L 202 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af hjælpepakker i forbindelse med covid-19).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 18-06-2020

Fremsat: 18-06-2020

Fremsat den 18. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

20191_l202_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 18. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af hjælpepakker i forbindelse med covid-19)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 3 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 525 af 27. april 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 13 h, stk. 1 og 2, ændres »8. juli« til: »8. september«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter stk. 1 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Covid-19 situationen har betydet, at samfundet på mange måder har været lukket ned.

Med hjælpepakkerne blev der taget helt ekstraordinære skridt for, at lønmodtagere, danske virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende kunne komme bedst muligt gennem krisen.

Danmark er nu et godt stykke inde i en genåbning af samfundet, og det er tydeligt, at hjælpepakkerne har virket. De har blandt andet bidraget til, at dansk økonomi har et bedre afsæt for den genopretning, der venter forude.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 er 12-månedersperioden til opfyldelse af det skærpede rådighedskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde forlænget med 4 måneder fra 9. marts 2020 til 8. juli 2020 som følge af covid-19.

Med nærværende lovforslag foreslås en yderligere forlængelse af 12-månedersperioden som led i udfasningen af hjælpepakkerne. Det forslås således, at 12-månedersperioden forlænges med yderligere 2 måneder, så der samlet set sker en forlængelse af 12-månedersperioden med 6 måneder som følge af covid-19 og udfasningen af hjælpepakkerne. Det indebærer, at 12-månedersperioden forlænges fra og med den 9. marts 2020 og til og med den 8. september 2020, dog således at arbejdstimer, der optjenes i perioden, fortsat kan tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen før den 9. marts 2020, vil ikke i perioden fra 9. marts 2020 til 8. september 2020 få sat ydelsen op til hidtidigt niveau. Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, og som i perioden har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.

Samtidig vil nye ansøgere af hjælp ikke blive omfattet af 225-timersreglen i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 8. september 2020.

2. Forlængelse af 12-månedersperioden til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

2.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende regler, at hjælpen nedsættes til et ægtepar eller en ugift person, når ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, og ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12 kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på baggrund af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan begrunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf. § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.

Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v. omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer med så begrænset arbejdsevne, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet af kravet.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge fremgår, at en person, som ansøger om hjælp efter § 11 (kontanthjælp m.v.) i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 som følge af covid-19, først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, efter periodens udløb.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven fremgår det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11, og hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a og efter reglerne i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 1. januar 2020, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven, fremgår det, at en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, fremgår, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, fremgår, at forlængelsen i stk. 2 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, fremgår, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1. Baggrunden for disse bestemmelser er, at personer, som er omfattet af reglerne i §§ 10 f og 10 h om nedsættelse af hjælpen til et niveau svarende til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse for dømte fremmedkrigere og bandekriminelle, skal have deres ydelsessager behandlet efter reglerne for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Baggrunden for reglen i § 13 h er, at rådighedsforpligtelsen og beskæftigelsesindsatsen har været helt eller delvist suspenderet, og at der derfor ikke skulle holdes jobsamtaler, hvor kommunerne kunne vurdere personens arbejdsevne med henblik på, om de skal være omfattet af 225-timersreglen. Fra den 9. juli 2020 vil denne persongruppe blive omfattet af 225-timersreglen, jf. § 13 f i lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af § 13 h, stk. 1.

Bestemmelsen i § 13 h indebærer, at personer i perioden, hvor beskæftigelsesindsatsen er suspenderet som følge af covid-19, ikke får nedsat hjælpen, og at hjælpen ikke bortfalder i suspensionsperioden som følge af, at de ikke opfylder betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Der sker en forlængelse af 12-månedersperioden med 4 måneder for personer, som er omfattet af 225-timersreglen fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020.

Personer, som er omfattet af 225-timersreglen, men som ikke får deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skal bortfalde i suspensionsperioden som følge af, at de ikke har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, er også omfattet af forlængelsen af 12-månedersperioden som følge af, at dele af beskæftigelsesindsatsen er suspenderet som følge af covid-19.

Med § 13 h, stk. 2, i loven, er der således ud over de gældende 6 grunde i § 13 f, stk. 12, der kan forlænge 12-månedersperioden, også sket forlængelse af 12-månedersperioden med 4 måneder som følge af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, medregnes til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skal have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skal bortfalde i perioden.

