Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. juni 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre love

(Reform af udligningssystemet)

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december 2019 og § 16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Udligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov«.

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet.

Stk. 2. En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 75 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen opgøres ved at gange kommunens tilskud eller bidrag pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Stk. 3. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 90 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, modtager et tilskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og 90 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 20 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede tilskud for kommunen opgøres ved at gange kommunens tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Stk. 4. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end 125 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et bidrag, der beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og 125 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 18 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede bidrag for kommunen opgøres ved at gange kommunens bidrag pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Stk. 5. Overstiger det samlede tilskud efter stk. 3 det samlede bidrag efter stk. 4, finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal. Overstiger det samlede bidrag efter stk. 4 det samlede tilskud efter stk. 3, tilbagebetales nettobidraget til alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 6. Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau opgøres som summen af provenuet af indkomstskat og grundskyld for alle landets kommuner divideret med det samlede kommunale beskatningsgrundlag.«

3. § 3 affattes således:

»§ 3. Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger, jf. stk. 4, er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet.

Stk. 2. En kommunes tilskud eller bidrag efter stk. 1 beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 93 pct.

Stk. 3. Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, modtager et yderligere tilskud. Tilskuddet beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 2 pct. Tilskuddet finansieres af alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 4. En kommunes udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 4, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. § 5.

Stk. 5. Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes 67 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 33 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov.«

4. § 4 affattes således:

»§ 4. En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov beregnes som summen af følgende:

1) Kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med det beregnede enhedsbeløb.

2) Et gennemsnit af de for de seneste 3 år opgjorte nedgange i befolkningstallet i kommuner, som i året har et beskatningsgrundlag pr. indbygger mindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger, jf. stk. 3, ganget med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som en vægt på 0,62 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som henregnes til aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 3, stk. 5, jf. dog stk. 2, divideret med det samlede antal enheder, der henregnes til kriteriet.

Stk. 2. Overstiger enhedsbeløbet som beregnet under stk. 1, nr. 2, 100.000 kr., nedsættes vægten på kriteriet, svarende til at enhedsbeløbet fastsættes til 100.000 kr. Grænsen for enhedsbeløbet på 100.000 kr. reguleres fra og med 2022 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Det beregnede enhedsbeløb for de fastsatte aldersgrupper forhøjes proportionalt, så det samlede aldersbestemte udgiftsbehov udgør 67 pct. af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter.

Stk. 3. Nedgangen i befolkningstallet efter stk. 1, nr. 2, opgøres i hvert af de 3 år for kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste 5 år som summen af de årlige nedgange over den 5-årige periode.«

5. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 4«, og i 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 5«.

6. § 5, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse ekskl. indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, med en vægt på 13 pct.,«.

7. § 5, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) antallet af billige privat udlejede boliger samt antal familier i privat udlejede enfamilieshuse fra før 1970 i landdistrikter og i byer på op til 5.000 indbyggere og beboede sommerhuse med en vægt på 6 pct.,«.

8. I § 5, stk. 2, nr. 4, ændres »5 pct.« til: »2 pct.«

9. § 5, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) antallet af almene familieboliger med en vægt på 12 pct.,«.

10. § 5, stk. 2, nr. 6, affattes således:

»6) antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har kort uddannelse, ikke er studerende og ikke er indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, med en vægt på 9 pct.,«.

11. I § 5, stk. 2, nr. 7, ændres »2,5 pct.« til: »3 pct.«

12. I § 5, stk. 2, nr. 8, ændres »8 pct.« til: »5 pct.«

13. I § 5, stk. 2, nr. 9, ændres »5 pct.« til: »4 pct.«

14. § 5, stk. 2, nr. 10, affattes således:

»10) antallet af indvandrere og efterkommere ekskl. indvandrere med opholdsgrundlag som au pair med en vægt på 6 pct.,«.

15. I § 5, stk. 2, nr. 11, ændres »5 pct.« til: »4 pct.«

16. § 5, stk. 2, nr. 12, ophæves.

Nr. 13 og 14 bliver herefter nr. 12 og 13.

17. § 5, stk. 2, nr. 13, der bliver nr. 12, affattes således:

»12) det gennemsnitlige antal af 0-15-årige af enlige forsørgere over 3 år med en vægt på 2 pct.,«.

