L 196 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre love.

(Reform af udligningssystemet).

Af: Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S)
Udvalg: Social- og Indenrigsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-05-2020

Fremsættelse: 26-05-2020

Skriftlig fremsættelse (26. maj 2020)

20191_l196_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. maj 2020)

Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre love (Reform af udligningssystemet)

(Lovforslag nr. L 196)

Med lovforslaget udmøntes Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet af d. 5. maj 2020.

Aftaleparterne er enige om et nyt og bedre udligningssy?stem, som kan skabe stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer for kommunerne. Med aftalen skabes forudsætningerne for et Danmark i bedre balance. Aftalen skaber grundlaget for et mere robust udligningssystem, hvor en række kendte problemer løses, samt et udligningssystem, der får Danmark til at hænge bedre sammen.

Med lovforslaget omlægges den generelle udligning grundlæggende, så der etableres et ensartet udligningssy?stem på tværs af alle landets kommuner. I den forbindelse nedlægges hovedstadsudligningen og ordningen for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud. Samtidig omlægges det særskilte beskæftigelsestilskud, og der sker tilpasninger i udgiftsbehovsopgørelsen i den generelle udligning, så kendte skævheder rettes op, og opgørelsen blive mere robust.

Med forslaget sker bl.a. også en justering af den særskilte udlændingeudligningsordning, indførelse af en udligning af kommunernes provenu fra dækningsafgift på offentlige ejendomme og en nedsættelse af kommunernes andel af sel?skabsskat, så udligningen øges. Desuden indføres to nye tilskudsordninger med det formål at holde hånden under de mest udsatte kommuner.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020 med virkning fra tilskudsåret 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.