Personer, der før den 9. marts 2020 har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet som følge af, at de ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, bliver ikke sat op i ydelse til tidligere niveau i suspensionsperioden. De omfattes dog af en forlængelse af 12-månedersperioden til genoptjening af det tilstrækkelige antal timer til atter at modtage fuld ydelse. Det betyder, at eventuelle løntimer, der indtjenes i suspensionsperioden, medregnes til at genoptjene retten til fuld ydelse for de personer, der har mistet eller har fået nedsat deres ydelse, og deres periode til genoptjening af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde vil blive forlænget.

Med bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven, indgår forlængelsen i stk. 2 i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12. Det medfører, at en forlængelse efter § 13 h, stk. 2, i lighed med en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, medfører, at hvis der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, skal der ses bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra.

Af § 6, stk. 3, i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) fremgår, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, hvor kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for ikrafttræden af lov nr. 473 af 22. april 2020 om lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og sygedagpenge om at pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. §§ 13 f, 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med 9. marts 2020 og til og med 8. juli 2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. § 13 h, stk. 2.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i en udfasning af hjælpepakkerne er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om, at perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 8. juli 2020, hvor der er sket forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 h i lov om aktiv socialpolitik som følge af covid-19, skal forlænges med yderligere 2 måneder således, at personer, der ansøger om hjælp i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 8. september 2020, ikke bliver omfattet af 225-timers­reglen i denne periode. Fra og med den 9. september 2020 vil persongruppen blive omfattet af 225-timersreglen, jf. forslaget til ændringen i § 13 h, stk. 1.

Med nuværende lovforslag foreslås det ligeledes, at perioden i § 13 h, stk. 2, i lov om aktiv social politik skal forlænges med yderligere to måneder fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020, således at perioden fra den 9. marts 2020 til den 8. september 2020 samlet set skal anses for en forlængelsesgrund. Personer vil i perioden fra og med 9. marts 2020 og til og med 8. september 2020, således ikke få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Den foreslåede lovændring skal således sikre, at der sker en forlængelse af 12-månedersperioden med yderligere 2 måneder for personer, som er omfattet af 225-timersreglen.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.

Administrationen af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13 h, stk. 1 og 2, i loven, vil skulle følge de samme regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får forlænget 12-månedersperioden efter § 13 h, jf. gennemgangen ovenfor under afsnit 2.1 om gældende regler.

Det foreslås endvidere, at for personer, der er omfattet af forslaget til § 13 h, stk. 2, hvor kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der vil være grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for ikrafttræden af denne lov, om at pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. §§ 13 f, 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med 9. juli 2020 og til og med 8. september 2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til § 13 h, stk. 2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 17.700 personer, der får udskudt tidspunktet for, hvornår de reduceres i ydelse som følge af 225-timersreglen.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i alt 14,2 mio. kr. i 2020 og 39,3 mio. kr. i 2021 før skat, tilbageløb og adfærd.

Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at svække de offentlige finanser svarende til 11,2 mio. kr. i 2020 og 26,7 mio. kr. i 2021. Det er skønnet, at forslaget vil medføre en midlertidig reduktion af beskæftigelsen på ca. 50 fuldtidspersoner over perioden.

Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering og administration samt et ændret provenu fra skat og tilbageløb.

De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret adfærd, skønnes at udgøre ca. 15,8 mio. kr. i 2020 og 43,6 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, jf. tabel 1.

De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre 0,2 mio. kr. i 2020 og 0,6 mio. kr. i 2021. Endeligt skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,9 mio. kr. i 2020, som følge af at kommunerne skal ændre varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan blive reduceret for følge af 225-timersreglen efter den 9. marts 2020.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, mio. kr. (2020-pl.)
 
2020
2021
2022
2023
I alt statslige udgifter
3,3
8,8
0
0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd
2,4
6,4
0
0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd
0,5
1,3
0
0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse inkl. adfærd
0,3
0,9
0
0
Heraf aktiveringsudgifter
0,1
0,2
  
I alt kommunale udgifter
14,2
35,1
0
0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd
9,4
26,0
0
0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd
2,0
5,6
0
0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse inkl. adfærd
1,2
3,4
0
0
Heraf til aktiveringsudgifter
0,1
0,4
0
0
Heraf administration
1,5
0,0
0
0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb)
17,5
44,2
0
0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb)
11,2
26,7
0,0
0,0
Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.