18. I § 5, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 13, ændres »2,5 pct.« til: »3 pct.,«.

19. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 14-18:

»14) afstand til nærmeste 500 arbejdspladser med en vægt på 2 pct.,

15) regional ledighed for forsikrede ledige med en vægt på 2 pct.,

16) antallet af 45-64-årige med begrænset erhvervserfaring med en vægt på 5 pct.,

17) befolkningstæthed opgjort som den gennemsnitlige rejseafstand til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, med en vægt på 1 pct. og

18) lav middellevetid i forhold til den kommune, der har den højeste middellevetid, med en vægt på 2 pct.«

20. § 5, stk. 3, og § 6 ophæves.

21. Kapitel 3 og 4 ophæves.

22. § 13 affattes således:

»§ 13. Der udregnes en maksimal udligningsprocent for kommuner, som er omfattet af § 2, stk. 4. Den maksimale udligningsprocent beregnes som kommunens udskrivningsprocent, dog mindst 23,25 pct., ganget med 93 pct. og divideret med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter § 2, stk. 6, hvorefter udligningsprocenten efter § 2, stk. 2, fratrækkes.

Stk. 2. Hvis udligningsprocenten efter § 2, stk. 4, overstiger den maksimale udligningsprocent, korrigeres udligningen efter § 2, stk. 4, således at den maksimale udligningsprocent anvendes i udligningen efter § 2, stk. 4.

Stk. 3. Den samlede korrektion efter stk. 2 fordeles i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i hele landet.«

23. § 14, stk. 2, nr. 5, litra a-d, affattes således:

»a) arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalidering og førtidspension,

b) aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsy?delsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende, nyuddannede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, og sygedagpengemodtagere bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,

c) driftsudgifter til aktivering af førtidspensionister og unge under 18 år og driftsudgifter vedrørende personer ansat i fleksjob og personer, som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

d) mentorstøtte, personlig assistance til handicappede og jobrotationsydelse samt hjælpemidler til personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed,«.

24. § 14, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17 og kommunernes andel af udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17 a.«

25. § 16 affattes således:

»§ 16. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Tilskudsrammen udgør 350 mio. kr. og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.«

26. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til grænsenære kommuner i Syddanmark og Øresundsregionen. Tilskudsrammen udgør 100 mio. kr. og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 fordeles med 25 mio. kr. til Aabenraa Kommune, 25 mio. kr. til Københavns Kommune, 9 mio. kr. til Tønder Kommune, 17 mio. kr. til Sønderborg Kommune, 10 mio. kr. til Tårnby Kommune, 4 mio. kr. til Glostrup Kommune og 10 mio. kr. til Helsingør Kommune.

§ 16 b. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med boligområder med en særlig høj kriminalitet. Tilskudsrammen udgør 90 mio. kr. og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 fordeles med 25 mio. kr. til Københavns Kommune, 5 mio. kr. til Høje-Taastrup Kommune, 5 mio. kr. til Helsingør Kommune, 5 mio. kr. til Køge Kommune, 10 mio. kr. til Slagelse Kommune, 15 mio. kr. til Odense Kommune, 5 mio. kr. til Esbjerg Kommune, 5 mio. kr. til Kolding Kommune og 15 mio. kr. til Aarhus Kommune.«

27. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner. Tilskudsrammen udgør 1,5 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. finansieres af kommunerne, og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Den kommunale andel af tilskuddet finansieres fra og med tilskudsåret 2021 af det kommunale bloktilskud.

Stk. 2. Det samlede tilskud efter stk. 1 fordeles mellem de tilskudsberettigede kommuner, jf. stk. 3, efter kommunernes indbyggertal ganget med en faktor fastsat for hver kommune i stk. 3.

