørelse af enhver forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre dokumentation for godtgørelse eller refusion.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som nævnt er den allerede tildelte statsgaranti på 1,5 mia. kr. tildelt ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 og administreres af Rejsegarantifonden som en låneordning efter nærmere regler fastsat ved bekendtgørelse nr. 835 af 10. juni 2020.

Ved den politiske aftale af 12. maj 2020 er det aftalt at yde et statstilskud på 600 mio. kr., der går til dækning af trækket på statsgarantien på 1,5 mia. kr. i perioden, fra COVID-19 umuliggjorde rejsesituationer til og med den 13. april 2020. I kompensationsperioden suspenderes træk fra fondskassen for ekstraordinære situationer og dermed lån under statsgarantien til brug for godtgørelse og refusion af annullerede eller afbrudte pakkerejser i medfør af kapitel 2 a i lov om en rejsegarantifond. Hvis rejseudbydere eller formidlere for udenlandske rejsearrangører har fået udbetalt refusion under statsgarantien, vil det pågældende træk på statsgarantien, såfremt de lever op til de fastsatte regler, blive konverteret til kompensation. Det betyder, at allerede optagne lån vil kunne konverteres til tilskud, der ikke skal tilbagebetales, hvis betingelserne er opfyldt.

Da tilskuddet på 600 mio. kr. forventes hjemlet ved aktstykke, er der et behov for at fastsatte administrative regler om udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører. Det er derfor hensigten at benytte den foreslåede hjemmel i § 23, stk. 6, til at udstede en bekendtgørelse, hvori erhvervsministeren fastsætter regler om kriterier for at opnå kompensation, vilkår for kompensation, modtagerkreds, udbetaling af kompensation, tilbagebetaling af kompensation og dokumentation, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og kontrol mv.

Behovet for at fastsætte reglerne skyldes, at tilskuddet på 600 mio. kr. er givet under nogle andre vilkår end statsgarantien på 1,5 mia. kr., der blev bevilliget i forbindelse med lov nr. 326 af 31. marts 2020. Det betyder, at rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal leve op til andre og mere restriktive krav i forhold til at modtage kompensationen i forbindelse med tilskuddet på 600 mio. kr., end de krav der stilles ift. at få refusion eller godtgørelse i forhold til statsgarantien på 1.5 mia. kr. Derudover er der behov for fornyet sagsbehandling af allerede behandlede refusionsanmodninger, for at rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører kan få adgang til kompensationen, da det skal sikres, at alle udbetalinger af kompensation kan leve op til reglerne i den kommende tilskudsbekendtgørelse.

Der har i forbindelse med statstilskuddet på i alt 600 mio. kr. endvidere vist sig et behov for, at det kan overlades til Rejsegarantifonden at administrere udbetalingen af tilskuddet til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører. Det foreslås derfor, at erhvervsministeren skal kunne bemyndige Rejsegarantifonden til at administrere tilskud, herunder om at træffe afgørelser om udbetalingen af tilskuddene til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon­sekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige merudgifter (før skat og tilbageløb) på 1,2 mio. kr. i 2020, 2,0 mio. kr. i 2021, -8,8 mio. kr. i 2022, -4,1 mio. kr. i 2023, og -2,0 mio. kr. i 2024 og 14,9 mio. kr. fuldt indfaset i 2052 jf. tabel 4.0. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 5,7 mio. kr. i 2020, 12,5 mio. kr. i 2021, -0,6 mio. kr. i 2022, -0,3 mio. kr. i 2023, 0,1 mio. kr. i 2024 og 7,6 mio. kr. fuldt indfaset. Tilsvarende vil kommunerne vil samlet have merudgifter på -4,5 mio. kr. i 2020, -10,5 mio. kr. i 2021, -8,2 mio. kr. i 2022, -3,9 mio. kr. i 2023, -2,1 i 2024 og 7,0 mio. kr. fuldt indfaset.

I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.