3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.

Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.

Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan rumme fremtidig teknologisk udvikling, og med lovforslaget bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.

Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virksomheder.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet det er kommunerne, som skal underrette borgerne om, at deres hjælp ikke bliver nedsat eller bortfalder i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget indeholder ikke miljømæssig konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har ikke været sendt i høring, da der er behov for, at den yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen kan træde i kraft hurtigst muligt, og inden den gældende forlængelse af 12-månedersperioden udløber den 8. juli 2020. Under hensyntagen til at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Stat:
3,3 mio. kr. i 2020; 8,8 mio. kr. i 2021. 0,0 mio. kr. i 2022-2023.
Kommune:
14,2 mio. kr. i 2020, 35,1 mio. kr. i 2021, 0,0 mio. kr. i 2022-2023.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering
JA
NEJ
 
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår, at en person, som ansøger om hjælp efter § 11 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, som følge af covid-19 først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, efter periodens udløb.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven, fremgår, at forlængelsen i stk. 2 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12. Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for, at lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, trådte i kraft, om at pågældendes hjælp nedsættes, eller hjælpen bortfalder som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. §§ 13 f, 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med den 9. marts 2020 og til og med den 8. juli 2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne får udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, fremgår, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.

Det foreslås, at i § 13 h, stk. 1 og 2, ændres "8. juli" til: "8. september".

Forslaget indebærer, at personer, der er omfattet af forlængelsen af 12-månedersperioden efter § 13 h, vil få forlænget 12-månedersperioden med yderligere 2 måneder således, at 12-månedersperioden, inden for hvilket kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal være opfyldt, bliver forlænget med i alt op til 6 måneder fra og med den 9. marts 2020 og til og med den 8. september 2020. Med den yderligere forlængelse af 12-månedersperioden får de omfattede personer længere tid til at opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Baggrunden for, at loven foreslås at træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende er, at for personer, som er omfattet af forslaget til § 13 h, stk. 3, vil kommunerne skulle have mulighed for at tilbagekalde afgørelsen og meddele personer, at deres hjælp først vil skulle nedsættes eller bortfalde på et senere tidspunkt. Der er derfor behov for, at loven træder i kraft forud for, at kommunerne giver meddelelse om, at en persons hjælp skal udbetales, således at kommunerne ikke efterfølgende skal efterbetale hjælp til en person, hvis hjælp er nedsat eller bortfaldet som følge af manglende opfyldelse af 225-timersreglen. Det er samtidigt vigtigt, at kommunerne har tid, inden kommunen i slutningen af juli 2020 skal træffe afgørelse om udbetaling af hjælp for juli måned 2020, til at meddele udskydelsen af nedsættelsen eller bortfaldet af en persons hjælp med virkning fra den 1. august 2020, som følge af at personen ikke har opfyldt arbejdskravet inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Baggrunden er, at der er behov for, at den yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen kan træde i kraft hurtigst muligt, således at kommunerne kan nå at udskyde bortfaldsdatoen for personer, hvis hjælp ellers ville skulle nedsættes eller bortfalde, når den gældende forlængelse af 12-månedersperioden udløber den 8. juli 2020. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter stk. 1 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for ikrafttræden efter forslaget til stk. 1 om, at pågældendes hjælp vil blive nedsat eller hjælpen vil bortfalde, som følge af at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. §§13 f og 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020, men den endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen skal samtidigt skriftlig orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til ændring af § 13 h, stk. 2. Kommunen vil endvidere som efter de gældende regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette tidspunkt.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om aktiv socialpolitik i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 118 i loven.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret ved bl.a. § 1 i lov nr. 1558 af 27. december, § 3 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020, og senest ved § 1 i lov nr. 525 af 27. april 2020, foretages følgende ændring:
   
§ 13 h. En person, som ansøger om hjælp efter § 11 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil som følge af covid-19 først blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, efter periodens udløb.
Stk. 2. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-måneders­perioden efter § 13 f, stk. 12, kunne forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.
Stk. 3-4
 
1. I § 13 h, stk. 1 og 2, ændres »8. juli« til: »8. september«.