Stk. 3. De tilskudsberettigede kommuner efter stk. 1 omfatter Faxe Kommune med faktoren 1, Kalundborg Kommune med faktoren 2, Sorø Kommune med faktoren 1, Lolland Kommune med faktoren 3, Guldborgsund Kommune med faktoren 3, Vordingborg Kommune med faktoren 3, Bornholm Kommune med faktoren 4, Assens Kommune med faktoren 2, Faaborg-Midtfyn Kommune med faktoren 3, Kerteminde Kommune med faktoren 2, Nyborg Kommune med faktoren 3, Svendborg Kommune med faktoren 3, Nordfyn Kommune med faktoren 3, Langeland Kommune med faktoren 5, Ærø Kommune med faktoren 5, Haderslev Kommune med faktoren 3, Sønderborg Kommune med faktoren 2, Tønder Kommune med faktoren 3, Varde Kommune med faktoren 2, Aabenraa Kommune med faktoren 2, Lemvig Kommune med faktoren 2, Struer Kommune med faktoren 3, Syddjurs Kommune med faktoren 2, Norddjurs Kommune med faktoren 3, Samsø Kommune med faktoren 3, Ringkøbing-Skjern Kommune med faktoren 1, Morsø Kommune med faktoren 3, Skive Kommune med faktoren 3, Thisted Kommune med faktoren 2, Brønderslev Kommune med faktoren 3, Frederikshavn Kommune med faktoren 3, Vesthimmerlands Kommune med faktoren 3, Læsø Kommune med faktoren 3, Mariagerfjord Kommune med faktoren 1, Jammerbugt Kommune med faktoren 2 og Hjørring Kommune med faktoren 3.

§ 17 b. Social- og indenrigsministeren yder et særligt kompensationstilskud efter stk. 2 og 3 til de kommuner, der har et byrdefordelingsmæssigt tab som følge af omlægning af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme og justering af selskabsskatteandel.

Stk. 2. For kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end 180.000 kr. pr. indbygger, og som har et byrdefordelingsmæssigt tab, som overstiger 0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, fastsættes tilskuddet til den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 3. For kommuner, hvis beskatningsgrundlag er større end 180.000 kr. pr. indbygger, og som har et byrdefordelingsmæssigt tab, som overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, fastsættes tilskuddet til den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 finansieres af bidrag fra de øvrige kommuner efter indbyggertal.

Stk. 5. De byrdefordelingsmæssige tab og tilskud efter stk. 1-3 fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet i en opgørelse over konsekvenserne pr. 26. maj 2020 af udligningsreformen.

§ 17 c. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud på 3,5 mia. kr. til kommunerne.

Stk. 2. Af tilskuddet efter stk. 1 fordeles 1,5 mia. kr. til alle kommuner efter indbyggertal. Resten af tilskuddet er beregnet efter kriterier for lavt beskatningsgrundlag og højt strukturelt underskud efter det opgjorte grundlag i tilskud?sudmeldingen for 2020 pr. 25. september 2019. Tilskud reguleres herefter med udviklingen i befolkningen i kommunerne.

§ 17 d. Social- og indenrigsministeren yder i årene 2021-2024 et tilskud efter stk. 2 og 3 til de kommuner, der har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af omlægning af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, justering af hovedstadspuljen til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme, særlig kompensationsordning for tab, justering af selskabsskatteandel, justeret modregning for indtægter for parkering, kompensation for visse udgifter til grænsependlere i Syddanmark og Øresundsregionen og midler til kommuner med boligområder med høj kriminalitet.

Stk. 2. For de kommuner, som har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab på op til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, udgør tilskuddet for 2021 den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,1 procentpoint til og med 2024.

Stk. 3. For de kommuner, som har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab på over 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, udgør tilskuddet for 2021 den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger en grænse, som svarer til en femtedel af kommunens tab. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med en femtedel af kommunens tab til og med 2024.

Stk. 4. De kommuner, der har en samlet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af omlægning af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, justering af hovedstadspuljen til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme, særlig kompensationsordning for tab, justering af selskabsskatteandel, justeret modregning for indtægter for parkering, kompensation for visse udgifter til grænsependlere i Syddanmark og Øresundsregionen og midler til kommuner med boligområder med høj kriminalitet, betaler et bidrag. Bidraget for 2021 udgør den del af den samlede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for bidrag forhøjes herefter årligt med 0,4 procentpoint til og med 2024.

