L 199 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 02-06-2020

Fremsættelse: 02-06-2020

Skriftlig fremsættelse (2. juni 2020)

20191_l199_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (2. juni 2020)

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatte­området i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.)

(Lovforslag nr. L 199)

Situationen med covid-19 påvirker den globale økonomi markant. Regeringen har allerede fremlagt en række hjælpepakker, som skal holde hånden under erhvervslivet og lønmodtagere. Bl.a. er betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms midlertidigt blevet udskudt, og visse afgiftsperioder for moms er blevet forlænget. Med lovforslaget ønsker regeringen for det første at give disse virksomheder en lempeligere tilbagevenden til de almindelige betalingsfrister, og det foreslås derfor, at betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms udskydes yderligere, og at tredje og fjerde kvartal 2020 for moms også sammenlægges. Denne del af forslaget er i tråd med anbefalingerne fra den økonomiske ekspertgruppe, regeringen har nedsat.

Det foreslås således, at virksomhedernes betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, september og oktober 2020 udskydes med henholdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned. Med den foreslåede udskydelse af betalingsfristerne for august, september og oktober 2020 vil disse betalingsfrister blive udskudt til 1. halvår af 2021, hvilket vil give virksomhederne bedre tid til at konsolidere sig igen, og derudover undgås frister med dobbeltbetalinger og tre måneder i træk med to betalinger inden for samme måned. Det lægges til grund, at forslaget styrker likviditeten for de store virksomheder m.v. med ca. 65 mia. kr. i gennemsnitligt 5½ måned. For små virksomheder skønnes forslaget at styrke likviditeten med ca. 9 mia. kr. i gennemsnitligt 5½ måned.

Herudover foreslås det, at betalingsfristerne for store virksomheders momsbetaling forlænges for afgiftsperioden juli 2020 med 15 dage og for afgiftsperioden august 2020 med 7 dage. Det skønnes med usikkerhed at styrke likviditeten for de store virksomheder med ca. 32,5 mia. kr. i henholdsvis 15 og 7 dage.

Endelig foreslås det, at momsperioderne for mellemstore virksomheder for tredje og fjerde kvartal 2020 sammenlægges, hvorved angivelses- og betalingsfristen for den sammenlagte periode bliver den 1. marts 2021. Det skønnes med usikkerhed at styrke likviditeten for de mellemstore virksomheder med ca. 18 mia. kr. i 90 dage.

For det andet ønsker regeringen ved lovforslaget at indføre en række midlertidige lempelser af reglerne om fuld skattepligt, reglerne om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst (ligningslovens § 33 A) og reglerne om forskerskatteordningen for perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.

Formålet er at afbøde nogle af de skattemæssige konsekvenser, som bl.a. udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen oplever som følge af de restriktioner, der er indført for at inddæmme spredningen af covid-19, og som bl.a. har sat begrænsninger for, hvor en person kan opholde sig, hvor et arbejde kan udføres fra, og hvordan en virksomhed kan drive forretning. De midlertidige lempelser indebærer, at der gives afkald på et evt. merprovenu, som ellers ville kunne opstå som følge af, at nogle personer overgår til almindelig dansk beskatning på grund af situationen med covid-19.

Ved lovforslaget foreslås endelig at rette nogle fejl i bilag 1 til lov nr. 1291 af 21. november 2018 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien, som er sket i forbindelse med optrykningen under folketingsbehandlingen. Herved sikres, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten implementeres korrekt med virkning fra den 1. januar 2020, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten fik virkning.

Lovforslaget fremsættes efter 1. april, idet covid-19 har skabt en ekstraordinær situation i Danmark, som kræver handling for at skabe sikkerhed for, at de restriktioner, der er indført for at inddæmme smittespredning, ikke samtidig medfører en række skattemæssige konsekvenser, som kan have stor betydning for fremtiden.

Lovforslaget har som følge af sin hastende karakter ikke været i høring forud for fremsættelsen, og det har derfor heller ikke været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.

Loven foreslås at skulle træde i kraft den 15. juni 2020. Forslaget udskyder betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms for de omfattede perioder, hvilket indebærer, at denne del af lovens virkning automatisk ophører, hvorefter de almindelige regler igen vil finde anvendelse svarende til en ophørsklausul. Forslaget om midlertidige lempelser vedrører forhold i en afgrænset periode, men reglerne om fuld skattepligt og ligningslovens § 33 A kan have konsekvenser for beskatningen fra og med indkomståret 2019. Disse forslag tillægges derfor virkning fra og med indkomståret 2019.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings hurtige og velvillige behandling.