Ud over et nyt uddannelsesløft indeholder aftale om styrket opkvalificering andre elementer, som udmøntes med bekendtgørelser og puljer. Økonomiske konsekvenser af disse tiltag udmøntes i aktstykke om styrket opkvalificering i juni 2020 og på finansloven for 2021. Til aftale om styrket opkvalificering omprioriteres alt i alt 150 mio. kr. i 2020, 90 mio. kr. i 2021, 61 mio. kr. i 2022 og 36 mio. i 2023 og 57 mio. kr. fuldt indfaset (2020-pl).

4.1 Uddannelsesløft

De fire forslag, der påvirker brugen af uddannelsesløft, vurderes i alt at medføre merforbrug af uddannelsesløft efter skat og tilbageløb og adfærd i forbindelse med uddannelsesløft på 9,2 mio. kr. i 2020, 26,7 mio. kr. i 2021, 28,9 mio. kr. i 2022, 28,7 mio. kr. i 2023 og 2024 og 57,4 mio. kr. fuldt indfaset i 2052. Ændringerne rummes inden for puljen. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Midler i puljen til uddannelsesløft finansierer alene uddannelsesudgifter. I forbindelse med at puljen anvendes til finansiering af andet end uddannelse, vil der derfor ske en overflytning af midler fra puljen til andre udgiftsområder, ligesom at aftale om styrket opkvalificering vil medføre en yderligere omprioritering af puljens midler.

Forslaget om muligheden for uddannelse ud over dagpengeperioden skønnes at medføre at merudgifter til uddannelse som følge af, at flere vil kunne gennemføre et uddannelsesløft, selvom det påbegyndes senere i dagpengeperioden. Det er antaget, at halvdelen af personerne, der fortsætter ud over dagpengeperioden, vil overgå til voksenlærlingeordningen, og uddannelsesudgifterne vil derfor ikke blive afholdt inden for puljen til uddannelsesløft. Forslaget skønnes at medføre merudgifter til uddannelse på 1,9 mio. kr. i 2020, 5,7 mio. kr. i 2021, 6,3 mio. kr. i 2022, 6,1 mio. kr. i 2023 og 5,3 mio. kr. fuldt indfaset. Halvdelen af disse uddannelsesudgifter overføres til Børne- og Undervisningsministeriet.

Forslaget om at man kan tage dele af en uddannelse under uddannelsesløft skønnes at have en negativ adfærdseffekt. Ved indførelsen af uddannelsesløftet blev der forudsat negative fastholdelseseffekter og positive opkvalificeringseffekter af erhvervskompetencegivende uddannelser. Der er taget højde for, at dele af en erhvervsuddannelse ikke medfører en fuldført erhvervsuddannelse og herved ikke indebærer en reel opkvalificeringseffekt. Det gør sig gældende for kontanthjælpsmodtagerne, der kan tage første del af en erhvervsuddannelse, og 10 pct. af dagpengemodtagerne, der antages at tage en del af en erhvervsuddannelse. Denne adfærdsvirkning skønnes at medføre merudgifter efter skat og tilbageløb 0,2 mio. kr. i 2020, 1,6 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022, 3,0 mio. kr. i 2023 og 34,0 mio. kr. fuldt indfaset.

Forslaget om, at puljen til uddannelsesløft giver adgang til uddannelser, som ikke udbyder skolepraktik, fx slagter eller mejerist skønnes at medføre merudgifter til uddannelsesudgifter på 2,5 mio. kr. i 2020, 7,4 mio. kr. i 2021, 8,2 mio. kr. i 2022, 7,9 mio. kr. i 2023, 7,6 mio. kr. i 2024 og 7,0 mio. kr. fuldt indfaset. Hertil kommer en midreudgift til dagpenge på 0,4 mio. kr. i 2020, 1,3 mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i 2022, 1,4 mio. kr. i 2023, 1,3 mio. kr. i 2024 og 7,0 mio. kr. fuldt indfaset. Mindreudgifter opstår som følge af, at flere overgår til uddannelsesløft og overgår til en dagpengesats på 80 pct. af dagpengemaksimum,

Forslaget om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløft skønnes at medføre merudgifter til uddannelsesudgifter på 4,9 mio. kr. i 2020, 13,3 mio. kr. i 2021, 14,1 mio. kr. i 2022, 13,2 mio. kr. i 2023, 12,4 i 2024 og 12,2 mio. kr. fuldt indfaset.