Stk. 5. I det omfang det samlede bidrag efter stk. 4 overstiger det samlede tilskud efter stk. 2 og 3, tilbagebetales nettobidraget til alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 6. De samlede byrdefordelingsmæssige tab, tilskud og bidrag efter stk. 1-4 fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet i en opgørelse over konsekvenserne pr. 26. maj 2020 af udligningsreformen.

§ 17 e. Der ydes et årligt tilskud til de kommuner, som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten for årene 2021 til 2025. Tilskuddet til den enkelte kommune som følge af skattenedsættelser kan højst udgøre 90 pct. af provenutabet i første og andet år, 85 pct. i tredje år, 80 pct. i fjerde år og 75 pct. i femte år.

Stk. 2. Der ydes et årligt tilskud til de kommuner, der i 2020 har en udskrivningsprocent på over 26,3 pct., og som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten for årene 2021 til 2025. Tilskuddet udgør for hvert tilskudsår fra og med det år, hvor udskrivningsprocenten nedsættes, 100 pct. af provenutabet for nedsættelser af udskrivningsprocenten ned til 26,3 pct.

Stk. 3. Rammen til skattenedsættelser med tilskud efter stk. 1 og 2 fastsættes, således at rammen samlet svarer til rammen til skatteforhøjelser for de enkelte år, jf. stk. 4. Rammen kan højst udgøre 430 mio. kr. for 2021, 308 mio. kr. for 2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og 68 mio. kr. for 2025.

Stk. 4. Rammen til skatteforhøjelser i stk. 3 udgøres af summen af de individuelle rammer til forhøjelser, der på baggrund af de årligt indfasede tab som følge af denne lov i perioden 2021-2025 fordeles af social- og indenrigsministeren efter § 11, stk. 2, i lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommunerne ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning. Anvendes en ramme på 430 mio. kr. i 2021 ikke fuldt ud til forhøjelser på baggrund af indfasede tab som følge af denne lov, kan social- og indenrigsministeren inden for denne ramme i 2021 tildele yderligere en ramme til skatteforhøjelser til kommuner, der har tab i udligningsreformen og samtidig har et samlet tab som følge af de ændringer, der vedrører uddannelsesstatistik og det aldersbestemte udgiftsbehov ved tilskudsudmeldingen for 2019, og som lå til grund for to overgangsordninger for 2019 og 2020.

Stk. 5. Tilskud efter stk. 1 og 2 fordeles af social- og indenrigsministeren efter ansøgning fra kommunerne for de enkelte år og under hensyn til rammen efter stk. 3.

Stk. 6. Tilskud efter stk. 1 bortfalder forholdsmæssigt, hvis kommunen igen forhøjer udskrivningsprocenten eller den samlede beskatning øges i tilskudsperioden. Tilskud efter stk. 2 bortfalder helt, hvis kommunen igen forhøjer udskrivningsprocenten eller den samlede beskatning øges.

Stk. 7. Modtager en kommune tilskud efter stk. 1 som følge af en nedsættelse af udskrivningsprocenten, medgår denne skattenedsættelse ikke i beregningen af kommunens skattenedsættelse efter § 8 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning i tilskudsperioden tillagt 1 år.

Stk. 8. Modtager en kommune tilskud efter stk. 2 som følge af en nedsættelse af udskrivningsprocenten, medgår skattenedsættelser ned til 26,3 pct. ikke i beregningen af kommunens skattenedsættelse efter § 8 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Stk. 9. Modtager en kommune tilskud efter stk. 1 og 2 som følge af en nedsættelse af udskrivningsprocenten, medgår denne skattenedsættelse ikke i opgørelsen af forhøjelsen af den samlede kommunale skatteudskrivning efter § 1, stk. 2, i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

§ 17 f. Social- og indenrigsministeren yder et tilskud inden for en tilskudsramme på 1.123,5 mio. kr. for hvert af årene 2021 og 2022 til de kommuner, hvor Social- og Indenrigsministeriet pr. 26. maj 2020 har opgjort et tab som følge af manglende uddannelsesoplysninger før revisionen af uddannelsesstatistikken, der er gennemført i 2017.

Stk. 2. De tilskudsberettigede kommuner efter stk. 1 omfatter Ballerup, Brøndby, Dragør, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Helsingør, Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Bornholm, Køge, Roskilde, Solrød, Odsherred, Holbæk, Faxe, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Stevns, Sorø, Lejre, Lolland, Næstved, Guldborgsund, Vordingborg, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense, Svendborg, Nordfyn, Langeland, Ærø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Fredericia, Kolding, Horsens, Holstebro, Lemvig, Struer, Syddjurs, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Hedensted, Skive, Viborg, Morsø, Thisted, Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerland, Læsø, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt, Aalborg og Hjørring Kommuner.

§ 17 g. I 2021 ydes et tilskud til Furesø Kommune. Tilskuddet udgør 77,3 mio. kr., der reguleres med væksten i det kommunale beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet fra 2020 til 2021. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil i forhold til de enkelte kommuners andel af beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet.«

28. § 19 affattes således:

»§ 19. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til udsatte kommuner i hovedstadsområdet. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil med 0,04 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag for 2020. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2020 er større end 120 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet, yder et ekstra bidrag på 1 pct. af den del af kommunens beskatningsgrundlag, der overstiger 120 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2020 for kommunerne i hovedstadsområdet.

Stk. 2. Tilskudsrammen udgør 604,6 mio. kr. og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Stk. 3. Det samlede tilskud efter stk. 2 fordeles mellem de tilskudsberettigede kommuner, jf. stk. 4, efter kommunernes indbyggertal ganget med en faktor fastsat for hver kommune i stk. 4.

Stk. 4. De tilskudsberettigede kommuner efter stk. 1 omfatter Ballerup Kommune med faktoren 1, Brøndby Kommune med faktoren 3, Glostrup Kommune med faktoren 1, Herlev Kommune med faktoren 2, Albertslund Kommune med faktoren 2, Hvidovre Kommune med faktoren 2, Høje-Taastrup Kommune med faktoren 2, Rødovre Kommune med faktoren 2, Ishøj Kommune med faktoren 3, Tårnby Kommune med faktoren 2, Frederikssund Kommune med faktoren 2, Køge Kommune med faktoren 2, Halsnæs Kommune med faktoren 3, Stevns Kommune med faktoren 2 og Lejre Kommune med faktoren 1.

Stk. 5. Bidrag efter stk. 1 fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet i en opgørelse over konsekvenserne pr. 26. maj 2020 af udligningsreformen. Bidraget reguleres en gang årligt fra og med 2021 med udviklingen i den samlede tilskudsramme efter stk. 2.«

29. I § 21, stk. 2, ændres »69,8« til: »148,1«, og »2010« ændres til: »2021«.

30. § 22 affattes således:

»§ 22. Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere ydes et årligt tilskud. Tilskuddet ydes med 6.500 kr. pr. flygtning og indvandrer, som pr. 1. januar i beregningsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 0 til 10 år, ekskl. indvandrere med opholdsgrundlag som au pair. Der ydes yderligere tilskud på henholdsvis 10.000 kr. pr. 0-5-årig flygtning, indvandrer og efterkommer og 17.500 kr. pr. 6-16-årig flygtning, indvandrer og efterkommer.

Stk. 2. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 1 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte beløb reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.«

31. § 23 a ophæves.

32. I § 23 b, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., ændres »5 procentpoint« til: »3 procentpoint«.

33. Efter § 23 b indsættes i kapitel 7:

»§ 23 c. Kommuner, hvis provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, yder årligt et tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, er lavere end landsgennemsnittet pr. indbygger.

Stk. 2. En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 10 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme og det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller bidraget pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kommunernes indberetning af oplysninger om provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme.«

34. I § 24, stk. 1, ændres »jf. §§ 16 og 19« til: »jf. § 16«.

35. I § 24, stk. 5, nr. 1, udgår »for henholdsvis landsudligningen og hovedstadsudligningen«.

36. I § 24, stk. 5, nr. 2, udgår »hovedstadsområdet og«.

37. § 24, stk. 5, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

38. I § 24, stk. 5, nr. 5, der bliver nr. 4, udgår »hovedstadsområdet og«.

39. § 24, stk. 5, nr. 7, ophæves.

40. I § 24, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »2,«: »3,«, og »7, 12,« udgår.

41. I § 27, stk. 1, ændres »jf. §§ 6, 11 og 14« til: »jf. §§ 2 og 14«.

42. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. §§ 3, 8 og 11« til: »jf. § 3«.

43. § 29, 1. pkt., affattes således:

»Ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, anvendes antallet af personer, der er bopælsregistreret i kommunen.«

44. I § 31, 1. pkt., udgår »og 8-10« og », og § 9, nr. 1«.

45. I § 35, stk. 2, ændres »efter §§ 16 og 19« til: »efter § 16«.

§ 2

I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, som ændret senest ved lov nr. 1731 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 6, nr. 9, affattes således:

»9) Befolkningstæthed opgjort som den gennemsnitlige rejseafstand til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere med en vægt på 5 pct.«

2. § 5, stk. 5, nr. 2, affattes således:

»2) Befolkningstæthed opgjort som den gennemsnitlige rejseafstand til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere med en vægt på 5 pct.«

§ 3

I lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, som ændret ved lov nr. 709 af 25. juni 2010 og lov nr. 751 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, udgår », 9«.

2. § 8, stk. 1, affattes således:

»For kommuner reduceres en beregnet skattestigning efter § 3, hvis kommunens samlede beskatning er nedsat i pe?rioden fra og med budgetåret 2021. Nedsættelsen af beskatningen opgøres af social- og indenrigsministeren.«

3. § 9 ophæves.

§ 4

I lov nr. 699 af 8. juni 2018 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Social- og indenrigsministeren nedsætter statens tilskud, jf. § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, til de kommuner, der har indtægter fra opkrævet betaling for parkering, der overstiger et fast loft opgjort til 320 kr. pr. indbygger. Nedsættelsen svarer til det fulde beløb, som indtægterne overstiger loftet.

Stk. 2. Det fastsatte loft på 320 kr. pr. indbygger efter stk. 1 reguleres en gang årligt fra og med 2021 med pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor.«

2. § 2, § 3, stk. 2, og § 4 ophæves.

3. § 5 affattes således:

»§ 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægter fra opkrævet betaling for parkering.«

4. I § 6, stk. 1, udgår »og parkeringsafgifter«.

§ 5

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 17. august 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1723 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 13, 1. pkt., ændres »15,24 pct.« til: »14,24 pct.«, og 2. og 3. pkt. ophæves.

§ 6

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, 2. pkt., ændres »flere decimaler, forhøjes den første med 1, og de øvrige bortkastes« til: »flere decimaler end to, forhøjes den anden decimal med 1, og den tredje og eventuelle efterfølgende decimaler fjernes«.

2. I § 11, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Den andel af selskabsskatten for indkomståret 2018, der udbetales til den enkelte kommune, reduceres til 14,24/15,24 af beløb opgjort efter reglerne i stk. 1-3 og § 10.«

§ 7

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres »15,24 pct.« til: »14,24 pct.«, og 2. og 3. pkt. ophæves.

§ 8

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017, som ændret ved § 25 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, lov nr. 747 af 8. juni 2018, § 39 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 og § 4 i lov nr. 1722 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I bilag 1, nr. 12, ændres »tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse (lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 29),« til: »betalingskommuneforhold,«.

§ 9

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 3, ændres »der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.«

§ 10

I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 32, stk. 3, ændres »som ved beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.«

§ 11

I lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 15. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 4, ændres »men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse«.

§ 12

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, som ændret ved lov nr. 279 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 44 ændres »hvis eleven efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner eller regler fastsat i medfør heraf indgår i folketallet i den anden kommune« til: »der i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse for eleven«.

§ 13

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 44 ændres »som ved beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse«.

§ 14

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 30 ændres »der ved beregningen af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse«.

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning fra og med tilskudsåret 2021.

Stk. 2. § 1, nr. 31, finder ikke anvendelse for efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020. For denne regulering finder de hidtil gældende regler i § 23 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner anvendelse.

Stk. 3. § 4 finder anvendelse for fastsættelse og afregning af nedsættelser af statstilskuddet som følge af indtægter fra parkering fra og med regnskabet for 2019.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 5 i lov nr. 699 af juni 2018 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3.

Stk. 5. §§ 5 og 7 har virkning for den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2019 og senere indkomstår.

Stk. 6. Oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, bevares i CPR.

§ 16

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 8 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.