Fremsat den 22. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Ekstraordinært løft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2020-2021)

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 525 af 27. april 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 53, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.

2. I § 53 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilbud efter § 97 a.««

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

3. I § 55, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

4. I § 55 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Der kan gives tilbud efter § 97 a, som rækker ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.«

5. Efter § 97 indsættes før overskriften før § 98:

»Midlertidig ordning med ret for dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft

§ 97 a. I perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021 har personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste over erhvervsuddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser personen kan vælge imellem.

Stk. 3. En person, som er under uddannelse, jf. stk. 1, er fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Stk. 4. Der kan ikke gives tilbud efter stk. 1, hvis personen inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96, som er påbegyndt forud for den 1. august 2020.«

6. I § 100, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 96« til: »§§ 96 og 97 a«.

7. I § 195, nr. 1, indsættes efter »deltagerbetaling«: », jf. dog § 196 a«.

8. Efter § 196 indsættes:

»§ 196 a. Staten refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud efter § 97 a, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4.«

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 og § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Et medlem modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

2. I § 75 i, stk. 2, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. august 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 17. juni 2020 indgået Aftale om ekstraordinært løft af ledige.

Lovforslaget har til formål at udmønte aftalens initiativ vedrørende ret til en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge i 2020-2021.

Derudover er der dele af aftalen, som også skal træde i kraft den 1. august 2020, men som udmøntes på bekendtgørelsesniveau. Det gælder bl.a. aftalens midlertidige initiativer om mulighed for at udnytte retten til 6 uger jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, når der er særligt gode beskæftigelsesmuligheder.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love, og lov om en rejsegarantifond (Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene Digital opgaveløsning og Engelsk og bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden). Dette lovforslag udmønter bl.a. initiativer om ændringer i uddannelsesløft fra den samtidigt indgåede aftale om styrket opkvalificering mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.

2. Baggrund

Det fremgår bl.a. af aftalen om ekstraordinært løft af ledige, at S, V, DF, RV, SF og EL er enige om en aftale, der bygger videre på den særskilte aftale, som S, V, DF, RV og K (aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen) har indgået om at styrke opkvalificeringsindsatsen med knap 340 mio. kr. Denne aftale giver et ekstra rygstød på 390 mio. kr. til at bringe det danske arbejdsmarked godt videre efter corona-krisen. Samlet set afsættes der 730 mio. kr. til nye opkvalificerings- og uddannelsesinitiativer. Corona-krisen er ikke kun en sundhedskrise - det er også en økonomisk krise med store konsekvenser for mange mennesker og virksomheder. Corona-krisen har hårdt fat. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Virksomheder risikerer at lukke, og Danmark vil miste arbejdspladser. Derfor er aftalepartierne enige om, at der skal sættes ind nu, så dem, der desværre har mistet eller vil miste jobbet under krisen, kan bruge nedgangstiden til at uddanne sig. Målrettet uddannelse kan sikre bedre lønindkomst og jobmuligheder, og uddannelse kan ruste danskerne til de nye job, der opstår på kort og længere sigt.

Det fremgår videre, at aftalepartierne først og fremmest er enige om at investere i uddannelse af ufaglærte, dimittender og iværksættere, som er særligt udsatte under corona-krisen. Det er en god investering at løfte flere fra ufaglært til faglært for virksomhederne, der får kvalificeret arbejdskraft, for den enkelte og for samfundet som helhed.

Det fremgår endvidere, at aftalepartierne også ekstraordinært vil investere i korte erhvervsrettede kurser, så de mennesker, der mister deres job, hurtigt kan få de nødvendige kvalifikationer til at komme i arbejde igen. Korte kurser understøtter skift mellem brancher, der er ramt forskelligt af krisen, og sikrer fleksibel opkvalificering til de kompetencer, som bliver efterspurgt på det danske arbejdsmarked.

Det fremgår også, at den særskilte aftale, som denne aftale bygger videre på, bl.a. indeholder initiativer om uddannelsesløft, voksenlærlingeordningen, jobrotation, erhvervsrettet opkvalificering og styrkede basale færdigheder.

Det fremgår endeligt, at aftalepartierne er enige om at bygge videre på det justerede uddannelsesløft og styrke ordningen ekstraordinært i 2020 og 2021, så flere ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Fra 1. august 2020 og i 2021 får forsikrede ledige ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse med 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen er inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. For øvrige fag vil uddannelsen kunne påbegyndes med 80 pct. af den maksimale dagpengesats - sådan som reglerne er i dag - med mulighed for at låne op til 100 pct.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ret til en erhvervsuddannelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft, i perioden fra og med 1. august 2020 til og med 31. december 2021

3.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 90 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personer, der er omfattet af en af målgrupperne i lovens § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 11, få tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt.

Det betyder, at alle målgrupper efter loven, bortset fra fleksjobbere og førtidspensionister kan få tilbud om ordinær uddannelse, f.eks. tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter lovens § 90. Det er jobcenteret, der bevilger uddannelsestilbud efter § 90.

Der er i gældende regler ikke ret til en erhvervsuddannelse for nogen målgrupper.

Staten yder ikke refusion til kommunernes udgifter til tilbud om uddannelse efter lovens § 90, bortset fra udgifter til tilbud for personer i jobafklarings- og ressourceforløb og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, hvor staten refundere 50 pct. af kommunens udgifter til tilbuddet.

Efter den gældende § 96 i loven, kan dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, inden for en pulje, få tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse, at

1) personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, (det vil sige, at personen er ufaglært), eller

2) personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at personen er faglært med en forældet uddannelse).

Det er desuden en betingelse, at hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Under uddannelsen er personen fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende, herunder fra pligten til at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og stå til rådighed for henvist arbejde.

Det er jobcenteret, der bevilger disse tilbud om en erhvervsuddannelse. Inden for puljen til uddannelsesløft refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til disse tilbud om en erhvervsuddannelse, jf. lovens § 196, stk. 1.

Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, er der fastsat nærmere regler om puljen i bekendtgørelse nr. 1318 af 9. december 2019 om puljen til uddannelsesløft. Med hjemmel i lovens § 192, er der fastsat nærmere regler om forsøg med uddannelsesløft, der fraviger lovens § 96.

Efter den gældende § 53, stk. 2, i loven, kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er en fravigelse af hovedreglen i § 53, stk. 1, om, at tilbud bl.a. skal gives med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det vil sige hovedreglen om, at tilbuddet skal være den hurtigste vej til job og selvforsørgelse.

Efter den gældende § 55, stk. 1, i loven, kan der til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i loven, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Efter bestemmelsens stk. 3, kan jobcenteret dog lade et tilbud fortsætte for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Det er jobcenteret, der vurderer, om et tilbud kan fortsætte ved ydelsesskift/målgruppeskift og i givet fald bevilger det.

Efter den gældende § 100, stk. 2, i loven, kan et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.

Bestemmelsen fastslår, at et sådant tilbud alene kan gives efter aftale med dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har dermed ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud. Men når dagpengemodtageren har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har dagpengemodtageren pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet. Deltager en dagpengemodtager ikke, eller afbryder personen uddannelsen, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven og bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser for personen.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om ekstraordinært løft af ledige, at aftalepartierne er enige om at bygge videre på det justerede uddannelsesløft og styrke ordningen ekstraordinært i 2020 og 2021, så flere ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, og at forsikrede ledige derfor i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021 får ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse med 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen er inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. For en nærmere beskrivelse af forslaget om forhøjet dagpengesats henvises til afsnit 3.2. nedenfor.

Det foreslås, at der etableres en midlertidig ordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021, har ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

For at få ret til tilbud under det midlertidige ordning, skal der gives tilbud om en hel erhvervsuddannelse. Dagpengemodtagere kan dermed ikke få tilbud om f.eks. et grundforløb i en erhvervsuddannelse under den midlertidige ordning. Der er dog ikke krav om, at hele erhvervsuddannelsen skal kunne afsluttes inden for personens dagpengeperiode.

For at undgå at en dagpengemodtager afbryder en allerede igangværende erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft for umiddelbart herefter at kræve sin ret til et nyt tilbud om en erhvervsuddannelse inden for den midlertidige ordning, som er begrundet i personens ønske om at kunne opnå en højere dagpengesats under deltagelse i en erhvervsuddannelse, som muligvis er magen til den afbrudte uddannelse, foreslås det, at der indføres en karensperiode på 6 måneder efter ophøret af den tidligere uddannelse. Dermed vil dagpengemodtagere ikke kunne få et tilbud om en erhvervsuddannelse inden for den midlertidige ordning, før der er gået 6 måneder efter ophøret med den tidligere uddannelse, som de var startet på inden den 1. august 2020.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste over erhvervsuddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser personen kan vælge imellem. Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende positivliste med inddragelse af Beskæftigelsesrådets teknikergruppe. Beskæftigelsesrådets teknikergruppe vil ud fra deres kendskab til arbejdsmarkedet validere den gældende positivliste fra 2016 med den seneste udvikling på arbejdsmarkedet. Den nye liste vil maksimalt kunne omfatte uddannelser (trin og specialer), der tilsammen udgør op til 23 pct. af den samlede uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne. Positivlisten offentliggøres på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings (STAR's) hjemmeside.

Det foreslås, at personen under uddannelsen er fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Dermed stilles der ikke krav om, at personen skal søge eller tage job, mens personen deltager i uddannelsen.

Det foreslås også, at en dagpengemodtager, der har fået et tilbud om en erhvervsuddannelse inden for den midlertidige ordning, får ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelsesskift og overgang til en anden målgruppe i loven. Retten til at fortsætte tilbuddet gælder, selvom personer i den nye målgruppe ikke i øvrigt har ret til eller kan få tilbud om en erhvervsuddannelse.

Dermed vil personen have mulighed for at kunne færdiggøre den erhvervsuddannelse, som personen påbegyndte som dagpengemodtager. Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke ret til en forsørgelsesydelse.

Det foreslås, at tilbuddet herefter fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på SU, hvis personen har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen får en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås endelig, at staten refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbuddet, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.

3.2. Forhøjet dagpengesats til dagpengemodtagere, der påbegynder et uddannelsesløft inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft, i perioden fra og med 1. august 2020 til og med 31. december 2021

3.2.1. Gældende ret

Det følger af § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, at dagpengemodtagere ved deltagelse i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder bl.a., at det beløb, der kan udbetales i dagpenge under tilbuddet, svarer til de dagpenge, personen ville være berettiget til ved ledighed uden for tilbud. For en dagpengemodtager, der modtager individuelt beregnede dagpenge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af den

hidtidige arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 48, stk. 1, i loven.

Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højst 19.083 kr. pr. måned (2020 niveau) for fuldtidsforsikrede og 12.722 kr. pr. måned (2020 niveau) for deltidsforsikrede. Hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge på dimittendvilkår, udbetales dagpengene med en fast sats svarende til 82 pct. af højeste dagpenge svarende til 15.648 kr. pr. måned for forsørgere og 71,5 pct. af højeste dagpenge svarende til 13.644 kr. pr. måned for ikke-forsørgere (2020 niveau for fuldtidsforsikrede).

Det følger af § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.

Udgangspunktet er derfor, at dagpengemodtagere, der deltager i uddannelsesløftet i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge efter samme regler som andre dagpengemodtagere, der under tilbud modtager dagpenge efter reglerne i § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dog kan dagpenge under tilbuddet højst udgøre 80 pct. af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højest den individuelle sats, jf. dog § 48 i loven om beregning af dagpengenes størrelse.

Det følger af § 48 a, stk. 2, i loven, at et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, uanset stk. 1, modtager dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Dermed kan dagpengemodtagere, der deltager i uddannelsesløftet i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, uanset reglen i stk. 1 modtage deres hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af en landsdækkende positivliste, udstedt i medfør af den før 1. januar 2020 gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct. Dette gælder dog ikke for medlemmer, der i medfør af § 48 a, stk. 2, modtager deres hidtidige dagpengesats under uddannelsesløft, jf. § 75 i, stk. 2.

Reglen medfører, at dagpengemodtagere, der forud for deltagelse i uddannelsesløftet i form af en erhvervsuddannelse modtog dagpenge med et beløb, som var højere end 80 pct. af højeste dagpengesats, har mulighed for at låne det resterende beløb op til deres hidtidige dagpengesats.

Dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med højst 80 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Dagpengemodtageren bevarer retten til at låne i samme periode. Efter 14 dages sygdom overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne om sygedagpenge. Dette svarer til det, der gælder for almindelige dagpengemodtagere.

Sygedagpengene svarer til pågældendes individuelle dagpengesats. Det betyder, at de ikke er begrænset af loftet på 80 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge, og der kan derfor ikke lånes i perioden med udbetaling af sygedagpenge.

Tilsvarende gælder det, at dagpengemodtagere, som overgår til at modtage barselsdagpenge, vil modtage barselsdagpenge med det samme beløb, som hvis de ikke havde deltaget i tilbuddet.

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som et led i udmøntning af den poliske aftale om ekstraordinært løft af ledige foreslås en midlertidig ordning, hvor dagpengene udbetales med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021 påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5.

Det bemærkes, at dagpengene vil blive udbetalt med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der foreslås videre indført en regel om, at muligheden for at optage et lån efter § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ikke finder anvendelse på personer, som bliver omfattet af et uddannelsesløft med ret til at modtage dagpenge med op til 110 pct. af højeste dagpenge, jf. § 48 a, stk. 3, som indsat ved dette lovforslags § 2, nr. 1. Tilsvarende gælder for personer, som modtager dagpenge med op til 100 pct. af højeste dagpenge efter de gældende regler, hvor uddannelsen fremgår af en særlig liste.

Det bemærkes, at udbetaling af syge- og barselsdagpenge til de omhandlede personer ikke vil blive berørt af dette lovforslag. Syge- og barselsdagpenge vil fortsat blive udbetalt med personenes individuelle dagpengesats, dog højst med dagpengenes højeste dagpengebeløb.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om uddannelsesløft på 110 pct. skønnes at medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på 32,6 mio. kr. i 2020, 95,3 mio. kr. i 2021, 36,8 mio. kr. i 2022 og 5,1 mio. kr. i 2023. Forslaget skønnes at medføre offentlig merudgifter efter skat og tilbageløb på 31,0 mio. kr. i 2020, 90,7 mio. kr. i 2021, 35,0 mio. kr. i 2022 og 4,8 mio. kr. i 2023. Fra 2024 og frem skønnes der ingen økonomiske konsekvenser, jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser

Udgifterne som følge af forslaget om ret til 110 pct. af dagpengesatsen til uddannelser inden for mangelområder afholdes uden for puljen til uddannelsesløft. Forslaget omfatter personer, der påbegynder uddannelsesløft fra august 2020 til og med 2021. Der henvises til pkt. 3.1.2 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Merforbruget skyldes øgede udgifter til uddannelse som følge af mertilgang, øgede dagpengeudgifter i uddannelsesløft samt adfærd som følge af en øget tilgang til dagpengesystemet. Udgifterne til uddannelse afholdes uden for puljen til uddannelsesløft på en ny lovbunden bevilling med 80 pct. statsrefusion, og der er 20 pct. kommunale udgifter, der er omfattet af budgetgarantien. Forslaget vil medføre statslige merudgifter på 21,0 mio. kr. i 2020, 61,6 mio. kr. 2021, 23,8 mio. kr. i 2022 og 3,3 mio. kr. i 2023. Forslaget vil medføre kommunale merudgifter på 11,5 mio. kr. i 2020, 33,7 mio. kr. 2021, 13,0 mio. kr. i 2022 og 1,8 mio. kr. i 2023. Som følge af samtidigt lovforslag nr. 196 af 26. maj 2020 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre love vil ændringen i kompensationen af de kommunale udgifter fra 2021 ikke være omfattet af beskæftigelsestilskuddet men være omfattet af budgetgarantien.

Tabel 4.2. Samlede økonomiske konsekvenser, fordelt på stat og kommune

Ud over uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengesats indeholder aftalen andre elementer, som udmøntes med bekendtgørelser og puljer. De økonomiske konsekvenser af disse tiltag forventes udmøntet i et aktstykke om ekstraordinært løft af ledige juni 2020 og på finansloven for 2021. Til aftale om ekstraordinært løft af ledige afsættes alt i alt 57,0 mio. kr. i 2020, 276,4 mio. kr. i 2021, 52,0 mio. kr. i 2022 og 4,8 mio. i 2023 (2020-pl) efter skat og tilbageløb af afgifter. De ovenstående merudgifter finansieres ved en reduktion af reserven § 35.11.01.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget indhold understøtter muligheden for digital administration og sikrer, at dagpengeudbetalingerne fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser for 2021-2024 indarbejdes på forslag til finansloven for 2021.

Lovforslagets mulighed for at give højere dagpengesats under uddannelse forventes at lette kommunernes arbejde med at motivere ledige til at tage uddannelse, og forventes ikke at medføre øget administration i kommunerne. Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration i regioner og staten.

Det vurderes, at forslaget om, at dagpengene midlertidigt udbetales med et beløb svarende 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, vil have visse administrative konsekvenser for arbejdsløshedskasserne, idet disse vil skulle tilpasse deres it-systemer og administration. Det er ikke muligt at vurdere omfanget heraf, idet dette beror på de enkelte arbejdsløshedskasser forskellige it-systemer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da ministeriet ønsker, at reglerne skal vedtages inden Folketingets sommerferie og træde i kraft den 1. august 2020. Under hensyntagen til at lovforslaget således ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, jf. dog stk. 2-7. I § 53, stk. 2-7, er der opregnes en række undtagelser til stk. 1.

Det foreslås i § 53, stk. 1, at henvisningen til »stk. 2-7« ændres til » stk. 2-8«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at indsætte et nyt stk. 3 i § 53, og dermed en ny undtagelse til § 53, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3, i lovens § 53, om, at stk. 1, ikke finder anvendelse for tilbud efter foreslåede § 97 a. Forslaget til § 97 a omhandler den midlertidig ordning for dagpengemodtagere med ret til en erhvervsuddannelse på en positivliste, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Dermed skal tilbud om uddannelse efter § 97 a ikke opfylde betingelsen i § 53, stk. 1, om, så vidt muligt at være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3. I § 55, stk. 2 og 3, er der opregnes en række undtagelser til stk. 1.

Det foreslås i § 55, stk. 1, at henvisningen til »stk. 2 og 3« ændres til » stk. 2-4«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås, at indsætte et nyt stk. 4 i § 55, og dermed en ny undtagelse til § 55, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås, at der i lovens § 55 indsættes et nyt stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der kan gives tilbud om uddannelse efter § 97 a, som rækker ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en af målgruppe i § 6.

Dermed kan der gives et tilbud som række ud over personens ret til dagpenge, herunder en eventuel forlænget dagpengeperiode. Retten til at fortsætte tilbuddet gælder, selvom personer i den nye målgruppe ikke i øvrigt har mulighed for tilbud efter § 97 a.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

Retten til at fortsætte tilbuddet giver dermed ikke ret til en forsørgelsesydelse. Det er således betingelserne for at modtage ydelsen, der afgør, om en person har ret til ydelsen. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på SU, hvis pågældende har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse.

Forslaget betyder, at f.eks. en dagpengemodtager, der er startet på en uddannelse efter § 97 a har ret til at fortsætte sin uddannelse på kontanthjælp efter, at pågældendes dagpengeret er ophørt, hvis personen er berettiget til kontanthjælp. Personen vil under uddannelsen modtage den kontanthjælp, som pågældende er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik. Personen fortsætter således uddannelsen på en ny ydelse og ikke på den tidligere dagpengesats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i § 90 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens målgrupper mulighed for tilbud om ordinær uddannelse, bortset fra personer i fleksjob eller som modtager tilskud til selvstændig virksomhed og førtidspensionister. Derudover har dagpengemodtagere inden for en pulje mulighed for tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 96, når visse betingelser er opfyldt.

Efter de gældende regler har hverken dagpengemodtagere eller andre målgrupper efter loven ret til tilbud om en erhvervsuddannelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i loven indføres en midlertidig ordning for dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, hvor disse personer får ret til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021.

Det foreslås derfor, at der efter lovens § 97 indsættes en ny overskrift og en ny bestemmelse § 97 a, der regulerer ordningen.

Der foreslås indsat følgende overskrift »Midlertidig ordning med ret for dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft«.

Det foreslås i § 97 a, stk. 1, 1. pkt., at i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021 har personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte. En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

Det foreslås i § 97 a, stk. 1, 2. pkt., at i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021 har personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.

Bestemmelsen i 2. pkt. omfatter dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er faglærte med en forældet uddannelse.

En person anses for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse er en uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser. Det kan f.eks. være en uddannelse til bager eller slagter. En uddannelse anses for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence i en jobfunktion eller som adgang til en stilling de seneste 5 år.

Med forslaget til § 97, stk. 1, får disse dagpengemodtagere ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021. Der er tale om, at dagpengemodtagere, som er omfattet af bestemmelsen, får en ret til et sådant tilbud om en erhvervsuddannelse på positivlisten over for jobcenteret. Jobcenteret skal således ikke fortage en vurdering af, om f.eks. tilbuddet er den rigtige indsats for at bringe den enkelte dagpengemodtager tilbage til arbejdsmarkedet, eller om pågældende har de nødvendige kompetencer til at gennemføre uddannelsen.

Der er ikke tale om en ret over for erhvervsskolerne. Dagpengemodtagere skal dermed opfylde de almindelig betingelser for optagelse m.v. på erhvervsuddannelsen. For at afklare dagpengemodtagerens kompetencer, herunder få synliggjort og dokumenteret uformel eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via jobs og dermed evt. få mulighed for at få afkortet den ønskede erhvervsuddannelse via en formel anerkendelse heraf, kan jobcenteret f.eks. give dagpengemodtagere tilbud om en realkompetencevurdering. Da dagpengemodtagere får ret til tilbuddet om en erhvervsuddannelse, skal forudgående tilbud dog kunne afvikles inden starten på tilbuddet om erhvervsuddannelsen.

Det foreslås i stk. 2, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste over erhvervsuddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser personen kan vælge imellem. Positivlisten vil blive udarbejdet med inddragelse af Beskæftigelsesrådets teknikergruppe. Beskæftigelsesrådets teknikergruppe vil ud fra deres kendskab til arbejdsmarkedet validere den gældende positivliste fra 2016 med den seneste udvikling på arbejdsmarkedet. Den nye liste vil maksimalt kunne omfatte uddannelser (trin og specialer), der tilsammen udgør op til 23 pct. af den samlede uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne. Positivlisten offentliggøres på STAR's hjemmeside.

Det foreslås i stk. 3, at personen under uddannelsen er fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Dermed er personen fritaget for både at søge og tage job, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, mens personen deltager i uddannelsen.

Selvom retten til tilbud efter forslaget til § 97 a alene omfatter dagpengemodtagere, vil personen efter forslaget til § 55, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, have ret at færdiggøre tilbuddet om erhvervsuddannelsen ved et ydelsesskift, hvis personen efter ydelsesskift fortsat er omfattet af en af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det indebærer, at en dagpengemodtager, der f.eks. overgår til kontanthjælp, også vil skulle være fritaget for pligten til at være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde under tilbuddet efter § 13, stk. 1, og § 13 a i lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesministeren har hjemmel i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. Der vil med hjemmel i § 13 c blive fastsat i bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse, jf. § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og overgår til at modtage kontanthjælp eller overgangsydelse som jobparate kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af overgangsydelse (uden for introduktionsprogrammet i integrationsloven), ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde efter et skift af ydelse til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 4, at der ikke kan gives tilbud efter stk. 1, hvis personen inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96, som er påbegyndt forud for den 1. august 2020.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, der er påbegyndt et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 forud for den 1. august 2020, og som dermed modtager dagpengesats under tilbuddet efter de dagældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget betyder, at der indføres en karensperiode, således at disse dagpengemodtagere ikke har ret til, og at jobcenteret ikke kan give et tilbud efter forslaget til § 97 a, før der er gået 6 måneder efter ophøret med den tidligere uddannelse.

Forslaget medvirker til, at en dagpengemodtager ikke afbryder en allerede igangværende erhvervsuddannelse for umiddelbart herefter at få ret til et nyt tilbud om en erhvervsuddannelse efter forslaget til § 97 a, begrundet i ønsket om at kunne opnå en højere dagpengesats til gennemførelsen af et uddannelsesforløb muligvis magen til det forløb, som ville kunne blive afbrudt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 100, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 96 alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet. Dagpengemodtageren har dermed ikke pligt til at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft. Men når dagpengemodtageren har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har dagpengemodtageren pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet. Deltager en dagpengemodtager ikke eller afbryder personen uddannelsen, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven og bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser for pågældende.

Det foreslås, at i § 100, stk. 2, ændres »§ 96« til: »§§ 96 og 97 a«.

Med forslaget udvides bestemmelsen, således at den fremover også vil omfatte dagpengemodtagere, som deltager i et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a. Med forslaget kan et tilbud efter § 97 a dermed alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.

Bestemmelsen fastslår, at disse tilbud skal aftales med de pågældende personer. Disse personer dermed ikke pligt til at tage imod et tilbud efter § 97 a. Men når en person har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

Deltager en dagpengemodtager ikke i eller afbryder personen tilbuddet, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven og regler fastsat i medfør af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser for dagpengemodtageren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i § 195, stk. 1, nr. 1, refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når udgiften angår tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling. Bestemmelsen omfatter refusion til kommunerne for deres udgifter til køb af uddannelser mv., som gives som tilbud efter kapitel 14 til personer i jobafklarings- og ressourceforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Det foreslås, at der § 195, stk. 1, nr. 1, efter ordet » deltagerbetaling« indsættes ordene », jf. dog § 196 a«.

Med ændringen fastlægges det, at hvis staten refunderer kommunens udgifter efter § 196 a (om kommunernes refusion under den midlertidige ordningen om ret til en erhvervsuddannelse på en positivliste), jf. lovforslagets § 1, nr. 8, så kan kommunen ikke samtidig opnå refusion efter § 195.

Det vurderes, at der vil være tale om få tilfælde, hvor en person, der deltager i tilbud efter § 97 a, ved ydelsesskift/målgruppeskift overgår til en af ovennævnte målgrupper.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har en kommune ikke refusion for driftsudgifter for dagpengemodtagere vedrørende tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14, bortset fra refusion inden for en pulje for tilbud efter lovens § 96 (puljen til uddannelsesløft).

Det foreslås, at der efter § 196 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en ny bestemmelse i § 196 a.

Det foreslås i § 196 a, at staten refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud efter § 97 a, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4.

Bestemmelsen omfatter kommunernes ret til refusion vedrørende den lovbundne midlertidige ordning i § 97 a, hvor dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, i en periode har ret til en erhvervsuddannelse, som fremgår af en positivliste.

For disse tilbud refunderer staten 80 pct. af udgifterne til køb af erhvervsuddannelser inden for ordningen, og det gælder også når personen skifter ydelse/målgruppe og fortsætter tilbuddet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.

Det følger af § 48 a, stk. 2, i loven, at et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, uanset stk. 1, modtager dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Det følger af § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 48 a indsat som stk. 3, at et medlem vil modtage dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at en dagpengemodtager, som vil påbegynde et tilbud om uddannelsesløft efter § 97 a, hvor uddannelsen fremgår af en landsdækkende positivliste, under uddannelse vil kunne modtage dagpenge med op til 110 pct. af medlemmets individuelle dagpengesats.

Den omtalte liste vil komme til at omfattet uddannelser inden for fag med behov for arbejdskraft. For en nærmere beskrivelse af indholdet af positivlisten henvises til forslaget til § 97 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5.

Nedenfor gennemgås eksempler på dagpengenes størrelse ved 3 forskellige individuelle dagpengesatser.

Eksempel 1

Hvis et medlem har fået beregnet sin individuelle dagpengesats til 90 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til ca. 17.175 kr. pr. måned, vil pågældende efter forslaget få udbetalt 17.175 kr. x 110 pct. = 18.893 kr. pr. måned svarende til et stigning 1.717 kr. pr. måned.

Eksempel 2

Hvis et medlem har fået beregnet sin individuelle dagpengesats til 100 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til 19.083 kr. pr. måned, vil pågældende efter forslaget få udbetalt 19.083 x 110 pct.= 21.002 kr. pr. måned.

Eksempel 3

Hvis et medlem har fået beregnet sin individuelle dagpengesats til 150 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til ca. 28.625 kr. pr. måned, vil pågældende efter forslaget ikke kunne modtage mere end 110 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til 19.083 x 110 pct.= 21.002 kr. pr. måned.

Det bemærkes, at dagpengene udbetales med de nævnte satser, så længe personen deltager i tilbuddet. Hvis personen færdiggør uddannelsen i løbet af dagpengeperioden, vil personen vende tilbage til det ordinære dagpengeniveau. Hvis dagpengeperioden udløber, inden den ledige har færdiggjort uddannelsen, overgår vedkommende til den ydelse, personen herefter er berettiget til - f.eks. kontanthjælp eller SU - mens uddannelsen færdiggøres. Deltagelse i tilbuddet giver således ikke ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten herunder en eventuel forlænget dagpengeret, jf. § 55, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.

Det følger af § 75 i, stk. 2, i loven, at stk. 1 ikke gælder for medlemmer, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, om ret til dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats under deltagelse i et uddannelsesløft omfattet af en særlig liste.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 75 i, stk. 2, indsættes en henvisning til stk. 3.

Forslaget betyder, at muligheden for at optage et lån efter § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ikke vil finde anvendelse på personer omfattet af de midlertidige regler om dagpengesatsen på op til 110 pct. af højeste dagpenge for personer omfattet af et uddannelsesløft, jf. § 48 a, stk. 3, som indsat ved dette lovforslags § 2, nr. 1. Reglen vil svare til gældende regler i forhold til muligheden for at modtage dagpenge med 100 pct. af højeste dagpenge under deltagelse i uddannelsesløft, som fremgår af en særlig liste.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2020.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov