Ændringsforslag stillet den 24. juni
2020
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren:
1) I
indledningen indsættes efter »27. april 2020,«:
»og som ændres ved det af Folketinget den 25. juni 2020
vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne og lov om en rejsegarantifond
(Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene digital
opgaveløsning og engelsk og bemyndigelse til
Rejsegarantifonden),«.
[Konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 205]
2) Nr. 4
affattes således:
»4. § 55, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Der kan gives tilbud efter §§ 96 og 97 a, som
rækker ud over den dato, hvortil personen er berettiget til
den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at
fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat
er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet
fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget
til efter ydelses- og målgruppeskift.««
[Konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 205]
3) I
nr. 6 ændres § 100, stk. 2, 1. pkt. til: § 100, stk. 3, 1. pkt.«
[Konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 205]
4) Nr. 7
affattes således:
»7. I §
195, nr. 1, ændres »jf. dog § 196«
til: »jf. dog §§ 196 og 196 a«.«
[Konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 205]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk
konsekvensændring som følge af Folketingets vedtagelse
den 25. juni 2020 af lovforslag nr. L 205 - forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og lov om en
rejsegarantifond (Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang
til fagene digital opgaveløsning og engelsk og bemyndigelse
til Rejsegarantifonden).
Med ændringsforslaget indsættes
der i indledningen til § 1 (ændringer i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats) en henvisning til det af Folketinget
vedtagne lovforslag nr. L 205.
Med ændringsforslaget sikres det, at
det fremgår klart, at ændringerne i § 1 omhandler
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændres ved
Folketingets vedtagelse den 25. juni 2020 af lovforslag nr. L 205.
Ændringen er således en ren konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 205.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk
konsekvensændring som følge af Folketingets vedtagelse
den 25. juni 2020 af lovforslag nr. L 205 - forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og lov om en
rejsegarantifond (Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang
til fagene digital opgaveløsning og engelsk og bemyndigelse
til Rejsegarantifonden).
Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 205
indsættes der ved § 1, nr. 3, et nyt stk. 4 i § 55
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som omhandler
fortsættelse af tilbud efter lovens § 96.
I nærværende lovforslags §
1, nr. 4, er der tilsvarende indsat et nyt stk. 4 i § 55 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som omhandler
fortsættelse af tilbud efter § 97 a.
Det nyaffattede § 55, stk. 4, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, skal både omfatte
fortsættelse af tilbud efter § 96, jf. det vedtagne
lovforslag nr. L 205, og tilbud efter § 97 a, jf.
nærværende lovforslags § 1, nr. 4.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen
i § 55, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
affattes således, at den omfatter tilbud både efter
§§ 96 og 97 a.
Med ændringsforslaget sikres det, at
der med vedtagelsen af nærværende lovforslag både
henvises til tilbud efter lovens §§ 96 og 97 a i lovens
§ 55, stk. 4. Ændringen er således en ren
konsekvensændring som følge af vedtagelsen af
lovforslag nr. L 205.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk
konsekvensændring som følge af Folketingets vedtagelse
den 25. juni 2020 af lovforslag nr. L 205 - forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og lov om en
rejsegarantifond (Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang
til fagene digital opgaveløsning og engelsk og bemyndigelse
til Rejsegarantifonden).
Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 205
ophæves § 100, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 1, nr. 7, i lovforslag nr.
L 205, og i § 1, nr. 8, i lovforslag nr. L 205 indsættes
en tilsvarende bestemmelse i § 100, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Baggrunden for den nye bestemmelse i
§ 100, stk. 3, er, at der sker en udvidelse af
målgruppen, så jobparate kontanthjælpsmodtagere
og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
fremover også omfattes af bestemmelsen, da de fremover kan
få tilbud om et grundforløb på en
erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
I nærværende lovforslags §
1, nr. 6, er der foreslået en ændring af § 100,
stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således at der henvises til tilbud efter §§ 96 og
97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Denne ændring skal med vedtagelsen af
nr. L 205 i stedet ske i § 100, stk. 3, 1. pkt., i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at den
foreslåede ændring, hvor der henvises til §§
96 og 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker i
lovens § 100, stk. 3, 1. pkt.
Med ændringsforslaget sikres det, at
der med vedtagelsen af nærværende lovforslag både
henvises til tilbud efter lovens §§ 96 og 97 a, i lovens
§ 100, stk. 3, 1. pkt. Ændringen er således en ren
konsekvensændring som følge af vedtagelsen af
lovforslag nr. L 205.
Til nr. 4
Der er tale om en teknisk
konsekvensændring som følge af Folketingets vedtagelse
den 25. juni 2020 af lovforslag nr. L 205 - forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og lov om en
rejsegarantifond (Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang
til fagene digital opgaveløsning og engelsk og bemyndigelse
til Rejsegarantifonden).
Med vedtagelsen af nr. L 205
indsættes der ved § 1, nr. 9, en undtagelse for statslig
refusion til kommunerne i § 195, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvis der i stedet opnås refusion
efter § 196 (refusion under puljen til
uddannelsesløft).
I nærværende lovforslags §
1, nr. 7, er der indsat en tilsvarende undtagelse for statslig
refusion til kommunerne i § 195, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvis der i stedet opnås refusion
efter § 196 a (lovbunden refusion for tilbud efter § 97
a).
Det foreslås derfor, at § 1, nr.
7, affattes igen, så der i § 195, nr. 1, indsættes
en henvisning til §§ 196 og 196 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med ændringsforslaget sikres det, at
der med vedtagelsen af nærværende lovforslag både
henvises til refusionsbestemmelser i lovens §§ 196 og 196
a, i lovens § 195, nr. 1. Ændringen er således en
ren konsekvensændring som følge af vedtagelsen af
lovforslag nr. L 205.