L 197 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Tilpasning af den centrale refusionsordning).

Af: Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S)
Udvalg: Social- og Indenrigsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 18-06-2020

Afgivet: 18-06-2020

Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 18. juni 2020

20191_l197_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 18. juni 2020

1. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det er afgørende, at økonomiske hensyn ikke skal komme i vejen for borgernes ve og vel. Af den grund finder V, DF og KF dette lovforslag positivt, da det bidrager til en større finansieringsmæssig sikkerhed for kommunerne, så udsatte borgere kan få den rette hjælp. I forlængelse heraf er det vigtigt for V, DF og KF at understrege, at det aldrig kan være et mål i sig selv at anbringe flere børn og unge, men at man skal sigte efter at anbringe de rigtige.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. maj 2020 og var til 1. behandling den 28. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den 18. maj 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 259. Den 26. maj 2020 sendte social- og inderigsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Teknisk gennemgang

Social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra Social- og Indenrigsministeriet har den 26. maj 2020 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4