4.1.1 Omprioriteringer inden for puljen til uddannelsesløft

Aftale om styrket opkvalificering skønnes samlet at betyde et øget forbrug af midler inden for puljen til uddannelsesløft. Aftalen indeholder også andre elementer, som udmøntes med bekendtgørelser og puljer. I forbindelse med aftalen om opkvalificering er det aftalt, at der fremadrettet sker en omprioritering af puljen, således at puljen nedskrives med 90,4 mio. kr. i 2021, 60,6 mio. kr. i 2022, 36,3 mio. kr. i 2023, 28,7 mio. kr. 2024 og 57,4 mio. kr. fuldt indfaset.

Kommunerne får 80 pct. statsrefusion af uddannelsesudgifterne inden for uddannelsesløftspuljen, og de sidste 20 pct. får kommunerne kompenseret via budgetgarantien. Da kommunerne forlods er kompenseret for de forventede udgifter af den nuværende uddannelsesløftspulje i 2020 og 2021, og da puljen fremover vil være reduceret, skal der fremover foretages en reduktion ved opgørelsen af den foreløbige budgetgaranti. Reduktionen i 2020 og 2021 vil ske ved en efterregulering af budgetgarantien. Aftalen betyder samtidig, at kommuner og stat frem til 2023 har mindreudgifter til dagpenge, mens de herefter har stigende udgifter. Dette betyder, at kommunernes beskæftigelsestilskud reduceres med 0,5 mio. kr. i 2020, herefter overgår ændringen i kompensationen af kommunernes medfinansiering af dagpenge til at være omfattet af budgarantien, jf. samtidigt lovforslag 196 af 26. maj 2020 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre love. Kommunerne får reduceret budgetgarantien med 5,0 mio. kr. som følge af omprioriteringer i uddannelsesløft puljen i 2020, mens den reduceres med 12,5 mio. kr. i 2021, 8,2 mio. kr. i 2022, 3,9 mio. kr. i 2023, 2,1 mio. kr. 2024, fuldt indfaset øges budgetgarantien med 7,0 mio. kr.

4.2 Forslag om grundlæggende it- og engelskkompetencer til flere

Lovforslaget forventes at medføre offentlige merudgifter på 7 mio. kr. i 2020, heraf 6 mio. kr. på Børne- og Undervisningsministeriets område og 1 mio. kr. på Beskæftigelsesministeriets område, og 15 mio. kr. i 2021, heraf 13 mio. kr. på Børne- og Undervisningsministeriets område og 2 mio. kr. på Beskæftigelsesministeriets område. De forventede merudgifter følger af forventet meraktivitet på de to fag FVU-digital og FVU-engelsk som følge af den udvidede adgang til fagene. Udgifterne på Beskæftigelsesministeriets område følger af kommunernes betalingsforpligtigelse for visse uddannelsesaktiviteter i henhold til Betalingsloven. Forslaget finansieres ved omprioriteringer inden for puljen til uddannelsesløft. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

På Beskæftigelsesministeriets område er det kommunale merudgifter, idet der er 100 pct. budgetgaranti af kommunernes driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige, idet initiativet er en udvidelse af adgangen til allerede eksisterende fag.

Lovforslaget indeholder en udvidelse af reglerne og økonomien til opkvalificering af ledige og beskæftigede. De foreslåede regler vedrørende uddannelsesløftspuljen indebærer, at ledige kan tage uddannelse ud over dagpengeperioden, at ledige kan tage dele af uddannelsen samt ledige kan tage uddannelser på områder uden skolepraktik. Det formodes at lette kommunernes bestræbelser på at motivere de ledige til at tage uddannelse.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration i regioner og staten.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed og sikrer, at dagpengeudbetalingerne fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser for 2021-2024 indarbejdes på forslag til finansloven for 2021.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at principperne 1-5 for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for ændringerne i lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Tilskuddet indeholder statsstøtte, som er godkendt af EU Kommissionen den 29. maj 2020.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da ministeriet ønsker, at reglerne skal vedtages inden Folketingets sommerferie og træde i kraft den 1. juli 2020, dog med senere ikrafttræden for hovedparten af lovforslagets ændringer. Under hensyntagen til at lovforslaget således ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 53, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af § 6, nr. 1, det vil sige dagpengemodtagere, få tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset stk. 1, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Efter stk. 1 skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Det foreslås at udvide § 53, stk. 2, til også at omfatte personer omfattet af § 6, nr. 2.

Det betyder, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet fremover også kan få tilbud om uddannelsesløft efter reglerne i § 96, uanset § 53, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at ordet »erhvervsuddannelse« ændres til ordet »uddannelse«, da der med ændringen i dette lovforslags § 1, nr. 4, åbnes for, at der også kan gives tilbud om en dele af en erhvervsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3. I § 55, stk. 2 og 3, er der opregnes en række undtagelser til stk. 1.

Det foreslås i § 55, stk. 1, at henvisningen til »stk. 2 og 3« ændres til » stk. 2-4«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at indsætte et nyt stk. 4 i § 53, og dermed en ny undtagelse til § 53, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås, at der i lovens § 55 indsættes et nyt stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der kan gives tilbud om uddannelse efter § 96, som rækker ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en af målgrupperne i § 6.

Dermed kan der gives et tilbud som række ud over en dagpengemodtagers ret til dagpenge, herunder en eventuel forlænget dagpengeperiode, og et tilbud til en kontanthjælpsmodtager som rækker ud over retten til kontanthjælp. Retten til at fortsætte tilbuddet gælder, selvom personer i den nye målgruppe ikke i øvrigt har mulighed for tilbud inden for puljen.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

Retten til at fortsætte tilbuddet giver dermed ikke ret til en forsørgelsesydelse. Det er således betingelserne for at modtage forsørgelsesydelsen, der afgør, om en person har ret til ydelsen. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på SU, hvis pågældende har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse.

Forslaget betyder, at f.eks. en dagpengemodtager, der er startet på en uddannelse efter § 96 har ret til at fortsætte sin uddannelse på kontanthjælp efter, at pågældendes dagpengeret er ophørt, hvis personen er berettiget til kontanthjælp. Personen vil under uddannelsen modtage den kontanthjælp, som pågældende er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik. Personen fortsætter således uddannelsen på en ny ydelse og ikke på den tidligere dagpengesats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 96, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af § 6, nr. 1, det vil sige dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, inden for en pulje få tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser i følgende tilfælde:

1) Personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, (det vil sige at personen er ufaglært).

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at personen er faglært med forældet uddannelse).

En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse er en uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser. Det kan f.eks. være en uddannelse til bager eller slagter. En uddannelse anses for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence i en jobfunktion eller som adgang til en stilling de seneste 5 år.

Det foreslås, at ordene »en erhvervsuddannelse« ændres til »en hel eller en del af en erhvervsuddannelse« i stk. 1. Dermed er der fremover ikke krav om, at dagpengemodtagere skal have tilbud om en hel erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft, men at jobcenteret kan give dagpengemodtagere tilbud om dele af en erhvervsuddannelse. Det kan f.eks. være et grundforløb eller et semester på erhvervsuddannelsen.

Det foreslås endvidere, at personer omfattet af § 6, nr. 2, som er fyldt 30 år, inden for puljen til uddannelsesløft kan få tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser. Personer omfattet af lovens § 6, nr. 2, er jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

For disse personer, vil det - ligesom for dagpengemodtagere - være en betingelse, at

1) personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, (det vil sige, at personen er ufaglært), eller

2) personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at personen er faglært med en forældet uddannelse).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i § 96, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal hele erhvervsuddannelsen i uddannelsesløftet kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 96, stk. 2.

Med den foreslåede ændring vil det blive muligt for en dagpengemodtager, som påbegynder tilbud om uddannelse under puljen til uddannelsesløft, at færdiggøre tilbuddet om uddannelse, selvom tilbuddet i varighed strækker sig længere end dagpengeperioden. Sidste del af uddannelsen gennemføres i så fald på den ydelse, som den ledige er berettiget til efter ophør af dagpengeperioden. Er personen ikke berettiget til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på SU, hvis pågældende har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 96, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er en person under uddannelsen fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Det foreslås, at der i stk. 3, efter ordene »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« indsættes ordene » og lov om aktiv socialpolitik«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor det bliver muligt for jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, at få tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser inden for puljen til uddannelsesløft.

Forslaget betyder, at disse jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der deltager i tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse inden for uddannelsesløftet, er fritaget fra pligten efter lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Beskæftigelsesministeren har hjemmel i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. I medfør af denne hjemmel vil der blive fastsat i bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der deltager i tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse, jf. § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 100, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet. Efter de gældende regler er det alene dagpengemodtagere, der kan få tilbud efter § 96.

Det foreslås, at § 100 stk. 2, ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvor det foreslås, at der i § 100 indsættes et nyt stk. 3, svarende det gældende stk. 2, men som fremover også omfatter jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som fremover også kan få tilbud efter § 96, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 100, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 96 alene gives alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet. Dagpengemodtageren har dermed ikke pligt til at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft. Men når dagpengemodtageren har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har dagpengemodtageren pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet. Deltager en dagpengemodtager ikke eller afbryder uddannelsen, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven og regler fastsat i medfør af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser for pågældende.

Det foreslås, at der i § 100 indsættes et nyt stk. 3, om, at tilbud om uddannelse efter § 96 alene kan gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.

Bestemmelsen omhandler både dagpengemodtagere, som kan få tilbud om henholdsvis hele eller del af en erhvervsuddannelse, og jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som kan få tilbud om grundforløb efter lovens § 96.

Bestemmelsen fastslår, at disse tilbud skal aftales med de pågældende personer. Disse personer har dermed ikke pligt til at tage imod et disse tilbud efter § 96. Men når en person har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

Deltager en dagpengemodtagere ikke i eller afbryder personen tilbuddet, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven og regler fastsat i medfør af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser for dagpengemodtagere.

Det samme vil gælde for jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Deltager personen ikke i eller afbryder personen tilbuddet, vil det kunne få ydelsesmæssige konsekvenser for pågældende efter reglerne om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmuligheder m.v. i lov om aktiv socialpolitik, herunder særligt sanktionerne i §§ 36 og 39-40 i lov om aktiv socialpolitik.

Med bestemmelsen fastholdes og udvides de gældende regler om, at tilbud efter § 96 skal gives efter aftale, så det fremover også omfatter kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i § 195, stk. 1, nr. 1, refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når udgiften angår tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling. Bestemmelsen omfatter refusion til kommunerne for deres udgifter til køb af uddannelser mv., som gives som tilbud efter kapitel 14 til personer i jobafklarings- og ressourceforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Det foreslås, at der i § 195, nr. 1, efter ordet » deltagerbetaling« indsættes ordene », jf. dog § 196«.

Med ændringen fastlægges det, at hvis staten refunderer kommunens udgifter efter § 196 (om kommunernes refusion under puljen til uddannelsesløft), så kan kommunen ikke samtidig opnå refusion efter § 195.

Der vil være tale om få tilfælde, hvor en person, der deltager i tilbud efter § 96, ved ydelsesskift/målgruppeskift overgår til en af ovennævnte målgrupper, og hvor staten efter § 196 refunderer 80 pct. af udgifterne til tilbud, der fortsættes i den nye målgruppe.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i § 196, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter § 96 inden for en pulje.

De nærmere regler om fordeling, udbetaling og administration m.v. af puljen er med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, fastsat i bekendtgørelse nr. 1318 af 9. december 2019 om puljen til uddannelsesløft.

I dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, er det foreslået, at en person fremover har ret til at fortsætte et tilbud efter § 96, hvis personen skifter ydelse/målgruppe, og at der fremover kan gives tilbud om dele af en erhvervsuddannelse efter § 96.

Det foreslås derfor, at § 196, stk. 1, ændres, så ordet »erhvervsuddannelse« ændres til ordet »uddannelse«, og således at der efter henvisningen til § 96 indsættes sætningen »herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4«.

Dermed vil kommunerne inden for puljen kunne få refusion for 80 pct. udgifterne til tilbud efter § 96, herunder også til dele af en erhvervsuddannelse og også til udgifter vedrørende tilbud, der fortsættes efter skift af ydelse/målgruppe.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.

Som følge af forslaget til ændringer af § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4-6, hvor tilbuddene om uddannelse ændres fra tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser til tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter den nævnte bestemmelse, foreslås det, at henvisningen i § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til tilbud om en erhvervsuddannelse konsekvensrettes, så der fremover henvises til tilbud om uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Det følger af § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.

Det foreslås i § 75 i, stk. 1, 1. pkt., at erhvervsuddannelse ændres til uddannelse.

Forslaget er en konsekvens af ændringen af § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor uddannelsesløftet ændres, så der fremover kan tages en hel eller en del af en erhvervsuddannelse.

Til § 3

Til nr. 1

§ 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne indeholder regler om fagene Digital opgaveløsning (FVU-digital) og Engelsk (FVU-engelsk), der indebærer, at de alene kan udbydes som virksomhedsrettede forløb for offentlige og private ansatte. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at deltagerkredsen i § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ændres til »beskæftigede og ledige«

Deltagerkredsen for fagene FVU-digital og FVU-engelsk vil med forslaget ikke alene være offentlige og private virksomheders ansatte, dvs. virksomhedsrettede forløb, men også beskæftigede, der ikke er i virksomhedsrettede forløb, og ledige.

Det følger af den foreslåede ændring, at adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk udvides, så beskæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede forløb, og ledige kan modtage undervisning i fagene. Ændringen vil betyde, at fagene FVU-digital og FVU-engelsk åbnes for alle i arbejdsstyrken, således at både beskæftigede (ansatte i offentlige og private virksomheder) og ledige kan deltage i undervisningen i disse FVU-fag. Der vil heller ikke længere være krav om, at fagene for beskæftigede (ansatte i offentlige og private virksomheder) kun kan udbydes som virksomhedsrettede forløb.

Forslaget om udvidelsen af den personkreds, der kan deltage i FVU-digital og FVU-engelsk, medfører ikke ændringer i de generelle betingelser for deltagelse i undervisning i forberedende voksenundervisning, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvor det bl.a. fremgår, at deltagerne skal have forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte.

Ved »beskæftigede« forstås personer, der indgår i arbejdsstyrken, og som er ansat i en offentlig eller privat virksomhed. Dvs. den samme personkreds, som er omfattet af den gældende formulering. Ved en virksomheds ansatte forstås personer, som modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Ved afgørelsen af, om en person er ansat, lægges der vægt på, om den pågældende er underlagt virksomhedens instrukser, tilsyn og kontrol, og om vedkommende skal have indeholdt A-skat og AM-bidrag af vederlaget. Det kan ligeledes indgå, om den pågældende i overvejende grad arbejder for virksomheden eller har en aftale om en løbende arbejdsydelse.

Ved »ledige« forstås personer, der indgår i arbejdsstyrken, men som ikke er i beskæftigelse. Det vil primært omfatte personer, der er omfattet af målgrupperne oplistet i § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs.

1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrations-loven.

4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

7) Personer i jobafklaringsforløb.

8) Personer i ressourceforløb.

9) Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.

10) Personer i revalideringsforløb bortset fra personer i forrevalidering om-fattet af nr. 6.

11) Personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller su efter SU-loven, og personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.

13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken, f.eks. fordi de modtager alderspension og ikke har arbejdsmarkedstilknytning i form af beskæftigelse, vil således ikke kunne deltage i fagene, selvom de i øvrigt måtte opfylde adgangsbetingelserne til forberedende voksenundervisning. Alderspensioner er folkepension, arbejdsmarkedspension, privattegnede pensioner (ratepension, livrenter m.v.) og lign. Arbejdsmarkedstilknytning i form af beskæftigelse vil indebære, at alderspensionister, der har en varig beskæftigelse i en offentlig eller privat virksomhed vil kunne deltage, selvom de modtager alderspension. Ved varig beskæftigelse, så man indgår i arbejdsstyrken, forstås en arbejdsmarkedstilknytning på mere end 8 timer om ugen i gennemsnit i de sidste 12 uger, før deltageren tilmeldes til faget.

Optagelsen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk vil ske på baggrund af en vurdering af, om deltageren vil kunne få udbytte af undervisningen.

Med hensyn til beskæftigede, der skal deltage i fagene som virksomhedsrettede forløb, vil uddannelsesinstitutionen som hidtil skulle fortage vurderingen i samarbejde med virksomheden. For ledige, der skal deltage i fagene som led i beskæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle foretage vurderingen efter indstilling fra jobcentrene. For beskæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede forløb, og for ledige, der ikke skal deltage som led i beskæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle foretage vurderingen.

Vurderingen af, om beskæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede forløb, og ledige vil kunne få udbytte af undervisningen i FVU-digital og FVU-engelsk, forventes at blive understøttet med brug af en obligatorisk samtaleguide ved optagelsen. Der vil særligt for ledige, der skal deltage i fagene som led i beskæftigelsesindsatsen, blive etableret en ordning, hvorefter jobcentrene i deres vurdering af den lediges muligheder vejledende kan benytte samtaleguiden og på den baggrund indstille til VUC, at den ledige tilbydes FVU-fagene.

Der vil blive fastsat regler om optagelse og samtaleguide i medfør af den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

§ 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeunder-visning for voksne indeholder regler om, at FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start skal udbydes mindst fire gange om året af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder. FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af det såkaldte åbenhedskrav.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ændre § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne således, at FVU-digital og FVU-engelsk omfattes af åbenhedskravet om, at fagene i lighed med FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start udbydes mindst fire gange om året af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder. Det indebærer, at alle, der er berettiget til fagene, kan mod-tage denne undervisning inden for en rimelig geografisk afstand (dvs. naturlige geografisk områder) og på flere typer af institutioner.

Det foreslås, at åbenhedskravet først skal gælde fra 1. januar 2021, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, og bemærkningerne dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

§ 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne indeholder regler om, at FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start er omfattet af regional koordinering. Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter loven koordinerer indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbud af FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start og kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. FVU-digital og FVU-engelsk er efter § 10, stk. 1, 2. pkt., ikke omfattet af den regionale koordinering.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ophæve § 10, stk. 1, 2. pkt., hvorved FVU-digital og FVU-engelsk i lighed med FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start omfattes af den regionale koordinering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Ved § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) affattedes § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Det foreslås, at § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, hvor § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ændres, så de kommer til at svare til affattelsen som følge af § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, hvorfor ændringerne af lovtekniske årsager foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

§ 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Ud-dannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) indeholder bestemmelser om, at bl.a. lovens § 2, nr. 13 og 15, træder i kraft den 1. januar 2022.

§ 15, stk. 1, i samme lov indeholder bestemmelser om, at bl.a. lovens § 2, nr. 13 og 15, ikke finder anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021.

Det foreslås, at henvisningerne til § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 udgår af § 14, stk. 2, og § 15, stk. 1, i lov nr. 1701 af 27. december 2017.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1, hvorved § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 blev Rejsegarantifonden udvidet med en tredje fondskasse: Fondskassen for ekstraordinære omstændigheder. Med fondskassen for ekstraordinære omstændigheder blev Rejsegarantifondens formål udvidet til også at dække ekstraordinære situationer, som f.eks. den aktuelle situation som følge af COVID-19, der hindrer rejsens gennemførelse, uden at rejseudbyderen er gået konkurs. Der blev samtidigt stillet en statsgaranti på 1,5 mia. kr. til dækning af sådanne ekstraordinære situationer. Refusion eller godtgørelse i forbindelse med afbestilte og annullerede rejser sker efter lov nr. 326 af 31. marts 2020 sker således ved træk på statsgarantien på 1,5 mia. kr. Det følger videre af loven, at trækket på statsgarantien skal tilbagebetales kollektivt af Rejsegarantifondens medlemmer som et bidrag fastsat ud fra rejseudbyderens omsætning og uafhængigt af, hvor meget de enkelte medlemmer har trukket på statsgarantien.

Ved politisk aftale af 12. maj 2020 er det aftalt at yde et statstilskud på 600 mio. kr., der går til dækning af trækket på statsgarantien på 1,5 mia. kr. i perioden, fra COVID-19 umuliggjorde rejsesituationer på grund af Udenrigsministeriets rejsevejledning til og med den 13. april 2020.

Det foreslås, at der i § 23 stk. 6, i lov om en rejsegarantifond indsættes en ny bestemmelse, hvorved erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den nye tilskudsordning.

Det foreslås i § 23, stk. 6, 1. pkt., at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører. Det er hensigten at denne bemyndigelse udnyttes til at udstede en bekendtgørelse, hvori erhvervsministeren bl.a. kan fastsætte regler om kriterier for at opnå kompensation, vilkår for kompensation, modtagerkreds, udbetaling af kompensation, tilbagebetaling af kompensation og dokumentation, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og kontrol mv.

I kompensationsperioden suspenderes træk fra fondskassen for ekstraordinære situationer og dermed lån under statsgarantien til brug for godtgørelse og refusion af annullerede eller afbrudte pakkerejser i medfør af kapitel 2 a i lov om en rejsegarantifond. Hvis rejseudbydere eller formidlere for udenlandske rejsearrangører har fået udbetalt refusion under statsgarantien, vil det pågældende træk på statsgarantien, såfremt de lever op til de fastsatte regler, blive konverteret til kompensation. Det betyder, at allerede optagne lån vil kunne konverteres til tilskud, der ikke skal tilbagebetales, hvis betingelserne er opfyldt.

Det foreslås endvidere i § 23 stk. 6, 2. pkt., at erhvervsministeren skal kunne bemyndige Rejsegarantifonden til at administrere udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, herunder til at træffe afgørelse om udbetaling af tilskud.

Disse regler vil svare til reglerne i bekendtgørelse nr. 835 af 10. juni 2020, som vedrører Rejsegarantifondens administration af udbetaling af tilskud ved træk på statsgarantien på 1.5 mia. kr. Det er således hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at Rejsegarantifonden kan yde kompensation som bidrag til dækning af faktiske omkostninger, som rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der er registreret i Rejsegarantifonden og ikke har tilsluttet sig en anden garantiordning, har haft i forbindelse med pakkerejser, der er annulleret eller afbestilt på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledning, hvori alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af udbredelsen af COVID-19, og som skulle være påbegyndt i perioden omfattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning frem til og med den 13. april 2020.

Med den foreslåede bestemmelse vil der endvidere være mulighed for at henlægge afgørelseskompetence til Rejsegarantifonden, der således kan træffe afgørelse om udbetaling af tilskuddene.

Den foreslåede bestemmelse gælder ikke alene det ovenfor nævnte tilskud på i alt 600 mio. kr., men også eventuelle kommende tilskud til Rejsegarantifonden.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2-4.

Baggrunden for denne ikrafttræden er, at lovforslagets § 5, om bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden, skal træde i kraft den 1. juli 2020.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1og 2, træder i kraft den 1. august 2020. Dette vedrører ændringerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som omhandler reglerne om et justeret uddannelsesløft.

Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 1 og 3, og § 4, træder i kraft den 1. september 2020. Lovforslagets § 3, nr. 1 og 3, og § 4, indebærer, at adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk udvides, så beskæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede forløb, og ledige fremover også kan modtage undervisning i fagene. Ikrafttrædelsesdatoen er fastsat til den 1. september 2020 af hensyn til, at der lokalt skal være tid til etableringen af rammerne for udbuddet.

Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021. Lovforslagets § 3, nr. 2, indebærer, at fagene FVU-digital og FVU-engelsk omfattes af det almindelige åbenhedskrav i § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvilket betyder, at FVU-digital og FVU-engelsk ligesom de tre andre FVU-fag skal udbydes mindst fire gange om året af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografisk områder i 2021. Som følge af at institutionerne ikke har kunnet planlægge undervisningen før sommerferien, foreslås det, at der ikke stilles krav om et mindst antal udbud i efteråret 2020. Det forudsættes, at institutioner i videst muligt omfang sørger at udbyde fagene FVU-digital og FVU-engelsk i efteråret 2020, herunder også som ikke virksomhedsrettede forløb.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov