Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 25. juni 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Ekstraordinært løft for ledige
med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats
på 110 pct. i 2020-2021)
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 525 af 27. april 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 53, stk. 1, ændres
»stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.
2. I
§ 53 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilbud efter § 97
a.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
3. I
§ 55, stk. 1, ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
4. I
§ 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Der kan gives tilbud efter § 97 a, som rækker ud over
den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte
forsørgelsesydelse, og personen har ret til at
fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat
er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet
fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget
til efter ydelses- og målgruppeskift.«
5.
Efter § 97 indsættes før overskriften før
§ 98:
»Midlertidig ordning med ret for
dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft
§ 97 a. I perioden fra og med
den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021 har personer
omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, ret til et
tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser,
som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende
tilfælde, jf. dog stk. 4:
1) Personen har
ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse,
der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse.
2) Personen har
en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke
overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende
positivliste over erhvervsuddannelser, hvor der er behov for
arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser
personen kan vælge imellem.
Stk. 3. En
person, som er under uddannelse, jf. stk. 1, er fritaget fra
pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og
stå til rådighed for henvist arbejde.
Stk. 4. Der kan
ikke gives tilbud efter stk. 1, hvis personen inden for de seneste
6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96, som
er påbegyndt forud for den 1. august 2020.«
6. I
§ 100, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 96« til: »§§ 96 og
97 a«.
7. I
§ 195, nr. 1, indsættes
efter »deltagerbetaling«: », jf. dog § 196
a«.
8.
Efter § 196 indsættes:
Ȥ 196 a. Staten
refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud efter §
97 a, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen
skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i
lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 274 af 26.
marts 2020 og § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 48 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Et medlem modtager dagpenge med et beløb svarende til 110
pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110
pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§
47 og 70, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse
efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. august
2020.